Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1341 - 1350 af 2371

Store sportsbegivenheder trækker turister til værtsbyerne

I forbindelse med en række af de større sportsarrangementer, der er blevet afviklet i Danmark over de seneste ti år, er antallet af overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem i værtsbyerne steget med op til 40 pct. Især nordmændene var med til at løfte niveauet for overnatninger købt af udenlandske gæster. , 17. januar 2019 kl. 7:30 , Af , Presse, Igennem de seneste ti år har Danmark været værtsland for en række internationale sportsbegivenheder. Disse begivenheder trækker en række sportsfolk til landet. Men ser man på statistikken over antallet af overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, er der også meget, der tyder på, at arrangementernes tiltrækning strækker sig ud over deltagerne. Vi har taget udgangspunkt i fem af de største internationale sportsbegivenheder fra 2010 og frem. I alle tilfælde synes der at være en sammenhæng mellem begivenheden og antallet af overnatninger i værtsbyerne., ”De mest markante stigninger var i forbindelse med EM i håndbold for herrer i 2014, hvor der samlet var 30 pct. flere overnatninger, når man sammenligner med samme måned året før. Omkring VM i håndbold for damer i 2015 var stigningen 40 pct. Man kan naturligvis ikke garantere, at alle disse ekstra overnatninger udelukkende skyldes sportsbegivenhederne. Stigningerne omkring de undersøgte sportsbegivenheder ligger dog klart over den generelle stigning i hele landet,” fortæller fuldmægtig i Danmarks Statistik, Else-Marie Rasmussen. , Generelt stiger antallet af udenlandske overnatninger mest, Når antallet af overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem stiger i tiden omkring de undersøgte sportsbegivenheder, skyldes det både en større tilstrømning af danske og udenlandske gæster., For fire ud af de fem undersøgte sportsbegivenheder gælder det, at det er blandt de udenlandske gæster, man ser den største procentuelle stigning i købte overnatninger. Undtagelsen er VM i landevejscykling i 2011, hvor procentstigningen i danske overnatninger var højere end i de udenlandske., ”De mest markante stigninger i de udenlandske overnatninger ses i forbindelse med EM i håndbold i 2014 og VM i håndbold i 2015, hvor stigningerne i begge tilfælde var på 51 pct.,” fortæller Else-Marie Rasmussen. , Nordmænd trækker mest op, Når man undersøger nationaliteterne bag stigningerne i de udenlandske overnatninger omkring de udvalgte sportsbegivenheder, viser det sig, at sammensætningen ændrer sig fra år til år. Finder man de tre største bidragsydere til stigningerne ved hver sportsbegivenhed, støder man på alt fra russere til hollændere. Både Holland og Sverige er repræsenteret flere gange, men det er et andet nordisk land, der dukker op mest. , ”I fire ud af de fem undersøgte begivenheder er det Norge, der har ført an i stigningen i udenlandske overnatninger. I forbindelse med håndbolden i 2014 stod de for en fjerdedel af stigningen, og i 2015 stod nordmændene for 41 pct. af stigningen. Generelt skal det dog siges, at nordmændene står for mange af de udenlandske overnatninger i Danmark året rundt,” siger fuldmægtig Else-Marie Rasmussen. , Data til artiklen er leveret af Else-Marie Rasmussen. Har du spørgsmål til disse, er du velkommen til at kontakte hende på , emr@dst.dk, eller 3917 3362.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-01-17-Store-sportsbegivenheder-traekker-turister-til-vaertsbyerne

Bag tallene

Flere jyske familier køber ekstra bil (Rettet 14. marts)

Andelen af danske familier med bil til rådighed er kun steget en smule de seneste otte år. Stigningen skyldes især, at andelen af familier med to biler eller flere er blevet større., 14. februar 2018 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Rettet 14. marts kl. 13.28: Der var desværre en fejl i slutningen af første afsnit. Fejlen er rettet og rettelsen er markeret med rødt. , Omkring 60 procent af danske familier har en eller flere biler til rådighed, og sådan har det være i godt et årti. Sammenligner man 2009 med 2017, er andelen af danskere med bil steget et enkelt procentpoint. Ser man på andelen af familier med to eller flere biler til rådighed, er den dog steget med tre procentpoint i samme periode. Udviklingen i andelen af familier med to eller flere biler ændrer sig ganske meget afhængigt af, hvilken kommune bilejerne bor i. De tre steder, andelen er steget mest fra 2009 til 2017, er Rebild Kommune (7,5 procentpoint), Lemvig Kommune (7,0 procentpoint) og Vesthimmerlands Kommune (6,7 procentpoint). I den modsatte ende af skalaen ligger Hørsholm Kommune med -1,0 procentpoint, Gentofte Kommune med -0,7 og København med 0,2 procentpoint. I perioden er der altså sket en forskydning, så andelen af familier med to eller flere biler er steget, mens andelen af familier med én bil er faldet. Bemærk yderligere, at stigningen dækker over, at der var væsentlige forskelle mellem landsdelene i udgangspunktet. Blandt andet var andelen af familier i Nordsjælland med , to, eller flere biler 20,2 procent i 2009, mens den i samme år var 15,4 procent i Vestjylland., Kilde: Statistikbanktabel BIL800 og BIL811, Andelen af familier med bil falder mest i sjællandske kommuner, Som tidligere nævnt er andelen af danskere med bil (en eller flere) til rådighed steget med et procentpoint mellem 2009 og 2017. Men også her er der ganske stor variation afhængigt af, hvilken kommune man ser på. De største stigninger i andelen af familier med bil ses i Fanø Kommune (5,8 procentpoint), Læsø Kommune (4,6 procentpoint) og Morsø Kommune (4,0 procentpoint). Udviklingen er gået i den anden retning i en række kommuner, og i Egedal Kommune er andelen af familier med adgang til en eller flere biler faldet med 2,0 procentpoint. I Gentofte Kommune gik udviklingen tilbage med 1,5 procentpoint, og i Vallensbæk Kommune faldt andelen med 1,3 procentpoint., Kilde: Statistikbanktabel BIL800 og BIL811, Har du spørgsmål til danske familiers adgang til bil, kan du kontakte Søren Dalbro, der har leveret data til denne artikel. Han har mail , sda@dst.dk, og telefon 3917 3416.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-02-14-flere-jyske-familier-koeber-ekstra-bil

Bag tallene

Kæledyr på sparebudget i december

Danske familiers udgifter til fødevarer er uændret eller lidt faldende i december i forhold til årets øvrige måneder. Forbrugsundersøgelsen fra Danmarks Statistik indeholder samtidig nedslående nyheder for landets kæledyr: Familierne halverer budgettet til dyrefoder i julemåneden., 22. december 2004 kl. 0:00 , , Alle ved, at julebudgettet kan være svært at overholde. Men når det gælder indkøb af fødevarer, forstår familien Danmark at holde kontanterne tæt ind til kroppen i december. Forbrugsundersøgelsen fra Danmarks Statistik viser, at familiernes udgifter til fødevarer er uændret eller lidt faldende i december sammenlignet med gennemsnittet for årets øvrige 11 måneder. , Status quo i forbruget dækker dog over nogle kraftige udsving i familiernes forbrugsmønstre i december. Familiernes udgifter til fisk stiger eksempelvis 19 pct., mens udgifterne til kødvarer i december ligger 6 pct. over gennemsnittet i de øvrige måneder. Til gengæld falder familiernes udgifter til frugt, grøntsager og kartofler med 7 pct. i julemåneden., Tallene for december kan være påvirket af, at en række fødevarer rent faktisk er billigere i december end resten af året. For eksempel viser forbrugerprisindekset, at prisen på flæskesteg typisk falder i december. Den gennemsnitlige kilo-pris på "svinekam med spæk", eller flæskesteg i folkemunde, har siden 1999 taget et markant dyk i november og december. Samme mønster viser sig for appelsiner, der er særligt billige i december., Legetøjsbutikkernes omsætning boomer, Hvis familierne har held til at overholde madbudgettet i december, ser billedet helt anderledes ud, når danskerne går i butikker for at købe julegaver. De butikker, der tilbyder klassiske julegaveemner har intet at klage over i december. Butikker der sælger legetøj og spil oplevede i december 2003 en fremgang på 282 pct. i forhold til gennemsnittet i årets øvrige 11 måneder. Forhandlere af glas, porcelæn og køkkenudstyr oplevede en fremgang på 230 pct. Guldsmedene oplevede en fremgang på 195 pct. i december. Statistikken kan derimod konstatere, at lystbåde - måske ikke overraskende - ikke er det store julegavehit. Forhandlere af lystbåde var med en nedgang i salget på 57 pct. i december den branche i detailhandlen, som oplevede den største tilbagegang i julemåneden. , Sulter kæledyrene? , Forbrugsundersøgelsen indeholder imidlertid en række nedslående nyheder for de kæledyr, der foretrækker en julemenu bestående af dåsemad frem for en tallerken med brunede kartofler og flæskesteg fra julebordet. Familiernes omkostninger til mad til kæledyr falder med næsten 50 pct. i december i forhold til gennemsnittet i årets øvrige 11 måneder. Meget tyder dermed på, at kæledyrene må sætte deres lid til, at den traditionelle dåsemad bliver suppleret med smuler fra de veldækkede juleborde. , Fakta om forbrugsundersøgelsen: , Oplysningerne i forbrugsundersøgelsen fra Danmarks Statistik bygger på en stikprøve, hvor ca. 3000 husstande jævnt fordelt over hele landet har indberettet samtlige udgifter til Danmarks Statistik.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-12-22-Familieforbrug-i-december

Bag tallene

Her ligger boligerne, der vil få gavn af flad boligskat

Diskussionen om flad eller progressiv boligskat har betydning for flest boligejere omkring København., 8. februar 2017 kl. 8:18 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Folketingets partier forhandler i øjeblikket om en ny aftale om ejendomsværdiskatten. En del af forhandlingerne går på, om skatteprocenten skal være højere for den del af boligernes beskatningsgrundlag, der er over 6 mio. kr., I forhandlingerne indgår desuden et forslag om kun at beskatte 80 pct. af boligernes vurderede værdi. Det betyder, at boligernes vurdering i givet fald skal overstige 7,5 mio. kr., før boligejerne risikerer at blive beskattet med den højere procentsats., Oprindelig foreslog den daværende Venstre-regering, at de første millioner af boligens værdi skulle beskattes med 0,6 pct., mens den sidste del af boligernes værdi skulle beskattes med 1,0 pct. Siden har regeringen meldt ud, at den ikke ønsker et knæk i skatteprocenten, men en flad skat på boligens beskatningsgrundlag. Flere andre partier ønsker dog at fastholde et skatteknæk. , Danmarks Statistik har netop offentliggjort nye tal for ejendommes markedsværdi. Med disse tal kan vi vise, at boligejerne, som vil få gavn af en flad boligskat, typisk bor i København og Frederiksberg eller nord for hovedstaden., I alt 13.304 boliger er vurderet til en markedsværdi på mere end 7,5 mio. kr. De fleste af disse dyrere boliger ligger i Gentofte (5.164), der er den kommune med flest boliger vurderet til mere end 7,5 mio. kr., efterfulgt af København (1.644), Frederiksberg (1.456) og Rudersdal (1.382)., Til sammenligning er 736 boliger vurderet til over 7,5 mio. kr. i Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Nordjylland til sammen. Uden for Region Hovedstaden er Århus med 821 og Greve med 107 de eneste kommuner med mere end 100 boliger vurderet til 7,5 mio. kr., Også boliger over 6 mio. kr. og 4,5 mio. kr. er overrepræsenteret omkring København, viser , Danmarks Statistiks opgørelse over antallet af markedsværdier over forskellige markedsværdier, som du kan se i dette regneark, . , For yderligere information: , Laust Hvas Mortensen, 39 17 32 18, Kristina Stæhr Vest, 39 17 34 62, De ti kommuner med flest boliger vurderet til over 7,5 mio. kr.:, Gentofte, 5.164, København, 1.644, Frederiksberg, 1.456, Rudersdal, 1.382, Aarhus, 821, Hørsholm, 588, Lyngby-Taarbæk, 412, Helsingør, 277, Fredensborg, 189, Gribskov , 141, De 22 kommuner uden en eneste bolig vurderet til over 7,5 mio. kr.:, Albertslund, Assens, Bornholm, Brønderslev, Fanø, Faxe, Guldborgsund, Jammerbugt, Langeland, Lemvig, Lolland, Læsø, Morsø, Nordfyns, Ringsted, Samsø, Sorø, Struer, Thisted, Tønder, Vejen, Vesthimmerlands, , Boliger vurderet til over 7,5 mio. kr. fordelt på regioner, Region Hovedstad , 11.512, Region Midtjylland, 1.056, Region Syddanmark, 353, Region Sjælland, 278, Region Nordjylland, 105

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-02-08-boliger-der-vil-faa-gavn-af-flad-boligskat

Bag tallene

1.800 kunne have været omfattet af seks-år uddannelsesloftet i 2016

Næsten tre ud af fire af dem, der i 2016 kunne have været omfattet af det totale uddannelsesloft, ville også have været omfattet af det nye lempeligere uddannelsesloft., 7. februar 2017 kl. 11:19 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Uddannelsesloftet gjorde det i første omgang ikke tilladt at tage en ny videregående uddannelse, hvis man allerede havde en på samme eller højere niveau. I januar blev loftet dog revideret, så det fra sommeren 2017 er muligt at tage en ny uddannelse, når der er gået seks år, fra man afsluttede den første., En ny opgørelse fra Danmarks Statistisk viser, hvor mange der kunne være blevet påvirket af de forskellige udgaver af uddannelsesloftet, hvis det havde været gældende i 2016., I 2016 påbegyndte i alt 102.000 personer en videregående uddannelse. 2.500 af dem kunne have været omfattet af regeringens totale uddannelsesloft, idet de allerede havde en uddannelse på samme eller højere niveau. 1.800 af de personer kunne desuden være blevet omfattet, hvis det nye reviderede uddannelsesloft var trådt i kraft. Det svarer til 72 pct. af de 2.500 personer., Flest personer, der påbegyndte en mellemlang videregående uddannelse, kunne være blevet påvirket af både det tidligere og det nuværende uddannelsesloft. Små 900 af dem, der startede på en mellemlang videregående uddannelse i sommeren 2016, havde afsluttet en anden uddannelse på samme eller højere niveau i de seks år, der gik forud., Uddannelsesloftet dispenserer for en række uddannelser, hvor der er høj grad af jobsikkerhed. Udvælgelsen af disse uddannelser vurderes hvert år. I 2017 er 25 uddannelsesretninger på listen, og de er trukket fra i vores opgørelse. Opgørelsen tager ikke højde for eventuelle andre dispensationsregler. , 10 mest populære uddannelser blandt dem, der i 2016 startede på en ny uddannelse, Ny uddannelse 2016, Tidligere afsluttet uddannelse indenfor 6 år, Tidligere afsluttet uddannelse i alt, Folkeskolelærer, 129, 205, Pædagog, 90, 135, Multimediedesigner, 75, 84, Jura, bachelor, 67, 75, Sygeplejerske, 57, 88, Socialrådgiver, 56, 123, Polititjenestemand, 55, 61, Medicin, bachelor, 49, 54, Datamatiker, 44, 55, Finansøkonom, 38, 54, Studerende på videregående uddannelser, Ny uddannelse 2016, Indenfor 6 år, For mere end 6 år siden, Studerende i alt, Mellemlange videregående uddannelser, 886, 428, 32347, Bacheloruddannelser, 412, 54, 28631, Korte videregående uddannelser, 372, 151, 12951, Lange videregående uddannelser, 122, 65, 28027, Videregående uddannelser i alt, 1792, 698, 101956, , Forbehold: , Opgørelsen dækker alene ordinære uddannelser. Ph.d’er er dog ikke med., 2016 forstås her som studieåret 2016, der går fra okt. 2015 til okt. 2016.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-02-06-i-2016-ville-1800-vaere-blevet-ramt-af-seks-aar-uddannelsesloftet

Bag tallene

Dansk enegang i Eurostat

For første gang nogensinde har Danmarks Statistik afvist at tilslutte sig Eurostats arbejdsprogram for det kommende år. Ifølge rigsstatistiker Jan Plovsing bør Eurostat gøre en langt større indsats for at luge ud i de statistikker, som er mindre vigtige., 20. januar 2005 kl. 0:00 , , Dansk utilfredshed med Eurostats indsats for at luge ud i mindre vigtige statistikker fik i slutningen af 2004 Danmarks Statistik til at afvise EU's statistiske arbejdsprogram for 2005. Det er første gang nogensinde, at Danmarks Statistik har taget dette skridt, og skønt en række øvrige lande tilsluttede sig den danske kritik, var det kun Danmark og Tyskland, som tog det usædvanlige skridt at afvise programmet. Det danske og tyske skridt får dog ingen praktisk betydning, eftersom de øvrige EU-lande tilsluttede sig arbejdsprogrammet. , , Nye statistikker , Arbejdsprogrammet fra Eurostat er et katalog over nye statistikker, som medlemslandene skal udarbejde til EU-kommissionen. Når der kommer flere punkter i arbejdsprogrammet, skal Danmarks Statistik påtage sig nye arbejdsopgaver og bruge mere tid på at lave statistik til EU. , Flere krav fra Eurostat, "Arbejdsprogrammet for 2005 udgør en klar udvidelse af det samlede aktivitetsniveau. Det har vi ikke ressourcer til, og derfor ser vi os ikke i stand til at efterkomme de mange nye krav fra Eurostat," siger Jan Plovsing. "Eurostat har en klar forpligtelse til at gøre sit yderste for at begrænse statistikker, som ikke længere har væsentlig samfundsmæssig betydning. I øjeblikket lever Eurostat ikke op til denne forpligtelse," siger Jan Plovsing. Han finder en sådan indsats helt nødvendig for at kunne frigøre ressourcer til at etablere en række vigtige nye EU-statistikker, som EU-landene skal udarbejde i den kommende tid, bl.a. om informationssamfundet og befolkningens levevilkår. "Det handler ganske enkelt om viljen til at prioritere," mener Jan Plovsing. , , Utilstrækkelige resultater, Jan Plovsing peger samtidig på, at nogle af kravene fra Eurostat betyder, at det danske erhvervsliv bliver pålagt flere administrative byrder, fordi virksomhederne skal indberette flere oplysninger til Danmarks Statistik. , "Vi er glade for, at Eurostat i den seneste tid er gået i gang med at identificere de statistikker, som ikke længere har væsentlig samfundsmæssig betydning med henblik på at nedlægge eller reducere dem. Men vi mener, at resultaterne har været alt for utilstrækkelige." , Danmark har i øjeblikket formandskabet for en fælleseuropæisk task force, som skal identificere statistikkrav, der ikke længere har væsentlig samfundsmæssig betydning med henblik på at nedprioritere eller ligefrem bortskære dem.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-01-20-Dansk-enegang-i-eurostat

Bag tallene

Rekordhøj andel af elever i 10. klasse går på efterskole

Siden 2011 er andelen af eleverne i 10. klasse, der går på efterskole, steget støt, så 55 pct. af eleverne i 10. klasse i 2018 gik på efterskole. , 27. september 2019 kl. 13:00 , Af , Magnus Nørtoft, Andelen af elever i 10. klasse, der gik på efterskole, var 55 pct. i 2018. Det er den højeste andel siden 2005, hvor statistikken i sin nuværende form går tilbage til, , viser tal fra Danmarks Statistik., Andelen er vokset hver eneste år siden 2011, hvor 42 pct. af 10. klasses-eleverne gik på efterskole., ”Andelen er steget, mens det samlede antal elever i 10. klasse har været nogenlunde stabil. Derfor var også antallet af elever i 10. klasse på efterskole med 19.500 rekordhøjt i 2018,” siger Lene Riberholdt, fuldmægtig i Danmarks Statistik., For elever i 9. klasse har andelen af elever på efterskoler været mere stabil, dog med et mindre fald siden 2011. i alt gik 12 pct. af 9. klasse eleverne på efterskole i 2018., , Kilde: Danmark Statistik, , https://statistikbanken.dk/UDDAKT20, Andelen steget i 87 kommuner, Siden 2008 er andelen af elever i 10. klasse på efterskole steget i 87 kommuner, faldet i ti og uændret i en enkelt kommune., ”Andelen af elever på efterskole stiger i alle dele af landet og er ikke begrænset til enkelte regioner eller landsdele,” siger Lene Riberholdt., Af de ti kommuner, hvor andelen, der går på efterskole er faldet, ligger fire i Sydsjælland og på Lolland-Falster og fire i Nordvestjylland., Udvikling i andel elever i 10. klasse på efterskole. 2008-2018, , Kilde: Danmark Statistik, , https://statistikbanken.dk/UDDAKT20, Andelen er fortsat højest i Vestjylland, Selvom andelen, der går på efterskole i 10. klasse, er steget relativt lidt i Vestjylland, er andelen, der går på efterskole, fortsat højst i denne del af landet. I ni kommuner gik mere end 70 pct. af eleverne i 10. klasse på efterskole. Seks af dem (Morsø, Skive, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Billund og Fanø) lå i det vestlige Jylland., ”Den relativt høje andel i Jylland er ikke ny, men kan spores i alle årene i den undersøgte periode. I det lys er det faktisk bemærkelsesværdigt, at andelen stadig stiger i flere kommuner i området, om end der også er et fald nordenfjords,” siger Lene Riberholdt., Til sammenligning var andelen under 40 pct. i 13 kommuner, hvoraf ni lå i Region Hovedstaden - syv af disse på den københavnske vestegn. Andelen var lavest i, Brøndby Kommune, hvor 17,7 pct. af eleverne i 10. klasse gik på efterskole i 2018., Andel elever i 10. klasse på efterskole. 2018, Kilde: Danmark Statistik, , https://statistikbanken.dk/UDDAKT20, Danmarks Statistik her tidligere udgivet en artikel om , andelen af afgangselever på efterskole., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Lene Riberholdt, , lri@dst.dk, , 39 17 31 85.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-09-27-rekordhoej-andel-af-elever-i-tiende-klasse-gaar-paa-efterskole

Bag tallene

Rekord få studenter læser videre med det samme

Kun 15 pct. af studenterne fra 2018 var begyndt på en ny uddannelse i oktober samme år. Det er den laveste andel i årtier. Indvandrere og efterkommere samt personer med studentereksamen fra erhvervsrettede gymnasier går oftere direkte fra gymnasiet til andre uddannelser., 11. juni 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Andelen af studenter, der går i gang med en uddannelse umiddelbart efter, at de afslutter gymnasiet er faldende. I 2012 toppede andelen, der var i gang med en uddannelse tre måneder efter, de blev studenter, med 29,3 pct. I 2018 var andelen 15,0 pct., viser , tal fra Danmarks Statistik, . Det er den laveste andel siden 2004, hvor denne statistik går tilbage til., ”Tallene viser, at andelen, der går direkte videre i uddannelsessystemet, næsten er halveret siden 2012,” siger Linda Tonsgaard, Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/forlob15, Anm.: Studerende, som bliver optaget på en uddannelse umiddelbart efter, at de er blevet studenter, men først starter på uddannelsen i fx februar vil ikke tælle som påbegyndt., Flere indvandrere og efterkommere går direkte videre i uddannelsessystemet, Blandt indvandrere og efterkommere er andelen, som er i gang med en uddannelse tre måneder efter studentereksamen, væsentligt højere end blandt personer med dansk oprindelse. 31,3 pct. af indvandrerne og 33,2 pct. af efterkommerne, der blev studenter i 2018, var i gang med en anden uddannelse i oktober samme år. , Blandt studenter fra de almene gymnasier i 2018 var 12,4 pct. i gang med en uddannelse umiddelbart efter de blev studenter. Andelen var i 2018 højere blandt studenter fra erhvervsrettede og internationale studier., ”Den markante forskel mellem personer med og uden dansk oprindelse går igen i hele perioden. Det samme gælder forskellen mellem de almene og de erhvervsrettede gymnasier – og faktisk også for den mindre forskel mellem kvinder og mænd”, siger Linda Tonsgaard, Danmarks Statistik., Fordelt på regioner, gik nordjyderne oftere end andre i gang med en uddannelse med det samme, mens det modsatte ses for midtjyderne i 2018. , Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/forlob15, Langt de fleste på videregående uddannelser, Blandt studenterne fra 2018, der var i gang med en uddannelse tre måneder efter eksamen, læste fire ud af fem (82,4 pct.) på en videregående uddannelse. Næsten halvdelen (45,2 pct.) var begyndt på en bacheloruddannelse. , Anm.: Erhvervsuddannelser indeholder , erhvervsfaglige grundforløb, erhvervsfaglige hovedforløb samt adgangsgivende uddannelsesforløb, . Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/forlob15, Denne artikel er skrevet i samarbejde med Linda Tonsgaard, 39 17 34 79, , lto@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-06-11-faerre-studenter-laeser-videre-med-det-samme

Bag tallene

Otte fakta om Danmark og Tyskland

Bruttonationalproduktet pr. indbygger er højere i Danmark, mens Tyskland har større drivhusgasudledning pr. person. Vi har samlet otte fakta om Danmark og Tyskland herunder. , 24. september 2021 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, I en tidligere version af denne artikel fremgik det, at tallene for BNP pr. indbygger var købekraftskorrigerede. Det er ikke korrekt. Forklaringen til kilden er rettet med rødt herunder., Vi lever lidt længere i Danmark end i Tyskland. , Det er en af konklusionerne, når man sammenligner nøgletal mellem Danmark og Tyskland. , BNP pr. indbygger samt det offentlige forbrug i pct. af BNP er større i Danmark, mens der er lidt flere i beskæftigelse i Tyskland., Fertiliteten er højere i Danmark, mens indkomstuligheden er højere i Tyskland. Drivhusgasudledningen pr. person er lidt større i Tyskland – og så er stemmeprocenten lidt højere i Danmark. Find de otte fakta i tabellen herunder: , Forklaring på kilder, BNP pr. indbygger er landenes BNP divideret med antallet af indbyggere., Tallene anvendt i denne artikel er fra Eurostats portal med SDG-indikatorer og kan findes her, . Når data korrigeres for købekraft er forskellen på Danmark og Tysklands BNP pr. indbygger væsentligt mindre., Købekraftskorrigerede data kan findes i denne tabellen NAMA_10_PC her., Det offentlige forbrug består af udgifter til den service, som det offentlige stiller til rådighed for befolkningen. Tallene er fra Eurostat og UN Statistical Division via , Statistisk Tiårsoversigt s. 186, . , Beskæftigelsesfrekvensen angiver, hvor stor en andel af befolkningen mellem 15 og 64 år, som er i beskæftigelse. , Tallene er fra Eurostat og kan findes her, ., Gini-koefficienten er et mål for indkomstuligheden i et samfund. Den angivne Gini-koefficient er uligheden i den disponible indkomst. Gini-koefficienten er 0, hvis indkomstfordelingen er helt lige, og 100, hvis hele indkomsten i et land tilfalder et enkelt individ. Tallene er fra Eurostat og kan findes her., Forventet levetid angiver, hvor gammel en nyfødt kan forvente at blive. , Tallene er fra Eurostat og kan findes her, . , Samlet fertilitet pr. kvinde angiver det gennemsnitlige antal børn som en kvinde ville føde igennem hendes reproduktive alder, såfremt at hun i hver aldersklasse fødte netop så mange børn, som angivet ved årets fertilitetskvotienter. , Tallene er fra Eurostat og kan findes her., Drivhusgasudledning pr. person opgøres af Eurostat. , Stemmeprocenten angiver andelen af stemmeberettigede, som faktisk stemte. Stemmeprocenten for Danmark vedrører det seneste folketingsvalg i 2019, mens stemmeprocenten for Tyskland er fra parlamentsvalget i 2017. Tallene er baseret på , IDEA’s opgørelse, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-09-24-otte-fakta-om-dk-og-tyskland

Bag tallene

Udsigt til dyrere julefrokost

Julefrokosten kan for manges vedkommende blive en del dyrere i år, hvis der bliver serveret en klassisk julemenu. Den høje inflation har betydet prisstigninger på fødevarer og alkohol., 25. november 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Frikadeller, flæskesteg, æg og alkohol er nogle af komponenterne til en traditionel julefrokost. I år skal man dog forvente at bruge lidt flere penge, hvis julefrokosten skal indenbords, for der har været prisstigninger på fødevarer, øl, vin og spiritus i løbet af det seneste år. , ”Er man til den helt klassiske julefrokost med leverpostej, frikadeller og æg, og har man fået indkøbstjansen i år, så kan man godt forvente, at den vil komme til at koste lidt mere i år end sidste år. Den høje inflation har betydet prisstigninger på mange fødevarer og alkohol, og det rammer mange af de fødevarer, som man traditionelt vil anvende til julefrokosten,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , Kigger vi på de enkelte varegrupper, så er svinekød steget med 10,8 pct. og æg med 19,2 pct. Brød og smør koster hhv. 14,9 og 34,7 pct. mere end sidste år. Frisk fisk er steget 18,5 pct., og de friske grøntsager til fisken koster 6,7 pct. mere. Chips og chokolade koster 17,5 pct. og 8,1 mere. Og skal der tændes for varmen til julefrokosten i et hjem med gasfyr eller bruges elektrisk ovn, så oplever man prisstigninger på hhv. 138,5 og 84,4 pct. i forhold til for et år siden. , Holdes julefrokosten på en restaurant eller cafe, så vil regningen være 9,9 pct. højere i år ift. 2021. Vælger man at benytte catering, så vil regningen lyde på 9,3 pct. mere. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS111, ., Dyrere alkohol i år, Bliver julefrokosten afholdt hjemme, og vælger man at skænke et glas vin, så er prisen steget med 5,7 pct. i supermarkeder mv. Øllen er steget med 9,3 pct. Spiritus koster 1,3 pct. mere i supermarkederne, hvorimod øl med et lavt alkoholindhold og alkoholfrie øl er blevet 0,6 pct. billigere. , ”Den stigende inflation har næsten ramt samtlige varegrupper inklusiv øl, vin og spiritus, så uanset hvad man vælger at hælde i glasset til julefrokosten, så vil regningen blive større nu end for et år siden,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmark Statistik., Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS111, og egne beregninger., Skal julefrokosten afholdes på en restaurant eller café, og vælger man at bestille en almindelig øl, så koster den nu 6,4 pct. mere, hvis vi ser på årsstigningen fra oktober 2021 til oktober 2022, hvilket er de seneste inflationstal.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-11-25-Julefrokost

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation