Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1081 - 1090 af 2375

Lokale lister og enkeltpersoner blev valgt i 44 kommuner ved seneste kommunalvalg

I næsten halvdelen af kommunerne blev mindst en kandidat valgt for en lokalliste, Slesvigsk Parti eller som enkeltperson. Af disse 114 valgte var 85 mænd og 29 kvinder., 13. november 2017 kl. 16:30 , Af , Magnus Nørtoft, 114 eller 5 pct. af stolene i byrådssalene på de danske rådhuse blev efter valget i 2013 besat af personer, der ikke stillede op for de landsdækkende partier, viser tal fra , Danmarks Statistik, ., Flest blev valgt i Guldborgsund og Kerteminde, hvor seks byrådsmedlemmer efter valget i 2013 ikke var fra de store landsdækkende partier. I Guldborgsund sidder Guldborgsundlisten med seks mandater også på borgmesterposten, som John Brædder bestrider. I Kerteminde har Kertemindelisten fem pladser i byrådet, mens borgerlisten sidder på et enkelt mandat. , I tre kommuner blev fem kandidater valgt for lokallister eller som enkeltpersoner, mens ti kommuner har fire byrådsmedlemmer, som ikke blev valgt for et landsdækkende parti., I alt har 44 kommuner byrådsmedlemmer fra ikke-landsdækkende partier. Fire af disse har repræsentanter fra Slesvigsk Parti., Anm.: Mandaterne er fundet som kandidater valgt for ikke-reserverede bogstaver i alt og Slesvigsk Parti. Kilde: , Danmarks Statistik, ., Flere mænd end kvinder, Af de 114 byrådsmedlemmer, der er valgt som enkeltpersoner eller repræsenterer lokale lister, er 85 mænd og 29 kvinder. Dermed er 25,4 pct. af mandaterne til denne gruppe gået til kvinder. Det er en lavere andel end for hele landet, hvor , 29,7 pct. er kvinder, ., Fald siden 2005, I forhold til det første valg til de nuværende 98 kommuner i 2005 er antallet af valgte enkeltpersoner og medlemmer af lokale lister faldet fra 164 til 114. Antallet af valgte kandidater ved det seneste valg i 2013 er dog stort set det samme som i 2009, hvor 115 kandidater fra ikke-landsdækkende partier blev valgt., Spørgsmål om tallene: , Fuldmægtig Henning Christiansen, 39 17 33 05, , hch@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-13-Lokale-lister-og-enkeltpersoner-blev-valgt-i-44-kommuner-ved-seneste-kommunalvalg

Bag tallene

Trofaste danskere holder fast i industriferien

Industriferien i slutningen af juli er fortsat vores førstevalg, når vi planlægger årets sommerferie. Næsten halvdelen af alle beskæftigede danskere holder fri fra arbejde i uge 28, 29 og 30., 20. juli 2005 kl. 0:00 , , Selv om industrivirksomhederne beskæftiger stadig færre mennesker, er vi danskere fortsat trofaste overfor den klassiske industriferie i slutningen af juli. Tal fra Danmarks Statistik viser, at de tre uger i industriferien fortsat er de suverænt mest eftertragtede ferieuger i sommerperioden. , Sidste år gik op til 43 pct. af landets 2,7 mio. beskæftigede på ferie i uge 28, 29 og 30. Det svarer til, at over 1,1 mio. beskæftigede danskere valgte at tage på ferie i industriferien. Det viser tal fra Danmarks Statistiks arbejdskraftsundersøgelse. , Stabil tilslutning , Statistikken viser samtidig, at andelen af beskæftigede danskere, som vælger at holde ferie i industriferien er helt stabil i forhold til tidligere år. Der er altså ikke tale om, at danskerne i disse år i højere og højere grad begynder at sprede deres ferieuger mere ligeligt i juni, juli og august. , Så selv om landets skolebørn allerede fra næste år må indstille sig på, at sommerferien begynder en uge senere - men til gengæld strækker sig længere ind i august - er der altså intet der tyder på, at forældrene på arbejdsmarkedet er i færd med at ændre ferievaner. , Oplysninger fra arbejdskraftsundersøgelsen, Danmarks Statistiks arbejdskraftsundersøgelse foretager ikke nogen decideret opgørelse af danskernes ferievaner. Arbejdskraftsundersøgelsen registrerer imidlertid, hvis en beskæftiget person er fraværende på grund af ferie. Dermed kan statistikken give et svar på, hvilke ferieuger, som er mest populære blandt beskæftigede danskere. På grund af den statistiske usikkerhed kan statistikken imidlertid kun belyse feriefraværet i de mest populære ferieuger. Uden for sommerferieperioden er antallet af observationer færre, hvilket betyder, at den statistiske usikkerhed vokser.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-07-20-Populaer-industriferie

Bag tallene

Analyser: Gartneri i 40 år

Gennem en årrække er der i Danmark blevet færre gartnerier, som til gengæld er blevet større. Gartnerierne producerer grøntsager, frugt, bær, blomster og planter., Siden 1980 er der hvert år udgivet regnskabsstatistik for gartneri, som beskriver de økonomiske forhold for danske gartnerier og deres produktion samt strukturforhold som antal gartnerier, deres størrelse samt arbejds- og energiforbrug. Denne analyse beskriver udviklingen i det danske gartnerierhverv i de 40 år, regnskabsstatistikken har eksisteret., Analysens hovedkonklusioner:, , I 1980 var der flere end 4.000 gartnerier, mens der i de senere år har været knap 1.000., Væksthusarealet er blevet mindre, og det meste findes nu på Fyn. Arealet med frilandsgrøntsager er, efter et mindre fald, steget siden årtusindeskiftet og findes nu især i Jylland. Arealer med planteskole samt frugt og bær er blevet mindre siden 1980., En stor del af især væksthus- og planteskoleproduktionen finder sted i relativt få og specialiserede gartnerier. Til sammenligning er der flere, men mindre producenter af frugt og bær., Værdien af gartneriprodukter udgør 17 pct. af samtlige planteprodukter fra dansk jordbrug, dvs. alt hvad der produceres på danske marker inkl. drivhuse., Økonomien i gartneriproduktion beskrevet ved lønningsevne og driftsresultat har varieret meget gennem de sidste 40 år. Investeringer i gartnerierne var størst sidst i 1980’erne., Gartneriejernes gennemsnitsalder er steget efter årtusindeskiftet, og i 2019 var den ca. 60 år., Energiforbruget i væksthusene har været faldende i løbet af de sidste 40 år. Forbruget pr. m, 2, væksthus er mere end halveret i forhold til da det toppede i forbindelse med nogle kolde år i 1980’erne og 1990’erne., Hent som pdf, Gartneri i 40 år, Kolofon, Gartneri i 40 år, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 18. marts 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:04, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/45276-gartneri-i-40-aar

Analyse

Analyser: Hvordan indgår dansk produktion af varer i udlandet i nationalregnskabet?

Globaliseringen betyder, at flere og flere danske virksomheder benytter globale forretningsmodeller, hvor varer produceres og sælges i udlandet uden at have været på dansk jord. De globale forretningsmodeller udfordrer den traditionelle opfattelse af bruttonationalproduktet (BNP) som et mål for dansk produktion., I denne analyse fokuseres på, hvordan produktion og salg af varer i udlandet indgår i nationalregnskabet, og hvor meget denne produktion fylder i forhold til den samlede produktionsværdi og udenrigshandel. Der anvendes officiel statistik, som alle har adgang til. Desuden belyses, hvorfor det ikke er muligt at opdele det danske BNP i en indenlandsk og udenlandsk del afhængig af, hvor produktionen fysisk finder sted., Analysens hovedkonklusioner:, Merchanting (danske virksomheders handel i udlandet med varer købt i udlandet) udgør i 2017-2019 ca. 15 pct. af produktionsværdien i branchen Engroshandel og ca. 7 pct. af den samlede eksport af varer., Processing (salg efter forarbejdning i udlandet) udgør i 2017-2019 ca. 8 pct. af den samlede produktionsværdi i brancherne inden for Fremstillingsvirksomhed og ca. 7 pct. af den samlede eksport af varer. Import af varer knyttet til processing udgør ca. 2 pct. af den samlede import af varer, mens køb af forarbejdningstjenester i udlandet udgør ca. 2 pct. af den samlede import af tjenester., Det er ikke muligt at beregne virksomhedernes værditilvækst ved merchanting og processing, selvom man kan beregne produktionsværdien. Det skyldes, at mange virksomheder producerer varer i både ind- og udland, og dermed opstår nogle principielt udelelige fællesomkostninger, fx ved fælles markedsføring. Når man ikke kan opgøre værditilvæksten ved udenlandsk produktion, kan man heller ikke opgøre BNP ved udenlandsk produktion., Hent som pdf, Hvordan indgår dansk produktion af varer i udlandet i nationalregnskabet?, Kolofon, Hvordan indgår dansk produktion af varer i udlandet i nationalregnskabet?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 25. marts 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:05, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Annette Thomsen, Telefon: 22 16 62 51

https://www.dst.dk/analyser/45467-hvordan-indgaar-dansk-produktion-af-varer-i-udlandet-i-nationalregnskabet

Analyse

Analyser: Hvem bor i og omkring 53 boligområder, der har været på ghettolisterne?

Siden 2011 har de danske myndigheder hvert år udarbejdet en liste over boligområder, der karakteriseres som ghettoer. Det er almene boligområder, hvor beboerne opfylder forskellige kriterier, fx om lavt uddannelsesniveau og manglende arbejdsmarkedstilknytning. Nogle områder har været på listen flere gange, mens andre kun har været på listen en enkelt gang., Denne analyse ser nærmere på udviklingen fra 1990 til 2017 i hvem, der er indbyggerne i 53 områder, som mindst en gang fra 2011 til 2017 har været på listen, og følger også udviklingen i hvem, der bor tæt på et af de 53 områder. Der er fokus på herkomst, uddannelsesniveau og indkomst., Analysens hovedkonklusioner:, 10 af 53 områder har været på alle de offentliggjorte ghettolister fra 2011 til 2017, mens 11 områder kun har været det én gang., I 2017 boede der i alt 101.300 personer i de 53 områder. Kun tre områder havde mere end 4.000 beboere., Andelen af personer med dansk oprindelse i de 53 områder er faldet fra 81 pct. i 1990 til 38 pct. i 2017. I de omkringliggende områder er andelen i samme periode faldet fra 93 pct. til 78 pct., mens andelen på landsplan er faldet fra 96 til 87 pct., Fra 1990 til 2017 er der kommet beboere fra en række nye lande i de 53 områder. I 1990 var der personer fra i alt 118 lande repræsenteret i områderne – i 2017 var tallet steget til 165., Fra 1990 til 2017 er andelen af de 25-64 årige, som har en ækvivaleret disponibel indkomst på mindre end 50 pct. af medianindkomsten for hele befolkningen, steget fra 4,0 pct. til 20,6 pct. i de 53 områder, mens den i de omkringliggende områder er steget fra 3,7 pct. til 10,7 pct. og i Danmark som helhed fra 3,8 pct. til 7,1 pct., Andelen af personer med en videregående uddannelse er generelt steget kraftigt i Danmark fra 1990 til 2017. I 2017 havde 21 pct. en videregående uddannelse i de 53 områder, mens andelen var 41 pct. i de omkringliggende områder. I de 53 områder har stigningen (12 procentpoint) dog været mindre end i de omkringliggende områder og Danmark som helhed (hhv. 22 og 19 procentpoint)., Hent som pdf, Hvem bor i og omkring 53 boligområder, der har været på ghettolisterne?, Kolofon, Hvem bor i og omkring 53 boligområder, der har været på ghettolisterne?, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 29. juni 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:09, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/46172-hvem-bor-i-og-omkring-53-boligomraader-der-har-vaeret-paa-ghettolisterne

Analyse

Analyser: Ulighed i børneovervægt i Danmark

Er der ulighed i børneovervægt i Danmark? I slutningen af 2011 blev det obligatorisk for kommunerne at indberette data fra sundhedsplejens målinger af vægt og højde. Det har resulteret i data fra mere end 700.000 målinger af børn i indskolingen og udskolingen, som i denne analyse er sammenkoblet med oplysninger fra Danmarks Statistiks registre., Det giver mulighed for at undersøge, i hvilket omfang overvægt og svær overvægt blandt børn rammer skævt., I analysen undersøger Danmarks Statistik med bidrag fra DTU Fødevareinstituttet, hvordan andelen af overvægtige børn i 2012-2018 varierer på tværs af geografi og livsvilkår som familietype, oprindelsesland og forældrenes uddannelsesniveau., Analysens hovedkonklusioner:, Andelen af overvægtige og svært overvægtige børn er højere i udskolingen end i indskolingen., I indskolingen er andelen af overvægtige og svært overvægtige ca. 14 pct. blandt piger og ca. 10 pct. blandt drenge. I udskolingen er andelen for begge køn ca. 18 pct., Andelen af overvægtige og svært overvægtige har fra 2012-2018 ligget stabilt på omkring 12-13 pct. for børn i indskolingen og 18-19 pct. for børn i udskolingen. Der er heller ikke store udsving fra 2012-2018 i andelen af overvægtige opdelt efter køn, indkomstgrupper, socioøkonomisk status, familietype, uddannelse, oprindelse eller geografi., Andelen af overvægtige og svært overvægtige udskolingsbørn er ca. 26 pct. blandt familier i den laveste indkomstgruppe (laveste kvintil). For familier i den højeste indkomstgruppe er andelen væsentlig lavere, nemlig ca. 11 pct., Blandt udskolingsbørn, hvis forældre har grundskolen som højeste uddannelse, er næsten 30 pct. overvægtige eller svært overvægtige. For udskolingsbørn af forældre med en lang videregående uddannelse er andelen ca. 10 pct., For udskolingsbørn, der er indvandrere eller efterkommere, er andelen af overvægtige og svært overvægtige børn ca. 27 pct. mod ca. 17 pct. blandt udskolingsbørn med dansk oprindelse., Det er især landkommuner og kommunerne på Københavns vestegn, der har høje andele af overvægtige udskolingsbørn. De fire laveste andele er i Nordsjællandske kommuner., Hent som pdf, Ulighed i børneovervægt i Danmark, Kolofon, Ulighed i børneovervægt i Danmark, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 8. juli 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:12, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/46225-ulighed-i-boerneovervaegt-i-danmark

Analyse

Analyser: Opvækst eller tilvækst - er socialt udsatte i landkommunerne tilflyttere?

Landkommuner har en forholdsvis høj andel af socialt udsatte borgere. Andelen af førtidspensionister er fx næsten dobbelt så høj i landkommunerne som i hovedstads- og storbykommunerne. Men skyldes forskellene, at socialt udsatte borgere flytter til landkommunerne?, Denne analyse ser på flyttemønstrene blandt fire grupper af socialt udsatte borgere, nemlig kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, børn med iværksatte anbringelser samt børn med alvorlige underretninger. For kontanthjælpsmodtagerne og førtidspensionisterne sammenlignes bopælen i 2019 med bopælen i 2014. For børn med iværksatte anbringelser og børn med alvorlige underretninger sammenlignes forældrenes bopæl i enten 2017, 2018 eller 2019 med bopælen fem år tidligere., Analysens hovedkonklusioner:, Blandt de fire grupper af socialt udsatte har landkommunerne en højere andel af tilflyttere end hovedstads- og storbykommunerne. Tilflytterene kommer enten fra andre kommunegrupper eller fra udlandet. Andelen af kontanthjælpsmodtagere, der er tilflyttet landkommunerne er fx 30 pct. mod 16 pct. i hovedstads- og storbykommunerne., I alle fire grupper af socialt udsatte er der flere, som er flyttet til landkommunerne end fra landkommunerne inden for fem år. Antalsmæssigt er nettotilflytningen størst blandt kontanthjælpsmodtagere (3.400 personer), da ca. 3.700 er fraflyttet landkommunerne imens ca. 7.100 er tilflyttet landkommunerne fra enten andre kommunetyper eller fra udlandet., I landkommunerne udgør nettotilflytningen 14,3 pct. af alle kontanthjælpsmodtagerne i kommunegruppen, mens andelen i hovedstads- og storbykommunerne er 7,0 pct. For de øvrige grupper af socialt udsatte i landkommunerne udgør nettotilflytningen en mindre andel (2,2 pct. til 9,0 pct.)., Alle de enkelte landkommuner har en nettotilflytning af kontanthjælpsmodtagere, men med store forskelle på hvor meget nettotilflytningen fylder i forhold til det samlede antal kontanthjælpsmodtagere i kommunen. I Vesthimmerlands Kommune er andelen 3,1 pct. og i Langeland Kommune er andelen 31,7 pct., Der er også en nettotilflytning af førtidspensionister i alle landkommunerne. Langeland og Lolland er blandt de kommuner, hvor nettotilflytningen af førtidspensionister udgør de højeste andele, nemlig 6-7 pct. af alle førtidspensionister i kommunen., Hent som pdf, Opvækst eller tilvækst - er socialt udsatte i landkommunerne tilflyttere?, Kolofon, Opvækst eller tilvækst - er socialt udsatte i landkommunerne tilflyttere?, Emnegruppe: Sociale forhold, Udgivet: 18. august 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:13, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/46854-opvaekst-eller-tilvaekst-er-socialt-udsatte-i-landkommunerne-tilflyttere

Analyse

Analyser: Hvad bruger vi af plastik i Danmark?

Plastik er genstand for stor opmærksomhed, og målsætninger for plastikforbrug og genanvendelse optræder i både danske og europæiske ressourcestrategier. Denne analyse stiller skarpt på plastik i Danmark og sætter tal på, hvordan plastikken bevæger sig rundt i økonomien gennem import, eksport, produktion og forbrug, herunder det skønnede omfang af genanvendelse. Analysen tager udgangspunkt i den seneste version af Danmarks Statistiks detaljerede materialestrømsregnskab., Analysens hovedkonklusioner:, Varer importeret til Danmark i 2016 indeholdt skønsmæssigt 2 mio. ton plastik. De eksporterede varer indeholdt ca. 1,1 mio. ton., Varer produceret i Danmark i 2016 indeholdt ca. 1,2 mio. ton plastik. Her er medtaget vægten af plastikemballager på 241.000 ton, som virksomhederne leverede sammen med deres egentlige produktion. Det skønnes, at der var 342.000 ton plastik i produktionen af sammensatte produkter, bl.a. 97.000 ton plastik i maling og andre kemiske produkter., De varer, der blev brugt i Danmark i 2016, anslås at have haft et samlet plastikindhold på næsten 2,1 mio. ton. Heraf var 1,7 mio. ton knyttet til virksomhedernes vareforbrug, mens husholdningernes vareforbrug indeholdt ca. 350.000 ton plastik., Lidt mere end halvdelen af husholdningernes plastikforbrug kom i form af rene plastikprodukter, især plastikemballage, og lidt under halvdelen som plastik i sammensatte produkter., Affald indsamlet fra husholdninger og virksomheder i 2016 indeholdt skønsmæssigt 614.000 ton plastik. Heraf var 109.000 ton i sorteret plastikaffald og 505.000 ton var indeholdt i andet affald, især i dagrenovation og forbrændingsegnet affald. Det var dermed kun en mindre del af de samlede plastikmængder i affaldet, der blev udsorteret til genanvendelse., Den mængde plastik, der blev indsamlet til genanvendelse i 2016 udgjorde 14 pct. af det anslåede samlede nettoforbrug af plastik i Danmark. Det var imidlertid ikke alt det indsamlede plastikaffald, der faktisk blev genanvendt. Det anslås, at det var omkring 9 pct. af nettoforbruget af plastik, der faktisk blev genanvendt., Hent som pdf, Hvad bruger vi af plastik i Danmark?, Kolofon, Hvad bruger vi af plastik i Danmark?, Emnegruppe: Miljø og energi, Udgivet: 28. september 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:14, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/47133-hvad-bruger-vi-af-plastik-i-danmark

Analyse

Analyser: Erhvervsdrivende fonde i Danmark

De erhvervsdrivende fonde udgør en vigtig brik i dansk økonomi. Ikke via deres egen erhvervsmæssige aktivitet, men via de virksomheder, som de ejer eller kontrollerer. Danmarks Statistik har tilvejebragt et nyt datagrundlag, som giver mulighed for at analysere de virksomheder, som er ejet eller kontrolleret af erhvervsdrivende fonde., Det centrale datagrundlag er Det erhvervsstatistiske deltagerregister, der indeholder oplysninger om ejerforholdene for alle danske aktie-, anparts- og iværksætterselskaber, herunder også om de virksomheder, hvori fondene indgår som ejere. Dermed er det muligt at tegne et billede af de erhvervsdrivende fondes samfundsøkonomiske betydning., Analysen undersøger bl.a. antal ansatte, omsætning, eksport og branchemæssig fordeling blandt de fondskontrollerede virksomheder., Analysens hovedkonklusioner: , Næsten 1.000 af Danmarks flere end 300.000 aktive virksomheder er fondskontrollerede. Mange af de fondskontrollerede virksomheder er store, og deres økonomiske og beskæftigelsesmæssige betydning er derfor markant. 14 pct. af de fondskontrollerede virksomheder har 100 eller flere beskæftigede, hvilket kun gælder for 1 pct. af samtlige virksomheder., Fondskontrollerede virksomheder beskæftigede 138.000 fultidsansatte og stod for 12 pct. af omsætningen samt 13 pct. af værditilvæksten i 2019. Deres betydning er dog især markant på eksportområdet, hvor de tegnede sig for næsten en fjerdedel i 2019., Inden for industribrancherne , Fremstilling af farmaceutiske råvarer og præparater, , , Fremstilling af høreapparater , og, Fremstilling af medicinske og dentale instrumenter og udstyr, stod de fondskontrollerede virksomheder for en betydelig del af aktiviteten i 2019, målt på såvel beskæftigelse (68 pct.), omsætning (77 pct.), værditilvækst (77 pct.) og især eksport (85 pct.), Branchemæssigt adskiller de fondskontrollerede virksomheder sig fra den samlede bestand af virksomheder ved en højere grad af koncentration på visse hovedgrupper af brancher. Det gælder især eksporten, da 55 pct. af de fondskontrollerede virksomheders samlede eksport i 2019 stammede fra , Transport, , og 39 pct. fra , Industrien, . De tilsvarende andele for de ikke-fondskontrollerede virksomheder var hhv. 10 pct. og 31 pct., De erhvervsdrivende fonde bevilgede 12,6 mia. kr. til velgørende formål i 2019. Heraf gik mere end halvdelen til videnskabelige formål., Hent som pdf, Erhvervsdrivende fonde i Danmark, Kolofon, Erhvervsdrivende fonde i Danmark, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 9. december 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:20, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Helle Månsson, Telefon: 23 47 32 96

https://www.dst.dk/analyser/47732-erhvervsdrivende-fonde-i-danmark

Analyse

Analyser: De 65-årige, som har fået hævet deres folkepensionsalder, arbejder i stort omfang videre

Som led i tilbagetrækningsaftalen fra 2011 hæves folkepensionsalderen gradvis fra 2019 til 2022. Folkepensionsalderen på 65 år hæves med et halvt år om året, således at folkepensionsalderen bliver 67 år i 2022. Personer, som fyldte 65 år i 1. halvår 2019, var den første gruppe til at blive berørt af den højere folkepensionsalder, idet de først kunne gå på folkepension som 65½-årige., I denne analyse undersøges det i hvor høj grad de personer, der fyldte 65 år i 1. kvartal 2019, stadig er i beskæftigelse tre måneder efter, at de fyldte 65 år. Analysen giver hermed de første indikationer på virkninger af den højere folkepensionsalder. , , Analysens hovedkonklusioner: , Blandt de personer, som fyldte 65 år i 1. kvartal 2019 og havde lønmodtagerjob de sidste tre måneder før de fyldte 65 år, var 94 pct. i lønmodtagerbeskæftigelse tre måneder efter de fyldte 65 år. Det er en stigning på 17-21 procentpoint i forhold til de foregående årgange, som ikke var berørt af den højere folkepensionsalder., Både blandt mænd og kvinder arbejder en større andel af lønmodtagerne berørt af den højere folkepensionsalder videre efter de fyldte 65 år, men stigningen har været større for kvinder (+22-26 procentpoint) end for mænd (+14-17 procentpoint) sammenlignet med de foregående årgange, der ikke var berørt af den højere folkepensionsalder. Den større stigning for kvinder afspejler blandt andet, at kvinder i højere grad end mænd trækker sig tilbage på folkepension, når de har mulighed for det., På tværs af uddannelsesgrupper gælder det, at de 65-årige, som har fået hævet deres folkepensionsalder, i større omfang arbejder videre sammenlignet med årgangene inden. Stigningen ses dog især for ufaglærte, erhvervsuddannede samt personer med en kort eller mellemgang videregående uddannelse, mens stigningen for akademikere har været mindre. Dette skal ses i sammenhæng med, at mange akademikere også tidligere arbejdede, efter de blev 65 år., Hent som pdf, De 65-årige, som har fået hævet deres folkepensionsalder, arbejder i stort omfang videre, Kolofon, De 65-årige, som har fået hævet deres folkepensionsalder, arbejder i stort omfang videre, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 23. oktober 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:16, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Thomas Thorsen, Telefon: 23 69 94 27

https://www.dst.dk/analyser/33444-de-65-aarige-som-har-faaet-haevet-deres-folkepensionsalder-arbejder-i-stort-omfang-videre

Analyse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation