Søgeresultat

I forhold til privatforbruget er tobak relativt billigere i Danmark end i EU generelt

Når man sammenligner niveauet for tobakspriser med niveauet for privatforbruget på tværs af EU, er tobakken relativt billigere i Danmark end i EU generelt. I forhold til vores nabolande er dette også sandt. Uanset indkomstgruppe bruger danskerne markant færre penge på tobak end for 20 år siden., 21. marts 2019 kl. 16:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Generelt er prisniveauet for privatforbruget i Danmark relativt højt, når man holder det op imod EU-28 som helhed. Fokuserer man alene på prisniveauet for tobak, er Danmark dog stort set på linje med EU-28. Sammenligner man kun med vores nærmeste naboer, ligger prisniveauet for tobak i Sverige og Tyskland også under niveauet for privatforbruget. I Norge er prisniveauet for både tobak og privatforbruget væsentligt over EU-28. Men niveauet for tobak er markant højere end niveauet for privatforbruget.     , Danskerne bruger markant færre penge på tobak end for 20 år siden, Forbruget på cigaretter målt i kroner er faldet markant over de seneste 20 år. Faldet gælder uanset hvilken indkomstgruppe, man ser på. Dog er der forskel på, hvor stort faldet er fra gruppe til gruppe. For gruppen med en årlig indkomst på under 250.000 kr. er forbruget fx faldet med 55,7 procent fra 1998 til 2017, men faldet for gruppen 1.000.000 kr. og derover er på 81,0 procent i samme periode. Hvor gruppen med den laveste indkomstgruppe i 1998 havde det laveste forbrug på tobak, havde den gruppe i 2017 indtaget en andenplads for det højeste forbrug lige efter gruppen med en indkomst på 450.000 – 699.999 kr.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-03-21-prisniveau-og-forbrug-tobak

Bag tallene

Byggemarkedernes omsætning er typisk 30 procent højere i forårets bedste måned sammenlignet med resten af året

Når foråret er i luften, topper omsætningen hos byggemarkeder, havecentre og lignende typisk. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. Maj og april kæmper om at blive årets bedste måned med niveauer langt højere end resten af året., 12. april 2017 kl. 7:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Maj 2016 blev med et indeks på 153 rekordmåned for byggemarkeder og værktøjsmagasiners detailomsætning for hele opgørelsesperioden, der strækker sig tilbage til 2000. Det er 38 procent over gennemsnittet i resten af 2016., Seneste rekordmåned inden da var april 2011, hvor indekset var 143 – eller næsten 45 procent højere end gennemsnittet i årets øvrige måneder. Gangen før: maj 2008, der lå knap 37 procent over gennemsnittet for resten af året., Faktisk har enten april eller maj været årets højdepunkt for byggemarkederne og værktøjsmagasinerne målt på omsætning siden 2005. De fem foregående år lå højdepunktet i december – skarpt forfulgt af maj., En af årsagerne bag den stabile cyklus kan være forbrugernes planer om at realisere diverse gør-det-selv-byggeprojekter i løbet af foråret, hvor vejret bliver mere mildt, og de længere dage giver bedre tid til boligprojekter efter fyraften., For blomsterforretninger, planteforhandlere og havecentre er denne cyklus endnu mere stabil. Her har maj måned været årets bedste i alle 17 opgjorte år, når man ser på detailomsætningsindekset for denne gruppe. I 16 af årene har april måned stået for det næsthøjeste indeks., Sammenlignes dette detailomsætningsindeks for maj med gennemsnittet af de øvrige måneder i hvert af de opgjorte år, så ligger niveauet i maj typisk dobbelt så højt. Den største forskel ses i maj 2010, hvor niveauet var næsten 128 procent højere end gennemsnittet for resten af året., Pensel og maling kommer frem i sensommeren, Når hammer og sav er lagt til side og blomsterne plantet i foråret skifter boligprojekterne karakter. Ser man på de gør-det-selv-projekter, der indebærer tapet og maling, så tyder det på, at juli og august dækker højsæsonen for denne kategori. I hvert fald er detailomsætningsindekset for farve- og tapetforretninger helt i top i juli hvert år fra 2000 til 2015, mens indekset for sidste år toppede i august, der typisk har været årets næstbedste måned målt på indekset.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-04-12-Byggemarkedernes-omsaetning-er-typisk-30-procent-hoejere-i-foraarets-bedste-maaned

Bag tallene

Færre pendler fra Skåne til Region Hovedstaden

Antallet af pendlere til Region Hovedstaden er generelt stigende, men antallet af personer, der pendler fra Skåne til Region Hovedstaden er faldet de seneste år. Samtidig er antallet af flytninger til Sydsverige stagneret., 28. maj 2018 kl. 14:46 , Af , Magnus Nørtoft, I 2015, hvor de nyeste tal fra , Øresundsdatabasen , er fra, pendlede godt 13.500 personer fra Skåne til Region Hovedstaden. I alt pendlede 134.400 personer til Region Hovedstaden i 2015, og Øresundspendlerne står dermed for omkring 10 pct. af det samlede antal pendlere til regionen. Både andelen og antallet af pendlere fra Skåne til hovedstaden er faldet i alle årene siden 2008. , Kilde: , Orestat.dk, , tabel OEPEN1D, Langt størstedelen af pendlerne til Region Hovedstaden kommer fra Region Sjælland, hvor knap 96.000 beskæftigede med arbejdssted i Region Hovedstaden havde bopæl i 2015. Antallet af pendlere fra Sydsverige er højere end antallet af pendlere fra hver af de danske regioner vest for Storebælt. , Antallet af pendlere fra Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland har ligget nogenlunde stabilt siden 2008. I samme periode er antallet af pendlere fra Skåne faldet med 26 pct., Kilde: , Danmarks Statistik, og Orestat.dk, Antallet af flytninger fra Østdanmark til Skåne er stagneret. I 2006 og 2007 – årene op til finanskrisen – flyttede knap 4.500 personer fra Østdanmark til Skåne. Siden 2014 har tallet været under en tredjedel og lidt under flytningerne i modsatte retning, viser , NYT fra Danmarks Statistik, ., Kilde: Flyttestatistik for Øresundsregionen, , NYT fra Danmarks Statistik, Spørgsmål til tallene kan stilles til:, Pendlere: Fuldmægtig, Kristine Mulvad Jensen, 39 17 38 41 eller , krj@dst.dk, Flytninger: Fuldmægtig, Michael B. Rasmussen, 39 17 37 81 eller , mbr@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-05-28-Faerre-pendler-fra-Skaane-til-Region-Hovedstaden

Bag tallene

Analyser: Førstegangsfødende er blevet ældre

I 2022 fødte 26.300 kvinder i Danmark deres første barn, og gennemsnitsalderen for førstegangsfødende var 29,9 år. Men hvem får typisk børn senere i livet, og er gruppen af førstegangsfødende anderledes i 2022 end tidligere?, Denne analyse ser nærmere på førstegangsfødende. Analysen ser blandt andet på aldersfordelingen over tid samt gennemsnitsalderen på tværs af kommuner og familietyper., Analysens hovedkonklusioner:, I 1973 var 63 pct. af de førstegangsfødende under 25 år, mens 0,2 pct. var mindst 40 år. I 2022 var andelen af førstegangsfødende under 25 år faldet til 12 pct., mens andelen i kategorien 40+ år var steget til 2,8 pct., Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er steget på tværs af alle kommuner siden 1986. Gennemsnitsalderen er generelt højest i hovedstadskommunerne og lavest i landkommunerne. Opgjort for førstegangsfødende fra 2018-2022 var den højeste gennemsnitsalder i Dragør Kommune (31,8 år), mens den laveste var i Lolland Kommune (27,0 år)., En tredjedel (32 pct.) af de førstegangsfødende i 2022 var gift på tidspunktet for fødslen. Blandt førstegangsfødende med dansk oprindelse var 26 pct. gift. For indvandrere med vestlig og ikke-vestlig oprindelse var det hhv. 49 pct. og 70 pct., Mødre med grundskole som højest fuldførte uddannelse har i gennemsnit fået deres første barn 6,5 år tidligere end mødre med en lang videregående uddannelse. Denne del af analysen tager udgangspunkt i alle mødre, der var 45 år i 2022, da langt de fleste i denne aldersgruppe forventes at have afsluttet deres endelige uddannelse samt fået første barn., Førstegangsfødende i 2022, der fik barn tidligt (under 25 år), havde oftere selv en mor, der fik første barn i en tidlig alder., Hent som pdf, Førstegangsfødende er blevet ældre, Kolofon, Førstegangsfødende er blevet ældre, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 12. september 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:8, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/51827-foerstegangsfoedende-er-blevet-aeldre

Analyse

Højsæson for årsregnskaber: Hvem ejer aktierne?

Det er i disse dage højsæson for årsregnskaber. I morges kom blandt andet årsregnskaber fra tre af landets helt store børsnoterede aktieselskaber: DONG Energy, Danske Bank og Novo Nordisk, der alle er en del af OMXC20-indekset. , 2. februar 2017 kl. 11:20 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , Men hvem ejer egentlig aktier? Danmarks Statistik har set på familiernes formuer placeret direkte i aktier - og der er stor forskel på, hvor mange aktier man har stående i depotet, alt efter hvor man bor., Rudersdal Kommune ligger helt i top. I 2015 ejede en familie her i gennemsnit aktier for 1.436.878 kroner. Det er næsten dobbelt så meget, som i Gentofte, der ligger nummer to på listen. I den anden ende af spekteret finder man familier fra Ishøj, der lå i bunden med et gennemsnit på 28.836 kroner., Se listen for samtlige kommuner i opgørelsen., Opgørelsen indeholder kun aktier, som familierne ejer direkte. Det betyder, at aktier ejet gennem for eksempel investeringsforeninger eller pensionskasser er ikke talt med i opgørelsen. På samme vis er det muligt, at familierne ud over at eje børsnoterede aktier også ejer aktier i for eksempel familieejede selskaber, der ikke er børsnoterede og ikke ligger i depot., De fem kommuner, hvor familier har flest penge investeret i aktier:, Rudersdal, 1.436.878 kr., Gentofte, 762.415 kr., Lyngby-Taarbæk, 488.124 kr. , Hørsholm, 471.006 kr., Fredensborg, 403.689 kr., De fem kommuner, hvor familier har færrest penge investeret i aktier:, Langeland, 32.542 kr., Albertslund, 31.637 kr., Læsø, 29.686 kr., Bornholm, 29.502 kr., Ishøj, 28.836 kr., Danmarks Statistik udgav i januar , Formue og gæld 2015, , der giver et samlet overblik over de forskellige typer formuer familierne har.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-02-02-hoejsaeson-for-aarsregnskaber

Bag tallene

Flere skilsmisser betyder ikke flere delebørn

Antallet af skilsmisser er steget siden 2010, men andelen af børn, som oplever, at deres forældre går hver til sit, er faldende., 26. januar 2018 kl. 14:30 , Af , Magnus Nørtoft, Siden 1. juli 2013 har det været muligt at blive skilt uden en separationsperiode., Det falder sammen med et stigende antal skilsmisser fra 2012 til 2013 og 2014, viser tal fra Danmarks Statistik., I 2016 blev 17.400 par skilt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/SKI6 , Men ser man på andelen af børn under 17 år, som oplever, at deres forældre flytter fra hinanden, er udviklingen anderledes. Både blandt børn af gifte og ugifte forældre var andelen, som oplevede at deres forældre flyttede fra hinanden et givent år, lavere i 2016 end i 2010., Anm.: Tallene indeholder også børn, hvor den ene forælder er død i året. Data er aldersstandardiseret, så de kan sammenlignes over tid. Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, , børnestatistikken, ., Blandt børn af ugifte forældre er andelen faldet fra 6,0 pct. i 2010 til 5,6 pct. i 2016, mens den for børn af gifte forældre er faldet fra 2,5 pct. til 2,1 pct., "De høje skilsmissetal ser altså ikke ud til at have betydet en stigning i andelen af børn, der oplevede brud i løbet af et givent år", siger fuldmægtig, Amy Frølander, Danmarks Statistik., I alt oplevede 23.100 børn under 17 år, at deres forældre flyttede fra hinanden i 2016., Forældrene flytter oftest fra hinanden, mens børnene er 1-2 år, hvorefter andelen af forældre, der splitter op, falder med børnenes alder., Kontakt: Fuldmægtig, Amy Frølander, 39 17 36 26, , amf@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-01-26-Flere-skilsmisser-betyder-ikke-flere-deleboern

Bag tallene

50 års voksende forbrug

Efterkrigstidens økonomiske vækst har smittet af på danskernes private forbrug, som dels er vokset, og dels er sammensat på en anden måde i dag., 10. december 2001 kl. 0:00 ,  , Bil er blevet næsten hver mands eje, og samtidig er danskernes forbrug af kulturtilbud vokset eksplosivt. Det viser50-års oversigten, som Danmarks Statistik netop har offentliggjort. 50-års oversigten belyser hovedtræk af den samfundsøkonomiske udvikling i Danmark og udlandet fra 1945 og frem til i dag. Talmaterialet i bogen er helt unikt, idet det er bearbejdet, så serierne er sammenlignelige over hele den lange tidsperiode., Velstandsstigningen efter krigen betød bl.a., at langt flere fik bil. I 1946 var der kun 90.000 personbiler i Danmark - i 2000 var der 1,8 mio., hvilket svarer til, at hver tredje dansker i dag har bil. Den kraftige stigning i antallet af personbiler betød, at også antallet af trafikdræbte voksede hastigt - antallet af dræbte blev firedoblet fra 1946 til 1971, hvor det toppede med mere end 1.200 dræbte. Men selvom der fortsat kom mange flere biler efter 1971, så lykkedes det at vende udviklingen. Nu bliver ca. 500 årligt dræbt i trafikken. Faldet skyldes bl.a., at der blev indført generelle hastighedsbegrænsninger i 1973/74, og i 1976 blev brug af sikkerhedssele i biler obligatorisk., Danskernes forbrug af kulturelle tilbud er også vokset kraftigt. Især fjernsynsforbruget og folke- og skolebibliotekernes bogudlån er steget. Samtidig er danskernes forbrug af alkoholiske drikkevarer vokset stærkt - mest markant er udviklingen i forbruget af vin, der de senere år har fortrængt øl og spiritus. Også tobaksforbruget er steget. Selvom andelen af daglige rygere er blevet halveret siden 1970, var forbruget af cigaretter højere i 2000 end i 1970, hvilket skyldes, at antallet af storrygere har været stigende og først i de senere år er gået lidt tilbage., Derudover er danskernes forbrug sammensat på en ny måde i dag. Mere end en femtedel af danskernes private forbrug går i dag til boligen, hvor det i 1948 var under 5 pct. Til gengæld går en tilsvarende mindre andel af husholdningspengene til fødevarer., Kilde: 50-års oversigten. , Bogen kan downloades som pdf her,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-12-10-50aars-forbrug

Bag tallene

Arkiv 2010

Netmagasinet , Bag Tallene, er det journalistiske hjørne. Her skriver vi journalistisk vinklede historier, som sætter tallene i perspektiv., Pressen kan bruge artiklerne direkte med kildeangivelse eller som inspiration til egne historier., For spørgsmål kontakt venligst Netmagasinet Bag Tallenes redaktør Majken Lenskjold, mle@dst.dk, , tlf. 39 17 37 09, mobil 22 42 07 48

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010

Danmarks vareimport fra Grønland er præget af fisk og havdyr (opdateret)

Danmark importerede for 3,5 milliarder kroner fisk, rejer og krebsdyr fra Grønland i 2018. Det er 96 pct. af den samlede vareimport fra Grønland., 16. marts 2018 kl. 7:30 - Opdateret 21. juni 2019 kl. 14:07 , Af , Magnus Nørtoft, Varehandelen mellem Grønland og Danmark er steget siden 2008 og udgjorde 6,9 mia. kr. i 2018. Importen fra Grønland er steget mere end eksporten, og i 2016 oversteg importen eksporten, hvilket resulterede i et handelsunderskud overfor Grønland  i 2017 og 2018.,  , Varehandel mellem Danmark og Grønland, Kilde: Danmarks Statistik: , https://www.statistikbanken.dk/SITC2R4Y, Danmark importerede for 3,6 mia. kr. varer fra Grønland i 2018. 3,5 mia. kr. eller 96 pct. af importen var fisk, krebsdyr, bløddyr og varer deraf. I denne kategori udgør frosne rejer, frosset fladfisk og tilberedte krebsdyr de største andele og tilsammen 73 pct. af den samlede import fra Grønland., En stor del af disse varer eksporterer Danmark dog igen videre til andre lande. , Import fra Grønland i mio. kr. 2018, Kilde: Danmarks Statistik: , https://www.statistikbanken.dk/SITC5R4Y, Eksporten af varer fra Danmark til Grønland er mere forskelligartet. Af i alt 3,3 mia. kr. udgjorde metalvarer samt kød og kødvarer de største varegrupper, som Danmark eksporterede til Grønland i 2018., Kontakt om varehandel med Grønland:, Fuldmægtig, Katja Overgaard, 39 17 31 67, , kao@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-03-16-danmarks-vareimport-fra-groenland-er-praeget-af-fisk-og-havdyr

Bag tallene

Stemmeprocenten kun steget i ti opstillingskredse

Stemmeprocenten til folketingsvalget 2019 var med 84,5 pct. lavere end ved valget i 2015 og den laveste siden 2005. Kun i 10 ud af de 92 opstillingskredse var stemmeprocenten højere i 2019 end ved forrige folketingsvalg., 6. juni 2019 kl. 12:55 , Af , Magnus Nørtoft, 84,5 pct. af vælgerne stemte til folketingsvalget onsdag den 5. juni. Det er en lavere stemmeprocent end ved valget i 2015, hvor 85,9 benyttede deres stemmeret. Fordelt på opstillingskredse steg stemmeprocenten i 10 kredse, mens den faldt i de resterende 82., Stemmeprocenten steg mest med henholdsvis 1,5 og 1,4 procentpoint i Bispebjerg og Nørrebro opstillingskredse, mens den faldt mest og med mere end 3 procentpoint i Lolland, Tønder, Aabenraa og Guldborgsund opstillingskredse., Alle ti opstillingskredse, hvor stemmeprocenten er steget fra 2015 til 2019, ligger i København eller Århus., Kilde: , https://statistikbanken.dk/fv15tot, og , https://dst.dk/ext/presse/ForeloebigtResultat--xlsx, Højest stemmeprocent nord for København, Stemmeprocenten ved valget i 2019 var højest i opstillingskredsene nord for København. I Rudersdal opstillingskreds stemte 90,3 procent af vælgerne. Rudersdal var den eneste kreds med en stemmeprocent over 90 pct. I Falkoner, Egedal og Gentofte var stemmeprocenten næsthøjest og over 89 pct., Modsat var stemmeprocenten lavest i Lolland med 77,4 pct. efterfulgt af Bispebjerg, Esbjerg By og Sundbyvester, som havde stemmeprocenter på 80-81 pct., Se alle stemmeprocenterne i 2019 i , dette regneark, på dst.dk/fv19. Stemmeprocenterne ved folketingsvalgene fra 2007 og frem kan findes i , Statistikbanken, ., Spørgsmål kan rettes til afdelingsleder, Dorthe Larsen, , dla@dst.dk, eller 39 17 33 07.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-06-06-stemmeprocenten-kun-steget-i-ti-opstillingskredse

Bag tallene