Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1231 - 1240 af 2368

Analyser: Forbedret data om husleje på det private udlejningsmarked

Udgifter til faktisk husleje og lejeværdi af ejerbolig udgør en stor andel af danskernes forbrug og indgår i forbrugerprisindekset med en vægt på ca. 21 pct. Udviklingen i husleje måles ved en sammenvejning af huslejeudviklinger i de private udlejningsboliger, almene boliger (lejeboliger opført med offentlig støtte) samt boligafgift for andelsboliger., Denne analyse ser nærmere på huslejeudviklingen med afsæt i data fra EjendomDanmark, der som noget nyt er til rådighed for Danmarks Statistik. Analysen ligger i forlængelse af en tidligere analyse fra december 2019, hvor Danmarks Statistik undersøgte betydningen af at anvende data fra Landsbyggefonden vedr. almene boliger. , Analysens hovedkonklusioner:, For både det almene samt private huslejemarked er der flest huslejeændringer i januar – og set over et år er der generelt flere ændringer for private udlejningsboliger end for almennyttige boliger., Fra januar 2016 til oktober 2020 er huslejen for det samlede huslejemarked steget mest i Region Sjælland (6,5 pct.) og mindst i Region Hovedstaden (5,0 pct.). Region Hovedstaden er dog stadig den region, hvor huslejeniveauet er højest per kvadratmeter., Anvendelse af data fra EjendomDanmark for den private del af lejeboligmarkedet giver kun mindre ændringer i det samlede huslejeindeks ift. anvendelsen af den nuværende stikprøve. Det samme er tilfældet for det samlede forbrugerprisindeks, hvor huslejeindekset indregnes. Den største forskel for årsstigningerne i forbrugerprisindekset er +/- 0,1 procentpoint., Data fra EjendomDanmark implementeres i huslejeindekset og dermed i forbrugerprisindekset fra og med 2022. Huslejeindekset i forbrugerprisindekset overgår til at blive opdateret fire gange om året frem for kun én gang årligt. Det betyder, at årsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks forventes at blive op til 0,1 procentpoint højere i slutningen af 2022 end den egentlige reelle prisudvikling tilsiger., Hent som pdf, Forbedret data om husleje på det private udlejningsmarked, Kolofon, Forbedret data om husleje på det private udlejningsmarked, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 14. december 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:21, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Martin Sædholm Nielsen, Telefon: 24 49 72 81

https://www.dst.dk/analyser/47745-forbedret-data-om-husleje-paa-det-private-udlejningsmarked-

Analyse

Analyser: Udviklingen i multinationale nabolag fra 1990 til 2020

I perioden 1990-2020 har andelen af nabolag udelukkende bestående af personer med dansk oprindelse ændret sig væsentligt. I 1990 boede tre ud af ti personer med dansk oprindelse i et nabolag, hvor samtlige nærmeste 50 naboer også var personer med dansk oprindelse. I 2020 var dette gældende for én ud af ti personer., Denne analyse undersøger befolkningssammensætningen i Danmark ved at anvende en ny metode for afgrænsning af nabolag, som er baseret på beboelsesafstand frem for administrative opdelinger. Analysen fokuserer på en periode, hvor andelen af indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande gik fra at udgøre 4 pct. til at udgøre 11 pct. af befolkningen., Analysens hovedkonklusioner:, Fra 1990 til 2020 var der i Danmark en befolkningstilvækst på 700.000 personer, og i den samme periode steg antallet af indvandrere og efterkommere med hhv. 433.000 og 159.000., I 1990 boede 90 pct. af personerne med dansk oprindelse i nabolag, hvor andelen af indvandrere og efterkommere udgjorde mindre end 10 pct. blandt de nærmeste 50 naboer. I 2020 gjaldt dette 56 pct. af personerne med dansk oprindelse., I 1990 boede en tredjedel af personer med dansk oprindelse i nabolag, hvor alle de 50 nærmeste naboer også havde dansk oprindelse. I 2020 var dette gældende for 10 pct. af personerne med dansk oprindelse., I samtlige kommuner i landet er andelen af personer, der boede i nabolag udelukkende bestående af personer med dansk oprindelse, faldet fra 1990 til 2020. I 47 af de 98 kommuner er andelen faldet med over 30 procentpoint., I 2020 var andelen af personer med dansk oprindelse, hvor de 50 nærmeste naboer også udelukkende var af dansk oprindelse, på 8,6 pct. i byområder og 17 pct. i landområder., Hent som pdf, Udviklingen i multinationale nabolag fra 1990 til 2020, Kolofon, Udviklingen i multinationale nabolag fra 1990 til 2020, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 24. marts 2022 kl. 08:00, Nr. 2022:3, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/48212-udviklingen-i-multinationale-nabolag-fra-1990-til-2020

Analyse

Analyser: Land og by - hvor forskellig er boligprisen?

Der tales ofte om, at man kan få mere bolig for pengene på landet. Men hvor store er prisforskellene egentlig mellem land og by? I hvor høj grad kan man bytte en mindre lejlighed i byen til et stort hus på landet?, Denne analyse sammenligner gennemsnitlige købesummer og kvadratmeterpriser i hovedstadsområdet med priserne i storbyer, mellemstore byer, mindre byer og på landet. Analysen ser også på, om de relative prisforskelle mellem land og by er blevet større gennem perioden fra 2013 til 2021., Analysens hovedkonklusioner:, Den gennemsnitlige købesum og kvadratmeterpris falder i takt med faldende bystørrelse og er lavest i landdistrikter., I 2021 var den gennemsnitlige kvadratmeterpris for et enfamiliehus 41.800 kr. i hovedstadsområdet og 9.400 kr. i landdistrikter. Samme mønster gælder for ejerlejligheder, hvor den gennemsnitlige kvadratmeterpris var 46.100 kr. i hovedstadsområdet og 13.800 kr. i landdistrikter., En lejlighed på 80-90 kvm i hovedstadsområdet kan byttes til tre typiske enfamiliehuse på 140-150 kvm på landet – eller til 417 kvm enfamiliehus på landet., Forskellen mellem land og by bliver mindre, når der tages hensyn til byggeåret. Hvis der kun ses på nyere boliger bygget efter år 2000, kan en lejlighed på 80-90 kvm i hovedstadsområdet byttes til 230 kvm enfamiliehus på landet., Boligerne er steget i pris fra 2013 til 2021 både på landet og i byerne, men forskellene mellem land og by er blevet større. I 2013 kunne man fx bytte en lejlighed i hovedstadsområdet på 80-90 kvm til 314 kvm enfamiliehus på landet – mod 417 kvm enfamiliehus på landet i 2021., Hent som pdf, Land og by - hvor forskellig er boligprisen?, Kolofon, Land og by - hvor forskellig er boligprisen?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 7. juli 2022 kl. 08:00, Nr. 2022:8, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56

https://www.dst.dk/analyser/48868-land-og-by-hvor-forskellig-er-boligprisen

Analyse

Analyser: Brugere af antidepressive lægemidler fra 2011-2021

I 2021 indløste 9 pct. af den voksne danske befolkning mindst én recept på antidepressive lægemidler. Denne gruppe af lægemidler anvendes til behandling af depression, men også til andre psykiske lidelser som panikangst, tvangstanker og social fobi. Men hvem er brugerne af antidepressive lægemidler, og hvordan har udviklingen været siden 2011?, Denne analyse belyser brugere af antidepressive lægemidler fra 2011 til 2021. Analysen ser blandt andet på brugernes køn, alder, geografi, familietype og tilknytning til arbejdsmarkedet., Analysens hovedkonklusioner:, Andelen af voksne, der har indløst mindst én recept på antidepressive lægemidler, har siden 2011 ligget på 11-13 pct. for kvinder og 6-8 pct. for mænd., 18 pct. af alle over 79 år var i 2021 brugere af antidepressive lægemidler. Blandt unge på 18-29 år var andelen 5 pct., hvilket både kan afspejle forskellige behov og behandlingsmetoder for forskellige aldersgrupper., I 2021 var andelen af brugere af antidepressive lægemidler på 12 pct. blandt enlige voksne, imens den tilsvarende andel blandt par var 8 pct. Forskellen mellem enlige og par har ligget stabilt på 4-5 procentpoint siden 2011., For personer i et parforhold er andelen af brugere af antidepressive lægemidler mindre, når der er hjemmeboende børn. Blandt de 40-49-årige i parforhold var andelen i 2021 på hhv. 10 pct. for personer uden hjemmeboende børn, 9 pct. for personer med ét hjemmeboende barn og 7 pct. for personer med mindst to hjemmeboende børn., Andelen af brugere af antidepressive lægemidler var i 2021 højest blandt personer uden for arbejdsstyrken. De højeste andele var blandt personer i jobafklaringsforløb (42 pct.) og ressourceforløb (36 pct.). Den tilsvarende andel blandt beskæftigede var 6 pct. i 2021., Landkommunerne havde i 2021 den højeste andel af brugere af antidepressive lægemidler (11 pct. af alle voksne), imens hovedstadskommunerne havde den laveste andel (7 pct. af alle voksne)., Hent som pdf, Brugere af antidepressive lægemidler fra 2011-2021, Kolofon, Brugere af antidepressive lægemidler fra 2011-2021, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 28. februar 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:2, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/50869-brugere-af-antidepressive-laegemidler-fra-2011-2021

Analyse

Analyser: Hvem er vaccineret mod COVID-19?

I 2021 og 2022 fik alle danskere, der var fyldt 5 år, tilbudt vaccination mod COVID-19. Over 90 pct. af den voksne befolkning tog imod tilbuddet., Denne analyse opdeler befolkningen efter alder, geografi, oprindelsesland, uddannelse og beskæftigelse og ser på, hvordan andelen af vaccinerede varierer. Den sidste del af analysen opgør hvilke familier, der har taget imod tilbud om vaccination af deres børn under 12 år. Personer, der har fået to vaccinestik eller et stik med vaccinen fra Johnson & Johnson, betragtes som færdigvaccinerede. , Analysens hovedkonklusioner:, 91 pct. af den voksne befolkning er færdigvaccineret mod COVID-19 1. januar 2023. Fordelt på alder er vaccinationsgraden højest i de ældste aldersgrupper og lavest blandt 18-39-årige., I alle kommuner er mere end 80 pct. af de voksne vaccineret. Vaccinationsgraden varierer fra 95 pct. i Allerød og Skanderborg Kommuner til 81 pct. i Ishøj Kommune., Blandt voksne indvandrere er 77 pct. vaccineret. Andelen blandt indvandrere er lavest blandt personer fra Rumænien (53 pct.) og Polen (57 pct.). 94 pct. af personer med dansk oprindelse er vaccineret., Personer i beskæftigelse er oftere vaccineret end ledige og personer uden for arbejdsstyrken. 93 pct. af de 30-64-årige i beskæftigelse er vaccineret, mens det gælder for 81 pct. af ledige og personer uden for arbejdsstyrken i samme aldersgruppe., 40 pct. af de 5-11-årige er vaccineret. Vaccinationsgraden for børnene stiger med alderen, idet 22 pct. af de 5-årige er vaccineret, mens det gælder for 57 pct. af 11-årige., Vaccinationsgraden blandt børn af en mor med grundskole som højest fuldførte uddannelse og blandt dem med mødre under er 30 år, er lavere end blandt de øvrige børn, ., Hent som pdf, Hvem er vaccineret mod COVID-19?, Kolofon, Hvem er vaccineret mod COVID-19?, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 9. marts 2023 kl. 08:00, Rettet: 9. marts 2023 kl. 09:40, Nr. 2023:3, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Magnus Nørtoft, Telefon: 42 46 19 45

https://www.dst.dk/analyser/50879-hvem-er-vaccineret-mod-covid-19

Analyse

Analyser: Førstegangsfødende er blevet ældre

I 2022 fødte 26.300 kvinder i Danmark deres første barn, og gennemsnitsalderen for førstegangsfødende var 29,9 år. Men hvem får typisk børn senere i livet, og er gruppen af førstegangsfødende anderledes i 2022 end tidligere?, Denne analyse ser nærmere på førstegangsfødende. Analysen ser blandt andet på aldersfordelingen over tid samt gennemsnitsalderen på tværs af kommuner og familietyper., Analysens hovedkonklusioner:, I 1973 var 63 pct. af de førstegangsfødende under 25 år, mens 0,2 pct. var mindst 40 år. I 2022 var andelen af førstegangsfødende under 25 år faldet til 12 pct., mens andelen i kategorien 40+ år var steget til 2,8 pct., Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er steget på tværs af alle kommuner siden 1986. Gennemsnitsalderen er generelt højest i hovedstadskommunerne og lavest i landkommunerne. Opgjort for førstegangsfødende fra 2018-2022 var den højeste gennemsnitsalder i Dragør Kommune (31,8 år), mens den laveste var i Lolland Kommune (27,0 år)., En tredjedel (32 pct.) af de førstegangsfødende i 2022 var gift på tidspunktet for fødslen. Blandt førstegangsfødende med dansk oprindelse var 26 pct. gift. For indvandrere med vestlig og ikke-vestlig oprindelse var det hhv. 49 pct. og 70 pct., Mødre med grundskole som højest fuldførte uddannelse har i gennemsnit fået deres første barn 6,5 år tidligere end mødre med en lang videregående uddannelse. Denne del af analysen tager udgangspunkt i alle mødre, der var 45 år i 2022, da langt de fleste i denne aldersgruppe forventes at have afsluttet deres endelige uddannelse samt fået første barn., Førstegangsfødende i 2022, der fik barn tidligt (under 25 år), havde oftere selv en mor, der fik første barn i en tidlig alder., Hent som pdf, Førstegangsfødende er blevet ældre, Kolofon, Førstegangsfødende er blevet ældre, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 12. september 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:8, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/51827-foerstegangsfoedende-er-blevet-aeldre

Analyse

Analyser: Hver anden boligkøber er førstegangskøber

Efter en årrække med gunstige renteforhold og et stigende antal boligkøbere vendte udviklingen i 2022. Antallet af boligkøbere er faldet med en tredjedel fra 2021 til 2022, og det samme er antallet af førstegangskøbere. I 2022 købte 88.300 personer en ejerbolig, hvoraf 41.600 var førstegangskøbere. Det er det laveste antal førstegangskøbere siden 2014. I denne analyse ser vi nærmere på dem, som køber en bolig for første gang., Analysens hovedkonklusioner:, Gennemsnitsalderen blandt førstegangskøbere er stort set uændret de seneste ti år. Gennemsnitsalderen for førstegangskøbere i 2022 var 35,4 år, mens den var 47,9 år for de øvrige boligkøbere. Næsten 40 pct. af førstegangskøberne var under 30 år., Førstegangskøbere køber typisk bolig sammen. I 2022 blev 59 pct. af de solgte ejerboliger købt af to personer. For bolighandler med mindst én førstegangskøber var andelen med to købere højere (67 pct.), og i de fleste tilfælde var den ledsagende køber også førstegangskøber., Der er forskel på familietype for førstegangskøbere og ikke-boligejere. I 2022 var 42 pct. af førstegangskøberne parfamilier med børn, hvorimod 26 pct. af ikke-boligejerne var parfamilier med hjemmeboende børn., Førstegangskøbere i alderen 18-29 år har typisk højere indkomster end deres jævnaldrene. 68 pct. af førstegangskøberne under 30 år havde en indkomst i 4. kvartil sammenholdt med indkomstniveauet for personer i samme aldersgruppe. Kun 2 pct. de 18-29 årige førstegangskøbere havde en indkomst i 1. kvartil., Førstegangskøberne køber mindre boliger i hovedstadskommuner. For boliger købt af førstegangskøbere i hovedstadskommunerne var over en tredjedel under 75 kvm, imens godt en tredjedel af førstegangskøbernes boliger i landkommunerne var over 150 kvm. Det hænger sammen med højere kvadratmeterpriser i hovedstadskommunerne, men også fordelingen af enfamiliehuse og ejerlejligheder mellem land og by., Hent som pdf, Hver anden boligkøber er førstegangskøber, Kolofon, Hver anden boligkøber er førstegangskøber, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 18. januar 2024 kl. 08:00, Nr. 2024:1, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56

https://www.dst.dk/analyser/52915-hver-anden-boligkoeber-er-foerstegangskoeber

Analyse

Analyser: Hvordan går det tidligere anbragte og modtagere af støtteindsatser fra årgang 1992?

Foto: Modelfoto, Colourbox, Denne analyse ser nærmere på tidligere anbragte og modtagere af sociale støtteindsatser fra fødselsårgang 1992. Analysen sammenligner modtagere af sociale indsatser på børne- og ungeområdet med den øvrige del af årgangen. Analysen ser blandt andet på årgangens uddannelsesniveau, indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet og medicinforbrug i 2022., , Analysens hovedkonklusioner:, 13,8 pct. af modtagerne af sociale indsatser fra årgang 1992 havde gennemført en videregående uddannelse i 2022. For den øvrige del af årgangen var andelen 54,6 pct., Modtagere af sociale indsatser fra årgang 1992 var overrepræsenterede i de nedre indkomstgrupper i 2022. 43,2 pct. var i 1. indkomstkvintil, dvs. blandt de 20 pct. i befolkningen med de laveste familieindkomster. Andelen blandt den øvrige del af årgangen var 17,7 pct., Andelen af personer uden for arbejdsstyrken var i 2022 højere blandt modtagere af sociale indsatser end for den øvrige del af årgang 1992. 13,3 pct. af modtagerne af sociale indsatser var førtidspensionister som 30-årige, mens den tilsvarende andel for den øvrige del af årgangen var 1,1 pct., I 2022 havde 14,5 pct. af modtagerne af sociale indsatser indløst mindst én recept på antidepressive lægemidler, og 10,8 pct. havde indløst recept på antipsykotika. Blandt den øvrige del af årgang 1992 var de tilsvarende andele 6,9 pct. for antidepressive lægemidler og 2,3 pct. for antipsykotika., Modtagere af sociale indsatser havde i højere grad mødre i den laveste indkomstkvintil end den øvrige del af årgang 1992. Blandt mødre til modtagere af sociale indsatser var 41,7 pct. i 1. kvintil i 2007, da børnene var 15 år. Blandt mødre til den øvrige del af årgang 1992 var 17,9 pct. i 1. kvintil., Hent som pdf, Hvordan går det tidligere anbragte og modtagere af støtteindsatser fra årgang 1992?, Kolofon, Hvordan går det tidligere anbragte og modtagere af støtteindsatser fra årgang 1992?, Emnegruppe: Sociale forhold, Udgivet: 3. juni 2024 kl. 08:00, Nr. 2024:5, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Anne Morsing, Telefon: 21 82 17 60 , Bente Ottosen, Telefon: 41 31 74 23

https://www.dst.dk/analyser/53961-hvordan-gaar-det-tidligere-anbragte-og-modtagere-af-stoetteindsatser-fra-aargang-1992

Analyse

Analyser: Iværksætteri i Danmark

Foto: Colourbox, Iværksættervirksomhederne udgør en vigtig del af vækst- og innovationsgrundlaget for dansk erhvervsliv. Antallet af nye iværksættervirksomheder var jævnt stigende i årene 2010-2018, mens det var stabilt i den efterfølgende periode 2019-2021, hvorefter det faldt i 2022., Denne analyse undersøger iværksætteriet fordelt på brancher, og hvordan udviklingen var fra 2012 til 2022. Det undersøges også hvilke typer iværksættervirksomheder, der overlevede fra 2017 til 2022, og endeligt undersøges baggrundskarakteristika for iværksætterne., , Analysens hovedkonklusioner:, I 2022 var der 16.100 nye iværksættervirksomheder i Danmark, hvilket var 13 pct. lavere end niveauet i 2021, hvor der blev skabt 18.500 nye virksomheder. , Videnservice, var den største branchegruppe blandt iværksættervirksomhederne i 2022 med 2.600 virksomheder, svarende til 16 pct., Ud af de 8.400 iværksættervirksomheder, der overlevede fra 2017 til 2022, stod 650 virksomheder (7,8 pct. af samtlige overlevende iværksættervirksomheder) for den største del af jobtilvæksten med 10.900 (66,3 pct.) ud af 16.500 nye årsværk i iværksættervirksomhederne., Iværksættervirksomheder overlevede i højere grad fra 2017 til 2022, hvis iværksætteren havde været ansat i en anden virksomhed i samme branche, umiddelbart inden den nye virksomhed blev startet., Kvinder startede i 2022 typisk ny virksomhed inden for , videnservice, , , sundhed og socialvæsen, og , andre serviceydelser mv., , mens mænd oftest etablerede virksomhed inden for , bygge og anlæg, , , videnservice, og , ejendomshandel og udlejning, ., Hent som pdf, Iværksætteri i Danmark, Kolofon, Iværksætteri i Danmark, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 4. september 2024 kl. 08:00, Nr. 2024:07, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Asbjørn Hviid Mikkelsen, Telefon: 29 42 68 36 , Kalle Emil Holst Hansen, Telefon: 21 58 48 87 , Peter Bøegh Nielsen, Telefon: 41 10 31 41

https://www.dst.dk/analyser/54577-ivaerksaetteri-i-danmark

Analyse

Befolkningens højest fuldførte uddannelse

Hvor mange har taget en videregående uddannelse? Og hvor mange en erhvervsuddannelse? Hvordan udvikler befolkningens uddannelsesniveau sig?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/befolkningens-uddannelsesstatus/befolkningens-hoejst-fuldfoerte-uddannelse

Emneside

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation