Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1131 - 1140 af 2368

      Analyser: Relativt mange indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse arbejder i landkommunerne

      I 2017 arbejdede knap 2.100 indvandrere med en udenlandsk lægeuddannelse som hospitalslæge eller praktiserende læge i Danmark. Det er en stigning på godt 300 personer i forhold til 2010, men andelen af indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse blandt samtlige hospitalslæger og praktiserende læger har været nogenlunde konstant i perioden., Relativt mange udenlandske læger arbejder i landkommunerne, hvilket der kigges nær­mere på i denne analyse. I analysen undersøges det også, hvor lang tid de udenlandske læger har opholdt sig i Danmark.,  , Analysens hovedkonklusioner: , Stort set alle indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse indvandrede til Danmark efter de fyldte 25 år. 60 pct. kom til Danmark, da de var mellem 25 og 34 år, mens 19 pct. ind­vandrede til Danmark som 35-39-årige., Over 60 pct. af indvandrerne med en udenlandsk lægeuddannelse har opholdt sig i Dan­mark i mere end 10 år, men andelen varierer mellem forskellige oprindelseslande., Indvandrere med en udenlandsk lægeuddannelse udgør 18 pct. af lægerne i landkommu­nerne mod 9 pct. på landsplan., I landkommunerne stod indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse for ca. 67 pct. af stigningen i antallet af hospitalslæger og praktiserende læger fra 2010 til 2017, mens næ­sten hele stigningen i storbykommunerne var drevet af læger af dansk oprindelse, efter­kommere samt indvandrere med dansk lægeuddannelse., Hent som pdf, Relativt mange indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse arbejder i landkommunerne, Kolofon, Relativt mange indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse arbejder i landkommunerne, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 18. september 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:15, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jens Bjerre, Telefon: 29 16 99 21

      https://www.dst.dk/analyser/33369-relativt-mange-indvandrere-med-udenlandsk-laegeuddannelse-arbejder-i-landkommunerne

      Analyse

      Analyser: De 65-årige, som har fået hævet deres folkepensionsalder, arbejder i stort omfang videre

      Som led i tilbagetrækningsaftalen fra 2011 hæves folkepensionsalderen gradvis fra 2019 til 2022. Folkepensionsalderen på 65 år hæves med et halvt år om året, således at folkepensionsalderen bliver 67 år i 2022. Personer, som fyldte 65 år i 1. halvår 2019, var den første gruppe til at blive berørt af den højere folkepensionsalder, idet de først kunne gå på folkepension som 65½-årige., I denne analyse undersøges det i hvor høj grad de personer, der fyldte 65 år i 1. kvartal 2019, stadig er i beskæftigelse tre måneder efter, at de fyldte 65 år. Analysen giver her­med de første indikationer på virkninger af den højere folkepensionsalder. ,  , Analysens hovedkonklusioner: ,  Blandt de personer, som fyldte 65 år i 1. kvartal 2019 og havde lønmodtagerjob de sidste tre måneder før de fyldte 65 år, var 94 pct. i lønmodtagerbeskæftigelse tre måneder efter de fyldte 65 år. Det er en stigning på 17-21 procentpoint i forhold til de foregående årgange, som ikke var berørt af den højere folkepensionsalder., Både blandt mænd og kvinder arbejder en større andel af lønmodtagerne berørt af den højere folkepensionsalder videre efter de fyldte 65 år, men stigningen har været større for kvinder (+22-26 procentpoint) end for mænd (+14-17 procentpoint) sammenlignet med de foregående årgange, der ikke var berørt af den højere folkepensionsalder. Den større stig­ning for kvinder afspejler blandt andet, at kvinder i højere grad end mænd trækker sig til­bage på folkepension, når de har mulighed for det., På tværs af uddannelsesgrupper gælder det, at de 65-årige, som har fået hævet deres folke­pensionsalder, i større omfang arbejder videre sammenlignet med årgangene inden. Stigningen ses dog især for ufaglærte, erhvervsuddannede samt personer med en kort eller mellemgang videregående uddannelse, mens stigningen for akademikere har været mindre. Dette skal ses i sammenhæng med, at mange akademikere også tidligere arbejdede, efter de blev 65 år., Hent som pdf, De 65-årige, som har fået hævet deres folkepensionsalder, arbejder i stort omfang videre, Kolofon, De 65-årige, som har fået hævet deres folkepensionsalder, arbejder i stort omfang videre, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 23. oktober 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:16, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Thomas Thorsen, Telefon: 23 69 94 27

      https://www.dst.dk/analyser/33444-de-65-aarige-som-har-faaet-haevet-deres-folkepensionsalder-arbejder-i-stort-omfang-videre

      Analyse

      Analyser: Hvor meget tjener man i løbet af livet?

      I de almindelige opgørelser af personers indkomst ser man typisk på indkomsten i et bestemt år, men den årlige indkomst ændrer sig typisk igennem livsforløbet. Ved at se på summen af de indkomster, man har tjent over en længere periode - den akkumulerede indkomst - fås et bedre billede af personens generelle velstandsniveau mv., Danmarks Statistik har derfor udarbejdet et nyt register, der samler indkomstdata fra en lang periode, som gør det muligt at sammenligne danskernes indkomster – ikke bare på et givet tidspunkt, men over en længere periode, hvilket er unikt internationalt set. , I denne analyse præsenteres et udpluk af resultater over forskellige gruppers akkumule­rede indkomst, som er opgjort på baggrund af det nye register.,  , Analysens hovedkonklusioner: , Mænd har i gennemsnit haft en samlet indkomst efter skat mv. over de seneste 38 år (1980-2017), der var 16 pct. højere end kvinders. For formuen ved udgangen af 2017 var forskellen større – nemlig 39 pct., En person med en cand. polit. eksamen (universitetsøkonom) som højeste fuldførte uddan­nelse ved udgangen af 2017 har i gennemsnit tjent 14,5 mio. kr. efter skat mv. over de sid­ste 38 år. Til sammenligning har buschaufføren tjent 7,3 mio. kr. Indkomsterne er opgjort i 2017-priser. Samtidig har den gennemsnitlige cand. polit. en nettoformue på 7,9 mio. kr. mod chaufførens 1,4 mio. kr., Personer, der enten har været lønmodtagere eller selvstændige i mindst 30 år, har i alt over årene tjent omkring 9 mio. kr. efter skat, men der er en stor spredning i indkomsterne. Spredningen er væsentligt større blandt de selvstændige end blandt lønmodtagere., Blandt personer, der var 20 år i 1980, havde de 10 pct. med den laveste akkumulerede indkomst i 2017 i gennemsnit optjent en samlet indkomst på 4,5 mio. kr., mens de 10 pct. med den største indkomst i gennemsnit havde tjent 14,2 mio. kr. efter skat mv., Hent som pdf, Hvor meget tjener man i løbet af livet?, Kolofon, Hvor meget tjener man i løbet af livet?, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 20. november 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:20, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

      https://www.dst.dk/analyser/34031-hvor-meget-tjener-man-i-loebet-af-livet

      Analyse

      Analyser: Få industrikoncerner bidrager stort til Danmarks betalingsbalanceoverskud

      Danmark har længe haft et betalingsbalanceoverskud over for udlandet. Industrien bidrager stort til betalingsbalanceoverskuddet fordi sektoren har omfattende nettovareeksport. Danske industrikoncerner har i stigende grad organiseret sig globalt med vareproduktion på tværs af grænser. Der er således en tæt sammenhæng mellem industriens investeringer i udenlandske datterselskaber samt dansk eksport og formueindkomst, der påvirker opgørelsen af betalingsbalancen., Som led i belysningen af industrikoncernernes internationale organisering og betydning for dansk økonomi ser denne analyse nærmere på investeringer i udlandet og koncer­nernes samlede bidrag til betalingsbalanceoverskuddet i 2018. For at belyse tilstedevæ­relsen i udlandet ses der, som noget helt nyt, på de ultimative investeringslande for industrikoncernernes investeringer i udlandet., Analysens hovedkonklusioner:, Blot fem store industrikoncerners samlede bidrag til betalingsbalanceoverskuddet svarer næsten til hele det danske betalingsbalanceoverskud i 2018., Industrikoncernernes samlede bidrag til betalingsbalancen var 297 mia. kr. i 2018, hvilket er knap det dobbelte af det samlede betalingsbalanceoverskud., Overskuddet er drevet af vareeksport, hvoraf en stigende del aldrig krydser dansk grænse, fordi varerne produceres i udenlandske datterselskaber mv., Industrikoncerner har betydelige investeringer i udenlandske datterselskaber. Komplekse koncernstrukturer gør, at investeringer ofte passerer gennem flere lande før de når det en­delige investeringsland., Ny metode til beregning af endeligt investeringsland viser, at især investeringer i Kina og Rusland sker gennem andre lande., Hent som pdf, Få industrikoncerner bidrager stort til Danmarks betalingsbalanceoverskud, Kolofon, Få industrikoncerner bidrager stort til Danmarks betalingsbalanceoverskud, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 29. november 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:22, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Mads Møller Liedig, Telefon: 40 12 97 72

      https://www.dst.dk/analyser/34743-faa-industrikoncerner-bidrager-stort-til-danmarks-betalingsbalanceoverskud

      Analyse

      Analyser: Ny datakilde forbedrer opgørelsen af huslejeudviklingen

      En af de store udgifter for en dansk forbruger er udgiften til bolig. Udviklingen i boligudgifterne har derfor stor betydning for forbrugerprisindekset, som afspejler prisudviklingen for en gennemsnitlig dansk forbruger og anvendes til at måle inflationen i Danmark., Udviklingen i boligudgifterne måles i høj grad ud fra huslejeudviklingen i de private udlejningsboliger og almene boliger (boliger opført med offentlig støtte). Denne analyse ser nærmere på huslejeudviklingen for den almene del af lejeboligmarkedet, da Danmarks Statistik som noget nyt har fået adgang til et mere detaljeret datasæt for huslejen i denne del af lejeboligmarkedet.,  , Analysens hovedkonklusioner: , I 2018 var huslejen uændret henover året for 38 pct. af de almene boliger, mens de øvrige boliger havde en eller flere ændringer i huslejen. Fra 2014 til 2018 har huslejen kun været uændret for ca. 2 pct. af boligerne., I 2018 skete langt de fleste (64 pct.) af huslejeændringerne i den almene sektor i januar måned., Fra 2014 til 2018 er huslejerne i den almene sektor steget mest i Region Syddanmark og mindst i Region Hovedstaden. Det betyder, at de regionale forskelle i huslejen er indsnævret i perioden, da Region Hovedstaden havde det højeste lejeniveau., Anvendelse af detaljerede data for huslejeudviklingen i den almene sektor giver kun anledning til begrænsede ændringer i det samlede huslejeindeks og har endnu mindre indflydelse på det samlede forbrugerprisindeks. De detaljerede data for huslejeudviklingen for den almene sektor implementeres i beregningen af forbrugerprisindekset fra januar 2020., Hent som pdf, Ny datakilde forbedrer opgørelsen af huslejeudviklingen, Kolofon, Ny datakilde forbedrer opgørelsen af huslejeudviklingen, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 2. december 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:23, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Martin Sædholm Nielsen, Telefon: 24 49 72 81

      https://www.dst.dk/analyser/34744-ny-datakilde-forbedrer-opgoerelsen-af-huslejeudviklingen

      Analyse

      Analyser: Samler de højtlønnede og højtuddannede sig få steder i byerne?

      Det påvirker vores liv, hvem vi bor tæt på, og det diskuteres ofte, om vores byer er for opdelte, så fx personer med høje indkomster bor samlet i nogle områder, mens personer med lave indkomster samler sig i andre områder. Denne analyse ser nærmere på, hvordan vi bor i de større danske byer med særlig fokus på personer med høj uddannelse og/eller høj indkomst., I analysen opdeles Danmark i 100 × 100 m celler. For hver celle beregnes andelen af per­soner med høj indkomst/lang uddannelse blandt de 400 personer, som bor tættest på cellen. Området kan have forskellig størrelse alt efter befolkningstætheden., Analysens hovedkonklusioner:, Der er områder i Danmark, hvor ingen blandt de 400 nærmeste 25-64-årige har en lang videregående uddannelse. Tilsvarende er der områder, hvor mere end 60 pct. af de 400 nærmeste i aldersgruppen har en lang videregående uddannelse, selvom gennemsnittet for hele landet er 12 pct., Der er områder i Danmark, hvor ingen blandt de 400 nærmeste 25-64-årige, som bor tæt­test på, har en indkomst blandt de øverste 10 pct. på landsplan, mens der er andre områ­der, hvor over halvdelen af de nærmeste i aldersgruppen har en indkomst blandt de øverste 10 pct. på landsplan., Langt hen ad vejen er det de samme områder, hvor der er en høj andel af personer med høj indkomst blandt de nærmeste personer, som hvor der er en høj andel af højtuddannede blandt de nærmeste personer., Hent som pdf, Samler de højtlønnede og højtuddannede sig få steder i byerne?, Kolofon, Samler de højtlønnede og højtuddannede sig få steder i byerne?, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 23. januar 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:03, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Michael Berg Rasmussen, Telefon: 51 46 23 15

      https://www.dst.dk/analyser/35096-samler-de-hoejtloennede-og-hoejtuddannede-sig-faa-steder-i-byerne

      Analyse

      Analyser: Efterkommere fra ikke-vestlige lande har en højere beskæftigelse end deres forældre

      Selvom hovedparten af efterkommerne fortsat er under 30 år, træder flere og flere i disse år ind på arbejdsmarkedet. Det betyder, at det nu i højere grad end tidligere er muligt at analysere efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, I denne analyse undersøges det, hvordan efterkommerne klarer sig på arbejdsmarkedet i forhold til deres (indvandrer)forældre. Det sker ved at sammenligne beskæftigelsesfrekvensen for 30-39-årige efterkommere med det tilsvarende for deres forældre, da de havde nogenlunde samme alder. Kun efterkommere, hvor begge forældre har oprindelse i ikke-vestlige lande, betragtes i analysen., Analysens hovedkonklusioner:, 70 pct. af de 30-39-årige mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande var i beskæftigelse i 2017, mens det gjaldt for 65 pct. af efterkommerkvinderne., Andelen af efterkommermænd i beskæftigelse er højere end hvad den var for deres forældre, da de havde nogenlunde samme alder i 1980’erne og 1990’erne. Beskæftigelsesfrekvensen for efterkommerkvinder ligger på nogenlunde samme niveau som fædrenes, men højere end mødrenes., Med undtagelse af ufaglærte har efterkommermænd en højere beskæftigelsesfrekvens end fædrene. Den største forskel ses blandt mænd med en lang videregående uddannelse, hvor beskæftigelsesfrekvensen for efterkommere var 89 pct. mod 59 pct. for deres fædre., Også efterkommerkvinder med en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse (kort, mellemlang eller lang) har en højere beskæftigelsesfrekvens end deres fædre. Kun ufaglærte efterkommerkvinder har en lavere beskæftigelse end deres fædre., Når der korrigeres for personernes baggrundskarakteristika, ligger efterkommeres sandsynlighed for at være i beskæftigelse på samme niveau som personer af dansk oprindelse, mens indvandrerfædrene havde en lavere beskæftigelsessandsynlighed end personer af dansk oprindelse. Hermed er forskellen i beskæftigelsen blandt indvandrere/efterkommere i forhold til personer af dansk oprindelse indsnævret fra 1. til 2. generation., Hent som pdf, Efterkommere fra ikke-vestlige lande har en højere beskæftigelse end deres forældre, Kolofon, Efterkommere fra ikke-vestlige lande har en højere beskæftigelse end deres forældre, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 27. april 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:07, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

      https://www.dst.dk/analyser/37188-efterkommere-fra-ikke-vestlige-lande-har-en-hoejere-beskaeftigelse-end-deres-foraeldre

      Analyse

      Analyser: Mere dansk frugt - men vi spiser mest, der er importeret

      Ifølge de officielle kostråd bør danskerne spise frugt og mange grøntsager, da de indeholder mineraler og vitaminer, som er sunde for kroppen. Danskerne spiser mest importeret frugt, men en mindre del af danskernes forbrug af frugt og bær dækkes af dansk produktion. Siden begyndelsen af årtusindet er produktionen af frugt og bær i Danmark steget på trods af, at der produceres på et mindre areal., Denne analyse tegner et billede af den danske produktion af frugt og bær nu og i et historisk perspektiv. Der ses på hvilke arter, der produceres og på forskellige forhold hos producenterne. Endelig beskrives produktion i EU samt den danske import og eksport., Analysens hovedkonklusioner:, Æbler, jordbær og pærer er de tre typer af frugt og bær, der produceres mest af i Danmark: I 2018 blev der i Danmark produceret 32.500 tons æbler, 6.500 tons jordbær og 5.800 tons pærer., Værdien af den årlige danske produktion af frugt og bær er steget siden årtusindeskiftet på trods af mindre areal., Danskerne spiser mere importeret end dansk frugt. Vi importerer æbler hele året – i månederne fra april til august kommer en del af importen fra den sydlige halvkugle., Omtrent to tredjedele af det danske areal med frugt og bær befinder sig på Fyn og i Region Sjælland., I 2019 blev 17 pct. af de danske arealer med frugt og bær dyrket økologisk, mens yderligere 10 pct. var under omlægning til økologi., Mens det meste af jordbruget har haft en strukturudvikling mod færre og større enheder, har antallet af plantager med frugt og bær været svingende og plantagerne er ikke blevet større – snarere tværtimod, Produktion af frugt og bær beskæftiger ca. 1.200 fuldtidsbeskæftigede i Danmark. Hertil kommer ansatte i engrosled, forarbejdning mv., Hent som pdf, Mere dansk frugt - men vi spiser mest, der er importeret, Kolofon, Mere dansk frugt - men vi spiser mest, der er importeret, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 19. maj 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:09, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

      https://www.dst.dk/analyser/37712-mere-dansk-frugt-men-vi-spiser-mest-der-er-importeret

      Analyse

      Analyser: COVID-19 restriktionerne har påvirket elforbruget

      For at mindske spredningen af COVID-19 virus blev store dele af det danske samfund lukket ned midt i marts 2020. Nedlukningen betød ændringer i både virksomheders og husstandes elforbrug., Elforbruget i husstande og hos virksomheder kan løbende aflæses med , smart meters, , som i disse år bliver installeret som erstatning for de traditionelle elmålere. Introduktionen af smart meters betyder, at det nu er muligt at beskrive de enkelte husstandes eller virksomheders energiforbrug time for time., Analysens hovedkonklusioner: , Elforbruget i husstandene var i ugerne efter nedlukningen, som blev annonceret i uge 11 2020, højere end før nedlukningen. Det typiske elforbrug i uge 12 var 10 pct. højere end samme uge året før., Under normale omstændigheder er elforbruget i en typisk husstand forskelligt i hverdage og i weekenden, men efter nedlukningen af samfundet nærmede hverdagenes elforbrug sig det mønster, som typisk kendes fra weekenddage, idet stigningen i elforbruget særligt skete i dagtimerne på hverdage., I takt med den gradvise genåbning af samfundet og forårets komme faldt elforbruget i husstandene., På produktions- og service-siden betød nedlukningen store ændringer for elforbruget i nogle brancher, mens andre brancher stort set var upåvirkede. De største fald i uge 12, som var på omkring 50 pct. i forhold til året før, skete i gymnasier mv. og grundskoler.,  , Hent som pdf, COVID-19 restriktionerne har påvirket elforbruget, Kolofon, COVID-19 restriktionerne har påvirket elforbruget, Emnegruppe: Miljø og energi, Udgivet: 29. juli 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:11, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

      https://www.dst.dk/analyser/39383-covid-19-restriktionerne-har-paavirket-elforbruget

      Analyse

      Analyser: Folkeskoleelever med mange klasseskift får lavere karakterer ved afgangsprøven

      De fleste elever i Danmark går ti år i grundskole fra 0. til 9. klasse - enten i folkeskole eller på en fri-eller privatskole. Nogle elever har et helt stabilt skoleforløb og går i den samme klasse i alle ti år, mens andre af forskellige årsager skifter klasse en eller flere gange., Denne analyse ser nærmere på, hvor mange klasseskift elever i folkeskolen typisk oplever gennem deres skoletid, herunder hvilke elever der skifter klasse mange gange, samt hvordan antallet af klasseskift hænger sammen med afgangskarakterer og overgang til ungdomsuddannelse. Analysen beskriver sammenhængen mellem klasseskift og de valgte faktorer, men siger ikke noget om årsagssammenhængen mellem disse., Analysens hovedkonklusioner:, I løbet af 0.-9. klasse har elever i folkeskolen typisk ét klasseskift. Klasseskiftene sker oftest fra 6. til 7. klasse, fra 8. til 9. klasse og fra 0 til 1. klasse., Elever, hvis forældre har en lang videregående uddannelse eller en høj indkomst, har gennemsnitligt færre klasseskift end elever af forældre uden en kompetencegivende uddannelse eller med en lavere indkomst., Kun 15 pct. af alle klasseskift sker i samme skoleår som adresseskift eller skift i familietype., Elever med mange klasseskift opnår generelt et lavere karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse end elever med få klasseskift., Hent som pdf, Folkeskoleelever med mange klasseskift får lavere karakterer ved afgangsprøven, Kolofon, Folkeskoleelever med mange klasseskift får lavere karakterer ved afgangsprøven, Emnegruppe: Uddannelse og forskning, Udgivet: 6. august 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:12, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

      https://www.dst.dk/analyser/40003-folkeskoleelever-med-mange-klasseskift-faar-lavere-karakterer-ved-afgangsproeven

      Analyse
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation