Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1101 - 1110 af 2368

Analyser: Danske eksportvirksomheder og den økonomiske krise i Sydeuropa

Den internationale finanskrise, eurokrisen og efterfølgende økonomiske afmatning ramte Grækenland, Italien, Portugal og Spanien hårdt. Det betød blandt andet, at den danske vareeksport til disse fire lande faldt med ca. 20 pct. fra 2007 til 2014. Et eksportfald der - isoleret set - kostede 10.400 arbejdspladser i Danmark., Denne analyse undersøger, hvordan den økonomiske krise i Sydeuropa (Grækenland, Italien, Portugal og Spanien) har ramt de danske eksportvirksomheder. Er der mange virksomheder, der er blevet ramt på eksporten til Sydeuropa under krisen? Er der omvendt virksomheder, der på trods af krisen har øget deres eksport til landene? Og hvad karakteriserer disse nedgangsvirksomheder og vækstvirksomheder?, Analysens hovedkonklusioner:, , En lille kerne af virksomheder stod for en meget høj andel af eksporten til Sydeuropa. Samlet set har der de seneste år været 11-12.000 eksportvirksomheder i Danmark om året, hvoraf knap 1.200 virksomheder eksporterede til Sydeuropa i alle årene fra 2007 til 2014. Denne lille kerne af virksomheder stod for 84-90 pct. af eksportvirksomhedernes årlige samlede vareeksport til området., Der var flere virksomheder med nedgang end virksomheder med fremgang blandt de knap 1.200 virksomheder. Således havde 41 pct. en fremgang i eksporten til Sydeuropa på mere end 10 pct. fra 2007 til 2014, mens 52 pct. af virksomhederne tabte mere end 10 pct. af deres eksport til Sydeuropa i perioden., Nedgangsvirksomhedernes samlede eksportnedgang i Sydeuropa opvejedes overordnet set af en fremgang i deres eksport til resten af verden. Men det var kun nogle få branchegrupper – især maskinindustrien samt føde-, drikke- og tobaksvareindustrien – der genererede denne fremgang., Ifølge modelberegninger betød den mindre eksport til Sydeuropa – isoleret set – et fald i beskæftigelsen på 10.400 fuldtidsbeskæftigede (dette tal inkluderer såkaldte afledte virkninger, dvs. beskæftigelsesfaldet er fordelt både på de konkrete eksportvirksomheder og på underleverandører mv.)., Hent som pdf, Danske eksportvirksomheder og den økonomiske krise i Sydeuropa, Kolofon, Danske eksportvirksomheder og den økonomiske krise i Sydeuropa, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 13. april 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:4, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jon Mortensen, Telefon: 23 69 32 37

https://www.dst.dk/analyser/27141-danske-eksportvirksomheder-og-den-oekonomiske-krise-i-sydeuropa

Analyse

Analyser: Husholdningernes formue i fast ejendom

Danmarks Statistik offentliggjorde en ny individbaseret formuestatistik for husholdningernes faste ejendom og gæld samt pensioner 22. juni 2015. Opgørelsen af pensioner er foretaget for 2014, og markedsværdier for fast ejendom og gæld er opgjort for 2004-2013. Resultaterne er tilgængelige fra Statistikbanken og en ny emneside for Formue og Gæld., Denne analyse præsenterer resultater fra en opgørelse af markedsværdier i fast ejendom. Det første kapitel beskriver en ny metode til beregning af markedsværdien, hvor beregningerne tager udgangspunkt i aktuelle salg. Det efterfølgende kapi-el ser på den overordnede opgørelse af fast ejendom (boligformuen) og det geografiske perspektiv. For at vurdere boligejernes økonomiske situation er det utilstrækkeligt kun at se på boligformuen. En betydelig andel af boligejerne har lånefinansieret deres bolig i større eller mindre grad, og derfor sammenholdes markedsværdien af fast ejendom med gælden i de sidste kapitler., Boligejerne havde ved udgangen af 2013 en samlet markedsværdi af fast ejendom og biler på 3.813 mia. kr. Til sammenligning er dette dobbelt så højt som årets BNP. Omtrent 54 pct. af den samlede boligformue kan henføres til enfamiliehuse, som således udgør den absolut dominerende boligform i Danmark. Den næststørste kategori for boligformuen er bebyggede landbrug, som udgør 13 pct. Ejerlejligheder udgør 8 pct. og andelsboligerne udgør 7 pct. af den samlede boligformue., , Hent som pdf, Husholdningernes formue i fast ejendom, Kolofon, Husholdningernes formue i fast ejendom, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 22. juni 2015 kl. 09:00, Nr. 2015:1, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/27146-husholdningernes-formue-i-fast-ejendom

Analyse

Analyser: Hvorfor er den danske inflation forskellig fra euroområdets?

På grund af den danske fastkurspolitik overfor euroen, er det forventeligt, at inflationen i Danmark på det lange sigt følger inflationen i euroområdet. De senere år har der imidlertid været væsentlige afvigelser mellem den danske inflation og euroområdets., I analysen fokuseres på NFNE-inflationen, som er inflationen uden de prisvolatile produktgrupper som energi og ikke-forarbejdede fødevarer. NFNE-inflationen regnes for at være et godt mål for den underliggende inflation. Denne analyse forsøger at forklare, hvorfor den danske NFNE-inflation adskiller sig fra euroområdets i perioden 2014-2016., Analysens hovedkonklusioner: , Danmark havde i 2014 og har også indtil nu i 2016 lavere NFNE-inflation end euroområdet, mens NFNE inflationen i Danmark lå højere end i euroområdet i 2015. Bidragene til denne afvigende udvikling kommer især fra tre faktorer:, Afvigelserne i NFNE-inflationen følger samme mønster som afvigelserne for prisudviklingen på ikke-energi relaterede industriprodukter. Specielt udviklingen for beklædning, biler og møbler har bidraget. Afvigelser i inflationen for ikke-energi relaterede industrielle goder er dog ikke et rent dansk fænomen., Forbrugssammensætningen i Danmark afviger fra euroområdets, og dette har været med til at øge den danske inflation i 2015. Specielt det højere forbrug af finansielle services i Danmark har spillet en rolle. Den samlede betydning af forskelle i forbrugssammensætningen er dog marginal., Skatte- og afgiftsændringer reducerer forskellen på inflationen i Danmark og euroområdet, især for 2014., , Hent som pdf, Hvorfor er den danske inflation forskellig fra euroområdets?, Kolofon, Hvorfor er den danske inflation forskellig fra euroområdets?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 26. september 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:13, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/27498-hvorfor-er-den-danske-inflation-forskellig-fra-euroomraadets

Analyse

Analyser: Stor samhandel mellem Danmark og USA

USA er et af Danmarks vigtigste eksportmarkeder med en samlet eksport af varer og tjenester på mere end 100 mia. kr. i 2015. I denne analyse beskrives handlen mellem Danmark og USA, samt USA-eksportens betydning for den danske beskæftigelse., Analysens hovedkonklusioner: , USA er Danmarks tredjestørste eksportmarked med en samlet eksport af varer og tjenester på mere end 100 mia. kr. i 2015, svarende til ca. 9,5 pct. af Danmarks samlede eksport, mens importen fra USA udgør 5,7 pct. af den samlede danske import., Der er ca. 52.000 beskæftigede knyttet til den danske eksport til USA, primært indenfor brancherne industri og handel og transport., Søtransport med gods udgjorde 30 pct. af eksporten til USA i 2015, mens medicinske og farmaceutiske produkter udgjorde 25 pct. Andre vigtige eksportvarer til USA inkluderer dele til vindmøller, høreapparater, enzymer, og fødevarer., Det er ca. 2.750 danske eksportvirksomheder, som står bag vareeksporten til USA., Danske virksomheder har mere end 650 datterselskaber i USA, som beskæftiger omkring 65.000 personer. Amerikanske virksomheder har omkring 550 datterselskaber i Danmark med omkring 39.000 ansatte., Du kan finde 2018-tal på samhandlen mellem Danmark og USA i artiklen , "Forholdet mellem Danmark og USA i tal", . De nye 2018-tal omfatter både varer som krydser grænsen, aktiviteter i udlandet og korrektioner samt tjenester., Hent som pdf, Stor samhandel mellem Danmark og USA, Kolofon, Stor samhandel mellem Danmark og USA, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 26. september 2016 kl. 09:00, Rettet: 20. august 2019 kl. 11:28, Nr. 2016:12, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Laust Hvas Mortensen, Telefon: 91 37 64 21 , Anne Kaag Andersen, Telefon: 91 37 64 25

https://www.dst.dk/analyser/27502-stor-samhandel-mellem-danmark-og-usa

Analyse

Analyser: Stor stigning i danske fremstillingsvirksomheders salg af varer i udlandet

Med globaliseringen har danske virksomheder i stigende grad organiseret deres produktion på tværs af grænser. I dag er forarbejdningsaktiviteter i udlandet, traditionel handel med varer, der passerer grænsen, samt køb og salg af varer, der udelukkende foregår udenfor landets grænser (merchanting) nært forbundet. Denne udvikling har været sær¬lig kraftig de seneste ti år., I denne analyse beskrives virksomhedernes internationale organisering af produktionen med et særligt fokus på danske fremstillingsvirksomheders produktion og salg i udlandet. Analysen er baseret på nye tal for betalingsbalancen og udenrigshandel med varer og tjenester, der er offentliggjort den 10. oktober 2016., Analysens hovedkonklusioner: , I 2005 solgte danske fremstillingsvirksomheder varer i udlandet, som ikke er produceret i Danmark, for ca. 8 mia. kr. I 2015 var dette tal steget til godt 120 mia. kr., Fremstillingsvirksomhedernes salg af merchantingvarer, altså varer som købes og videresælges udenfor Danmarks grænser, udgjorde i 2015 næsten 70 mia. kr. Merchantingvarerne blev især solgt i andre EU-lande., Danske virksomheders køb af udenlandske varer til forarbejdning i udlandet er i løbet af ti år steget fra et niveau på næsten nul til knap 16 mia. kr. I samme periode er danske virksomheders køb af forarbejdningsydelser i udlandet steget fra knap 1 mia. kr. til næsten 9 mia. kr., Hent som pdf, Stor stigning i danske fremstillingsvirksomheders salg af varer i udlandet, Kolofon, Stor stigning i danske fremstillingsvirksomheders salg af varer i udlandet, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 10. oktober 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:16, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/27689-stor-stigning-i-danske-fremstillingsvirksomheders-salg-af-varer-i-udlandet

Analyse

Analyser: Sammenligning af boligprisstatistikker i Danmark

Der findes adskillige statistikker for udviklingen i boligpriser i Danmark.Statistikkerne bygger på forskellige datagrundlag og forskellige statistiske metoder og giver derfor ikke altid helt det samme billede af udviklingen i boligpriserne. Denne analyse sammenligner de forskellige boligprisstatistikker og viser, at den kvartalsvise prisudvikling typisk er ret ens, men at selv små forskelle i de kvartalsvise ændringer mellem boligprisstatistikkerne over tid kan give forskellige forløb., Analysens hovedkonklusioner:, , Den kvartalsmæssige prisudvikling i de forskellige boligprisstatistikker er typisk tæt på hinanden., De forskellige boligprisindeks følger typisk et parallelt forløb over tid, men prisindeksene er ikke sammenfaldende fordi en afvigende prisudvikling i enkelte kvartaler kan skabe en varig forskel på prisindeksenes niveau., Danmarks Statistiks prisstatistik ligger lidt over de andre prisindeks for enfamiliehuse og ejerlejligheder, mens Boligsidens prisindeks ligger lidt under de andre prisindeks for ejerlejligheder. Forskellene skyldes at der anvendes forskellige metoder., Forskellen på prisudviklingen i henhold til Ejendomssalgsstatistikken og de andre boligprisstatistikker varierer fra år til år og mellem enfamiliehuse og ejerlejligheder. Opgjort for begge boligtyper og for perioden 2010-2015 har den gennemsnitlige kvartalsvise prisudvikling været lidt højere i Ejendomssalgsstatistikken end i de andre prisstatistikker., Hent som pdf, Sammenligning af boligprisstatistikker i Danmark, Kolofon, Sammenligning af boligprisstatistikker i Danmark, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 2. november 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:19, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56

https://www.dst.dk/analyser/27690-sammenligning-af-boligprisstatistikker-i-danmark

Analyse

Analyser: Mange job med relativt få timer om ugen

Fra 1. oktober 2016 betyder 225-timersreglen, at kontanthjælpsmodtagere får reduceret deres kontanthjælp, hvis de ikke opfylder beskæftigelseskravet. Konsekvenserne af 225-timersreglen er blevet diskuteret kraftigt på det seneste, og blandt andet har der været en debat om hvor mange job med få timer, der er på det danske arbejdsmarked? Denne analyse opgør derfor antallet af job med få timer om ugen og undersøger, hvem der har disse job., Analysens, hovedkonklusioner, : , , I 1. halvår 2016 var der 650.900 job med en ugentlig arbejdstid på under 20 timer, og 455.500 af disse job var under 10 timer om ugen., På det danske arbejdsmarked er der således mange job under 20 timer om ugen, men få af jobbene er besat af kontanthjælpsmodtagere. 5.500 af jobbene er besat af kontanthjælpsmodtagere., Med knap 141.000 job er en stor del af jobbene under 20 timer om ugen inden for handel, hvor unge under 18 år har mere end en tredjedel af jobbene., Knap halvdelen af jobbene under 20 timer om ugen er besat af personer i gang med en uddannelse., Knap 66.400 job under 20 timer om ugen er besat af indvandrere, hvilket svarer til godt 10 pct. af jobbene under 20 timer., Hent som pdf, Mange job med relativt få timer om ugen, Kolofon, Mange job med relativt få timer om ugen, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 11. oktober 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:17, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Thomas Thorsen, Telefon: 23 69 94 27

https://www.dst.dk/analyser/27726-mange-job-med-relativt-faa-timer-om-ugen

Analyse

Analyser: De bedste mælkeproducenter har overskud

Selvom mælkeproducenterne i Danmark de seneste par år har været påvirket af faldende mælkepris, dårlig økonomi og høj gæld, har nogle producenter klaret sig godt. I denne analyse undersøges, hvorfor nogle mælkeproducenter på trods af dårlige konjunkturer præsterer overskud, mens andre kører med underskud og plages af lav soliditet., Analysens hovedkonklusioner: , , Den fjerdedel af mælkeproducenterne, som klarer sig bedst, har præsteret solide resultater også i år med dårlige prisforhold., Lavere finansieringsomkostninger er den vigtigste enkeltstående forskel mellem producenterne med gode resultater og producenterne med dårlige resultater. Derudover er der også bidrag fra højere mælkeydelse og højere effektivitet på omkostninger., En del af mælkeproducenterne har ringe indtjening og mangler egenkapital, og er dermed i risikozonen for konkurs. Konkurser blandt mælkeproducenter tog for alvor fart i 2015 og er fortsat på højt niveau i 2016., Prisen på konventionel mælk har været faldende de seneste år, men mælkeprisen er nu i efteråret 2016 opadgående., Prisen på økologisk mælk har haft en mere gunstig udvikling de seneste år, blandt andet fordi al økologisk mælk nu kan afsættes som økologisk mælk. Det betyder, at driftsresultaterne for de økologiske mælkeproducenter i 2015 er bedre end for de konventionelle., Hent som pdf, De bedste mælkeproducenter har overskud, Kolofon, De bedste mælkeproducenter har overskud, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 7. november 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:20, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Henrik Bolding Pedersen, Telefon: 20 57 88 87

https://www.dst.dk/analyser/27903-de-bedste-maelkeproducenter-har-overskud

Analyse

Analyser: Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

I Danmark, Norge og Sverige udgør indvandrere fra ikke-vestlige lande en stigende del af befolkningen. Samtidig er beskæftigelsen for disse personer i alle tre lande betydeligt lavere end blandt indlandsfødte., Men hvordan er ikke-vestlige indvandrere i Danmark integreret på arbejdsmarkedet sammenlignet med Sverige og Norge? Det undersøges i denne analyse, der sammenligner beskæftigelsen for personer født i Afghanistan, Bosnien-Hercegovina, Irak, Iran, Somalia, Syrien, Thailand og Tyrkiet, hvorfra der har været en betydelig indvandring til Danmark, Norge og Sverige. , Analysens hovedkonklusioner:, , For indvandrere fra Bosnien-Hercegovina, Iran, Irak og Syrien er forskellen i beskæftigelsen i forhold til indlandsfødte (’beskæftigelsesgabet’) større i Danmark end i Sverige og Norge. Sammenlignet med indlandsfødte er personer fra Bosnien-Hercegovina, Iran, Irak og Syrien hermed dårligere integreret på arbejdsmarkedet i Danmark end i Sverige og Norge., Ud af de undersøgte indvandringslande, er det kun blandt indvandrere fra Thailand, hvor beskæftigelsesgabet er mindre i Danmark end i Sverige og Norge., Særligt i Sverige reduceres beskæftigelsesgabet for personer fra fx Irak, Iran og Bosnien-Hercegovina i takt med opholdstiden, og indvandrere med lang opholdstid fra disse lande har generelt en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet i Sverige end i Danmark og Norge., I alle tre skandinaviske lande er der et potentiale i at øge beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere. Hvis indvandrere i Danmark fra Bosnien-Hercegovina havde samme beskæftigelse som i Norge, ville deres beskæftigelse være 16 procentpoint højere. Og hvis iranere i Danmark havde samme beskæftigelse som i Sverige, ville deres beskæftigelse være 8 procentpoint højere., Hent som pdf, Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?, Kolofon, Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 6. december 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:25, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jens Bjerre, Telefon: 29 16 99 21 , Laust Hvas Mortensen, Telefon: 91 37 64 21

https://www.dst.dk/analyser/28102--ikke-vestlige-indvandrere-paa-arbejdsmarkedet-i-danmark-norge-og-sverige-hvordan-klarer-danmark-sig

Analyse

Analyser: Seniorer har haft de højeste prisstigninger

Inflationen måles ofte ved forbrugerprisindekset, som angiver prisudviklingen for en gennemsnitlig forbruger i Danmark. Den oplevede inflation kan imidlertid være væsentlig anderledes for den enkelte, da vores forbrugsmønstre er ret forskellige og fx varierer gennem livet., Denne analyse ser nærmere på forskelle i inflationen blandt forskellige husstandstyper som følge af forskelle i forbrugsmønstrene. Desuden inddrages udviklingen i den disponible indkomst, for at kunne vurdere ændringerne i realindkomsten for forskellige husstandstyper., Analysens hovedkonklusioner: , Fra 2006 til 2014 steg det samlede forbrugerprisindeks med 16,3 pct., hvilket svarer til en årlig inflation på 1,9 pct. Husstande med seniorer (60 år eller over) har oplevet væsentligt større prisstigninger, mens øvrige husstande har oplevet prisstigninger under gennemsnittet., Huslejen er steget mere end den gennemsnitlige prisudvikling, hvilket i høj grad er med til at forklare, at seniorers forbrug har været berørt af en høj prisudvikling, da de har et relativt højt boligforbrug. Omvendt har seniorerne haft mindre glæde end andre husstande af de faldende priser på fx computere, fjernsyn og biler på grund af et relativt lavere forbrug af disse varer., Husstande med seniorer har haft høj indkomstudvikling fra 2006 til 2014, hvilket betyder, at realindkomsten er vokset på trods af de høje prisstigninger for disse husstandstyper., Enlige under 60 år, som ikke har hjemmeboende børn, har som den eneste gruppe haft en negativ udvikling i realindkomsten., Hent som pdf, Seniorer har haft de højeste prisstigninger, Kolofon, Seniorer har haft de højeste prisstigninger, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 8. december 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:26, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Martin Birger Larsen, Telefon: 61 15 15 43

https://www.dst.dk/analyser/28107-seniorer-har-haft-de-hoejeste-prisstigninger

Analyse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation