Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1801 - 1810 af 2133

NYT: Vest- og sydsjællændere har længst på arbejde

Pendling november 2019

24. marts 2021, Ændret 24. marts 2021 kl. 13:30, Tallene og teksten til tabellen er rettet siden offentliggørelsen, således at andelen af langdistancependlere nu er beregnet i forhold til antallet af pendlere og ikke i forhold til antallet af beskæftigede. Alle rettede tal er markeret med rødt, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Pendlere, der er bosiddende i Vest- og Sydsjælland, tilbagelægger længere afstande for at komme på arbejde end pendlere andre steder i landet. I gennemsnit havde de 30,8 km. til arbejde i 2019, mens den gennemsnitlige pendlingsafstand fra bopæl til arbejdssted på landsplan var 22,0 km. i 2019. Pendlingsafstanden var med 35,5 km. størst for pendlere bosiddende i Vordingborg Kommune, efterfulgt af pendlere bosiddende i Faxe Kommune med 32,7 km. og pendlere bosiddende i Sorø Kommune med 32,3 km. Pendlere med bopæl i Stevns, Guldborgsund, Næstved, Slagelse og Ringsted havde også i gennemsnit mindst 30 km. til arbejde. I den modsatte ende af spektret havde beboere i København og i en række kommuner tæt på København pendlingsafstande på under 15 km., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afstb4, Flest langdistancependlere i Faxe, Faxe Kommune har med , 26,8, pct. flest langdistancependlere, som er pendlere, der har mere end 50 km. til arbejde. Vordingborg Kommune har med , 26,3, pct. den næststørste andel langdistancependlere. Samtlige 12 kommuner i landsdelene Vest- og Sydsjælland er blandt de 13 kommuner med de største andele af langdistancependlere. På landsplan er , 9,4, pct. af pendlerne langdistancependlere., Langdistancependlere - bopælskommuner, , Pendlere, , Langdistancependlere, (over 50 km.), Andel , langdistancependlere, , antal, pct., Hele landet, 2, 736, 096, 258, 221, 9,4, Faxe, 16, 778, 4, 491, 26,8, Vordingborg, 18, 553, 4, 886, 26,3, Sorø, 13, 673, 3, 376, 24,7, Odsherred, 13, 091, 3, 228, 24,7, Næstved, 38, 145, 9, 281, 24,3, Ringsted, 16, 954, 4, 114, 24,3, Holbæk, 32, 792, 7, 419, 22,6, Slagelse, 35, 647, 7, 974, 22,4, Stevns, 10, 287, 2, 111, 20,5, Guldborgsund, 24, 993, 4, 717, 18,9, Kalundborg, 20, 656, 3, 858, 18,7, Langeland, 4, 560, 755, 16,6, Lolland, 15, 338, 2, 393, 15,6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/afstb3, Flest langdistancependlere pendler til København og omegn, Langdistancependlerne, som bor i Vest- og Sydsjælland, pendler i overvejende grad mod Københavnsområdet. Blandt de 57.800 langdistancependlere pendler 35.200 (60,9 pct.) til Københavns omegn eller Byen København. , Kilde: Egne beretninger på baggrund af , Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik, Pendling november 2019, 24. marts 2021 - Nr. 102, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Pendling, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Kilder og metode, Statistikgrundlaget er fra Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Erhvervspendling, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32777

Nyt

NYT: 100.000 flere feriehusovernatninger i december

Feriehusudlejning december 2023

9. februar 2024, I december 2023 var der 845.000 overnatninger i udlejede danske feriehuse. Det er en stigning på 100.000 overnatninger sammenlignet med december 2022. I løbet af de seneste ti år er det samlede antal af feriehusovernatninger i december steget med næsten 50 pct. Med en stigning på 85 pct. over de seneste ti år har decemberovernatninger af danske gæster den største procentvise stigning. Selvom de danske gæsters feriehusovernatninger i december er steget i løbet af de seneste ti år, er det dog stadig primært de tyske gæster, der holder jul og nytår i danske feriehuse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh1, Flest bookede husuger for det kommende år trods fald i decemberbookinger, Ved udgangen af december var der 304.000 bookede husuger for 2024. Ultimo november var der 249.000 bookede husuger for 2024. I løbet af december 2023 blev der dermed booket 55.000 husuger for 2024, hvilket er 10.000 færre bookede husuger, end hvad der i december 2022 blev booket for 2023. Til trods for, at der i december 2023 var færre bookinger for det kommende år end i december 2022, har antallet af bookinger ultimo december aldrig været højere end i december 2023., Feriehusudlejning gennem danske udlejningsbureauer, faktiske tal, , December, Æn-, dring, Hele året, Æn-, dring, , 2022, 2023, , 2022, 2023, , , 1.000, pct., 1.000, pct., Udlejede husuger, 22,9, 25,7, 12, 780,3, 785,4, 1, Antal lejemål, 21,9, 24,9, 14, 656,2, 672,2, 2, Overnatninger i alt, 743,3, 845,3, 14, 23, 261,8, 23, 010,7, -1, Danske, 218,1, 227,7, 4, 6, 459,9, 6, 076,4, -6, Udenlandske i alt, 525,2, 617,5, 18, 16, 801,9, 16, 934,3, 1, Svenske, 1,9, 2,9, 55, 179,0, 165,1, -8, Norske, 2,7, 3,3, 23, 598,7, 546,8, -9, Tyske, 487,4, 569,5, 17, 14, 974,0, 15, 051,1, 1, Nederlandske, 8,5, 11,1, 30, 476,2, 517,0, 9, Andre lande, 24,7, 30,7, 24, 573,9, 654,3, 14, , antal, , antal, , Gns. personer pr. hus, 4,6, 4,7, , 4,3, 4,2, , Gns. uger pr. lejemål, 1,0, 1,0, , 1,2, 1,2, , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh1, Foreløbige tal viser lavere antal overnatninger i 2023 sammenlignet med 2022, De foreløbige tal for 2023 viser et mindre fald i feriehusovernatninger på 251.000 sammenlignet med antallet af overnatninger i 2022. Der var et fald i overnatninger foretaget af gæster fra Danmark, Sverige og Norge sammenlignet med 2022, mens der var stigning i overnatninger foretaget af gæster fra Tyskland, Nederlandene og andre lande. De endelige tal for overnatninger, udlejede husuger og kontrakter i feriehuse offentliggøres d. 24. april 2024. , Bookede husuger for det kommende år fordelt på gæsternes nationalitet. Pr. ultimo december, , I alt, , Danmark, , Sverige, , Norge, , Tyskland, , Neder-, landene, Andre, , , 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, , 1.000, I alt, 272,6, 304,4, 33,5, 35,5, 1,0, 0,9, 3,7, 2,5, 226,3, 253,8, 4,1, 4,8, 3,9, 6,9, Januar, 13,7, 14,7, 2,5, 2,6, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 10,7, 11,4, 0,2, 0,2, 0,2, 0,5, Februar, 9,3, 11,4, 3,5, 3,9, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 5,5, 7,0, 0,1, 0,2, 0,1, 0,3, Marts, 15,9, 22,1, 1,8, 3,4, 0,0, 0,0, 0,0, 0,1, 13,8, 18,2, 0,1, 0,1, 0,1, 0,3, April, 25,9, 24,0, 3,1, 1,9, 0,0, 0,0, 0,1, 0,1, 21,7, 20,9, 0,7, 0,6, 0,3, 0,5, Maj, 33,4, 38,0, 4,2, 4,6, 0,1, 0,1, 0,2, 0,1, 27,6, 31,4, 1,0, 1,1, 0,4, 0,7, Juni, 41,4, 48,3, 5,1, 5,1, 0,2, 0,3, 0,7, 0,5, 34,1, 40,5, 0,7, 0,9, 0,6, 1,1, Juli, 38,8, 40,2, 7,5, 7,7, 0,4, 0,2, 2,2, 1,4, 27,4, 28,9, 0,3, 0,4, 1,0, 1,5, August, 44,8, 48,4, 2,9, 3,1, 0,2, 0,1, 0,3, 0,2, 39,9, 42,8, 0,7, 0,9, 0,9, 1,4, September, 28,5, 33,6, 1,7, 1,9, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 26,2, 30,8, 0,3, 0,3, 0,2, 0,5, Oktober, 15,3, 16,6, 0,7, 0,7, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 14,4, 15,6, 0,1, 0,1, 0,1, 0,2, November, 3,4, 3,9, 0,3, 0,3, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 3,0, 3,5, 0,0, 0,0, 0,0, 0,1, December, 2,3, 3,1, 0,2, 0,3, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 2,0, 2,8, 0,0, 0,0, 0,0, 0,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh2, Feriehusudlejning december 2023, 9. februar 2024 - Nr. 31, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Feriehusudlejning, Kontakt, Karen Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Alle tal er i faktiske tal, hvis ikke andet er angivet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Feriehusudlejning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/46662

Nyt

NYT: Flere kvinder bor på kvindekrisecenter

Kvinder og børn på kvindekrisecentre 2022

9. oktober 2023, I 2022 har 3.000 kvinder opholdt sig på et kvindekrisecenter. Det er en stigning på 12 pct. siden 2021. Kvinderne medbragte i 43 pct. af opholdene ét eller flere børn, og der blev i alt medbragt 2.300 børn på et kvindekrisecenter i 2022. 2 pct. af kvinderne og 1 pct. af børnene har opholdt sig på et kvindekrisecenter hele året. Ligeledes har kun en mindre andel, svarende til 5 pct. af kvinderne og 3 pct. af børnene, været indskrevet på et kvindekrisecenter i under ét døgn. Typisk for både kvinder og børn er, at de har haft ophold på mellem 31 og 119 døgn, hvilket gælder for 36 pct. af kvinderne og 29 pct. af børnene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, Den største andel af kvinderne er mellem 30 og 39 år, For at få ophold på et kvindekrisecenter skal kvinden være fyldt 18 år. 31 pct. af kvinderne var i 2022 mellem 30 og 39 år, da de blev indskrevet på et kvindekrisecenter, hvilket udgør den største andel af populationen. Den mindste andel på 11 pct. udgøres af kvinder på 50 år eller derover. Herudover er 15 pct. af kvinderne mellem 18 og 24 år, 16 pct. er mellem 25 og 29 år, og 20 pct. er mellem 40 og 49 år. For de sidste 7 pct. af kvinderne er det ikke muligt at afgøre deres alder., Fordelingen mellem aldersgrupperne har været stabil siden 2018., Halvdelen af kvinderne har dansk oprindelse, I 2022 havde 50 pct. af kvinderne på kvindekrisecentre dansk oprindelse, hvilket er en stigning på 3 procentpoint siden 2021. Kvinder med indvandrer- eller efterkommerbaggrund udgør 43 pct., mens de resterende 7 pct. har uoplyst herkomst. , Flest kvinder med bopælsregion i Region Hovedstaden, For 92 pct. af kvinderne er det muligt at afgøre deres bopælsregion, før de flyttede på kvindekrisecenter. For disse kvinder gælder, at flest har bopæl i Region Hovedstaden, når der tages højde for indbyggertal. I 2022 opholdt 14 kvinder ud af 10.000 kvinder i regionen sig på et kvindekrisecenter. Færrest har bopæl i Region Nordjylland. Her var syv kvinder ud af 10.000 kvinder i regionen indskrevet på et kvindekrisecenter i løbet af 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, Indsamling af data, Statistikken om ophold for kvinder og børn på kvindekrisecentre efter § 109 i serviceloven udkom første gang i 2018. Hvert kvindekrisecenter har indberettet antal kvinder, antal børn og opholdslængde på indskrivninger fra 1. januar 2017 og frem. Danmarks Statistiks opgørelse af antal kvindekrisecentre kan ikke direkte sammenlignes med antallet af kvindekrisecentre i Tilbudsportalen. Hvis to afdelinger i Tilbudsportalen fx ligger administrativt og fysisk på samme adresse, kan de indberette samlet og dermed indgå som ét tilbud i opgørelsen fra Danmarks Statistik. Et tilbud med flere afdelinger kan indberettes som separate kvindekrisecentre og vil dermed indgå som flere tilbud i statistikken. Langt størstedelen af kvindekrisecentrene har i 2022 indberettet på afdelingsniveau. , Kvinder og børn på kvindekrisecentre 2022, 9. oktober 2023 - Nr. 345, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kvinder og børn på kvindekrisecentre, Kontakt, Nadia Amalie Hjortø, , , tlf. , Kilder og metode, I statistikken for 2022 er 7 pct. af kvinderne og 11 pct. af børnene enten indberettet anonymt eller uden et validt CPR-nummer. For disse kvinder og børn har Danmarks Statistik ikke baggrundsoplysninger såsom bopælskommune, alder og herkomst. Hvis kvinden er indberettet anonymt, er det heller ikke muligt at se, om den samme kvinde har haft flere ophold i løbet af året. Der kan derfor være usikkerhed om de kvinder og børn, der er indberettet anonymt eller uden et validt CPR-nummer., Fra 2022 er kvindekrisecentrene blevet bedt om at godkende deres data på summarisk niveau for en 3-årig periode inden udgivelse. For statistikåret 2022 er de således blevet bedt om at godkende data for perioden 2020-2022. I statistikåret 2022 har alle kvindekrisecentre godkendt deres data., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Krisecentre, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47215

Nyt

NYT: Omkostningerne ved at fjerne affald og slam er faldet

Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning 4. kvt. 2015

5. februar 2016, Fra tredje til fjerde kvartal er omkostningerne ved slamsugning faldet med 0,8 pct., mens de er faldet med 0,4 pct. for dagrenovation., Omkostningerne på årsbasis, Sammenligner man med fjerde kvartal 2014, er der en stigning i indekset for slamsugning på 0,7 pct., mens indekset for dagrenovation er steget med 1,0 pct., Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning, , 2014, , 2015, , , 4. kvt. 2015, i forhold til foregående, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , Kvt., År, , 1. kvt. 1997 = 100, , pct., Dagrenovation, 161,0, 164,1, 164,4, 163,3, 162,6, , -0,4, 1,0, Slamsugning, 151,6, 155,4, 155,7, 153,9, 152,7, , -0,8, 0,7, Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning 4. kvt. 2015, 5. februar 2016 - Nr. 55, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning, Kontakt, Connie Andersen, , , tlf. 61 15 33 43, Kilder og metode, Indeksene måler udviklingen i omkostningerne forbundet med drift af dagrenovations- og slamsugningsvirksomhed. Indeksene bliver ofte benyttet som indikatorer for belysning af udviklingen i de respektive brancher og til regulering af kontrakter, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20638

Nyt

NYT: Passagertal i S-tog og Metro når milepæle

Jernbanetransport (kvt.) 4. kvt. 2015

15. marts 2016, Både S-togene og Metroen transporterede flere passagerer end nogensinde før i det sidste kvartal af 2015. S-togene rundede 30,2 mio. passagerer, mens Metroen rundede 15,4 mio. passagerer. Samlet havde S-tog og Metro næsten to tredjedele af samtlige togpassagerer i kvartalet. Antallet af passagerer i togene i Danmark steg 2,5 pct. i fjerde kvartal 2015 sammenlignet med samme kvartal 2014. Samlet tog 71,3 mio. rejsende toget i fjerde kvartal, og i hele 2015 var der 270,4 mio. togrejser. I gennemsnit rejste hver dansker således med tog ca. 50 gange i 2015., Uændret transportarbejde, På trods af det stigende passagertal var transportarbejdet (passagerer gange distance) uændret, idet stigningen i passagertallet var på de kortere rejser på Sjælland og i særdeleshed i Københavnsområdet. De længere nationale rejser mellem Øst- og Vestdanmark og togene vest for Storebælt havde færre passagerer. Transportarbejde i fjerde kvartal 2015 blev 1,9 mia. personkm., Mindre fald i godstransport, I fjerde kvartal 2015 blev der samlet transporteret 2 mio. ton gods med jernbane i Danmark. Det er et fald på 3 pct. i forhold til kvartalet før. Faldet gør sig både gældende inden for den nationale transport, som faldt 10 pct., og den internationale, som faldt 8 pct. Transit gennem Danmark er uændret., Udover gods i container er det ofte varer som byggematerialer, metalvarer og træ, der transporteres på jernbane. , Den nationale transport (mellem danske destinationer) og internationale transport (varer til Danmark fra udlandet eller til udlandet fra Danmark) udgør 29 pct. af den samlede godsmængde på danske skinner, mens transitkørsel står for 71 pct. I det samlede transportbillede er jernbanetransporten med gods beskeden, idet kun omkring 1 pct. af den samlede godsmængde i Danmark transporteres med jernbane., Det samlede transportarbejde med gods (godsmængde gange distance) var i fjerde kvartal 573 mio. tonkm. , Godstransport, , 2014, 2015, Ændring, 3. kvt. 2015, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2015, , 1.000 ton, pct., Transporteret gods, 1, 975, 2, 280, 2, 246, 2, 094, 2, 032, -3,0, National, 248, 284, 266, 295, 265, -10,2, International, 287, 317, 389, 349, 322, -7,7, Transit, 1, 440, 1, 679, 1, 591, 1, 449, 1, 445, -0,3, , mio. tonkm, , Transportarbejde, 1, 600, 698, 687, 645, 573, -11,2, National, 46, 52, 47, 55, 49, -10,9, International, 51, 54, 71, 62, 55, -11,3, Transit, 504, 591, 569, 529, 470, -11,2, 1, Transportarbejde opgøres i tonkm eller personkm. En tonkm/personkm er det arbejde, der foregår, når et ton eller en person flyttes en km., Persontransport, , 2014, 2015, Ændring, 4. kvt. 2014, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2015, , 1.000 passagerer, pct., Passagerer, 69, 547, 65, 110, 67, 553, 66, 486, 71, 280, 2,5, Banedanmarks net, 51, 628, 48, 083, 50, 034, 49, 753, 52, 650, 2,0, S-tog, 29, 221, 27, 580, 28, 660, 27, 654, 30, 227, 3,4, Tog, øst for Storebælt, 10, 416, 9, 930, 10, 444, 10, 777, 11, 014, 5,7, Tog, vest for Storebælt, 6, 602, 5, 681, 5, 494, 5, 520, 5, 933, -10,1, Tog, mellem Øst- og Vestdanmark, 2, 322, 2, 131, 2, 093, 2, 102, 2, 239, -3,6, Internationale tog, 3, 067, 2, 761, 3, 343, 3, 700, 3, 237, 5,5, Heraf over Øresundsbroen, 2, 838, 2, 593, 3, 127, 3, 377, 2, 955, 4,1, Metro, 14, 677, 14, 174, 14, 269, 13, 377, 15, 396, 4,9, Privatbanerne, 3, 242, 2, 853, 3, 250, 3, 356, 3, 234, -0,2, , mio. personkm, , Transportarbejde, 1, 1, 869, 1, 721, 1, 776, 1, 769, 1, 867, -0,1, Banedanmarks net, 1, 737, 1, 594, 1, 643, 1, 637, 1, 731, -0,3, Metro, 77, 75, 76, 71, 81, 5,2, Privatbanerne, 55, 52, 57, 61, 55, 0,0, 1, Se første tabel., Jernbanetransport (kvt.) 4. kvt. 2015, 15. marts 2016 - Nr. 121, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Jernbanetransport (kvt.), Kontakt, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejde opgøres i tonkm eller personkm. En tonkm/personkm er det arbejde, der foregår, når et ton eller en person flyttes en km., Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20664

Nyt

NYT: Offentligt underskud på 41,1 mia. kr. i 2015

Budgetter for offentlig forvaltning og service (marts-version) 2015-2016

18. marts 2016, I 2015 er der opgjort et underskud på den offentlige saldo på 41,1 mia. kr. Hvis der ses bort fra de ekstraordinære indtægter i 2015 som følge af omlægningen af kapitalpensionsordningen, bliver underskuddet på ca. 66 mia. kr. I 2016 er der budgetteret med et underskud på 57,4 mia. kr. i løbende priser. Årene 2014, 2013 og 2012 er også påvirket af ekstraordinære effekter. Omlægningen af kapitalpensionsordningen gav et ekstraordinært merprovenu i omegnen af 62 mia. kr. i 2014 og 33 mia. kr. i 2013. I 2012 var underskuddet højere end i de omkringliggende år. Det skyldes bl.a. den ekstraordinære tilbagebetaling af efterlønsbidrag, som udgjorde 28 mia. kr., Offentligt forbrug budgetteret til 531,3 mia. kr. i 2016, Det offentlige forbrug er budgetteret til 531,3 mia. kr. i 2016 og opgjort til 519,7 mia. kr. i 2015. Der er hermed tale om en budgetteret stigning på 2,2 pct. i løbende priser fra 2015 til 2016 mod en opgjort stigning på 1,6 pct. året før., Samlede offentlige udgifter på 1.103 mia. kr. i 2016, De samlede offentlige udgifter er budgetteret til 1.103 mia. kr. i 2016 og opgjort til 1.105 mia. kr. i 2015. De budgetterede udgifter i 2016 er fordelt med 329 mia. kr. til aflønning af ansatte, 187 mia. kr. til forbrug i produktion mv., 30 mia. kr. til sociale ydelser i naturalier, 476 mia. kr. til løbende overførsler og 78 mia. kr. til investeringer og andre kapitaludgifter., Afskrivninger af skatterestancer, Der er indarbejdet et estimat for ekstraordinære afskrivninger af skatterestancer på 6,0 mia. kr. i hvert af årene 2013-2015. Det vurderes, at der er en stor sandsynlighed for, at der i statsregnskabet i de kommende år vil blive foretaget ekstraordinære afskrivninger af skatterestancerne. Afskrivningerne vil modsvare forskellen på den tidligere anvendte nominelle værdi og kursværdien, korrigeret for manglende retskraft. De skønnes hovedsageligt at vedrøre årene 2013, 2014 og 2015. I henhold til normal praksis for fordeling af afskrivninger på skatterestancer vil det skønnede totalbeløb blive fordelt ligeligt over de tre berørte år. Se også det særskilte notat , Indregning af sandsynlighed for retskraft i skatte-afskrivninger i forbindelse med marts-versionen af de offentlige finanser, , som er udarbejdet i forbindelse med denne offentliggørelse., Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service, , , 2012, 2013*, 2014*, 2015*, 2016*, , , mio. kr., 1., Driftsudgifter, 994, 092, 1, 002, 362, 1, 005, 560, 1, 024, 756, 1, 024, 574, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdninger, 334, 346, 342, 775, 348, 096, 352, 987, 359, 673, 2., Kapitaludgifter, 104, 155, 73, 912, 81, 675, 80, 549, 78, 278, 2.1, Kapitalakkumulation, 69, 978, 68, 435, 74, 367, 71, 662, 70, 944, 2.1, Kapitaloverførsler, 34, 177, 5, 477, 7, 309, 8, 887, 7, 334, A., Udgifter i alt, 1, 098, 247, 1, 076, 274, 1, 087, 236, 1, 105, 305, 1, 102, 852, 3., Driftsindtægter, 1, 029, 923, 1, 058, 516, 1, 118, 819, 1, 065, 802, 1, 043, 696, 3.1, Salg af varer og tjenester, 55, 010, 54, 967, 54, 390, 55, 931, 53, 051, 3.2, Egenproduktion overført til investeringer, 18, 260, 18, 856, 19, 782, 20, 746, 18, 417, 3.3, Erhvervs- og formueindtægter, 50, 473, 44, 603, 38, 027, 25, 942, 23, 182, 3.4, Løbende skatter, 863, 879, 897, 805, 970, 076, 924, 197, 912, 305, 3.5, Bidrag til sociale sikringsordninger, 21, 162, 19, 175, 18, 974, 18, 618, 18, 805, 3.6, Andre løbende overførsler, 21, 139, 23, 111, 17, 570, 20, 367, 17, 937, 4., Kapitalindtægter, 2, 180, -2, 599, -3, 090, -, 1, 574, 1, 759, B., Indtægter i alt, 1, 032, 103, 1, 055, 917, 1, 115, 729, 1, 064, 228, 1, 045, 455, C., Driftsoverskud (3-1) (bruttoopsparing), 35, 831, 56, 154, 113, 258, 41, 046, 19, 121, D., Drifts- og kapitaloverskud (B-A), , , , , , , (fordringserhvervelse, netto), -66, 144, -, 20, 357, 28, 493, -41, 077, -57, 397, *Foreløbige tal., Forbrugsudgift for offentlig forvaltning og service, , , 2012, 2013*, 2014*, 2015*, 2016*, , , mio. kr., 1., Aflønning af ansatte, 314, 639, 316, 995, 321, 501, 326, 790, 328, 809, 2., Forbrug af fast realkapital, 55, 926, 56, 944, 58, 316, 59, 176, 59, 352, 3., Forbrug i produktionen , 178, 020, 178, 143, 179, 720, 182, 906, 187, 054, 4., Andre produktionsskatter, 2, 990, 2, 992, 2, 999, 2, 868, 3, 001, 5., Andre produktionssubsidier, -6, 643, -6, 628, -6, 380, -, 5, 648, -, 5, 081, 6., Produktion (1+2+3+4+5), 544, 932, 548, 447, 556, 156, 566, 092, 573, 135, 7., Sociale ydelser i naturalier, 29, 972, 29, 255, 29, 701, 30, 299, 29, 642, 8., Salg af varer og tjenester, -55, 010, -54, 967, -54, 390, -55, 931, -53, 051, 9., Egenproduktion overført til investering, -18, 260, -18, 856, -19, 782, -20, 746, -18, 417, 10., Forbrugsudgift (5+6-7), 501, 635, 503, 880, 511, 686, 519, 714, 531, 310, *Foreløbige tal., Budgetter for offentlig forvaltning og service (marts-version) 2015-2016, 18. marts 2016 - Nr. 134, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Budgetter for offentlig forvaltning og service (marts-version), Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de tilgrundliggende regnskabs- og budgetdokumenter foreligger nationalregnskabskodet på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer på almindelige servicevilkår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Budgetter for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21504

Nyt

NYT: Forbrugerkreditten faldt svagt i andet kvartal

Forbrugerkredit 2. kvt. 2016

18. august 2016, Ved udgangen af andet kvartal 2016 var det samlede udlån til husholdningerne i form af forbrugerkredit på 107,0 mia. kr., hvilket svarer til et fald på 0,9 pct. i forhold til første kvartal 2016. Forbrugerkredit ydet af banker stod for 82,8 pct. af husholdningernes samlede forbrugerkredit og udgjorde ved udgangen af andet kvartal 88,6 mia. kr. Det var 1,0 pct. mindre end kvartalet før. Forbrugerkreditten ydet af andre kreditselskaber end banker var næsten uændret og udgjorde 18,4 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal., Forbrugerkredit - en del af bankers udlån til husholdninger, Bankers udlån til husholdninger i form af forbrugerkredit udgjorde omkring 22 pct. af husholdningernes samlede lån hos banker, som var på 400,5 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal 2016. Udlån til boligformål udgør fortsat den største del af bankers udlån til husholdninger., Fald i forbrugerkredit hos banker skyldes , kassekredit, Med et fald på 3,3 pct. til 35,4 mia. kr. i andet kvartal 2016 var det hovedsageligt forbrugerkredit i form af , kassekredit, , der trak bankers samlede forbrugerkredit ned med 1,0 pct., Øvrige udlån, , som har været stigende de seneste fem kvartaler i træk, er i forhold til første kvartal 2016 steget med 1,3 pct. og ligger ved udgangen af andet kvartal 2016 på 45,5 mia. kr. De , øvrige udlån, udgør således den foretrukne form for forbrugerkredit i banker. , Kredit på kreditkort, er faldet med 3,5 pct. til 7,7 mia. kr. i andet kvartal 2016., Forbrugerkredit, ultimo kvartalet, , 2015, 2016, , 2015, 2016, , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt, 2. kvt, , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt, 2. kvt, , mio. kr., , kvartalsvis ændring i pct., Forbrugerkredit i alt, 103, 172, 100, 914, 102, 778, 106, 243, 107, 994, 107, 045, , -4,9, -2,2, 1,8 , 3,4 , 1,6 , -0,9, Banker, 83.526, 82.506, 84.296, 87.629, 89.518, 88.603, , -5,8, -1,2, 2,2 , 4,0 , 2,2 , -1,0, Kassekredit , 38, 480, 36, 449, 36, 976, 36, 620, 36, 607, 35, 399, , -3,3, -5,3, 1,4 , -1,0, -0,0, -3,3, Kredit på kreditkort, 4, 102, 4, 624, 5, 164, 7, 768, 7, 941, 7, 664, , 15,7, 12,7, 11,7, 50,4, 2,2 , -3,5, Øvrige udlån, 40, 945, 41, 432, 42, 155, 43, 241, 44, 971, 45, 540, , -9,7, 1,2 , 1,7 , 2,6 , 4,0 , 1,3 , Andre Kreditselskaber , 19, 646, 18, 409, 18, 483, 18, 614, 18, 475, 18, 442, , -1,0, -6,3, 0,4, 0,7, -0,7, -0,2, Kredit mod sikkerhed, 3, 940, 3, 995, 4, 022, 4, 037, 4, 103, 4, 217, , 0,7, 1,4, 0,7, 0,4, 1,6, 2,8, Kredit på købekort, 8, 016, 7, 994, 7, 922, 7, 862, 7, 715, 7, 789, , -3,1, -0,3, -0,9, -0,8, -1,9, 1,0, Heraf benzinkort, 1, 463, 1, 680, 1, 555, 1, 408, 1, 325, 1, 575, , -3,7, 14,8, -7,4, -9,5, -5,9, 18,9, Blankolån, 7, 690, 6, 419, 6, 539, 6, 714, 6, 658, 6, 436, , 0,4, -16,5, 1,9, 2,7, -0,8, -3,3, 1, Danmarks Nationalbanks tal for forbrugerkredit i banker er i denne offentliggørelse tilpasset for at undgå dobbelttælling. Det sker i de tilfælde, hvor en banks indlånsvirksomhed alene foregår i udlandet, da en sådan bank i denne statistik tilhører , andre kreditselskaber, ., Forbrugerkredit fra andre kreditselskaber faldt med 0,2 pct., Faldet i f, orbrugerkreditten ydet af andre kreditselskaber end banker skyldes et fald i, den forbrugerkredit, der ydes i form af , blankolån, . , Blankolån, faldt med 3,3 pct. til 6,4 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal 2016. , Kredit mod sikkerhed, fortsatte derimod den opadgående tendens og steg med 2,8 pct. til 4,2 mia. kr. , Kredit på købekort, steg ligeledes og vendte dermed de seneste seks kvartalers nedadgående udvikling. Samlet set steg , kredit på købekort, med 1,0 pct. til 7,8 mia.kr., hvoraf det i høj grad var træk på benzinkort, der påvirkede udviklingen på , kredit på købekort., Træk på benzinkort steg alene med 18,9 pct., hvilket først og fremmest kan tilskrives udviklingen i brændstofpriser i samme periode. , Udbydere af forbrugerkredit omfatter:, •, Banker, : Banker, sparekasser og andelskasser, undtagen centralbanken, som modtager indlån og ydelse af kredit., •, Andre kreditselskaber, : Kreditkortselskaber og forbrugerkreditselskaber der giver kredit til ikke-finansielle foretagender, men ikke modtager indlån i Danmark. Omfatter ikke realkreditinstitutter., Forbrugerkredit 2. kvt. 2016, 18. august 2016 - Nr. 351, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Forbrugerkredit, Kontakt, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Forbrugerkredit omfatter kredit ydet af firmaer, som ikke modtager indlån, fx finansierings-selskaber. Betegnelsen udbydere af forbrugerkredit dækker i denne statistik:, Egentlige finansieringsselskaber og kontoringe, der finansierer køb af varer hos flere forskellige forhandlere og i flere forskellige butikker eller butikskæder., Forhandlere og butikker, som alene tilbyder deres egne kunder finansiering., For købekorts vedkommende er fx kreditkort udstedt af indkøbscentre, butikskæder, benzinselskaber samt visse internationale kreditkort med i opgørelsen. Hævekort udstedt af pengeinstitutter er ikke med i opgørelsen., Selskaber i pengeinstitutsektoren, som ikke modtager indlån, er også omfattet af opgørelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21740

Nyt

NYT: Tjenester fylder mest i byggeriets køb

Byggeriets køb af varer og tjenester 2013

22. maj 2015, Inden for byggeriet bruger virksomhederne flere penge på tjenester som fagentrepriser og transport end på fysiske varer som træ og cement. I 2013 købte virksomheder inden for byggeriet ind for 124 mia. kr., hvoraf 68 mia. kr. eller 55 pct. blev brugt på tjenester, mens 55 mia. kr., svarende til de resterende 45 pct., blev anvendt på varer. Inden for byggeriets brancher fyldte indkøb af tjenester mest hos byggeentreprenører, mens bygningsinstallation var den eneste branche, hvor køb af varer fyldte mere end køb af tjenester., Fagentrepriser er de mest købte tjenester, I byggeriet udgjorde køb af , fagentrepriser, 66 pct. af det samlede tjenestekøb på 68 mia. kr., efterfulgt af udgifter til , drift af køretøjer, bygningsleje, reparation mv., med 9 pct. Herefter kom , produktionsrelaterede tjenester, med 8 pct. og , transport, med 5 pct. , Træ og cement er de mest købte varer, På varesiden blev der i byggeriet købt mest , træ og varer af træ, , der fyldte 14 pct. af det samlede køb af varer på 55 mia. kr. Dernæst kommer køb af , varer af cement, gips, sten o.l, . med 8 pct. og , varer af jern og stål, med 7 pct., Anlægsentreprenørerne købte mest , varer af cement, gips, sten o.l.,, som udgjorde 22 pct. af branchens varekøb. Bygningsinstallation købte mest , elektriske maskiner og apparater, (15 pct.) og , varer af jern og stål, (15 pct.), mens virksomhederne inden for bygningsfærdiggørelse, der bl.a. omfatter tømrere, malere og glarmestre, købte mest, træ og varer af træ, (45 pct.)., Branchernes varekøb. 2013, , Bygge og anlæg, Bygge-entreprenører, Anlægs-entreprenører, Bygningsinstallation, Bygningsfærdiggørelse, Øvrige, , branchens samlede varekøb i mio. kr., Køb af varer i alt, 55, 376, 14, 448, 4, 534, 18, 184, 12, 190, 6, 021, Træ og varer af træ, 7, 763, 2, 005, 10, 13, 5, 452, 282, Varer af cement, gips, sten o.l., 4, 158, 903, 1, 008, 374, 883, 990, Varer af jern og stål, 3, 961, 411, 188, 2, 752, 495, 115, Elektriske maskiner og apparater, 2, 940, 39, 117, 2, 784, 0, 0, Maskiner, apparater og mekaniske redskaber , 2, 907, 301, 225, 2, 293, 44, 44, Plast og plastvarer, 2, 897, 352, 484, 1, 080, 379, 600, Lamper, belysningsartikler; lysskilte o.l., 2, 103, 84, 0, 1, 990, 29, 0, Jern og stål, 2, 096, 479, 487, 327, 91, 712, Diverse kemiske produkter, 1, 796, 1, 006, 5, 2, 40, 744, Andre varegrupper, 8, 983, 1, 896, 797, 2, 085, 2, 568, 1, 637, Ikke-fordelte varer, 6, 670, 2, 009, 652, 2, 481, 968, 560, Handelsvarer, 9, 102, 4, 962, 560, 2, 003, 1, 241, 336, Branchernes varekøb, inklusive handelsvarer og ikke-fordelte varer. 2013, , Bygge og anlæg, Bygge-entreprenører, Anlægs-entreprenører, Bygningsinstallation, Bygningsfærdiggørelse, Øvrige, , pct. af branchens varekøb, Køb af varer i alt, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Træ og varer af træ, 14, 14, 0, 0, 45, 5, Varer af cement, gips, sten o.l., 8, 6, 22, 2, 7, 16, Varer af jern og stål, 7, 3, 4, 15, 4, 2, Elektriske maskiner og apparater, 5, 2, 11, 6, 3, 10, Plast og plastvarer, 5, 2, 5, 13, 0, 1, Maskiner, apparater og mekaniske redskaber, 5, 0, 3, 15, 0, 0, Jern og stål, 4, 3, 11, 2, 1, 12, Lamper, belysningsartikler; lysskilte o.l., 4, 1, 0, 11, 0, 0, Salt; jord- og stenarter; gips, kalk og cement, 3, 4, 14, 0, 0, 7, Andre varegr. inkl. handelsvarer og ikke fordelte varer, 45, 65, 30, 36, 40, 47, Anm.: Andelene er beregnet udelukkende af det køb, som er indberettet fordelt på varekoder., Branchernes tjenestekøb. 2013, , Bygge og anlæg, Bygge-entreprenører, Anlægs-entreprenører, Bygningsinstallation, Bygningsfærdiggørelse, Øvrige, , pct. af branchens tjenestekøb, Køb af tjenester i alt, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Fagentrepriser, 66, 75, 52, 43, 77, 65, Drift af køretøjer, bygningsleje, reparation mv., 9, 4, 9, 21, 8, 9, Produktionsrelaterede tjenester, 8, 10, 15, 7, 3, 7, Transport, 5, 2, 10, 4, 2, 9, Ikke-fordelte udgifter til tjenester, 4, 3, 3, 6, 3, 4, It-tjenester, 2, 1, 3, 5, 1, 1, Forsikring og sikkerhedstjenester, 2, 1, 2, 4, 2, 2, Personale, 2, 1, 1, 5, 2, 1, Administration, 2, 2, 2, 3, 1, 1, Salg og marketing, 1, 1, 2, 2, 1, 0, Byggeriets køb af varer og tjenester 2013, 22. maj 2015 - Nr. 251, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Byggeriets køb af varer og tjenester, Kontakt, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Statistikdokumentation, Byggeriets køb af varer og tjenester (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19279

Nyt

NYT: Færre ledige blandt nye arkitekter og designere

Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet 2014

24. juni 2015, Ledigheden er faldet fra 14,4 pct. i 2011 til 12,3 pct. i 2014 blandt dem, som har afsluttet en kunstnerisk eller kulturel uddannelse de seneste ti år. Andelen af ledige er især faldet blandt dimittender fra arkitekt- og designskolerne i perioden - fra 16,9 pct. til 13,1 pct. Dimittenderne fra arkitekt- og designskolerne udgør den største gruppe og er desuden den eneste af de kunstneriske og kulturelle uddannelser, hvor der har været et fald i ledigheden i samtlige år fra 2011 til 2014. Den samlede ledighed for dimittenderne fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser faldt fra 12,8 pct. i 2013 til 12,3 pct. i 2014., Lav ledighed blandt konservatorieuddannede, Ledigheden steg svagt fra 6,2 pct. i 2011 til 7,0 pct. i 2014 for dimittender fra konservatorierne, som er den næststørste gruppe. Fra 2013 til 2014 faldt ledigheden fra 7,4 pct. til 7,0 pct. Dimittenderne fra konservatorierne havde den laveste ledighed i 2014 blandt dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser., Dimittenderne fra scenekunstskolerne havde en lidt lavere ledighed i 2013 og 2014 end årene før. Ledighedsprocenten for dimittender fra scenekunstskolerne er dog generelt høj, hvilket hænger sammen med, at deres arbejdsmarked er præget af tidsbegrænsede ansættelser., Ledigheden for dimittender fra Kunstakademiets billedkunstskoler har ligget omkring 25 pct. i perioden 2011 til 2014. Ledigheden for denne dimittendgruppe var højest i 2012. Dimittenderne fra Kunstakademiets billedkunstskoler har den højeste ledighed blandt dimittenderne fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser. , Ledigheden for dimittenderne fra Den Danske Filmskole har været stigende fra 2011 til 2014. Denne dimittendgruppes ledighed har ligget konstant omkring de 14-15 pct. de seneste tre år., Ledigheden for de dimitterende konservatorer fra Kunstakademiets skoler for arkitektur, design og konservering faldt fra 2011 til 2013. Sidst i perioden steg ledigheden fra 5,8 pct. til 9,0 pct. fra 2013 til 2014, men konservatorerne har alligevel den næstlaveste ledighed blandt de kunstneriske og kulturelle uddannelser i 2014., Stor forskel i hvilke sektorer dimittenderne arbejder, Der er store forskelle på, hvor dimittenderne fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser finder arbejde. Dimittenderne fra arkitekt- og designskolerne finder oftest arbejder på det private arbejdsmarked, mens dimittenderne fra konservatorierne og konservatorerne oftest finder arbejder i det offentlige. Dimittenderne fra den Danske Filmskole og fra Kunstakademiets billedkunstskoler bliver i stor udstrækning selvstændige. Dimittenderne fra scenekunstskolerne arbejder primært på det private arbejdsmarked., idet teatrene tilhører den private sektor., Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet 2014, 24. juni 2015 - Nr. 319, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Kilder og metode, Kulturministeriet gennemførte i 2009-2011 en række fusioner af sine uddannelsesinstitutioner. Dimittendårgangene er henført til den skole, de ville have været dimitteret fra, efter fusionerne trådte i kraft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19533

Nyt

NYT: Markant stigning i statens digitale arkivalier

Arkiver 2014

30. juni 2015, Rigsarkivets beholdning af digitale arkivalier steg fra 41.600 gigabyte til 67.400 gigabyte fra 2013 til 2014, svarende til en stigning på 62 pct. Digitale arkivalier indeholder data, som er skabt digitalt og stammer fra it-systemer, som myndighederne har brugt i deres sagsbehandling. Stigningen er meget markant i sammenligning med de konventionelle arkivalier, der i samme periode kun steg med 1 pct. Hvis vi ser på udviklingen fra 2011 til 2014 er stigningen inden for de digitale arkivalier på 138 pct. i modsætning til de konventionelle arkivaliers stigning på 3 pct., Stadig færre besøg på arkivernes læsesale, I takt med at de elektroniske muligheder for at søge og tilgå arkivalier udbygges, falder antallet af besøgende gæster på de statslige arkivers læsesale. Denne udvikling har betydet mere end en halvering af besøgstallet siden 2007, nemlig fra 62.000 i 2007 til 26.000 i 2014. Det seneste år har faldet været på 15 pct., Færre fuldtidsansatte fra 2007 til 2014, Antallet af fuldtidsansatte i de statslige arkiver er faldet fra 331 i 2007 til 219 i 2014, svarende til en nedgang på 34 pct. Faldet i antallet af fuldtidsansatte har i perioden været mindst i Rigsarkivet Aarhus (tidligere: Erhvervsarkivet) - 1 pct. - og i den del af Rigsarkivet Odense, som tidligere hed Dansk Data Arkiv, hvor faldet har været på 6 pct., Arkiver 2014, 30. juni 2015 - Nr. 338, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arkiver, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Statistikken er baseret på indberetninger fra Statens Arkiver, Organisationen Danske Arkiver (ODA) og Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arkiver, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19635

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation