Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1681 - 1690 af 2133

    NYT: Stigning i danske fartøjers landinger i 2025

    Fiskeriets struktur og landinger 2025

    27. marts 2026, Værdien af fisk samt krebs- og bløddyr landet fra danske fartøjer var på 3,53 mia. kr. i 2025. Det var 397 mio. kr. eller 13 pct. mere end i 2024. Mængden var på 517.000 ton i 2025. Det var 53.000 ton eller 12 pct. mere end året før. Landingsværdien var den næsthøjeste i 2025 set over årene 2016-2025. Det var først og fremmest industrifisk, som bidrog til den samlede stigning i værdien af landinger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fisk2, Større landingsværdi af industrifisk, torskefisk, makrel og øvrige fisk, Landingsværdien af industrifisk steg med 61 pct. fra 2024 til 2025 til 1,15 mia. kr. i 2025. Værdien af landet torskefisk steg med 5 pct. til 436 mio. kr. Torskefisk består af torsk og øvrige torskefisk. Landingsværdien af øvrige torskefisk steg med 20 pct. til 269 mio. kr., mens landingsværdien af torsk faldt med 13 pct. til 167 mio. kr. Værdien af landet makrel steg med 18 pct. til 436 mio. kr., og landingsværdien af øvrige fisk steg med 51 pct. til 175 mio. kr. , Mindre landingsværdi af krebs- og bløddyr, sild og fladfisk, Landingsværdien af krebs- og bløddyr faldt med 3 pct. fra 2024 til 2025 til 641 mio. kr. i 2025. Krebs- og bløddyr inkluderer dybvandsrejer, jomfruhummer, blåmusling samt øvrige krebs- og bløddyr. Værdien af landet jomfruhummer, dybvandsrejer, øvrige krebs- og bløddyr samt blåmusling faldt med hhv. 3 pct. til 298 mio. kr., 1 pct. til 210 mio. kr., 1 pct. til 118 mio. kr. og 28 pct. til 16 mio. kr. Landingsværdien af sild faldt med 25 pct. til 454 mio. kr., og landingsværdien af fladfisk faldt med 6 pct. til 241 mio. kr. Fladfisk omfatter rødspætte, tunge og øvrige fladfisk. Værdien af landet rødspætte og tunge faldt med hhv. 15 pct. til 117 mio. kr. og 24 pct. til 19 mio. kr., mens landingsværdien af øvrige fladfisk steg med 13 pct. til 105 mio. kr. , Stigning i landingsmængde af industrifisk og øvrige fisk, Landingsmængden af industrifisk steg med 29 pct. fra 2024 til 2025 til 358.000 ton i 2025. Landingsmængden af øvrige fisk steg med 92 pct. til 10.000 ton., Fald i landet mængde af sild, krebs- og bløddyr, makrel, torskefisk og fladfisk, Landingsmængden af sild faldt med 21 pct. fra 2024 til 2025 til 76.000 ton i 2025. Mængden af landet krebs- og bløddyr faldt med 10 pct. til 25.000 ton, som fordelte sig med et fald for blåmusling og dybvandsrejer på hhv. 17 pct. til 10.000 ton og 27 pct. til 4.000 ton, mens mængden af landet jomfruhummer samt øvrige krebs- og bløddyr steg med hhv. 9 pct. til 5.000 ton og 8 pct. til 5.000 ton. Landingsmængden af makrel faldt med 24 pct. til 21.000 ton. Mængden af landet torskefisk faldt med 4 pct. til 18.000 ton, hvor mængden af landet torsk faldt med 29 pct. til 3.000 ton, mens landingsmængden af øvrige torskefisk steg med 5 pct. til 15.000 ton. Landingsmængden af fladfisk faldt med 8 pct. til 9.000 ton, hvor landingsmængden af rødspætte, tunge og øvrige fladfisk faldt med hhv. 7 pct. til 6.000 ton, 22 pct. til 151 ton og 9 pct. til 2.000 ton., Danske fartøjer lander flest fisk i Region Nordjylland, Værdien af danske fartøjers landinger i Region Nordjylland udgjorde 48 pct. af den samlede landingsværdi (landinger i alt, dvs. både i Danmark og udlandet) for danske fartøjer i 2025, og mængden udgjorde 51 pct. af den samlede landingsmængde. Til sammenligning var det 42 pct. og 35 pct. i 2016. , Danske fartøjer lander flere fisk i Europa uden for EU, Værdien af danske fartøjers landinger i Europa uden for EU var på 937 mio. kr. i 2025 - en stigning på 199 mio. kr. eller 27 pct. fra 2024. Størstedelen af stigningen udgjorde industrifisk med 160 mio. kr. Mængden af danske fartøjers landinger i Europa uden for EU steg til 104.000 ton - en stigning på 29.000 ton eller 38 pct. Heraf steg industrifisk mest med 35.000 ton til 58.000 ton. Værdien af danske fartøjers landinger i Europa uden for EU udgjorde 27 pct. af den samlede landingsværdi for danske fartøjer i 2025, og mængden udgjorde 20 pct. af den samlede landingsmængde. Til sammenligning var det 10 pct. og 6 pct. i 2016. , Danske fartøjer lander flere fisk i andre EU-lande, Værdien af danske fartøjers landinger i EU uden Danmark var på 138 mio. kr. i 2025 - en stigning på 56 mio. kr. eller 67 pct. fra 2024, mens mængden steg med 9.000 ton til 14.000 ton. Værdien af danske fartøjers landinger i EU uden Danmark udgjorde 4 pct. af den samlede landingsværdi for danske fartøjer i 2025, og mængden udgjorde 3 pct. af den samlede landingsmængde. Til sammenligning var det 12 pct. og 10 pct. i 2016., Danske fartøjers landinger i Danmark og udlandet,  , 2016, 2024, 2025,  , 2016, 2024, 2025,  , landet vægt, ton,  , værdi, mio. kr., Landinger i alt, 662, 242, 463, 369, 516, 839,  , 3, 665, 3, 138, 3, 535, Danmark, 551, 917, 383, 646, 399, 048,  , 2, 867, 2, 317, 2, 460, - Nordjylland, 230, 283, 249, 227, 261, 205,  , 1, 534, 1, 611, 1, 683, - Midtjylland, 285, 428, 126, 352, 131, 437,  , 1, 038, 575, 650, - Øvrige regioner, 36, 206, 8, 067, 6, 407,  , 296, 131, 126, EU uden Danmark, 68, 220, 4, 512, 13, 745,  , 426, 83, 138, Europa uden for EU, 42, 105, 75, 210, 104, 045,  , 371, 738, 937, Anm.: Løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fisk2, Fartøjer på 40 meter og derover bidrog med 60 pct. af tonnagen, I 2025 var der 19 fartøjer på 40 meter og derover, som bidrog med 60 pct. af den samlede tonnage (opgjort i BT). I 2016 var det 33 fartøjer, som bidrog med 54 pct. , Tonnagen for fartøjer på 40 meter og derover var på 35.920 BT i 2025 svarende til i gennemsnit 1.891 BT pr. fartøj. I 2016 var den tilsvarende gennemsnitlige tonnage på 1.109 BT pr. fartøj. Dermed er den gennemsnitlige tonnage pr. fartøj for fartøjer på 40 meter og derover steget med 71 pct. fra 2016 til 2025., Registrerede danske fartøjer og danske fartøjers tonnage (i BT),  , 2016,  , 2025,  , Nord-, jylland, Midt-, jylland, Øvrige , regioner, I alt,  ,  , Nord-, jylland, Midt-, jylland, Øvrige , regioner, I alt,  ,  , antal, Fartøjer, 603, 608, 1, 062, 2, 273,  , 468, 438, 704, 1, 610, Under 10 m, 425, 464, 906, 1, 795,  , 330, 352, 602, 1, 284, 10,0-11,9 m, 36, 14, 61, 111,  , 18, 9, 38, 65, 12,0-17,9 m, 88, 67, 73, 228,  , 76, 44, 48, 168, 18,0-23,9 m, 29, 29, 13, 71,  , 22, 21, 11, 54, 24,0-39,9 m, 16, 15, 4, 35,  , 11, 7, 2, 20, 40 m og derover, 9, 19, 5, 33,  , 11, 5, 3, 19,  , Tonnage (BT), Fartøjer, 32, 245, 21, 494, 14, 149, 67, 889,  , 39, 725, 10, 932, 9, 398, 60, 055, Under 10 m, 1, 230, 932, 2, 131, 4, 293,  , 997, 745, 1, 284, 3, 026, 10,0-11,9 m, 475, 191, 733, 1, 399,  , 245, 116, 446, 807, 12,0-17,9 m, 3, 145, 2, 400, 2, 705, 8, 250,  , 3, 228, 1, 935, 2, 003, 7, 166, 18,0-23,9 m, 3, 377, 2, 863, 914, 7, 153,  , 3, 173, 2, 580, 732, 6, 485, 24,0-39,9 m, 5, 006, 4, 141, 1, 059, 10, 205,  , 3, 885, 2, 342, 424, 6, 651, 40 m og derover, 19, 013, 10, 968, 6, 607, 36, 588,  , 28, 198, 3, 214, 4, 508, 35, 920, Anm.: Registrerede danske fartøjer består af såvel aktive som inaktive fartøjer. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fisk1, Fiskeriets struktur og landinger 2025, 27. marts 2026 - Nr. 72, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. april 2027, Alle udgivelser i serien: Fiskeriets struktur og landinger, Kontakt, Charlotte Spliid Hansen, , , tlf. 29 41 97 76, Kilder og metode, Grundlaget for fartøjsstatistikken er Fiskeristyrelsens (FST) register over fiskerfartøjer pr. 31. december. Landingsstatistikken udarbejdes på basis af FST's register for handel med fisk, krebs- og bløddyr i første omsætningsled, suppleret med data fra fartøjernes logbøger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Danske fiskerfartøjer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53901

    Nyt

    NYT: Kommunernes nettodriftsudgifter steg 22 mia. kr.

    Kommuner og regioners regnskaber 2025

    24. april 2026, Kommunernes samlede nettodriftsudgifter var på 447 mia. kr. i 2025. Det er en stigning på 22 mia. kr. svarende til 5 pct. i forhold til året før. Størstedelen af udgifterne gik til området , sociale opgaver og beskæftigelse, , som udgjorde 59 pct. af de samlede nettodriftsudgifter. Området omfatter blandt andet dagtilbud, tilbud til ældre, udsatte borgere samt kontante ydelser som overførselsindkomster. , Undervisning og kultur, var det næststørste område og udgjorde samlet set 18 pct. af nettodriftsudgifterne svarende til 80 mia. kr. Heraf brugte kommunerne 68 mia. kr. på folkeskolen og beslægtede områder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regk31, Tilbud til ældre fylder mest under Sociale opgaver og beskæftigelse i 2025, Sociale opgaver og beskæftigelse, kan opdeles i en række underområder. , Tilbud til ældre, udgjorde fortsat den største post herunder med udgifter for 60 mia. kr., svarende til 22,9 pct. af de samlede udgifter. Området stod også for den største stigning med en vækst på 4 mia. kr., svarende til 7 pct. i forhold til 2024, hvilket bl.a. kan tilskrives flere ældre borgere. Den største procentmæssige stigning inden for , Sociale opgaver og beskæftigelse, var - ligesom i 2024 - , Seniorpension, førtidspensioner og personlige tillæg, . Disse udgifter steg med 8,5 pct. svarende til 3,5 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/regk31, Stigning i nettodriftsudgifter til psykiatriske sygehuse på 9 pct., Regionerne havde i 2025 nettodriftsudgifter for 148 mia. kr., hvilket er en stigning på 6 mia. kr. eller 5 pct. i forhold til 2024. Sundhedsområdet udgør fortsat langt størstedelen af udgifterne. Her gik hovedparten til drift af somatiske og psykiatriske sygehuse, som tilsammen står for 71 pct. af de samlede regionale nettodriftsudgifter. Udgifterne til somatiske sygehuse steg med 4 mia. kr. i 2025, svarende til 4 pct., mens udgifterne til psykiatriske sygehuse steg med 1 mia. kr., svarende til 9 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regr31, Kommuner og regioners regnskaber 2025, 24. april 2026 - Nr. 100, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. april 2027, Alle udgivelser i serien: Kommuner og regioners regnskaber, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over kommunernes og regionernes regnskaber udarbejdes på grundlag af detaljerede regnskabs oplysninger for de enkelte kommuner og regioner. Flere oplysninger findes på , emnesiden, og i , statistikdokumentationen, . Se også nøgletal på , kommunekort, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53912

    Nyt

    NYT: Besøgende på museer stiger for tredje år i træk

    Museer 2025

    1. juni 2026, I 2025 blev der registreret 17,6 mio. besøgende i museernes udstillinger. Det er på niveau med 2024 og 2023, hvor antallet var hhv. 17,5 mio. og 17,4 mio. Siden 2022 har der generelt været en fremgang i antallet af museumsbesøg. Museerne tilbyder også aktiviteter ud over udstillingerne, fx cafébesøg, adgang til haver og parker samt arrangementer på museernes områder uden adgang til udstillingerne. I 2025 var der 3,6 mio. gæster på museerne, der ikke besøgte udstillingen. Det samlede antal besøgende udgjorde 21,2 mio. i 2025, hvilket var 700.000 flere end i 2024. Heraf stod besøgende uden udstillingsbesøg for 600.000 af stigningen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mus1, De kulturhistoriske museer tiltrækker flest besøgende, Fordelingen af besøgende mellem de forskellige museumskategorier er uændret sammenlignet med tidligere år. Ud af de i alt 17,6 mio. besøgende i museernes udstillinger i 2025 besøgte 10 mio. de kulturhistoriske museer. Kunstmuseerne havde 4,6 mio. besøgende og de naturhistoriske museer og de museumslignende institutioner havde hhv. 500.000 og 2,4 mio. besøgende. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mus3, Langt de fleste museer er kulturhistoriske, I 2025 omfattede museumsstatistikken ca. 400 besøgssteder. Et besøgssted kan være et museum eller et udstillingssted under et museum - fx er Krigsmuseet og Kronborg Slot besøgssteder under Nationalmuseet. Langt de fleste besøgssteder er kulturhistoriske. 74 pct. tilhører denne kategori, mens 16 pct. er kunstmuseer, 2 pct. naturhistoriske museer og 9 pct. museumslignende institutioner. , Flest besøgende på kunstmuseet Louisiana, I 2025 var det mest besøgte museum , Louisiana, med mere end 727.000 besøgende. Det næstmest besøgte museum var , Den Gamle By, med 560.000 besøgende, mens , ARoS, med 556.000 besøgende blev det tredje mest besøgte museum. De ti mest besøgte museer udgjorde 33 pct. af det samlede antal besøgende i museernes udstilling i 2025., Ti mest besøgte museer i 2025, Kategori, Navn, Besøgstal (1.000), Kunst , Louisiana , 727, Kulturhistorisk , Den Gamle By , 560, Kunst , ARoS, 556, Kulturhistorisk , Rosenborgsamlingen, 554, Kunst , Ny Carlsberg Glyptotek, 530, Kulturhistorisk , Christiansborg Slot, 528, Kulturhistorisk , Prinsens Palais, 416, Kunst , Statens Museum for Kunst, 402, Kulturhistorisk , Moesgård Museum, 372, Naturhistorisk , Statens Naturhistoriske Museum, 365, Anm. tabellen er eksklusiv , Museumslignende institutioner, , såsom fx kunsthaller og oplevelsescentre inden for videnskab og kulturhistorie., Kilde: , Detaljeret liste for statslige og statsanerkendte museer 2025, på , Emnesiden Museer, Antallet af besøgende i zoologiske haver og akvarier ligger stabilt, I 2025 var der 5,6 mio. besøgende i zoologiske haver og akvarier fordelt med 4,4 mio. i zoologiske haver og 1,1 mio. i akvarierne. Antallet af besøgende i zoologiske haver og akvarier i 2025 er på niveau med både 2024 og 2023. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/zoo3, Besøgende i zoologiske haver og akvarier, Syv ud af de 29 zoologiske anlæg, der indgår i statistikken om zoologiske haver og akvarier i 2025 modtager statsstøtte i henhold til zooloven. De syv anlæg står for 60 pct. af besøgene. Det mest besøgte statsstøttede anlæg var , Zoologisk have København, med 1,3 mio. besøgende. Det næstmest besøgte anlæg var , Odense Zoo, med 558.000 og nummer tre var , Givskud Zoo - Zootopia, med 433.000 besøgende., Antallet af besøgende i de statsstøttede zoologiske anlæg. 2025., Landsdel, Zookategori, Navn, Besøgstal (1000), Byen København, Zoologisk have, Zoologisk Have København, 1.296, Fyn, Zoologisk have, Odense Zoo, 558 , Sydjylland, Zoologisk have, Givskud Zoo - Zootopia, 433 , Nordjylland, Zoologisk have, Aalborg Zoo, 413 , Østjylland, Zoologisk have, Randers Regnskov, 308 , Nordjylland, Akvarium, Nordsøen Oceanarium, 184 , Østjylland, Akvarium, Kattegatcentret, 159 , Kilde: , Detaljeret liste for statsstøttede zoologiske anlæg 2025, på , Emnesiden Zoologiske haver og akvarier, ., Museer 2025, 1. juni 2026 - Nr. 137, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. april 2027, Alle udgivelser i serien: Museer, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Museumsstatistikken omfatter alle statsanerkendte museer (godkendt af Kulturarvsstyrelsen jf. museumsloven) og statsejede museer. Derudover indeholder opgørelsen en række museer, der er ejet af en museumsforening eller i privateje. De zoologiske anlæg, botaniske haver og akvarier indberetter tilsvarende årlige oplysninger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Museer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53915

    Nyt

    NYT: A-indkomsten steg 3,9 pct. i 2025

    Indkomststatistik (A-indkomst) 2025

    1. maj 2026, Den gennemsnitlige A-indkomst før skat var 362.700 kr. pr. person i 2025, hvilket er en stigning på 13.600 kr. i forhold til 2024. Stigningen på 3,9 pct. i 2025 er 0,8 procentpoint over gennemsnittet for de seneste ti år. Opgjort i faste priser steg den gennemsnitlige reale A-indkomst i forhold til 2024 med 2,0 pct., idet der var en prisudvikling på 1,9 pct. fra 2024 til 2025. A-indkomsten opgjort i faste priser i 2025 er dermed tilbage på 2021-niveau efter det store fald i realindkomsten på 5,1 pct. i højinflationsåret 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk1, og , pris9, Indkomst fra løn steg med 3,8 pct., Den gennemsnitlige lønindkomst steg fra 260.800 kr. i 2024 til 270.700 kr. pr. person over 14 år i 2025, svarende til 3,8 pct. Stigningen skal bl.a. ses i lyset af den fortsat generelle beskæftigelsesfremgang, hvor antal personer på 14 år og derover med lønindkomst i 2025 steg med 27.500 til 3.332.300 personer. , Offentlige overførsler steg med 4,1 pct., De offentlige overførsler steg med 4,1 pct. fra i gennemsnit 60.600 kr. til 63.100 kr. pr. person i 2025, og de offentlige overførsler steg i 2025 dermed relativt set en smule mere end lønindkomsten. Det var indkomst fra folke- og førtidspension, der steg mest, nemlig med i gennemsnit 2.200 kr. til 44.900 kr. pr. person i alderen 14 år og derover, svarende til 5,1 pct. i forhold til året før., Indkomst fra arbejdsløshedsdagpenge steg fortsat i 2025, dog i mindre grad end i de foregående to år. I 2025 steg gennemsnitsindkomsten fra arbejdsløshedsdagpenge således med 3,7 pct. til 3.300 kr. i gennemsnit per person. I både 2023 og 2024 var de relative stigninger derimod tocifrede og på mere end 10 pct. på årsbasis. Udviklingen fra 2024 til 2025 kan bl.a. tilskrives, at 3.600 færre personer modtog dagpenge i 2025 end i 2024. Derimod steg antal personer med arbejdsløshedsdagpenge i årene 2023 og 2024 med sammenlagt 19.200 personer, svarende til 8,9 pct. over de to år. Stigningen i gennemsnitsindkomsten fra arbejdsløshedsunderstøttelse i forhold til 2024 skyldes således især reguleringen af dagpengesatserne i 2025., Fortsat høj stigning i private pensionsindkomster, Også indkomst fra arbejdsmarkeds- og andre private pensionsordninger steg forholdsvis meget fra 26.700 kr. i 2024 til i gennemsnit 27.900 i 2025 kr., svarende til en stigning på 4,5 pct., Høj relativ fremgang i små ø-kommuner, lavest i Sønderborg og Vallensbæk, Det var i to af de små ø-kommuner, at den gennemsnitlige A-indkomst før skat steg mest fra 2024 til 2025. I Samsø kommune steg A-indkomsten med 16.300 kr. til i gennemsnit 301.400 kr. eller 5,7 pct., efterfulgt af Læsø med en relativ stigning på 5,3 pct. i forhold til 2024. Sønderborg, Vallensbæk og Gentofte var omvendt de tre kommuner med den mindste relative fremgang i forhold til året før. I de tre kommuner steg den gennemsnitlige A-indkomst før skat i 2025 med henholdsvis 2,5, 2,6 og 2,8 pct. i forhold til året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk1, 5.700 flere med real A-indkomst over 1 mio. kr., Antallet af personer med en real A-indkomst på over 1 mio. kr. steg fra 116.500, i 2024 til 122.200 i 2025, svarende til en stigning på 4,9 pct., Lønandel af samlet A-indkomst før skat vokser fortsat for de ældre, Lønindkomsten udgør samlet set omkring tre fjerdedele af den samlede A-indkomst før skat for alle personer i alderen over 14 år. For ældre over 65 år er lønandelen i den samlede A-indkomst lavere, men løn har over de seneste ti år udgjort en voksende andel af de ældres samlede A-indkomst. Det er især fremtrædende fra og med 2019, hvorfra folkepensionsalderen gradvist frem til 2022 blev sat op fra 65 år til de 67 år, der gælder i dag. Dertil kommer, at modregningsreglerne af lønindkomst i folkepensionen de senere år er lempet. For personer i alderen 65-69 år udgjorde lønindkomsten omkring 25 pct. af den samlede A-indkomst i 2015, mens den i 2025 er vokset til 46 pct. af den samlede A-indkomst. For de 65-årige alene udgjorde lønandelen i 2015 41 pct., hvor den i 2025 er steget til 66 pct. af den samlede A-indkomst, og for de 66-årige er lønandelen steget fra 28 pct. i 2015 til godt 58 pct. i 2025. For de 67-årige, der i dag er aldersgrænsen for at kunne modtage folkepension, er der tale om mere end en fordobling i lønnens andel af den samlede A-indkomst før skat. Således udgjorde lønindkomsten for de 67-årige 22 pct. af den samlede A-indkomst før skat i 2015, mens den er steget til 46 pct. i 2025. Også for den ældre gruppe af 70-74 årige er lønandelen steget i perioden, nemlig fra 7 pct. i 2015 til omkring 11 pct. i 2025., Kilde: Særkørsel på baggrund af A-indkomstregistret, I aldersgruppen 65-74 år har mænd højere lønandel end kvinder, Der er forskel på mænd og kvinder, når man ser på, hvor stor en andel lønindkomsten udgør af den samlede A-indkomst for personer i aldersgruppen 65-74 år. Mænd har således i perioden 2015 til 2025 haft en langt større andel af den samlede A-indkomst, der udgøres af lønindkomst, end kvinder. For mænd i aldersgruppen 65-69 år er lønandelen steget fra omkring 31 pct. i 2015 til næsten 54 pct. i 2025, hvor den tilsvarende udvikling for kvinder i samme aldersgruppe er steget fra knap 17 pct. i 2015 til 37 pct. i 2025. Tilsvarende er udviklingen af lønandelen for 70-74-årige mænd steget fra omkring 10 pct. i 2015 til omkring 16 pct. i 2025. Kvinder i aldersgruppen 70-74 år har i samme periode haft en mindre fremgang i lønandelen, nemlig fra omkring 4 pct. i 2015 til omkring 7 pct. i 2025., Kilde: Særkørsel på baggrund af A-indkomstregistret, Hvad er A-indkomst?, A-indkomst omfatter løn (udgjorde 75 pct. i 2025), offentlige og private pensioner (20 pct.), dagpenge og kontanthjælp (tilsammen 4 pct.) samt SU (1 pct.). A-indkomsterne udgør ca. 90 pct. af de samlede indkomster. Boligstøtte og børnefamilieydelser er skattefri, og indgår derfor ikke i A-indkomstbegrebet. Indkomst fra selvstændig virksomhed, renteindtægter og aktieudbytter er heller ikke A-indkomst. Ligesom i tidligere år blev der i 2025 herudover udbetalt skattefri engangsbeløb, som heller ikke er inkluderet i A-indkomsten., Indkomststatistik (A-indkomst) 2025, 1. maj 2026 - Nr. 107, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. maj 2027, Alle udgivelser i serien: Indkomststatistik (A-indkomst), Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Foruden A-indkomst findes også tabeller med tal for de samlede indkomster for personer og familier samt mål for indkomstulighed. Populationen i opgørelserne er personer med bopæl i Danmark primo og ultimo året i alderen over 14 år. A-indkomst dækker kun over løn og skattepligtige overførsler. Opgørelsen inkluderer fx ikke indkomst fra selvstændig virksomhed, afkast af aktier eller skattefrie ydelser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Indkomststatistik, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53917

    Nyt

    NYT: 78 pct. af de ældre over 90 år har et hjælpemiddel

    Udlån af hjælpemidler 2025

    26. juni 2026, I 2025 havde 395.000 borgere et hjælpemiddel, som var udlånt via de kommunale hjælpemiddeldepoter. Dette er en stigning på 1,9 pct. i forhold til året før. Opgørelsen dækker 97 af landets kommuner. 7 pct. af borgerne i disse kommuner havde et hjælpemiddel i udlån i 2025, hvilket har været stort set uændret fra 2023 til 2025, som er den periode, hvor statistikken har eksisteret. Andelen af borgere med et hjælpemiddel er lavest i de yngre aldersgrupper og stiger med alderen. 2 pct. af borgerne under 50 år havde et hjælpemiddel i 2025. Blandt de ældste på 90 år og derover var andelen 78 pct. Andelen af borgere med et hjælpemiddel har været stort set uændret over årene inden for alle aldersgrupper. Dog har der været et lille fald i andelen blandt de ældste aldersgrupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hjalp2, , , hjalp3, og , folk1a, Kvinder har i højere grad et udlånt hjælpemiddel end mænd, Blandt kvinderne var det 8 pct., som havde et hjælpemiddel i udlån, mod 5 pct. af mændene i 2025. I alle aldersgrupper var det ligeledes en større andel af kvinderne, som havde et hjælpemiddel. Især i de ældste aldersgrupper var der forholdsvist flere kvinder med et hjælpemiddel end blandt mændene. Blandt de 90-årige og derover havde 83 pct. af kvinderne et hjælpemiddel i udlån, mens mændenes andel lå på 66 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hjalp2, og , folk1a, Andel af borgere med et udlånt hjælpemiddel varierer mellem kommunerne, Blandt den ældre del af befolkningen på 80 år og derover havde 43 pct. et udlånt hjælpemiddel i 2025. Andelen af borgere med et hjælpemiddel sat i forhold til kommunens indbyggertal i aldersgruppen varierede fra 26 pct. til 55 pct. , Kommunerne med den laveste andel af borgere med et hjælpemiddel i udlån var Læsø, Dragør, Allerød og Gribskov, hvor mellem 26 pct. og 30 pct. af borgerne havde et hjælpemiddel. Horsens, Skive, Glostrup, Thisted, Ærø, Vordingborg, Tønder og Slagelse havde den højeste andel på mellem 51 pct. og 55 pct., Forskellen mellem kommunerne kan være påvirket af køns- og alderssammensætningen i kommunernes befolkning på 80 år og derover. Forskellen kan også være påvirket af borgernes generelle sundhedstilstand., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hjalp2, og , folk1a, I alt 2,3 mio. hjælpemidler i udlån, De borgere, der havde hjælpemidler i udlån ultimo december 2025, havde til sammen ca. 2,3 mio. hjælpemidler, hvilket er en stigning på 2,1 pct. i forhold til året før. Det er aktive hjælpemidler, som er blevet udleveret i året eller foregående år, og som stadig er i brug eller indleveret i løbet af 2025., Udlån af hjælpemidler 2025, 26. juni 2026 - Nr. 171, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2027, Alle udgivelser i serien: Udlån af hjælpemidler, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Benedikte Beckman Nygaard, , , tlf. 21 19 10 53, Kilder og metode, Statistik om Udlån af hjælpemidler er baseret på oplysninger fra de kommunale hjælpemiddeldepoter. Hjælpemidlerne er tildelt efter udvalgte paragraffer i Serviceloven, Arbejdsmiljøloven og Sundhedsloven. Populationen omfatter borgere ultimo december, som har eller har haft et hjælpemiddel i udlån i løbet af året samt borgernes hjælpemidler. Hjælpemidlerne er aktive hjælpemidler, som er udleveret i året eller forudgående år, og som stadig er i brug eller indleveret i løbet af året. Et hjælpemiddel er et produkt, der optimerer en persons funktionsevne og reducerer handicap. Det er samtidig et produkt, som kan indleveres efter brug og udleveres igen til en ny person., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udlån af hjælpemidler, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54022

    Nyt

    NYT: Flere bor i Hovedstadsområdet og større byer

    Byopgørelsen 1. januar 2026

    13. maj 2026, Ændret 21. maj 2026 kl. 10:10, Der var desværre fejl i Nyt'en, da byområder fra 2024 var med i opgørelsen og ikke fra 2025. De opdaterede tal er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Hovedstadsområdet er landets største sammenhængende byområde med , 1.408. 575, indbyggere i 2026. Det svarer til en andel på 23,4 pct. af befolkningen. I 2016 boede der 1.280.371 indbyggere i hovedstadsområdet eller 22,4 pct. af befolkningen. Det svarer til, at befolkningen i hovedstadsområdet er vokset med 10,0 pct. de sidste ti år. For byområder på 50.000 indbyggere og derover er andelen steget fra 15,9 pct. af befolkningen i 2016 til , 18,3, pct. i 2026, svarende til en vækst i befolkningen på , 21,2, pct. Det skyldes blandt andet, at antallet af byområder i perioden er steget fra 9 til 11. I 2026 boede der , 1.101.543, indbyggere i byområder på 50.000 indbyggere og derover., Kilde: , www.statistikbanken.dk/by2, Fortsat fald i indbyggere på landet, Andelen af befolkningen, der bor i landdistrikterne, dvs. i byer under 200 indbyggere eller uden for egentlig bymæssig bebyggelse, er faldet fra 12,2 pct. i 2016 til , 11,2, pct. i 2026 i forhold til hele befolkningen. Antallet af indbyggere i landdistrikterne var , 673.994, i 2026., De nyeste byområder er ikke med i årets opgørelse, Denne opgørelse er baseret på de senest tilgængelige byområder der også indgik i byopgørelsen i 2025. Manglende opdateringer af byområder skyldes ophør af opdateringer i Klimadatastyrelsens register: Danske Stednavne. Der er derfor ikke planlagt yderligere byopgørelser. Se yderligere under Kilder og metoder., Befolkningen i hovedstadsområdet, øvrige byområder og landdistrikter. 1. januar,  , Antal byområder, Antal, indbyggere, Indbyggere i pct. af hele befolkningen, Gns., alder,  , 2016, 2026, 2016, 2026, 2016, 2026, 2016, 2026, Hele landet, •, •, 5, 707, 251, 6, 025, 603, 100,0, 100,0, 41,2, 42,7, Byområder, 1, 419, 1, 384, 5, 000, 896, 5, 342, 281, 87,6, 88,7, 41,1, 42,5, Hovedstadsområdet, 1, 1, 1, 1, 280, 371, 1, 408, 575, 22,4, 23,4, 38,5, 39,3, Byområder i øvrigt med:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 50.000 indbyggere og dero. , 9, 11, 908, 785, 1, 101, 543, 15,9, 18,3, 39,2, 40,4, 100.000 indbyggere og dero., 3, 3, 552, 155, 615, 335, 9,7, 10,2, 38,1, 38,7, 50.000-99.999 indbyggere, 6, 8, 356, 630, 486, 208, 6,2, 8,1, 40,8, 42,4, 10.000-49.999 indbyggere, 54, 52, 1, 178, 177, 1, 151, 548, 20,6, 19,1, 42,1, 44,1, 20.000-49.999 indbyggere, 23, 24, 741, 397, 750, 925, 13,0, 12,5, 41,7, 43,6, 10.000-19.999 indbyggere, 31, 28, 436, 780, 400, 623, 7,7, 6,6, 42,9, 45,0, 200-9.999 indbyggere, 1, 355, 1, 320, 1, 633, 563, 1, 680, 615, 28,6, 27,9, 43,5, 45,4, 5.000-9.999 indbyggere, 55, 64, 389, 629, 457, 833, 6,8, 7,6, 44,0, 45,9, 2.000-4.999 indbyggere, 174, 172, 533, 980, 535, 707, 9,4, 8,9, 43,7, 45,1, 1.000-1.999 indbyggere, 216, 209, 303, 816, 296, 624, 5,3, 4,9, 43,0, 44,9, 500-999 indbyggere, 312, 289, 218, 610, 204, 535, 3,8, 3,4, 43,3, 45,2, 250-499 indbyggere, 413, 411, 146, 097, 147, 115, 2,6, 2,4, 43,4, 45,9, 200-249 indbyggere, 185, 175, 41, 431, 38, 801, 0,7, 0,6, 43,1, 46,1, Landdistrikter, •, •, 695, 306, 673, 994, 12,2, 11,2, 42,1, 44,5, Uden fast bopæl, •, •, 11, 049, 9, 328, 0,2, 0,2, 34,3, 36,9, 1, Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By., Byområder med 20.000 indbyggere og derover. 1. januar, Nr., Nr. i, 2016, Bynavn, Folketal, 2016, Folketal, 2026, 1, (1), Hovedstadsområdet, 1, 1, 280, 371, 1, 408, 575, 2, (2), Aarhus, 264, 716, 305, 227, 3, (3), Odense, 175, 245, 187, 558, 4, (4), Aalborg, 112, 194, 122, 550, 5, (5), Esbjerg, 72, 151, 71, 371, 6, (8), Horsens, 57, 517, 65, 037, 7, (6), Randers, 62, 342, 64, 764, 8, (7), Kolding, 59, 712, 63, 664, 9, (9), Vejle, 54, 862, 62, 153, 10, (10), Roskilde, 50, 046, 53, 897, 11, (14), Silkeborg, 43, 885, 53, 058, 12, (11), Herning, 48, 531, 52, 264, 13, (12), Hørsholm, 47, 000, 48, 797, 14, (13), Helsingør, 46, 829, 48, 450, 15, (15), Næstved, 42, 979, 45, 522, 16, (17), Viborg, 39, 856, 44, 021, 17, (16), Fredericia, 40, 248, 41, 761, 18, (18), Køge, 36, 831, 38, 840, 19, (20), Taastrup, 33, 971, 38, 328, 20, (19), Holstebro, 35, 392, 37, 533, 21, (22), Hillerød, 31, 897, 36, 873, 22, (21), Slagelse, 33, 000, 36, 140, 23, (24), Holbæk, 27, 579, 31, 112, 24, (23), Sønderborg, 27, 595, 28, 564, 25, (25), Svendborg, 27, 074, 27, 593, 26, (26), Hjørring, 25, 626, 25, 794, 27, (28), Nørresundby, 22, 478, 24, 831, 28, (31), Ølstykke-Stenløse, 21, 966, 23, 904, 29, (29), Ringsted, 22, 231, 23, 866, 30, (27), Frederikshavn, 23, 402, 22, 496, 31, (30), Haderslev, 21, 994, 22, 320, 32, (34), Smørumnedre, 19, 737, 21, 918, 33, (33), Birkerød, 20, 416, 21, 242, 34, (35), Farum, 19, 664, 20, 558, 35, (36), Skanderborg, 18, 659, 20, 370, 36, (32), Skive, 20, 617, 20, 092, 1, Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By., Kilde: , www.statistikbanken.dk/by1, Byopgørelsen 1. januar 2026, 13. maj 2026 - Nr. 117, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Byopgørelsen, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR) og kortdata fra KDS (Klimadatastyrelsen). En detaljeret gennemgang af kilder og metoder findes i , statistikdokumentationen om byopgørelsen, . Se også , emnesiden Befolkningstal, . Det er vigtigt at bemærke, at denne opgørelsen er baseret på de samme byområder som i byopgørelsen fra 2025 som er de senest tilgængelige oplysninger fra Klimadatastyrelsen. I denne opgørelse indgår derfor ikke de nyeste ændringer, typisk udvidelser af en by med nye byområder. Det betyder samtidigt, at antallet af indbyggere i byer med nye byområder undervurderes, mens befolkningen i landdistrikterne overvurderes, da de nyeste byområder ikke er medtaget og nye indbyggere der er flyttet ind i de nye byområder derfor vil blive opgjort under landdistrikterne. Ophør af opdateringer af registret Danske Stednavne betyder at det fremadrettet ikke bliver muligt af opgøre udviklingen af befolkningen i byområder samt udviklingen af befolkningen i landdistrikter i Danmark. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Byopgørelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54337

    Nyt

    NYT: NEET-gruppen har mere kontakt til hospitalet

    Sårbare gruppers sundhed 2023

    2. juni 2025, Unge uden for beskæftigelse og uddannelse (NEET-gruppen: Not in Employment, Education, or Training) er i højere grad i kontakt med hospitalet, end den øvrige gruppe af 16-24-årige er. I 2023 var 42,6 pct. af NEET-gruppen i kontakt med et hospital, mens det tilsvarende tal for de aktive unge var 34,4 pct. Forskellen fandtes blandt ambulante kontakter og akut-ambulante kontakter, men den største forskel var blandt indlæggelser. Blandt NEET-gruppen blev 8,8 pct. indlagt i 2023, mens det var 3,1 pct. blandt den øvrige gruppe af unge., Kilde: , www.statistikbanken.dk/neetlpr, Størst forskel i Region Midtjylland, Andelen af de 16-24 årige, der havde kontakt til hospitalet, lå i samtlige regioner højere blandt NEET-gruppen, end den gjorde blandt den øvrige gruppe af unge. Den største forskel i andelen af personer med hospitalskontakt mellem NEET-gruppen og den øvrige gruppe af 16-24 årige fandtes blandt de unge bosat i Region Midtjylland, hvor 39,9 pct. af NEET-gruppen havde kontakt til hospitalet i 2023, mens det tilsvarende tal for de aktive unge var 29,5 pct. Den mindste forskel mellem grupperne var blandt de unge bosat i Region Hovedstaden, hvor 40,6 pct. af NEET-gruppen havde hospitalskontakt i 2023, mens 36,2 pct. af de aktive unge havde kontakt til et hospital. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/neetlpr, Geografisk forskel i kontakter til sundhedspersoner og indløste recepter, Der var en tilsvarende tendens i forhold til det gennemsnitlige antal kontakter til sundhedspersoner (almen læge, speciallæge, tandlæge/tandplejer, kiropraktor, fysioterapeut, fodterapeut og psykolog) pr. person og det gennemsnitlige antal indløste recepter pr. person: Blandt bosatte i Region Hovedstaden fandtes ingen eller kun en lille forskel i antal mellem NEET-gruppen og de aktive, mens bosatte i Region Midtjylland og Region Nordjylland havde den største forskel mellem de to grupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/neetsyg, og , neetmed, Bag om NEET-gruppen, I 2023 udgjorde NEET-gruppen 63.400 (9,6 pct.) af de i alt 657.300 unge på 16-24 år. Der var en lidt højere andel af ikke-aktive blandt mænd end kvinder, mens andelen af ikke-aktive steg med alderen fra 3,2 pct. blandt de 16-årige til 12,4 pct. blandt de 24-årige. De fem geografiske regioner havde omtrent samme andel af ikke-aktive - den højeste andel fandtes i Region Sjælland (10,7 pct.), mens den laveste andel fandtes i Region Hovedstaden (8,7 pct.)., Sårbare gruppers sundhed 2023, 2. juni 2025 - Nr. 153, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Sårbare gruppers sundhed, Kontakt, Line Neerup Handlos, , , tlf. 26 64 03 00, Kilder og metode, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) omfatter hele befolkningen (16-24 år), idet der skelnes mellem NEETs og den øvrige gruppe af aktive unge. Opgørelsestidspunktet er den sidste uge i november, og en person kategoriseres som ikke-aktiv, hvis vedkommende er uden for beskæftigelse i denne uge og samtidig i samme uge samt de foregående tre uger heller ikke har været under uddannelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) (eksperimentel statistik), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54411

    Nyt

    NYT: Antallet af landbrug er næsten halveret på 20 år

    Landbrugs- og gartneritællingen 1. juni 2025

    19. juni 2026, I perioden fra 2005 til 2025 faldt antallet af bedrifter med landbrug og gartneri i Danmark med 48 pct. - tæt på en halvering. I samme periode er der blevet markant flere bedrifter på mindst 400 ha. Disse store landbrug har øget deres andel fra under 1 pct. til 5 pct. af alle bedrifter., Kilde: , www.statitstikbanken.dk/bdf11, og , bdf, Dog stadig mange mindre bedrifter, Der er stadig mange små landbrug i dagens Danmark. Bedrifter på under 30 ha udgør over halvdelen af alle bedrifter, og de har endda haft en relativt stabil andel i perioden 2005-25 på omkring 55 pct. af alle bedrifter. , Antal bedrifter fordelt efter størrelse, Bedriftsstørrelse, 2005, 2010, 2015, 2020, 2025,  , bedrifter, I alt, 51, 676, 42, 099, 36, 637, 33, 148, 27, 024, 0-30 ha , 27, 841, 23, 199, 19, 818, 18, 349, 14, 699, 30-50 ha, 7, 253, 4, 896, 4, 018, 3, 339, 2, 676, 50-100 ha, 9, 034, 5, 925, 4, 945, 4, 154, 3, 155, 100-150 ha, 3, 789, 3, 158, 2, 644, 2, 237, 1, 672, 150-200 ha, 1, 745, 1, 823, 1, 764, 1, 439, 1, 193, 200-400 ha , 1, 693, 2, 456, 2, 539, 2, 414, 2, 172, 400 ha og derover, 320, 642, 909, 1, 216, 1, 457,  , pct., I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 0-30 ha , 53,9, 55,1, 54,1, 55,4, 54,4, 30-50 ha, 14,0, 11,6, 11,0, 10,1, 9,9, 50-100 ha, 17,5, 14,1, 13,5, 12,5, 11,7, 100-150 ha, 7,3, 7,5, 7,2, 6,7, 6,2, 150-200 ha, 3,4, 4,3, 4,8, 4,3, 4,4, 200-400 ha , 3,3, 5,8, 6,9, 7,3, 8,0, 400 ha og derover, 0,6, 1,5, 2,5, 3,7, 5,4, Kilde: , www.statitstikbanken.dk/bdf11, og , bdf, Bedrifter med husdyr er faldet, Kvæg og svin er de mest betydende husdyr i dansk landbrug. I 2005 havde 33 pct. af alle bedrifter kvæg i et eller andet omfang. Denne andel er ikke faldet så meget og var i 2025 på 28 pct. Anderledes drastisk har udviklingen været for bedrifter med svin, idet 17 pct. af bedrifterne havde svin i 2005 mod blot 6 pct. i 2025. Se mere om husdyr i landbruget i , statistikbanken, . , Antal bedrifter med kvæg og svin,  , 2005, 2010, 2015, 2020, 2025,  , bedrifter, Bedrifter med kvæg , 16, 884, 13, 576, 11, 643, 10, 261, 7, 718, Bedrifter med svin, 9, 015, 5, 068, 3, 769, 2, 921, 1, 706,  , I pct. af alle bedrifter, Bedrifter med kvæg , 32,7, 32,2, 31,8, 31,0, 28,6, Bedrifter med svin, 17,4, 12,0, 10,3, 8,8, 6,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/hdyr07, og , hdyr, Landbrugs- og gartneritællingen 1. juni 2025, 19. juni 2026 - Nr. 158, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. maj 2027, Alle udgivelser i serien: Landbrugs- og gartneritællingen, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54456

    Nyt

    NYT: Flere børn modtager støttende indsatser

    Støtte til udsatte børn og unge 2025

    16. juni 2026, Antallet af børn og unge, der modtager en støttende indsats, steg fra 2024 til 2025, mens det samlede antal støttende indsatser var på samme niveau som i 2024. I 2025 var der 85.100 børn og unge, der modtog en eller flere støttende indsatser. Det er en stigning på 3,6 pct. fra 2024, hvor der var 82.100 børn og unge, der modtog en eller flere støttende indsatser. Fra 2020 til 2025 er antallet af modtagere steget med 32,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/isbu0, 1 og , isbu02, Færre indsatser per modtager, Kommuner kan tilbyde børn, unge og familier en støttende indsats, når barnets trivsel eller udvikling vurderes at være i fare. Indsatserne spænder over alt fra økonomisk støtte til at dække udgifter i forbindelse med fritidsaktiviteter til udpegelse af en fast kontaktperson eller støtteophold i form af et døgnophold., Både i 2024 og i 2025 blev der i alt, i alle landets kommuner, givet 120.000 støttende indsatser. Stigningen i antallet af modtagere afspejles altså ikke i det samlede antal indsatser., Sammenlignet med 2020 er antallet af indsatser steget med 26,3 pct. Det er 5,8 procentpoint lavere end stigningen i antallet af modtagere på 32,1 pct. Fra 2020 til 2024 blev der i gennemsnit givet 1,5 indsats per modtager. Det er i 2025 faldet til 1,4 indsats i gennemsnit., Færre tidligt støttende indsatser, I 2025 blev der givet 26.600 tidligt støttende indsatser, hvilket er 10,4 pct. færre end i 2024, hvor der blev givet 29.700. Der var også en faldende udvikling i 2024, hvor faldet i de tidligt støttende indsatser var på 2,1 pct. , De tidligt støttende indsatser dækker over en række indsatser fra Barnets lov, der er tiltænkt at kunne iværksættes hurtigt for at imødekomme barnets eller den unges behov og trivsel. , De andre indsatser, der gives til børn og unge, hvor det vurderes, at hjælpen vil være af væsentlig betydning for barnet eller den unges trivsel, er steget med 3,6 pct. Disse indsatser vil som oftest være af længere varighed. Denne stigende udvikling var også gældende mellem 2023 og 2024, hvor antallet af indsatser steg med 7,5 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/isbu0, 1, Flere anbringelser på baggrund af afgørelser uden samtykke, I perioden 31. december 2020 til 31. december 2025 er det samlede antal anbragte børn og unge i Danmark steget med 4,1 pct., fra 13.400 til 14.000. Denne udvikling er primært båret af en stigning i antallet af anbragte uden samtykke. Over perioden ses en stigning i antallet af anbragte i alle foranstaltningstyper, bortset fra de anbringelser, hvor foranstaltningstypen er uoplyst, som falder., Når et barn anbringes uden for hjemmet, kan afgørelsen for anbringelsen træffes med eller uden samtykke fra forældrene og den unge. Er den unge over 15 år, skal den unge også give samtykke for at blive anbragt med samtykke. En anbringelse med samtykke aftales mellem kommunen og indehaveren af forældremyndigheden. En afgørelse om anbringelse uden samtykke træffes af børne- og ungeudvalget i kommunen. Er den unge over 18 år, kan den unge ikke anbringes uden samtykke., Af de 14.000 anbragte børn og unge i 2025, var 10.600 anbragt med samtykke og ca. 3.000 anbragt uden samtykke, foruden 400 anbragte med øvrigt eller uoplyst lovgrundlag. Af de 13.400 anbragte børn og unge i 2020 var 10.500 anbragt med samtykke og 2.500 var anbragt uden samtykke foruden 400 anbragte med øvrigt eller uoplyst lovgrundlag., Over perioden er antallet af børn og unge anbragt med samtykke steget med 100, en stigning på 0,8 pct. Til sammenligning steg antallet af anbragte uden samtykke i perioden fra 2.500 til 3.000 svarende til en stigning på 18,3 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/anb10, Børn og unge anbragt med samtykke anbringes i mindre grad i plejefamilier, I 2024 var 6.500 af de anbragte med samtykke anbragt i en plejefamilie, mens det var 6.000 i 2025, hvilket er et fald på 7 pct. Børn og unge, der anbringes med samtykke, anbringes dermed i højere grad i døgninstitution, opholdssted eller efterskole, eget værelse mv. , Til sammenligning steg antallet af anbragte uden samtykke, anbragt i en plejefamilie, fra 1.900 til 2.100 fra 2020 til 2025. Det er den største nominelle stigning i anbringelsessted for anbragte uden samtykke - en stigning på 200 anbragte svarende til 12,7 pct. , Børn og unge anbragt med samtykke på et opholdssted steg fra 1.600 i 2020 til 1.900 anbragte i 2025, en stigning på 16,7 pct. Antallet af børn og unge anbragt med samtykke på en efterskole, eget værelse mv. steg i perioden fra 800 til 1.000 anbragte, en stigning på 23,4 pct., Støtte til udsatte børn og unge 2025, 16. juni 2026 - Nr. 155, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2027, Alle udgivelser i serien: Støtte til udsatte børn og unge, Kontakt, Anne Morsing, , , tlf. 21 82 17 60, Rasmus Waagø Jacobsen, , , tlf. 61 50 93 37, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra landets kommuner om børn og unge mellem 0-22 år, der har modtaget sociale støtteforanstaltninger efter udvalgte paragraffer i barnets lov og loven om bekæmpelse af ungdomskriminalitet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Anbringelser af børn og unge, Indsatser og støtte til børn og unge, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54465

    Nyt

    NYT: Nye transportafgifter indgår i statens indtægter

    Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2025

    24. juni 2026, Statens indtægter fra transportafgifter faldt med 3 pct. fra 20 mia. kr. i 2024 til 19 mia. kr. i 2025. Det største fald i indtægter fra transportafgifter findes for registreringsafgifter af motorkøretøjer, som faldt med 2,1 mia. kr. svarende til 29 pct. Faldet i indtægter fra registreringsafgift i 2025 opvejes af to nye afgifter. Dels kilometerbaserede vejafgifter for lastbiler som bidrager med 2 mia. kr. samt passagerafgift på flyrejser som bidrager med 0,8 mia. kr. De samlede indtægter fra transportafgifter er faldet med 39 pct. siden 2020. Faldet skyldes, at en stigende andel af nye biler er elbiler med lavere registreringsafgift end benzin- og dieselbiler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg21, Virksomheder i handel og transport betaler flest grønne afgifter af erhvervene, Erhvervene bidrog med 27 mia. kr. til statens indtægter fra grønne afgifter i 2025, svarende til 46 pct. Branchen Handel og transport mv. stod for den største andel med 8 mia. kr. Inden for Handel og transport mv. indgår blandt andre de to nye afgifter kilometerbaserede vejafgifter for lastbiler og passagerafgift på flyrejser. De resterende 54 pct. (33 mia. kr.) blev betalt af husholdningerne. De samlede indtægter fra grønne afgifter var 60 mia. kr. i 2025. Udover transportafgifter udgøres de grønne afgifter bl.a. af afgifter på energi samt forurenings- og ressourceafgifter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrs1, Stigende offentlige udgifter til miljøbeskyttelse, De offentlige udgifter til miljøbeskyttelse steg med 18 pct. fra 9,3 mia. kr. i 2024 til 11 mia. kr. i 2025. Stigningen ses især inden for miljøformålene , luft og klima, biodiversitet og landskab, og , jord, grundvand og overfladevand., Inden for disse miljøkategorier steg udgifterne til miljøbeskyttelse samlet set med 1,3 mia. kr. i 2025. Det kan ses i sammenhæng med initiativer relateret til den politiske aftale om den grønne trepart, hvor det blandt andet er udgifter til udtagning af kulstofrige lavbundsjorde, som bidrager til stigningen i miljøbeskyttelsesudgifter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg22, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2025, 24. juni 2026 - Nr. 165, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2027, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52885

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation