Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1641 - 1650 af 2133

    NYT: Lidt flere børn modtog handicapindsatser i 2025

    Handicapindsatser til børn og unge 2025

    28. maj 2026, I 2025 modtog 13.300 børn og unge i alderen 0-17 år tilsammen 15.900 handicapkompenserende indsatser. Det var en stigning i antallet af modtagere på 1,4 pct. i forhold til 2024. I forhold til 2022, som er det første år statistikken omfatter, var der en stigning 22,4 pct. Antallet af indsatser er steget 0,2 pct. siden 2024 og 22,3 pct. siden 2022. Af alle børn og unge i Danmark under 18 år modtog 1,2 pct. en handicapkompenserende indsats i 2025 og den enkelte modtog i gennemsnit 1,2 indsatser. Fordelt pr. aldersgruppe var der igen i 2025 flest modtagere i aldersgruppen 6-11 år med 5.600 modtagere. Der var næst flest modtagere blandt de 12-17-årige med 4.700 modtagere og endeligt var der 3.000 modtagere i aldersgruppen 0-5 år. Det skal bemærkes, at denne opgørelse udelukkende dækker over indsatser givet til børn og unge med funktionsnedsættelser efter barnets lov, tidligere serviceloven., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbu02, Afløsning og aflastning af pårørende er den indsats, som bevilges oftest, Den handicapkompenserende indsats til børn og unge, som blev bevilget flest gange i 2025 var , Afløsning og aflastning af pårørende, . Det samme har gjort sig gældende hvert år siden 2022, hvor statistikken blev udgivet for første gang. Indsatsen blev bevilget 8.200 gange i 2025, svarende til 51,5 pct. af alle de bevilgede handicapkompenserende indsatser. Af de 8.200 bevilgede indsatser , Afløsning og aflastning, blev 68,4 pct. af dem bevilget til drenge, hvilket svarer til 5.600 antal indsatser. , Flest drenge modtager handicapkompenserende indsatser, Drengene modtog 10.500 indsatser i 2025, svarende til 66,3 pct. af de i alt 15.900 indsatser, der blev bevilget. For alle indsatstyper gælder det, at der er flere drenge end piger, som modtager indsatserne. Fra 2022 til 2025 er antallet af indsatser bevilget til drenge steget fra 7.300 til 8.900, mens antallet af indsatser til piger i samme periode er steget fra 3.600 til 4.400. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbu04, Andelen af modtagere varierer på tværs af kommunerne, Kommunernes bevillinger efter barnets lov, tidligere serviceloven, til hjælp og støtte af børn og unge med behov for handicapkompenserende indsatser, har været varierende på tværs af landet i kommunerne i alle fire år, som statistikken omfatter. I 2025 bevilgede fem kommuner handicapkompenserende indsatser til mindre end 0,5 pct. af kommunernes børn og unge under 18 år. I den anden ende af skalaen, med kommuner der bevilgede handicapkompenserende indsatser til flest børn og unge, er Vejen Kommune, som bevilgede til 8,9 pct. og Lolland Kommune, som bevilgede til 6,1 pct. af kommunens børn og unge., Særlige forhold ved denne udgivelse, Der er foretaget en ændring i statistikkens indsatskoder ved denne udgivelse. Ændringen er også gældende tilbage i tid. Det vedrører indberetningerne omkring særlige dagtilbud, der nu fremgår som to indsatstyper, hvor hhv. serviceloven og barnets lov er lovgrundlaget. Ændringen gør opgørelsen mere retvisende i lyset af overgangen til barnets lov i 2024. Få mere information om ændringen i , statistikdokumentationen Handicapkompenserende indsatser til børn og unge, ., Handicapindsatser til børn og unge 2025, 28. maj 2026 - Nr. 131, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. juni 2027, Alle udgivelser i serien: Handicapindsatser til børn og unge, Kontakt, Cecilie Katholm, , , tlf. 21 45 33 42, Kilder og metode, Statistikken, som første gang blev udgivet for 2022, er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra landets 98 kommuner om børn og unge i alderen 0-17 år med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der har modtaget handicapkompenserende indsatser givet efter udvalgte paragraffer i barnets lov og serviceloven. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Handicapkompenserende indsatser til børn og unge, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54493

    Nyt

    NYT: Færre personer på herberg og forsorgshjem i 2025

    Herberger og forsorgshjem 2025

    24. juni 2026, 7.000 personer overnattede på et herberg eller forsorgshjem i 2025. Det er et fald på 5 pct. siden 2024. Faldet skal ses i lyset af, at mænd pr. 1. juli 2024 har ret til at få ophold på et krisecenter efter udvidelsen af Servicelovens § 109. Det kan medføre, at færre mænd bliver indskrevet på et herberg og forsorgshjem og i stedet bliver indskrevet på et krisecenter. Fordelingen af varigheden af personernes ophold på et herberg eller forsorgshjem ligner fordelingen i de fire forgangne år, hvor der er flest, der har opholdt sig på et herberg eller forsorgshjem mellem 31 og 364 dage i løbet af et år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/herfor1, Mænd udgjorde tre fjerdedele, Flertallet af personerne, der havde et ophold på et herberg eller forsorgshjem i 2025, var mænd. Mændene udgjorde tre fjerdedele af det samlede antal personer i 2025, hvilket er samme billede som i de fire foregående år. Denne fordeling afspejles i stort set alle aldersgrupper, hvor kvinder udgør omtrent 25 pct. Blandt de 18-24-årige udgjorde kvinderne dog 38 pct., hvorfor denne aldersgruppe havde den største andel af kvinder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/herfor1, Størstedelen havde ét ophold i løbet af 2025, Størstedelen af de personer, der havde et ophold på et herberg eller forsorgshjem i 2025, havde et enkelt ophold. Det gælder for alle aldersgrupper, men især blandt personer på 60 år eller derover, hvor 80 pct. havde ét ophold på et herberg eller forsorgshjem i 2025. Den største andel af personer, der havde to ophold eller flere, findes blandt de 30-39 årige, hvor 35 pct. havde to eller flere ophold på et herberg eller forsorgshjem i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/herfor2, Herberger og forsorgshjem 2025, 24. juni 2026 - Nr. 167, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Herberger og forsorgshjem, Kontakt, Sille Amalie Kristensen, , , tlf. 20 11 52 16, Kilder og metode, Herberger og forsorgshjem dækker over ophold på herberg og forsorgshjem efter §110 i Serviceloven, målrettet personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp., Herbergerne og forsorgshjemmene mv. har godkendt deres indberetning for 2021. Kun godkendte indberetninger bliver inkluderet i statistikken, og ved manglende eller afviste indberetninger er landstotalen baseret på en opregning. I 2021 har ingen herberger eller forsorgshjem afvist data., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Herberger og forsorgshjem, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54507

    Nyt

    NYT: Folkeskolebibliotekerne udlånte 12,1 mio. bøger

    Biblioteker (tillæg) 2023

    1. november 2024, Folkeskolebibliotekerne udlånte i 2023 12,1 mio. fysiske bøger. Det svarer til, at der i gennemsnit blev udlånt 24 fysiske bøger pr. elev på landets folkeskolebiblioteker. Det højeste antal udlån af fysiske bøger pr. elev var i kommunerne Ringkøbing-Skjern og Kolding, hvor der i gennemsnit blev udlånt 44 fysiske bøger pr. elev. Eleverne i den vestlige del af Danmark låner i gennemsnit flere fysiske bøger end eleverne i den østlige del., Kilde: , www.statistikbanken.dk/FSBIB1, og , UDDAKT20, Størstedelen af udlån er fysiske bøger, Udlån af fysiske bøger udgør 98,5 pct. af det samlede fysiske udlån på 12,3 mio. De resterende materialetyper såsom lydbøger, levende billeder og multimediematerialer udgør hver i sær under 1 pct. af udlånene. , Fysiske bøger udgør også størstedelen af den samlede materiale bestand, hvor bøger udgør 97,4 pct., Folkeskolebibliotekernes bestand og udlån af fysiske materialer 2023,  ,  , Bestand, Udlån,  ,  , 1.000 st., I alt,  , 22, 440,8, 12, 314,7, Bøger,  , 21, 856,5, 12, 135,5, Lydbøger,  , 25,8, 1,8, Musikoptageler,  , 30,2, 0,5, Levende billeder,  , 129,8, 1,8, Multimediematerialer,  , 64,5, 14,4, Andre materialer,  , 333,3, 96,4, Seriepublikationer,  , 0,8, 64,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FSBIB1, Udvidelse, Folkeskolebiblioteksstatistikken er en udvidelse af folkebiblioteksstatistikken, der skal bidrage med viden om udlån, bestand og lånere på landets folkeskolebiblioteker. Den nye statistik bygger på filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer og belyser de fysiske udlån samt mængden af fysiske materialer på folkeskolebibliotekerne. I 2025 udvides statistikken med digitale udlån., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Fem kommuner har såkaldte fællesbiblioteker, hvor folke- og folkeskolebibliotekerne er kombineret, og i et vist omfang med fælles drift. Lånere og bestand indberettes ikke på nuværende tidspunkt og beregnes ikke. Udlånene er en beregnet størrelse efter andel af bestemt materialeanskaffelsestype, som er beskrevet i , Vejledning til fællesbiblioteker, ., Biblioteker (tillæg) 2023, 1. november 2024 - Nr. 316, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Biblioteker (tillæg), Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Kilder og metode, Statistikken bygger på filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer. Formålet med folkeskolebiblioteksstatistikken er at belyse folkeskolebibliotekernes aktiviteter., Læs mere om kilder og metoder vedr. statistikken i , statistikdokumentationen om biblioteker, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54660

    Nyt

    NYT: 6.700 kunstnere har primært indkomst fra kunst

    Kunstnere i Danmark 2024

    3. juni 2026, Indkomst fra kunstnerisk virke udgjorde mellem 75-100 pct. af den samlede indkomst for 6.700 ud af i alt 26.000 kunstnere i 2024. For 7.300 kunstnere udgjorde indkomst fra kunstnerisk virke mellem 1-24 pct. af deres samlede indkomst. Indkomst fra kunstnerisk virke udgjorde under 1 pct. af den samlede indkomst for 5.400 kunstnere (, Øvrige), . Indkomst fra kunstnerisk virke er defineret som indkomst fra virksomheder inden for kultursektoren, organisationerne under Dansk Kunstnerråd, Slots- og Kulturstyrelsen, rettighedsudbetalende virksomheder samt overskud af selvstændig virksomhed, hvis virksomheden er registreret under en kunstnerisk branche., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst3, Højeste gennemsnitlige erhvervsindkomst til kunstnere inden for Film og TV, Kunstnere inden for , Film og TV, havde med 396.000 kr. den højeste gennemsnitlige erhvervsindkomst blandt kunstnerne i Danmark i 2024. Erhvervsindkomst inkluderer løn, virksomhedsoverskud og arbejdsmarkedsbidragspligtige honorarer. Den næsthøjeste gennemsnitlige erhvervsindkomst findes blandt kunstnere inden for , Skuespil og scenekunst, med 370.000 kr., mens kunstnere inden for , Billedkunst og formgivning, har den laveste med 212.000 kr. Medianerhvervsindkomsten er generelt lavere end gennemsnittet på tværs af de fem kunstområder. Det skyldes, at der er en skæv fordeling af erhvervsindkomster i kunstbranchen, hvor et mindre antal kunstnere har en markant højere erhvervsindkomst end gennemsnittet. Den største forskel mellem gennemsnits- og medianerhvervsindkomst findes inden for , Forfattere og ord, , hvor gennemsnittet er 330.000 kr. og medianen er 178.000 kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst6b, Højtuddannede kunstnere tjener mindre end højtuddannede generelt, Kunstnere med en lang videregående uddannelse, fx fra musikkonservatorierne og kunstakademierne, havde i 2024 en gennemsnitlig erhvervsindkomst på 529.000 kr. Til sammenligning var den gennemsnitlige erhvervsindkomst for personer i befolkningen med en lang videregående uddannelse 687.000 kr. Erhvervsindkomsten for kunstnere med en lang videregående uddannelse var dermed 23 pct. lavere end gennemsnittet i befolkningen med samme uddannelsesniveau. Kunstnere med en mellemlang videregående uddannelse, fx fra scenekunstskolerne, havde i 2024 en gennemsnitlig erhvervsindkomst på 478.000 kr., mens gennemsnittet i befolkningen med samme uddannelsesniveau var 462.000 kr. 59 pct. af kunstnerne havde en mellemlang eller lang videregående uddannelse i 2024, mens dette var tilfældet for 31 pct. af befolkningen med erhvervsindkomst. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst9b, og , indkp107, Information om statistikken , Kunstnere i Danmark, Kunstnere i Danmark, er en statistik, der skal bidrage til øget viden om kunstneres vilkår. Kunstner er ikke en beskyttet titel. En kunstner er her defineret som en person, der er medlem af en organisation under Dansk Kunstnerråd, modtager af rettighedsmidler vedr. kunstnerisk virke eller modtager af legat fra Statens Kunstfond. Statistikken bliver løbende justeret med henblik på en mere nøjagtig definition af kunstnere, samt indkomst fra kunstnerisk virke. Ved ændring af definitioner eller afgrænsninger revideres opgørelserne bagud i tid. I juni 2026 er , Indkomstgrundlag, blevet beriget med data om kunstnere med selvstændig virksomhed. Positivt overskud af selvstændig virksomhed indgår som indkomst fra kunstnerisk virke, hvis virksomhedens branchekode kan klassificeres som kunstnerisk., Kunstnere i Danmark 2024, 3. juni 2026 - Nr. 141, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. december 2026, Alle udgivelser i serien: Kunstnere i Danmark, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet i samarbejde med medlemsorganisationerne under Dansk Kunstnerråd. Data fra medlemsorganisationerne, samt rettighedsudbetalende organisationer er indsamlet af Danmarks Statistik gennem dataleveranceaftaler, hvorefter det er anonymiseret. De resterende data stammer fra offentlige myndigheder og eksisterende registre, og indsamles med hjemmel i Lov om Danmarks Statistiks §6., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kunstnere i Danmark, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/55839

    Nyt

    NYT: Flest kommunalt ansatte blandt valgte kandidater

    Kandidater til kommunalbestyrelserne november 2021

    7. april 2022, Ved kommunalvalget i november 2021 blev 2.436 personer valgt til kommunalbestyrelserne. 41 pct. af de valgte kandidater arbejdede i den kommunale sektor og 39 pct. arbejdede i private virksomheder. Noget anderledes så det ud blandt de opstillede kandidater, hvor 24 pct. arbejdede i den kommunale sektor og 44 pct. i private virksomheder. Til sammenligning arbejdede 19 pct. af alle beskæftigede over 15 år i november 2020 i den kommunale sektor., Kilde: Grunddata i Danmarks Statistik som ikke kan findes i Statistikbanken., Stor forskel i andel ikke-beskæftigede blandt opstillede og valgte kandidater, Der var også stor forskel i andelen af opstillede og valgte kandidater, der ikke var i beskæftigelse. Blandt opstillede kandidater var 19 pct. ikke i beskæftigelse, mens det kun gjaldt for 4 pct. af de valgte kandidater. Både blandt opstillede og valgte kandidater var størstedelen af kandidaterne, der ikke var i beskæftigelse, i gruppen "uden for arbejdsstyrken", hvilket fx er pensionister., Størst stigning var hos Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet (A) havde efter valget 2021 flest pladser i kommunalbestyrelserne, nemlig 755. Herefter kom Venstre (V) med 620 pladser og Det Konservative Folkeparti (C) med 404 pladser. I forhold til valget i 2017 var det største fald hos Dansk Folkeparti (O), der mistede 133 pladser, hvilket er et fald på 60 pct. Den største stigning var hos Det Konservative Folkeparti (C), der i 2021 fik 179 pladser flere end i 2017, hvilket er en stigning på 80 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/valgk3, Højeste andel kvinder blev valgt, Andelen af kvinder, der blev valgt til kommunalbestyrelserne i 2021, var på 36 pct. Det er den højeste andel nogensinde til et kommunalvalg. Alternativet (Å) havde den højeste kvindeandel med 60 pct. og Liberal Alliance (I) havde den laveste kvindeandel med 22 pct. For langt de fleste partier var der tale om en stigning i andelen af kvinder, der blev valgt, i forhold til forrige valg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/valgk3, Kandidater til kommunalbestyrelserne november 2021, 7. april 2022 - Nr. 120, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. oktober 2029, Alle udgivelser i serien: Kandidater til kommunalbestyrelserne, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Bogstavsbetegnelserne refererer til følgende partier: A: Socialdemokratiet; B: Radikale Venstre; C: Den Konservative Folkeparti; D: Nye Borgerlige; F: SF - Socialistisk Folkeparti; I: Liberal Alliance; O: Dansk Folkeparti; S: Slesvigsk Parti; V: Venstre, Danmarks Liberale Parti; Ø: Enhedslisten - De Rød-Grønne; Å: Alternativet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/30307

    Nyt

    NYT: Tættest befolkning på landet på Sjælland og Fyn

    Byopgørelsen (tillæg) befolkningstæthed 1. januar 2017

    11. juni 2018, Landdistrikternes befolkningstæthed er generelt højest i de sjællandske og fynske kommuner. Landdistriktet i Egedal er tættest befolket med mellem 29-35 indbyggere pr. km², fulgt af Fredensborg, Solrød, Odsherred, Roskilde og Aarhus. Befolkningstætheden er lidt lavere på Fyn - i alle de fynske kommuners landdistrikter er den mellem 22 til 28 indbyggere pr. km². Det samme gælder for de fleste landdistrikter på Sjælland samt i Odder, Skanderborg og Hedensted i Jylland., Mest plads i vest- og sønderjyske landdistrikter, I de fleste østjyske kommuners landdistrikter - på nær Norddjurs og Mariagerfjord - ligger befolkningstætheden mellem 15 til 21 indbyggere pr. km² eller højere. Alle kommuner langs den jyske vestkyst og nabokommunerne har en befolkningstæthed i landdistriktet mellem 8 til 14 indbyggere pr. km², dog med undtagelse af Skive, Struer, Morsø og Vejen. Det samme gælder for de sønderjyske kommuner, undtagen Sønderborg. Landdistrikterne på Fanø og Læsø har den laveste befolkningstæthed., En del kommuner i Hovedstadsområdet har enten ingen eller kun en meget lille landdistriktsbefolkning, og har af den grund en lav landdistriktsbefolkningstæthed, som ligger mellem 0 og 7 indbyggere pr. km²., Hovedstadsområdet tre gange så stort som Aarhus, Med sine knap 300 km² er Hovedstadsområdets areal tre gange så stort som Aarhus by. Aarhus by er en femtedel større end Odense og dobbelt så stor som Aalborg. Arealet for byerne Esbjerg, Kolding og Vejle dækker hhv. 44 pct., 38 pct. og 35 pct. af arealet for Aarhus by. Størrelsen på de øvrige byer med mindst 40.000 indbyggere spænder fra Herning med 33 pct. af Aarhus bys areal til Helsingør med 18 pct., Frederiksberg tættest befolket, Med en befolkningstæthed på 12.064 pr. km² er Frederiksberg den tættest befolkede af byerne med mindst 40.000 indbyggere. I København ligger befolkningstætheden noget lavere nemlig på 7.855. I Hovedstadsområdet i øvrigt falder den til 2.839 tæt fulgt af Aarhus by med 2.744 og Helsingør by med 2.628., Byopgørelsen (tillæg) befolkningstæthed 1. januar 2017, 11. juni 2018 - Nr. 226, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Byopgørelsen (tillæg), Kontakt, Henning Christiansen, , , tlf. , Statistik­dokumentation, Byopgørelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/30696

    Nyt

    NYT: Størst stigning i antal lønmodtagere i København

    Beskæftigelse for lønmodtagere (tema) bopælskommune 1. kvt. 2018

    5. juli 2018, Det samlede antal af lønmodtagere var i første kvartal 2018 på nogenlunde samme høje niveau som i første kvartal 2008, men der er stor forskel i udviklingen i antallet af lønmodtagere i de enkelte kommuner. Antallet af lønmodtagere bosat i København, Vallensbæk og Aarhus Kommune er således steget med mere end 10 pct. fra første kvartal 2008 til første kvartal 2018. Modsat er antallet af lønmodtagere faldet med mere end 15 pct. for personer bosat i Lolland, Ærø, Læsø, Struer og Langeland Kommune. Tallene er fordelt efter bopælskommune og er foreløbige og ikke sæsonkorrigerede., Størst stigning i antallet af lønmodtagere i kommunerne omkring København, Syv ud af de ti kommuner, hvor antallet af lønmodtagere er steget mest siden første kvartal 2008, ligger omkring København, som tabellen nederst viser. I Københavns Kommune er antallet af lønmodtagere med 21,4 pct. steget mest fra første kvartal 2008 til første kvartal 2018. Modsat er antallet af lønmodtagere faldet mest i Lolland Kommune, hvor antallet af lønmodtagere er faldet med 21,9 pct. i perioden. , Lønmodtagerandelen er steget mest i Læsø, Bornholm og Samsø Kommune, I hele landet havde 70,0 pct. af de 16-64-årige et lønmodtagerjob. Det er 1,9 procentpoint færre end i første kvartal 2008. Udviklingen i andelen af de 16-64 årige, der har et lønmodtagerjob, er væsentligt mere ensartet mellem kommunerne end den kommunale udvikling i antal lønmodtagere. De fleste kommuner har haft et fald i andelen med lønmodtagerjob. Det største fald er i Odense Kommune. Her er andelen faldet med 3,9 procentpoint. Men pga. befolkningsudviklingen har Odense Kommune alligevel haft en stigning i antal lønmodtagere med bopæl i kommunen på 2,0 pct. Kun i otte kommuner er andelen af 16-64 årige med et lønmodtagerjob vokset, og kun i tre kommuner med mere end 0,5 procentpoint. Det er de tre ø-kommuner Læsø, Bornholm og Samsø, hvor andelen er vokset med hhv. 2,9, 2,5 og 2,2 procentpoint. Men pga. befolkningsudviklingen har alle tre kommuner alligevel oplevet et fald i antal lønmodtagere med bopæl i kommunen på mere end 10 pct. , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Denne udgivelse viser antallet af lønmodtagere fordelt efter bopælskommune. Kvartalstal for beskæftigelse for lønmodtagere danner baggrund for analysen. Opgørelsen her er afgrænset til personer, der er bosat i Danmark inden for kvartalet, hvor beskæftigelse for lønmodtagere normalt dækker alle lønmodtagerjob i dansk registrerede virksomheder uanset lønmodtagernes bopæl., Udvikling i antal lønmodtagere efter bopælskommune 1. kvt. 2008 - 1. kvt. 2018, De ti kommuner med , størst stigning ,  , De ti kommuner med , størst fald,  , pct.,  ,  , pct., København, 21,4,  , Lolland, -21,9, Vallensbæk, 15,8,  , Ærø, -17,2, Aarhus, 10,5,  , Læsø, -17,0, Frederiksberg, 9,8,  , Struer, -16,1, Gladsaxe, 8,1,  , Langeland, -15,6, Rødovre, 5,6,  , Samsø, -13,0, Gentofte, 5,3,  , Lemvig, -13,0, Lyngby-Taarbæk, 4,9,  , Tønder, -12,5, Aalborg, 4,9,  , Morsø, -12,4, Horsens, 4,7,  , Guldborgsund, -11,7, Anm.: Christiansø er ikke med i opgørelsen., Udvikling i andelen af lønmodtagere efter bopælskommune 1. kvt. 2008 - 1. kvt. 2018, De ti kommuner med , størst stigning ,  , De ti kommuner med , størst fald,  , procentpoint.,  ,  , procentpoint., Læsø, 2,9,  , Odense, -3,9, Bornholm, 2,5,  , Kerteminde, -3,8, Samsø, 2,2,  , Struer, -3,8, Dragør, 0,4,  , Haderslev, -3,7, Morsø, 0,3,  , Fredericia, -3,4, København, 0,2,  , Glostrup, -3,3, Frederiksberg, 0,2,  , Viborg, -3,3, Rebild, 0,0,  , Brøndby, -3,3, Solrød, -0,1,  , Høje-Taastrup, -3,2, Gribskov, -0,2,  , Nyborg, -3,2, Anm.: Christiansø er ikke med i opgørelsen., Beskæftigelse for lønmodtagere (tema) bopælskommune 1. kvt. 2018, 5. juli 2018 - Nr. 268, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse for lønmodtagere (tema), Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. , Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere fra kvartal til, kvartal. Beskæftigelsestallene beregnes ved at omregne det samlede antal indberettede eller beregnede betalte løntimer til fuldtidsbeskæftigede. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/30774

    Nyt

    NYT: Danske fødevarepriser næst højest i EU

    Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, fødevarer 2024

    1. juli 2025, Med et prisniveau på 19 pct. over EU-gennemsnittet lå danske fødevarepriser næst højest blandt alle 27 EU-lande, efterfulgt af Irland (12 pct.), Frankrig, Østrig og Malta (11 pct.). Den beskedne forskel på 1 procentpoint betyder, at landene reelt ligger på samme prisniveau. De højeste fødevarepriser findes i Luxembourg, der lå 26 pct. over EU-gennemsnittet. I den modsatte ende finder man de laveste prisniveauer i Rumænien og Slovakiet. Således ligger prisniveauet i Rumænien og Slovakiet hhv. 25 og 17 pct. under EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse fra 2024, der er gennemført i samarbejde med de deltagende lande., Kilde: , Eurostat, Danmark er dyrest, når det gælder brød og kornprodukter samt fisk, Ud af alle fødevarer, ligger det danske prisniveau højest for brød og kornprodukter samt fisk med hhv. 36 pct. og 30 pct. over EU-gennemsnittet., EFTA-landene er dyrest, De tre EFTA-lande Schweiz, Island og Norge har dog langt de højeste fødevarepriser. Således ligger Schweiz helt i top med 61 pct. over EU-gennemsnittet, mens Island og Norge ligger hhv. 46 pct. og 31 pct. over EU-gennemsnittet. , Stor spredning i priserne på alkohol og tobak landene imellem, Priserne for ikke-alkoholiske drikkevarer i Danmark, Kroatien og Litauen er de næst højeste i EU med ca. 31 pct. over EU-gennemsnittet, kun overgået af Irland, hvor priserne lå 40 pct. over EU gennemsnittet. Priserne for alkohol lå i Danmark 25 pct. over EU-gennemsnittet. Højere er de i EU-landene Finland, Irland, Grækenland, Sverige, Litauen og Estland, der alle ligger mellem 110 og 35 pct. højere end EU-gennemsnittet. Laveste priser på alkohol er at finde i Italien og Tyskland, som ligger hhv. 16 og 13 pct. under EU-gennemsnittet. Priserne for tobak lå i Danmark 24 pct. over EU-gennemsnittet og er dermed lavere end i Irland, Frankrig, Nederlandene, Finland og Belgien, der alle ligger mellem 159 og 36 pct. over EU-gennemsnittet. Lavest ligger Bulgarien med priser 51 pct. under EU-gennemsnittet., Prisniveau for fødevarer, drikkevarer og tobak. 2024, Land, Føde-, varer, i alt, 1, Brød , og , korn-, pro-, dukter, Kød,  , Fisk,  , Mælk, , ost og, æg,  , Olie , og, fedt-, stoffer,  , Frugt, og , grønt-, sager,  , Ikke-, alko-, holiske , drikke-, varer, Alko-, holiske , drikke-, varer,  , Tobak,  ,  , EU-27, 2, = 100, Luxembourg, 126, 129, 137, 115, 121, 121, 124, 119, 103, 84, Danmark, 119, 136, 104, 130, 116, 116, 112, 131, 125, 124, Irland, 112, 117, 100, 105, 111, 106, 109, 140, 198, 259, Frankrig, 111, 113, 132, 111, 96, 107, 119, 97, 102, 195, Østrig, 111, 120, 120, 126, 103, 113, 103, 108, 90, 90, Malta, 111, 104, 98, 98, 124, 130, 114, 125, 125, 83, Finland, 108, 115, 102, 106, 106, 112, 112, 123, 210, 158, Sverige, 107, 109, 106, 101, 101, 115, 116, 105, 146, 104, Estland, 105, 102, 95, 93, 113, 114, 111, 116, 135, 81, Belgien, 105, 105, 120, 104, 99, 103, 100, 107, 114, 136, Grækenland, 105, 105, 95, 112, 130, 118, 89, 114, 154, 69, Cypern, 105, 109, 88, 102, 131, 117, 98, 104, 119, 72, Italien, 104, 109, 105, 94, 105, 90, 103, 82, 84, 84, Litauen, 103, 102, 82, 107, 114, 124, 103, 130, 137, 78, Tyskland, 103, 106, 112, 117, 97, 104, 103, 102, 87, 117, Portugal, 101, 103, 88, 91, 108, 102, 98, 113, 109, 85, Kroatien, 101, 107, 86, 104, 111, 103, 91, 131, 126, 67, Letland, 99, 105, 80, 90, 114, 121, 98, 121, 124, 77, Slovenien, 99, 107, 95, 95, 106, 103, 88, 107, 109, 76, Nederlandene, 97, 90, 106, 94, 101, 117, 95, 120, 100, 161, Spanien, 95, 96, 91, 94, 93, 91, 96, 101, 91, 81, Ungarn, 94, 97, 78, 100, 102, 109, 98, 103, 96, 80, Tjekkiet, 89, 86, 87, 106, 92, 105, 82, 90, 90, 92, Bulgarien, 87, 73, 75, 84, 126, 118, 81, 108, 107, 49, Polen, 86, 89, 77, 95, 90, 86, 89, 99, 106, 66, Slovakiet, 83, 83, 70, 94, 86, 96, 84, 89, 91, 77, Rumænien, 75, 56, 73, 83, 106, 87, 70, 88, 95, 84,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Schweiz, 161, 163, 208, 166, 147, 170, 137, 135, 153, 133, Island, 146, 151, 173, 110, 172, 122, 136, 129, 285, 183, Norge, 131, 129, 140, 103, 132, 115, 136, 139, 226, 211,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 1, Fødevarer i alt inkluderer ikke: Ikke-alkoholiske drikkevarer, alkoholiske drikkevarer og tobak., 2, EU-27 dækker over de 27 EU-medlemslande, uden Storbritannien., Kilde: , Eurostat, Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, fødevarer 2024, 1. juli 2025 - Nr. 209, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. juli 2028, Alle udgivelser i serien: Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, fødevarer, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-27. Indekset måler forskelle i prisniveauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængede af en bestemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/32756

    Nyt

    NYT: Fald i antallet af ledige stillinger i første kvartal

    Ledige stillinger 1. kvt. 2026

    26. maj 2026, Antallet af ledige stillinger faldt i de privatdominerede brancher af økonomien i første kvartal 2026 med 3.700 i forhold til fjerde kvartal 2025. Korrigeret for sæsonudsving var der dermed i første kvartal 46.800 ledige stillinger, hvilket er det laveste niveau siden COVID-19-årene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk15, Flere ledige stillinger i Rådgivning mv. og færre i Overnatning mv., Fra fjerde kvartal til første kvartal steg antallet af ledige stillinger i branchen , Rådgivning, forskning og udvikling, med 1.600. Det største fald i antallet af ledige stillinger var i , Overnatning og restauranter, med 1.700, mens der også var fald på ca. 500 i hver af brancherne , Handel, udlejning og administration, , , Byggeri og anlæg, samt i , Engroshandel og detailhandel, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk15, Størst andel af ledige stillinger i den private sektor, På tværs af samtlige brancher, ekskl. , Landbrug mv., , var der før sæsonkorrektion 68.400 ledige stillinger i første kvartal 2026. Opgjort efter sektor var 52.000 af de ledige stillinger i den private sektor, mens der var 16.400 ledige stillinger i den offentlige sektor. Andelen af ledige stillinger i den private sektor udgjorde i første kvartal 2,2 pct. af det samlede antal stillinger i sektoren, men andelen i de offentlige delsektorer stat, regioner og kommuner var hhv. 1,2 pct., 1,9 pct. og 2,0 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk12, Særlige forhold ifm. denne offentliggørelse, Med offentliggørelsen af ledige stillinger for første kvartal 2026 er statistikken overgået til DB25-branchenomenklaturen. Kvartalstal for de privatdominerede brancher for perioden 2010-2025 er i den forbindelse omlagt fra den hidtidige DB07-branchenomenklatur med fordelingsnøgler. Ligeledes med denne offentliggørelse er statistikken udvidet til også at inkludere brancher, der er domineret af offentlige arbejdssteder. Det bedre datagrundlag muliggør en opgørelse af ledige stillinger efter sektorer. De to ændringer af statistikken er afspejlet i nye tabeller i statistikbanken, , www.statistikbanken.dk/lsk11, og , www.statistikbanken.dk/lsk15, .Se mere om kilder og metoder nedenfor samt i , statistikdokumentationen om ledige stillinger, ., Ledige stillinger 1. kvt. 2026, 26. maj 2026 - Nr. 128, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. august 2026, Alle udgivelser i serien: Ledige stillinger, Kontakt, Monica Wiese Christensen, , , tlf. 21 73 34 69, Kilder og metode, Statistikken dækker tilnærmelsesvist den private sektor, idet statistikken dækker de fleste brancher, som domineres af private virksomheder. Der indsamles dog ikke data for landbrug, skovbrug og fiskeri samt kultur, fritid og anden service. En ledig stilling er en lønnet stilling, der er nyoprettet, ubesat eller er ved at blive ledig, og som arbejdsgiveren tager aktive skridt til at besætte med en egnet kandidat uden for den pågældende virksomhed. Statistikken udarbejdes kvartalsvis, men data indsamles månedsvis, og statistikken er således ikke en status på et givet tidspunkt, men beskriver ledige stillinger som et gennemsnit for hele kvartalet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ledige stillinger, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51690

    Nyt

    NYT: Hvert femte udenlandsk ejede firma er fra Sverige

    Udenlandsk ejede firmaer 2023

    9. september 2025, Der var 13.800 udenlandsk ejede firmaer i Danmark i 2023, og de udgjorde 3 pct. af det samlede antal firmaer i den markedsrettede sektor i Danmark. Blandt alle udenlandsk ejede firmaer var 20 pct. kontrolleret fra Sverige, svarende til 2.700 firmaer. Fra Norge og Tyskland var der hhv. 1.400 og 1.350 udenlandsk ejede firmaer i Danmark, svarende til 10 pct. hver af det samlede antal udenlandsk ejede firmaer. USA og Storbritannien kontrollerede hver især mere end 1.000 firmaer i Danmark i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifatsf10, Størst andel ansat i svenske firmaer, Ansatte i svensk ejede firmaer udgjorde med 21 pct. den største andel af de ansatte i udenlandsk ejede firmaer i Danmark. Dernæst fulgte ansatte i tysk ejede firmaer med en andel på 13 pct. og ansatte i britisk og amerikansk ejede firmaer, begge med 10 pct. Norsk ejede firmaer, som der var næst flest af, havde blot femte flest ansatte med 6,7 pct. 60 pct. af alle ansatte i firmaer ejet fra udlandet, arbejdede i et firma kontrolleret af et andet EU-land., Størst andel medarbejdere inden for information og kommunikation, Andelen af medarbejdere, der var ansat i udenlandsk ejede firmaer i Danmark, var med 37 pct. størst inden for branchegruppen , information og kommunikation, . Derefter fulgte , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, med 31 pct. , Bygge og anlæg, var med 10 pct. branchegruppen med den laveste andel medarbejdere ansat i firmaer i Danmark, som er udenlandsk ejede. På tværs af alle branchegrupper var 23 pct. af lønmodtagerne i den markedsrettede sektor i Danmark ansat i et udenlandsk ejet firma., Andelen af beskæftigede i 2022 højere end EU gennemsnittet, I Danmark var andelen af beskæftigede i udenlandsk ejede firmaer i den private sektor i 2022 højere end EU-gennemsnittet. I Danmark var andelen 20 pct., mens andelen af beskæftigede i udenlandsk ejede firmaer i hele EU var 15 pct. Andelen af beskæftigede i udenlandsk ejede firmaer var i EU størst i Luxembourg, med 44 pct., mens Grækenland havde den laveste andel på 7 pct. De fire mest folkerige EU-lande, Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien, havde alle en lavere andel af beskæftigede i udenlandsk ejede firmaer end EU-gennemsnittet., Kilde: , eurostat, Stor del af erhvervslivets omsætning i udenlandsk ejede firmaer, Omsætningen i de udenlandsk ejede firmaer var i 2023 på 1.393 mia. kr., svarende til 25 pct. af den samlede omsætning i den markedsrettede sektor i Danmark (ekskl. finansielle firmaer). Med blot 23 pct. af fuldtidsansatte i udenlandsk ejede firmaer, var omsætningen pr. fuldtidsansat gennemsnitligt højere i udenlandsk ejede firmaer, end i dansk ejede firmaer, som samlet stod for 77 pct. af fuldtidsansatte, men kun 75 pct. af omsætningen. Udenlandsk ejede firmaer i 2023 var med 27 fuldtidsansatte pr. firma også markant større end dansk ejede firmaer, hvor der gennemsnitligt var 3 fuldtidsansatte pr. firma., Firmaer, fuldtidsansatte og omsætning i den markedsrettede sektor. Fordelt på dansk og udenlandsk ejerskab, 2021-2023,  , I alt, Dansk ejerskab, Udenlandsk ejerskab,  , 2021, 2022, 2023, 2021, 2022, 2023, 2021, 2022, 2023,  , mia. kr., Omsætning, 1, 5, 136, 6, 404, 5, 674, 3, 841, 4, 983, 4, 281, 1, 295, 1, 420, 1, 393,  , tusinde, Fuldtidsansatte, 1, 541, 1, 615, 1, 636, 1, 214, 1, 266, 1, 262, 327, 349, 374,  , antal, Firmaer, 404, 461, 407, 653, 410, 163, 392, 918, 395, 088, 396, 322, 11, 543, 12, 565, 13, 841, Fuldtidsansatte,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , pr. firma, 4, 4, 4, 3, 3, 3, 28, 28, 27,  , pct., Omsætning, 1, 100,0, 100,0, 100,0, 74,8, 77,8, 75,4, 25,2, 22,2, 24,6, Fuldtidsansatte, 100,0, 100,0, 100,0, 78,8, 78,4, 77,1, 21,2, 21,6, 22,9, Antal firmaer, 100,0, 100,0, 100,0, 97,1, 96,9, 96,6, 2,9, 3,1, 3,4, 1, Omsætningen omfatter ikke pengeinstitutter og finansieringsvirksomhed, foreninger mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifatsf10, Udenlandsk ejede firmaer 2023, 9. september 2025 - Nr. 259, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. juli 2026, Alle udgivelser i serien: Udenlandsk ejede firmaer, Kontakt, Alina Grecu, , , tlf. 30 55 18 24, Kilder og metode, På basis af oplysninger fra Nationalbanken, private datakilder og firmaernes officielle regnskaber dannes populationen af udenlandsk ejede firmaer. Oplysninger om firmaernes branche og størrelse er hentet fra den generelle firmastatistik. De udenlandsk ejede firmaer omfatter dem, det har været muligt at finde vha. ovennævnte kilder og det vurderes til at udgøre langt hovedparten. I forbindelse med offentliggørelse af nye tal kan der forekomme revisioner i tidligere offentliggjorte tal. , I statistikken er fastlæggelsen af et firmas ejerskab knyttet til den ultimative ejer, der har kontrol over firmaet, dvs. har mulighed for at fastlægge et firmas generelle strategi ved om nødvendigt at vælge en bestyrelse. Som hovedregel fortolkes den kontrollerende enhed som den ultimative ejer, der direkte eller indirekte besidder mere end 50 pct. af egenkapitalen eller aktionærenes stemmerettigheder. Ultimativ ejer skal forstås i relation til den direkte ejer, idet et firma umiddelbart kan være ejet (direkte) fra et land, selvom det i sidste ende (ultimativt) er ejet fra et andet land. Fx vil et firma i Danmark, der i første omgang er ejet fra fx Luxembourg, men som i sidste ende er ejet med kontrol fra Sverige, indgå i statistikken som et svensk firma. Tilsvarende vil et firma ejet direkte fra Luxembourg indgå som et dansk firma, hvis den ultimative ejer med kontrol er placeret i Danmark., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udenlandsk ejede firmaer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51790

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation