Gå til sidens indhold

    Søgeresultat

      Viser resultat 1611 - 1620 af 2152

      NYT: Flytninger over Øresund går fortsat mod Danmark

      Flyttestatistik for Øresundsregionen 2025

      29. april 2026, I 2025 flyttede 383 flere personer fra Skåne til Østdanmark, end der flyttede modsatte vej. Antallet er stort set det samme som året før. Tendensen over de seneste 12 år har dog været, at nettotilflytningen i retning mod Danmark er blevet mindre. I 2013, som var året med den største nettotilflytning mod Danmark, var der lidt over 1.000 flere personer, der flyttede fra Skåne til Østdanmark, end der flyttede i modsatte retning. I årene 2000 til 2009 gik flyttestrømmen mod Skåne, og nettotilflytningen mod Skåne toppede i 2006 med 2.800 flere flytninger i retning mod Skåne end i retning mod Østdanmark. I 2025 flyttede i alt 3.600 personer mellem Østdanmark og Skåne, hvoraf 1.600 flyttede fra Østdanmark til Skåne, og 2.000 flyttede fra Skåne til Østdanmark., Kilde: , oresund.statistikbank.dk/oefly30d, og , oresund.statistikbank.dk/oefly32d, Flere flytter mod Skåne fra Byen København end der flytter modsatte vej, Langt de fleste personer, som flytter fra Skåne til Østdanmark, bosætter sig i landsdelen Byen København. I 2025 flyttede 800 personer fra Skåne til Byen København, hvilket svarer til 40 pct. af alle flytninger fra Skåne til Østdanmark. Endnu flere, 870 personer i 2025, flytter dog fra Byen København til Skåne, og nettotilflytningen til Byen København er som den eneste danske landsdel negativ (-70 personer) i 2025. Ser man på kommunerne i landsdelen, står Københavns Kommune alene for den negative nettotilflytning (-120 personer), idet der var positiv nettotilflytning til Frederiksberg og Tårnby kommuner, mens til- og fraflytninger udlignede hinanden i Dragør Kommune., Nettotilflytningen er størst i Københavns Omegn, Den største positive nettotilflytning i 2025 var derimod til landsdelen Københavns Omegn. 590 personer flyttede til Københavns Omegn fra Skåne i 2025, mens 330 flyttede fra landsdelen til Skåne. Det svarer til en nettotilflytning på 260 personer. Høje-Taastrup var særligt populær og stod for ca. 20 pct. af nettotilflytningen i landsdelen. Landsdelen med næststørst nettotilflytning var Nordsjælland, hvor 260 personer flyttede til fra Skåne, mens 150 personer flyttede til Skåne fra landsdelen, hvilket giver en nettotilflytning på 110 personer., Kilde: , oresund.statistikbank.dk/oefly30d, og , oresund.statistikbank.dk/oefly32d, Nettofraflytningen er størst omkring Malmø og Lund, I Region Skåne, som udgør den svenske del af Øresundsregionen, var fraflytningen til Østdanmark større end tilflytningen fra Østdanmark i alle fire regionsdele i 2025. Største nettofraflytning var i Skåne SV, som dækker bl.a. Malmø og Lund, hvor der flyttede 1.310 personer til fra Østdanmark, mens 1.550 personer flyttede modsatte vej, hvilket betyder, at nettofraflytningen var 240 personer i 2025. Skåne NV, som dækker Helsingborg og Landskrona, havde den næststørste nettofraflytning (-110 personer) over Øresund i 2025, hvorfra 330 personer flyttede til Østdanmark, mens 220 personer flyttede modsatte vej., Flyttestatistik for Øresundsregionen 2025, 29. april 2026 - Nr. 104, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. april 2027, Alle udgivelser i serien: Flyttestatistik for Øresundsregionen, Kontakt, Lonnie Graversgaard Jensen, , , tlf. 30 35 72 92, Kilder og metode, Denne flyttestatistik udgør en del af Ørestat. Den foreliggende statistik udarbejdes i et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Statistiska centralbyrån (SCB) i Sverige. Statistikken bygger på oplysninger hentet fra SCB, der fra og med 1998 har registreret oplysninger om de flyttede personer mellem Sverige og Danmark. I opgørelsen indgår de personer, der er registreret som ind- eller udvandret i det aktuelle år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53903

      Nyt

      NYT: Fysiske og digitale lån på bibliotekerne steg i 2025

      Individbaserede biblioteksudlån 2025

      21. maj 2026, I 2025 blev der foretaget 36,3 mio. lån af fysiske og digitale materialer på bibliotekerne, hvilket er en stigning på 2 pct. i forhold til 2024. Lån af materialer fortsætter derfor med at stige for de tre tjenester, som statistikken dækker over: folkebibliotekerne, eReolen og Filmstriben. Lån på folkebibliotekerne steg fra 24,1 mio. i 2024 til 24,8 mio. i 2025. De digitale lån på eReolen steg fra 9,8 mio. til 9,9 mio., mens lån på Filmstriben steg fra 1,5 mio. til 1,6 mio. Fordelingen af lån på de tre tjenester er uændret sammenlignet med 2024. Lån på folkebibliotekerne udgør 68 pct. af de samlede lån på bibliotekerne, mens lån på eReolen og Filmstriben udgør hhv. 27 pct. og 4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib1a, og , fstrib1a, En ud af fire lånere foretager både lån på folkebiblioteker og eReolen, I 2025 lånte 1,5 mio. personer materialer på både folkebibliotekerne og eReolen, hvilket svarer til 25 pct. af befolkningen. 42 pct. af lånerne kom udelukkende på folkebibliotekerne for at låne materialer, mens 32 pct. kun lånte materialer på eReolen. Det betyder, at tre ud af fire lånere kun lånte via én tjeneste, enten folkebiblioteker eller eReolen. De resterende lånere benyttede sig af både folkebiblioteker og eReolen (26 pct.)., Kilde: Særkørsel, Flest lån pr. låner på folkebibliotekerne blandt de 0-9 årige, På folkebibliotekerne blev der i aldersgruppen 0-9 år gennemsnitligt lånt 32 materialer pr. låner og på eReolen 16 digitale materialer pr. låner Det er det højeste gennemsnitlige antal lån pr. låner på folkebibliotekerne og næsthøjeste på eReolen på tværs af aldersgrupper. Personer i aldersgruppen 70 år og derover havde med 17 materialer pr. låner det højeste gennemsnitlige antal lån pr. låner på eReolen. Modsat havde aldersgruppen 20-29 år det laveste gennemsnitlige antal lån pr. låner på både folkebiblioteker og eReolen. Personer i aldersgruppen 70 år og derover foretog, med 6 film pr. låner, flest lån på Filmstriben, mens de 10-19 årige samt 20-29 årige lånte færrest med 3 film pr. låner., Antal lån, lånere og lån pr. låner fordelt på udlånssted og aldersgruppe. 2025,  , Folkebibliotekerne, eReolen, Filmstriben,  , Lån, Lånere, Gns., Lån, Lånere, Gns., Lån, Lånere, Gns.,  , tusinde, antal, tusinde, antal, tusinde, antal, 0-9 år, 1, 473, 46, 32, 450, 28, 16, 11, 3, 4, 10-19 år, 1, 264, 102, 12, 1, 280, 168, 8, 92, 35, 3, 20-29 år, 966, 102, 9, 402, 69, 6, 235, 75, 3, 30-39 år, 5, 681, 183, 31, 1, 715, 116, 15, 263, 72, 4, 40-49 år, 5, 042, 170, 30, 2, 017, 142, 14, 251, 67, 4, 50-59 år, 2, 650, 127, 21, 1, 403, 118, 12, 270, 64, 4, 60-69 år, 3, 070, 116, 26, 1, 243, 85, 15, 225, 45, 5, 70 år og, derover, 4, 479, 155, 29, 1, 352, 79, 17, 193, 35, 6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib2a, og , fstrib2a, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Fra tællingsåret 2025 er dækningen af lån på folkebibliotekerne forbedret ved at inkludere unilogin (et digitalt id for elever), som en ekstra identifikationsvariabel i data. Denne tilføjelse til data er et ekstra trin i processen med at identificere lån, hvor cpr-nummeret ikke er tilgængeligt og har muliggjort identifikation af 337.000 lån på folkebibliotekerne. Det svarer til 1,4 pct. af de samlede lån. Størstedelen af disse lån tilskrives personer under 20 år i region Midtjylland., Individbaserede biblioteksudlån 2025, 21. maj 2026 - Nr. 124, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. februar 2027, Alle udgivelser i serien: Individbaserede biblioteksudlån, Kontakt, Niels Christian Høgsgaard Andersen, , , tlf. 23 41 83 14, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Statistikdokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53919

      Nyt

      NYT: Tæt på 19 mio. afrejsende flypassagerer i 2025

      Luftfart (år) 2025

      Afrejsende flypassagerer, 18,8 mio. , 2025, +5 % , Fra 2024 til 2025, Se tabel, 27. februar 2026, Der var tæt på 19 mio. afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne i 2025, hvilket er det højeste nogensinde. Der var 840.00 flere passagerer i 2025 end i 2024, hvilket svarer til en samlet stigning på 5 pct. Der var dog store forskelle for de forskellige lufthavne. I Københavns Lufthavn var der i alt 16,2 mio. afrejsende passagerer i 2025 - en stigning på 1,3 mio. eller 8 pct. i forhold til 2024. Omvendt faldt det samlede antal afrejsende passagerer fra Billund Lufthavn med 440.000 eller 22 pct. i samme periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyv31, Aarhus og Aalborg havde flere afrejsende passagerer i 2025, I både Aarhus og Aalborg lufthavne steg det samlede antal afrejsende passagerer i 2025 med 3 pct., hvilket svarer til hhv. 8.000 og 25.000 flere afrejsende passagerer end i 2024. Passagerer i Øvrige lufthavne faldt med 9 pct. i forhold til 2024. Fælles for disse lufthavne er, at der var fald i international rutetrafik, mens der var stigning i national rutetrafik., Flere afrejsende passagerer på både internationale og nationale fly, Antallet af afrejsende passagerer på internationale fly steg samlet med 4 pct. eller 630.000 i 2025 i forhold til 2024, mens stigningen for nationale fly var på 15 pct., svarende til 215.000. Der var 1,1 mio., eller 8 pct. flere afrejsende internationale passagerer fra Københavns Lufthavn, mens Billund Lufthavn omvendt oplevede det største fald i international rutetrafik med ½ mio. færre afrejsende internationale passagerer. , Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, faktiske tal,  , 2025, Hele året, Ændring,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt. , 4. kvt., 2024, 2025,  ,  , 1.000 passagerer, pct., I alt, 3, 575, 5, 067, 5, 591, 4, 602, 17, 994, 18, 835, 5, National, 286, 443, 454, 432, 1, 400, 1, 615, 15, International, 3, 289, 4, 624, 5, 137, 4, 171, 16, 593, 17, 220, 4, Rutetrafik i alt, 3, 355, 4, 771, 5, 157, 4, 392, 16, 840, 17, 676, 5, National, 277, 433, 439, 419, 1, 356, 1, 569, 16, International, 3, 079, 4, 338, 4, 718, 3, 973, 15, 483, 16, 107, 4, Charter- og taxitrafik, 213, 287, 424, 203, 1, 135, 1, 127, -1, National, 6, 8, 10, 9, 38, 33, -12, International, 207, 279, 414, 193, 1, 097, 1, 094, 0, Anden trafik, 6, 9, 10, 8, 19, 33, 70,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Afrejselufthavn,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , København, 3, 036, 4, 360, 4, 770, 3, 999, 14, 901, 16, 164, 8, National rutetrafik, 156, 243, 249, 230, 767, 877, 14, International rutetrafik, 2, 749, 3, 960, 4, 290, 3, 656, 13, 511, 14, 656, 8, Charter- og taxitrafik mv., 132, 156, 231, 112, 623, 631, 1, Billund, 325, 388, 477, 323, 1, 953, 1, 514, -22, National rutetrafik, 3, 27, 30, 21, 31, 82, 167, International rutetrafik, 264, 269, 312, 236, 1, 577, 1, 081, -31, Charter- og taxitrafik mv., 58, 93, 134, 66, 345, 350, 1, Aalborg, 143, 196, 219, 185, 719, 744, 3, National rutetrafik, 81, 109, 111, 122, 385, 424, 10, International rutetrafik, 44, 62, 66, 45, 232, 217, -6, Charter- og taxitrafik mv., 18, 24, 42, 18, 102, 103, 1, Aarhus, 42, 79, 83, 59, 256, 264, 3, National rutetrafik, 17, 23, 20, 21, 69, 80, 16, International rutetrafik, 21, 45, 48, 34, 156, 147, -6, Charter- og taxitrafik mv., 4, 12, 16, 4, 30, 36, 18, Øvrige lufthavne, 29, 44, 42, 37, 165, 150, -9, National rutetrafik, 20, 31, 29, 25, 105, 106, 1, International rutetrafik, 1, 2, 2, 1, 8, 6, -25, Charter- og taxitrafik mv., 7, 11, 11, 11, 52, 39, -25, Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyv91, Afrejsende flypassagerer, 18,8 mio. , 2025, +5 % , Fra 2024 til 2025, Se tabel, Luftfart (år) 2025, 27. februar 2026 - Nr. 45, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Luftfart (år), Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Chartertrafik dækker erhvervsmæssig ikke-regelmæssig offentlig lufttrafik og er altså ikke sammenfaldende med charter- eller pakkerejser, selv om de kan foregå med chartrede fly. Statistikken er baseret på data, som lufthavnene har indberettet til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på månedsbasis., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Luftfart, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53921

      Nyt

      NYT: Fremgang i både passagerer og gods i havnene

      Skibsfart (år) 2025

      12. maj 2026, Såvel passager- som godstrafikken gennem danske havne steg i 2025 i forhold til 2024. I alt gik 42,1 mio. passagerer gennem de 77 danske færgehavne i 2025, hvilket var en stigning på 2,4 pct. Godsmængderne i de 117 godshavne steg 1,4 pct. til 95,1 mio. ton gods. De 26 største godshavne, der håndterede over 1 mio. ton gods, stod for 86 pct. af den samlede godsmængde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib101, Ø-ruter vinder passagerer og genvejsruter taber passagerer, Færgeruterne til de danske øer uden broforbindelse (undtaget Bornholm) har fået flere passagerer efter et dyk i 2023 og havde 5,9 mio. passagerer i 2025. Det var en stigning på 8 pct. i forhold til 2024. , Landsdelsfærgerne, som forbinder forskellige dele af landet, havde en mindre fremgang på 1 pct. i 2025 ift. året før., Genvejsruterne, som giver en genvej over fx fjorde, hvor der også er alternative vejforbindelser over broer, har haft faldende passagertal over flere år og havde med 1,7 mio. passagerer i 2025 et fald på 4 pct. i 2025 ift. 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib31, Fortsat vækst i krydstogtspassagererne, 1,1 mio. krydstogtpassagerer besøgte Danmark i 2025. Dermed fortsætter væksten i krydstogtturismen i Danmark de senere år med en stigning på 5,4 pct. i forhold til 2024. Antallet af krydstogtskibe, der anløber danske havne er steget 16 pct. i 2025 ift. året før. De store krydstogtdestinationer er København, Aarhus, Skagen og Rønne, som samlet set står for over 98 pct. af passagererne, og København har alene 61 pct. af krydstogtpassagererne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib35, Passager- og færgefart i danske havne,  , 2021,  , 2022,  , 2023,  , 2024,  , 2025,  , Ændring, 2024-2025,  , 1.000 passagerer, pct., Passagerer i alt, 22, 326, 29, 946, 30, 104, 30, 177, 30, 770, 2,0, Udenrigsruter, 11, 143, 18, 827, 19, 184, 19, 246, 19, 459, 1,1, Indenrigsruter, 11, 183, 11, 119, 10, 920, 10, 931, 11, 311, 3,5, Anm: I tabellen opgøres passagerer for ruten, mens de i figuren øverst opgøres for havnen. For indenrigsruter betyder det, at passagertallet på en rute indgår dobbelt i figuren. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib31, og , skib32, Samlet godsomsætning efter vareart. 2025,  , Udlosset fra, Indladet til, I alt, Andel,  , Udland, Indland, Udland, Indland,  ,  ,  , 1.000 ton, pct., I alt, 46188, 13291, 27961, 7629, 95069, 100, Flydende bulk , 12288, 1371, 7018, 1715, 22392, 24, Fast bulk , 13776, 8132, 4477, 2470, 28855, 30, Stykgods, 20123, 3788, 16466, 3443, 43820, 46, Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib451, Skibsfart (år) 2025, 12. maj 2026 - Nr. 113, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. maj 2027, Alle udgivelser i serien: Skibsfart (år), Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Passager- og færgefart i danske havne, Skibsfarten på danske havne, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53922

      Nyt

      NYT: Sundhedsudgifterne steg med 4 pct. i 2025

      Udgifter til sundhed 2025

      27. april 2026, De samlede danske sundhedsudgifter udgjorde 293 mia. kr. i 2025. Dette er en stigning på 4 pct. eller 12 mia. kr. i forhold til 2024. Udgifter til , Behandling, udgør størstedelen af sundhedsudgifterne. , Behandling under indlæggelse, og , Ambulant behandling, stiger med hhv. 2 og 5 mia. kr., hvilket bringer de samlede udgifter til , Behandling, op på 172 mia. kr. i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sha1, Den største andel af sundhedsudgifterne kan henføres til hospitalerne, Næsten halvdelen af sundhedsudgifterne relaterer sig til , Hospitaler, . I 2025 kunne udgifter for 133 mia. kr. eller 45 pct. tilskrives somatiske, psykiske eller specialhospitaler. Den næststørste andel af udgifterne kan henføres til de ambulante aktører, hvor 75 mia. kr. eller 26 pct. henføres til. De , Ambulante aktører, består af praksissektoren, tandlæger, øvrige sundhedsklinikker, ambulante sundhedscentre samt sygepleje og personlig pleje i regi af hjemmeplejen. , Apotekere og detailhandlere, samt , Boligfaciliteter med langtidspleje, står hver for 12 pct. af sundhedsudgifterne. , Boligfaciliteter med langtidspleje, dækker bl.a. over sundhedsudgifter på plejehjem og botilbud., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sha1, Størstedelen af sundhedsudgifterne er finansieret af det offentlige, 83 pct. eller 243 mia. kr. af sundhedsudgifterne blev i 2025 finansieret af , Offentlige sundhedsordninger, , som bl.a. dækker udgifter til behandling på hospitaler, hos ambulante aktører og i langtidspleje. De resterende udgifter blev finansieret via , Husholdningernes egenbetaling, og , Frivillige sundhedsforsikringsordninger, . Husholdningerne betalte selv for 15 pct. af de samlede sundhedsudgifter i 2025, mens 3 pct. blev betalt via , Frivillige sundhedsforsikringsordninger, . Både , Husholdningernes egenbetaling, og de , Frivillige sundhedsforsikringsordninger, dækker udgifter til medicin samt tandlæge, men bl.a. også udgifter til behandling på øvrige sundhedsklinikker såsom psykologer, fysioterapeuter, kiropraktorer ol. Fordelingen mellem finansieringskilderne har ligget stabilt over længere tid., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sha1, Udgifter til sundhed 2025, 27. april 2026 - Nr. 102, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. april 2027, Alle udgivelser i serien: Udgifter til sundhed, Kontakt, Jonathan Hald-Andersen, , , tlf. 23 83 05 47, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken giver en sammenhængende beskrivelse af sundhedsydelser, sundhedsaktører samt finansiering af sundhed i Danmark. Statistikken gør det muligt at identificere, hvad der forbruges, hvor det forbruges samt hvem der har finansieret forbruget. Statistikken dækker både finansiering fra det offentlige, husholdningers egenbetaling samt betaling fra sundhedsforsikringer. Statistikken er baseret på en lang række kilder. De offentlige kilder består af statsregnskabet, kommunernes og regionernes regnskaber, mens kilder til husholdningernes egenbetaling stammer fra hhv. forbrugsundersøgelsen samt oplysninger fra sundhedsdatastyrelsen. De COVID-19-relaterede udgifter er indsamlet ved kontakt til regionerne samt data modtaget fra Sundhedsdatastyrelsen på udgifter til behandling af COVID-19 patienter og udskilles ikke længere fra 2023. Detaljeret information omkring det tilskudsberettigede salg af lægemidler og regionernes udgifter til medicintilskud offentliggøres af Sundhedsdatastyrelsen hvert kvartal og kan findes på , esundhed, . Se mere på , emnesiden Udgifter til sundhed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udgifter til sundhed (SHA), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54381

      Nyt

      NYT: Byerhvervenes værditilvækst steg 12 pct. i 2024

      Regnskabsstatistik for private byerhverv 2024

      22. maj 2026, De private byerhverv havde en værditilvækst på 1.628 mia. kr. i regnskabsåret 2024, hvilket var en stigning på 174 mia. kr. (12 pct.), sammenlignet med 2023. Værditilvæksten beregnes som omsætning og andre driftsindtægter fratrukket forbrug i produktionen, og fungerer derfor som indikator for værdiskabelsen i erhvervene. Stigningen i værditilvæksten skal ses i lyset af lavere omkostninger på vareforbruget, idet omsætningen i samme periode forblev næsten uændret. Med en stigning på 81 mia. kr. i 2024, steg værditilvæksten mest inden for , industri, branchen, mens , ejendomshandel og udlejning, og , transport, bidrog med hhv. 42 mia. og 21 mia. kr. til den samlede stigning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regn20, Regnskabsåret 2024 bød på flere investeringer, I 2024 lød nettoinvesteringerne på 355 mia. kr., hvilket var en stigning på 86 mia. kr. (32 pct.) sammenlignet med 2023., Immaterielle anlægsaktiver, og , forudbetalinger for materielle anlægsaktiver, var de største regnskabsposter under investeringstilgangen, hvor begge udgjorde omkring 134 mia, ., kr, ., Generelt var stigningen i nettoinvesteringerne drevet af , industrien, , som stod for knap 79 pct. af stigningen, hvilket i høj grad skyldes investeringer i medicinalindustrien. De to brancher , vidensservice, og , transport, bidrog også positivt til væksten i nettoinvesteringer med hhv. 14 mia. kr. og 5 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regn20, De store virksomheder beskæftiger hvert andet årsværk, I Danmark findes der knap 1.800 virksomheder med 100 ansatte eller derover i de private byerhverv, som dækkede 46 pct. af beskæftigelsen i 2024. Disse 1.800 virksomheder stod for næsten 74 pct. af de samlede nettoinvesteringer og 57 pct. af værditilvæksten. Samtidigt var der i 2024 næsten 226.000 små virksomheder med 0-9 ansatte. De små virksomheder stod for 23 pct. af den samlede beskæftigelse på ca. 1,5 mio. årsværk i byerhvervene og bidrog til nettoinvesteringer og værditilvækst med hhv. 48 mia. kr. (14 pct.) og 309 mia. kr. (19 pct.). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/regn20, Nettoinvesteringernes geografiske fordeling, På landsplan udgjorde nettoinvesteringerne ekskl. immaterielle anlægsaktiver 227 mia. kr., men der er stor forskel på, hvor meget der blev investeret i de enkelte kommuner. En virksomheds nettoinvestering kan lidt groft fordeles ud på kommuner, ud fra virksomhedens arbejdssteder. Arbejdsstedernes årsværk benyttes som vægte til at estimere, hvor stor en andel af virksomhedens nettoinvestering, der skal placeres i den pågældende arbejdsstedskommune. Hovedstads- og storbykommunerne repræsenterede en større andel af de samlede nettoinvesteringer i 2024, hvilket bl.a. kan tilskrives antallet af virksomheder og arbejdssteder i de større byer. Kommuner som Hillerød, Esbjerg, Fredericia og Kalundborg udgjorde også betydelige andele af de samlede nettoinvesteringer, hvilket bl.a. skal ses i lyset af store virksomheders tilstedeværelse, høj beskæftigelse og aktuelle byggeprojekter i regnskabsåret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regn80, Regnskabsstatistik for private byerhverv 2024, 22. maj 2026 - Nr. 126, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. april 2027, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for private byerhverv, Kontakt, Jeppe Strandgaard Herring, , , tlf. 24 44 43 06, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, For regnskabsåret 2022 blev der udsendt et spørgeskema til en stikprøve på ca. 9.000 firmaer inden for det private erhvervsliv, herunder til alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervs-registeret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Bemærk at statistikken kun omfatter markedsaktivitet, dvs. statistikken omfatter ikke firmaer inden for offentlig forvaltning og service mv. Beløbene opgøres i løbende priser.,  Værditilvækst (pct.) er værditilvækst i pct. af summen af omsætning og andre driftsindtægter. Bruttoavance er bruttofortjeneste i pct. af omsætning. Bruttofortjenesten beregnes som omsætning minus vareforbrug og køb af lønarbejde og underentrepriser. Soliditetsgraden er et udtryk for forholdet mellem egenkapitalen og aktivernes sum. Overskudsgraden er målt som ordinært resultat i pct. af driftsindtægter og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer. Egenkapitalens forrentning er målt som resultat efter selskabsskat i pct. af den gennemsnitlige egenkapi-tal i løbet af året og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54481

      Nyt

      NYT: Stigning i amerikansk ejede firmaer i Danmark

      Udenlandsk ejede firmaer 2024

      22. juli 2026, Der var 14.100 udenlandsk ejede firmaer i Danmark i 2024, og de udgjorde 3,5 pct. af det samlede antal firmaer i den markedsrettede sektor i Danmark. Fra 2023 til 2024 steg antallet af udenlandsk ejede firmaer i Danmark med 2 pct. Ud af alle udenlandsk ejede firmaer i Danmark har amerikansk ejede firmaer i Danmark oplevet en markant vækst fra 2019 til 2024. I 2019 var der 926 virksomheder, mens antallet var vokset til 1.231 i 2024. Det svarede til en stigning på 33 pct. Omsætningen i amerikansk ejede virksomheder voksede ligeledes betydeligt. Fra 145 mia. kr. i 2019 steg omsætningen til 210 mia. kr. i 2022, hvilket var det højeste niveau i perioden. I 2024 var omsætningen i disse firmaer 195 mia. kr., men lå fortsat 34 pct. over niveauet i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifatsf20, EU-ejede firmaer udgjorde over halvdelen af de udenlandsk ejede firmaer, I 2024 var EU-ejede firmaer i Danmark den største ejergruppe blandt de udenlandsk ejede firmaer målt på både antal firmaer, beskæftigelse og omsætning. Af alle de udenlandsk ejede firmaer havde 56 pct. en ejer fra et andet EU-land. Disse firmaer stod for 58 pct. af de ansatte og 51 pct. af den samlede omsætning. Blandt de 7.900 EU-ejede firmaer i Danmark var 2.800 kontrolleret fra Sverige, svarende til 35 pct. af ejerskab fra EU-lande., Størst andel af medarbejdere inden for handel og transport, Andelen af medarbejdere, der var ansat i udenlandsk ejede firmaer i Danmark, var med 35 pct. størst inden for branchegruppen , handel og transport, . Derefter fulgte , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, med 26 pct. , Ejendomshandel og udlejning, var med 1 pct. branchegruppen med den laveste andel medarbejdere ansat. På tværs af alle branchegrupper var 24 pct. af lønmodtagerne i den markedsrettede sektor i Danmark ansat i et udenlandsk ejet firma., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifatsf10, Stor del af erhvervslivets omsætning i udenlandsk ejede firmaer, Omsætningen i de udenlandsk ejede firmaer var i 2024 på 1.413 mia. kr., svarende til 25 pct. af den samlede omsætning i den markedsrettede sektor i Danmark (ekskl. finansielle firmaer). Med blot 24 pct. af fuldtidsansatte i udenlandsk ejede firmaer, var omsætningen pr. fuldtidsansat gennemsnitligt højere i udenlandsk ejede firmaer, end i dansk ejede firmaer, som samlet stod for 76 pct. af fuldtidsansatte og 75 pct. af omsætningen. Udenlandsk ejede firmaer var i 2024 med 28 fuldtidsansatte pr. firma også markant større end dansk ejede firmaer, hvor der gennemsnitligt var tre fuldtidsansatte pr. firma., Firmaer, fuldtidsansatte og omsætning i den markedsrettede sektor. Fordelt på dansk og udenlandsk ejerskab,  , I alt, Dansk ejerskab, Udenlandsk ejerskab,  , 2022, 2023, 2024, 2022, 2023, 2024, 2022, 2023, 2024,  , mia. kr., Omsætning, 1, 6, 404, 5, 675, 5, 713, 4, 984, 4, 281, 4, 300, 1, 421, 1, 394, 1, 413,  , tusinde, Fuldtidsansatte, 1, 616, 1, 637, 1, 655, 1, 266, 1, 262, 1, 266, 350, 375, 390,  , antal, Firmaer, 407, 653, 410, 163, 405, 030, 395, 088, 396, 322, 390, 909, 12, 565, 13, 841, 14, 121, Fuldtidsansatte,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , pr. firma, 4, 4, 4, 3, 3, 3, 28, 27, 28,  , pct., Omsætning, 1, 100,0, 100,0, 100,0, 77,8, 75,4, 75,3, 22,2, 24,6, 24,7, Fuldtidsansatte, 100,0, 100,0, 100,0, 78,3, 77,1, 76,5, 21,7, 22,9, 23,6, Antal firmaer, 100,0, 100,0, 100,0, 96,9, 96,6, 96,5, 3,1, 3,4, 3,5, 1, Omsætningen omfatter ikke pengeinstitutter og finansieringsvirksomhed, foreninger mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifatsf10, Udenlandsk ejede firmaer 2024, 22. juli 2026 - Nr. 196, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. juli 2027, Alle udgivelser i serien: Udenlandsk ejede firmaer, Kontakt, Alina Grecu, , , tlf. 30 55 18 24, Kilder og metode, På basis af oplysninger fra Nationalbanken, private datakilder og firmaernes officielle regnskaber dannes populationen af udenlandsk ejede firmaer. Oplysninger om firmaernes branche og størrelse er hentet fra den generelle firmastatistik. De udenlandsk ejede firmaer omfatter dem, det har været muligt at finde vha. ovennævnte kilder og det vurderes til at udgøre langt hovedparten. I forbindelse med offentliggørelse af nye tal kan der forekomme revisioner i tidligere offentliggjorte tal. , I statistikken er fastlæggelsen af et firmas ejerskab knyttet til den ultimative ejer, der har kontrol over firmaet, dvs. har mulighed for at fastlægge et firmas generelle strategi ved om nødvendigt at vælge en bestyrelse. Som hovedregel fortolkes den kontrollerende enhed som den ultimative ejer, der direkte eller indirekte besidder mere end 50 pct. af egenkapitalen eller aktionærenes stemmerettigheder. Ultimativ ejer skal forstås i relation til den direkte ejer, idet et firma umiddelbart kan være ejet (direkte) fra et land, selvom det i sidste ende (ultimativt) er ejet fra et andet land. Fx vil et firma i Danmark, der i første omgang er ejet fra fx Luxembourg, men som i sidste ende er ejet med kontrol fra Sverige, indgå i statistikken som et svensk firma. Tilsvarende vil et firma ejet direkte fra Luxembourg indgå som et dansk firma, hvis den ultimative ejer med kontrol er placeret i Danmark., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udenlandsk ejede firmaer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54630

      Nyt

      NYT: Flest unge flyttede hjemmefra til en ny kommune

      Flytninger 2024

      26. juni 2025, I løbet af 2024 var der i alt 83.748 flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede hjemmefra. I 2007 var det tilsvarende tal på 84.556 flytninger. I 2007 var der stort set lige mange 15-29-årige, som flyttede hjemmefra inden for kommunen som til en ny kommune. Det så anderledes ud i 2024, hvor der var færre end i 2007, som flyttede hjemmefra inden for kommunen og flere som flyttede til en ny kommune. I 2024 var der således 32.806 flytninger, hvor 15-29-årige flyttede hjemmefra inden for kommunen, svarende til et fald på 22 pct. i forhold til 2007, mens der tilsvarende var 50.942 flytninger til en ny kommune, hvilket svarer til en stigning på 20 pct. i forhold til 2007. Sidstnævnte antal har de seneste tre år ligget stabilt på omkring 50.000-51.000 flytninger blandt unge til en ny kommune, efter at antallet toppede i 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyung1, Siden 2007 er flest unge flyttet hjemmefra i 2020, Selvom antal flytninger, hvor 15-29-årige flyttede hjemmefra er faldet fra 84.556 flytninger i 2007 til 83.748 i 2024, svarende til et lille fald på 1 pct., så toppede antallet af denne flyttetype i 2020. Således var 2020 det år siden 2007, hvor flest unge flyttede hjemmefra. I 2020 var der 101.415 flytninger af denne flyttetype., Flest flytninger blandt unge mellem adresser, hvor forældre ikke bor, I løbet af 2024 var der 352.639 flytninger i alt blandt de 15-29-årige. Heraf udgjorde de førnævnte 83.748 flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede hjemmefra, 24 pct. I forhold til fordelingen efter flyttetype blandt de 15-29-årige i 2024, så udgjorde flyttetypen , øvrige flytninger, med 58 pct. den største andel. Øvrige flytninger omfatter personer som flyttede mellem adresser, hvor ingen af personens forældre boede. Derudover udgjorde flytninger til forældre 10 pct. af alle flytninger i 2024 blandt de 15-29-årige, mens flytninger, hvor unge flyttede med eller mellem forældre udgjorde 9 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyung1, Store kommunale forskelle i unges flyttemønstre, Mens andelen af flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede hjemmefra for hele landet udgjorde 24 pct. af samtlige flytninger i 2024 i denne aldersgruppe, så var der store forskelle mellem kommuner. Fem kommuner havde i 2024 andele på 15 pct. eller derunder. Disse kommuner var København (9 pct.), Aarhus (11 pct.), Frederiksberg (13 pct.) samt Aalborg og Odense (begge 15 pct.). Omvendt var der fire kommuner, som havde andele på mindst 50 pct. Disse kommuner var Fanø (54 pct.), Dragør (52 pct.), Allerød (51 pct.) og Læsø (50 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyung1, Flytninger 2024, 26. juni 2025 - Nr. 198, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Flytninger, Kontakt, Lars Peter Smed Christensen, , , tlf. 20 42 35 51, Kilder og metode, Den 26. juni 2025 er der offentliggjort seks nye tabeller om unges flytninger, som alle starter i 2007, da det er første år efter den seneste kommunalreform. Alle tabeller indeholder variablen flyttetype, således at man for de 15-29-årige kan se om flytningen enten vedrører flytninger fra forældre, flytninger til forældre, flytninger med/mellem forældre eller øvrige flytninger. Flyttetypen flyttet fra forældre omfatter flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede fra en adresse, hvor mindst én forælder boede til en ny adresse, hvor ingen af personens forældre boede. Dette kan ses som et udtryk for antallet af flytninger, hvor unge flyttede hjemmefra. Se alle statistikbanktabeller vedr. flytninger i Danmark i , Statistikbanken, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/55725

      Nyt

      NYT: Serviceerhvervenes produktion faldt på grund af transport

      Serviceerhvervenes produktion og omsætning 1. kvt. 2026

      Serviceerhvervenes Produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, - 6,7 % , 4. kvt. 2025 til 1. kvt. 2026, Se tabel, 29. juni 2026, I første kvt. 2026 faldt produktionen i servicebrancherne med 6,7 pct., når man sammenligner med 4. kvt. 2025. Branchegruppen , transport, bidrog med et fald på 14,4 pct. til den samlede tilbagegang, og det var især virksomheder inden for søtransport, der trak produktionsindekset ned. Serviceindekset ekskl. transport faldt med 2,1 pct. Eneste branchegruppe der oplevede en fremgang, var , hoteller og restauranter, med en fremgang på 0,6 pct. Tallene er korrigeret for effekten af sæsonudsving og antallet af handelsdage., Kilde: , www.statistikbanken.dk/spop2k, Transport vejer tungt i den danske serviceproduktion, Produktionen inden for , transport, faldt 14,4 pct. fra 1. kvt. 2025 til 1. kvt. 2026, hvor branchens produktionsindeks var 106. Dermed var produktionen i branchen 1,06 gange større end gennemsnittet for kvartalerne i basisåret 2021. Branchens vægt i det samlede produktionsindeks er 36 pct., hvilket betyder, at branchen , transport, i basisåret 2021 målt på værditilvækst udgjorde 36 pct. af serviceerhvervene i alt. Det samlede produktionsindeks for serviceerhvervene beregnes som et vægtet gennemsnit af de enkelte branchers produktionsindeks., Fald i omsætningen i 1. kvartal 2026, Omsætningsindekset for serviceerhverv faldt 0,2 pct. i 1. kvt. 2026. Hvis man sammenligner kvartalet med samme kvartal året før, ses et fald i omsætningsindekset på 1,2 pct. , Revisioner, Revisionerne for 4. kvt. for 2025 medførte en nedjustering af udviklingen i produktionsindekset fra 1,7 pct. til 0,8 pct. og for omsætningsindekset en nedjustering af udviklingen fra 1,3 pct. til 0,9 pct. Revisionerne er primært i , Rejsebureauer, rengøring mv., og skyldes nye oplysninger fra firmaerne. Den tekniske forklaring bag nedjusteringen er, at det kun er omsætningsindekset, der bliver revideret. Ved første offentliggørelse af 4. kvt. 2025 var o, msætningsindekset , 119 og 3. kvt. var 117. Med denne offentliggørelse opjusteres indekset for 4. kvt. til 120 og 3. kvt. opjusteres til 119. Afstanden mellem de to kvartalers indeks er med denne offentliggørelse blevet mindre og udviklingen nedjusteres.        , Serviceerhvervenes produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. 1. kvartal 2026,  , Kvartalsvækst, Årsvækst,  , 1. kvartal 2026, 1. kvartal 2026,  , ændring i pct. , Produktionsindeks for serviceerhvervene, 1, -6,7, -2,8, Omsætningsindeks for serviceerhvervene, 2, -0,2, -1,2, 1, Faste priser., 2, Løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/spoo1k, og , www.statistikbanken.dk/spop2k, Serviceerhvervenes produktion, sæsonkorrigeret. 1. kvartal 2026,  ,  ,  , Kvartalsvækst, Årsvækst,  ,  , Vægt, 1, 1. kvartal 2026, 1. kvartal 2026,  ,  ,  , ændring i pct., Serviceerhvervene,  , 100, -6,7, -2,8, Transport,  , 36, -14,4, -7,2, Serviceerhvervene ekskl. transport,  , 64, -2,1, -0,3, Hoteller og restauranter,  , 4, 0,6, 2,5, Information og kommunikation,  , 18, -4,2, -4,6, Ejendomshandel og udlejning,  , 10, -1,4, 4,0, Vidensservice ,  , 19, -0,2, -1,9, Rejsebureauer, rengøring mv.,  , 12, -3,2, 5,8, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i servicebrancherne i 2021., Serviceerhvervenes Produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, - 6,7 % , 4. kvt. 2025 til 1. kvt. 2026, Se tabel, Serviceerhvervenes produktion og omsætning 1. kvt. 2026, 29. juni 2026 - Nr. 174, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. september 2026, Alle udgivelser i serien: Serviceerhvervenes produktion og omsætning, Kontakt, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Kilder og metode, Kvartalsindeksene er simple gennemsnit over de tre måneder, der indgår i kvartalet. Metoden til at danne indeks på måneder er beskrevet i statistikdomumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Serviceerhvervenes produktion og omsætning, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/55981

      Nyt

      NYT: Offentlige udgifter budgetteret til 1.103 mia. i 2016

      Budgetter for offentlig forvaltning og service (september-version) 2016

      15. oktober 2015, De samlede offentlige udgifter er budgetteret til 1.103 mia. kr. i 2016. Af de samlede udgifter er 44 pct. til , social beskyttelse, , som dermed er det største udgiftsområde. , Sundhedsvæsenet, står for det næststørste udgiftsområde med 16 pct. af udgifterne. , Undervisning, og , generelle offentlige tjenester, er på en delt tredjeplads med 13 pct. af udgifterne hver. Generelle offentlige tjenester indeholder bl.a renteudgifter, udgifter til domstole og økonomisk bistand til udlandet. De resterende 14 pct. af udgifterne er fordelt på en række mindre områder., Forslag til finanslov 2016 bearbejdet efter internationale retningslinjer, De offentlige budgetter for 2016 er her opgjort på nationalregnskabsform, dvs. bearbejdet efter de internationale retningslinjer for offentlige finanser. Opgørelsen tager udgangspunkt i forslag til finansloven for 2016 og i den indgåede kommuneaftale. , Offentligt underskud på 55,2 mia. kr. i 2016, Der er budgetteret med et underskud på 55,2 mia. kr. i løbende priser i 2016. Sidste år blev der i forbindelse med forslag til finansloven for 2015 budgetteret med et underskud på 59,9 mia. kr. , Offentligt forbrug budgetteret til 531,2 mia. kr., Det offentlige forbrug er budgetteret til 531,2 mia. kr. i 2016 i løbende priser. , Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service,  ,  , 2016*, 1,  ,  , mio. kr., 1., Driftsudgifter, 1, 026, 862, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdninger, 360, 363, 2., Kapitaludgifter, 76, 068, 2.1, Kapitalakkumulation, 70, 094, 2.2, Kapitaloverførsler, 5, 974, A., Udgifter i alt, 1, 102, 930, 3., Driftsindtægter, 1, 045, 741, 3.1, Salg af varer og tjenester, 53, 366, 3.2, Egenproduktion overført til investeringer, 18, 577, 3.3, Erhvervs- og formueindtægter, 24, 094, 3.4, Løbende skatter, 911, 726, 3.5, Bidrag til sociale sikringsordninger, 19, 232, 3.6, Andre løbende overførsler, 18, 745, 4., Kapitalindtægter, 2, 015, B., Indtægter i alt, 1, 047, 756, C., Driftsoverskud (3-1) (bruttoopsparing), 18, 879, D., Drifts- og kapitaloverskud (B-A),  ,  , (fordringserhvervelse, netto), -55, 174, * Foreløbige tal., 1, Tal udarbejdet på basis af budgetdokumenter., Forbrugsudgift for offentlig forvaltning og service,  ,  , 2016*, 1,  ,  , mio. kr., 1., Aflønning af ansatte, 330, 861, 2., Forbrug af fast realkapital, 59, 351, 3., Forbrug i produktionen , 186, 522, 4., Andre produktionsskatter, 3, 303, 5., Andre produktionssubsidier, -5, 884, 6., Produktion (1+2+3+4+5), 574, 153, 7., Sociale ydelser i naturalier, 29, 017, 8., Salg af varer og tjenester, -53, 366, 9., Egenproduktion overført til investering, -18, 577, 10., Forbrugsudgift (6+7+8+9), 531, 226, * Foreløbige tal., 1, Tal udarbejdet på basis af budgetdokumenter., Budgetter for offentlig forvaltning og service (september-version) 2016, 15. oktober 2015 - Nr. 492, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Budgetter for offentlig forvaltning og service (september-version), Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de tilgrundliggende regnskabs- og budgetdokumenter foreligger nationalregnskabskodet på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer på almindelige servicevilkår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Budgetter for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/20049

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation