18. juni 2025, I 2024 modtog kommunerne i alt 182.600 underretninger om bekymring for et barn eller en ungs trivsel og udvikling. Det er en stigning på 7 pct. sammenlignet med året før, hvor antallet lå på 170.500. De 182.600 underretninger handlede om 98.300 forskellige børn og unge. Det svarer til en stigning på 6 pct. i forhold til 2023, hvor tallet var 92.500. Siden afslutningen på COVID-19 har der været stigning i antallet af underretninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und1, og , und2, Ved hvert tredje barn er der indgivet flere underretninger, For ca. to ud af tre børn (63 pct.), som kommunerne modtog underretninger om, blev der indgivet én enkelt underretning. For de resterende 37 pct. blev der indgivet to eller flere underretninger i løbet af året. Antallet af børn og unge, for hvem der blev modtaget mere end én underretning om, steg fra 34.300 i 2023 til 36.600 i 2024, svarende til 7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und2, Flere underretninger om unge piger end unge drenge i 2024, I 2024 modtog myndighederne underretninger om 49.700 drenge og 45.900 piger. Blandt pigerne var lidt under halvdelen (46 pct.), svarende til 21.000, i alderen 13 til 18 år, mens resten af pigerne, der blev underrettet om, var i alderen 0-12 år. Hos drengene fylder andelen af de 13-18 årige lidt mindre, idet 18.900, svarende til 38 pct., var i den aldersgruppe, mens 30.800 af de drenge, der blev underrettet om, var 0-12 år., Antal børn mellem 0-18 år, som kommunen har modtaget underretning om, fordelt på alder og køn, , 2023, 2024, , antal, I alt, 89, 909, 95, 567, Børn 0-12 år, 52, 031, 55, 847, Unge 13-18 år, 37, 878, 39, 720, , , , Drenge i alt, 46, 557, 49, 700, 0-12 år, 28, 707, 30, 802, 13-18 år, 17, 850, 18, 898, , , , Piger i alt , 43, 352, 45, 867, 0-12 år, 23, 324, 25, 045, 13-18 år, 20, 028, 20, 822, Anm.: I alt er eksklusive ufødte børn og øvrige børn, hvor køn og/eller alder ikke er oplyst., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und2, Skoler og sundhedsvæsenet underretter mest, Hovedparten af de underretninger, kommunerne modtog i 2024, stammede fra skoler el. andre uddannelsessteder og sundhedsvæsenet. Tilsammen udgjorde disse to sektorer 43 pct. af alle underretninger registreret i løbet af året. De største procentvise stigninger ses også blandt disse underettere. Antallet af underretninger fra skoler og uddannelsesinstitutioner steg fra 35.300 i 2023 til 38.900 i 2024 svarende til en stigning på 10 pct. Tilsvarende steg antallet af underretninger fra sundhedsvæsenet fra 34.500 i 2023 til 39.000 i 2024, hvilket udgør en stigning på 13 pct. sammenlignet med året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und1, Underretninger om børn og unge 2024, 18. juni 2025 - Nr. 183, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2026, Alle udgivelser i serien: Underretninger om børn og unge, Kontakt, Marko Malic, , , tlf. 51 70 56 95, Kilder og metode, En underretning er det skriftlige dokument, som en borger sender til kommunen, og som omhandler borgerens bekymring omkring et barn 0-17 år eller et ufødt barns trivsel eller udvikling. Statistikken omfatter data for 2015-2021 fra landets kommuner, der har indsendt og godkendt data om underretninger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Underretninger om udsatte børn og unge, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51276

Nyt

NYT: Flere visteres til hjemmehjælp, men til færre timer

Service til ældre 2024

17. juni 2025, Ændret 26. juni 2025 kl. 08:20, Data vedr. vedligeholdelsestræning og genoptræning er opdateret grundet fejl i opregningerne. Rettelserne er markeret med rødt og kan findes i sidste afsnit samt sidste figur., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Antallet af borgere visiteret til hjemmehjælp i eget hjem er steget fra 157.500 i 2023 til 160.200 i 2024. Det svarer til en stigning på 1,7 pct. fra 2023 til 2024. I 2024 var det primært ydelsestypen praktisk hjælp som fx rengøring og madservice, der blev visiteret til. I samme periode steg det samlede antal visiterede hjemmehjælpstimer i gennemsnit pr. måned fra 470.00 i 2023 til 480.400 i 2024, hvilket svarer til en stigning på 2,2 pct. Over de sidste ti år fra 2014 til 2024 er antallet af timer visiteret til hjemmehjælp i eget hjem generelt faldet, mens antallet af modtagere er steget. Det betyder bl.a., at hvor hjemmehjælpsmodtagere i eget hjem i 2014 i gennemsnit blev visiteret til 3,7 timers hjemmehjælp om ugen, så blev de i 2024 visiteret til 3,0 timers hjemmehjælp om ugen. Det er et fald på 23,3 pct. for den gennemsnitlige visiterede hjemmehjælp pr. modtager i eget hjem fra 2014 til 2024, svarende til 42 minutters mindre hjemmehjælp om ugen over en tiårig periode., Geografisk variation mellem kommunerne, Andelen af befolkningen, der modtog hjemmehjælp i eget hjem, er i 2024 2,7 pct. I 2023 var dette 2,6 pct. Den største andel af borgere, der i 2024 modtog hjemmehjælp i eget hjem, var 67 år og derover. Ud af de 160.200 personer, der modtog hjemmehjælp, var 129.600 personer på 67 år og derover. Andelen af personer visiteret til hjemmehjælp i eget hjem i denne aldersgruppe var 11,6 pct. af befolkningen (11,7 pct. i 2023). Ses der på kommuneniveau, varierede andelen af personer på 67 år og derover, som i 2024 var visiteret til hjemmehjælp i eget hjem, mellem 7,5 og 17,9 pct. af kommunernes indbyggere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aed06, og , folk1a, Fald i modtagere af genoptræning og vedligeholdelsestræning, I 2024 modtog 2, 6, ., 1, 00 borgere i gennemsnit pr. måned kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter serviceloven. Genoptræning efter servicelovens § 86 stk.1 har til formål at afhjælpe fysisk funktionsnedsættelse efter sygdom, der ikke behandles efter ophold på et sygehus. Til sammenligning har vedligeholdelsestræning efter servicelovens § 86 stk.2 til formål at vedligeholde borgerens fysiske og psykiske færdigheder, hvor disse har været nedsat. Størstedelen (5, 0, ,, 3, pct.) af de visiterede borgere modtog i 2024 vedligeholdelsestræning (13.100 personer). Dertil modtog 4, 5,2, pct. (11., 8, 00 personer) genoptræning og 4,, 5, pct. modtog både genoptræning og vedligeholdelsestræning, svarende til 1.200 personer. I perioden 2022 til 2024 ses det, at antallet af personer, der modtog genoptræning, vedligeholdelsestræning eller begge, var faldet fra 26.500 personer i 2022 til 2, 6, ., 1, 00 personer i 2024, svarende til et fald på , 0,7, pct. I alle tre år ses det, at personer i aldersgruppen 80 år og derover oftest blev visiteret til vedligeholdelsestræning, genoptræning eller begge, hhv. 13.900 personer i 2022, 14.100 i 2023 og 13.700 i 2024. For alle tre år er det gældende, at aldersgruppen 67-79 år blev næstmest visiteret til genoptræning, vedligeholdelsestræning eller begge, og at personer under 67 år blev mindst visiteret til genoptræning, vedligeholdelsestræning eller begge., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aed08, Service til ældre 2024, 17. juni 2025 - Nr. 180, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. maj 2027, Alle udgivelser i serien: Service til ældre, Kontakt, Marie Borring Klitgaard, , , tlf. 21 55 83 71, Kilder og metode, I opgørelserne indgår der tal fra alle 98 kommuner, hvor kommunerne har godkendt deres indberetning om visiteret hjemmehjælp. Alle befolkningstal i artiklen er for ultimo det pågældende år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sociale ydelser til ældre, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51286

Nyt

NYT: Byggeomkostningerne steg med 0,5 pct. i 1. kvartal

Byggeomkostningsindeks for boliger 1. kvt. 2026

8. juni 2026, Omkostninger ved boligbyggeri steg overordnet set med 0,5 pct. i første kvartal 2026 i forhold til fjerde kvartal 2025. Omkostningerne til materialer steg med 0,7 pct., mens arbejdsomkostningerne voksede med 0,1 pct. Det samlede byggeomkostningsindeks er sammensat af delindeks for hhv. enfamiliehuse og etageboliger. Byggeomkostningerne for enfamiliehuse voksede i samme periode med 1,0 pct. på baggrund af en stigning i materialeomkostninger på 1,7 pct. og en stigning i arbejdsomkostninger på 0,1 pct. Derimod faldt omkostningerne ved etagebyggeri med 0,3 pct. grundet et fald materialeomkostninger på 0,6 pct., samt en mindre stigning i arbejdsomkostninger på 0,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg43, Omkostningerne steg i de fleste brancher, Første kvartal 2026 bød på lave omkostningsstigninger i det fleste faggrupper. De største stigninger fandt sted i jord- og betonarbejdet og el-arbejdet, som steg med hhv. 2,3 og 2,1 pct., drevet af stigninger i materialeomkostninger på hhv. 3,3 og 2,5 pct., Omvendt faldt omkostninger ved betonelementarbejdet med 1,3 pct., hvilket skyldtes et fald i materialeomkostninger på 1,8 pct. Forskellen mellem jord- og betonarbejdet og betonelementarbejdet forklarer delvist spændet mellem udviklingerne for enfamiliehuse og etageboliger, idét jord- og betonarbejdet vejer tungere i indekset for enfamiliehuse end for etageboliger, mens det omvendte er tilfældet for betonelementarbejdet., I samme periode var udviklingen af arbejdsomkostninger mindre udtalt og varierede mellem en stigning på 0,8 pct. i el-arbejdet til et fald på 0,4 pct. i murerarbejdet., Årlig stigning på 1,6 pct., Fra første kvartal 2025 til første kvartal 2026 steg de samlede byggeomkostninger med 1,6 pct. Materialeomkostningerne voksede med 0,8 pct., mens arbejdsomkostningerne steg med 3,1 pct. Den årlige udvikling i materialeomkostninger kan sammenlignes med den generelle prisudvikling for varer i første omsætningsled (business-to-business), som ifølge Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, (, www.statistikbanken.dk/pris1121, ) faldt med 1,5 pct. i samme periode. Udviklingen af materialeomkostninger ved boligbyggeri var altså for perioden 4,6 procentpoint højere end den generelle prisudvikling for varer., Byggeomkostningsindeks for boliger i alt, enfamiliehuse og etageboliger, , , 2025, 2026, Ændring, 4. kvt. 2025, Ændring, 1. kvt. 2025, , Vægte, 1, 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., - 1. kvt. 2026, - 1. kvt. 2026, , , Indeks, 2021 = 100, pct., Byggeomkostningsindeks for boliger i alt, 1, 000, 118,0, 119,5, 119,1, 119,3, 119,9, 0,5, 1,6, Materialer, 662, 121,6, 122,2, 121,7, 121,8, 122,6, 0,7, 0,8, Arbejdsomkostninger, 338, 109,3, 112,2, 112,0, 112,6, 112,7, 0,1, 3,1, Jord- og betonarbejde , 116, 121,4, 122,4, 121,0, 119,5, 122,3, 2,3, 0,7, Materialer, 80, 127,1, 127,3, 124,9, 122,5, 126,5, 3,3, -0,5, Arbejdsomkostninger, 37, 109,5, 112,0, 112,4, 112,5, 113,1, 0,5, 3,3, Betonelementarbejde, 183, 114,4, 116,6, 117,3, 119,0, 117,5, -1,3, 2,7, Materialer, 142, 114,7, 116,9, 117,7, 119,9, 117,7, -1,8, 2,6, Arbejdsomkostninger, 41, 109,6, 111,7, 111,9, 112,0, 112,7, 0,6, 2,8, Murerarbejde, 149, 118,7, 120,7, 120,8, 121,1, 121,3, 0,2, 2,2, Materialer, 67, 124,8, 124,8, 125,3, 125,4, 126,3, 0,7, 1,2, Arbejdsomkostninger, 82, 108,4, 111,8, 111,5, 112,1, 111,6, -0,4, 3,0, Tømrer- og snedkerarbejde, 301, 120,9, 121,9, 120,8, 121,0, 121,9, 0,7, 0,8, Materialer, 209, 125,8, 125,8, 124,6, 124,3, 125,7, 1,1, -0,1, Arbejdsomkostninger, 92, 109,2, 112,3, 111,4, 112,6, 112,4, -0,2, 2,9, Malerarbejde, 57, 107,5, 109,4, 109,0, 109,2, 109,6, 0,4, 2,0, Materialer, 20, 104,9, 105,3, 105,5, 105,8, 106,3, 0,5, 1,3, Arbejdsomkostninger, 37, 107,6, 110,3, 109,6, 109,7, 110,0, 0,3, 2,2, VVS-arbejde, 112, 114,9, 116,0, 116,5, 116,3, 116,5, 0,2, 1,4, Materialer, 81, 115,8, 116,4, 116,5, 115,6, 116,0, 0,3, 0,2, Arbejdsomkostninger, 30, 111,9, 114,4, 115,8, 117,2, 117,0, -0,2, 4,6, El-arbejde, 81, 122,7, 123,8, 123,1, 123,6, 126,2, 2,1, 2,9, Materialer, 63, 127,4, 127,7, 126,4, 127,4, 130,6, 2,5, 2,5, Arbejdsomkostninger, 18, 111,0, 114,7, 115,7, 114,9, 115,8, 0,8, 4,3, Byggeomkostningsindeks for enfamiliehuse, 1, 000, 119,4, 120,9, 120,2, 120,2, 121,4, 1,0, 1,7, Materialer, 617, 123,5, 124,0, 122,9, 122,4, 124,5, 1,7, 0,8, Arbejdsomkostninger, 383, 109,3, 112,2, 112,1, 112,6, 112,7, 0,1, 3,1, Byggeomkostningsindeks for etageboliger, 1, 000, 115,7, 117,0, 117,1, 117,8, 117,4, -0,3, 1,5, Materialer, 726, 119,5, 120,3, 120,4, 121,3, 120,6, -0,6, 0,9, Arbejdsomkostninger, 274, 109,2, 112,1, 112,0, 112,5, 112,6, 0,1, 3,1, 1, De listede vægte er gældende fra og med 1. kvt. 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg43, Byggeomkostningsindeks for boliger 1. kvt. 2026, 8. juni 2026 - Nr. 144, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. september 2026, Alle udgivelser i serien: Byggeomkostningsindeks for boliger, Kontakt, Peter Fink-Jensen, , , tlf. 21 34 76 92, Kilder og metode, Byggeomkostningsindekset belyser udviklingen i omkostningerne ved at bygge en bolig og anvendes bl.a. til at prisregulere byggekontrakter., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Byggeomkostningsindeks for boliger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51576

Nyt

NYT: Prisstigninger på boligmarkedet i 1. kvartal 2026

Ejendomssalg (kvt.) 1. kvt. 2026

29. juni 2026, De sæsonkorrigerede tal viser, at priserne på ejerlejligheder på landsplan steg med 4,8 pct. i første kvartal 2026 sammenlignet med kvartalet før. Priserne på sommerhuse steg med 3,8 pct., mens enfamiliehuse blev 1,5 pct. dyrere. Set i forhold til 2022, hvor indeksniveauet er sat til 100, er ejerlejligheder steget mest i pris med 23,8 pct., efterfulgt af sommerhuse med 14,8 pct. og enfamiliehuse med 12,0 pct. på baggrund af de sæsonkorrigerede opgørelser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej56, og , ej121, Enfamiliehuspriserne steg mest i Hovedstaden, Selvom priserne på enfamiliehuse er steget i hele landet fra første kvartal 2025 til første kvartal 2026, er der markante geografiske forskelle i udviklingen. Hovedstaden skiller sig ud med en prisstigning på 10,9 pct. På Sjælland er priserne steget med 7,0 pct., mens de øvrige regioner har haft mere moderate stigninger på omkring 5 pct., Ejerlejlighedspriserne steg mest i Hovedstaden, Fra første kvartal 2025 til første kvartal 2026 steg priserne på ejerlejligheder i fire ud af fem regioner. Syddanmark var den eneste region, hvor priserne stort set var uændrede, med et mindre fald på 0,1 pct. Hovedstaden havde den største prisudvikling med en stigning på 19,2 pct., efterfulgt af Midtjylland med 14,5 pct. og Sjælland med 10,6 pct. I Nordjylland var prisstigningen mere moderat på 1,0 pct. i samme periode., Størst prisstigning på sommerhuse på Sjælland - fald i Nordjylland, Sommerhuspriserne udviklede sig forskelligt på tværs af regionerne fra første kvartal 2025 til første kvartal 2026. Den største prisstigning blev registreret på Sjælland med 11,3 pct. Herefter fulgte Hovedstaden, Midtjylland og Syddanmark med stigninger på henholdsvis 10,4 pct., 9,1 pct. og 9,0 pct. Nordjylland var den eneste region, hvor sommerhuspriserne faldt, med et fald på 1,0 pct. i perioden. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej56, Færre handler med enfamiliehuse i hele landet, Antallet af handler med enfamiliehuse er faldet i alle landets regioner fra 1. kvartal 2025 til 1. kvartal 2026. Det største fald ses i Region Hovedstaden, hvor antallet af handler er reduceret med 12,0 pct., efterfulgt af Region Sjælland med et fald på 6,3 pct. I resten af landet blev der i 1. kvartal 2026 handlet ca. 4 pct. færre enfamiliehuse end i samme kvartal året før. , Samlet set viser udviklingen en bred nedgang i handelsaktiviteten for enfamiliehuse på tværs af landets regioner fra 1. kvartal 2025 til 1. kvartal 2026., Udviklingen i handler med ejerlejligheder varierede på tværs af regioner, Antallet af handler med ejerlejligheder udviklede sig mere forskelligt på tværs af landets regioner fra 1. kvartal 2025 til 1. kvartal 2026. Region Syddanmark oplevede den største stigning, hvor antallet af handler steg med 22,1 pct. efterfulgt af Region Sjælland og Region Midtjylland med mere moderate stigninger på henholdsvis 5,6 pct. og 4,2 pct. I Region Nordjylland faldt antallet af handler med ejerlejligheder svagt med 1,1 pct., mens Region Hovedstaden oplevede den største tilbagegang med et fald på 10,5 pct. , Samlet set var udviklingen mere blandet for ejerlejligheder end for enfamiliehuse, hvor nogle regioner oplevede stigende handelsaktivitet, mens andre fortsat havde et fald i antallet af handler., Sommerhushandler steg i flere regioner, Antallet af handler med sommerhuse udviklede sig forskelligt på tværs af landets regioner fra 1. kvartal 2025 til 1. kvartal 2026. Region Sjælland oplevede den største stigning, hvor antallet af handler steg med 12,3 pct., efterfulgt af Region Nordjylland og Region Midtjylland med mere moderate stigninger på henholdsvis 5,2 pct. og 2,1 pct. I Region Hovedstaden og Region Syddanmark faldt antallet af handler med sommerhuse svagt med henholdsvis 1,1 pct. og 1,7 pct. , Samlet set var udviklingen på sommerhusmarkedet mere stabil end for enfamiliehuse, men med regionale forskelle, hvor flere områder fortsat oplevede en stigende handelsaktivitet, mens andre havde en mindre tilbagegang. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejen77, Markant prisstigning for ejerlejligheder i København siden 2024, Ejerlejligheder har siden 2022 haft den mest markante prisudvikling, især fra 2024 og frem. I 1. kvartal 2026 ligger prisindekset for ejerlejligheder på 135,7, mens indeksene for andelsboliger og enfamiliehuse udgør henholdsvis 113,6 og 115,2. Fra 4. kvartal 2025 til 1. kvartal 2026 stiger priserne på andelsboliger og ejerlejligheder yderligere, mens enfamiliehuspriserne falder. Trods det seneste kvartals fald ligger prisniveauet for enfamiliehuse fortsat højere end ved periodens begyndelse. Samlet set understreger udviklingen den betydeligt stærkere prisvækst for ejerlejligheder sammenlignet med de øvrige boligtyper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej99 , Ejendomssalg (kvt.) 1. kvt. 2026, 29. juni 2026 - Nr. 172, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. september 2026, Alle udgivelser i serien: Ejendomssalg (kvt.), Kontakt, Theis Michaelsen, , , tlf. 24 48 80 75, Jakob Holmgaard, , , tlf. 24 87 64 56, Kilder og metode, Prisudviklingen er beregnet ud fra forholdet mellem den officielle ejendomsvurdering og den faktiske købesum. Metoden er nærmere beskrevet i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ejendomssalg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51601

Nyt

NYT: Flere virksomheder varetager egen it-sikkerhed

It-anvendelse i virksomheder 2025

5. september 2025, Andelen af virksomheder, der selv varetager it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, er steget fra 2024 til 2025. I 2024 brugte halvdelen af virksomheder med mindst 10 ansatte egne medarbejdere til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, mens det i 2025 er næsten 3 ud af 5 virksomheder. Modsat er andelen af virksomheder, der bruger eksterne leverandører til varetagelsen af it-sikkerhed, faldet fra 73 pct. i 2024 til 68 pct. i 2025. Generelt anvender virksomheder fortsat mest eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter., Inden for alle størrelsesgrupper håndteres it-sikkerhed i stigende grad internt, Andelen af virksomheder, der anvender egne medarbejdere til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, er steget på tværs af alle størrelsesgrupper fra 2024 til 2025. Især i de små virksomheder med 10-49 ansatte er brugen af egne ansatte øget med en stigning fra 45 pct. af virksomhederne i 2024 til 55 pct. i 2025. Modsat er brugen af eksterne leverandører faldet på tværs af alle størrelsesgrupper. , Særligt store virksomheder udfører it-sikkerhedsmæssige aktiviteter internt, Andelen af virksomheder, der bruger både egne medarbejdere og eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, er størst blandt virksomheder med mindst 250 ansatte. Virksomheder i størrelseskategorierne '100-249 ansatte' og 'mindst 250 ansatte' benytter i 2025 i højere grad egne ansatte end eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter. I 2025 angiver mere end 4 ud af 5 virksomheder med 100-249 ansatte, at egne medarbejdere udfører it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, mens 3 ud af 4 af virksomhederne i samme størrelsesgruppe bruger eksterne leverandører. For virksomheder med 250 ansatte og derover er det mere end 9 ud af 10 virksomheder, der bruger egne medarbejdere, mens 83 pct. bruger eksterne medarbejdere., Branchemæssige forskelle på varetagelse af it-sikkerhed, På tværs af brancher ses en forskel i, hvem der udfører it-sikkerhedsmæssige aktiviteter for virksomheden, ., Særligt i forhold til brugen af egne ansatte til varetagelsen af it-sikkerhed ses en forskel mellem brancherne. Mere end 9 ud af 10 virksomheder inden for information og kommunikation har i 2025 egne ansatte, som varetager it-sikkerhedsmæssige aktiviteter. Modsat udfører kun en tredjedel af virksomhederne inden for bygge og anlæg it-sikkerhedsmæssige aktiviteter ved hjælp af egne ansatte. Forskellene mellem brancherne er mindre, når det gælder brugen af eksterne leverandører til it-sikkerhed. Her anvender virksomheder inden for information og kommunikation i lavere grad eksterne leverandører i forhold til andre brancher. 58 pct. af virksomhederne inden for information og kommunikation bruger eksterne leverandører, mens 77 pct. inden for industri anvender eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter., It-anvendelse i virksomheder 2025, 5. september 2025 - Nr. 253, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2026, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i virksomheder, Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Anne Sofie Hummelmose, , , tlf. 21 15 35 55, Kilder og metode, It-anvendelse i virksomheder er en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelse og anvendelse af it, herunder brug af it-teknologier og elektronisk handel. Stikprøven består af ca. 4.000 virksomheder og dækker virksomheder i de private, ikke-finansielle byerhverv med mindst ti fuldtidsansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51817

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation