Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1561 - 1570 af 2152

NYT: Rekordfå virksomheder efteruddanner ansatte

Virksomhedernes videre- og efteruddannelse 2020

28. juni 2022, I året 2020 gennemførte omkring 70 pct. af danske virksomheder kurser eller anden form for efteruddannelse af deres medarbejdere. Det viser en Eurostat-spørgeskemaundersøgelse om virksomhedernes efteruddannelse, der bliver udført hvert femte år i alle EU's medlemslande. I 2015, da undersøgelsen sidst blev udført, svarede 87 pct. af virksomhederne, at deres medarbejdere gennemførte efter- og videreuddannelse, og i 2010 var andelen 91 pct. Dette fald i efteruddannelse gælder både for kurser samt andre former for efteruddannelse. I 2020 afholdt 51 pct. af virksomheder interne eller eksterne kurser for de ansatte - et fald på 19 procentpoint siden 2015. Andelen, der afholdt andre former for efteruddannelse faldt med 11 procentpoint, fra 74 til 63 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cvts1, Virksomhedernes efteruddannelse var højere i 2020 end i 2019, Den nye undersøgelse tager udgangspunkt i året 2020 - et år, der var præget af COVID-19, som muligvis kan have påvirket virksomhedernes efter- og videreuddannelse. I 2020-undersøgelsen blev virksomhederne også spurgt ind til deres efter- og videreuddannelse året før, dvs. i 2019. Svarene viser, at andelen af virksomheder, der afholdt interne eller eksterne kurser for de ansatte steg med 8 procentpoint mellem 2019 og 2020, fra 43 til 51 pct. Til gengæld faldt den med 27 procentpoint mellem 2015 og 2019, fra 70 til 43 pct. Denne udvikling - et skarpt fald frem til 2019 og en mindre stigning i 2020, gjaldt for alle virksomheder undtagen de store virksomheder, hvor andelen har været faldende siden 2005. Generelt set gennemfører store virksomheder i højere grad kurser for de ansatte end mindre virksomheder. Selv om andelen faldt i 2020 afholdt 82 pct. af store virksomheder kurser for de ansatte, mens det samme gjaldt 68 pct. af de mellemstore virksomheder og 46 pct. af de små. Udviklingen i andre former for efteruddannelse ligner den for kurser, dvs. andelen faldt skarpt mellem 2015 og 2019 og steg så i mindre grad i 2020. Den største forskel mellem udviklingen i kurser og andre efteruddannelser er, at de store virksomheder oplevede et fald i kurser i 2020, men en svag stigning i de andre efteruddannelser., kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Mindre efteruddannelse grundet COVID-19 - især for store virksomheder, I 76 pct. af de store virksomheder blev efteruddannelsesaktiviteter påvirket af COVID-19, mens de tilsvarende tal var 53 pct. og 30 pct. for hhv. mellemstore og små virksomheder. Med andre ord var påvirkningen af COVID-19 størst for de største virksomheder og mindst for de små, hvilket bl.a. kan ses i lyset af COVID-19-pandemiens forsamlingsrestriktioner, der gjorde det sværere at afholde efteruddannelsesaktiviteter for mange mennesker, men også det faktum at store virksomheder generelt afholder efter- og videreuddannelse i højere grad end de mindre. I omkring 90 pct. af tilfældene bestod COVID-19-effekten af færre aktiviteter, færre deltagere og færre timer brugt på efter- og videreuddannelse. For lidt under halvdelen af virksomhederne viste effekterne sig også i flere online aktiviteter og ændret indhold. I nogle tilfælde førte COVID-19-pandemien også til nye aktiviteter og flere selvstyrede aktiviteter samt øgede udgifter, dog i mindre grad., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Virksomhedernes videre- og efteruddannelse 2020, 28. juni 2022 - Nr. 235, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2027, Alle udgivelser i serien: Virksomhedernes videre- og efteruddannelse, Kontakt, Christian Johansen, , , tlf. 21 16 49 48, Kilder og metode, Den danske del af CVTS (Continuing Vocational Training Survey) er en spørgeskemabaseret undersøgelse gennemført blandt private virksomheder i Danmark med ti ansatte eller flere. Undersøgelsen er gennemført i 2005, 2010 og 2015., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Virksomhedernes efteruddannelse (CVTS), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32406

Nyt

NYT: 52.000 børn og unge er udsatte

Støtte til udsatte børn og unge (tillæg) 2018 forebyggende foranstaltninger

9. december 2019, 31. december 2018 modtog 51.613 udsatte børn og unge mindst én social støtteforanstaltning fra kommunen. Det svarer til 3,4 pct. af alle 0-22-årige i Danmark. Niveauet er 0,3 pct. lavere end i 2017. De sociale støtteforanstaltninger kan enten være en forebyggende foranstaltning eller en anbringelse. De forebyggende foranstaltninger kan deles op i familie- og personrettede foranstaltninger. Antallet af familierettede foranstaltninger er steget 2,2 pct. fra 2017 til 2018, mens de personrettede er faldet med 1,4 pct. I samme periode er antallet af anbragte børn og unge faldet med 1,4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bu01aa, ., 28.000 børn og unge får familierettet støtte, I alt modtager 27.618 børn og unge familierettet støtte. Familierettet støtte kan være alt fra særlig konsulentbistand og rådgivning til forskellige former for økonomisk støtte. I 2018 er den mest anvendte familierettede støtteforanstaltning til familier med udsatte børn og unge "familiebehandling". "Familiebehandling" tilbydes til familier, hvor børn og unge mistrives, ofte på grund af samværsproblemer i familien, og hvor forældrene samtidig vurderes at have tilstrækkelige ressourcer til at have glæde af forløbet. , Yngre får mest familierettet støtte, ældre mest individuel støtte, De 0-17-årige modtager mere familierettet end personrettet støtte, mens det modsatte gælder de 18-22-årige. For de 0-5-årige børn udgør familierettet støtte 75,7 pct. af de forebyggende foranstaltninger, for de 6-11-årige er det 71,1 pct., og for de 12-17-årige udgør de 63,4 pct. For de 18-22-årige er andelen af familierettet støtte på 36,2 pct., Jævn stigning af unge, der modtager en forebyggende foranstaltning, Antallet af unge 18-22-årige, der modtager mindst én forebyggende foranstaltning er steget med 20,4 pct. siden 2015 svarende til 1.032 børn. Der var i alt 5.057 unge pr. 31. december 2015 der modtog hjælp, mens der var 6.089 pr. 31. december 2018. Familierettet støtte til 18-22-årige er stort set ligeligt fordelt imellem piger og drenge, mens der er en overvægt af drenge i alle andre aldersgrupper og foranstaltningstyper., Færre anbragte unge 18-22-årige, Antallet af anbragte børn og unge har de sidste år været faldende fra 14.180 i 2015 til 13.823 i 2018. Det skyldes især et fald på 7,2 pct. i unge på 18 år og derover, som er anbragt i efterværn. Der er også færre anbragte børn blandt de 12-17-årige og de 0-5-årige, mens der er en lille stigning i antallet af anbragte 6-11-årige på 2,8 pct. i 2018 i forhold til 2015., Børn og unge 0-22-årige, der modtager mindst én social støtteforanstaltning. 31. december, , 2015, 2016, 2017, 2018, , pct., Andel af børn og unge i, , , , , Danmark registreret som udsat, 3,1, 3,2, 3,4, 3,4, , antal personer, Udsatte børn og unge i alt (netto), 47, 420, 49, 766, 51, 748, 51, 613, Forebyggende foranstaltninger i alt (netto), 38, 843, 41, 556, 43, 680, 43, 672, Forebyggende personrettet i alt (netto), 16, 175, 16, 513, 16, 974, 16, 728, 0-5-årige, 822, 771, 693, 641, 6-11-årige, 3, 480, 3, 496, 3, 510, 3, 230, 12-17-årige, 7, 814, 8, 022, 8, 580, 8, 731, 18 år og derover, 4, 052, 4, 220, 4, 187, 4, 122, Uoplyst alder, 7, 4, 4, 4, Forebyggende familierettet i alt (netto), 24, 043, 25, 640, 27, 036, 27, 618, 0-5-årige, 3, 739, 3, 948, 4, 055, 3, 986, 6-11-årige, 7, 543, 8, 171, 8, 579, 8, 659, 12-17-årige, 11, 507, 12, 018, 12, 558, 12, 756, 18 år og derover, 1, 243, 1, 494, 1, 835, 2, 206, Uoplyst alder, 11, 9, 9, 11, Anbragte i alt (netto), 14, 180, 14, 099, 14, 014, 13, 823, 0-5-årige, 1, 566, 1, 558, 1, 572, 1, 572, 6-11-årige, 3, 301, 3, 366, 3, 368, 3, 393, 12-17-årige, 7, 047, 7, 059, 6, 981, 6, 750, 18 år og derover, 2, 264, 2, 113, 2, 086, 2, 100, Uoplyst alder, 2, 3, 7, 8, Anm.: Den samme person kan optræde under både forebyggende familierettet i alt, forebyggende personrettet i alt og under anbragte børn, hvorfor de tre talrækker ikke summer til den overordnede optælling af udsatte børn og unge i alt for det enkelte år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bu01aa, ., Støtte til udsatte børn og unge (tillæg) 2018 forebyggende foranstaltninger, 9. december 2019 - Nr. 460, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Støtte til udsatte børn og unge (tillæg), Kontakt, Sofie Mandrup Hansen, , , tlf. 24 43 54 57, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra alle landets 98 kommuner. Indberetningerne omhandler dels børn og unge, der i løbet af året har modtaget forebyggende støtte, dels indberetninger til Ankestyrelsen om børn anbragt uden for hjemmet. Det følger heraf, at udsatte børn og unge i statistikken er begrænset til at indeholde de børn og unge, som er anbragt, eller får en eller anden form for kommunal ydelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/34764

Nyt

NYT: Mænd med højskolekursus har lavere indkomst

Højskoler 2018/2019

6. maj 2020, 35-39-årige mænd, som har været på et langt højskolekursus, havde i gennemsnit 41.000 kr. mindre i årsindkomst i 2018 sammenlignet med 35-39-årige mænd, som ikke har været på et langt højskolekursus. Derimod havde 35-39-årige kvinder, som har været på et langt højskolekursus, i gennemsnit 7.000 kr. mere i årsindkomst end 35-39-årige kvinder, som ikke har været på et langt højskolekursus. Det er værd at bemærke, at denne forskel ikke kommer til udtryk i uddannelsesniveauet, da både højtuddannede kvinder og mænd tager mere på højskole end kvinder og mænd med en kortere uddannelse. Et langt højskoleophold varer 12 uger eller mere og er opgjort for perioden 1980 til 2019., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursist og Personindkomstregister., Mænd, som ikke har været på et langt højskolekursus, er bedre beskæftiget, 85 pct. af de 35-39-årige mænd, som ikke har været på et langt højskolekursus, var i beskæftigelse i starten af tredje kvartal 2018. 79 pct. af mændene, som har været på et langt højskolekursus, var i beskæftigelse. For de 35-39-årige kvinder var 78 pct. beskæftigede, både blandt dem som har været på et langt højskolekursus, og dem som ikke har været på et langt højskolekursus., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursistregister og arbejdsmarkedsregnskab., Højskolekurser er populære blandt personer med højtuddannede forældre, Højskoledeltagelsen er størst blandt dem, som har en mor med en mellemlang eller længere videregående uddannelse. Blandt dem med en mor med en mellemlang eller længere videregående er det mellem 10 og 12 pct. af de 15-69-årige, der har været på et langt højskolekursus. Derimod er det kun 7 pct. af de 15-69-årige med en mor, som har en kort videregående uddannelse, der har været på et langt højskolekursus. De 15-69-årige, hvor moderen har en grundskole eller erhvervsfaglig uddannelse, ligger lavest på 5 pct., mens dem, hvor moderen har en gymnasial uddannelse, ligger på 6 pct. , Nogenlunde samme billede gør sig gældende, hvis man i stedet inddeler efter fars højest fuldførte uddannelse., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursistregister og Register over højest fuldførte uddannelse., Personer med dansk oprindelse tager oftest lange højskolekurser, 5 pct. af de 15-69-årige mænd har taget et langt højskolekursus, mens det gælder for 8 pct. af de 15-69-årige kvinder. I alt har 6 pct. af de 15-69- årige taget et langt højskolekursus., Det er primært personer med dansk oprindelse, der tager på højskole. 7 pct. af de 15-69 årige med dansk oprindelse har været på et langt højskolekursus i perioden fra 1980 til i dag, mens det kun gælder for 2 pct. af indvandrerne og 1 pct. af efterkommerne. , Flest fra Århus tager på højskole, I langt de fleste kommuner er det mellem 4 og 6 pct. af indbyggerne, der har været på et langt højskolekursus., I flere af de midtjyske kommuner har 6 pct. eller mere været på et langt højskolekursus. Særligt i Århus og to af de tilstødende kommuner er det over 8 pct., der har været på et langt højskolekursus. Der er også enkelte andre kommuner, hvor mere end 8 pct. har været på et langt højskolekursus. Det gælder København, Frederiksberg og Svendborg Kommune. I Hjørring, Frederikshavn og en stribe af de østsjællandske kommuner er det kun 2 til 4 pct. af de 15-69 årige, der har været på et langt højskolekursus., Figurkilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursist- og Befolkningsregister., Højskoler 2018/2019, 6. maj 2020 - Nr. 172, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Højskoler, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Kursusdeltagelse er opgjort i kursusforløb, såfremt en person har deltaget i flere kursusforløb, vil personen tælle med flere gange. Statistikken inkludere også frie fagskoler, i omfang udgør disse dog kun få kursusforløb sammenlignet med højskolekurserne og der bliver derfor ikke skelnet mellem de to. , Højskolestatistikken omfatter alle godkendte udbydere af højskolekurser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Højskolekurser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/36531

Nyt

NYT: Hver tiende kreatur er økologisk

Bestanden af husdyr 2025

11. februar 2026, Andelen af økologisk kvæg i den danske kvægbestand var 10,2 pct. eller 142.800 stk. pr. 31. december 2025. Langt det meste økologiske kvæg var køer og kvier med 89,6 pct., mens andelen af køer og kvier udgjorde 85,6 pct. af den konventionelle bestand. De konventionelle bedrifter har dermed en lidt større andel af tyre og stude beregnet til slagtedyr., Kilde: Egne beregninger, Kvæg er primært til produktion af mælk, Både den konventionelle og økologiske kvægproduktionen i Danmark er primært baseret på produktion af mælk, og derfor er langt de fleste køer malkekøer. Hovedparten af kvierne anvendes til udskiftning af malke- og ammekøerne, når de kælver første gang i to-års alderen. De er derfor længere tid i bestanden. De fleste mælkeproducenter opfeder ikke tyrekalvene, men sælger dem til eksport eller til bedrifter, som er specialiseret i produktion af slagtedyr. , De foreløbige tal for 2025 viser, at der blev slagtet 400.000 kreaturer i Danmark og eksporteret 105.500 stk., , se , www.statistikbanken.dk/ani41, . Totalt blev der slagtet , 25.000 økologiske kvæg, hvilket er 6,3 pct. af slagtningerne. 55 pct. af de økologiske dyr var økologiske køer eller 14.000 stk. Kun 5.300 økologiske handyr blev slagtet, hvoraf langt de fleste var stude (3.900 stk.), Nedgang i kvægbestand, men lidt flere malkekøer, Bestanden af kvæg i Danmark var 1,4 mio. stk. pr. 31. december 2025. Det er et fald på 1,0 pct. eller 14.000 stk. i forhold til 31. december 2024. Der var 548.000 malkekøer, hvilket er 1,0 pct. flere end året før. Mens antallet af ammekøer er faldet 5,8 pct. til 59.000 stk. Bestanden af tyre og stude var 196.000 stk., hvilket er 0,2 pct. færre end på samme tidspunkt året før. Antallet af kvier faldt med 2,5 pct. til 597.000 stk., hvoraf 171.000 var drægtige. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, og , ani71, Større svinebestand, Den danske svinebestand var 12,3 mio. svin pr. 1. januar 2026, hvoraf de 132.000 var økologiske. Det er en stigning på 6,0 pct. svarende til 690.000 flere svin i forhold til 1. januar 2025 og den største bestand de seneste fire år. Antallet af søer steg med 1,4 pct. til 956.000 stk. Der var 196.000 diegivende søer, som i gennemsnit havde 12,9 pattegrise, dvs. 2,5 mio. pattegrise i alt. Antallet af andre drægtige søer steg med 1,1 pct. til 546.000 stk., mens antallet af sopolte steg med 8,3 pct. til 234.000 stk. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Flere smågrise og slagtesvin, Der var både flere smågrise og slagtesvin, idet antallet af fravænnede svin under 50 kg steg med 5,8 pct. til 5,77 mio. stk., mens der for slagtesvin på 50 kg og derover steg med 10,9 pct. til 2,78 mio. stk. Dog kan der være overgående slagtesvin ved årsskiftet, som bliver slagtet senere. , Faldende bestande af kvæg og svin i EU, I EU ses generelt en faldende bestand af både kvæg og svin. I 2024 faldt antallet af kvæg med 2,5 pct. til 72 mio. stk., og svin faldt med 0,5 pct. til 132 mio. stk., se , Husdyrbestanden i EU, . I 2024 var der flest kvæg i Frankrig (16,5 mio.) og i Tyskland (10,5 mio.) efterfulgt af Frankrig, Irland og Polen med hver lidt over 6,1 mio. stk. Spanien er det land i Europa, hvor der er flest svin - i 2024 var der 34,6 mio., Tyskland var næststørst med 21,3 mio. Frankrig med 11,7 mio. og dernæst Danmark med 11,6 mio. svin. , Kvægbestanden, , 2024, 2025, Ændring, , 31. dec., 30. marts, 31. juni, 30. sept. , 31. dec., 31. dec 2024, - 31. dec. 2025, , stk., pct., Kvæg i alt, 1, 413, 857, 1, 409, 400, 1, 408, 211, 1, 408, 552, 1, 399, 866, -13, 991, -1,0, Tyre og stude, 196, 239, 197, 561, 196, 030, 195, 382, 195, 759, -, 480, -0,2, Under ½ år, 94, 930, 93, 317, 95, 423, 96, 918, 96, 992, 2, 062, 2,2, ½ år-1 år, 72, 186, 73, 127, 66, 838, 66, 848, 70, 796, -1, 390, -1,9, 1-2 år, 19, 934, 21, 763, 23, 251, 21, 579, 19, 431, -, 503, -2,5, 2 år og over, 9, 189, 9, 354, 10, 518, 10, 037, 8, 540, -, 649, -7,1, Kvier, 611, 989, 605, 002, 602, 809, 602, 708, 596, 672, -15, 317, -2,5, Under ½ år, 164, 528, 163, 984, 165, 135, 165, 697, 167, 909, 3, 381, 2,1, ½ år-1 år, 159, 131, 159, 188, 153, 895, 154, 197, 155, 262, -3, 869, -2,4, 1-2 år, 251, 421, 247, 205, 247, 977, 246, 417, 239, 525, -11, 896, -4,7, 2 år og over, 36, 909, 34, 625, 35, 802, 36, 397, 33, 976, -2, 933, -7,9, Heraf:, , , , , , , , Drægtige kvier , 177, 778, 172, 456, 174, 660, 174, 065, 171, 236, -6, 542, -3,7, 1-2 år, 157, 234, 154, 542, 156, 824, 155, 568, 153, 034, -4, 200, -2,7, 2 år og over, 20, 544, 17, 914, 17, 836, 18, 497, 18, 202, -2, 342, -11,4, Køer, 605, 629, 606, 837, 609, 372, 610, 462, 607, 435, 1, 806, 0,3, Malkekøer, 542, 780, 544, 810, 546, 792, 548, 752, 548, 209, 5, 429, 1,0, Ammekøer, 62, 849, 62, 027, 62, 580, 61, 710, 59, 226, -3, 623, -5,8, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Svinebestanden, , 2025, 2026, Ændring, 1. jan. 2025, , 1. jan., 1. april, 1. juli, 1. okt., 1. jan., - 1. jan. 2026, , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 11, 583, 11, 624, 11, 887, 12, 015, 12, 274, 691, 6,0, Avlsorner , 10, 9, 9, 9, 9, - 1, -10,0, Søer i alt: , 943, 935, 934, 950, 956, 13, 1,4, Gylte , 179, 178, 176, 180, 182, 3, 1,7, Andre drægtige , 540, 530, 531, 541, 546, 6, 1,1, Diegivende , 192, 194, 195, 200, 196, 4, 2,1, Golde , 32, 33, 32, 29, 32, 0, 0,0, Udsættersøer og orner til slagtning, 6, 5, 5, 5, 6, 0, 0,0, Sopolte , 216, 223, 214, 213, 234, 18, 8,3, Pattegrise ved søerne , 2, 451, 2, 469, 2, 494, 2, 570, 2, 524, 73, 3,0, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 454, 5, 504, 5, 694, 5, 614, 5, 768, 314, 5,8, Slagtesvin, 50 kg og derover , 2, 503, 2, 479, 2, 537, 2, 654, 2, 777, 274, 10,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Bestanden af husdyr 2025, 11. februar 2026 - Nr. 26, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. februar 2027, Alle udgivelser i serien: Bestanden af husdyr, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen. Svinebestanden opgøres på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Ved tællingen 1. januar 2025 var stikprøven på ca. 1.285 bedrifter. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Svinebestanden, Kvægbestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53928

Nyt

NYT: Nedgang i Information og kommunikation i 2024

Generel firmastatistik 2024

29. maj 2026, Branchegruppen , Information og kommunikation, havde 20.400 aktive firmaer i 2024, hvilket var et fald på knap 300 firmaer relativt til året før. I samme periode faldt antallet af fuldtidsansatte (opgjort i årsværk) med 1.800, hvilket svarer til en fald på 1,6 pct. Den negative udvikling fra 2023 til 2024 kom efter en årrække med positiv udvikling. I perioden fra 2019 til 2024 steg branchegruppens antal af aktive firmaer med 700 samt antallet af fuldtidsansatte med 11.600, hvilket svarer til stigninger på hhv. 3,4 pct. og 11,8 pct. Dermed følger udviklingen inden for , Information og kommunikation, den generelle udvikling med færre firmaer i alt, men står i kontrast til en generel beskæftigelsesvækst fra 2023 til 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/gf11, Stigning i It-konsulenter mv. og Udgivelse af computerspil og anden software, Væksten i antallet firmaer i , Information og kommunikation, fra 2019 til 2024 blev primært drevet af stigningen i den underliggende branchegruppe , It-konsulenter mv., , hvor antallet af firmaer steg med 570, og antallet af fuldtidsansatte steg med 11.700 (23,1 pct.). Dertil havde branchegruppen , Udgivelse af computerspil og anden software, en fremgang på 180 firmaer og 2.800 fuldtidsansatte, svarende til stigninger på hhv. 21,3 pct. og 46,9 pct. I samme periode oplevede branchegrupperne , Forlag, og , Telekommunikation, et fald i både antallet af firmaer og fuldtidsansatte., Antal firmaer og fuldtidsansatte i Information og kommunikation. 2019 og 2024, , 2019, 2024, Æn-dring, 2019, 2024, Æn-dring, , Antal firmaer, pct., Antal fultidsansatte, pct., Information og kommunikation, 19, 710, 20, 388, 3,4, 99, 153, 110, 804, 11,8, Forlag, 897 , 882 , -1,7, 10, 391, 8, 879, -14,6, Udgivelse af computerspil og anden software, 820 , 995 , 21,3, 5, 998, 8, 814, 46,9, Produktion af film, tv og musik mv., 3, 389, 3, 500, 3,3, 5, 297, 5, 112, -3,5, Radio- og tv-stationer, 125 , 105 , -16,0, 5, 858, 5, 937, 1,3, Telekommunikation, 356 , 303 , -14,9, 14, 142, 12, 723, -10,0, It-konsulenter mv., 12, 844, 13, 415, 4,4, 49, 909, 61, 416, 23,1, Informationstjenester, 1, 279, 1, 188, -7,1, 7, 557, 7, 923, 4,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/gf11, Færre firmaer og flere fuldtidsansatte i 2024, I 2024 var der 415.000 aktive firmaer i Danmark. Der er tale om et samlet fald på 5.100 firmaer, svarende til 1,2 pct., i forhold til året før. Antallet af fuldtidsansatte steg med 22.000 til 2.486.000 i 2024 fra 2.464.000 i 2023, svarende til en vækst på 0,9 pct. Faldet i antallet af aktive firmaer var især drevet af branchegrupperne , Landbrug, skovbrug og fiskeri, , , Finansiering og forsikring, samt , Handel, , som tilsammen havde et fald på 4.100 firmaer. Omvendt oplevede branchegruppen , Videnservice, en fremgang på 700 firmaer i samme periode. De største bidrag til væksten i fuldtidsansatte var , Industri, og , Videnservice, med hhv. 6.700 og 5.000 flere fuldtidsansatte. , Antal firmaer og fuldtidsansatte fordelt på brancher, 2023 og 2024, , 2023, 2024, Æn-dring, 2023, 2024, Æn-dring, , Antal firmaer, pct., Antal fultidsansatte, pct., I alt, 419, 803, 414, 663, -1,2, 2, 463, 688, 2, 485, 835, 0,9, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 25, 732, 24, 217, -5,9, 35, 065, 35, 477, 1,2, Råstofindvinding, 220 , 226 , 2,7, 3, 784, 3, 684, -2,6, Industri, 15, 563, 15, 256, -2,0, 294, 298, 300, 964, 2,3, Energiforsyning, 2, 256, 2, 337, 3,6, 14, 485, 15, 659, 8,1, Vandforsyning og renovation, 2, 330, 2, 250, -3,4, 10, 808, 11, 585, 7,2, Bygge og anlæg, 36, 409, 36, 042, -1,0, 160, 864, 161, 436, 0,4, Handel, 40, 788, 39, 520, -3,1, 328, 824, 328, 073, -0,2, Transport, 12, 091, 11, 719, -3,1, 123, 290, 123, 504, 0,2, Hoteller og restauranter, 14, 343, 14, 222, -0,8, 72, 444, 73, 907, 2,0, Information og kommunikation, 20, 660, 20, 388, -1,3, 112, 622, 110, 804, -1,6, Finansiering og forsikring, 88, 867, 87, 549, -1,5, 84, 828, 86, 085, 1,5, Ejendomshandel og udlejning, 39, 144, 38, 451, -1,8, 32, 996, 33, 291, 0,9, Videnservice, 42, 319, 43, 035, 1,7, 156, 714, 161, 682, 3,2, Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, 21, 074, 21, 153, 0,4, 101, 919, 102, 519, 0,6, Offentlig administration, forsvar og politi, 316 , 310 , -1,9, 644, 811, 647, 239, 0,4, Undervisning, 7, 106, 7, 131, 0,4, 113, 647, 114, 747, 1,0, Sundhed og socialvæsen, 22, 816, 23, 021, 0,9, 91, 552, 93, 499, 2,1, Kultur og fritid, 8, 401, 8, 519, 1,4, 30, 997, 31, 691, 2,2, Andre serviceydelser m v , 19, 257, 19, 316, 0,3, 49, 736, 49, 989, 0,5, Uoplyst aktivitet, 111 , 1 , -99,1, 2 , ..* , , *Observationen er diskretioneret , Kilde: , www statistikbanken dk/gf11, Generel firmastatistik 2024, 29. maj 2026 - Nr. 134, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. maj 2027, Alle udgivelser i serien: Generel firmastatistik, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Generel Firmastatistik omfatter alle reelt aktive firmaer, således indgår hobbylignende firmaer med ingen eller ringe aktivitet ikke i statistikken. At statistikken er afgrænset til reelt aktive firmaer betyder, at kun firmaer med et aktivitetsniveau, der modsvarer en arbejdsindsats på mindst 0,5 årsværk, er omfattet, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Generel firmastatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54484

Nyt

NYT: Teknologi er vigtig i offentlige innovation

Innovation i den offentlige sektor 2022-2023

5. december 2023, Teknologi spiller en central rolle i mange af den offentlige sektors innovationer. For 11 pct. af de innovative arbejdssteder er den seneste innovation en teknologisk løsning. For 26 pct. af arbejdsstederne er teknologi en vigtig del af deres seneste innovation, og kun for 27 pct. indgår teknologi slet ikke i den seneste innovation. Andelen af arbejdssteder med egentligt teknologiske innovationer, og innovationer, hvori teknologi udgør en vigtig del, er uændret fra 2019 til 2023., Eksempler på teknologisk innovation, Innovation kan bestå af flere forskellige former for planlagt udvikling og forandring, herunder ny anvendelse af eksisterende viden. Eksempler på den offentlige sektors innovationer, som er teknologiske, eller hvor teknologi er en vigtig del, er:, •, Indførelse af robotter til administrative opgaver, fx betaling af fakturaer, •, Digital kortlægning af naturtyper ved hjælp af AI (kunstig intelligens), •, Chatbotten Muni, som en lang række kommuner anvender til at besvare spørgsmål fra borgerne, •, Brug af AI til vurdering af skader/tilstand på vejnettet, •, Små, programmérbare robotter, der anvendes i folkeskolens undervisning, •, Brug af VR (virtual reality) til onboarding af nye medarbejdere, •, VR-spil til personer med særlige fysiske handicaps, •, Brug af robotkatte i institutioner for personer med psykiske handicap, •, Træning med borgere i eget hjem via individuelt træningsprogram på IPad, De offentlige arbejdssteder har også været innovative på en række andre områder, fx miljøområdet, hvor nogle benytter varmt vand til pesticidfri ukrudtsbekæmpelse. Et andet eksempel er oprettelse af såkaldte klimaspots, hvor borgere kan få råd og inspiration omkring iværksættelse af klimatiltag., Især innovative produkter og kommunikationsløsninger er teknologiske, For flertallet af arbejdsstederne med produktinnovation - 55 pct. - gælder, at disse produkter er teknologiske eller har teknologi som et vigtigt element. Eksempler på dette er indførelse af VR-teknologi i undervisningen, brug af musikpuder til demente borgere samt sensorer til skraldespande, som angiver, hvornår de bør tømmes. 49 pct. af arbejdsstederne angiver, at deres seneste innovative kommunikationsløsninger er teknologiske eller har teknologi som et vigtigt element. Det er fx indførelse af Aula som kommunikationsplatform, brug af iPads til kommunikation i hjemmeplejen, brug af digitale møder samt oprettelse af facebookgrupper til dialog med forældre til børn i folkeskolen. Innovationer relateret til serviceydelser og processer/organisering er i mindre grad teknologiintensive - her er hhv. 36 pct. og 33 pct. teknologiske løsninger eller har teknologi som et vigtigt element., Kilde: Særkørsel baseret på undersøgelsen af Innovation i den offentlige sektor 2022-2023, Fire ud af fem offentlige arbejdssteder er innovative, I perioden 2022-2023 var lidt mere end fire ud af fem offentlige arbejdssteder innovative og indførte nye eller væsentligt ændrede arbejdsprocesser, kommunikationsmetoder, produkter eller serviceydelser. Det er en stigning på 3 procentpoint siden undersøgelsen blev gennemført første gang i 2016. Det er især andelen af arbejdssteder med innovation inden for processer og organisering, som er steget., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oin01dk, Øget kvalitet er den hyppigste gevinst ved offentlig innovation, 69 pct. af de offentlige arbejdssteder vurderer selv, at de har opnået øget kvalitet med deres seneste innovation, og halvdelen af arbejdsstederne (53 pct.) vurderer, at medarbejdertilfredsheden er øget. Lidt over hver tredje arbejdssted (37 pct.) har med deres seneste innovation opnået forøget effektivitet - fx samme resultater med brug af færre ressourcer - mens 28 pct. med innovationen har kunnet indfri politiske mål. For lidt mere end hvert fjerde arbejdssted - 26 pct. - har innovationen resulteret i større indsigt eller indflydelse for borgerne., Innovation i den offentlige sektor 2022-2023, 5. december 2023 - Nr. 409, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Innovation i den offentlige sektor, Kontakt, Helle Månsson, , , tlf. , Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Center for Offentlig Innovation. Formålet er at belyse innovation på offentlige arbejdssteder. Tallene er baseret på frivillig indsamling af oplysninger fra en stikprøve på ca. 4.500 offentlige arbejdssteder med tre eller flere ansatte. Undersøgelsen følger i store træk de retningslinjer fra EU og OECD for innovationsstatistik som beskrevet i den såkaldte Oslo-manual. Det er tredje gang Danmarks Statistik og Center for Offentlig Innovation gennemfører undersøgelsen af innovation i den offentlige sektor, for hhv. 2013-2014, 2015-2016 og 2018-2019, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Innovation i den offentlige sektor, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52522

Nyt

NYT: Flere 25-årige med ungdomsuddannelse

18-45 åriges status på uddannelse 2024/2025

29. juni 2026, En stadig større andel unge har gennemført en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, når de er fyldt 25 år. I 2025 var andelen 85 pct. af de 25-årige, der havde taget en ungdomsuddannelse mod 79 pct. i 2015. I samme tidsrum blev andelen af de 25-årige, der var i gang med en ungdomsuddannelse, halveret fra 4 pct. i 2015 til 2 pct. i 2025, og andelen, der havde afbrudt uddannelsen, faldt fra 9 pct. i 2015 til 6 pct. i 2025. Samlet set afspejler udviklingen derfor, at de unge gennemfører hurtigere og afbryder deres uddannelse i mindre grad end tidligere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusu1, Erhvervsuddannelserne falder fortsat i popularitet, Blandt dem, der var 25 år i 2025 og havde gennemført en ungdomsuddannelse, havde 20 pct. valgt at tage en erhvervsuddannelse. I 2015 var den tilsvarende andel 31 pct. - et fald på 11 procentpoint. Mens erhvervsuddannelserne er faldet i popularitet, er andelen af de 25-årige, der havde gennemført en gymnasial uddannelse, til gengæld steget. I 2025 havde 67 pct. af dem gennemført en studentereksamen, hvilket er en stigning på 8 procentpoint siden 2015, hvor det var 59 pct. af de 25-årige. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusu1, Børns uddannelse hænger sammen med forældrenes uddannelsesbaggrund, Forældres uddannelse har indflydelse på børns valg af uddannelse. Jo højere uddannelsesbaggrund forældrene har, jo større er sandsynligheden for, at deres børn gennemfører en ungdomsuddannelse. I 2025 havde 59 pct. af de 25-årige, hvis forældre havde grundskolen som højeste uddannelsesniveau gennemført en ungdomsuddannelse. Til sammenligning havde 93 pct. blandt de 25-årige med forældre med lang videregående uddannelse gennemført en ungdomsuddannelse. Andelen af de 25-årige med en ungdomsuddannelse er generelt steget uanset forældrenes uddannelsesbaggrund., Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusu2, Grundskolekarakterer og gennemførelse hænger sammen., Blandt de 25-årige, der fik 9 eller mere i gennemsnit af karaktererne for dansk og matematik i grundskolen, havde 98 pct. gennemført en ungdomsuddannelse i 2025. Til sammenligning havde kun 67 pct. af de 25-årige med en gennemsnitskarakter på 2-4,99 gennemført en ungdomsuddannelse. Blandt gruppen af de 25-årige med en gennemsnitskarakter på 5-8,99 havde 92 pct. gennemført en ungdomsuddannelse. De forskellige gruppers gennemførelsesandel har været ret stabil de seneste 10 år. Jo lavere ens grundskolekarakterer er, jo lavere er sandsynligheden altså for at der er gennemført en ungdomsuddannelse, når man er fyldt 25 år. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusu7, 18-45 åriges status på uddannelse 2024/2025, 29. juni 2026 - Nr. 173, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. april 2027, Alle udgivelser i serien: 18-45 åriges status på uddannelse, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Elevregistret er et forløbsregister, hvor den enkelte studerende kan følges gennem uddannelseskarrieren., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53142

Nyt

NYT: Antallet af selvstændige faldt i 2025

Arbejdskraftundersøgelsen (år) 2025

9. marts 2026, Ændret 09. marts 2026 kl. 11:15, Der var desværre fejl i tredje figur, hvor der som enhed stod pct. i stedet for timer. Figuren er nu rettet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Antallet af selvstændige er faldet og fylder mindre i den samlede beskæftigelse. Antallet af selvstændige er siden 2017 gået fra at udgøre 8,0 pct. til i 2025 at udgøre 6,8 pct. af samtlige beskæftigede. Der er 14.000 færre selvstændige end i 2017, og i samme periode er antallet af lønmodtagere steget med omtrent 300.000 personer. Fra 2024 til 2025 er det samlede antal selvstændige faldet med 22.000, mens antallet af lønmodtagere er steget med omtrent 33.000 personer. Tallene er baseret på selvoplyst beskæftigelsesstatus fra Arbejdskraftundersøgelsen., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Antallet af selvstændige med ansatte er faldet, Siden 2017 er antallet af selvstændige med ansatte faldet med 25,2 pct., mens antallet af selvstændige uden ansatte er steget med 6,1 pct. på de otte år. Og fra 2024, hvor der var 75.000 selvstændige med ansatte, har der været et fald til 67.000 i 2025, hvilket er et fald på 11,5 pct., Meget få selvstændige med ansatte arbejder på deltid, Imens lidt over hver fjerde lønmodtager arbejder på deltid, er det samme gældende for lidt over 5 pct. af selvstændige med ansatte. Det er nogenlunde det samme billede som i 2017. Derimod er andelen af selvstændige uden ansatte, der arbejder på deltid, steget fra 18,4 pct. til 26,5 pct. i perioden og er dermed på niveau med andelen af lønmodtagere, der arbejder på deltid. , Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Selvstændige med ansatte arbejder flest timer, Ud af de tre typer af beskæftigede var det selvstændige med ansatte, der arbejdede mest i 2025. Fuldtidsbeskæftigede selvstændige med ansatte havde i gennemsnit en normal ugentlig arbejdstid på 49,2 timer. Det er 11 timer mere end de fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, der i gennemsnit havde en normal ugentlig arbejdstid på 38,0 timer. Midt imellem disse to grupper ligger de selvstændige uden ansatte, der havde en normal ugentlig arbejdstid på 42,4 timer i 2025. , Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, (figuren er rettet i forhold til oprindelig version), Selvstændige og lønmodtagere på deltid arbejder nogenlunde lige meget, Blandt deltidsbeskæftigede var der i 2025 forholdsvis lille forskel på arbejdstiden mellem selvstændige og lønmodtagere. Dog var det også her de selvstændige med ansatte, der havde den længste arbejdstid, nemlig 21,3 timer om ugen. Det er 2,7 timer mere end de deltidsbeskæftigede lønmodtagere, der havde en normal ugentlig arbejdstid på i gennemsnit 18,7 timer. Det er endvidere en anelse højere end de selvstændige uden ansatte, der havde en normal arbejdstid på 17,7 timer om ugen., Hver tredje selvstændige med ansatte har hyppigt weekendarbejde, I 2025 havde 28,1 pct. af de selvstændige med ansatte hyppigt weekendarbejde. Det er et fald fra 42,5 pct. i 2017 og fra 29,3 pct. i 2024. Hyppigt weekendarbejde er mindre udbredt blandt lønmodtagere, hvor andelen både i 2024 og i 2025 var ca. 12,5 pct., et fald fra 16,7 pct. i 2017. 19,7 pct. af de selvstændige uden ansatte arbejdede hyppigt i weekenden i 2025 mod 32,0 pct. i 2017., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Ancienniteten er højere blandt selvstændige med ansatte, 79,0 pct. af selvstændige med ansatte har været i samme job i over fem år. Det er flere end i 2017, hvor andelen var på 72,7 pct. Andelen af selvstændige uden ansatte, der har været i jobbet i over fem år, er 65,8 pct. og for lønmodtagere er andelen 43,2 pct., og for begge de to grupper var andelen omtrent den samme i 2017., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Særlige forhold, Tallene i denne artikel er baseret på Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) og er dermed udtryk for respondenters selvvurderede beskæftigelsesstatus. Dette medfører, at niveauerne for bl.a. antal selvstændige ikke kan sammenlignes direkte med de registerbaserede opgørelser i bl.a. RAS (registerbaseret arbejdsstyrkestatistik). Tallene i denne artikel er årsgennemsnit for personer bosiddende i Danmark i alderen 15-74 år. RAS baserer sig derimod på hele befolkningen den sidste dag i november. Derudover vil personer, der er anpartshavere eller har aktieandele i den virksomhed, de er ansat i, være lønmodtagere i RAS, hvorimod mange AKU-respondenter i denne situation vil angive, at de er selvstændige., Arbejdskraftundersøgelsen (år) 2025, 9. marts 2026 - Nr. 53, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (år), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Under-søgelsen er sammenlignelig med tilsvarende undersøgelser fra andre EU-lande offentliggjort af Eurostat. Resultater herfra ses på , www.dst.dk/aku-eurostat, ., Forskellen mellem arbejdskraftundersøgelsens ledighed (AKU-ledighed) og den registerbaserede ledigheds-statistik præsenteres kort i en video og beskrives desuden udførligt på , www.dst.dk/ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53882

Nyt

NYT: Negativt driftsresultat for akvakultur i 2024

Regnskabsstatistik for akvakultur 2024

31. marts 2026, Ændret 24. juli 2026 kl. 08:00, Der var desværre fejl i Regnskabsstatistik for akvakultur 2024. Manglende oplysninger fra aktører i ét segment gjorde, at tallene for segmentet ikke var retvisende. Rettelserne er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Driftsresultatet for opdræt af fisk og skaldyr i danske akvakulturanlæg blev i alt på 23 mio. kr. i 2024 - en tilbagegang på , 127, mio. kr. eller , 173, pct. fra 2023 til 2024. Anlæg med middelhøj eller høj recirkulation af vand stod for , -68, mio. kr. Havbrugenes andel udgjorde 28 mio. kr. Anlæg med ingen eller lav recirkulation af vand bidrog med 14 mio. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/akregn1, (figuren er rettet i forhold til oprindelig version), Nedgang på ca. 2/3 i driftsresultatet for havbrug, Driftsresultatet for havbrug faldt med 58 mio. kr. svarende til 67 pct. fra 2023 til 2024. Det skyldtes primært en tilbagegang i bruttoudbyttet, som faldt med 15 pct. til 510 mio. kr. i 2024. Driftsomkostningerne faldt med 6 pct. og blev på 481 mio. kr. Finansieringsomkostningerne faldt med 57 pct. til 1 mio. kr. , Næsten halvering af driftsresultatet for anlæg med lav recirkulation, For anlægstyper med ingen eller lav recirkulation af vand faldt driftsresultatet med 13 mio. kr. eller 47 pct. fra 2023 til 2024. Bruttoudbyttet steg med 6 pct. til 423 mio. kr. i 2024. Driftsomkostningerne steg med 8 pct. til 393 mio. kr., mens finansieringsomkostningerne steg med 89 pct. til 15 mio. kr. , Negativt, driftsresultat for anlæg med middelhøj eller høj recirkulation, Driftsresultatet for anlægstyper med middelhøj eller høj recirkulation af vand , faldt, med , 60, mio. kr. fra 2023 til 2024 til , -68, mio. kr. i 2024. Bruttoudbyttet steg med , 24, pct. til , 803, mio. kr. i 2024. Driftsomkostningerne blev på , 819, mio. kr. i 2024 - en stigning på , 191, mio. kr. eller , 31, pct. fra 2023 til 2024. , Afskrivningerne steg med 96 pct. fra 34 til 66 mio. kr., Finansieringsomkostningerne , steg, med , 94, pct. til , 52, mio. kr. , i 2024, . , Begge dele indikerer en sektor under udbygning., Lavere energiomkostninger for anlæg med middelhøj eller høj recirkulation, Omkostninger til elektricitet og anden energi for anlæg med middelhøj eller høj recirkulation af vand faldt med , 11, pct. fra 2023 til 2024 og udgjorde , 59, mio. kr. i 2024. Energiomkostningerne for anlæg med ingen eller lav recirkulation af vand blev på 26 mio. kr. og var næsten uforandret fra 2023 til 2024. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/akregn1, (figuren er rettet i forhold til oprindelig version), Lidt færre akvakulturanlæg, Der var 173 anlæg i 2024, som fordelte sig på 19 havbrug, 122 landbaserede anlæg og 32 skaldyrbrug. Det var et landbaseret anlæg mere og fire skaldyrbrug færre end i 2023, mens antallet af havbrug var uændret. Der var ca. 520 beskæftigede i 2024 mod ca. 475 i 2023., Regnskabsresultater for akvakultur, , Anlæg med ingen eller lav recirkulation, Anlæg med middelhøj eller høj recirkulation, Havbrug, , 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, , antal, Anlæg, 82, 81, 39, 41, 19, 19, , ton, Produktion, 10, 956, 11, 621, 18, 582, 22, 506, 14, 335, 11, 537, , mio. kr., Bruttoudbytte, 398, 423, 646, 803, 601, 510, Driftsomkostninger, 363, 393, 627, 819, 512, 481, Finansieringsomkostninger, 8, 15, 27, 52, 3, 1, Driftsresultat, 27, 14, -8, -68, 86, 28, - Nedre halvdel, -1, -18, -51, -114, 21, -2, - Øvre halvdel, 28, 32, 43, 46, 65, 30, Driftsresultat efter ejeraflønning, 11, -1, -16, -77, 84, 27, Nøgletal, pct., Overskudsgrad, 4,9, 3,3, 1,7, -3,0, 14,4, 5,4, Afkastningsgrad, 3,6, 2,3, 1,2, -1,6, 12,8, 5,5, Soliditetsgrad, 25,3, 23,3, 24,1, 15,1, 81,4, 65,6, Anm. 1: Ud over de viste anlægstyper var der i 2024 også 32 skaldyrbrug beliggende til havs., Anm. 2: Ejeraflønning er beregnet., Anm. 3: Løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/akregn1, og , nak1, Regnskabsstatistik for akvakultur 2024, 31. marts 2026 - Nr. 79, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for akvakultur, Kontakt, Michael Brogaard, , , tlf. 51 62 70 89, Kilder og metode, Statistikken er baseret på regnskabsoplysninger for akvakulturvirksomheder indhentet fra erhvervets revisorer. Regnskaberne følger virksomhedernes regnskabsår. Desuden anvendes data fra Fiskeristyrelsens akvakulturregister og fra Miljøstyrelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for akvakultur, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51474

Nyt

NYT: Uændret niveau af besøg på bibliotekerne

Biblioteker 2025

9. juli 2026, Landets folkebiblioteker havde 33,4 mio. besøg i 2025. Det er en stigning på 3 pct. i forhold til 2024, hvor folkebibliotekerne havde 32,5 mio. besøg. Antallet af besøg har været stigende siden COVID-19, men er ikke på højde med 2019, hvor der var 37,4 mio. besøg. De 33,4 mio. besøg svarer til, at hver indbygger i Danmark har besøgt et bibliotek 5,6 gange., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bib2b, Bestanden af fysiske materialer falder, I 2025 bestod bibliotekernes fysiske bestand af 13,8 mio. materialer, hvoraf 89 pct. er bøger og 11 pct. er andre materialer. Sammenlignet med 2024 er antallet af materialer faldet med 2 pct., mens niveauet er 17 pct. lavere end i 2019. Ses der på materialetyper er bestanden af bøger faldet mindst med 1 pct. og andre materialetyper er faldet med 9 pct. Blandt andre materialetyper er det fysiske lydbøger og musikoptagelser, som er faldet mest med hhv. 11 og 12 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bib3A , Udlån på folkeskolebibliotekerne på niveau med sidste år, På landets folkeskolebiblioteker blev der udlånt 12,5 mio. materialer i 2025, hvilket er samme niveau som i 2024. I 2025 var 99 pct. af udlånene bøger. Udlånet af bøger faldt med 0,4 pct. fra 2024 til 2025, mens lydbøger og multimediematerialer faldt mellem hhv. 19,6 og 20 pct., Folkeskolebibliotekernes udlån af fysiske materialer fordelt på materialegrupper, , , , , 2024, 2025, Ændring, Ændring i pct., , , 1000 stk., , , , , , , , , , , , I alt, , , , 12, 517,7, 12, 461,1, , -56,7, , -0,5, , Bøger, , , , 12, 351,3, 12, 303,6, , -47,7, , -0,4, , Lydbøger, , , , 1,7, 1,3, , -0,3, , -, 19,6, , Musikoptageler, , , , 0,5, 0,4, , 0,0, , -6,8, , Levende billeder, , , , 1,3, 1,3, , 0,0, , -0,1, , Multimediematerialer, , , , 12,7, 10,1, , -2,5, , -20,0, , Andre materialer, , , , 89,5, 87,1, , -2,4, , -, 2,7, , Seriepublikationer, , , , 60,9, 57,1, , -3,7, , -6,1, Anm.: Udlånene i statistikken indeholder både langtidslån (lån af undervisningsbøger) og korttidslån (individuelle lån)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fsbib1, Biblioteker 2025, 9. juli 2026 - Nr. 187, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. juli 2027, Alle udgivelser i serien: Biblioteker, Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Kilder og metode, Statistikken bygger på spørgeskemaer udsendt til alle folkebiblioteker, filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer samt supplerende informationer fra Slots- og Kulturstyrelsen. Formålet med folkebiblioteksstatistikken er at belyse bibliotekernes aktiviteter (de pædagogiske læringscentres). , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51784

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation