Søgeresultat

NYT: Offentlige udgifter budgetteret til 1.103 mia. i 2016

Budgetter for offentlig forvaltning og service (september-version) 2016

15. oktober 2015, De samlede offentlige udgifter er budgetteret til 1.103 mia. kr. i 2016. Af de samlede udgifter er 44 pct. til , social beskyttelse, , som dermed er det største udgiftsområde. , Sundhedsvæsenet, står for det næststørste udgiftsområde med 16 pct. af udgifterne. , Undervisning, og , generelle offentlige tjenester, er på en delt tredjeplads med 13 pct. af udgifterne hver. Generelle offentlige tjenester indeholder bl.a renteudgifter, udgifter til domstole og økonomisk bistand til udlandet. De resterende 14 pct. af udgifterne er fordelt på en række mindre områder., Forslag til finanslov 2016 bearbejdet efter internationale retningslinjer, De offentlige budgetter for 2016 er her opgjort på nationalregnskabsform, dvs. bearbejdet efter de internationale retningslinjer for offentlige finanser. Opgørelsen tager udgangspunkt i forslag til finansloven for 2016 og i den indgåede kommuneaftale. , Offentligt underskud på 55,2 mia. kr. i 2016, Der er budgetteret med et underskud på 55,2 mia. kr. i løbende priser i 2016. Sidste år blev der i forbindelse med forslag til finansloven for 2015 budgetteret med et underskud på 59,9 mia. kr. , Offentligt forbrug budgetteret til 531,2 mia. kr., Det offentlige forbrug er budgetteret til 531,2 mia. kr. i 2016 i løbende priser. , Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service,  ,  , 2016*, 1,  ,  , mio. kr., 1., Driftsudgifter, 1, 026, 862, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdninger, 360, 363, 2., Kapitaludgifter, 76, 068, 2.1, Kapitalakkumulation, 70, 094, 2.2, Kapitaloverførsler, 5, 974, A., Udgifter i alt, 1, 102, 930, 3., Driftsindtægter, 1, 045, 741, 3.1, Salg af varer og tjenester, 53, 366, 3.2, Egenproduktion overført til investeringer, 18, 577, 3.3, Erhvervs- og formueindtægter, 24, 094, 3.4, Løbende skatter, 911, 726, 3.5, Bidrag til sociale sikringsordninger, 19, 232, 3.6, Andre løbende overførsler, 18, 745, 4., Kapitalindtægter, 2, 015, B., Indtægter i alt, 1, 047, 756, C., Driftsoverskud (3-1) (bruttoopsparing), 18, 879, D., Drifts- og kapitaloverskud (B-A),  ,  , (fordringserhvervelse, netto), -55, 174, * Foreløbige tal., 1, Tal udarbejdet på basis af budgetdokumenter., Forbrugsudgift for offentlig forvaltning og service,  ,  , 2016*, 1,  ,  , mio. kr., 1., Aflønning af ansatte, 330, 861, 2., Forbrug af fast realkapital, 59, 351, 3., Forbrug i produktionen , 186, 522, 4., Andre produktionsskatter, 3, 303, 5., Andre produktionssubsidier, -5, 884, 6., Produktion (1+2+3+4+5), 574, 153, 7., Sociale ydelser i naturalier, 29, 017, 8., Salg af varer og tjenester, -53, 366, 9., Egenproduktion overført til investering, -18, 577, 10., Forbrugsudgift (6+7+8+9), 531, 226, * Foreløbige tal., 1, Tal udarbejdet på basis af budgetdokumenter., Budgetter for offentlig forvaltning og service (september-version) 2016, 15. oktober 2015 - Nr. 492, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Budgetter for offentlig forvaltning og service (september-version), Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de tilgrundliggende regnskabs- og budgetdokumenter foreligger nationalregnskabskodet på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer på almindelige servicevilkår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20049

Nyt

Sitemap over dst.dk

Nyt og meddelelser

https://www.dst.dk/da/OmDS/om-hjemmesiden/Sitemap

Stor forskel på andel med -sen-efternavn kommunerne imellem (Rettet 16. januar 2018)

NYT fra Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-01-16-stor-forskel-paa-andel-med-sen-efternavn-kommunerne-imellem

Bag tallene

NYT: 46.200 virksomheder skal tilbagebetale coronalån

Rentefrie coronalån 2020-2021

30. marts 2022, Lidt over 46.200 virksomheder - eller 15 pct. af samtlige aktive virksomheder - skal tilbagebetale næsten 22,2 mia. kr. i rentefri moms- og A-skattelån pr. 1. april 2022 til SKAT - de såkaldte coronalån. De ti branchegrupper, der har optaget de største lånebeløb, står for næsten 40 pct. af det samlede lånebeløb. Restauranter topper med lidt over 1,3 mia. kr. i lånebeløb - eller 6 pct. af det samlede beløb. Næsten 3.900 restauranter eller en tredjedel af samtlige virksomheder i branchen har optaget lån. Restauranter er også den branchegruppe, der har modtaget den største støtte fra COVID-19-hjælpepakkerne vedr. lønkompensation, faste omkostninger eller mistet omsætning. Mere information om COVID-19-hjælpepakkerne kan findes i Danmarks Statistiks analyse: , COVID-19 Hvad har virksomhederne modtaget i samlet kompensation, ., Kilde: SKATs datasæt over virksomheder med optagne coronalån og Det Erhvervsstatistiske Register, 45 pct. af virksomhederne indenfor detailhandel med beklædning optog lån, Af de ti brancher, der har modtaget de største lånebeløb, er det - ud over, restauranter, - kun , engroshandel med tekstiler og husholdningsudstyr, (26,6 pct. af virksomhederne i branchegruppen), , detailhandel med tekstiler, og husholdnings-udstyr mv., (24,4 pct.), og , anden engroshandel, (22,7 pct.), der ligger over landsgennemsnittet på 15 pct. af samtlige virksomheder, der har optaget coronalån. Detailhandel med beklædning og fodtøj er den branchegruppe, hvor relativt flest virksomheder (45 pct.) har optaget rentefrie coronalån. Top 10-branchelisten udgøres derudover af branchegrupper som , landbrug og gartneri, samt brancher inden for , bygge og anlæg, , der i mindre grad har været påvirket af COVID-19 restriktioner, fx tvunget nedlukning. En væsentlig årsag til de store lånebeløb for disse brancher er, at de repræsenterer en betydelig del af det samlede antal virksomheder i Danmark., De fleste virksomheder ligger i Østjylland, Byen København og Sydjylland, Den største andel af de 46.200 virksomheder, der har modtaget de rentefri lån, er beliggende i landsdelen Østjylland (7.087 virksomheder eller 15,3 pct.), efterfulgt af Byen København (14,5 pct.) og Sydjylland (12,8 pct.). I forhold til den samlede bestand af reelt aktive virksomheder, så er der især mange virksomheder i landsdelene Bornholm, Nordjylland og Vestjylland, som har optaget rentefri moms- og A-skattelån. Det er et anderledes mønster end for COVID-19-hjælpepakkerne, hvor det især var virksomheder beliggende i landsdelene Byen København, Østjylland og Sydjylland, der modtog kompensation., Kilde: SKATs datasæt over virksomheder med optagne coronalån og Det Erhvervsstatistiske Register, Østjylland står for 16,3 pct. af det samlede lånebeløb, Hvad angår de lånte beløb, så er det de samme landsdele, der ligger øverst. Virksomhederne i Østjylland står for 16,3 pct. af det samlede lånebeløb, efterfulgt af Byen København (14,7 pct.) og Sydjylland (13,5 pct.). Den geografiske fordeling er således betydeligt anderledes end for COVID-19-hjælpepakkerne. Næsten 33 pct. af kompensationsbeløbene blev givet til virksomheder beliggende i Byen København, mens virksomhederne i Østjylland har modtaget lidt under 12 pct. af den samlede kompensation fra hjælpepakkerne vedr. lønkompensation, faste omkostninger eller mistet omsætning., Kilde: SKATs datasæt over virksomheder med optagne coronalån og Det Erhvervsstatistiske Register, 82 pct. har kun optaget lån for det svarede momsbeløb, Lidt over 37.800 virksomheder - eller næsten 82 pct. af de virksomheder, som har optaget lån - har kun optaget lån for det svarede momsbeløb. Disse virksomheder repræsenterer samtidigt 66 pct. af det samlede, forfaldne lånebeløb. De lidt over 5.800 virksomheder, der har optaget begge lånetyper, står for 26 pct. af det optagne lånebeløb. , Rentefrie coronalån 2020-2021, 30. marts 2022 - Nr. 109, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Rentefrie coronalån, Kontakt, Peter Bøegh, , , tlf. 41 10 31 41, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/48213

Nyt

NYT: Jordbrugets gæld steg i 2024

Jordbrugets renter og gæld 2024

1. oktober 2025, Den samlede gæld for det danske jordbrug er for 2024 opgjort til 270 mia. kr., hvilket var 7 mia. kr. mere end i 2023. Dermed afveg 2024 fra tendensen fra de seneste år, hvor jordbrugets gæld er faldet fra et topniveau i 2014 på 352 mia. kr. Gælden er opgjort i løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Både realkredit- og banklån blev forøget, Lån i realkreditinstitutter blev forøget med 6 mia. kr. til 214 mia. kr. og banklån inkl. kassekreditter med 1 mia. kr. til 32 mia. kr. Samtidig var der en forøgelse i anden gæld (fx gæld til leverandører) med 264 mio. kr. til 24 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Fortsat stigning i jordbrugets finansieringsomkostninger, Jordbrugets finansieringsomkostninger steg med 2,2 mia. kr. til 12,0 mia. kr. i 2024. Målt i løbende kr. er der tale om det højeste niveau siden finanskrisen. Realkreditrenter steg med 1,3 mia. kr. til 9,2 mia. kr. i 2024, mens bankrenter faldt med 0,1 mia. kr. til 1,9 mia. kr., selvom gælden steg. som beskrevet ovenfor. For realkreditlån svarede det til en stigning i den gennemsnitlige rente på 0,5 procentpoint til 4,3 pct. i 2024, mens der modsat for bankgæld var et fald på 0,6 procentpoint til 6,1 pct. i 2024 (målt på gælden ved udgangen af året). Ændringen for realkreditlån skyldes både højere renter ved refinansiering af rentetilpasningslån og omlægning af fastforrentede lån med lav rente. I 2024 var der en mindre realiseret gevinst ved låneomlægninger mv. på 0,2 mia. kr., der indgår med en positiv påvirkning af de samlede finansieringsomkostninger., Jordbrugets renter og gæld,  , 2010, 2015, 2020, 2023, 2024,  , mia. kr., Gæld i alt, 355,1, 339,3, 294,4, 262,8, 270,0, Realkredit, 261,3, 246,6, 224,7, 208,1, 214,1, Bank, 69,6, 65,8, 42,5, 30,8, 31,8, Andet, 24,1, 26,9, 27,2, 23,9, 24,1, Finans.omk. i alt, 11,1, 8,2, 5,6, 9,8, 12,0, Realkredit, 6,8, 4,0, 2,6, 7,9, 9,2, Bank, 3,5, 3,3, 2,0, 2,1, 1,9, Andet, 0,8, 0,8, 0,8, 1,0, 1,1, Realiseret tab mv., 3,2, 1,0, 0,1, -1,1, -0,2,  , pct., Gns. rente, 3,1, 2,4, 1,9, 3,7, 4,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Jordbrugets renter og gæld 2024, 1. oktober 2025 - Nr. 286, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50006

Nyt

NYT: Højt niveau af læringsaktivitet på arbejdsmarkedet

Voksne i uddannelse 2022

20. juni 2024, Ændret 25. februar 2026 kl. 08:00, Der var desværre fejl i en række tal i tredje afsnit om højtuddannede Tallene er rettede og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2022 havde 58 pct. af samtlige beskæftigede mellem 18-69 år deltaget i en form for læringsaktivitet i løbet af de seneste 12 måneder. Det samme gør sig gældende for de ledige, hvor 57 pct. havde deltaget i en læringsaktivitet. Personer, der ikke var en del af arbejdsmarkedet, havde derimod en lavere deltagerandel på 44 pct. - fx studerende og pensionister. Læringsaktiviteter omfatter en bred vifte af kompetenceudvikling fra sidemandsoplæring til en kvalifikationsgivende uddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aes1a, Beskæftigede primært engageret i uformel læringsaktivitet, Blandt de beskæftigede, der var i gang med en læringsaktivitet i 2022, deltog 80 pct. af dem alene i uformelle læringsaktiviteter, mens det var tilfældet for 56 pct. af de ledige og 34 pct. af personer uden for arbejdsmarkedet. Uformelle læringsaktiviteter er fx kurser, seminarer, workshops og sidemandsoplæring, som ikke giver en formel kompetence. Formelle læringsaktiviteter er uddannelser, som kan føre til en offentlig godkendt eksamen eller kvalifikation. , I gruppen af personer uden for arbejdsmarkedet (Andre), udgjorde formelle læringsaktiviteter den største andel med 40 pct. Det skal dog bemærkes, at studerende pr. definition vil være i gang med en formel læringsaktivitet, og de udgjorde 38 pct. af denne gruppe., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aes1a, De højtuddannede oftest engagerede i læringsaktiviteter, Det er primært højtuddannede personer, der er tilbøjelige til at deltage i læringsaktiviteter. I 2022 havde , 74, pct. af samtlige personer mellem 18-69 år, med en Ph.d. uddannelse bag sig, deltaget i en form for læringsaktivitet inden for de seneste 12 måneder. Tilsvarende var det 66 pct. i gruppen af personer med en videregående uddannelse, mens det var , 40, pct. blandt dem, der højest havde en grundskoleuddannelse bag sig, som deltog i en læringsaktivitet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/aes1a, Voksne i uddannelse 2022, 20. juni 2024 - Nr. 177, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Voksne i uddannelse, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Den voksne befolknings deltagelse i livslang læring (Adult Education Survey) er en undersøgelse, som bliver gennemført i de fleste EU-lande efter de samme retningslinjer. Formålet er at belyse den 25-64-årige befolknings deltagelse i voksen- og efteruddannelse. Danmarks Oplysningerne er baseret på interviews med ca. 3.600 personer og på oplysninger fra administrative registre. Referenceperioden er de seneste 12 måneder., Stikprøven er opregnet til fuld population, hvilket giver en usikkerhed i opgørelsen, der er for-bundet hermed. Undersøgelsen forventes gennemført hvert femte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/35224

Nyt

NYT: Mere til anlæg af folkeskoler og daginstitutioner

Kommunale budgetter 2019

23. januar 2019, Kommunerne budgetterer med 20,3 mia. kr. i bruttoanlægsudgifter i 2019, hvilket er 1,2 mia. kr. mere end budgetterne for 2018. Anlæg af kommunale veje og folkeskoler fylder meget i kommunernes budgetter, men hvor der i 2019 er budgetteret med færre penge til kommunale veje end i 2018, er der budgetteret 882 mio. kr. mere til anlæg af folkeskoler i 2019. Daginstitutioner fylder med en stigning på 264 mio. kr. også mere i kommunernes anlægsbudget. Kommunernes anlæg af administrativ organisation, som er administrationsbygninger, sekretariater og forvaltninger, reduceres med 277 mio. kr. i budgetterne for 2019. Anlægsudgifter til øvrige områder er budgetteret med 9,9 mia. kr. og indeholder bl.a. byfornyelse, grønne områder og idrætsfaciliteter til børn og unge., Store forskelle på udgifter til kontanthjælp m.m., Hver borger er budgetteret til i gennemsnit at skulle betale 2.183 kr. til kontant- og uddannelseshjælp samt kontanthjælp og integrationsydelse til udlændinge. Det beløb er faldet fra 2.470 kr. i budgetterne for 2018. Det er en samlet reduktion på 1,6 mia. kr., De højeste udgifter til kontanthjælp er i Brøndby og Lolland med hhv. 3.968 og 3.732 kr. pr. indbygger. Med 650 kr. pr. indbygger budgetterer Allerød med landets laveste udgifter til kontanthjælp m.m. pr. indbygger efterfulgt af Lejre, Hørsholm, Skanderborg og andre kommuner i omegnen af storbyerne København og Århus., Flere penge til ældre og voksne med særlige behov, Kommunernes samlede budgetterede bruttoudgifter stiger med 4,9 mia. kr., mens statsrefusionen reduceres med 2,0 mia. kr. Nettodriftsudgifter er dermed 6,5 mia. kr. højere i budgetterne for 2019 end for 2018. Hvor der budgetteres med færre udgifter til kontanthjælp m.m., budgetteres der omvendt med hhv. 1,4 og 1,2 mia. kr. mere til ældre og voksne med særlige behov., Kommunernes budgetter,  , 2018, 2019, Ændring,  , mia. kr., Bruttodriftsudgifter (1), 428,0, 432,9, 4,9, Driftsindtægter i alt (2), 55,9, 56,3, 0,4, Statsrefusion i alt (3), 25,9, 24,0, -2,0, Nettodriftsudgifter (4=1-2-3), 346,1, 352,6, 6,5, Heraf kontanthjælp m.m., 14,3, 12,7, -1,6, Heraf ældre, 42,6, 44,0, 1,4, Heraf voksne med særlige behov, 30,1, 31,4, 1,2, Bruttoanlægsudgifter (5), 19,1, 20,3, 1,2, Anlægsindtægter (6), 5,1, 5,1, 0,0, Nettoanlægsudgifter (7=5-6), 14,0, 15,2, 1,2, Anm.: Tallene er fra , tabel BUDK1, , , tabel BUDK2, og , tabel BUDK32, . Tallene er i løbende priser., Kommunale budgetter 2019, 23. januar 2019 - Nr. 24, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kommunale budgetter, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Ralf Frimand, , , tlf. 29 39 42 73, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner og regioner, er autoriseret af Økonomi- og Indenrigsministeriet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31649

Nyt

NYT: Væksthusgartnerier går fra naturgas til fjernvarme

Væksthusproduktion 2023

25. oktober 2024, De danske væksthusgartnerier er gået fra naturgas til fjernvarme, når det gælder valg af energitype. I perioden fra 2014-2020 udgjorde fjernvarme gennemgående lidt under halvdelen af det samlede energiforbrug. I 2023 er andelen imidlertid steget til 74 pct., mens andelen af naturgas i samme periode faldt fra 37 pct. til 15 pct., altså omtrent en halvering. Øvrige typer af energi som fx olie og kul udgør 11 pct. Det samlede forbrug af energi til opvarmning er faldet med 10 pct. fra 2020 til 2023. Faldet skyldes mindre væksthusareal og en forbedret energieffektivitet., Kilde: landbrugs- og gartneritællingen og regnskabsstatistik for jordbrug, særkørsel, Forbrug af energi i væksthus til opvarmning fordelt på energityper,  , Fjernvarme, Naturgas, Fuelolie, Letolie, Kul og koks, Brænde, træaffald mv. , Opvarmning I alt,  , 1.000 gigajoule, 2014, 1, 422, 1, 173, 123, 114, 354, 32, 3, 217, 2017, 1, 615, 1, 234, 43, 127, 273, 77, 3, 369, 2020, 1, 430, 1, 084, 68, 164, 180, 40, 2, 966, 2023, 1, 982, 387, 38, 78, 82, 99, 2, 666,  , pct., 2014, 44,2, 36,5, 3,8, 3,5, 11,0, 1,0, 100,0, 2017, 47,9, 36,6, 1,3, 3,8, 8,1, 2,3, 100,0, 2020, 48,2, 36,5, 2,3, 5,5, 6,1, 1,3, 100,0, 2023, 74,3, 14,5, 1,4, 2,9, 3,1, 3,7, 100,0, Kilde: landbrugs- og gartneritællingen og regnskabsstatistik for jordbrug, særkørsel, Stigende priser på naturgas, Årsagen til skift i valg af energiform skal ses i sammenhæng med drastisk stigende priser på naturgas, som fulgte i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Fra 2021 til 2022 steg priserne på gas og brændsel til opvarmning med 51 pct., der dog blev efterfulgt af et fald på 8 pct. fra 2022 til 2023. Se mere om landbrugets priser , www.statistikbanken.dk/lbfpris1, . , Produkter i væksthus, Foruden prydplanter producerer væksthusgartnerierne en række grøntsager. Tomater og agurker dominerer med 85 pct. af alle grøntsager. Øvrige grøntsager er salat, krydderurter og peber/chili. I tilgift til grøntsagerne er der også en produktion af jordbær i væksthus. , Grøntsagsproduktion i væksthuse,  , 2017, 2020, 2023,  , Bedrifter , Produktion, Bedrifter , Produktion, Bedrifter , Produktion,  , antal, ton, antal, ton, antal, ton, Grøntsager i alt , 120, 35, 543, 127, 31, 492, 93, 29, 154, Salat, 16, 1, 682, 17, 1, 128, 15, 1, 056, Tomater i alt, 66, 11, 759, 91, 11, 390, 66, 11, 355, Cherry- og cocktailtomater, 38, 4, 939, 58, 4, 553, 47, 4, 537, Andre tomater, 56, 6, 820, 74, 6, 837, 54, 6, 819, Agurker, 55, 15, 884, 48, 15, 592, 37, 13, 370, Krydderurter, 39, 579, 32, 1, 030, 24, 1, 020, Peber og chili, 28, 185, 16, 109, 12, 109, Andre grøntsager , 32, 5, 454, 24, 2, 243, 18, 2, 243, Jordbær under glas, 19, 491, 16, 706, 12, 673, Kilde: , www.statistikbanken.dk/gartn1, og særkørsel ud fra landbrugs- og gartneritællingen 2024, Betydningen af væksthusproduktion for det samlede jordbrug, Produktionen af grøntsager og potteplanter bidrager med knap 3 pct. af den samlede jordbrugssektors økonomi, hvor prydplanterne udgør ca. dobbelt så meget som grøntsagerne. Se mere om jordbrugets salgsprodukter og forbrug af rå- og hjælpestoffer , www.statistikbanken.dk/lbfi1, ., Væksthusproduktion 2023, 25. oktober 2024 - Nr. 308, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. oktober 2027, Alle udgivelser i serien: Væksthusproduktion, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Vækstproduktionen er opgjort som en kombination af oplysninger fra landbrugs- og gartneritællingen og regnskabsstatistikken for jordbrug. Alle bedrifter med væksthuse er omfattet af landbrugs- og gartneritællingen, mens det er en stikprøve af disse, som indgår i regnskabsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32001

Nyt

NYT: Bedre driftsresultat for fiskerne i 2024

Regnskabsstatistik for fiskeri 2024

30. marts 2026, Driftsresultatet for danske fiskere blev i gennemsnit på 1,4 mio. kr. pr. fartøj i 2024. Det var 546.000 kr. eller 63 pct. mere end i 2023 og første fremgang siden 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/firegn2, Større bruttoudbytte især forårsaget af konsumfisk, Bruttoudbyttet blev i gennemsnit på 11,1 mio. kr. pr. fartøj i 2024. Det var en stigning på 1,6 mio. kr. eller 17 pct. fra 2023. Stigningen i bruttoudbyttet skyldtes primært konsumfisk. Værdien af konsumfisk steg til i gennemsnit 5,8 mio. kr. pr. fartøj i 2024 - en stigning på 1,6 mio. kr. eller 39 pct. fra 2023. Den landede mængde konsumfisk steg til i gennemsnit 505 ton pr. fartøj - en stigning på 167 ton eller 50 pct. , Omkostninger steg forholdsvist mindre, Det større bruttoudbytte i 2024 resulterede i et større driftsresultat, fordi omkostningerne steg forholdsvist mindre. Driftsomkostningerne blev i gennemsnit på 8,2 mio. kr. pr. fartøj i 2024 - en stigning på 1,1 mio. kr. eller 15 pct. fra 2023. Finansieringsomkostningerne blev i gennemsnit på 1,5 mio. kr. pr. fartøj i 2024 - en stigning på 2 pct. fra 2023., Stigning i flere driftsomkostninger, Flere typer af driftsomkostninger (gennemsnit pr. fartøj) steg fra 2023 til 2024. Afskrivninger steg til 2,2 mio. kr. i 2024 - en stigning på 378.000 kr. eller 21 pct. fra 2023. Lønomkostninger steg til 1,9 mio. kr. og var 20 pct. højere. Omkostninger til vedligeholdelse steg til 1,0 mio. kr. - en forøgelse på 16 pct. Desuden steg omkostninger til landing, salg og distribution til 565.000 kr. og var 18 pct. højere. Derudover steg omkostninger til energi til 1,4 mio. kr. - en stigning på 9 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/firegn2, Regnskabsresultater for fiskeri fordelt på fartøjslængdegrupper,  , Alle fartøjer, Fartøjslængdegrupper 2024,  , 2023,  , 2024,  , Under, 12 m, 12,0, -14,9 m, 15,0, -17,9 m, 18,0, -23,9 m, 24,0 , -39,9 m, 40,0 m, og over,  , antal, Fartøjer i populationen, 350, 291, 57, 37, 67, 42, 27, 18, Fartøjer i stikprøven, 170, 152, 16, 19, 37, 24, 23, 17,  , Gennemsnit pr. fartøj (i 1.000 kr. pr. fartøj), Bruttoudbytte, 9, 438, 11, 080, 1, 537, 2, 093, 4, 047, 9, 288, 17, 568, 100, 709, Driftsomkostninger, 7, 096, 8, 160, 1, 144, 1, 625, 3, 333, 8, 129, 16, 099, 64, 153, Finansieringsomkostninger, 1, 475, 1, 507, 41, 129, 255, 638, 2, 055, 18, 581,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Driftsresultat, 866, 1, 413, 353, 338, 459, 521, -587, 17, 975,  , pct., Nøgletal,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Overskudsgrad, 17,9, 20,3, 0,6, -5,2, 3,4, 4,8, 2,7, 34,0, Afkastningsgrad, 2,4, 2,6, 0,0, -0,5, 0,3, 0,5, 0,3, 5,2, Soliditetsgrad , 38,3, 41,2, 60,2, 51,2, 57,2, 56,7, 48,3, 26,1, Anm. 1: Løbende priser., Anm. 2: Summen af fartøjer afviger fra antal fartøjer i længdegrupperne, fordi der ud over de viste fartøjslængdegrupper også findes muslinge- og hesterejefartøjer. , Anm. 3: Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri havde registreret 1.688 fartøjer (både aktive og inaktive) pr. 31/12 2024,, www.statistikbanken.dk/fisk1, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/firegn2, og , nfisk, Regnskabsstatistik for fiskeri 2024, 30. marts 2026 - Nr. 74, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. november 2026, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for fiskeri, Kontakt, Charlotte Spliid Hansen, , , tlf. 29 41 97 76, Kilder og metode, Statistikken omfatter dansk erhvervsfiskeri. Enheden i statistikken er et fartøj. I denne sammenhæng er et fartøj defineret som en regnskabsenhed. En regnskabsenhed består som hovedregel af et fartøj med selvstændigt regnskab. En regnskabsenhed kan i visse tilfælde indeholde flere fartøjer - eksempelvis hjælpefartøjer eller fartøjer, som hver for sig ellers ikke ville indgå i populationen. Populationen omfatter de enheder, som har en driftsmæssig aktiv periode på mindst seks måneder samt en årsomsætning over tærskelniveauet på 270.000 kr. Læs mere om kilder og metoder i statistikdokumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for fiskeri, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50580

Nyt

NYT: Stigning i antallet af togpassagerer i 2024

Jernbanetransport (år) 2024

Jernbanetransport af gods, 1.786 mio. tonkm, 2024, -6,2%, fra 2023 til 2024, Se tabel, Jernbanetransport af passagerer, 349 mio., 2024, +4,6 %, fra 2023 til 2024, Se tabel, 29. august 2025, I 2024 steg antallet af passagerer på det danske jernbanenet med 15,3 mio. til 349,3 mio., hvilket svarer til en stigning på 4,6 pct. i forhold til året før. Passagertallet steg inden for alle banekategorier på nær , andre baner, , som indeholder lokalbanerne., Kilde: Indeks baseret på , www.statistikbanken.dk/bane21, Størst stigning i antallet af Metropassagerer, Den største stigning i antallet af passagerer i 2024 var i Metroen med en stigning på 5,9 mio. passagerer, svarende til 5,0 pct. Stigningen kan blandt tilskrives forlængelsen af metrolinjen M4 til København Syd. S-togsdriften oplevede også en markant stigning, idet antallet af passagerer steg med knap 5,9 mio., svarende til en stigning på 5,5 pct. Den ordinære togdrift, der dækker den internationale trafik, den landsdækkende trafik over Storebælt samt den regionale togtrafik i både Øst- og Vestdanmark, havde en stigning i antallet af passagerer på 1,7 mio. passagerer svarende til 2,1 pct. Antallet af passagerer på letbane og andre baner steg med 1,8 mio. passagerer svarende til en fremgang på 7,4 pct., Flere tager toget på internationale rejser, I 2024 var der 17,3 mio. passagerer, der tog med toget til udlandet, hvilket er en stigning på 2,6 pct. i forhold til året før. Langt den største del tog over Øresund nemlig 16,2 mio. En stor del af disse passagerer må formodes at være Øresundspendlere. I forhold til året før steg denne gruppe af passagerer 2,0 pct. De resterende passagerer, der tog til udlandet, udgjorde i 2024 1,2 mio. passagerer, hvilket svarer til en stigning på 11,7 pct. i forhold til året før. Hovedparten af disse passagerer må formodes at være ferierejsende., Fald i godstransporten med tog, I 2024 faldt godstransportarbejdet med tog i Danmark med 6,2 pct. til 1.786 mio. tonkm. Transittransporten, som i 2024 udgjorde 81 pct. af al godstransport med tog i Danmark, faldt med 7 pct., Persontransport med tog,  , 2020, 2021, 2022, 2023, 2024,  , Ændring seneste år,  , 1.000 passagerer, pct., I alt, 201, 182, 211, 428, 301, 567, 334, 004, 349, 324,  , 15, 320, 5, Banedanmarks net, 124, 628, 123, 918, 172, 080, 190, 155, 197, 761,  , 7, 606, 4, S-tog, 76, 345, 74, 206, 98, 548, 106, 179, 112, 051,  , 5, 872, 6, Landsdækkende trafik, 42, 897, 43, 267, 59, 537, 67, 061, 68, 357,  , 1, 296, 2, Øst for Storebælt, 23, 599, 23, 896, 34, 030, 40, 503, 40, 992,  , 489, 1, Vest for Storebælt, 14, 147, 13, 596, 17, 291, 18, 297, 18, 384,  , 87, 0, Mellem Øst- og Vestdanmark, 5, 151, 5, 775, 8, 216, 8, 261, 8, 981,  , 720, 9, Internationale tog, 5, 386, 6, 446, 13, 996, 16, 915, 17, 353,  , 438, 3, Øresundstrafik, 5, 067, 5, 951, 12, 876, 15, 868, 16, 184,  , 316, 2, Metro, 63, 693, 73, 376, 107, 919, 119, 653, 125, 588,  , 5, 935, 5, Andre baner, 9, 272, 10, 158, 12, 816, 12, 711, 12, 686,  , - 25, - 0, Letbane, 3, 589, 3, 976, 8, 752, 11, 485, 13, 289,  , 1, 804, 16, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bane21, Godstransport med tog,  , 2020, 2021, 2022, 2023, 2024,  , Ændring seneste år,  , mio. tonkm, pct., Godstransportarbejde i alt, 2, 450, 1, 986, 2, 211, 1, 905, 1, 786,  , -119, -6, Banedanmarks net, 2, 450, 1, 986, 2, 211, 1, 905, 1, 786,  , -119, -6, Nationalt, 158, 77, 111, 97, 95,  , -2, -2, Internationalt til Danmark, 187, 195, 226, 176, 187,  , 11, 6, Internationalt fra Danmark, 102, 80, 90, 80, 56,  , -24, -30, Transit, 2, 003, 1, 634, 1, 784, 1, 552, 1, 448,  , -104, -7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bane1, Banenettet pr. 1. januar,  , Netlængde,  , Over-, skæringer,  , Stands-, nings-, steder,  , I alt,  , Med flere , spor,  , Med el,  , Med , hastigheds- , og togstop-, kontrol, Med , stræknings-, sikrings-, anlæg,  ,  ,  , km, antal, 1990, 2, 858, 927, 230, .., .., .., 282, 2024, 2, 610, 1, 103, 993, 1, 906, 2, 500, 863, 592, 2025, 2, 615, 1, 108, 1, 033, 1, 969, 2, 554, 863, 598, Banedanmark, 1, 962, 1, 035, 866, 1, 808, 1, 962, 395, 303, Hovedbaner, 725, 707, 474, 725, 725, 10, 69, Regionalbaner, 594, 157, 178, 553, 594, 150, 68, S-baner, 171, 171, 171, 171, 171, -, 87, Lokalbaner, 468, -, 43, 357, 468, 234, 79, Godsbaner, 4, -, -, 2, 4, 1, -, Metro, 43, 43, 43, 43, 43, .., 46, Andre baner, 486, -, -, 24, 455, 349, 173, Letbane, 124, 30, 124, 94, 94, 119, 76, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bane41, Jernbanetransport af gods, 1.786 mio. tonkm, 2024, -6,2%, fra 2023 til 2024, Se tabel, Jernbanetransport af passagerer, 349 mio., 2024, +4,6 %, fra 2023 til 2024, Se tabel, Jernbanetransport (år) 2024, 29. august 2025 - Nr. 250, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. august 2026, Alle udgivelser i serien: Jernbanetransport (år), Kontakt, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Kilder og metode, Transportarbejde opgøres i tonkm eller personkm. En tonkm/personkm er det arbejde, der foregår, når et ton eller en person flyttes en km. Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Jernbanetransport, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51096

Nyt