Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 141 - 150 af 2139

    NYT: Stigning i online dating

    It-anvendelse i befolkningen (tema) 2025

    18. december 2025, 11 pct. af befolkningen angiver, at de har anvendt netdating inden for de seneste tre måneder, dvs. brug af dating-apps eller -sites som fx , Tinder, , , Happn, , , dating.dk, eller , single.dk, . Det svarer til ca. 468.000 borgere i alderen 16-74 år. Det viser Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse om it-anvendelse i befolkningen 2025. Det er en stigning i forhold til 2023, hvor 10 pct. af befolkningen eller ca. 407.000 borgere netdatede. Flere kvinder er begyndt at netdate. Deres andel er steget fra 7 pct. i 2023 til 10 pct. i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit09 , Flere ældre anvender online dating, For den ældste aldersgruppe i undersøgelsen, de 65-74 årige, er der sket en fordobling blandt de borgere, som netdater. Andelen er steget fra 2 pct. i 2023 til 4 pct. i 2025. Det svarer til, at ca. 28.000 af de 65-74 årige er på en dating-app eller -site. Det er blandt den næstældste gruppe i undersøgelsen, de 55-64 årige, at der ses den største stigning, da der nu er 8 pct. i 2025, der netdater i denne aldersgruppe, mod 3 pct. i 2023., Netdating mest udbredt blandt unge mænd, Mænd i alderen 16-24 år er den befolkningsgruppe, der har den højeste andel af netdatere, idet næsten hver femte netdater. Generelt er der flere mænd end kvinder, der netdater. Blandt alle brugere af dating-apps eller -sites er de 55 pct. mænd. Uanset hvilken aldersgruppe, det drejer sig om, er der flere mænd end kvinder, der er på en dating-app eller -site., Hver femte single er netdater, Andelen af netdatere med familietypen , enlige med/uden børn, udgør 21 pct. af alle enlige, mens andelen med familietypen , parforhold med/uden børn, udgør 6 pct. af alle registrerede par. Opdelt på køn viser undersøgelsen, at 22 pct. af mændene med familiestatus , enlige med/uden børn, angiver at have brugt online dating i de seneste tre måneder. Den tilsvarende andel er 19 pct. blandt , enlige kvinder med/uden børn, . Blandt mænd med familietypen , parforhold med/uden børn, svarer 6 pct., at de har netdatet inden for de seneste tre måneder - det samme gør sig gældende for 4 pct. af kvinderne, der er registreret som værende i parforhold., Kilde: Særkørsel baseret på tal fra It-anvendelse i befolkningen 2025., Netdating blandt enlige er mest udbredt i Region Midtjylland og Hovedstaden, I Region Midtjylland udgør andelen af netdatere 23 pct. af befolkningen med familietypen , enlige med/uden børn., I Region Hovedstaden, hvor der bor flest enlige, udgør andelen af netdatere 22 pct. Den laveste andel af netdatere er i Region Sjælland og Region Nordjylland, hvor 16 pct. af borgerne med familietypen , enlige med/uden børn, dater., Kilde: Særkørsel baseret på tal fra It-anvendelse i befolkningen 2025., Flere kvinder end mænd netdater i Region Midtylland og Nordjylland, Modsat de øvrige regioner, er der flere kvinder end mænd, der netdater i Region Midtjylland og Region Nordjylland. I Region Midtjylland er der ca. 51.000 kvinder med familietypen , enlige med/uden børn, , der er på en dating-app eller -site mod ca. 41.000 mænd. I Region Nordjylland er der ca. 12.000 kvinder med familietypen , enlige med/uden børn, , der dater, mens der i regionen er ca. 9.000 , enlige mænd med/uden børn, , der benytter sig af en dating-app eller -site., It-anvendelse i befolkningen (tema) 2025, 18. december 2025 - Nr. 364, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/56704

    Nyt

    NYT: Lønningerne er steget 3,2 pct. det seneste år

    Lønindeks 2. kvt. 2026

    28. august 2026, Lønningerne steg på tværs af alle sektorer med 3,2 pct. i andet kvartal 2026 i forhold til andet kvartal 2025. Den årlige lønudvikling i andet kvartal 2026 er dermed på samme niveau som de to foregående kvartaler, hvor den årlige lønudvikling også var 3,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønudvikling opgjort for sektorer, I sektoren , virksomheder og organisationer, , som primært består af private virksomheder, steg lønningerne med 3,0 pct. fra andet kvartal 2025 til andet kvartal 2026. I , staten (inkl. sociale kasser og fonde), steg lønningerne med 2,9 pct. fra andet kvartal 2025 til andet kvartal 2026. I , regionerne, steg lønningerne med 3,7 pct. fra andet kvartal 2025 til andet kvartal 2026, og i , kommunerne, steg lønningerne med 4,0 pct. i samme periode. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Størst lønudvikling i , finansiering og forsikring, I sektoren , virksomheder og organisationer, havde branchen, finansiering og forsikring, den højeste lønudvikling i andet kvartal 2026 med en stigning på 4,0 pct. i forhold til andet kvartal 2025. Den laveste årsstigning var i hhv. , erhvervsservice, , der omfatter rengøring, rådgivning og vikarbureauer, og i branchen , kultur, fritid og anden service, . I begge brancher steg lønningerne 2,4 pct. det seneste år., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks for sektorer og brancher,  , 1. kvt. 2026, 2. kvt. 2026,  , pct., Sektorer i alt, 3,2, 3,2, Virksomheder og organisationer i alt, 3,0, 3,0, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 3,4, 3,3, Bygge og anlæg, 4,2, 3,7, Handel og transport mv., 2,8, 2,9, Information og kommunikation, 2,5, 2,8, Finansiering og forsikring, 3,8, 4,0, Ejendomshandel og udlejning, 1,8, 2,9, Erhvervsservice, 1,9, 2,4, Undervisning og sundhed mv., 2,9, 3,1, Kultur, fritid og anden service, 2,6, 2,4, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 2,9, 2,9, Regioner, 4,0, 3,7, Kommuner, 3,8, 4,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Implementering af ny metode til inkludering af fritvalgsbidrag i lønindekset , Fra og med denne udgivelse af lønindeks for andet kvartal 2026 har Danmarks Statistik indarbejdet en ny metode til inkludering af fritvalgsbidrag i timelønsbegrebet, som bruges til at beregne lønudviklingen. , Fritvalgsordninger har eksisteret i en række år på det private arbejdsmarked, og over årene er ordningerne blevet udvidet til at udgøre en væsentlig del af lønnen. Hidtil har Danmarks Statistik foretaget en korrektion via en beregnet effekt af fritvalgsbidraget, som er lagt til lønudviklingen. Denne korrektion er foretaget for den del af datagrundlaget, som stammer fra Dansk Arbejdsgiverforenings medlemsvirksomheder. Det har ikke på samme vis været muligt at korrigere for effekten af fritvalg på den del af løndata, som stammer fra private virksomheder, som ikke er medlemmer af Dansk Arbejdsgiverforening (DA). , Fra 2024 har det været obligatorisk at indberette beløb indbetalt på medarbejderes fritvalgskonti, og nu er datakvaliteten af indberetningerne tilstrækkelig god til, at det er muligt at inkludere denne løndel direkte i timelønsbegrebet. Det betyder, at fra andet kvartal 2026 indgår fritvalgsbidrag på niveau af de enkelte lønforhold i den timelønsberegning, som bruges til at beregne lønudviklingen. Implementeringen af den nye metode betyder en mere komplet dækning, da indberetning af fritvalgsbidrag fra både virksomheder, der indberetter via DA, og virksomheder, hvor løndata indsamles af Danmarks Statistik, indgår i datagrundlaget. Dette vil give en mere præcis beregning af lønudviklingen fremadrettet. , Lønindeks 2. kvt. 2026, 28. august 2026 - Nr. 218, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2026, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, Det standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Lønindekset belyser lønudviklingen for lønmodtagere i Danmark, så vidt muligt renset for ændringer i beskæftigelsessammensætningen på arbejdsmarkedet, fx forskydninger af lønmodtagere mellem brancher og/eller arbejdsfunktion. Betydningen af dette kan illustreres med et eksempel: Betragt en branche, hvor ufaglært arbejdskraft bliver udskiftet med faglært arbejdskraft, der alt andet lige er højere lønnet. Det betyder umiddelbart, at gennemsnitslønningerne i branchen stiger, men i det standardberegnede lønindeks vil denne ændring i beskæftigelsessammensætning ikke i sig selv give anledning til en højere indeksværdi, da lønudviklingen beregnes separat for hver af de to grupper, for derefter at blive vægtet sammen (med faste vægte). Populationen for indekset er ansættelsesforhold i Danmark, eksklusiv elever og unge under 18 år samt lønmodtagere i branchen Landbrug, skovbrug og fiskeri. Det standardberegnede lønindeks foreligger ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52558

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation