Gå til sidens indhold

    Søgeresultat

      Viser resultat 311 - 320 af 2139

      NYT: Nu vokser klasserne på frie grundskoler også

      Klassekvotienter i grundskolen 2014

      26. maj 2015, Fra 2009 til 2014 er det gennemsnitlige antal af elever i en klasse - den såkaldte klassekvotient - øget fra 19,7 til 20,8 elever. Det er en stigning på 5,6 pct. Stigningen i folkeskolernes klassekvotient var 6,5 pct. i perioden, mens de frie grundskoler, som blandt andet omfatter privatskoler, lilleskoler og friskoler, anbragte 4,6 pct. flere elever i hver klasse. For folkeskolen har der været en jævn stigning fra 2009 til 2012, hvorefter udviklingen ser ud til at stagnere frem til 2014. Modsat har klassekvotienten i de frie grundskoler ligget stabilt på omkring 17 elever fra 2009 til 2012, hvorefter den frem til 2014 er steget til 18,1. Det reducerede statstilskud til de frie grundskoler kan være en medvirkende forklaring til stigningen sidst i perioden. Klassekvotienten i de frie grundskoler ligger dog stadig noget under folkeskolen, hvor den er 21,4., Store geografiske forskelle på udviklingen i klassekvotienten, Mens der altså fra 2009 til 2014 på landsplan er kommet 5,6 pct. flere elever i hver klasse i hele grundskolen, er der en større variation på kommuneniveau. Størst har stigningen været på Fanø med 69,0 pct. og Langeland med 36,7 pct. Ærø-børnene har fået 35,4 pct. flere elever i hver klasse. Stigningerne i klassekvotienten i disse kommuner skal dog ses i lyset af et relativt lavt antal elever i klasserne i 2009., Mere albuerum til eleverne på Læsø og i Ringkøbing-Skjern, Kun i 11 kommuner er klassekvotienten faldet siden 2009. Største fald finder man i Læsø Kommune, hvor den gennemsnitlige klassestørrelse er mindsket med 12,6 pct. Herefter følger Ringkøbing-Skjern Kommune med et fald på 6,1 pct., Bornholm med 2,9 pct. og Morsø med 2,3 pct. Klassestørrelsen er også faldet marginalt i , Favrskov, Helsingør, Thisted, Samsø, Skive, Lemvig og Furesø. Kommunerne med fald i klassestørrelsen er i forvejen blandt de kommuner, som i 2014 havde landets laveste klassekvotienter. Således var den gennemsnitlige klassekvotient på Samsø på 13,2 elever, Læsø 15,3 elever, Morsø 16,9 elever og , Ringkøbing-Skjern 17,0 elever., Gennemsnitligt antal elever i klassen fordelt på skoletype,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, I alt, 19,7, 19,8, 20,3, 20,5, 20,6, 20,8, Folkeskoler, 20,1, 20,3, 20,9, 21,3, 21,4, 21,4, Frie grundskoler, 17,3, 17,2, 17,3, 17,1, 17,4, 18,1, Gennemsnitligt antal elever i klassen fordelt på skoletype og klasse. 2014,  , I alt, 0. kl., 1. kl., 2. kl., 3. kl., 4. kl., 5. kl., 6. kl., 7. kl., 8. kl., 9. kl., 10. kl., I alt, 20,8, 20,7, 20,7, 20,8, 20,6, 20,8, 20,7, 20,6, 21,3, 21,1, 20,1, 21,1, Folkeskoler, 21,4, 21,5, 21,4, 21,6, 21,3, 21,5, 21,3, 21,1, 22,0, 21,7, 20,4, 21,8, Frie grundskoler, 18,1, 17,1, 17,3, 17,6, 17,5, 17,7, 18,0, 18,4, 18,9, 19,0, 18,8, 19,4, Klassekvotienter i grundskolen 2014, 26. maj 2015 - Nr. 252, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Klassekvotienter i grundskolen, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, I beregningen af klassekvotienterne indgår kun fuldt årgangsdelte normalklasser på folkeskoler og frie grundskoler. Datagrundlaget er de årlige indberetninger til det integrerede elevregister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/19300

      Nyt

      NYT: Mest specialundervisning til ældre drenge

      Specialundervisning i grundskolen 2014/2015

      23. juni 2015, I skoleåret 2014/2015 fik 4,4 pct. af eleverne i grundskolen specialundervisning. Det var i særdeleshed drengene, som blev henvist til specialundervisning. Således var andelen af drenge i specialundervisning på 6,1 pct., mens pigernes andel lå på blot 2,5 pct. Behovet for specialundervisning stiger, jo ældre eleverne bliver. I skoleåret 2014/2015 lå andelen af elever i specialundervisning samlet set på 2,1 pct. i 0. klasse og steg herfra op til 7,2 pct. i 10. klasse. Den samme tendens ses både for drengenes og for pigernes vedkommende. 9,1 pct. af drengene i 10. klasse fik specialundervisning i 2014/2015., Bornholm har højeste andel specialunderviste elever, Landsdelen Østsjælland havde den mindste andel af elever, der i skoleåret 2014/2015 fik specialundervisning, nemlig 3,6 pct. Også landsdelene Sydjylland og Byen København lå forholdsvist lavt med 4,0 pct. hver. Omvendt lå Bornholm højest med en andel på 6,4 pct. i specialundervisning. Højt lå også landsdelen Vest- og Sydsjælland med 5,8 pct. og landsdelen Fyn med 4,7 pct., Kun få specialundervisningselever i normalklasser, Kun få elever, som modtager specialundervisning, går i folkeskolernes normalklasser. Dette skal ses i lyset af definitionen af specialundervisning, hvor en elev først kan kaldes specialundervisningselev, når det samlede støttebehov for den enkelte elev er mindst ni ugentlige klokketimer. I skoleåret 2014/2015 modtog samlet set 1.421 elever specialundervisning i folkeskolernes normalklasser. , Svagt fald i andelen af elever i specialklasser og på specialskoler, I perioden fra skoleåret 2011/2012 til skoleåret 2014/15 er andelen af elever, som går i enten specialklasser i folkeskolen eller på specialskoler, dagbehandlingstilbud eller behandlingshjem, faldet jævnt fra 4,4 pct. til 3,8 pct. Specialskolerne og specialklasserne står for langt hovedparten af undervisningen for elever, som er henvist til specialundervisning. Således foregik 88,3 pct. af den samlede undervisning af specialundervisningshenviste elever i skoleåret 2014/2015 i enten en specialklasse i folkeskolen eller på en specialskole, dagbehandlingstilbud eller behandlingshjem. Andelen af specialundervisning i specialklasser i folkeskolen alene udgjorde i skoleåret 2014/2015 51,7 pct. af den samlede specialundervisning., Specialundervisning i grundskolen fordelt på klassetrin. Skoleåret 2014/2015,  , I alt, 0. klasse, 1.-6. klasse, 7.-10. klasse,  , antal elever, Alle skoler i alt, 709, 989, 67, 574, 401, 005, 241, 410, Elever i specialundervisning, 30, 964, 1, 412, 15, 595, 13, 957, Folkeskoler, normalklasser i alt, 543, 707, 56, 226, 325, 302, 162, 179, Elever i specialundervisning, 1, 421, 81, 903, 437, Folkeskoler, specialklasser i alt, 16, 016, 741, 8, 301, 6, 974, Elever i specialundervisning, 16, 016, 741, 8, 301, 6, 974, Friskoler og private grundskoler i alt, 110, 688, 10, 090, 62, 022, 38, 576, Elever i specialundervisning, 1, 575, 73, 1, 011, 491, Specialskoler, dagbehandling mv. i alt, 11, 314, 517, 5, 380, 5, 417, Elever i specialundervisning, 11, 314, 517, 5, 380, 5, 417, Efterskoler i alt, 24, 807, -, -, 24, 807, Elever i specialundervisning, 601, -, -, 601, Andre skoletyper i alt, 3, 457, -, -, 3, 457, Elever i specialundervisning, 37, -, -, 37, Andel elever i specialundervisning fordelt på klassetrin,  , I alt, 0. kl., 1. kl., 2. kl., 3. kl., 4. kl., 5. kl., 6. kl., 7. kl., 8. kl., 9. kl., 10. kl.,  , pct., 2011/2012, 10,8, 3,9, 8,2, 10,4, 12,4, 12,7, 12,6, 12,5, 11,4, 11,7, 11,3, 11,7, 2012/2013, 5,4, 2,2, 3,2, 4,1, 4,4, 5,0, 5,6, 5,7, 6,0, 6,9, 8,3, 10,9, 2013/2014, 4,5, 2,2, 2,8, 3,4, 4,0, 4,3, 4,8, 5,3, 5,5, 5,5, 6,1, 7,2, 2014/2015, 4,4, 2,1, 2,8, 3,2, 3,7, 4,4, 4,5, 4,8, 5,3, 5,5, 5,7, 7,2, Anm.: Bemærk, at der fra og med skoleåret 2012/2013 er ændret i definitionen af specialundervisning, således at en elev nu kun tælles med, såfremt omfanget af specialundervisning er af ni klokketimers ugentligt gennemsnit eller derover. Definitionsændringen gælder kun for de offentlige skoler., Specialundervisning i grundskolen 2014/2015, 23. juni 2015 - Nr. 312, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Specialundervisning i grundskolen, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Bemærk, at opgørelsen for frie grundskoler og øvrige skoletyper ikke følger samme opgørelsesmetode som for folkeskolen. På folkeskoleområdet er tællingsenheden elever, hvor opgørelsen er baseret på skolernes registreringer af elever, som modtager specialundervisning. På de frie grundskolers område er opgørelsen baseret på skolernes ansøgning om timer til specialundervisning, som indsendes til ministeriet og bevilges. Tællingsenheden her er antallet af timer til en elev. Opgørelsen af omfanget af specialundervisning vil tendere i retning af at undervurdere omfanget af specialundervisning på de frie grundskoler. Derfor skal en sammenligning imellem frie grundskoler og øvrige skoletyper tages med et vist forbehold., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/19495

      Nyt

      NYT: Øgede kommunale bevillinger til idræt

      Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2015

      31. august 2015, De offentlige kulturbevillinger for 2015 udgør i alt 23,7 mia. kr. Det er en stigning i forhold til sidste år, hvor bevillingerne var på 23,1 mia. kr. Ligesom sidste år har øgede kommunale bevillinger til , idræt, bidraget mest til stigningen. Bevillingerne til , idræt, steg 263 mio. kr. i 2015 svarende til 7 pct. De kommunale bevillinger til , museer, steg i samme periode med 68 mio. kr. svarende til 11 pct. De statslige kulturbevillinger er samlet set uændret fra 2014 til 2015., Kommunernes andel af kulturbevillingerne er steget, Kommunernes andel af de offentlige kulturbevillinger er steget fra 43 pct. i 2014 til 45 pct. i 2015, og andelen af de statslige kulturbevillinger er tilsvarende faldet fra 57 pct. til 55 pct. Staten og kommunerne støtter forskellige kulturemner. , Flest kommunale kulturpenge til idræt og biblioteker, De kommunale kulturpenge går primært til , idræt, og , biblioteker, , fx til drift af kommunale idrætsfaciliteter og folkebiblioteker., Radio og tv, står for den største andel af de statslige kulturbevillinger og omfatter licensmidlerne til DR og de regionale TV 2-virksomheder. , Øvrige, dækker en lang række kulturemner, bl.a. , folkeoplysning og folkehøjskoler, dagblade og tidsskrifter, og , film,, og omfatter desuden fx kommunale fritidsopgaver, internationale kulturinitiativer og landsdækkende puljemidler., Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2015, 31. august 2015 - Nr. 414, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Offentlige bevillinger til kulturelle formål, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Offentlige bevillinger til kulturelle formål omfatter Finanslovstal for Kulturministeriet og de kunstneriske uddannelser samt udlodningsmidler (tips) og medielicens. Desuden indgår konti vedrørende kulturelle formål fra de kommunale budgetter. Tidligere blev oplysningerne formidlet via Kulturministeriets årlige publikation Kulturpengene., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlige bevillinger til kulturelle formål, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/20045

      Nyt

      NYT: Udenlandske lastvogne har større markedsandel

      Godstransport med udenlandske lastbiler 2014

      1. oktober 2015, Der blev fragtet 23,5 mio. ton gods mellem Danmark og udlandet i 2014, hvilket er et fald på 9 pct. i forhold til året før. De udenlandske lastbiler fragtede 19 mio. ton gods, og i forhold til året før svarer det til et fald på 6 pct. Transporten med danske lastbiler faldt 18 pct., og samlet steg de udenlandske lastvognes markedsandel til 80 pct. fra 78 pct. i 2013., Danske lastbilers andel af transportarbejdet var uændret, Udenlandske lastbilers andel af transporten mellem Danmark og udlandet er øget markant fra 2000-2010, og har siden 2006 været større end den danske. Hele 84 pct. af transportarbejdet ved kørsel med lastbil mellem Danmark og udlandet er kørt med biler, som var indregistreret i udlandet - det var uændret i forhold til året før. , De udenlandske lastbilers andel af fragtmængden var størst ved transporter fra udlandet til Danmark, formentlig som følge af afsendernes tættere kontakt til nationale transportfirmaer. Således kom 84 pct. af godset fra udlandet til Danmark med udenlandsk lastbil, mens 75 pct. af godset til udlandet kørte med udenlandsk bil. , Mest transport med tyske, polske og nederlandske lastbiler, Gods med udenlandske lastbiler blev især kørt med biler, der var indregistreret i Tyskland, Polen og Nederlandene. Tyske lastbiler håndterede 45 pct. af den fragtmængde, som blev kørt af udenlandske lastbiler. Lastbiler fra Polen stod for 22 pct. og nederlandske lastbiler for 6 pct. Fra 2013 til 2014 er de tyske lastbilers markedsandel steget med 2 procentpoint, mens polske bilers andel er faldet 2 procentpoint., Hvis man fordeler transportarbejdet med udenlandske lastbiler efter bilens nationalitet, er de tyske lastbilers andel mindre, end hvis man fordeler efter godsvægt. Dette skyldes formentlig, at transport med tyske biler hovedsageligt foregår mellem Danmark og Nordtyskland. Derimod får transporter med motorkøretøjer fra flere andre lande en større andel. Tyskland havde en andel på 27 pct. af transportarbejdet, mens Polen havde en andel på 28 pct., Transport mellem Danmark og udlandet efter bilens nationalitet,  , I alt, Fra Danmark, Til Danmark, I alt, Fra Danmark, Til Danmark,  , 1.000 ton, mio. tonkm, Udenlandsk lastbil,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt 2004, 12, 581, 5, 036, 7, 545, 9, 506, 3, 831, 5, 675, I alt 2013, 20, 088, 9, 129, 10, 959, 14, 774, 6, 593, 8, 181, I alt 2014, 18, 814, 8, 222, 10, 592, 12, 846, 5, 502, 7, 344, Østrig, 55, 21, 34, 63, 25, 38, Litauen, 840, 413, 427, 950, 460, 491, Luxembourg, 69, 34, 35, 38, 18, 20, Nederlandene, 1, 093, 415, 678, 819, 293, 526, Norge, 482, 173, 310, 342, 103, 239, Polen, 4, 172, 1, 919, 2, 253, 3, 554, 1, 645, 1, 910, Slovakiet, 559, 291, 269, 528, 276, 251, Sverige, 188, 36, 152, 44, 6, 38, Tjekkiet, 485, 214, 271, 565, 238, 328, Tyskland, 8, 488, 3, 606, 4, 882, 3, 503, 1, 396, 2, 107, Ungarn, 208, 100, 108, 246, 120, 127, Øvrige EU-lande, 376, 566, 701, 404, 653, 893, Dansk lastbil 2013, 4, 727, 2, 726, 2, 001, 2, 405, 1, 428, 977,  , pct., Dansk markedsandel 2004, 56, 63, 50, 55, 62, 49, Dansk markedsandel 2013, 22, 28, 17, 16, 20, 13, Dansk markedsandel 2014, 20, 25, 16, 16, 21, 12, Anm.: Omfatter kørsel med udenlandske lastbiler, der er indregistreret i et EU-land eller EFTA-land. Kørsel med biler fra de i 2004 optagne EU-lande er medregnet fra 2000., Kilde: Eurostat og Danmarks Statistik., Godstransport med udenlandske lastbiler 2014, 1. oktober 2015 - Nr. 474, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Godstransport med udenlandske lastbiler, Kontakt, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Kilder og metode, Statistikken er baseret på stikprøveundersøgelser udført i EU-landene og EFTA-landene, iht. EF Rådsforordning 1172/99 om statistisk registrering af vejgodstrafikken. Hvert land indsamler oplysninger om transporter med lastbiler registreret i det pågældende land og rapporterer data til Eurostat.Opgørelse er baseret på data leveret af Eurostat., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/20048

      Nyt

      NYT: Godstransport i rørledninger fortsatte faldet

      Godstransport i rørledninger 2014

      2. oktober 2015, I 2014 blev der udført transportarbejde på 3,8 mia. tonkm i rørledninger. Det er et fald på 7 pct. sammenlignet med året før. Siden 2005 har transportarbejdet i rørledninger været faldende. 63 pct. af transportarbejdet i rørledninger i 2014 var i olierørledninger. Transportarbejde er et mål for den samlede udførte transportopgave og beregnes som den transporterede mængde gange den transporterede distance (ton gange km)., Investeringer på normalt leje, I 2014 blev der investeret 0,4 mia. kr. i olie- og gasrørledninger. Det er 1,3 mia. kr. mindre end året før, som var præget af meget store investeringer. Der blev kun foretaget mindre nyinvesteringer i 2014, mens hovedparten af investeringerne var i vedligehold. , Omregnet til 2000-priser var investeringerne 0,2 mia. kr., hvilket svarer til investeringsomfanget i tidligere år, bortset fra 2013., Mindre råolie og naturgas i rørledninger, Der blev i alt transporteret 10,7 mio. ton råolie og naturgas igennem det danske ledningsnet, hvilket er et fald på 9 pct. Der blev transporteret 12 pct. mindre råolie og 4 pct. mindre naturgas., 7,3 mio. ton råolie inkl. medfølgende vand (vand udgør ca. 3 pct.) blev samlet transporteret i 2014, og det er 1,0 mio. ton mindre end året før. Transportarbejde med råolie blev dermed 2,4 mia. tonkm, hvilket er 0,3 mia. tonkm mindre end året før., Der blev transporteret 3,4 mio. ton naturgas i 2014, og det er et fald på 0,1 mio. ton. Transportarbejdet i gasrørledningerne var på 1,4 mia. tonkm., hvilket var uændret i forhold til året før. , International gastransport udgjorde lidt under en fjerdedel, I 2014 blev 1,7 mio. ton naturgas udvekslet med udlandet, og det er et fald på 0,8 mio. ton sammenlignet med året før eller 31 pct. Det svarer til, at 50 pct. af den transporterede naturgas gik til eller kom fra udlandet i 2014. Det internationale transportarbejde ved den eksporterede naturgas var på 0,3 mia. tonkm, svarende til 23 pct. af det samlede transportarbejde i det danske transmissionsnet for naturgas., Investering i rørledninger,  , 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014,  , årets priser, mio. kr., Rørledninger i alt , 378, 433, 401, 403, 550, 363, 310, 299, 342, 1, 666, 355, Naturgasrør, 100, 89, 83, 52, 77, 56, 56, 65, 50, 895, 170, Nyinvesteringer, 11, 11, 7, 7, -, -, -, -, -, 738, 4, Vedligeholdelse, 89, 78, 76, 45, 77, 56, 56, 65, 50, 157, 166, Olierør , 278, 344, 318, 351, 473, 307, 254, 234, 292, 771, 185, Nyinvesteringer, -, -, -, -, 100, -, -, -, 60, 517, -, Vedligeholdelse, 278, 344, 318, 351, 373, 307, 254, 234, 232, 254, 185,  , 2000-priser, mio. kr., Rørledninger i alt, 342, 371, 327, 315, 398, 273, 224, 206, 229, 1, 121, 240, Naturgasrør, 90, 76, 68, 41, 56, 42, 41, 45, 33, 602, 115, Nyinvesteringer, 10, 9, 6, 6, -, -, -, -, -, 497, 3, Vedligeholdelse, 81, 66, 62, 35, 56, 42, 41, 45, 33, 105, 112, Olierør, 252, 295, 259, 274, 343, 231, 184, 161, 196, 519, 125, Nyinvesteringer, -, -, -, -, 72, -, -, -, 40, 348, -, Vedligeholdelse, 252, 295, 259, 274, 270, 231, 184, 161, 156, 171, 125, Godstransport i rørledninger,  , 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014,  , 1 000 ton, Rørledninger i alt , 22, 728, 23, 091, 23, 223, 21, 237, 20, 551, 17, 800, 17, 121, 14, 876, 13, 836, 11, 867, 10, 742, Naturgasrør,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Transmissionssystem, 6, 808, 7, 562, 8, 458, 7, 216, 7, 794, 5, 996, 6, 298, 4, 981, 4, 509, 3, 568, 3, 442, Heraf til/fra udland, 3, 243, 4, 380, 4, 137, 3, 491, 4, 255, 3, 077, 2, 747, 2, 138, 2, 126, 2, 527, 1, 737, Olierør ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råolie inkl. vand, 15, 920, 15, 529, 14, 765, 14, 021, 12, 757, 11, 804, 10, 748, 9, 895, 9, 327, 8, 299, 7, 300,  , mio. tonkm, Rørledninger i alt , 7, 798, 7, 821, 7, 518, 6, 746, 6, 606, 5, 880, 5, 770, 5, 153, 4, 806, 4, 110, 3, 806, Naturgasrør,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Transmissionssystem, 2, 544, 2, 696, 2, 646, 2, 119, 2, 397, 1, 985, 2, 294, 1, 888, 1, 728, 1, 371, 1, 397, Heraf til/fra udland, 524, 572, 521, 441, 557, 461, 525, 416, 361, 396, 321, Olierør ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råolie inkl. vand, 5, 254, 5, 125, 4, 872, 4, 627, 4, 209, 3, 895, 3, 547, 3, 265, 3, 078, 2, 739, 2, 409, Godstransport i rørledninger 2014, 2. oktober 2015 - Nr. 477, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Godstransport i rørledninger, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Statistikdokumentation, Transport i rørledninger, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/20389

      Nyt

      NYT: Forventning om mindre areal med vinterafgrøder

      Arealer med vinterafgrøder til høst 2016

      25. november 2015, Arealet for vinterafgrøderne til høst forventes at udgøre 989.000 hektar (9.890 km, 2, ) i 2016, hvilket er 7 pct. mindre end de arealer med vintersæd, som blev høstet i år. Arealet udgør omtrent 40 pct. af det dyrkede landbrugsareal og næsten en fjerdedel af Danmarks samlede areal., Fald i areal med vinterraps, Vinterraps forventes at falde med 22 pct. til 150.000 ha. Vinterraps er den vinterafgrøde, som kræver tidligst såning, og det forventede fald skyldes primært den sene høst af korn i 2015. , Mht. vinterafgrøder af korn forventes et mindre fald på 4 pct. af de høstede arealer, til 839.000 ha i 2016. Arealet med vinterhvede forventes at falde med 3 pct. til 600.000 ha. Arealet med vinterbyg forventes uændret at blive 119.000, og arealerne sået med rug og triticale forventes at falde med 13 pct. til 120.000 fra et højt niveau i 2015. , Indvirkning på det samlede høstresultatet i 2016, Prognosen for arealerne med vinterafgrøder af korn betyder, at man kan forvente, at den samlede kornhøst i 2016 falder lidt, med mindre andre forhold trækker i anden retning (fx vejrforhold). Vinterafgrødernes særlige betydning for kornhøsten er, at de både dækker et større areal end vårafgrøder og typisk har et større hektarudbytte. , Størst betydning har vinterhvede, som udgør hovedparten af arealet med vinterafgrøder og som har det højeste hektarudbytte af korntyperne. Udbyttet pr. hektar med vinterhvede er typisk ca. 25 pct. højere end udbyttet af vårbyg - som er den mest udbredte af de kornarter, som sås om foråret. Tilsvarende har vinterraps et større hektarudbytte end vårraps, som næsten ikke dyrkes længere. , Prognose bygger på de seneste års høstarealer, Opgørelsen af de forventede arealer med vinterafgrøder bygger på forholdet mellem høstede arealer de seneste år og tilsvarende certificerede mængder af såsæd. Eventuelle forskydninger mellem anskaffet og anvendt såsæd i de enkelte år kan give en vis usikkerhed i prognosen. , Arealer med vinterafgrøder,  , Høstede arealer, Prognose , for høst, Forskel , fra 2015,  , 2012, 2013, 2014, 2015*, 2016, til 2016,  , 1.000 ha, I alt , 899, 925, 1, 053, 1, 068, 989, -79, Vinterhvede , 583, 540, 647, 618, 600, -18, Vinterbyg , 102, 109, 119, 119, 119, 0, Rug , 65, 87, 106, 122, 110, -12, Triticale , 22, 13, 15, 16, 10, -6, Vinterraps, 128, 176, 165, 193, 150, -43, * Foreløbige tal., Anm: Pga. afrunding vil direkte sammenlægning af søjlerne ikke altid stemme med procentangivelsen i teksten., Arealer med vinterafgrøder til høst 2016, 25. november 2015 - Nr. 563, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arealer med vinterafgrøder til høst, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, 2016-prognosen er udarbejdet af DAKOFO og Sammenslutningen af Danske Sortsejere ud fra data fra NaturErhverv over certificeret mængde udsæd i tons. Mængden sammenholdes med historiske relationer mellem udsæd og dyrket areal. Desuden indgår en vurdering af salget på det danske marked, hvor meget landmændene nåede at så, eksporten og såtidspunkterne. Vurderingerne er foretaget på baggrund af ekspertskøn samt indberetninger fra såsædsselskaberne og grovvareselskaberne. Tidligere prognoser er udarbejdet af Danmarks Statistik, ligeledes baseret på data fra NaturErhverv samt skøn fra Seges mht. vinterraps., Formålet med opgørelsen er at bidrage med oplysninger til skøn for høsten til næste år, da vinterafgrøder generelt har højere udbytter pr. hektar end forårsafgrøder. Tidlig opgørelse af arealer med vinterafgrøder er pligtig ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/20490

      Nyt

      NYT: Industriens salg af varer stiger

      Industriens salg af varer (kvt.) 4. kvt. 2015

      1. marts 2016, Industriens salg af egne varer inklusive råstofindvinding steg 0,2 pct. i fjerde kvartal 2015. Salget af egne varer steg inden for alle varegrupper med undtagelse af varegruppen , olie, naturgas, ikke-spiselige råstoffer, mv.,, hvor salget faldt med 13,7 pct. i fjerde kvartal. Salget er opgjort i løbende priser og er derfor bl.a. påvirket af, at priserne på råolie faldt fra tredje til fjerde kvartal. Medmindre andet er angivet, er tallene korrigeret for normale sæsonudsving., Den samlede omsætning faldt for råstofindvinding og steg for industri, I fjerde kvartal 2015 udgjorde den samlede omsætning for , råstofindvinding og industri, 190,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 3,0 pct. fra tredje til fjerde kvartal. For branchegruppen , råstofindvinding, faldt den samlede omsætning med 12,4 pct. i fjerde kvartal, mens den i tredje kvartal faldt med 17,7 pct. , For industrien alene, dvs. uden råstofindvinding, steg den samlede omsætning med 3,6 pct. fra tredje til fjerde kvartal. En del af omsætningsfremgangen skyldes ændrede opgørelsesmetoder blandt virksomheder i medicinalindustrien. Disse ændringer er endnu ikke fuldt indarbejdet tilbage i tid og heller ikke i alle andre ellers normalt sammenlignelige statistikker. Hvis der ses bort fra medicinalindustrien, steg den samlede omsætning i , industri, med 2,3 pct. fra tredje til fjerde kvartal, og den samlede omsætning i råstofindvinding og industri steg med 1,7 pct., Størst omsætningsfremgang i medicinalindustri og maskinindustri, Den samlede omsætning i fjerde kvartal steg i de fleste branchegrupper, men de største stigninger fandt sted i , medicinalindustri, og , maskinindustri, . I fire af branchegrupperne faldt den samlede omsætning fra tredje til fjerde kvartal. De største procentvise fald i omsætningen forekom i , råstofindvinding, og , fremstilling af elektrisk udstyr, , hvor omsætningen faldt med hhv. 12,4 og 5,0 pct., Stigning i industriens omsætning i forhold til fjerde kvartal 2014, I faktiske tal, dvs. uden korrektion for sæsonudsving, var den samlede omsætning for industrien uden råstofindvinding 186,2 mia. kr. i fjerde kvartal 2015. Dette er 7,5 pct. mere end i samme kvartal 2014. For industri eksklusive medicinalindustri er den samlede omsætning 5,7 pct. større end i fjerde kvartal 2014., For branchegruppen , råstofindvinding, var omsætningen 6,7 mia. kr. i fjerde kvartal 2015, hvilket er 41,7 pct. mindre end i samme kvartal 2014. , Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede omsætning i tredje kvartal 2015 var 186,3 mia. kr. i faktiske tal, hvilket er en opjustering på 1,5 mia. kr. i forhold til seneste offentliggørelse. Revisionerne skyldes sent indkomne og korrigerede data, særligt inden for branchegrupperne , medicinalindustri, og , føde-, drikke- og tobaksvareindustri, . , Industriens salg af egne varer efter varegruppe,  , Faktiske tal,  , Sæsonkorrigerede tal,  , 2014, 2015, Ændring, 4. kvt. 2014,  , 2015, Ændring, 3. kvt. 2015,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2015,  , 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2015,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct., Salg af egne varer i alt, 158,4, 151,2, 158,5, 156,7, 162,5, 2,6,  , 157,5, 157,9, 0,2, Føde- og drikkevarer, tobak,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , vegetabilske og animalske olier mv., 31,7, 31,5, 30,9, 32,7, 32,7, 3,3,  , 31,7, 31,9, 0,5, Olie, naturgas, ikke-spiselige råstoffer mv., 21,6, 17,1, 20,0, 17,4, 15,0, -30,8,  , 17,4, 15,0, -13,7, Medicin, kemikalier og kemiske produkter, 28,9, 30,1, 30,7, 30,6, 33,4, 15,5,  , 31,7, 32,8, 3,4, Forarbejdede varer,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , primært halvfabrikata og byggematerialer, 17,9, 18,0, 18,5, 17,9, 18,6, 4,0,  , 17,9, 18,4, 2,4, Maskiner og transportmidler, 35,0, 32,5, 37,8, 35,3, 36,9, 5,6,  , 35,7, 36,2, 1,4, Færdigvarer og andre varer, 23,3, 21,9, 20,5, 22,9, 25,9, 11,0,  , 23,0, 23,7, 2,7, Industriens samlede omsætning efter branche,  , Faktiske tal,  , Sæsonkorrigerede tal,  , 2014, 2015, Ændring, 4. kvt. 2014,  , 2015, Ændring, 3. kvt. 2015,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2015,  , 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2015,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct., Råstofindvinding og industri i alt, 184,6, 177,2, 188,0, 186,3, 192,9, 4,5,  , 184,6, 190,1, 3,0, Råstofindvinding, 11,4, 8,2, 9,3, 7,7, 6,7, -41,7,  , 7,6, 6,7, -12,4, Industri i alt, 173,2, 169,1, 178,7, 178,6, 186,2, 7,5,  , 176,9, 183,4, 3,6, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 41,6, 40,8, 40,9, 42,3, 42,9, 3,1,  , 41,5, 42,3, 2,0, Tekstil- og læderindustri, 2,0, 2,0, 1,9, 2,0, 2,0, -2,8,  , 2,0, 2,0, -0,2, Træ- og papirindustri, trykkerier, 6,9, 6,7, 6,9, 6,6, 7,2, 4,5,  , 6,7, 7,0, 3,3, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 17,8, 18,7, 20,1, 18,1, 16,5, -7,5,  , 17,7, 17,3, -2,5, Medicinalindustri, 1, 19,9, 20,3, 20,5, 21,4, 24,2, 21,8,  , 21,4, 24,2, 13,0, Plast-, glas- og betonindustri, 9,8, 9,0, 10,5, 9,7, 9,7, -0,9,  , 9,3, 9,7, 4,0, Metalindustri, 12,1, 12,6, 13,0, 12,5, 12,4, 2,4,  , 12,5, 12,5, 0,1, Elektronikindustri, 1, 8,0, 7,6, 7,6, 7,3, 8,1, 0,9,  , 7,7, 7,7, 0,6, Fremstilling af elektrisk udstyr, 4,5, 4,8, 5,1, 5,1, 5,0, 12,7,  , 5,2, 4,9, -5,0, Maskinindustri, 32,7, 30,6, 36,5, 35,9, 38,1, 16,7,  , 35,3, 37,9, 7,3, Transportmiddelindustri, 1, 2,2, 2,2, 3,0, 2,5, 2,7, 21,3,  , 2,5, 2,6, 4,6, Møbler og anden industri mv., 15,7, 13,7, 12,7, 15,2, 17,4, 10,8,  , 15,1, 15,2, 1,2, 1, Serierne, medicinalindustri, elektronikindustri, og , transportmiddelindustri, sæson- korrigeres ikke., Industriens salg af varer (kvt.) 4. kvt. 2015, 1. marts 2016 - Nr. 96, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Industriens salg af varer (kvt.), Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Kilder og metode, Tallene er i løbende priser, dvs. de ikke er korrigeret for prisudvikling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens salg af varer (kvt.) (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/20654

      Nyt

      NYT: Nye tal for producentprisindeks for tjenester

      Producentprisindeks for tjenester 4. kvt. 2015

      15. marts 2016, Prisudviklingen fra tredje kvartal til fjerde kvartal 2015 inden for udvalgte producentprisindeks for tjenester varierer mellem en stigning på 1,8 pct. for , arbejdsformidling, til et fald på 0,6 pct. for , it-konsulenter mv., Indeksene belyser udviklingen i producenternes faktiske salgspriser for tjenester solgt til andre virksomheder (, business to business, )., Producentprisindeks for tjenester 4. kvt. 2015, 15. marts 2016 - Nr. 124, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Producentprisindeks for tjenester, Kontakt, Connie Andersen, , , tlf. 61 15 33 43, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/20670

      Nyt

      NYT: Stigende udgifter til miljøbeskyttelse i det offentlige

      Offentlige miljøudgifter og -indtægter 2013

      1. juni 2015, Udgifterne til miljøbeskyttelse voksede med 8,8 pct. eller 2,7 mia. kr. fra 2012 til 2013. Det offentlige brugte i 2013 33,9 mia. kr. på miljøbeskyttelse og udgjorde dermed 2,8 pct. af de samlede offentlige udgifter. Miljøbeskyttelse omfatter aktiviteter rettet mod forebyggelse og bekæmpelse af forurening samt overgang til bæredygtige teknologier. Hovedparten af stigningen kan henføres til de offentlige virksomheders øgede udgifter til behandling af affald samt investeringer inden for spildevand. Miljøindtægterne, som ikke inkluderer miljøskatter, udgjorde 22,2 mia. kr. i 2013, en stigning på 0,6 mia. kr. i forhold til 2012. Miljøindtægterne udgjorde 2,0 pct. af de totale offentlige indtægter i 2013. Tallene er opgjort i løbende priser og dermed ikke renset for prisstigninger., Offentlige miljøindtægter, Miljøindtægterne omfatter primært de betalinger, det offentlige modtager fra borgere og virksomheder i forbindelse med levering af ydelser inden for spildevands- og affaldsområderne. Miljøindtægterne omfatter som nævnt ikke de miljørelaterede skatter, som kan findes på , www.statistikbanken.dk/mreg21, . Disse udgjorde i 2013 79,2 mia. kr. Miljøindtægterne og de miljørelaterede skatter udgjorde tilsammen 101,4 mia. kr. i 2013, svarende til 9,0 pct. af de totale offentlige indtægter. , Stabil udvikling over tid, Både de offentlige miljøudgifter og -indtægter har ligget på et relativt stabilt niveau over tid. I 2007 udgjorde de samlede miljøudgifter således 29,2 mia. kr. eller 2,9 pct. af de totale offentlige udgifter, mod de nævnte 33,9 mia. kr. eller 2,8 pct. i 2013. I 2007 udgjorde miljøindtægterne 19,0 mia. kr. eller 1,9 pct. af de totale offentlige indtægter, mod de nævnte 22,2 mia. kr. eller 2,0 pct. i 2013. , Den offentlige nettoudgift til miljøbeskyttelse (udgifter minus indtægter) udgjorde 10,3 mia. kr. i 2007 og 11,7 mia. kr. i 2013., Miljødomæner, Udgifter og indtægter er fordelt på ni miljødomæner, der vedrører miljøbeskyttelse. Grupperingerne er baseret af det fælleseuropæiske klassifikationssystem CEPA (Classification of Environmental Protection Actitivites). , De enkelte miljødomæners bidrag fordelt på udgifts- og indtægtstype kan ses på , www.statistikbanken.dk/mreg2, ., Offentlige miljøudgifter og -indtægter 2013, 1. juni 2015 - Nr. 270, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Offentlige miljøudgifter og -indtægter, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistikdokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/21760

      Nyt

      NYT: Lavere driftsresultat for gartnerierne i 2023

      Regnskabsstatistik for gartneri 2023

      3. oktober 2024, Driftsresultatet for de 478 heltidsgartnerier faldt med 21,8 pct. til 0,8 mio. kr. i gennemsnit for 2023 i forhold til 2022. Det svarer til en afkastningsgrad på 5,3 pct., hvilket kan sammenlignes med 4,4 pct. for heltidslandbrug. Statistikken omfatter både økologiske og konventionelle gartnerier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord7, Gartneri en fortsat mindre del af jordbruget, Gartneriprodukter udgjorde en værdi på 4,6 mia. kr. i 2023, se , www.statistikbanken.dk/LBFI1, . , Det er samme niveau i løbende priser. som for 15 år siden i 2008, mens den samlede værdi af jordbrugets salgsprodukter i perioden er forøget med 38 pct. til 90 mia. kr. Fra 2022 til 2023 blev der 60 færre heltidsgartnerier og antallet, 478, er for første gang lavere end 500 virksomheder. Dertil kommer 311 gartnerier, der karakteriseres som deltidsgartnerier (ejer og ansatte arbejder samlet på gartneriet mindre end, hvad der svarer til en fuldtidsbeskæftiget)., Fremgang for væksthussektoren, For gartnerier med væksthuse var der et forøget bruttoudbytte på 0,5 mio. kr. i forhold til 2022. Det slog fuldt igennem på driftsresultatet, der steg fra 0,5 mio. kr. i 2022 til 1,0 mio. kr. i 2023, da omkostningerne, bl.a. til energi og løn, var på samme niveau. Væksthussektoren omfatter gartnerier med produktion af prydplanter, især potteplanter og udplantningsplanter til haver, og gartnerier med grøntsagsproduktion, især tomater, agurker og krydderurter. Gartnerier med prydplanteproduktion havde i 2023 et driftsresultat på 0,8 mio. kr., mens det var 1,5 mio. kr. for gartnerier med væksthusgrøntsager. Samlet talte sektoren 140 gartnerier., Tilbagegang for frilandssektoren, For de 338 virksomheder med gartneriproduktion på friland steg bruttoudbyttet med 8 pct. til 9,4 mio. kr. Driftsresultatet faldt derimod med 0,5 mio. kr. til 0,6 mio. kr. Faldet i resultat skyldes øgede løn- og finansieringsomkostninger. Frilandssektoren består af gartnerier specialiseret i hhv. grøntsager, frugt/bær og planteskoler. I frilandssektoren er der antalsmæssigt flest frugtplantager med 163 virksomheder. Men det var gartnerier med frilandsgrøntsager, som havde det højeste driftsresultat på 1,4 mio. kr. i gennemsnit., Resultatopgørelse, heltidsgartnerier,  , Væksthus, Friland, Alle,  , 2021, 2022, 2023, 2021, 2022, 2023, 2021, 2022, 2023, Antal gartnerier, 173, 163, 140, 386, 375, 338, 559, 538, 478,  , 1.000, kr., Bruttoudbytte, 17, 026, 18, 521, 18, 994, 8, 301, 8, 755, 9, 412, 11, 001, 11, 714, 12, 219, - Lønomkostninger, 5, 109, 5, 779, 5, 763, 2, 568, 2, 661, 2, 864, 3, 354, 3, 606, 3, 713, - Energiomkostninger, 1, 818, 2, 182, 2, 079, 183, 284, 270, 689, 859, 800, - Finansieringsomk., 394, 635, 752, 471, 384, 809, 447, 460, 792, Driftsresultat, 1, 006, 499, 1, 020, 1, 107, 1, 166, 644, 1, 076, 964, 754,  , pct., Afkastningsgrad, 7,7, 6,1, 11,3, 4,9, 4,7, 4,1, 5,4, 4,9, 5,3, Soliditetsgrad, ultimo, 44,5, 42,7, 44,1, 40,9, 43,3, 43,4, 41,8, 43,2, 43,6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Resultatopgørelse driftsformer, heltidsgartnerier. 2023,  , Væksthus, Friland,  , Prydplanter, Grøntsager, Grøntsager, Frugt og bær, Planteskole, Antal gartnerier, 94, 41, 82, 163, 68, Væksthusareal (m²), 18, 648, 21, 945, 85, 679, 1, 864, Frilandsgartneri (ha), 0,7, 0,5, 91,4, 19,9, 28,6, Arbejdsforbrug (timer), 27, 367, 32, 287, 20, 781, 8, 303, 24, 320,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 1.000, kr., Bruttoudbytte, 19, 082, 20, 894, 17, 744, 3, 890, 13, 511, - Lønomkostninger, 5, 554, 6, 948, 4, 063, 1, 307, 5, 448, - Energiomkostninger, 2, 005, 2, 496, 641, 123, 198, - Finansieringsomk, 760, 828, 1, 942, 259, 762, Driftsresultat, 843, 1, 460, 1, 448, 374, 242,  , pct., Afkastningsgrad, 10,2, 13,6, 5,5, 1,6, 3,6, Soliditetsgrad, ultimo, 46,5, 38,2, 35,5, 48,2, 48,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Regnskabsstatistik for gartneri 2023, 3. oktober 2024 - Nr. 288, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. september 2027, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for gartneri, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/49311

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation