Gå til sidens indhold

    Søgeresultat

      Viser resultat 191 - 200 af 2133

      NYT: Færre timer med uddannede lærere i folkeskolen

      Elever i grundskolen 2021

      7. oktober 2022, I alle år fra 2013 til 2019 skete en stigning i andelen af timer i folkeskolen afholdt af lærere med det underviste fag som linjefag (formel kompetence) eller af lærere med kompetence vurderet tilsvarende af skolelederen (vurderet kompetence). I 2021 var der dog et fald sammenlignet med de senest tilgængelige tal fra 2019. (2020 er ikke medtaget i opgørelsen, da der ikke er blevet indsamlet data.) Det er første gang et fald er observeret i alle de år, hvor tallene har været tilgængelige. Faldet var størst for natur/teknologi samt håndværk og design, hvor andelen faldt med hhv. 5,3 og 4,6 procentpoint fra 2019 til 2021. Det er dog ikke i alle fag, at andelen faldt, idet andelen af idrætstimer med lærere med formel eller vurderet kompetence steg med 1,4 pct. point i 2021 sammenlignet med 2019., Kilde: Baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register, Kommunale forskelle i fransk og natur/teknologi, Der findes kun mindre geografiske forskelle, når den samlede andel af timer med formel eller vurderet kompetence sammenlignes på tværs af kommunegrupper i 2021. For alle fag var andelen af timer i de fem kommunegrupper mellem 82,8 pct. (landkommuner) og 84,6 pct. (provinsbykommuner)., Der kan dog observeres forskelle blandt de enkelte fag i 2021. Den største forskel fremgår blandt fransktimerne, hvor 97,4 pct. af timerne i landkommuner foregik med lærere med formel eller vurderet kompetence, mens andelen var 83,3 pct. blandt provinskommuner. Også i natur/teknologi fremgår en nævneværdig forskel, idet andelen var 69,5 pct. i landkommuner og 59,2 pct. i hovedstadskommuner., Andelen af timer med formel eller vurderet kompetencer fordelt på kommunegrupper. 2021,  , Hovedstaden, Storby, Provins, Opland, Land,  , pct., Alle fag, 84,2, 83,8, 84,6, 83,5, 82,8, Dansk, 95,4, 96,8, 95,6, 96,1, 95,6, Fransk, 95,4, 92,5, 83,3, 92,7, 97,4, Fysik/kemi, 94,6, 96,6, 93,8, 96,0, 95,1, Matematik, 92,2, 94,5, 92,5, 93,0, 92,8, Tysk, 92,1, 89,3, 88,2, 90,1, 89,4, Engelsk, 85,6, 87,9, 85,5, 85,0, 87,4, Biologi, 82,3, 85,5, 86,6, 84,2, 85,3, Samfundsfag, 81,8, 77,6, 81,4, 79,9, 80,8, Musik, 79,3, 87,7, 83,9, 82,2, 88,3, Håndværk og design, 79,0, 78,1, 77,9, 78,3, 77,3, Idræt, 77,6, 82,3, 81,2, 78,9, 79,9, Geografi, 76,4, 76,7, 76,0, 73,1, 73,2, Historie, 72,3, 74,8, 72,6, 72,6, 74,1, Madkundskab, 71,2, 74,6, 73,3, 71,3, 72,0, Billedkunst, 61,3, 68,2, 65,2, 65,8, 69,4, Natur/teknologi, 59,2, 67,2, 67,0, 63,2, 69,5, Kristendomskundskab, 53,7, 56,0, 59,1, 52,4, 55,2, Anm.: Læs mere om kommunegrupper på , www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kommunegrupper, . , Kilde: Baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register, Uddannelsesstatus efter 9. klasse, Blandt elever, der afsluttede 9. klasse i juni 2020, var der forskelle iht. uddannelsesstatus pr. 1. oktober efter andelen af formel eller vurderet kompetence, som eleverne modtog i udskolingen. Blandt elever, som blev undervist af en lærer med formel/vurderet kompetence i mindre end 75 pct. af timerne i udskolingen, var 6,3 pct. ikke i gang med en uddannelse tre måneder efter afslutningen af 9. klasse, hvilket er en betydeligt større andel end de øvrige elever. Derudover var disse elever også mere tilbøjelige til at påbegynde en forberedende uddannelse og mindre tilbøjelige til at påbegynde en gymnasial uddannelse direkte efter 9. klasse., Kilde: Baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register., Elever i grundskolen 2021, 7. oktober 2022 - Nr. 342, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Elever i grundskolen, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og inkluderer folkeskoleelever, som i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2019 er registreret med undervisning med en eller flere lærere i et eller flere fag., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/49390

      Nyt

      NYT: Normeringen for børnehaver går lidt frem i 2024

      Børnepasning før skolestart 2024

      30. september 2025, Normeringstallet (antal børn pr. voksen) for de 3-5-årige i børnehave på det kommunale og selvejende dagtilbudsområde var 5,8 i 2024. Det er en fremgang siden 2023, hvor normeringstallet var 5,9. For de 0-2-årige i vuggestue var normeringstallet på 2,9, hvilket er uændret i forhold til året før. For dagplejen lå normeringen på 3,3 i 2024, hvilket er en tilbagegang siden 2023, hvor normeringen var 3,2., Kilde: , www.statistikbanken.dk/boern8, Vikarer fra eksterne vikarbureauer indgår i normeringsberegningen, I 2024 indgår data om vikarer fra eksterne vikarbureauer for første gang i normeringsberegningen. På landsplan svarer kommunernes brug af eksterne vikarer til cirka 80 fuldtidsstillinger i løbet af året. Københavns Kommune skiller sig ud som den kommune, der har gjort størst brug af eksterne vikarer med i alt 30 fuldtidsstillinger, mens Frederiksberg følger efter med 7 fuldtidsstillinger. Omvendt har 79 kommuner benyttet mindre end én fuldtidsstilling fra eksterne vikarbureauer, og blandt disse har 63 kommuner slet ikke anvendt eksterne vikarer i 2024., Hvad er normeringstal, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på kommunalt niveau set i forhold til antallet af børn. Tallet er opgjort som en bruttonormering, hvilket vil sige at alle personalets opgaver indgår i opgørelsen. Udover ansigt-til-ansigts tid med børnene kan det fx også være forældresamtaler og udarbejdelse af udviklingsplaner mv. Det er kun pædagogisk personale som medregnes i opgørelsen, hvilket bl.a. inkluderer pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter, medhjælpere mv. Personale, som rent administrative ledere, rengøring, køkkenmedhjælpere mv. indgår ikke. Som følge af bekendtgørelse nr. 1809 af 28. december 2023 om opgørelse af normeringer i daginstitutioner, indgår pædagogisk personale ansat for statslige puljemidler til sociale normeringer heller ikke i opgørelsen. I 2024 var der 844 pædagogiske medarbejdere, som var ansat med finansiering for statslige puljemidler., Hvornår oprykkes et barn fra vuggestue til børnehave?, For børnehavebørn (3-5 år) er normeringskravet én medarbejder pr. 6 børn. På tværs af landets kommuner, er der imidlertid forskel på hvornår et barn flyttes fra vuggestue til børnehave. Oprykningsalderen har direkte konsekvenser for normeringsberegningen, da bekendtgørelse nr. 1809 af 28. december 2023 fastsætter, at børn, der rykkes i børnehave, før de er fyldt 3 år og 1 måned, skal tildeles en normering på minimum ét pædagogisk personale pr. tre børn, indtil de fylder 3 år og 1 måned. Det betyder, at en oprykning før barnet fylder 3 år og 1 måned, kan medføre øget behov for personale i børnehaven. De kommuner, der flytter børnene tidligst, er Herning og Sønderborg Kommune, som flytter børnene, når de er to år og ni måneder. For hovedparten af landets kommuner, nemlig 49 kommuner, sker skiftet fra vuggestue til børnehave når barnet fylder tre år og én måned. , Kilde: Kan downloades på , emnesiden Børnepasning, Flere kommuner har justeret oprykningsalderen mellem 2023 og 2024, Mellem 2023 og 2024 har flere kommuner justeret deres praksis for, hvornår et barn overgår fra vuggestue til børnehave. I 2023 havde kun 10 kommuner fastsat en oprykningsalder på 3 år og 1 måned, mens det tal steg til 49 kommuner i 2024. Den enkelte kommunes flyttetidspunkt fremgår af oversigten over de beregningsvariable, som Danmarks Statistik benytter i forbindelse med normeringsberegningerne. Se link under figuren., Børnepasning før skolestart 2024, 30. september 2025 - Nr. 283, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. september 2026, Alle udgivelser i serien: Børnepasning før skolestart, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på både kommunalt og forældrebestyrelse niveau i forhold til antal børn, og beregnes for kommunale og selvejende daginstitutioner, ved at dividere antal børn med personale, begge i fuldtidsenheder. Det er kun pædagogisk personale som pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter mv., der medregnes. Normeringstallet er opgjort som en brutto-normering, hvor personalets samlede opgaver som børnetid, forældresamtaler mv. indgår i opgørelsen, og der tages ikke højde for åbningstider. Hverken for børn eller personale fratrækkes sygdom eller ferie, men for personalet foretages barselskorrektion. Vikarforbrug og støttepersonale indgår også i normeringsberegningen., Tal for privatinstitutioner opgøres separat, og udgives som statistikken PBOERN dog uden normeringsberegning., Læs mere om metoden i , statistikdokumentationen, . Se også , emnesiden, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Børnepasning før skolestart, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/49734

      Nyt

      NYT: Stor variation i betaling af grundskyld i 2025

      Ejendomsbeskatningen 2025 og 2026

      2. december 2025, Der er stor forskel på, hvor meget boligejerne betaler i grundskyld i 2025. Rudersdal og Hørsholm kommuner har de højeste gennemsnitlige grundskyld med hhv. 29.683 kr. og 25.179 kr. Omvendt har Vesthimmerland og Aabenraa kommuner de laveste med hhv. 2.220 kr. og 2.307 kr. Forskellen skyldes, at den afgiftspligtige grundværdi og grundskyldspromillen varierer på tværs af kommuner. Gennemsnittet for hele landet er 7.966 kr. pr. ejerbolig i 2025, hvilket er på samme niveau som i 2024. Som følge af det nye ejendomsvurderingssystem har boligejere og virksomheder betalt ejendomsskat baseret på et foreløbigt grundlag i 2025. Når det endelige grundlag kommer, vil ejendomsskatten blive beregnet på ny og efterreguleret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk3, 23,7 mia. kr. i grundskyld, I 2025 blev der i alt betalt 23,7 mia. kr. i grundskyld. Heraf betalte boligejerne 14,2 mia. kr. i grundskyld svarende til 59,9 pct. af grundskylden. Den samlede grundskyld inkluderer ud over betaling fra ejerboliger også betaling fra bl.a. landbrugs-, erhvervs- og udlejningsejendomme for 9,5 mia. kr. i 2025 svarende til 40,1 pct. af den samlede grundskyld., Ejendomsskatter udgør under 3 pct. af de samlede skatter, Ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu har siden 2010 ligget mellem 2,0 og 3,0 pct. De samlede ejendomsskatter steg med 0,6 mia. kr. til 27,2 mia. kr. i 2025. Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2025 udgjorde 87,1 pct. af det samlede provenu - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme. Fra 2024 blev den nye ejendomsskattelov indført, som har medført nye og højere vurderinger af grundværdien og ejendomsværdien. Til gengæld blev boligskatteprocenten sænket, og dermed blev grundskyldspromillen også sænket i samtlige kommuner. Grundskyldspromillen blev sænket så meget, at de samlede ejendomsskatter er faldet i niveau. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/skat, Ejendomsbeskatningen,  , 2024*, 2025*, 2026*,  , mio. kr., Dækningsafgift af forretningsejendommes grundværdi, 2, 716, 2, 703, …, Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi, 818, 814, …, Grundskyld, 23, 120, 23, 705, …, Ejendomsskatter i alt, 26, 653, 27, 222, 28, 200, Heraf:,  ,  ,  , København og Frederiksberg Kommuner, 4, 929, 5, 082, …, Øvrige kommuner, 21, 724, 22, 140, …, *Foreløbige tal. , Anm. 1: Forskelsværdi er ejendomsværdi minus grundværdi., Anm. 2: Totalen for 2026 kommer fra , Økonomisk Redegørelse (august 2025), . fra Økonomiministeriet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk1, Ejendomsbeskatningen 2025 og 2026, 2. december 2025 - Nr. 338, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. november 2026, Alle udgivelser i serien: Ejendomsbeskatningen, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Clara Westphal Jensen, , , tlf. 40 11 91 88, Kilder og metode, Oplysningerne for 2024 og 2025 er baseret på udtræk fra Skatteforvaltningens ejendomsdatasystem, mens oplysningerne for ejendomsskattepromillerne for 2026 er baseret på tal fra Skatteministeriet, der bygger på kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet efter vedtagelsen af de kommunale budgetter i efteråret 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ejendomsskatter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/50054

      Nyt

      NYT: Størst andel af kvindelige direktører i mikrofirmaer

      Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2024

      21. januar 2026, I Danmark er der færre kvindelige end mandlige registrerede direktører og bestyrelsesmedlemmer, men kønsfordelingen varierer med firmastørrelsen. I 2024 var andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer højest blandt store firmaer med 250 eller flere fuldtidsansatte (25 pct.), mens andelen af kvindelige direktører var størst i mikrofirmaer med under 10 fuldtidsansatte. I den modsatte ende havde mellemstore firmaer med 50-249 fuldtidsansatte den laveste andel, både af kvindelige bestyrelsesmedlemmer og af kvindelige direktører., Kilde: , www.statistikbanken.dk/best12, Bygge og anlæg havde den største andel af mandlige direktører, Mænd udgjorde 79 pct. af bestyrelsesmedlemmer i 2024. En rangering af branchegrupperne efter andelen af mandlige bestyrelsesmedlemmer viser, at de største kønsforskelle fandtes inden for , Information og kommunikation, samt , Kultur og fritid, . Her var ca. ni ud af ti bestyrelsesmedlemmer mænd. Den laveste andel var i branchegruppen , Sundhed og socialvæsen, , hvor mænd udgjorde 62 pct. Forskellen i kønsfordelingen var endnu større blandt direktører, hvor mænd udgjorde 84 pct. i 2024. En tilsvarende rangering af branchegrupperne efter andelen af mandlige direktører viser, at , Bygge og anlæg, havde den største kønsforskel. Her var andelen af mænd 94 pct. I modsatte ende havde , Andre serviceydelser m.v., 53 pct. mænd.  , Top 3 og bund 3 branchegrupper efter andelen af mandlige bestyrelsesmedlemmer og direktører. 2024,  , Mænd, Kvinder, Forskel,  , pct., pct.-point, Bestyrelsesmedlemmer, 79, 21, 58, Information og kommunikation, 86, 14, 72, Kultur og fritid, 86, 14, 72, Råstofindvinding, 84, 16, 68, …, …, …, …, Undervisning, 70, 30, 40, Andre serviceydelser m.v., 69, 31, 38, Sundhed og socialvæsen, 62, 38, 24,  ,  ,  ,  , Direktører, 84, 16, 68, Bygge og anlæg, 94, 6, 88, Energiforsyning, 93, 7, 86, Råstofindvinding, 91, 9, 82, …, …, …, …, Undervisning, 64, 36, 28, Sundhed og socialvæsen, 55, 45, 10, Andre serviceydelser m.v., 53, 47, 6, Anm.: Branchegrupperne er 19-gruppering af Dansk Branchekode 2007., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ligedi13, Flere direktører, men færre bestyrelsesmedlemmer, I 2024 var der 284.000 registrerede direktører i danske aktie- og anpartsselskaber. Det er 3.600 flere personer i forhold til året før, svarende til en stigning på 1,3 pct. Antallet af bestyrelsesmedlemmer oplevede modsat en tilbagegang. Der var 162.000 registrerede bestyrelsesmedlemmer i 2024, hvilket svarer til et fald på 3.100 personer, eller 1,9 pct., sammenlignet med året før., Flest direktører og bestyrelsesmedlemmer med erhvervsfaglig uddannelse, Både blandt direktører og bestyrelsesmedlemmer var erhvervsfaglig uddannelse den mest hyppige uddannelsesbaggrund, med hhv. 34 og 24 pct. Blandt bestyrelsesmedlemmer fulgte lang videregående uddannelse tæt efter med 23 pct. De to deltagerformer lignede ligeledes hinanden i aldersfordeling, hvor den største andel deltagere i begge tilfælde var i aldersgruppen 50-59 år, med hhv. 29 og 31 pct. af alle direktører og bestyrelsesmedlemmer. , Bestyrelsesmedlemmer og direktører, fordelt på køn, uddannelse og alder. 2024,  , Bestyrelsesmedlemmer, Direktører, Bestyrelsesmedlemmer, Direktører,  , antal, pct., I alt, 161, 873, 284, 334, 100, 100,  ,  ,  ,  ,  , Mænd, 127, 831, 238, 911, 79, 84, Kvinder, 34, 020, 45, 401, 21, 16, Uoplyst, 22, 22, 0, 0,  ,  ,  ,  ,  , Grundskole, 9, 483, 26, 825, 6, 9, Gymnasiale uddannelser mv., 12, 609, 23, 782, 8, 8, Erhvervsfaglige uddannelser, 39, 078, 95, 527, 24, 34, Korte videregående uddannelser, 10, 079, 22, 631, 6, 8, Mellemlange videregående- og bacheloruddannelser, 28, 168, 44, 650, 17, 16, Lange videregående uddannelser mv., 37, 153, 47, 496, 23, 17, Uoplyst uddannelse, 25, 303, 23, 423, 16, 8,  ,  ,  ,  ,  , Under 20 år, 101, 92, 0, 0, 20-29 år, 4, 184, 9, 266, 3, 3, 30-39 år, 13, 317, 36, 473, 8, 13, 40-49 år, 27, 217, 64, 582, 17, 23, 50-59 år, 46, 699, 87, 190, 29, 31, 60-69 år, 33, 149, 51, 549, 20, 18, 70 år og derover, 18, 541, 24, 090, 11, 8, Uoplyst alder, 18, 665, 11, 092, 12, 4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/best11, Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2024, 21. januar 2026 - Nr. 15, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2026, Alle udgivelser i serien: Bestyrelsesmedlemmer og direktører, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Statistikken er afgrænset til private selskaber af typen anparts- og aktieselskaber, der er over Danmarks Statistiks bagatelgrænse. Personer kan indgå flere gange i statistikken. Såfremt en person indgår både i en virksomheds direktion, samt i dennes bestyrelse, vil vedkommende tælle i begge roller. Endvidere tæller en person flere gange, hvis vedkommende fx er medlem af bestyrelsen i flere selskaber. Der er en række personer, hvor det ikke er umiddelbart muligt at identificere baggrundsoplysninger som køn, uddannelse mv., fx fordi bestyrelsesmedlemmet ikke er en del af den danske befolkning. For variablen køn har Danmarks Statistik, gennem en kodning af køn på baggrund af personnavne, reduceret omfanget af 'uoplyst køn', så det stort set er elimineret., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/50583

      Nyt

      NYT: Forskning og udvikling udgør 3,2 pct. af BNP

      Forskning og udvikling 2024

      12. december 2025, De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) udgjorde 94 mia. kr. i 2024. Det svarer til 3,2 pct. af bruttonationalproduktet (BNP), hvilket er en stigning i forhold til 2023, hvor udgifterne til FoU udgjorde 3,1 pct. af BNP. Udviklingen de seneste år betyder, at niveauet i 2024 er det højeste siden opgørelsen startede i 1997. Stigningen skyldes primært, at erhvervslivets samlede udgifter til forskning og udvikling er vokset i 2023 og 2024. Udsvingene i udgifterne til FoU - opgjort som pct. af BNP - er generelt små., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Barcelona-målsætningen, Regeringen har opstillet et mål om, at der årligt skal udføres FoU i Danmark svarende til 3 pct. af BNP, hvoraf 2 procentpoint skal komme fra erhvervslivet og 1 procentpoint skal komme fra den offentlige sektor. Målet kan genfindes i EU's Barcelona-målsætning, som blev formuleret ved det Europæiske Rådsmøde i marts 2002., De samlede udgifter til FoU steg med , 8,4, mia. kr. eller godt 9 pct. fra 2023 til 2024 i løbende priser. Godt to tredjedele af denne stigning kommer fra erhvervslivet, hvor de samlede udgifter til FoU udgjorde 59,2 mia. kr. i 2024. Tilsvarende havde den offentlige sektor i 2024, udgifter for 34,8 mia. kr., Samlede udgifter anvendt til egen forskning og udvikling (FoU),  , 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024*,  , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 62, 210, 65, 191, 64, 281, 66, 834, 66, 945, 68, 538, 73, 341, 79, 722, 85, 659, 94, 024, Private erhverv, 39, 487, 42, 418, 40, 757, 42, 187, 41, 571, 42, 494, 44, 602, 49, 286, 53, 417, 59, 213, Den offentlige sektor, 22, 723, 22, 772, 23, 524, 24, 646, 25, 374, 26, 045, 28, 740, 30, 436, 32, 243, 34, 810, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/RDCE01, Forskning og udvikling 2024, 12. december 2025 - Nr. 355, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2026, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/50669

      Nyt

      NYT: Økologisk raps klarer sig godt økonomisk

      Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2024

      5. december 2025, I 2024 blev nettooverskuddet for økologisk raps 388 kr. pr. ha. Det er fjerde år i træk, at økologisk raps har et højere gennemsnitligt nettooverskud end konventionel raps til trods for et væsentligt lavere udbytte i hkg pr. ha. Det står i modsætning til korn, hvor nettooverskuddet over tid har været lavere ved økologisk produktion. For både økologisk og konventionel planteproduktion gav spisekartofler det største nettooverskud pr. ha. Økologisk raps og korn udgjorde ca. 2 og 6 pct. af det samlede dyrkede areal med afgrøderne i 2024, , www.statistikbanken.dk/oeko11, og , afg5, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pgkonv1, og , pgoeko1, Lavere nettooverskud for økologiske malkekøer, Det gennemsnitlige nettooverskud pr. økologisk malkeko var på 6.991 kr. i 2024, hvilket var 25 pct. mindre end for konventionelle malkekøer. Forskellen i mælkepris til landmanden indsnævredes til 56 øre pr. kg i 2024 i favør for økologien. Indvejningen af økologisk mælk er faldet fra 13,2 til 11,2 pct. af den samlede mælkemængde siden 2021, se , www.statistikbanken.dk/ani7, ., God økonomi for økologiske høns, Nettooverskuddet for økologiske æglæggende høns blev på 4.336 kr. pr. 100 høner, hvilket var bedre end de foregående tre år. Det var også bedre end konventionel produktion i 2024, hvor overskuddet var på 3.078 kr. Set over de seneste fire år overgår produktionsøkonomien i økologisk ægproduktion den konventionelle produktion. Den økologiske andel af ægproduktionen har været omkring 30 pct. de seneste år, se , www.statistikbanken.dk/ani8, ., Comeback for økologiske svin, Efter to år med særdeles dårlig økonomi for økologiske slagtesvin i 2022-2023 bedredes økonomien i 2024, med et nettooverskud på 107 kr. pr. solgt svin. Det står i kontrast til 2022 og 2023, hvor nettounderskuddet var på hhv. 61 og 75 kr. pr. svin. Det står også i kontrast til den konventionelle produktion af slagtesvin, hvor 2024 gav et nettounderskud på 24 kr. pr. svin, men overskud på 66 og 11 kr. i årene 2022 og 2023. En stor del af forklaringen i den ringere økonomi for konventionelle slagtesvin i 2024 ligger i høje indgangspriser for smågrise afledt af særdeles gunstige eksportpriser, se bl.a. , Landbrugets resultat steg i 2024, . Produktionen af økologiske svin faldt betydeligt i 2024 i forhold til de foregående år, til et niveau omkring 160.000 svin. Det svarer til omkring 1,2 pct. af de samlede slagtninger i Danmark, jf. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø , Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2024, .  , Se flere tal i , www.statistikbanken.dk/ani9, . , Planteavl, nettooverskud og lønningsevne,  , Økologi, Konventionel,  , Korn, Raps, Frø, Kartofler, Korn, Raps, Frø, Kartofler,  , 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024,  , hkg pr. ha, Udbytte, 38, 35, 24, 16, 5, 5, 245, 150, 62, 63, 41, 39, 11, 14, 333, 324,  , kr. pr. hkg, Pris, 231, 219, 535, 598, 1, 532, 1, 553, 229, 259, 168, 153, 380, 347, 882, 816, 214, 244,  , kr. pr. ha, Nettooverskud, 108, -1, 011, 2, 162, 388, -3, 517, -3, 323, 16, 322, 8, 177, 172, -9, 1, 222, 305, -4, 094, -1, 457, 12, 833, 27, 404,  , kr. pr. time, Lønningsevne, -37, -132, 155, -96, -413, -587, 584, 458, -42, -39, 50, -56, -646, -339, 440, 884, Anm.: Udover nettooverskuddet modtager landmanden arealstøtte, hvor grundbetalingen i 2024 var ca. 1.900 kr. pr. ha. Produktionsafhængige tilskud, som fx til økologi, er medregnet i nettooverskuddet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pgkonv1, og , www.statistikbanken.dk/pgoeko1, Malkekøer, produktionsværdi, omkostninger og nettooverskud samt lønningsevne,  , Økologisk, Konventionel,  , 2022, 2023, 2024, 2022, 2023, 2024,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Mælkeydelse, kg pr. ko, 9, 345, 9, 576, 9, 531, 10, 763, 10, 993, 11, 114, Mælkepris, kr. pr. 100 kg, 460, 411, 435, 406, 351, 379,  , kr. pr. ko, Produktionsværdi, 48, 745, 44, 392, 47, 103, 49, 183, 43, 642, 47, 498, Omkostninger, 39, 737, 41, 159, 40, 111, 35, 466, 36, 861, 38, 135, Nettooverskud, 9, 008, 3, 233, 6, 991, 13, 717, 6, 780, 9, 363,  , kr. pr. arbejdstime, Lønningsevne, 587, 341, 495, 763, 493, 609, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pgkonv2, og , pgoeko2, Slagtesvin, smågrise og høns, produktionsværdi, omkostninger og nettooverskud samt lønningsevne,  , Økologisk, Konventionel,  , Slagtesvin, Høns, 30 kg grise, Slagtesvin, Høns,  , 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024,  , kr. pr. gris/100 kg æg, Pris, 2, 114, 2, 303, 1, 851, 1, 991, 648, 617, 1, 271, 1, 162, 1, 232, 1, 215,  , kr. pr. 30 kg grise/slagtesvin eller 100 høns, Produktionsværdi, 1, 338, 1, 385, 32, 191, 34, 655, 288, 252, 703, 605, 16, 334, 17, 511, Omkostninger, 1, 464, 1, 278, 31, 540, 30, 319, 207, 188, 692, 629, 15, 366, 14, 433, Nettooverskud, -75, 107, 651, 4, 336, 81, 64, 11, -24, 968, 3, 078,  , kr. pr. arbejdstime, Lønningsevne, 60, 511, 249, 509, 1, 227, 963, 270, 103, 363, 656, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pgkonv2, og , pgoeko2, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2024, 5. december 2025 - Nr. 342, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2026, Alle udgivelser i serien: Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/50831

      Nyt

      NYT: Markant mindre indvinding af vand i 2024

      Vandregnskab 2024

      28. november 2025, Der blev i 2024 indvundet i alt 815 mio. m³ vand i Danmark. Det er 18 pct. mindre end året før. Faldet i indvinding skyldes overvejende landbruget, der til vanding af marker i 2024 samlet indvandt 92 mio. m³ grund- og overfladevand. Det er et fald på hele 68 pct. i forhold til 2023. Det store fald skal ses i sammenhæng med de store nedbørsmængder i sommerhalvåret 2024, som bl.a. bød på en rekordvåd april måned og en regnmængde i juni/juli som lå langt over normalen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vandind, Indvinding og brug af grundvand, Af den samlede mængde indvundet vand blev 578,5 mio. m³ indvundet som grundvand. Med 372 mio. m³ (svarende til 64 pct.) stod vandværkerne for den største del af grundvandsindvindingen. Af denne mængde var der i 2024 ifølge DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening) et tab på 7,5 pct. som følge af brud og lækager på ledningsnettet, inden det nåede frem til forbrugerne. Af det vand, som nåede frem, blev de 232 mio. m³ (65 pct.) aftaget af husholdningerne. De resterende 125 mio. m³ blev købt af erhvervene. Her var landbrug og gartnerier klart den største aftager med 42 mio. m³ svarende til 12 pct. af vandet fra vandværkerne. , Indvinding og brug af overfladevand, Der blev i supplement til det indvundne grundvand også indvundet 236,5 mio. m³ overfladevand. Her er det dambrugene, som er den største indvinder. De stod for 94 pct. af alt indvundet overfladevand, svarende til 222 mio. m³., Stigning i udledning af spildevand, Der blev i 2024 udledt 613 mio. m³ spildevand svarende til en stigning i udledningen på 6 mio. m³ i forhold til året før. 311 mio. m³ blev udledt gennem kloakkerne i det almene spildevandssystem og 302 mio. m³ via egen udledning til vandmiljøet (recipienten) efter lokal rensning. Af den samlede spildevandsmængde udledte husstandene 229 mio. m, ³, spildevand, hvilket er 2 mio. m³ mindre end året før. Af denne mængde gik 97,4 pct. til spildevandssystemet, medens de resterende 2,6 pct. blev bortskaffet via egen udledning til vandmiljøet. Erhvervene udledte 385 mio. m, ³, spildevand, hvoraf de 76,8 pct. var egen udledning til vandmiljøet og 23,1 pct. til spildevandssystemet. Brancherne med størst udledning var landbrug, dambrug og industri med hhv. 13 mio., 274 mio. og 50 mio. m³. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/vandrg4, Vandregnskab 2024, 28. november 2025 - Nr. 333, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. november 2026, Alle udgivelser i serien: Vandregnskab, Kontakt, Michael B. Rasmussen, , , tlf. 51 46 23 15, Kilder og metode, Vandregnskabet bygger på data indsamlet af Miljøstyrelsen, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) samt en række virksomhedsoplysninger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Vand og spildevand, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51142

      Nyt

      NYT: Mindre stigning i gæster til livemusik i 2024

      Livemusik 2024

      9. december 2025, Koncertåret 2024 tiltrak 7,9 mio. koncertgæster, hvilket var en stigning på ca. 2 pct. sammenlignet med 2023. Der blev afholdt 34.200 koncerter, hvilket var omtrent samme antal som i 2023. Statistikken om livemusik omfatter koncertarrangementer, hvor artisterne honoreres for deres optræden gennem rettighedsbetalinger. Alle koncertarrangementer med offentlig adgang er derfor omfattet af statistikken, uanset om musikken er en koncert med en solokunstner, et rockband eller et kirkekor, eller om koncerten afholdes på et spillested, et kulturhus eller i en multifunktionel arena., Kilde: , www.statistikbanken.dk/livmus01, Tre ud af fire koncerter havde færre end 200 gæster, Der blev i gennemsnit afholdt cirka 100 koncerter dagligt i Danmark i 2024. Statistikken dækker alle typer af arrangementer fra mindre koncerter afholdt i en kirke til festivaler og store stadion koncerter. 85 pct. af koncerterne blev afholdt for et publikum på under 500 personer, hvoraf 25.000 svarende til tre ud af fire af alle koncerter blev afholdt for et publikum på under 200 personer. De større koncerter med 5.000 gæster eller derover udgjorde kun 7 pct. af koncerterne, men dækkede en tredjedel af det samlede publikumstal i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/livmus01, og , livmus02, Publikumsfremgang hos de fleste typer af koncertarrangører, Kulturhusene og de regionale spillesteder havde den største publikumsfremgang i 2024. Publikum til koncerter i kulturhuse steg fra 480.000 i 2023 til 630.000 i 2024, svarende til en stigning på 31 pct. De regionale spillesteder havde den næststørste fremgang i publikumstallet, som steg fra 560.000 gæster i 2023 til 640.000 i 2024 (16 pct.). Publikumsfremgangen hænger sammen med at både kulturhusene og de regionale spillesteder afholdte flere koncerter i 2024. Kulturhusene afholdt 1.800 koncerter, omkring 200 flere end året før, mens de regionale spillesteder afholdt 4.300 koncerter, omkring 500 flere end i 2023. Stort set alle koncertarrangørtyper havde publikumsfremgang. Musikforeninger havde fx 13 pct. flere gæster end i 2023, og for spillesteder, der ikke indgår blandt de regionale spillesteder, og musikfestivaler, steg publikumstallet med hhv. 9 og 6 pct. De eneste der oplevede tilbagegang var Folkekirken og Øvrige koncertarrangører. Sidstnævnte er en blandingskategori, hvor det at arrangere koncerter ikke nødvendigvis er den primære aktivitet., Publikum til livemusik efter type koncertarrangør,  , 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024,  , antal i tusinder, Folkekirke, 352, 346, 294, 247, 315, 343, 341, Kulturhus, 558, 567, 331, 305, 513, 482, 631, Landsdelsorkester, 244, 244, 93, 91, 165, 219, 223, Musikfestival, 1, 056, 1, 158, 45, 249, 1, 267, 1, 280, 1, 355, Musikforening, 273, 267, 196, 121, 218, 266, 301, Regionalt spillested, 663, 702, 245, 297, 527, 558, 649, Spillested, 857, 854, 346, 282, 599, 638, 697, Professionel koncertarrangør, 1, 061, 1, 382, 227, 270, 1, 325, 1, 341, 1, 408, Øvrig koncertarrangør, 2, 397, 2, 692, 981, 936, 2, 465, 2, 659, 2, 313, Kilde: , www.statistikbanken.dk/livmus01, Flere kvinder end mænd har været til koncert eller musikfestival i 2024, En anden kilde til viden om deltagelse i koncerter er , Kulturvaneundersøgelsen, , hvor man spørger enkelte personer til bl.a. koncertbesøg. Kulturvaneundersøgelsen viser, at 62 pct. af befolkningen over 15 år havde været til koncert eller musikfestival mindst én gang i 2024. Overordnet set har lidt flere kvinder end mænd været til koncert (64 pct. mod 61 pct.), og forskellen mellem kønnene er større blandt de yngre. Den største forskel ses blandt de 16-24-årige (79 pct. kvinder mod 70 pct. mænd), efterfulgt af de 25-34-årige (72 pct. mod 64 pct.). På tværs af aldersgrupper er andelen generelt højere blandt kvinder, dog med undtagelse af de 45-54-årige, hvor andelen af mænd er større (71 pct. mod 67 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2ahov, Pris, interesse og livsstil holder folk fra koncerter, Blandt dem i , Kulturvaneundersøgelsen, , der ikke havde været til koncert eller musikfestival det seneste år, er livsstil, interesse og pris de mest udbredte årsager. Mænd peger i større grad på manglende interesse (38 pct. mod 23 pct. blandt kvinder), og de peger på, at de trives bedre derhjemme (33 pct. mod 27 pct.). For kvinder er prisen den største barriere. 33 pct. oplever den som en barrier, sammenlignet med 28 pct. af mændene. Kvinder er desuden mere tilbøjelige til at vælge flere af de andre svarmuligheder, fx jeg har ikke nogen at følges med (kvinder: 13 pct., mænd: 11 pct.), og det er for svært at komme dertil (kvinder: 13 pct., mænd: 9 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2mk8, Livemusik 2024, 9. december 2025 - Nr. 348, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. september 2026, Alle udgivelser i serien: Livemusik, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Antallet af koncerter, samt antallet af publikummer, der overværer koncerterne, estimeres ud fra data registreret hos , KODA, i form af faktureringer af ind- og udbetalinger af musikrettigheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Livemusik, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51209

      Nyt

      NYT: Fortsat fald i dræbte og tilskadekomne i trafikken

      Færdselsuheld 2024

      19. juni 2025, I 2024 registrerede politiet 2.519 dræbte og tilskadekomne i trafikken. Det er et lille fald i forhold til 2023, hvor politiet registrerede 2.778 dræbte og tilskadekomne. Dermed fortsætter antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken med at være på et historisk lavt niveau., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld13, , , moerke, , , moerke1, samt Vejdirektoratets oplysninger om materialeskadeuheld., Næsten halvdelen af færdselsulykkerne ramte de bløde trafikanter i 2024, De seneste ti år har de bløde trafikanter - fodgængere, cyklister samt personer på el-cykler - oplevet en markant stigning i deres andel af ulykkerne. Ulykker dækker både over dræbte og tilskadekomne. I 2014 var den samlede andel af ulykker for bløde trafikanter 37 pct. i forhold til det samlede antal ulykker. I 2024 var denne andel steget til 46 pct., Stor stigning i antal ulykker med el-cykler, Mens de øvrige trafikanter har oplevet et stort fald i antallet  af færdselsulykker fra 2.133 i 2014 til 1.360 i 2024, har de bløde trafikanter ikke oplevet samme store fald. I 2014 blev 1.242 bløde trafikanter ramt af færdselsulykker mod 1.159 i 2024. Denne stagnering dækker primært over en stor stigning i antallet af ulykker på el-cykler fra 27 ulykker i 2014 til 173 i 2024. Denne stigning hænger sammen med den større udbredelse af el-cykler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld8, Lille fald i ulykker registreret på sygehusenes akutmodtagelser, Langt de fleste ulykker med personskade registreres alene på sygehusenes akutmodtagelser dvs. uden at politiet har været tilkaldt til ulykkesstedet og optaget rapport. Den seneste opgørelse baseret på akutmodtagelsernes registreringer i 2023 viser, at der i alt registreredes 28.521 henvendelser. Heraf fik 21.580 en diagnose, som kunne klassificeres som lettere tilskadekommen og 6.941 personer fik en diagnose som kunne klassificeres som alvorligt tilskadekommen. Antallet af tilskadekomne er faldet lidt i forhold til 2022, hvor der blev registreret 29.144 ulykker med personskade på sygehusenes akutmodtagelser., Personskader efter transportmiddel og alder,  , Benyttet transportmiddel, I alt,  , Bil, 1, mv., 1, Motor-, 2, cykel, 2, Knal-, lert,  , Cykel,  , El-, cykel,  , Fod-, gænger,  , Andet, eller, uoplyst,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Personskader registreret af politiet, 2024, 973, 190, 195, 630, 173, 355, 3, 2, 519, 0-14 år, 30, 2, 7, 33, 4, 36, 1, 113, 15-17 år, 26, 3, 63, 28, 10, 16, -, 146, 18-24 år, 191, 26, 18, 72, 16, 23, -, 346, 25-44 år, 272, 68, 46, 189, 32, 80, 2, 689, 45-64 år, 247, 66, 41, 193, 52, 73, -, 672, 65 år og derover, 207, 25, 20, 115, 59, 127, -, 553, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Dræbte, 75, 9, 9, 12, 11, 29, -, 145, Alvorligt tilskadekomne, 476, 155, 132, 407, 117, 236, 3, 1, 526, Lettere tilskadekomne, 422, 26, 54, 211, 45, 90, -, 848, Personskader registreret af politiet, 2023, 1, 111, 229, 182, 681, 166, 405, 4, 2, 778, Personskader registreret af politiet, 2022, 1, 245, 228, 200, 695, 138, 407, 4, 2, 917, Personskader i alt 2023, 3, 10, 076, 941, 2, 092, 14, 986, 1, 183, 888, 1, 273, 31, 439, 1, Omfatter personbil, varebil, lastbil, bus og traktor., 2, Omfatter både motorcykel og knallert-45., 3, Inkl. både politiets og sygehusenes akutmodtagelser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld8, og , moerke, Færdselsuheld 2024, 19. juni 2025 - Nr. 185, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. september 2026, Alle udgivelser i serien: Færdselsuheld, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Læs mere i , statistikdokumentationen om færdselsuheld, og på , emnesiden Færdselsuheld, . Statistikken omfatter dels de færdselsuheld, der er kommet til politiets kendskab, og dels de færdselsuheld, der alene er blevet registreret af sygehusenes akutmodtagelse (se tallene i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/moerke, ). Her inddrager Danmarks Statistik oplysninger om skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser forårsaget af færdselsuheld., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Færdselsuheld, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51227

      Nyt

      NYT: Kulturministeriet udbetalte 14,7 mia. kr. i 2023

      Kulturministeriets udbetalinger 2023

      8. oktober 2024, Kulturministeriet udbetalte 14,7 mia. kr. til kulturelle formål i 2023, svarende til 2.450 kr. pr. indbygger. Niveauet for de samlede udbetalinger har været stigende de seneste år, og er siden 2019 vokset med knap 5 mia. kr. Stigningen i udbetalingerne skyldes først og fremmest voksende udbetalinger vedr. mediestøtte, pga. overflytning af området til finansloven, som følge af afskaffelsen af medielicensen. COVID-19 hjælpepakker til bl.a. musikere, scenekunstnere og museer har også bidraget til stigningen i den pågældende periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs01, Flest penge gik til radio og tv, scenekunst og idræt, Radio og tv, modtog den største andel af Kulturministeriets udbetalinger - 36 pct. - svarende til ca. 5,3 mia. kr. i 2023. Udbetalingerne var primært finanslovstilskud til finansiering af den public service, som medielicensen tidligere finansierede, samt driftstilskud og refusioner til Danmarks Radio og TV2 målrettet lokal, regional og landsdækkende radio og tv. Som i 2022 gik den næststørste andel af udbetalingerne til , scenekunst, , der i 2023 modtog 10 pct. af udbetalingerne, svarende til 1,5 mia. kr. Udbetalingerne gik bl.a. til kulturfremmende aktiviteter indenfor scenekunst i form af projektstøtte, teatersamarbejder, samt drift af teatre og uddannelsesinstitutioner, heriblandt Det Kongelige Teater og Kapel og Den Danske Scenekunstskole. Med lidt over 1,1 mia. udbetalte kroner var , idræt, det kulturområde, der modtog den tredje største andel af de samlede udbetalinger, svarende til knap 8 pct. Udbetalingerne gik bl.a. til drift af de tre danske hovedorganisationer inden for foreningsidrætten - DIF, DGI og Firmaidrætten - og andre formål inden for idrætssegmentet. , Museer, folkeoplysning og højskoler stod tilsammen for 2 mia. kr., Folkeoplysning og folkehøjskoler, samt , museer, modtog begge 7 pct. af Kulturministeriets udbetalinger i 2023. Udbetalingerne til , folkeoplysning og folkehøjskoler, gik hovedsageligt til drift af landets højskoler, mens de for museerne bl.a. vedrørte driftsstøtte til Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst og de statsanerkendte museer. Med en samlet udbetaling på knap 900 mio. kr. var , musik, det sjette største kulturemne. Udbetalingerne til , musik, omfattede bl.a. landsdelsorkestrene, musikkonservatorierne og projektstøtte inden for musik. Landets biblioteker fik udbetalt knap 800 mio. kr., mens de resterende 21 pct. af udbetalingerne var målrettet , øvrige kulturemner,, heriblandt, film, ,, dagblade og tidsskrifter, ,, fredede bygninger, mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs01, Størstedelen af udbetalingerne til personer var bibliotekspenge, Kulturministeriet udbetalte i alt 330 mio. kr. til personer bosiddende i Danmark i 2023, hvilket svarede til lidt over 2 pct. af de samlede udbetalinger. Kulturemnet , litteratur og bøger, modtog 68 pct. af de samlede udbetalinger til personlige modtagere, hvilket hovedsageligt var bibliotekspenge til forfattere, oversættere mv. De personlige modtagere inden for , musik, og , billedkunst, modtog hhv. 10 og 11 pct., mens 4 og 2 pct. af udbetalingerne gik til , kunsthåndværk, og , scenekunst -, bl.a. i form af projektstøtte og legater fra Statens Kunstfond. Ud over de 330 mio. kr. udbetalt til personer i Danmark, blev knap 20 mio. kr. af Kulturministeriets samlede udbetalinger, udbetalt til modtagere uden for de danske grænser - fx kunstnere bosat i udlandet. , 4 ud af 5 kroner gik til fonde, foreninger og offentlige institutioner., Fonde, foreninger, og , offentlige institutioner, modtog tilsammen knap 80 pct. af Kulturministeriets udbetalinger svarende til en samlet udbetaling på 11,6 mia. kr. Udbetalingerne til , fonde og foreninger, var primært målrettet finansieringen af den tidligere omtalte public service under medielicensen, mens det for de , offentlige institutioner, bl.a. vedrørte udbetalinger til det Det Kongelige Bibliotek, Det Kongelige Teater og Rigsarkivet. , Aktieselskaber, og , øvrige virksomheder, modtog hhv. 5 pct. og 13 pct. af udbetalingerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs02b, , , kubs06, og , kubs08, Tyskland modtog flest kulturpenge målrettet internationale formål, Kulturministeriets udbetalinger bliver også fordelt ud på særlige formål, heriblandt , internationale formål, . Af de samlede udbetalinger til internationale formål på 620 mio. kr. var Tyskland med 520 mio. kr. det sagsland, der modtog den største andel af udbetalingerne, svarende til 84 pct. Sagslandet svarer til det land, hvor udbetalingens støttende aktivitet finder sted. Den høje andel skyldes, at administrationen af støtten til aktiviteter for det danske mindretal syd for grænsen varetages af Kulturministeriet. Det danske mindretal i Sydslesvig modtager statstilskud fra Danmark til driften af en række foreninger og organisationer, som bl.a. varetager kulturelle, pædagogiske, sociale og undervisningsrelaterede opgaver. Udbetalingerne målrettet det danske mindretal i Sydslesvig, er placeret under kulturemnet , anden/tværgående kultur, som fik udbetalt lidt over 700 mio. kr. af Kulturministeriets samlede udbetalinger. , Kulturministeriets udbetalinger fordeles ud på sagsområde, Når Kulturministeriets udbetalinger fordeles geografisk efter sagsområde, kan det opgøres på to måder for statsinstitutionerne, der bl.a. omfatter Det Kongelige Bibliotek, Rigsarkivet, Filmskolen og Nationalmuseet. Udbetalinger til statsinstitutionerne er typisk målrettet landsdækkende formål, selvom nogle af disse institutioner fysisk ligger i fx Københavnsområdet, Aarhus mv. Opgøres statsinstitutionernes sagsområde som landsdækkende formål udgjorde de landsdækkende midler i alt 10,4 mia. kr. svarende til 71 pct. af de samlede udbetalinger. Hvis statsinstitutionernes sagsområde omvendt opgøres efter deres geografiske beliggenhed, udgør de landsdækkende midler 7,8 mia. kr. svarende til lidt under 53 pct. Det skyldes, at udbetalinger målrettet statsinstitutioner i dette tilfælde geografisk placeres i den region institutionen er beliggende i., Kulturministeriets udbetalinger efter sagsområde 2023,  , Statsinstitutioner , landsdækkende, Statsinstitutioner , efter beliggenhed,  , mio. kr., Hele landet, 14, 086, 14, 086, - Landsdækkende, 10, 385, 7, 779, - Region Hovedstaden, 1, 528, 3, 621, - Region Sjælland, 289, 367, - Region Syddanmark, 665, 772, - Region Midtjylland, 932, 1, 243, - Region Nordjylland, 287, 305, Udlandet, 566, 566, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs02b, Kulturministeriets udbetalinger 2023, 8. oktober 2024 - Nr. 292, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Kulturministeriets udbetalinger, Kontakt, Anne-Sofie Dam Bjørkman, , , tlf. 20 37 54 60, Kilder og metode, Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen for Kulturministeriets udbetalinger, ., Tallene bygger på udbetalingsoplysninger fra Kulturministeriet, statsregnskabet og Det Danske Filminstitut kombineret med Danmarks Statistiks registeroplysninger om personer og virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturministeriets udbetalinger, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51282

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation