Søgeresultat

Nyt fra Danmarks Statistik: Regnskaber for offentlig forvaltning og service

Serien har tidligere heddet , Budgetter for offentlig forvaltning og service (marts-version), Viser 21 - 40 af 55, 3.11.2017, Ændret fordeling af arbejdsmarkedsoverførsler, Siden 2012 har de offentlige udgifter til sociale arbejdsmarkedsydelser og subsidier samlet set ligget forholdsvis stabilt på et niveau lidt over 60 mia. kr. pr. år i løb ..., Periode: 2014-2016 (november-version),  , 2.6.2017, Det offentlige underskud mere end halveret, I 2016 var der et offentligt underskud på 12,9 mia. kr. Det er et fald på 22,7 mia. kr. sammenlignet med underskuddet i 2015. Det lavere underskud kan især henføres til e ..., Periode: 2016 (juni-version),  , 27.3.2017, Det offentlige underskud faldt i 2016, Det offentlige underskud bliver mindre. I 2016 var der et offentligt underskud på 18,6 mia. kr. opgjort i løbende priser. Det er et fald på 8,6 mia. kr. sammenlignet med ..., Periode: 2016 (marts-version),  , 3.11.2016, Udgifter til folkepension stiger fortsat, Udgifterne til folkepension steg med 4,7 mia. kr. fra 2014 til 2015. Der var hermed tale om en stigning på 4,0 pct. Ses der på udviklingen over de sidste fem år, er der t ..., Periode: 2015 (november-version),  , 2.6.2016, Større offentligt underskud i 2015, I 2015 var der et underskud på den offentlige saldo på 34,3 mia. kr. i løbende priser. Hvis der ses bort fra de ekstraordinære indtægter i 2015 (omlægningen af kapitalpen ..., Periode: 2015 (juni-version),  , 3.11.2015, Overskud på den offentlige saldo, Der var i 2014 et overskud på de offentlige finanser på 28,5 mia. kr. Dette overskud skal ses i lyset af ekstraordinære indtægter som følge af omlægningen af kapitalpensi ..., Periode: 2014 (november-version),  , 2.6.2015, Offentligt overskud på 34,6 mia. kr., Det offentlige overskud er opgjort til 34,6 mia. kr. i 2014 i løbende priser. Ses der bort fra ekstraordinære indtægter i 2014, som følge af omlægningen af kapitalpension ..., Periode: 2014 (juni-version),  , 3.11.2014, Fortsat underskud på den offentlige saldo, Underskuddet på de offentlige finanser var i 2013 på 20,0 mia. kr. Til sammenligning var der et underskud i 2011 på 38,0 mia. kr. og et underskud i 2012 på 68,4 mia. kr., Periode: 2013 (november-version),  , 4.6.2014, Offentligt underskud på 15,8 mia. kr. i 2013, Det offentlige underskud er for 2013 opgjort til 15,8 mia. kr. i løbende priser. Det er således noget mindre end underskuddet i 2011 og 2012, som var på hhv. 36,6 mia. kr ..., Periode: 2013 (juni-version),  , 1.11.2013, Fortsat underskud på den offentlige saldo, Underskuddet på de offentlige finanser var i 2012 på 71,9 mia. kr. Til sammenligning var underskuddet det foregående år på 36,6 mia. kr. og i 2010 på 47,9 mia. kr. Det re ..., Periode: 2012 (november-version),  , 3.6.2013, Offentligt underskud på 77,5 mia. kr. i 2012, Det offentlige underskud er opgjort til 77,5 mia. kr. i løbende priser i 2012. Underskuddet er således større end i 2010, hvor det var på 47,4 mia. kr. og 2011, hvor det ..., Periode: 2012 (juni-version),  , 2.11.2012, Fortsat underskud på den offentlige saldo, Underskuddet på de offentlige finanser var i 2011 på 34,9 mia. kr. Til sammenligning var der et underskud i 2009 på 46,1 mia. kr. og underskud i 2010 på 47,4 mia. kr. , Periode: 2011 (november-version),  , 1.6.2012, Mindre offentligt underskud end i foregående år, Det offentlige underskud i 2011 var på 34,5 mia. kr. (i løbende priser) og således mindre end både underskuddet i 2009 på 45,9 mia. kr. og underskuddet i 2010 på 47,4 mia ..., Periode: 2011 (juni-version),  , 1.11.2011, Fortsat underskud på den offentlige saldo, Underskuddet på de offentlige finanser var i 2010 på 47,4 mia. kr. Til sammenligning var der overskud i 2008 på 57,6 mia. kr. og underskud i 2009 på 45,9 mia. kr. , Periode: 2010 (november-version),  , 6.6.2011, Offentligt underskud på 48 mia. kr., Det offentlige underskud var på 48 mia. kr. i 2010. Tallet er på niveau med underskuddet året før, som var på 47 mia. kr. I de tre foregående år, 2006-2008, var der derim ..., Periode: 2010 (juni-version),  , 2.11.2010, Underskud på den offentlige saldo, Underskuddet på de offentlige finanser var i 2009 på 47 mia. kr. Til sammenligning var der i 2007 et overskud på 81 mia. kr. og i 2008 et overskud på 57 mia. kr. Forværri ..., Periode: 2009 (november-version),  , 3.6.2010, Offentligt underskud på 47 mia. kr., Flere års overskud på de offentlige finanser er nu vendt til et underskud i 2009. Således er underskuddet på de offentlige finanser opgjort til 47 mia. kr. i løbende pris ..., Periode: 2009 (juni-versionen),  , 3.11.2009, Højere vækst i det offentlige forbrug, Det offentlige forbrug var i 2008 på 463,8 mia. kr. i løbende priser. Det er en stigning på 24,7 mia. kr. eller 5,6 pct. i løbende priser fra niveauet på 439,1 mia. kr. i ..., Periode: 2008 (oktober-versionen),  , 3.6.2009, Det offentlige forbrug steg 5,5 pct., Det offentlige forbrug voksede med 5,5 pct. til 463 mia. kr. i 2008, opgjort i løbende priser - dvs. uden at der er taget højde for prisudviklingen. Til sammenligning ste ..., Periode: 2008 (maj-versionen),  , 17.10.2008, Stort overskud på de offentlige finanser, Overskuddet på de offentlige finanser var i 2007 på 75,1 mia. kr. Til sammenligning var overskuddet på 81,5 mia. kr. i 2006 og 77,1 mia. kr. i 2005. Vi er således i en si ..., Periode: 2007 (oktober-versionen),  , Forrige, 1, 2, 3, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=386&page=2

Nyt banebrydende register giver nye forskningsmuligheder på uddannelsesområdet

Har størrelsen på en klasse betydning for elevernes karakterer? Har kønsfordelingen? Og hvor skal politikerne sætte ind, hvis de skal vende det faldende elevoptag på erhvervsskolerne? Det er spørgsmål, som forskere nu kan nærme sig svarene på med det udvidede Lærer-elev-register., 15. marts 2024 kl. 9:30 ,  , Danmarks Statistik har netop lanceret en opdateret version af det såkaldte Lærer-elev-register, der fra maj bliver udvidet med omfattende data fra de danske ungdomsuddannelser., Udvidelsen af registret vil give forskere og interessenter helt nye muligheder for at analysere effekter og sammenhænge mellem elever, lærere, klassekammerater, karakterer og – ikke mindst – frafald og omvalg på de gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser. , ”Med de nye data om ungdomsuddannelserne får forskerne adgang til et register med en helt ny bredde og dybde på området, der giver nye muligheder for at krydse data på tværs,” siger Christian Vittrup, ledende chefkonsulent i Danmarks Statistik. , ”Det nye register åbner for, at man kan undersøge sammenhænge på et detaljeniveau, som man ikke tidligere har haft mulighed for. Det kunne fx være, hvilke faktorer der er medbestemmende for elevernes valg eller fravalg af ungdomsuddannelse efter 9.-10. klasse.”, Stort potentiale for forskning, Og især på erhvervsuddannelserne er man spændt på at se, hvad det nye register kan tilvejebringe af fremtidig forskning. I forbindelse med lanceringen udtaler Jesper Nielsen, direktør i Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier, bl.a.: , ”Hele erhvervsskoleområdet er ret komplekst. Vi har mange uddannelser og mange forskellige målgrupper af elever. Jeg tror, at registeret vil være godt til at dykke ned i de specifikke målgrupper og afprøve nogle forskellige hypoteser. Fx om elever falder fra af de grunde, som vi tror. Det kunne vi ikke før, og det er der et kæmpe potentiale i.”, Nogle forskere har allerede fået adgang til det nye register. Én af dem er Andreas Bjerre-Nielsen, lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, hvis forskningsgruppe bl.a. ser på, hvilke typer elever der har højest udbytte af dygtige lærere., ”Med de nye data fra Lærer-elevregistret kan vi begynde at tænke data som et laboratorium, hvori vi kan studere, hvordan social eksponering - fx over for klassekammerater og lærere - vil påvirke elevernes fremtidige liv,” siger Andreas Bjerre-Nielsen. , ”Vi ved, at uddannelse spiller en stor rolle, men vi kender ikke den nøjagtige betydning af fx god undervisning eller forskellige klassesammensætninger. Det kan vi potentielt finde ud af nu.”,  , Om Lærer-elev-registeret, Det er muligt for autoriserede forskere at få adgang til det udvidede Lærer-elev-register gennem Danmarks Datavindue, og datakonsulenter i Danmarks Statistik (DST Consulting) kan udføre specifikke analyser for alle, som er interesseret i data på området. , Registret forventes at blive udvidet med data fra dagtilbuddene (vuggestuer og børnehaver) inden udgangen af 2024., Læs mere om Danmarks Datavindue

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-03-15-nyt-banebrydende-register-giver-nye-forskningsmuligheder-paa-uddannelsesomraadet

Pressemeddelelse

Grønt nationalregnskab skaber nye indsigter

Og politikerne vil også være nogen af dem, som har nytte af det.

https://www.dst.dk/da/presse/rigsstat-klumme/2017/2017-04-25-groent-nationalregnskab-skaber-nye-indsigter

Rigsstatistikerens klumme

Flere kvinder bliver ledere

Det viser nyt datamateriale om kvinder i ledelse i den offentlige og i den private sektor, som Ligestillingsafdelingen i Miljø- og Fødevareministeriet

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-11-20-flere-kvinder-bliver-ledere

Data sætter retning for Danmarks 2030-mål

Åben debat er nyt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2020/2020-01-21-data-saetter-retning-for-danmarks-2030-maal

Mozart med mor

Faldet kan formentlig tilskrives udviklingen inden for fertilitetsbehandling, fortæller Nyt fra Danmarks Statistik.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2020/2020-02-13-mozart-med-mor

Evaluering af tryghed og trivsel i almene boligområder

Flere forskere vil uden tvivl kunne drage god nytte af det, fremhæver han.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2018/2018-09-20-Evaluering-af-tryghed-og-trivsel-i-almene-boligomraader

Musik, museum eller serier?

Som noget helt nyt har Region Nordjylland zoomet ind på nordjydernes kulturforbrug for at kunne fastlægge Regionens kulturstrategi ud fra en konkret efterspørgsel

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2020/2020-11-16-musik-museum-eller-serier

Nye muligheder for at øge kvaliteten på sundhedsområdet

faktorer som beskæftigelse, uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet er det muligt at gå mere i dybden og se effekten af fx nye organisatoriske tiltag, nyt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2020/2020-05-07-nye-muligheder-for-at-oege-kvaliteten-paa-sundhedsomraadet

Metrobyggeri påvirker ikke kun rejsetiden

Nu viser et nyt forskningsprojekt dog, at en stor investering i infrastruktur, som metrobyggeriet er, har langt flere effekter.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-03-27-metrobyggeri-paavirker-ikke-kun-rejsetiden