Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 161 - 170 af 2139

    NYT: Kulturerhverv producerede for 161 mia. kr. i 2024

    Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning 2024

    23. september 2026, Ændret 24. september 2026 kl. 11:25, Der var desværre en fejl i 7. afsnit. Fejlen er nu rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, De kulturelle erhverv havde i 2024 en produktion på 161 mia. kr. svarende til 3 pct. af produktionen i Danmark. , Radio og tv, var det kulturemne, der havde den største andel af den samlede produktion med lidt over 23 mia. kr. svarende til 14 pct. Aktiviteter i denne branche omfatter bl.a. radio- og tv-stationer, samt produktion af tv-programmer, ., Den næst- og tredjestørste produktion foregik inden for , Idræt, og , Reklame,, som stod for hhv. 18 og 15 mia. kr. svarende til hhv. 11 og 9 pct. af den samlede produktion i kulturerhvervene. Disse to kulturemner dækker bl.a. reklamebureauer, sportsanlæg, sportsklubber og fitnesscentre., Kilde: , www.statistikbanken.dk/knatio2, Den private sektor dækker størstedelen af kulturerhvervene, Aktiviteterne i kulturerhvervene forekommer i høj grad i den private sektor (opgjort som den markedsmæssige andel af økonomien). Her producerede kulturerhvervene for 132 mia. kr. svarende til 82 pct. af den samlede kulturproduktion. Den ikke-markedsmæssige sektor, der består af offentlig forvaltning og service samt non-profit institutioner, dækkede 18 pct. (28 mia. kr.) af den kulturelle produktion. Produktionen i den ikke-markedsmæssige sektor opgøres som omkostningerne ved at producere tjenesteydelserne. Værdien af frivilligt arbejde er derfor ikke en del af denne opgørelse., En andel på 21 mia. kr. svarende til 13 pct. af den samlede produktion gik til eksport, hvor , Radio og tv, samt , Reklame, tilsammen stod for 58 pct. af eksporten i kulturerhvervene. Den del af detail- og engroshandlen, der er defineret som kulturel, dækkede hhv. 6 mia. kr. (4 pct.) og 12 mia. kr. (7 pct.) af den samlede produktion. Det drejer sig om handelsaktiviteter, der understøtter kultursektorens kernebrancher., Flest beskæftigede inden for idræt, De kulturelle erhverv beskæftigede i 2024 tæt på 147.000 personer svarende til 112.000 årsværk, hvilket udgjorde 3,5 pct. af alle beskæftigede i dansk økonomi. , Idræt, var det kulturerhverv, der havde den højeste beskæftigelse med 31.000 ansatte svarende til 21 pct. af samtlige kulturelle erhverv. Den høje beskæftigelse inden for , Idræt, skal bl.a. ses i lyset af arbejdspladserne, som er forbundet med sportsklubberne og de danske idrætsforbund. , Radio og tv, , som bl.a. omfatter Danmarks Radio og TV-2, stod for 12.000 beskæftigede personer, mens , Musik/scenekunst, stod for 12.000 beskæftigede på landets teatre, koncertsale, kulturhuse mv.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/knatio2, De kreative erhverv producerede for 231 mia. kr., Statistikken opgør også den økonomiske værdi i de kreative erhverv, der producerede for 231 mia. kr. i 2024. Med 52 mia. kr. svarende til 23 pct. var , Mode, det kreative erhverv, der producerede mest. Derefter fulgte , Interiørdesign,, der med 31 mia. kr. stod for 13 pct. af produktionen i de kreative erhverv. , De kreative erhverv eksporterede en større andel af produktionen end kulturerhvervene. De kreative erhverv eksporterede for 83 mia. kr. svarende til 36 pct. af den samlede produktion. Set fra et nationalt perspektiv udgjorde eksporten i de kreative erhverv 4 pct. af Danmarks samlede eksport af varer og tjenester. Den markedsmæssige del af de kreative erhverv stod for 97 pct. af produktionen. Den kreative del af detail- og engroshandlen leverede hhv. 9 og 35 pct. af den samlede kreative produktion svarende til i alt 101 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/knatio3, Fald i produktionen i 2024, Produktionen i de kulturelle og kreative erhverv faldt i 2024 med hhv. 2 og 4 mia. kr. i 2020-priser. Mens produktionen i både de kulturelle og kreative erhverv steg efter 2020, er den siden 2022 faldet igen. De kulturelle erhverv producerede i 2022 for 151 mia. kr. og i 2024 for 149 mia. De kreative erhverv producerede i 2022 for 217 mia. kr. og i 2024 for 204 mia., Kilde: , www.statistikbanken.dk/knatio2, og , knatio3, Indirekte effekter understøtter de kulturelle og kreative erhverv, Aktiviteter i brancher uden for de kulturelle og kreative erhverv er en forudsætning for produktionen i de kulturelle og kreative erhverv. Disse aktiviteter betegnes , indirekte effekter, og kan fx være el-forsyningsbranchen, som understøtter , Idræt, med lys til en aftenkamp på et stadion. I 2024 udgjorde , de indirekte effekter, af produktionen i de kulturelle erhverv 56 mia. kr., hvoraf , Radio og tv, samt , Reklame, tilsammen blev understøttet af produktion i brancher uden for de kulturelle erhverv for 17 mia. kr. svarende til 30 pct. De kreative erhverv understøttede tilsvarende en indirekte produktion i brancher uden for de kreative erhverv på 90 mia. kr., hvor det kreative erhverv , Mode, stod for den største andel med 22 pct. , De kulturelle og kreative erhverv kan også betragtes som en samlet sektor, Nogle erhverv karakteriseres som , både, kulturelle , og, kreative - fx teater og scenekunst - hvorfor man ikke uden videre kan summere nøgletallene for de to erhverv. Til statistikken er der derfor udarbejdet en samlet , Brancheafgrænsning for de kulturelle og kreative erhverv, , der korrigerer for dobbeltregning af brancher, der optræder på tværs af de to erhverv. Den direkte produktion i de kulturelle og kreative erhverv udgjorde i 2024 omkring 291 mia. kr. i løbende priser svarende til 5 pct. af produktionen i dansk økonomi. Erhvervene beskæftigede 202.000 årsværk fordelt på 263.000 personer, hvilket udgjorde , 8, pct. af den samlede beskæftigelse i 2024. Eksporten var 87 mia. kr., og udgjorde dermed 4 pct. af dansk økonomis samlede eksport., Nøgletal for de kulturelle og kreative erhverv (løbende priser), 2024,  , I alt, Direkte, Indirekte, I alt, Direkte, Indirekte,  , mia. kr., pct. af dansk økonomi, Produktion, 394,0, 290,7, 103,3, 7,3, 5,4, 1,9, Bruttoværditilvækst (BVT), 192,1, 142,3, 49,7, 7,2, 5,4, 1,9, Import, 61,6, 46,3, 15,3, 3,4, 2,6, 0,9, Eksport, 87,4, 87,4, .., 4,2, 4,2, ..,  , antal,  , Beskæftigelse , 328, 931, 263, 324, 65, 607, 10,2, 8,2, 2,0, Fuldtidsbeskæftigede , 257, 212, 201, 903, 55, 309, 9,5, 7,5, 2,1, Anm.: 'Direkte' svarer til aktiviteter, som forekommer i de kulturelle og kreative erhverv. 'Indirekte' svarer til aktiviteter i andre erhverv, som er en forudsætning for, at de 'direkte' aktiviteter i de kulturelle og kreative erhverv kan finde sted. Foreløbige tal for 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/knatio1, , samt beregninger pba. , nahl2, , , nan1, , , nabb10, og , lbesk20, Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning 2024, 23. september 2026 - Nr. 243, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. september 2027, Alle udgivelser i serien: Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Statistikken kobler produktionen i udvalgte 6-cifrede branchekoder fra , Dansk Branchekode (DB07), , der relaterer sig til de kulturelle og kreative erhverv til produktionen i , nationalregnskabets 117 branchegruppering, . Dermed kan der anvendes en input-output model baseret på 117 grupperingen til at beskrive de direkte effekter i kulturelle og kreative erhverv, samt de deraf afledte indirekte effekter i andre brancher. Sammenkoblingen af de statistiske kilder sker ved at udnytte både teoretiske og empiriske nøgler mellem de forskellige brancheklassifikationer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54777

    Nyt

    NYT: Flest unge flyttede hjemmefra til en ny kommune

    Flytninger 2024

    26. juni 2025, I løbet af 2024 var der i alt 83.748 flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede hjemmefra. I 2007 var det tilsvarende tal på 84.556 flytninger. I 2007 var der stort set lige mange 15-29-årige, som flyttede hjemmefra inden for kommunen som til en ny kommune. Det så anderledes ud i 2024, hvor der var færre end i 2007, som flyttede hjemmefra inden for kommunen og flere som flyttede til en ny kommune. I 2024 var der således 32.806 flytninger, hvor 15-29-årige flyttede hjemmefra inden for kommunen, svarende til et fald på 22 pct. i forhold til 2007, mens der tilsvarende var 50.942 flytninger til en ny kommune, hvilket svarer til en stigning på 20 pct. i forhold til 2007. Sidstnævnte antal har de seneste tre år ligget stabilt på omkring 50.000-51.000 flytninger blandt unge til en ny kommune, efter at antallet toppede i 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyung1, Siden 2007 er flest unge flyttet hjemmefra i 2020, Selvom antal flytninger, hvor 15-29-årige flyttede hjemmefra er faldet fra 84.556 flytninger i 2007 til 83.748 i 2024, svarende til et lille fald på 1 pct., så toppede antallet af denne flyttetype i 2020. Således var 2020 det år siden 2007, hvor flest unge flyttede hjemmefra. I 2020 var der 101.415 flytninger af denne flyttetype., Flest flytninger blandt unge mellem adresser, hvor forældre ikke bor, I løbet af 2024 var der 352.639 flytninger i alt blandt de 15-29-årige. Heraf udgjorde de førnævnte 83.748 flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede hjemmefra, 24 pct. I forhold til fordelingen efter flyttetype blandt de 15-29-årige i 2024, så udgjorde flyttetypen , øvrige flytninger, med 58 pct. den største andel. Øvrige flytninger omfatter personer som flyttede mellem adresser, hvor ingen af personens forældre boede. Derudover udgjorde flytninger til forældre 10 pct. af alle flytninger i 2024 blandt de 15-29-årige, mens flytninger, hvor unge flyttede med eller mellem forældre udgjorde 9 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyung1, Store kommunale forskelle i unges flyttemønstre, Mens andelen af flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede hjemmefra for hele landet udgjorde 24 pct. af samtlige flytninger i 2024 i denne aldersgruppe, så var der store forskelle mellem kommuner. Fem kommuner havde i 2024 andele på 15 pct. eller derunder. Disse kommuner var København (9 pct.), Aarhus (11 pct.), Frederiksberg (13 pct.) samt Aalborg og Odense (begge 15 pct.). Omvendt var der fire kommuner, som havde andele på mindst 50 pct. Disse kommuner var Fanø (54 pct.), Dragør (52 pct.), Allerød (51 pct.) og Læsø (50 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyung1, Flytninger 2024, 26. juni 2025 - Nr. 198, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Flytninger, Kontakt, Lars Peter Smed Christensen, , , tlf. 20 42 35 51, Kilder og metode, Den 26. juni 2025 er der offentliggjort seks nye tabeller om unges flytninger, som alle starter i 2007, da det er første år efter den seneste kommunalreform. Alle tabeller indeholder variablen flyttetype, således at man for de 15-29-årige kan se om flytningen enten vedrører flytninger fra forældre, flytninger til forældre, flytninger med/mellem forældre eller øvrige flytninger. Flyttetypen flyttet fra forældre omfatter flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede fra en adresse, hvor mindst én forælder boede til en ny adresse, hvor ingen af personens forældre boede. Dette kan ses som et udtryk for antallet af flytninger, hvor unge flyttede hjemmefra. Se alle statistikbanktabeller vedr. flytninger i Danmark i , Statistikbanken, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/55725

    Nyt

    NYT: En tredjedel af årets bogsalg lå i 4. kvartal

    Bogsalg 2025

    26. marts 2026, I 2025 blev der solgt 9 mio. bøger i styksalg fra fysiske boghandlere og som websalg. Mere end en tredjedel af styksalget (37 pct.), som er ekskl. streaming, foregik i 4. kvartal, hvor der blev solgt 3,3 mio. bøger. At salget er størst sidst på året er en tendens, der også ses i tidligere år. Ud af de 9 mio. solgte bøger i 2025 udgjorde børne- og ungelitteratur 2,8 mio. (31 pct.), mens faglitteratur og skønlitteratur udgjorde hhv. 2,6 mio. (29 pct.) og 2,5 mio. (28 pct.) solgte bøger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bogs01, Bøger til små børn er den bedst sælgende genre, Bøger til de helt små, herunder billedbøger og aktivitetsbøger mv., var med omkring 1,5 mio. solgte eksemplarer, den bedst sælgende genre i 2025. Dette svarer til 17 pct. af det samlede bogsalg i året. , Krimier, thrillere og spændingsromaner, var den næstmest solgte genre med 920.000 eksemplarer, svarende til 10 pct. af salget, efterfulgt af , Skønlitteratur, for børn og unge, med 600.000 solgte eksemplarer. Herefter fulgte uspecificeret generel skønlitteratur med 550.000 solgte eksemplarer og , Biografier, sande fortællinger og ikke-fiktiv prosa, med 450.000 solgte eksemplarer. De ti mest solgte genrer udgjorde 64 pct. af årets samlede bogsalg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bogs01, Salget af fagbøger topper til jul og skønlitteratur om sommeren, I december 2025 var 35 pct. af de solgte bøger faglitterære, herunder kogebøger og biografier, mens andelen af skønlitteratur udgjorde 26 pct. I sommerperioden var det omvendt. Især i juli måned er skønlitteratur som fx , Krimier, thrillere og spændingsromaner, og , Romantik og erotik, populært. Der blev i juli 2025 solgt 239.000 skønlitterære bøger, svarende til 33 pct. af bogsalget i denne måned, mens 24 pct. var fagbøger. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bogs04, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Statistikken om bogsalg blev første gang udgivet i 2024 og belyser styksalget af bøger fordelt på format, genre, udgivelsessprog og originalsprog. Statistikken er fortsat under udvikling, herunder hvad angår datakilder og dækning, og der kan derfor forekomme revisioner af de offentliggjorte tal. I forbindelse med denne udgivelse er der foretaget revisioner af tidligere offentliggjorte tal. Revisionerne gælder således også tidligere referenceperioder og omfatter mindre justeringer baseret på opdaterede oplysninger om bøgernes genre, format, sprog mv., Bogsalg 2025, 26. marts 2026 - Nr. 69, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Bogsalg, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Bogsalgsstatistikken er baseret på transaktionsdata fra de største forhandlere af fysiske bøger, der er beriget med metadata fra DBK (Bogportalen) og Publizon. Kategorierne i Statistikbanken er dannet ved hjælp af disse metadata. Læs mere om kilder og metoder vedrørende undersøgelsen i , statistikdokumentationen om bogsalg, og på , emnesiden om litteratur, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bogsalg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/55915

    Nyt

    NYT: Flere personer indløser recept på diabetesmedicin

    Køb af receptpligtig medicin 2025

    3. september 2026, Andelen af befolkningen, der mindst én gang om året har indløst recept på diabetesmedicin er steget fra 4,8 pct. i 2020 til 9,8 pct. i 2025. Stigningen ses i alle aldersgrupper, men er størst blandt de 30-59-årige, hvor andelen er steget fra 3,8 pct. til 10,9 pct. Andelen af personer, der har indløst recept på diabetesmedicin, stiger med alderen og er størst blandt personer på 60 år og derover. Diabetesmedicin omfatter både insulin og andre typer lægemidler, der hjælper med at regulere blodsukkeret. Nogle af de nyere diabetesmedicin anvendes også til behandling af svær overvægt, hvilket kan have bidraget til udviklingen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/medi1, og , folk1a, Køb af diabetesmedicin efter bopæl blandt 30-59-årige, Blandt de 96 kommuner på kortet har Kalundborg Kommune den højeste andel af 30-59-årige borgere, 16,0 pct., der har indløst mindst én recept på diabetesmedicin i 2025. Herefter følger Ishøj Kommune og Norddjurs Kommune med hhv. 14,3 pct. og 14,0 pct. De laveste andele findes i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, hvor henholdsvis 7,2 pct. og 7,7 pct. af de 30-59-årige borgere har indløst recept på diabetesmedicin i 2025. Herefter følger Aarhus Kommune med 8,3 pct. og Lyngby-Taarbæk Kommune med 8,5 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/medi1, og , folk1a, Køb af diabetesmedicin efter arbejdsmarkedstilknytning, Blandt de 30-59-årige er andelen af personer, der mindst én gang har indløst recept på diabetesmedicin i 2025, lavest blandt studerende og øvrige personer (6,8 pct.). Andelen er højest blandt førtidspensionister (19,9 pct.). Blandt personer i beskæftigelse er andelen 10,2 pct., mens andelen er 8,5 pct. blandt arbejdsløse og 14,8 pct. blandt langtidssyge og personer i revalidering m.m., Kilde: særudtræk fra , www.statistikbanken.dk/mediarb, Køb af receptpligtig medicin 2025, 3. september 2026 - Nr. 224, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. november 2027, Alle udgivelser i serien: Køb af receptpligtig medicin, Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken indeholder oplysninger om alt salg af humane lægemidler i Danmark, som er foregået via recept på et apotek til en person med CPR-nummer. Statistikken dækker også salget af lægemidler, der ikke er receptpligtige, men sælges på recept. Købene opgøres i forhold til antal personer, der har indløst en recept, og antal indløste recepter., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/56717

    Nyt

    NYT: Prisstigninger på boligmarkedet i 2. kvartal 2026

    Ejendomssalg (kvt.) 2. kvt. 2026

    29. september 2026, De sæsonkorrigerede tal viser, at priserne på ejerlejligheder på landsplan steg med 3,0 pct. i andet kvartal 2026 sammenlignet med kvartalet før. Priserne på enfamiliehuse steg med 1,7 pct., mens sommerhuse blev 0,1 pct. dyrere. Set i forhold til 2022, hvor indeksniveauet er 100, er ejerlejligheder steget mest i pris med 27,8 pct. De bliver efterfulgt af sommerhuse med 15,1 pct. og enfamiliehuse med 14,4 pct. på baggrund af de sæsonkorrigerede opgørelser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej56, og , ej121, Enfamiliehuspriserne steg mest i Hovedstaden, Fra andet kvartal 2025 til andet kvartal 2026 steg priserne på enfamiliehuse i alle regioner. Region Hovedstaden og Region Sjælland havde de højeste prisstigninger på hhv. 11,6 pct. og 9,6 pct. I Region Syddanmark og Region Midtjylland er priserne steget med omkring 7 pct., mens Region Nordjylland havde den laveste stigning på 3,8 pct., Ejerlejlighedspriserne steg også mest i Hovedstaden, Selvom priserne på ejerlejligheder er steget i hele landet fra andet kvartal 2025 til andet kvartal 2026, er der geografiske forskelle i udviklingen. Region Hovedstaden havde den største prisstigning på 18,3 pct., efterfulgt af Region Midtjylland med en stigning på 16,6 pct. og Region Sjælland med 12,0 pct. I Region Syddanmark og Region Nordjylland var prisstigningerne lavere med hhv. 5,2 pct. og 4,2 pct., Størst prisstigning på sommerhuse i Syddanmark, Sommerhuspriserne steg i alle regioner fra andet kvartal 2025 til andet kvartal 2026. Den største prisstigning blev registreret i Region Syddanmark med 11,4 pct. Herefter fulgte Region Sjælland og Region Nordjylland med stigninger på hhv. 10,4 pct. og 7,3 pct. Region Hovedstaden og Region Midtjylland havde en prisstigning på omkring 5 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej56, Færre handler med enfamiliehuse i stort set hele landet, Antallet af handler med enfamiliehuse er faldet i næsten alle landets regioner fra andet kvartal 2025 til andet kvartal 2026. Den eneste region med en stigning i antallet af handler er Region Sjælland, hvor stigningen er 0,3 pct. Det største fald ses i Region Hovedstaden, hvor antallet af handler er reduceret med 14,0 pct. Herefter følger Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland med fald på hhv. 3,8 pct., 3,2 pct. og 1,2 pct.  , Udviklingen i handler med ejerlejligheder varierede på tværs af regioner, Antallet af handler med ejerlejligheder udviklede sig mere forskelligt på tværs af landets regioner fra andet kvartal 2025 til andet kvartal 2026. Region Sjælland oplevede den største stigning, hvor antallet af handler steg med 10,2 pct. efterfulgt af Region Syddanmark og Region Nordjylland med stigninger på omkring 4 pct. I Region Midtjylland faldt antallet af handler med 5,0 pct., mens Region Hovedstaden oplevede den største tilbagegang med et fald på 14,9 pct. , Flere sommerhushandler i fire regioner - uændret i én, Antallet af handler med sommerhuse steg generelt på tværs af landets regioner fra andet kvartal 2025 til andet kvartal 2026. Region Midtjylland og Region Sjælland oplevede de største stigninger i antallet af handler på hhv. 11,9 pct. og 10,6 pct. Region Hovedstaden og Region Syddanmark havde en stigning i antallet af handler på hhv. 8,8 pct. og 8,5 pct., mens antallet af handler i Region Nordjylland var uændrede.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejen77, Prisvækst for ejerboliger og andelsboliger i København, I landsdelen Byen København har ejerlejligheder siden 2022 haft den mest markante prisudvikling, særligt fra 2024 og frem. I andet kvartal 2026 ligger prisindekset for ejerlejligheder på 141,4, mens indeksene for enfamiliehuse og andelsboliger udgør hhv. 120,5 og 116,4. Efter et fald i priserne for enfamiliehuse i det foregående kvartal steg alle tre boligtyper igen i andet kvartal 2026. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej99 , Ejendomssalg (kvt.) 2. kvt. 2026, 29. september 2026 - Nr. 252, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. januar 2027, Alle udgivelser i serien: Ejendomssalg (kvt.), Kontakt, Theis Michaelsen, , , tlf. 24 48 80 75, Malene Lysdahl, , , tlf. 40 38 37 54, Kilder og metode, Prisudviklingen er beregnet ud fra forholdet mellem den officielle ejendomsvurdering og den faktiske købesum. Metoden er nærmere beskrevet i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ejendomssalg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52405

    Nyt

    NYT: Antal ledige stillinger på uændret niveau

    Ledige stillinger 2. kvt. 2026

    25. august 2026, Antallet af ledige stillinger har siden tredje kvartal 2023 været stort set konstant i de privatdominerede brancher, som er brancherne B-O. Korrigeret for sæsonudsving har antallet af ledige stillinger i de seneste tre år varieret mellem 47.500 og 54.100. I andet kvartal 2026 var der 49.100 ledige stillinger i de privatdominerede brancher, hvilket var en stigning på 1.600 ledige stillinger sammenlignet med første kvartal 2026., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk15, Størst antal ledige stillinger i Engroshandel og detailhandel, Det største antal ledige stillinger i de privatdominerede brancher var i branchen , Engroshandel og detailhandel, , hvor der i andet kvartal 2026 var 9.700 ledige stillinger. Dernæst fulgte , Industri, samt , Rådgivning, forskning og udvikling, med hver 6.100 ledige stillinger. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk15, Størst andel af ledige stillinger i den private sektor, På tværs af samtlige brancher, ekskl. , Landbrug mv., , altså brancherne B-TUV, var der før sæsonkorrektion 77.500 ledige stillinger i andet kvartal 2026. Heraf var 60.700 stillinger i den private sektor, mens 16.800 var i den offentlige sektor. Andelen af ledige stillinger var med 2,5 pct. af det samlede antal stillinger størst i den private sektor. Andelen i de offentlige delsektorer var 1,4 pct. i staten, 1,7 pct. i regionerne og 2,1 pct. i kommunerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk12, Ledige stillinger 2. kvt. 2026, 25. august 2026 - Nr. 212, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2026, Alle udgivelser i serien: Ledige stillinger, Kontakt, Monica Wiese Christensen, , , tlf. 21 73 34 69, Kilder og metode, Statistikken dækker tilnærmelsesvist den private sektor, idet statistikken dækker de fleste brancher, som domineres af private virksomheder. Der indsamles dog ikke data for landbrug, skovbrug og fiskeri samt kultur, fritid og anden service. En ledig stilling er en lønnet stilling, der er nyoprettet, ubesat eller er ved at blive ledig, og som arbejdsgiveren tager aktive skridt til at besætte med en egnet kandidat uden for den pågældende virksomhed. Statistikken udarbejdes kvartalsvis, men data indsamles månedsvis, og statistikken er således ikke en status på et givet tidspunkt, men beskriver ledige stillinger som et gennemsnit for hele kvartalet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ledige stillinger, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52511

    Nyt

    NYT: Nye transportafgifter indgår i statens indtægter

    Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2025

    24. juni 2026, Statens indtægter fra transportafgifter faldt med 3 pct. fra 20 mia. kr. i 2024 til 19 mia. kr. i 2025. Det største fald i indtægter fra transportafgifter findes for registreringsafgifter af motorkøretøjer, som faldt med 2,1 mia. kr. svarende til 29 pct. Faldet i indtægter fra registreringsafgift i 2025 opvejes af to nye afgifter. Dels kilometerbaserede vejafgifter for lastbiler som bidrager med 2 mia. kr. samt passagerafgift på flyrejser som bidrager med 0,8 mia. kr. De samlede indtægter fra transportafgifter er faldet med 39 pct. siden 2020. Faldet skyldes, at en stigende andel af nye biler er elbiler med lavere registreringsafgift end benzin- og dieselbiler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg21, Virksomheder i handel og transport betaler flest grønne afgifter af erhvervene, Erhvervene bidrog med 27 mia. kr. til statens indtægter fra grønne afgifter i 2025, svarende til 46 pct. Branchen Handel og transport mv. stod for den største andel med 8 mia. kr. Inden for Handel og transport mv. indgår blandt andre de to nye afgifter kilometerbaserede vejafgifter for lastbiler og passagerafgift på flyrejser. De resterende 54 pct. (33 mia. kr.) blev betalt af husholdningerne. De samlede indtægter fra grønne afgifter var 60 mia. kr. i 2025. Udover transportafgifter udgøres de grønne afgifter bl.a. af afgifter på energi samt forurenings- og ressourceafgifter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrs1, Stigende offentlige udgifter til miljøbeskyttelse, De offentlige udgifter til miljøbeskyttelse steg med 18 pct. fra 9,3 mia. kr. i 2024 til 11 mia. kr. i 2025. Stigningen ses især inden for miljøformålene , luft og klima, biodiversitet og landskab, og , jord, grundvand og overfladevand., Inden for disse miljøkategorier steg udgifterne til miljøbeskyttelse samlet set med 1,3 mia. kr. i 2025. Det kan ses i sammenhæng med initiativer relateret til den politiske aftale om den grønne trepart, hvor det blandt andet er udgifter til udtagning af kulstofrige lavbundsjorde, som bidrager til stigningen i miljøbeskyttelsesudgifter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg22, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2025, 24. juni 2026 - Nr. 165, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2027, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52885

    Nyt

    NYT: Bolig fylder mest i danskernes husholdningsbudget

    Forbrugsundersøgelsen 2024

    26. februar 2026, Den største budgetpost i danskernes husholdningsbudget var i 2024 , boligbenyttelse mv., For hver 1.000 kr. en gennemsnitshusstand brugte, gik 371 kr. til denne post. Forbruget inden for , boligbenyttelse mv., blev især domineret af udgifter til husleje, fjernvarme og elektricitet. Den næststørste udgiftspost var , fritid, restauranter mv, . hvor, der blev anvendt 156 kr. Heraf gik 83 kr. til fritid, sport og kultur, særligt til tjenester i forbindelse med fritidsaktiviteter samt pakkerejser. De resterende 73 kr. blev primært brugt til restaurantbesøg og takeaway. Den tredjestørste udgiftspost var , transport,, hvor gennemsnitshusstanden brugte 142 kr., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/fu13, ., Størst variation i udgiftsposten, , transport, Udgiftsposten , transport, havde den største variation. Enlige med børn brugte i gennemsnit mindst på , transport, . Ud af de 1.000 kr. gik 76 kr. til , transport, . Husstande med mindst tre voksne brugte mest, idet 191 kr. af de 1.000 kr. blev anvendt på , transport, . Enlige med børn brugte primært deres penge på køb af cykler, og brugte færre penge på nye biler, end de øvrige husstandstyper. Husstande med mindst tre voksne brugte flest penge på køb af nye og brugte biler samt benzin., Enlige med og uden børn brugte relativt flest penge på , boligbenyttelse mv., Husstande bestående af enlige på 60 år og derover uden børn brugte i gennemsnit 470 kr. på , boligbenyttelse mv., , hvilket var den højeste andel blandt alle husstandstyperne. Det ses at husstande bestående af enlige uanset alder, og om de havde børn, anvendte en større del af deres husholdningsbudget på , boligbenyttelse mv, . end både gennemsnitshusstanden og husstande med mindst tre voksne. Husstande med mindst tre voksne brugte 304 kr., altså 166 kr. mindre end husstande med enlige på 60 år og derover uden børn. Dette afspejler de økonomiske stordriftsfordele ved at bo flere sammen, da udgifterne deles mellem flere personer i stedet for at blive båret af én. Enlige uanset alder og om de har børn eller ej, samt husstandstypen, to voksne uden børn bor overvejende til leje, mens de øvrige husstandstyper i større grad bor i ejerbolig. , Husstande med mindst 2 voksne bruger relativt flest penge på fornøjelser, Husstande med to voksne med børn anvendte 169 kr. af de 1.000 kr. på , fritid, restauranter mv., , hvilket er 13 kr. mere end landsgennemsnittet. Udgifterne gik primært til restaurantbesøg efterfulgt af sports-, kultur- og fritidsaktiviteter samt til pakkerejser. Husstande med to voksne uden børn, hvor hovedpersonen var henholdsvis under og over 60 år, brugte henholdsvis 165 kr. og 163 kr. på , fritid, restauranter mv., hvor disse husstandstyper overvejende har anvendt pengene på restaurantbesøg, hotelophold og pakkerejser., Forbrug fordelt efter husstandstyper nedskaleret til 1.000 kr. 2024,  , Enlige, under 60 år, uden børn,  , Enlig, 60 år og, derover , uden børn, Enlige , med, børn,  , 2 voksne, , hp under 60 år , uden børn,  , 2 voksne,, hp 60 år, og derover, uden børn, 2 voksne, med, børn,  , Husstande , med mindst, 3 voksne,  , Hele , landet,  ,  , forbrug af 1.000 kr., Fødevarer, alkohol og tobak., 117, 122, 121, 129, 130, 134, 137, 129, Tøj og sko, 32, 23, 40, 35, 31, 36, 30, 32, Boligbenyttelse mv., 413, 470, 429, 359, 373, 325, 304, 371, Transport, 126, 99, 76, 160, 149, 138, 191, 142, Kommunikation, 45, 43, 74, 41, 36, 32, 37, 39, Fritid, restauranter mv., 141, 129, 124, 165, 163, 169, 166, 156, Personlig pleje ol., 38, 27, 45, 26, 23, 71, 27, 38, Andet, 89, 87, 91, 84, 96, 95, 109, 94, Anm.: HP = Hovedpersonen i husstanden, som er den person i husstanden, som tjener mest., Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/fu13, ., Forbrug efter husstandstyper. 2024,  , Enlige, under 60 år , uden børn,  , Enlig, 60 år og, derover , uden børn, Enlige , med, børn,  , 2 voksne, , hp under 60 år , uden børn,  , 2 voksne,, hp 60 år , og derover, uden børn, 2 voksne, med , børn,  , Husstande , med mindst, 3 voksne,  , Hele , landet,  ,  , kr. pr. husstand, Forbrug i alt, 220, 745, 241, 255, 349, 628, 386, 937, 489, 163, 544, 136, 585, 553, 377, 034, Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, 21, 736, 24, 848, 38, 564, 41, 730, 52, 888, 65, 775, 71, 437, 41, 851, Alkoholiske drikkevarer og tobak , 4, 018, 4, 551, 3, 837, 8, 351, 10, 941, 7, 106, 8, 730, 6, 686, Beklædning og fodtøj, 7, 076, 5, 617, 14, 061, 13, 355, 15, 177, 19, 820, 17, 647, 12, 066, Bolig, vand, elektricitet mv., 80, 462, 103, 281, 119, 406, 120, 520, 156, 411, 151, 080, 155, 440, 121, 629, Bolig-, og husholdningstjenester mv., 10, 749, 10, 162, 30, 435, 18, 458, 26, 182, 25, 632, 22, 302, 18, 222, Sundhed, 5, 561, 8, 367, 11, 371, 7, 663, 20, 601, 11, 425, 13, 340, 10, 666, Transport, 27, 737, 23, 856, 26, 705, 61, 911, 72, 683, 75, 006, 111, 735, 53, 360, Information og kommunikation, 9, 942, 10, 420, 25, 753, 15, 922, 17, 440, 17, 286, 21, 795, 14, 868, Fritid, sport og kultur, 15, 739, 18, 347, 21, 349, 28, 090, 44, 464, 47, 817, 55, 418, 31, 193, Undervisning, 1, 956, 151, 2, 452, 666, 145, 6, 948, 7, 259, 2, 393, Restauranter og hoteller, 15, 367, 12, 718, 21, 997, 35, 800, 35, 083, 44, 305, 41, 670, 27, 661, Forsikring og finansielle tjenesteydelser, 12, 044, 12, 520, 17, 946, 24, 321, 26, 028, 33, 422, 43, 025, 22, 281, Personlig pleje samt diverse varer og tjenester, 8, 359, 6, 415, 15, 753, 10, 149, 11, 119, 38, 514, 15, 754, 14, 159,  , antal, Antal personer i husstanden, 1,0, 1,0, 2,5, 2,0, 2,0, 3,8, 3,8, 2,0, Antal husstande i undersøgelsen, 617, 393, 129, 402, 510, 416, 184, 2, 651, Antal husstande i Danmark (1.000), 645,4, 593,4, 121,0, 369,7, 466,6, 436,0, 268,2, 2, 900,3, Antal personer i Danmark (1.000), 645,4, 593,4, 304,6, 739,4, 933,2, 1, 671,5, 1, 031,5, 5, 919,0, Anm.: HP = Hovedpersonen i husstanden, som er den person i husstanden, som tjener mest., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fu13, og , fu11, Forbrugsundersøgelsen 2024, 26. februar 2026 - Nr. 43, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. december 2026, Alle udgivelser i serien: Forbrugsundersøgelsen, Kontakt, Solange Lohmann Rasmussen, , , tlf. 61 15 17 93, Dorthe Jensen, , , tlf. 23 11 15 62, Kilder og metode, For at lette fortolkningen er forbruget nedskaleret til 1.000 kr., hvilket gør det muligt tydeligere at sammenligne forbrugsmønstre på tværs af husstandstyper. Forbrugsundersøgelsen 2024 er baseret på en stik¬prøve på 2.651 private husstande, og de indsamlede oplysninger er omregnet til pris- og mængdeniveauet i 2024. Yderligere oplysninger om datakilder, metode og beregningsprincipper kan findes i , statistikdokumentationen om Forbrugsundersøgelsen, samt på , emnesiden Forbrugsundersøgelsen, . Her kan man også se usikkerhedsberegninger for undersøgelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forbrugsundersøgelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52886

    Nyt

    NYT: Dansk forbrug lå over EU-gennemsnittet i 2024

    Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger 2024

    19. december 2025, Det faktiske individuelle forbrug pr. indbygger i Danmark lå i 2024 5 pct. over gennemsnittet for EU-27 landene. Danmark lå dog noget lavere end Belgien, Østrig, Tyskland og Nederlandene, som lå mellem 13 og 20 pct. over EU-gennemsnittet. Luxembourg lå helt i top med et forbrug, der var 46 pct. over EU-gennemsnittet. Tallene for det faktiske individuelle forbrug fremkommer ved at justere for prisniveauerne landene imellem for de varer og tjenester, som en husholdning forbruger. Det faktiske individuelle forbrug måler husholdningernes velfærd, hvad enten den er finansieret af husholdningen selv eller det offentlige. På den måde kan forbrug sammenlignes på tværs af lande uden at være påvirket af, hvem der i praksis foretager betalingen. I Danmark betaler det offentlige fx hovedparten af udgifterne til sundhed og uddannelse, mens dette ikke nødvendigvis er tilfældet i andre lande. Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/PPP01, De fleste lande lå under EU's gennemsnit, Danmark og otte andre lande havde et faktisk individuelt forbrug, der lå over EU-gennemsnittet. Irland lå lige på EU-gennemsnittet, hvorimod resten af EU-landene lå under EU-gennemsnittet. Lavest lå Letland, Ungarn, Bulgarien og Estland hvor , det faktiske individuelle forbrug, kun udgjorde mellem 72 og 74 pct. af EU-gennemsnittet., Dansk BNP pr. indbygger mellem de højeste i EU, Det danske prisniveaujusterede bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger lå 27 pct. over EU-gennemsnittet. Bulgarien havde det laveste BNP pr. indbygger, der lå 34 pct. under EU gennemsnittet. Selvom der er en positiv sammenhæng mellem BNP pr. indbygger og det faktiske individuelle forbrug, er spredningen landene imellem i BNP mere udpræget end for det faktiske individuelle forbrug. For fx Frankrig, Finland, Sverige og Danmark befandt det faktiske individuelle forbrug sig inden for et interval fra 2 til 6 pct. over EU-gennemsnittet. Denne beskedne forskel på 4 procentpoint betyder, at landene reelt lå på samme niveau, mens spredningen mellem landenes BNP pr. indbygger var betydeligt større. Her lå Danmark fx 27 pct. over EU-gennemsnittet, mens Frankrig lå 2 pct. under EU-gennemsnittet., Sammenlignelige tal, Når nationalregnskabstal er prisniveaujusterede, vil det sige, at de er omregnet med , købekraftparitet, . Købekraftparitet udjævner forskelle i prisniveauet imellem forskellige lande. Den enhed, der regnes i, når der omregnes med købekraftpariteter, kaldes , købekraftstandard, . Standarden udligner forskelle imellem købekraften af forskellige nationale valutaer og muliggør derfor sammenligning af økonomierne på tværs af grænserne., Faktisk individuelt forbrug, privat forbrug og BNP pr. indbygger, prisniveaujusteret. 2024*,  , Pr. indbygger,  ,  , Pr. indbygger, Land,  , Faktisk , individuelt , forbrug , Privat , forbrug ,  , BNP ,  ,  , Land,  , Faktisk , individuelt , forbrug , Privat , forbrug ,  , BNP ,  ,  , EU 27, 1, = 100 ,  ,  , EU 27, 1, = 100 , EU-27, 1, 100, 100, 100,  , Litauen, 88, 90, 87, Euroområdet, 104, 104, 104,  , Slovenien, 86, 88, 90,  ,  ,  ,  ,  , Portugal, 86, 90, 82,  ,  ,  ,  ,  , Rumænien, 86, 87, 77, Luxembourg, 146, 146, 245,  , Polen, 85, 86, 78, Nederlandene, 120, 113, 134,  , Tjekkiet, 82, 75, 91, Tyskland, 119, 119, 116,  , Grækenland, 79, 85, 69, Østrig, 114, 117, 119,  , Kroatien, 79, 79, 78, Belgien, 113, 112, 117,  , Slovakiet, 77, 80, 75, Frankrig, 106, 98, 98,  , Estland, 74, 73, 79, Danmark, 105, 96, 127,  , Bulgarien, 73, 75, 66, Sverige, 103, 97, 111,  , Ungarn, 73, 70, 76, Finland, 102, 97, 102,  , Letland, 72, 74, 68, Irland, 100, 100, 221,  ,  ,  ,  ,  , Cypern, 98, 107, 99,  , Norge, 121, 114, 160, Italien, 98, 106, 98,  , Schweiz, 116, 132, 151, Spanien, 91, 95, 91,  , Island, 116, 112, 131, Malta, 90, 95, 110,  ,  ,  ,  ,  , *Foreløbige tal., 1, EU-27 dækker over de 27 EU-medlemslande. , Kilde: , Eurostat, Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger 2024, 19. december 2025 - Nr. 365, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2026, Alle udgivelser i serien: Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, der er gennemført i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. For Danmarks vedkommende indsamler Danmarks Statistik priser for varer og tjenester fra udvalgte forretninger. Købekraftpariteter for offentligt forbrug i Danmark opgøres på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistiks lønstatistik. Tal for husleje fås fra huslejeundersøgelsen. Prisniveaujusterede økonomiske aggregater pr. indbygger har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af disse i et land i forhold til andre lande. De kan derimod ikke bruges til en rangorden, hvis forskelle landene imellem er mindre end 5 procentpoint, da der er en vis usikkerhed i tallene. BNP pr. indbygger omregnet med købekraftparitet anvendes til tildeling af midler fra EU¿s Strukturfonden. Lande, hvor BNP pr. indbygger er mindre end 75 pct. af EU-gennem-snittet (i perioden over 3 år) er berettiget til støtte fra Strukturfonden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52894

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation