Forside

Søgeresultat

Viser resultat 141 - 150 af 2330

NYT: Markant mindre indvinding af vand i 2024

Vandregnskab 2024

28. november 2025, Der blev i 2024 indvundet i alt 815 mio. m³ vand i Danmark. Det er 18 pct. mindre end året før. Faldet i indvinding skyldes overvejende landbruget, der til vanding af marker i 2024 samlet indvandt 92 mio. m³ grund- og overfladevand. Det er et fald på hele 68 pct. i forhold til 2023. Det store fald skal ses i sammenhæng med de store nedbørsmængder i sommerhalvåret 2024, som bl.a. bød på en rekordvåd april måned og en regnmængde i juni/juli som lå langt over normalen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vandind, Indvinding og brug af grundvand, Af den samlede mængde indvundet vand blev 578,5 mio. m³ indvundet som grundvand. Med 372 mio. m³ (svarende til 64 pct.) stod vandværkerne for den største del af grundvandsindvindingen. Af denne mængde var der i 2024 ifølge DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening) et tab på 7,5 pct. som følge af brud og lækager på ledningsnettet, inden det nåede frem til forbrugerne. Af det vand, som nåede frem, blev de 232 mio. m³ (65 pct.) aftaget af husholdningerne. De resterende 125 mio. m³ blev købt af erhvervene. Her var landbrug og gartnerier klart den største aftager med 42 mio. m³ svarende til 12 pct. af vandet fra vandværkerne. , Indvinding og brug af overfladevand, Der blev i supplement til det indvundne grundvand også indvundet 236,5 mio. m³ overfladevand. Her er det dambrugene, som er den største indvinder. De stod for 94 pct. af alt indvundet overfladevand, svarende til 222 mio. m³., Stigning i udledning af spildevand, Der blev i 2024 udledt 613 mio. m³ spildevand svarende til en stigning i udledningen på 6 mio. m³ i forhold til året før. 311 mio. m³ blev udledt gennem kloakkerne i det almene spildevandssystem og 302 mio. m³ via egen udledning til vandmiljøet (recipienten) efter lokal rensning. Af den samlede spildevandsmængde udledte husstandene 229 mio. m, ³, spildevand, hvilket er 2 mio. m³ mindre end året før. Af denne mængde gik 97,4 pct. til spildevandssystemet, medens de resterende 2,6 pct. blev bortskaffet via egen udledning til vandmiljøet. Erhvervene udledte 385 mio. m, ³, spildevand, hvoraf de 76,8 pct. var egen udledning til vandmiljøet og 23,1 pct. til spildevandssystemet. Brancherne med størst udledning var landbrug, dambrug og industri med hhv. 13 mio., 274 mio. og 50 mio. m³. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/vandrg4, Vandregnskab 2024, 28. november 2025 - Nr. 333, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. november 2026, Alle udgivelser i serien: Vandregnskab, Kontakt, Michael B. Rasmussen, , , tlf. 51 46 23 15, Kilder og metode, Vandregnskabet bygger på data indsamlet af Miljøstyrelsen, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) samt en række virksomhedsoplysninger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Vand og spildevand, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51142

Nyt

NYT: Tættest befolkning på landet på Sjælland og Fyn

Byopgørelsen (tillæg) befolkningstæthed 1. januar 2017

11. juni 2018, Landdistrikternes befolkningstæthed er generelt højest i de sjællandske og fynske kommuner. Landdistriktet i Egedal er tættest befolket med mellem 29-35 indbyggere pr. km², fulgt af Fredensborg, Solrød, Odsherred, Roskilde og Aarhus. Befolkningstætheden er lidt lavere på Fyn - i alle de fynske kommuners landdistrikter er den mellem 22 til 28 indbyggere pr. km². Det samme gælder for de fleste landdistrikter på Sjælland samt i Odder, Skanderborg og Hedensted i Jylland., Mest plads i vest- og sønderjyske landdistrikter, I de fleste østjyske kommuners landdistrikter - på nær Norddjurs og Mariagerfjord - ligger befolkningstætheden mellem 15 til 21 indbyggere pr. km² eller højere. Alle kommuner langs den jyske vestkyst og nabokommunerne har en befolkningstæthed i landdistriktet mellem 8 til 14 indbyggere pr. km², dog med undtagelse af Skive, Struer, Morsø og Vejen. Det samme gælder for de sønderjyske kommuner, undtagen Sønderborg. Landdistrikterne på Fanø og Læsø har den laveste befolkningstæthed., En del kommuner i Hovedstadsområdet har enten ingen eller kun en meget lille landdistriktsbefolkning, og har af den grund en lav landdistriktsbefolkningstæthed, som ligger mellem 0 og 7 indbyggere pr. km²., Hovedstadsområdet tre gange så stort som Aarhus, Med sine knap 300 km² er Hovedstadsområdets areal tre gange så stort som Aarhus by. Aarhus by er en femtedel større end Odense og dobbelt så stor som Aalborg. Arealet for byerne Esbjerg, Kolding og Vejle dækker hhv. 44 pct., 38 pct. og 35 pct. af arealet for Aarhus by. Størrelsen på de øvrige byer med mindst 40.000 indbyggere spænder fra Herning med 33 pct. af Aarhus bys areal til Helsingør med 18 pct., Frederiksberg tættest befolket, Med en befolkningstæthed på 12.064 pr. km² er Frederiksberg den tættest befolkede af byerne med mindst 40.000 indbyggere. I København ligger befolkningstætheden noget lavere nemlig på 7.855. I Hovedstadsområdet i øvrigt falder den til 2.839 tæt fulgt af Aarhus by med 2.744 og Helsingør by med 2.628., Byopgørelsen (tillæg) befolkningstæthed 1. januar 2017, 11. juni 2018 - Nr. 226, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Byopgørelsen (tillæg), Kontakt, Henning Christiansen, , , tlf. , Statistikdokumentation, Byopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30696

Nyt

NYT: 44 pct. af de ældre over 80 år har et hjælpemiddel

Udlån af hjælpemidler 2024

24. juni 2025, I 2024 havde 379.000 borgere et hjælpemiddel, som var udlånt via de kommunale hjælpemiddeldepoter. Statistikken, som i år udgives for anden gang, dækker i 2024 96 af landets kommuner. 6 pct. af borgerne i disse kommuner havde et hjælpemiddel i udlån i 2024. Andelen af borgere med et hjælpemiddel er lavest i de yngste aldersgrupper og stiger med alderen. Lidt over 1 pct. af borgerne under 25 år havde et hjælpemiddel i 2024. Blandt de ældste på 90 år og derover var andelen 78 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hjalp2, og , folk1a, Kvinder har i højere grad et udlånt hjælpemiddel end mænd, Blandt kvinderne var det 8 pct., som havde et hjælpemiddel i udlån, mod 5 pct. af mændene. I stort set alle aldersgrupper var det ligeledes en større andel af kvinderne, som havde et hjælpemiddel. Især i de ældste aldersgrupper var der forholdsvist flere kvinder med et hjælpemiddel end blandt mændene. Blandt de 90 årige og derover havde 84 pct. af kvinderne et hjælpemiddel i udlån, mens mændenes andel lå på 67 pct., Andel af borgere med et udlånt hjælpemiddel varierer mellem kommunerne, Blandt den ældre befolkning på 80 år og derover havde 44 pct. et udlånt hjælpemiddel i 2024. Andelen af borgere med et hjælpemiddel sat i forhold til kommunes indbyggertal i aldersgruppen varierede fra 28 pct. til 56 pct. , Kommunerne med den laveste andel af borgere med et hjælpemiddel i udlån var Læsø, Allerød, Dragør og Gribskov, hvor mellem 28 pct. og 31 pct. af borgerne havde et hjælpemiddel. Vordingborg, Tønder, Ærø, Glostrup, Skive, Thisted og København havde den højeste andel på mellem 51 pct. og 56 pct., Forskellen mellem kommunerne kan være påvirket af køns- og alderssammensætningen i kommunernes befolkning på 80 år og derover. Forskellen kan også være påvirket af borgernes generelle sundhedstilstand., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hjalp2, og , folk1a, I alt 2,2 mio. hjælpemidler i udlån, De borgere, der havde et hjælpemiddel i udlån ultimo december 2024, havde til sammen ca. 2,2 mio. hjælpemidler. Det er hjælpemidler, som er blevet udleveret på et tidspunkt, og som stadig er registreret i brug hos borgeren., Udlån af hjælpemidler 2024, 24. juni 2025 - Nr. 192, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Udlån af hjælpemidler, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Lina Agerskov Hansen, , , tlf. 30 57 73 44, Kilder og metode, Statistik om Udlån af hjælpemidler er baseret på oplysninger fra de kommunale hjælpemiddeldepoter. Hjælpemidlerne er tildelt efter udvalgte paragraffer i Serviceloven, Arbejdsmiljøloven og Sundhedsloven. Populationen omfatter borgere ultimo december, som har eller har haft et hjælpemiddel i udlån i løbet af året samt borgernes hjælpemidler. Hjælpemidlerne er aktive hjælpemidler, som er udleveret i året eller forudgående år, og som stadig er i brug eller indleveret i løbet af året. Et hjælpemiddel er et produkt, der optimerer en persons funktionsevne og reducerer handicap. Det er samtidig et produkt, som kan indleveres efter brug og udleveres igen til en ny person., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udlån af hjælpemidler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54020

Nyt

NYT: Overskuddet i dansk akvakultur faldt i 2023

Regnskabsstatistik for akvakultur 2023

31. marts 2025, Opdræt af fisk og skaldyr i danske akvakulturanlæg havde i 2023 samlet set et driftsresultat, som var 67 mio. kr. lavere end i 2022. Det svarer til et fald på 39 pct. Driftsresultatet var på 104 mio. kr. i 2023 ud af et bruttoudbytte på 1.692 mio. kr. Havbrug stod for 86 mio. kr. af det samlede driftsresultat. For anlæg med middelhøj eller høj recirkulation af vand blev resultatet på -8 mio. kr. Anlæg med ingen eller lav recirkulation bidrog med 27 mio. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/akregn1, Fald i driftsresultatet for havbrug, Det samlede driftsresultat for havbrug faldt med 34 pct. fra 2022 til 2023. Bruttoudbyttet blev på 601 mio. kr. i 2023, hvilket var 1 pct. mindre end året før, til trods for en stigning i produktionen på 5 pct. Driftsomkostningerne steg 33 mio. kr. til 512 mio. kr. Stigningen i driftsomkostningerne kom primært fra køb af yngel og sættefisk (fisk til udsætning), som steg med 23 mio. kr. til 206 mio. kr., Negativt driftsresultat for anlæg med middelhøj eller høj recirkulation, I modsætning til i 2022 blev det samlede driftsresultat for anlæg med middelhøj eller høj recirkulation negativt i 2023. Det var fjerde år ud af de seneste fem år, hvor det skete. Bruttoudbyttet blev på 646 mio. kr. i 2023 - 13 pct. mere end året før, 0g produktionen var næsten det samme. Driftsomkostningerne steg med 80 mio. kr. til 627 mio. kr. Det skyldtes især en stigning i omkostninger til yngel og sættefisk på 40 mio. kr. til 83 mio. kr., og at omkostninger til finansiering steg med 15 mio. kr. til 27 mio. kr., Stigning i driftsresultatet for anlæg med ingen eller lav recirkulation, Det samlede driftsresultat for anlæg med ingen eller lav recirkulation blev med 27 mio. kr. mere end fordoblet fra 2022 til 2023. Bruttoudbyttet blev på 398 mio. kr. i 2023, hvilket var 5 pct. mindre end året før, og produktionen blev reduceret med 19 pct. Driftsomkostningerne faldt med 35 mio. kr. til 363 mio. kr. Blandt driftsomkostningerne faldt omkostning til køb af yngel og sættefisk mest - med 14 mio. kr. til 56 mio. kr., Laveste energiomkostninger for havbrug, For anlæg med ingen eller lav recirkulation udgjorde omkostninger til elektricitet og anden energi 6 pct. af de samlede driftsomkostninger i 2023 imod 7 pct. i 2022. For anlæg med middelhøj eller høj recirkulation var tallet 11 pct. for begge år. For havbrug faldt andelen fra 1 pct. til mindre end 1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/akregn1, Samlet set færre anlæg, Der var 176 anlæg i 2023, som fordelte sig på 19 havbrug, 121 landbaserede anlæg og 36 skaldyrbrug. Det var 10 landbaserede anlæg færre end året før, men 1 havbrug og 4 skaldyrbrug flere. Der var 475 beskæftigede inklusiv ejere omregnet til fuldtid på anlæggene i 2023 mod ca. 460 i 2022., Regnskabsresultater for akvakultur, , Anlæg med ingen eller lav recirkulation, Anlæg med middelhøj eller høj recirkulation, Havbrug, , 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, , antal, Anlæg, 89, 82, 42, 39, 18, 19, , ton, Produktion, 13, 463, 10, 956, 18, 550, 18, 582, 13, 592, 14, 335, , mio. kr., Bruttoudbytte, 417, 398, 572, 646, 610, 601, Driftsomkostninger, 398, 363, 548, 627, 479, 512, Finansieringsomkostninger, 6, 8, 12, 27, 0, 3, Driftsresultat, 13, 27, 12, -8, 131, 86, - Nedre halvdel, -10, -1, -24, -51, 20, 21, - Øvre halvdel, 23, 28, 37, 43, 111, 65, Driftsresultat efter ejeraflønning, -3, 11, 3, -16, 129, 84, Nøgletal, pct., Overskudsgrad, 0,6, 4,9, 2,7, 1,7, 21,1, 14,4, Afkastningsgrad, 0,5, 3,6, 1,8, 1,2, 23,3, 12,8, Soliditetsgrad, 26,3, 25,3, 30,1, 24,1, 80,3, 81,4, Anm. 1: Ud over de viste anlægstyper var der i 2023 også 36 skaldyrbrug beliggende til havs. Anm. 2: Ejeraflønning er beregnet. Anm. 3: Løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/akregn1, Regnskabsstatistik for akvakultur 2023, 31. marts 2025 - Nr. 90, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for akvakultur, Kontakt, Michael Brogaard, , , tlf. 51 62 70 89, Kilder og metode, Statistikken er baseret på regnskabsoplysninger for akvakulturvirksomheder indhentet fra erhvervets revisorer. Regnskaberne følger virksomhedernes regnskabsår. Desuden anvendes data fra Fiskeristyrelsens akvakulturregister og fra Miljøstyrelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for akvakultur, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49041

Nyt

NYT: Store regionale forskelle i den økonomiske vækst

Regionalfordelt nationalregnskab 2024

27. oktober 2025, Region Hovedstadens bruttonationalprodukt (BNP) voksede med 5,8 pct. i 2024, når der korrigeres for prisudvikling. Hovedstaden var dermed den af landets fem regioner, der havde den højeste vækst. Også i Region Sjælland var der fremgang med en vækst i BNP på 3,8 pct. Vest for Storebælt var væksten mere afdæmpet med vækstrater på mellem 0,8 og 1,5 pct. Ser man på væksten de seneste tre år, så adskiller Danmark øst for Storebælt sig markant fra det øvrige Danmark, idet der her har været økonomisk fremgang i både 2022, 2023 og 2024. Dette er ikke tilfældet for det øvrige Danmark, hvor væksten har været lav eller negativ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrhp, Hovedstadens og Sjællands vækst drevet af industri, Det var overvejende væksten i branchen , industri, , der drev den økonomisk vækst i Region Hovedstaden og i Region Sjælland. I 2024 voksede bruttoværditilvæksten i branchen , industri, med 26,2 pct. i Region Hovedstaden. I Region Sjælland var væksten 19,6 pct. Den forholdsvis svage vækst i Danmark vest for Storebælt i årene 2022-2024 er bredt funderet på brancher., Lav vækst i beskæftigelsen i alle regioner, Beskæftigelsesudviklingen er mere jævnt fordelt på tværs af regioner, end BNP-væksten er. I alle landets regioner var der en beskæftigelsesfremgang på under 1 pct. i 2024. Den højeste vækst var i Region Nordjylland, hvor antallet af beskæftigede personer på arbejdsstedet steg med 0,9 pct. Den laveste vækst var i Region Midtjylland, hvor beskæftigelsen steg med 0,4 pct. , Større stigning i disponibel indkomst i vest end i øst, Hvis man ser på indkomsterne, som i modsætning til BNP er opgjort efter bopælsregion, så er husholdningernes gennemsnitlige disponible indkomst i 2024 steget mere vest for Storebælt end øst for Storebælt. I Region Nordjylland og Region Syddanmark er den gennemsnitlige disponible indkomst steget med 8.500 kr. I Region Midtjylland er indkomsten steget med 7.600 kr. I Region Hovedstaden og i Region Sjælland er indkomsten steget med hhv. 6.500 og 6.000 kr. På trods af den større fremgang vest for Storebælt, så er den gennemsnitlige disponible indkomst stadig højere i Region Hovedstaden end i de øvrige regioner. I Region Hovedstaden var den gennemsnitlige indkomst 241.700 kr. i 2024. Dette er 16.600 kr. højere end for landet som helhed. Den laveste gennemsnitlige disponible indkomst er i Region Syddanmark, hvor den gennemsnitlige disponible indkomst udgjorde 213.900 kr. i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrs, Første offentliggørelse af regionalfordelt nationalregnskab for 2024, Dette er den første offentliggørelse af det regionalfordelte nationalregnskab for 2024. Opgørelsen er i overensstemmelse med , Nationalregnskab 2021-2024 juni-version, , som blev offentliggjort 30. juni 2025, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2022 samt foreløbige opgørelser for 2023 og 2024., Regionalfordelt nationalregnskab 2024, 27. oktober 2025 - Nr. 307, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Regionalfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, Det regionalfordelte nationalregnskab omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre nationalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49917

Nyt

NYT: Kommunernes nettodriftsudgifter steg 23 mia. kr.

Kommuner og regioners regnskaber 2024

24. april 2025, Kommunernes samlede nettodriftsudgifter var på 425 mia. kr. i 2024. Det er en stigning på 23 mia. kr. svarende til 6 pct. i forhold til året før. Størstedelen af udgifterne gik til området , sociale opgaver og beskæftigelse, , som udgjorde 58 pct. af de samlede nettodriftsudgifter. Dette område omfatter blandt andet dagtilbud, tilbud til ældre, udsatte borgere samt kontante ydelser som overførselsindkomster. , Undervisning og kultur, var det næststørste område og udgjorde samlet set 18 pct. af nettodriftsudgifterne svarende til 78 mia. kr. Heraf brugte kommunerne 65 mia. kr. på folkeskolen og beslægtede områder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/REGK31, Seniorpension, førtidspension og personlige tillæg stiger mest i 2024, Sociale opgaver og beskæftigelse, kan opdeles i en række underområder. , Tilbud til ældre, fyldte stadig mest under de , sociale opgaver og beskæftigelse, med udgifter for 56 mia. kr. Den største procentvise stigning under de sociale opgaver var igen , Seniorpension, førtidspension og personlige tillæg, , som oplevede en stigning på 4 mia. kr. svarende til 10 pct. Udgifterne til førtidspension udgjorde her 35 mia. kr. i 2024. Det er en stigning på 3 mia. kr. i forhold til 2023, svarende til 9 pct. Udviklingen ligger i forlængelse af den tendens, der har været de senere år, hvor udgifterne til førtidspension gradvist er steget år for år. Dette skal også ses i lyset af et stigende antal førtidspensionister. Siden 2022 er førtidspension steget med 6 mia. kr. - en stigning på 20 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/REGK31, Stigning i regionernes driftsudgifter - især til somatiske sygehuse, Regionerne havde i 2024 nettodriftsudgifter for 142 mia. kr., hvilket er en stigning på 7 mia. kr. eller 5 pct. i forhold til 2023. Dette er den største stigning siden kommunalreformen blev indført i 2007. Sundhedsområdet tegner sig fortsat for langt størstedelen af udgifterne. Størstedelen af sundhedsudgifterne gik til drift af somatiske og psykiatriske sygehuse. Udgifterne til somatiske sygehuse steg i 2024 med 5 mia. kr., svarende til 6 pct. Udgifterne til de psykiatriske sygehuse steg med 1 mia. kr., svarende til 8 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/REGR31, Kommuner og regioners regnskaber 2024, 24. april 2025 - Nr. 115, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. april 2026, Alle udgivelser i serien: Kommuner og regioners regnskaber, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over kommunernes og regionernes regnskaber udarbejdes på grundlag af detaljerede regnskabs oplysninger for de enkelte kommuner og regioner. Flere oplysninger findes på , emnesiden, og i , statistikdokumentationen, . Se også nøgletal på , kommunekort, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51033

Nyt

NYT: Udgifter for 182 mia. kr. til uddannelse i 2024

Udgifter til uddannelse 2024

27. november 2025, I 2024 var der udgifter for 182 mia. kr. til uddannelse. Til sammenligning var udgifterne i 2023 på 175 mia. kr., svarende til en stigning på 4 pct. De samlede udgifter svarer til 6 pct. af BNP i 2024 og dette forhold har været stabilt siden 2016, som er det første år udgifterne til uddannelse er opgjort for. I 2024 var 44 pct. af udgifterne relateret til grundskoler herunder efterskoler og 15 pct. gik til ungdomsuddannelserne dvs. gymnasier og erhvervsskoler. Derudover gik 41 pct. til de videregående uddannelser såsom erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uoe1, Løn udgør den største udgiftspost af de samlede udgifter, Udgifterne til uddannelse kan opdeles i Lønudgifter, Andre løbende udgifter, Investeringer, Forskning og udvikling (FoU) samt SU og andre stipendier. 90 mia. kr. af de samlede udgifter til uddannelse i 2024 gik til løn. Andre løbende udgifter udgjorde 24 mia. kr., mens der blev foretaget investeringer for 8 mia. kr. Udbetalinger af SU og andre stipendier samt midler til Forskning og udvikling (FoU) stod for hhv. 23 og 30 mia. kr. af de samlede udgifter til uddannelse i 2024. Derudover indgår der i statistikken udgifter for 8 mia. kr. under udgiftsposten Ukendt, der ikke kan henføres til en specifik undergruppering., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uoe1, 91 pct. af uddannelse finansieres af det offentlige, Finansiering af uddannelse stammer fra forskellige kilder. Størstedelen af udgifterne finansieres af det offentlige, hvor kommuner og regioner stod for 35 pct. i 2024, mens staten stod for 56 pct. af den samlede finansiering. Kommuner og regioner finansierer primært grundskolerne, hvor staten hovedsageligt finansierer universiteterne og ungdomsuddannelser. Husholdningerne finansierer 3 pct. igennem brugerbetalinger til hovedsagelig efterskoler, fri- og privatskoler. De resterende 6 pct. finansieres af hhv. virksomheder, 5 pct., og udlandet (internationale kilder), 1 pct. Finansieringen fra virksomheder og udlandet, herunder EU, går primært til forskningsformål på de videregående uddannelser. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/uoe2, Udgifter til uddannelse 2024, 27. november 2025 - Nr. 329, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2026, Alle udgivelser i serien: Udgifter til uddannelse, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken giver en sammenhængende beskrivelse af finansiering og udgifter til uddannelse. Derfor medtages offentlige, private virksomheder og husholdningernes udgifter til uddannelse. De offentlige kilder består af Statsregnskabet, kommunale og regionale regnskaber samt data vedr. SU fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Oplysninger om husholdninger, private virksomheder og private uddannelsesinstitutioner kommer fra Undervisningsministeriets regnskabsportal, fondsstatistikken og årsrapporter. Få kilder for seneste år er endnu ikke tilgængelige og er derfor estimeret på baggrund af det foregående år. Det medførere en usikkerhed for seneste år der især har betydning for posten Forskning og Udvikling. Dele af statistikken er stadig under udvikling, hvilket betyder, at der kan blive foretaget revisioner tilbage til 2016., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udgifter til uddannelse (UOE Finance), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51074

Nyt

NYT: Fiskernes driftsresultat fortsatte nedad i 2023

Regnskabsstatistik for fiskeri 2023

18. december 2024, Driftsresultatet for danske fiskere blev i gennemsnit på 888.000 kr. pr. fartøj i 2023, hvilket var 76.000 kr. eller 8 pct. mindre end i 2022. Driftsresultatet er dermed faldet siden 2020. Resultatet i 2023 er det laveste i perioden 2014-2023. Fra 2022 til 2023 faldt resultatet mest for fiskere med fartøjer på 24 - 40 meter. Antallet af registrerede fartøjer faldt også i 2023. Ifølge Landbrugs- og Fiskeristyrelsen (LFST) var der 1.731 fartøjer i 2023, hvilket var det hidtil laveste antal. Af de 1.731 fartøjer var 1.372 fartøjer under 10 meter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/firegn2, Øget bruttoudbytte, Bruttoudbyttet blev i gennemsnit på 9,44 mio. kr. pr. fartøj i 2023, hvilket var en stigning på 1,48 mio. kr. eller 19 pct. fra 2022, og det højeste i årene 2014-2023. Stigningen i bruttoudbyttet skyldtes især værdien af industrifisk, som steg med 1,27 mio. kr. eller 80 pct. fra 2022 til 2023. Den landede mængde industrifisk steg med 297 ton pr. fartøj svarende til 44 pct. Prisen på industrifisk blev på 2,95 kr. pr. kg i 2023. Det var 0,59 kr. eller 25 pct. mere end i 2022., Højere omkostninger, Det højere bruttoudbytte i 2023 resulterede ikke i et højere driftsresultat, fordi omkostningerne til drift og finansiering steg forholdsvist mere. Driftsomkostningerne blev i gennemsnit på 7,08 mio. kr. pr. fartøj i 2023 svarende til en stigning på 657.000 kr. sammenlignet med 2022. Finansieringsomkostningerne blev i gennemsnit på 1,47 mio. kr. pr. fartøj i 2023 svarende til en stigning på 900.000 kr. sammenlignet med 2022. Finansieringsomkostningerne steg dermed mere end driftsomkostningerne. Driftsomkostningerne til vedligeholdelse og afskrivninger steg hhv. 31 pct. og 20 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/firegn2, Brexit-kvotekompensationer, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen (LFST) udbetalte i 2023 kompensation til danske fiskere for reduktion af visse danske fiskekvoter pga. brexit. Ifølge LFST er der i alt udbetalt ca. 791 mio. kr. i 2023 på deres tilskudsordning "Kompensation for kvoteværditab som følge af brexit", se under "Information om EU-bidraget" på , LFST's hjemmeside, . Kvotekompensationer er i regnskabsstatistikken anført som engangsposter og påvirker derfor ikke driftsresultatet, men indgår i stedet i egenkapitalen ultimo., Regnskabsresultater for fiskeri fordelt på fartøjslængdegrupper, løbende priser, , Alle fartøjer, Fartøjslængdegrupper 2023, , 2022, , 2023, , Under, 12 m, 12,0, -14,9 m, 15,0, -17,9 m, 18,0, -23,9 m, 24,0 , -39,9 m, 40,0 m, og over, , antal, Fartøjer i populationen, 381, 350, 76, 50, 77, 46, 30, 20, Fartøjer i stikprøven, 188, 170, 21, 23, 43, 25, 23, 15, , 1.000 kr. pr. fartøj, Bruttoudbytte, 7, 953, 9, 435, 905, 1, 774, 3, 645, 8, 649, 16, 708, 91, 408, Driftsomkostninger, 6, 422, 7, 079, 609, 1, 598, 3, 207, 7, 312, 15, 626, 59, 464, Finansieringsomkostninger, 568, 1, 468, 35, 124, 298, 628, 1, 982, 19, 550, , , , , , , , , , Driftsresultat, 963, 888, 261, 52, 139, 709, -900, 12, 395, , pct., Nøgletal, , , , , , , , , Overskudsgrad, 12,2, 17,9, -17,1, -19,0, -2,9, 6,3, -0,6, 32,8, Afkastningsgrad, 2,1, 2,4, -1,8, -1,6, -0,2, 0,8, -0,1, 5,4, Soliditetsgrad , 36,6, 40,2, 52,2, 57,4, 56,2, 56,5, 50,5, 23,3, Anm. 1: Summen af fartøjer afviger fra antal fartøjer i længdegrupperne, fordi der ud over de viste fartøjslængdegrupper også findes muslinge- og hesterejefartøjer. , Anm. 2: Fiskeristyrelsen havde registreret 1.731 fartøjer i 2023, , www.statistikbanken.dk/fisk1, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/firegn2, og , nfisk, Regnskabsstatistik for fiskeri 2023, 18. december 2024 - Nr. 370, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for fiskeri, Kontakt, Charlotte Spliid Hansen, , , tlf. 29 41 97 76, Kilder og metode, Statistikken omfatter dansk erhvervsfiskeri. Enheden i statistikken er et fartøj. I denne sammenhæng er et fartøj defineret som en regnskabsenhed. En regnskabsenhed består som hovedregel af et fartøj med selvstændigt regnskab. En regnskabsenhed kan i visse tilfælde indeholde flere fartøjer - eksempelvis hjælpefartøjer eller fartøjer, som hver for sig ellers ikke ville indgå i populationen. Populationen omfatter de enheder, som har en driftsmæssig aktiv periode på mindst seks måneder samt en årsomsætning over tærskelniveauet på 270.000 kr. Læs mere om kilder og metoder i statistikdokumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for fiskeri, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50579

Nyt

NYT: Fordobling i andelen der bruger AI ugentligt

Kulturvaner (år) 2025

4. marts 2026, Andelen af befolkningen, der bruger AI ugentligt, er fra 2024 til 2025 steget fra 17 til 37 pct. Mens mænd i 2024 var næsten dobbelt så tilbøjelige som kvinder til at bruge AI ugentligt, er der i 2025 næsten ikke forskel på mænd og kvinder. Det skyldes, at selvom andelen var større for mænd end kvinder i 2024 (22 pct. mod 12 pct.), så er andelen af kvinder, der bruger AI ugentligt, tredoblet fra 2024 til 2025, mens andelen af mænd kun er lidt mindre end fordoblet. I 2025 brugte 38 pct. af mændene og 36 pct. af kvinderne AI på ugentlig basis., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2fr1, Private formål overhaler arbejde, som den mest almindelige brug af AI, I 2025 steg andelen af befolkningen til 34 pct., der brugte AI til private formål, hvor andelen i 2024 udgjorde 15 pct. Det er den største stigning på tværs af de formål, der er spurgt ind til, og gør private formål til det mest udbredte formål i 2025. I 2024 var arbejde det mest almindelige formål. Der er sket stigninger inden for alle kategorier, hvilket afspejler den generelt større brug af AI. Den laveste stigning for brug af AI er i forbindelse med skole eller uddannelse, som er steget fra en andel på 15 pct. til 17 pct. Den lave stigning skyldes, at det er de unge, som er klart mest tilbøjelige til at bruge AI til uddannelsesformål. For denne gruppe er andelen, der gør det, kun steget med 4 procentpoint, fra 58 til 62 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2ai2, Andelen af befolkningen, der bruger AI, falder jævnt med alderen, Andelen, der bruger AI ugentligt, falder jævnt med alderen. Mens det i 2025 var 66 pct. af de 16-24-årige, der brugte AI ugentligt, er den tilsvarende andel 11 pct. blandt de 75+-årige. Der har dog været en generel stigning i anvendelsen af AI-værktøjer på tværs af alder fra 2024 til 2025. For de ældste aldersgrupper - de 65-74 årige og de 75+-årige - er sket en firedobling i anvendelsen af AI. Stigningen i procentpoint er størst blandt de 16-24-årige, som stiger fra en andel på 34 pct. i 2024 til en andel på 66 pct. i 2025, hvilket svarer til næsten en fordobling. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2fr1, Særlige forhold ved denne udgivelse, Med denne udgivelse er eksisterende årstabeller for Kulturvaneundersøgelsen opdateret med perioden 2025. Enkelte tabeller opdateres ikke, da spørgsmålene er udgået af spørgeskemaet. Nye årstabeller på baggrund af nye spørgsmål i spørgeskemaet for 2025 udkommer 27. marts., Kulturvaner (år) 2025, 4. marts 2026 - Nr. 49, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (år), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen 2024. Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal. Kvartalerne udgives særskilt og aggregeres til årsniveau. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024. Der spørges ca. 60.000 personer om året. Årsstatistikken 2024 er baseret på resultaterne fra cirka 19.000 gennemførte interview blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52821

Nyt

NYT: Flere ser scenekunst for børn og unge

Scenekunst 2024/2025

20. januar 2026, I sæsonen 2024/2025 blev danskproduceret scenekunst set af 2,5 mio. tilskuere på de statsstøttede og statsgodkendte teatre samt til forestillinger fra andre statsstøttede og statsgodkendte scenekunstproducenter. Der var lidt over 1,8 mio. tilskuere til opførelser på teatrenes stationære scener og næsten 700.000 på turné. I perioden fra sæson 2018/2019 til 2024/2025 er der en stigning i antallet af tilskuere til forestillinger målrettet børn og unge under 25 år samt familieforestillinger. I 2024/2025-sæsonen udgjorde tilskuere til disse forestillinger 940.000, hvilket er en stigning på omkring 20 pct. sammenlignet med sæson 2018/2019, hvor tilskuerantallet var 790.000., Kilde: , www.statistikbanken.dk/scene10a, Andelen af børne- og ungeforestillinger er steget, 410 af de 880 produktioner, som de statsstøttede teatre og scenekunstproducenter opførte i sæsonen 2024/2025, havde børn og unge under 25 år som den primære målgruppe. Andelen af produktioner målrettet børn og unge er steget over tid. I 2018/2019-sæsonen var 42 pct. af produktionerne rettet mod denne målgruppe, mens andelen udgjorde 46 pct. i 2024/2025. Tendensen er den samme, når der ses på antallet af opførelser. I sæsonen 2024/2025 udgjorde produktioner med børn og unge som målgruppe 58 pct. af alle opførelser sammenlignet med 52 pct. i 2018/2019., Flest tilskuere til skuespil og musikdramatik, Skuespil var den genre, der tiltrak flest tilskuere i 2024/2025 med 47 pct. af det samlede publikum på de statsstøttede teatre og scenekunstproducenter. Herefter fulgte Musical og operette med 15 pct. samt Musikteater og teaterkoncerter med 12 pct. Ballet og dans udgjorde tilsammen 12 pct. af tilskuerne, mens Opera udgjorde 6 pct. Samlet set udgjorde de musikdramatiske genrer - musical og operette, musikteater og teaterkoncerter samt opera - ca. en tredjedel af det samlede publikum., Kilde: , www.statistikbanken.dk/scene04a, Største andel af produktioner på turné i Danmark opført i Østjylland, I sæsonen 2024/2025 opførte de statsstøttede teatre 430 ud af 880 teaterproduktioner på turné i Danmark. Østjylland var den landsdel, hvor flest turnéproduktioner blev opført, idet halvdelen af alle turnéproduktioner havde opførelser her. Næstflest turnéproduktioner blev opført i Byen København, hvor 41 pct. af produktionerne blev opført. Herefter fulgte Sydjylland samt Vest- og Sydsjælland, hvor hhv. 39 pct. og 35 pct. af turnéproduktionerne nåede ud. Den mindste andel af turnéproduktionerne fandt sted på Bornholm, som havde 7 pct. af de turnerende produktioner., Kilde: , www.statistikbanken.dk/scene09a, Scenekunst 2024/2025, 20. januar 2026 - Nr. 13, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2026, Alle udgivelser i serien: Scenekunst, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra statistikken Scenekunst. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra indberetninger fra 267 aktive og 70 inaktive statsstøttede og ikke-statsstøttede teatre i referenceperioden. Dataindsamlingen pågik mellem oktober 2025 og januar 2026., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Scenekunst, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52896

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation