Gå til sidens indhold

    Søgeresultat

      Viser resultat 121 - 130 af 2135

      NYT: Antallet af selvstændige faldt i 2025

      Arbejdskraftundersøgelsen (år) 2025

      9. marts 2026, Ændret 09. marts 2026 kl. 11:15, Der var desværre fejl i tredje figur, hvor der som enhed stod pct. i stedet for timer. Figuren er nu rettet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Antallet af selvstændige er faldet og fylder mindre i den samlede beskæftigelse. Antallet af selvstændige er siden 2017 gået fra at udgøre 8,0 pct. til i 2025 at udgøre 6,8 pct. af samtlige beskæftigede. Der er 14.000 færre selvstændige end i 2017, og i samme periode er antallet af lønmodtagere steget med omtrent 300.000 personer. Fra 2024 til 2025 er det samlede antal selvstændige faldet med 22.000, mens antallet af lønmodtagere er steget med omtrent 33.000 personer. Tallene er baseret på selvoplyst beskæftigelsesstatus fra Arbejdskraftundersøgelsen., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Antallet af selvstændige med ansatte er faldet, Siden 2017 er antallet af selvstændige med ansatte faldet med 25,2 pct., mens antallet af selvstændige uden ansatte er steget med 6,1 pct. på de otte år. Og fra 2024, hvor der var 75.000 selvstændige med ansatte, har der været et fald til 67.000 i 2025, hvilket er et fald på 11,5 pct., Meget få selvstændige med ansatte arbejder på deltid, Imens lidt over hver fjerde lønmodtager arbejder på deltid, er det samme gældende for lidt over 5 pct. af selvstændige med ansatte. Det er nogenlunde det samme billede som i 2017. Derimod er andelen af selvstændige uden ansatte, der arbejder på deltid, steget fra 18,4 pct. til 26,5 pct. i perioden og er dermed på niveau med andelen af lønmodtagere, der arbejder på deltid. , Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Selvstændige med ansatte arbejder flest timer, Ud af de tre typer af beskæftigede var det selvstændige med ansatte, der arbejdede mest i 2025. Fuldtidsbeskæftigede selvstændige med ansatte havde i gennemsnit en normal ugentlig arbejdstid på 49,2 timer. Det er 11 timer mere end de fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, der i gennemsnit havde en normal ugentlig arbejdstid på 38,0 timer. Midt imellem disse to grupper ligger de selvstændige uden ansatte, der havde en normal ugentlig arbejdstid på 42,4 timer i 2025. , Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, (figuren er rettet i forhold til oprindelig version), Selvstændige og lønmodtagere på deltid arbejder nogenlunde lige meget, Blandt deltidsbeskæftigede var der i 2025 forholdsvis lille forskel på arbejdstiden mellem selvstændige og lønmodtagere. Dog var det også her de selvstændige med ansatte, der havde den længste arbejdstid, nemlig 21,3 timer om ugen. Det er 2,7 timer mere end de deltidsbeskæftigede lønmodtagere, der havde en normal ugentlig arbejdstid på i gennemsnit 18,7 timer. Det er endvidere en anelse højere end de selvstændige uden ansatte, der havde en normal arbejdstid på 17,7 timer om ugen., Hver tredje selvstændige med ansatte har hyppigt weekendarbejde, I 2025 havde 28,1 pct. af de selvstændige med ansatte hyppigt weekendarbejde. Det er et fald fra 42,5 pct. i 2017 og fra 29,3 pct. i 2024. Hyppigt weekendarbejde er mindre udbredt blandt lønmodtagere, hvor andelen både i 2024 og i 2025 var ca. 12,5 pct., et fald fra 16,7 pct. i 2017. 19,7 pct. af de selvstændige uden ansatte arbejdede hyppigt i weekenden i 2025 mod 32,0 pct. i 2017., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Ancienniteten er højere blandt selvstændige med ansatte, 79,0 pct. af selvstændige med ansatte har været i samme job i over fem år. Det er flere end i 2017, hvor andelen var på 72,7 pct. Andelen af selvstændige uden ansatte, der har været i jobbet i over fem år, er 65,8 pct. og for lønmodtagere er andelen 43,2 pct., og for begge de to grupper var andelen omtrent den samme i 2017., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Særlige forhold, Tallene i denne artikel er baseret på Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) og er dermed udtryk for respondenters selvvurderede beskæftigelsesstatus. Dette medfører, at niveauerne for bl.a. antal selvstændige ikke kan sammenlignes direkte med de registerbaserede opgørelser i bl.a. RAS (registerbaseret arbejdsstyrkestatistik). Tallene i denne artikel er årsgennemsnit for personer bosiddende i Danmark i alderen 15-74 år. RAS baserer sig derimod på hele befolkningen den sidste dag i november. Derudover vil personer, der er anpartshavere eller har aktieandele i den virksomhed, de er ansat i, være lønmodtagere i RAS, hvorimod mange AKU-respondenter i denne situation vil angive, at de er selvstændige., Arbejdskraftundersøgelsen (år) 2025, 9. marts 2026 - Nr. 53, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (år), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Under-søgelsen er sammenlignelig med tilsvarende undersøgelser fra andre EU-lande offentliggjort af Eurostat. Resultater herfra ses på , www.dst.dk/aku-eurostat, ., Forskellen mellem arbejdskraftundersøgelsens ledighed (AKU-ledighed) og den registerbaserede ledigheds-statistik præsenteres kort i en video og beskrives desuden udførligt på , www.dst.dk/ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53882

      Nyt

      NYT: Hver tiende kreatur er økologisk

      Bestanden af husdyr 2025

      11. februar 2026, Andelen af økologisk kvæg i den danske kvægbestand var 10,2 pct. eller 142.800 stk. pr. 31. december 2025. Langt det meste økologiske kvæg var køer og kvier med 89,6 pct., mens andelen af køer og kvier udgjorde 85,6 pct. af den konventionelle bestand. De konventionelle bedrifter har dermed en lidt større andel af tyre og stude beregnet til slagtedyr., Kilde: Egne beregninger, Kvæg er primært til produktion af mælk, Både den konventionelle og økologiske kvægproduktionen i Danmark er primært baseret på produktion af mælk, og derfor er langt de fleste køer malkekøer. Hovedparten af kvierne anvendes til udskiftning af malke- og ammekøerne, når de kælver første gang i to-års alderen. De er derfor længere tid i bestanden. De fleste mælkeproducenter opfeder ikke tyrekalvene, men sælger dem til eksport eller til bedrifter, som er specialiseret i produktion af slagtedyr. , De foreløbige tal for 2025 viser, at der blev slagtet 400.000 kreaturer i Danmark og eksporteret 105.500 stk., , se , www.statistikbanken.dk/ani41, . Totalt blev der slagtet , 25.000 økologiske kvæg, hvilket er 6,3 pct. af slagtningerne. 55 pct. af de økologiske dyr var økologiske køer eller 14.000 stk. Kun 5.300 økologiske handyr blev slagtet, hvoraf langt de fleste var stude (3.900 stk.), Nedgang i kvægbestand, men lidt flere malkekøer, Bestanden af kvæg i Danmark var 1,4 mio. stk. pr. 31. december 2025. Det er et fald på 1,0 pct. eller 14.000 stk. i forhold til 31. december 2024. Der var 548.000 malkekøer, hvilket er 1,0 pct. flere end året før. Mens antallet af ammekøer er faldet 5,8 pct. til 59.000 stk. Bestanden af tyre og stude var 196.000 stk., hvilket er 0,2 pct. færre end på samme tidspunkt året før. Antallet af kvier faldt med 2,5 pct. til 597.000 stk., hvoraf 171.000 var drægtige. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, og , ani71, Større svinebestand, Den danske svinebestand var 12,3 mio. svin pr. 1. januar 2026, hvoraf de 132.000 var økologiske. Det er en stigning på 6,0 pct. svarende til 690.000 flere svin i forhold til 1. januar 2025 og den største bestand de seneste fire år. Antallet af søer steg med 1,4 pct. til 956.000 stk. Der var 196.000 diegivende søer, som i gennemsnit havde 12,9 pattegrise, dvs. 2,5 mio. pattegrise i alt. Antallet af andre drægtige søer steg med 1,1 pct. til 546.000 stk., mens antallet af sopolte steg med 8,3 pct. til 234.000 stk. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Flere smågrise og slagtesvin, Der var både flere smågrise og slagtesvin, idet antallet af fravænnede svin under 50 kg steg med 5,8 pct. til 5,77 mio. stk., mens der for slagtesvin på 50 kg og derover steg med 10,9 pct. til 2,78 mio. stk. Dog kan der være overgående slagtesvin ved årsskiftet, som bliver slagtet senere. , Faldende bestande af kvæg og svin i EU, I EU ses generelt en faldende bestand af både kvæg og svin. I 2024 faldt antallet af kvæg med 2,5 pct. til 72 mio. stk., og svin faldt med 0,5 pct. til 132 mio. stk., se , Husdyrbestanden i EU, . I 2024 var der flest kvæg i Frankrig (16,5 mio.) og i Tyskland (10,5 mio.) efterfulgt af Frankrig, Irland og Polen med hver lidt over 6,1 mio. stk. Spanien er det land i Europa, hvor der er flest svin - i 2024 var der 34,6 mio., Tyskland var næststørst med 21,3 mio. Frankrig med 11,7 mio. og dernæst Danmark med 11,6 mio. svin. , Kvægbestanden,  , 2024, 2025, Ændring,  , 31. dec., 30. marts, 31. juni, 30. sept. , 31. dec., 31. dec 2024, - 31. dec. 2025,  , stk., pct., Kvæg i alt, 1, 413, 857, 1, 409, 400, 1, 408, 211, 1, 408, 552, 1, 399, 866, -13, 991, -1,0, Tyre og stude, 196, 239, 197, 561, 196, 030, 195, 382, 195, 759, -, 480, -0,2, Under ½ år, 94, 930, 93, 317, 95, 423, 96, 918, 96, 992, 2, 062, 2,2, ½ år-1 år, 72, 186, 73, 127, 66, 838, 66, 848, 70, 796, -1, 390, -1,9, 1-2 år, 19, 934, 21, 763, 23, 251, 21, 579, 19, 431, -, 503, -2,5, 2 år og over, 9, 189, 9, 354, 10, 518, 10, 037, 8, 540, -, 649, -7,1, Kvier, 611, 989, 605, 002, 602, 809, 602, 708, 596, 672, -15, 317, -2,5, Under ½ år, 164, 528, 163, 984, 165, 135, 165, 697, 167, 909, 3, 381, 2,1, ½ år-1 år, 159, 131, 159, 188, 153, 895, 154, 197, 155, 262, -3, 869, -2,4, 1-2 år, 251, 421, 247, 205, 247, 977, 246, 417, 239, 525, -11, 896, -4,7, 2 år og over, 36, 909, 34, 625, 35, 802, 36, 397, 33, 976, -2, 933, -7,9, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Drægtige kvier , 177, 778, 172, 456, 174, 660, 174, 065, 171, 236, -6, 542, -3,7, 1-2 år, 157, 234, 154, 542, 156, 824, 155, 568, 153, 034, -4, 200, -2,7, 2 år og over, 20, 544, 17, 914, 17, 836, 18, 497, 18, 202, -2, 342, -11,4, Køer, 605, 629, 606, 837, 609, 372, 610, 462, 607, 435, 1, 806, 0,3, Malkekøer, 542, 780, 544, 810, 546, 792, 548, 752, 548, 209, 5, 429, 1,0, Ammekøer, 62, 849, 62, 027, 62, 580, 61, 710, 59, 226, -3, 623, -5,8, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Svinebestanden,  , 2025, 2026, Ændring, 1. jan. 2025,  , 1. jan., 1. april, 1. juli, 1. okt., 1. jan., - 1. jan. 2026,  , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 11, 583, 11, 624, 11, 887, 12, 015, 12, 274, 691, 6,0, Avlsorner , 10, 9, 9, 9, 9, - 1, -10,0, Søer i alt: , 943, 935, 934, 950, 956, 13, 1,4, Gylte , 179, 178, 176, 180, 182, 3, 1,7, Andre drægtige , 540, 530, 531, 541, 546, 6, 1,1, Diegivende , 192, 194, 195, 200, 196, 4, 2,1, Golde , 32, 33, 32, 29, 32, 0, 0,0, Udsættersøer og orner til slagtning, 6, 5, 5, 5, 6, 0, 0,0, Sopolte , 216, 223, 214, 213, 234, 18, 8,3, Pattegrise ved søerne , 2, 451, 2, 469, 2, 494, 2, 570, 2, 524, 73, 3,0, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 454, 5, 504, 5, 694, 5, 614, 5, 768, 314, 5,8, Slagtesvin, 50 kg og derover , 2, 503, 2, 479, 2, 537, 2, 654, 2, 777, 274, 10,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Bestanden af husdyr 2025, 11. februar 2026 - Nr. 26, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. februar 2027, Alle udgivelser i serien: Bestanden af husdyr, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen. Svinebestanden opgøres på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Ved tællingen 1. januar 2025 var stikprøven på ca. 1.285 bedrifter. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Svinebestanden, Kvægbestanden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53928

      Nyt

      NYT: En fjerdedel af dem under 30 år er lavtlønnede

      Lønstruktur (tema) lavtlønnede 2016

      8. december 2017, 7,4 pct. af lønmodtagerne på det danske arbejdsmarked er lavtlønnede, ifølge den internationale definition af lavtlønnede som bl.a. , Eurostat, også bruger. Lønmodtagere i denne gruppe tjener mindre end 152,6 kroner pr. time (inklusive pension, genetillæg, personalegoder og bonusudbetalinger), hvilket svarer til to tredjedele af medianen. Medianen er den timeløn, som halvdelen af lønmodtagerne tjener mere end, og den anden halvdel tjener mindre end. 27,3 pct. af lønmodtagerne mellem 18 og 29 år er lavtlønnede, hvilket er en markant større andel end blandt de øvrige aldersgrupper. Til sammenligning findes den næststørste andel lavtlønnede blandt de 30- til 39-årige, hvor den er på ca. 6 pct., Deltidsarbejdende unge med grundskoleuddannelse er ofte lavtlønnede, Opdelt efter uddannelse falder andelen af lavtlønnede, jo højere uddannelsesniveauet er. Den største andel lavtlønnede er således blandt dem, der har grundskole som højest fuldførte uddannelse, hvor den er på 16 pct., mens den kun er på 1,1 pct. blandt dem, der har en lang videregående- eller forskeruddannelse. En markant større andel af dem, der arbejder deltid (26,6 pct.) er lavtlønnede, sammenlignet med lønmodtagere der arbejder heltid (5,2 pct.). Der er en lille forskel mellem mænd og kvinder, idet 8,5 pct. af kvinderne og 6,5 pct. af mændene er lavtlønnede. Den største andel lavtlønnede findes blandt lønmodtagere, der er mellem 18-29 år, arbejder deltid og har grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Inden for denne gruppe er andelen af lavtlønnede hele 75 pct. for kvinderne, imens den tilsvarende andel for mændene er ca. 65 pct. , Også mange lavtlønnede blandt unge som arbejder heltid, Ud af de lønmodtagere, der indgår i lønstatistikken arbejder cirka 47 pct. af de unge i alderen 18-29 år heltid. Blandt dem er omkring 17 pct. lavtlønnede. Næsten 40 pct. af de lavtlønnede unge, som arbejder heltid, har en af følgende fem arbejdsfunktioner: salgsarbejde i butik (21 pct.), børneomsorgs- og hjælpe-lærerarbejde (6 pct.), kasseassistentarbejde og beslægtet kundebetjening (4 pct.), almindeligt kontorarbejde (4 pct.) eller transport- og lagerarbejde (4 pct.). Inden for disse arbejdsfunktioner er andelen af lavtlønnede størst inden for kasseassistentarbejde og beslægtet kundebetjening, hvor ca. syv ud af ti er lavtlønnede., Top-fem arbejdsfunktioner med flest lavtlønnede unge 18-29 år, der arbejder 30 timer pr. uge eller mere. Andel lavtlønnede. Standardberegnet timefortjeneste: gennemsnit, kvartiler og deciler. 2016,  , Andel, lavlønnede, Gns.,  , Nedre , decil, Nedre, kvartil, Median,  , Øvre, kvartil, Øvre, decil,  , pct., kr., Arbejdsfunktion,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Salgsarbejde i butik, 54, 158,32, 126,56, 137,09, 150,33, 170,49, 197,15, Børneomsorgsarbejde og ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , hjælpelærerarbejde, 48, 154,97, 130,20, 138,17, 154,18, 167,99, 182,05, Kasseassistentarbejde og ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , beslægtet kundebetjening, 69, 147,61, 126,03, 133,23, 143,32, 156,69, 174,56, Almindeligt kontorarbejde, 17, 189,99, 140,08, 163,35, 182,05, 208,71, 246,72, Transport- og lagerarbejde, 30, 174,70, 129,85, 148,50, 169,19, 196,21, 224,02, Anm.:Lønmodtagergruppen udgør lønmodtagere 18-29 år, eksklusive elever, der arbejder 30 timer pr. uge eller mere., Flere lavtlønnede i Danmark end i de andre nordiske lande, Den seneste opgørelse over lønstrukturen i EU-landene, samt Norge, Island og Schweiz, er fra 2014, men blev offentliggjort i 2016. Ifølge denne lå andelen af lavtlønnede i Danmark på 8,6 pct., hvilket er den højeste andel blandt de nordiske lande. Sverige havde med 2,6 pct. den laveste andel lavtlønnede blandt alle lande, efterfulgt af Belgien med 3,8 pct. og Finland med 5,3 pct. I den modsatte ende findes primært østeuropæiske lande. Her var det Letland, som med 25,5 pct. havde den største andel lavtlønnede, tæt efterfulgt af Rumænien med 24,4 pct. og Litauen med 24,0 pct. Derudover var andelen af lavtlønnede relativ stor i både Tyskland, Irland og Storbritannien, hvor den lå på mere end 20 pct. Til sammenligning var andelen af lavtlønnede i fx Frankrig og Italien på under 10 pct., Lønstruktur (tema) lavtlønnede 2016, 8. december 2017 - Nr. 477, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Lønstruktur (tema), Kontakt, Bao Chau Do, , , tlf. 30 62 50 74, Kilder og metode, Lønbegrebet inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom bonus. Det lønbegreb, der er præsenteret her, har den tekniske betegnelse standardberegnet månedsfortjeneste og udtrykker den lønindtægt, en lønmodtager modtager for hver time, lønmodtageren har aftalt at arbejde til normal sats, omregnet til månedsløn der svarer til normalt fuldtidsarbejde (37 timer pr. uge)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Lønstruktur, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/29549

      Nyt

      NYT: Hovedrevision opjusterer BNP men ikke væksten

      Hovedrevision af nationalregnskab og offentlige finanser 1966-2013

      15. september 2014, Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) opjusteres med mellem 1,6 pct. og 3,1 pct. i årene 1966 til 2013, når det opgøres efter nye internationale retningslinjer og ud fra forbedrede datakilder og metoder. For 2013 er opjusteringen på 1,8 pct. For perioden efter 2008 kan effekterne af hovedrevisionen dog ikke adskilles fra de løbende revisioner af kilder, der også foretages i foreløbige opgørelser. Den vigtigste årsag til opjusteringen de senere år er, at udgifter til forskning og udvikling nu betragtes som investeringer og ikke længere som løbende udgifter. I 2013 udgjorde investeringer i forskning og udvikling 2,9 pct. af BNP. Revisionen medfører overordnet ikke en ændring af billedet af den økonomiske vækst, som samlet set er uændret fra 1966 til 2013. Set over hele tidsperioden har de mange ændringer påvirket BNP-væksten i både positiv og negativ retning., Ny beregning af offentlig realvækst, Den samlede BNP-vækst fra 2008 til 2013 er revideret op med 0,1 procentpoint. Det skyldes bl.a. en ny beregning af den offentlige realvækst, der fra 2008 er ændret til at være baseret på mængden af de leverede ydelser frem for udgifterne til at producere dem. Den ny metode øger samlet realvæksten i de offentlige forbrugs-udgifter med 1,3 procentpoint i perioden 2008-2013., Nye internationale retningslinjer og forbedrede kilder og metoder, Formålet med de nye retningslinjer er at sikre, at nationalregnskabet bedst muligt afspejler udviklingen i samfundsøkonomien. Alle EU-lande skal overgå til de nye retningslinjer , European System of National and Regional Accounts, (ESA 2010), senest med udgangen af september i år. De bygger på retningslinjer for opstilling af nationalregnskaber vedtaget af FN i 2009. I forbindelse med implementeringen af de nye retningslinjer er en række nye og forbedrede datakilder og metoder blevet indarbejdet i det danske nationalregnskab., Forsyningsbalancen påvirkes primært af nye retningslinjer, BNP opjusteres med 2,5 pct. i 2008, hvoraf implementeringen af ESA 2010 bidrager med 2,8 pct. og data- og metodeændringerne med minus 0,3 pct. 2008 er det eneste år, for hvilket effekterne af de enkelte manual-, data- og metoderevisioner er opgjort separat., Forsyningsbalancen før og efter hovedrevision. 2008,  , Før, Efter, Manual ændringer, Data og , metode , ændringer, Difference ,  ,  , 1, (1+3+4), 2, 3, 4, (2-1), 5, (5/1)*100, 6,  , løbende priser, mio. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 1, 753, 152, 1, 797, 547, 48, 912, -4, 517, 44, 395, 2,53, Import, 903, 963, 909, 050, 13, 672, -8, 585, 5, 087, 0,56, Forsyning, 2, 657, 115, 2, 706, 597, 62, 584, -13, 102, 49, 482, 1,86,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Husholdningernes forbrugsudgift, 827, 493, 827, 957, -3, 411, 3, 875, 464, 0,06, Forbrugsudgift i NPISH, 12, 524, 25, 626, 8, 562, 4, 540, 13, 102, 104,62, Offentlig forbrugsudgift, 465, 404, 452, 185, -9, 484, -3, 735, -13, 219, -2,84, Faste bruttoinvesteringer, 368, 758, 413, 351, 49, 487, -4, 894, 44, 593, 12,09, Lagerforøgelser , 20, 437, 16, 644, -, -3, 793, -3, 793, -18,56, Nettoanskaffelser af værdigenstande, 2, 915, 2, 894, -, -21, -21, -0,71, Eksport, 959, 585, 967, 939, 17, 430, -9, 076, 8, 354, 0,87, Anvendelse, 2, 657, 115, 2, 706, 597, 62, 584, -13, 102, 49, 482, 1,86, Ny opdeling af det private forbrug, Det private forbrug deles op i husholdningernes forbrugsudgifter og forbrugsud-gifter i NPISH, der er non-profit institutioner rettet mod husholdninger. Sidstnævnte opjusteres kraftigt af to årsager. For det første er afgrænsningen ændret, så NPISH nu inkluderer private skoler. For det andet er datagrundlaget forbedret., Det offentlige forbrug nedjusteres med 2,8 pct. Det skyldes primært en ændret afgrænsning af sektoren offentlig forvaltning og service og en forbedret metode til at opgøre pensionsbidrag for tjenestemænd., Med data- og metoderevisionen indarbejdes illegal aktivitet nu i nationalregnskabet. Det gælder prostitution, smugling og handel med narkotika. Af denne grund opjusteres BNP i 2008 med 3,0 mia.kr. svarende til 0,2 pct. , Skattetrykket nedjusteres, Skattetrykket nedjusteres med mellem 1,3 og 3,2 pct. af BNP i perioden 1966 til 2013. I 2013 er skattetrykket reduceret fra 49,7 pct. til 47,9 pct., hvilket både skyldes, at BNP opjusteres og ændrede klassificeringer af en række offentlige indtægter. For eksempel betragtes arbejdsløshedskassebidrag og kirkeskat ikke længere som skatter, men som frivillige bidrag, ., Offentlig saldo og gæld ændres kun marginalt, Revisionen påvirker ikke den offentlige saldo og ØMU-saldoen markant. I revisionsårene ændres den offentlige saldo med mellem minus 0,8 og 0,3 pct. af BNP. ØMU-saldoen justeres med mellem minus 0,4 og 0,2 pct. af BNP. Effekten på den offentlige ØMU-gæld er begrænset og ligger mellem minus 1,1 og 0,5 pct. af BNP., Læs mere om hovedrevisionen i temapublikationen , Nationalregnskab og offentlige finanser - ESA 2010, Hovedrevision af nationalregnskab og offentlige finanser 1966-2013, 15. september 2014 - Nr. 469, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Hovedrevision af nationalregnskab og offentlige finanser, Kontakt, Martin Ausker, , , tlf. 42 16 82 16, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/21741

      Nyt

      NYT: Tre ud af ti er på offentlig forsørgelse

      Offentligt forsørgede 16-64-årige, (år) tema 2015

      20. maj 2016, I 2015 var 30 pct. af de 16-64-årige på offentlig forsørgelse, når SU-modtagere medregnes som offentligt forsørgede. Fordelt på aldersgrupper var det de 40-49-årige med 20 pct., der havde den mindste andel af offentligt forsørgede, mens den højeste andel fandtes blandt de 60-64-årige med 52 pct. Helt som ventet er de yngre aldersgrupper domineret af SU-modtagere og til dels af barselsdagpenge, mens de ældre aldersgrupper er domineret af førtidspension og i særdeleshed af efterløn. Antallet af offentligt forsørgede 16-64-årige er i nærværende udgivelse omregnet til fuldtidsmodtagere - også i figurer og tabel., Mange SU-modtagere blandt de 16-24-årige, Blandt de 16-24-årige var 39 pct. på en eller anden form for offentlig forsørgelse i 2015. Hovedparten af disse, svarende til 32 pct. af samtlige 16-24-årige, var SU-modtagere. , Mange modtagere af SU og dagpenge blandt de 25-29-årige, Blandt de 25-29-årige var der ligeledes 39 pct. på offentlig forsørgelse i alt i 2015. Her udgjorde SU-modtagerne igen den største gruppe, svarende til 21 pct. af aldersgruppen efterfulgt af de nettoledige og barselsdagpengemodtagere med hhv. 4 og 3 pct. af samtlige 25-29-årige., De 30-39-årige er ligeligt fordelt blandt de forskellige typer af forsørgelse, Blandt de 30-39-årige var 24 pct. på offentlig forsørgelse i alt i 2015. Ud af disse var der, i forhold til de øvrige aldersgrupper, en relativ høj andel af personer på barselsdagpenge., Lavest andel af offentligt forsørgede blandt de 40-49-årige, Blandt de 40-49-årige var der kun 20 pct. på offentlig forsørgelse i alt i 2015. I denne aldersgruppe var der relativt mange på førtidspension (6 pct.) og i støttet beskæftigelse (3 pct.)., Mange førtidspensionister blandt de 50-59-årige, Blandt de 50-59-årige var 24 pct. på offentlig forsørgelse i alt i 2015. Blandt disse var der relativt mange på førtidspension (11 pct.) og i støttet beskæftigelse (4 pct.)., Højest andel af offentligt forsørgede blandt de 60-64-årige, Blandt de 60-64-årige var over halvdelen (52 pct.) på offentlig forsørgelse i alt i 2015. I denne aldersgruppe var der relativt mange på efterløn (25 pct.) og førtidspension (18 pct.)., Kvinder er oftere end mænd på offentlig forsørgelse, Imens omkring én ud af tre kvinder (34 pct.) var på offentlig forsørgelse i 2015, var det kun tilfældet for omkring én ud af fire mænd (26 pct.) De relativt flere kvinder end mænd på offentlig forsørgelse skyldes først og fremmest, at relativt flere kvinder end mænd modtager SU eller barselsdagpenge., Offentlig forsørgelse inklusive SU-modtagere fordelt efter køn og alder. 2015,  , SU-modtagere, Nettoledige, Vejledning og opkvalificering, Støttet, beskæftigelse, Barsels-, dagpenge, Førtids-, pension, Efterløn, Øvrige, ydelses-, modtagere, I alt, I alt, 324, 608, 101, 753, 37, 455, 90, 942, 45, 941, 215, 590, 85, 767, 186, 292, 1, 088, 348, Mænd, 144, 919, 50, 243, 19, 499, 39, 893, 4, 433, 98, 930, 35, 144, 83, 516, 476, 579, Kvinder, 179, 689, 51, 510, 17, 956, 51, 049, 41, 507, 116, 660, 50, 623, 102, 777, 611, 770, 16-24 år, 214, 517, 7, 684, 9, 031, 4, 090, 1, 933, 4, 025, -, 21, 106, 262, 385, 25-29 år, 77, 454, 15, 459, 6, 129, 6, 224, 11, 971, 5, 524, -, 19, 685, 142, 446, 30-39 år, 24, 667, 26, 586, 9, 241, 15, 722, 28, 318, 18, 195, -, 41, 626, 164, 354, 40-49 år, 6, 315, 23, 295, 7, 322, 24, 777, 3, 610, 45, 109, -, 47, 983, 158, 411, 50-59 år, 1, 546, 21, 875, 4, 839, 30, 259, 103, 83, 031, -, 43, 747, 185, 403, 60-64 år, 110, 6, 854, 894, 9, 869, 5, 59, 706, 85, 767, 12, 145, 175, 349, Offentligt forsørgede 16-64-årige, (år) tema 2015, 20. maj 2016 - Nr. 226, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Offentligt forsørgede 16-64-årige, (år) tema, Kontakt, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Denne opgørelse bygger på datagrundlaget for den årlige statistik over de 16-64-årige offentligt forsørgede fra Danmarks Statistik. Statistikken over offentligt forsørgede dækker alle forsørgelsesydelser for de 16-64-årige med undtagelse af SU. Fuldtidsmodtagere er beregnet ud fra det samlede antal deltagere på ydelserne og varigheden af den periode, hvor de hver især har modtaget ydelsen. Fx giver to personer, der begge har været offentligt forsørget i et halvt år, én fuldtidsledig. I denne offentliggørelse er personerne opdelt efter herkomst, hvor der for indvandrere også er set på oprindelsesland. Efterkommerne og personer med dansk oprindelse er opgjort for sig i ovenstående tabel. Bl.a. faktorer som indvandringsår, opholdsgrundlag, køn og alder har indflydelse på, hvor mange offentligt forsørgede der er inden for grupperne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/21938

      Nyt

      NYT: Flere modtog handicapydelser i 2024

      Handicap og udsatte voksne 2024

      2. juli 2025, Ændret 02. juli 2025 kl. 15:15, Der var desværre fejl i teksten i andet afsnit. Fejlen er rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I fjerde kvartal 2024 modtog 87.600 personer en eller flere udvalgte ydelser målrettet voksne med handicap eller udsatte voksne. Da flere ydelsestyper er blevet indberetningspligtige de seneste år, kan tallet ikke sammenlignes direkte med tidligere år. Hvis man alene ser på de ydelsestyper, der var indberetningspligtige i både 2018 og 2024, ses en stigning i antallet af personer, der modtog de udvalgte ydelsestyper på 7 pct. Antallet af modtagere er således steget fra 74.800 personer i fjerde kvartal 2018 til 80.100 personer i fjerde kvartal 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hand02a, Stigning i individuel og gruppebaseret socialpædagogisk hjælp og støtte, Fra andet halvår 2020 blev det obligatorisk at indberette personer, der modtager individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte (§ 82 b). Gruppebaseret socialpædagogisk hjælp og støtte (§ 82 a) har været frivillig at indberette fra andet halvår 2020 og er blevet obligatorisk fra 1. januar 2024. , Siden 2020 er brugen af disse paragraffer steget markant. Fra fjerde kvartal 2020 til fjerde kvartal 2024 er individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte steget fra 3.500 til 5.200 modtagere mens gruppebaseret socialpædagogisk hjælp og støtte steget fra 700 til 2.200 modtagere. En mindre del af stigningen ved gruppebaseret socialpædagogisk hjælp kan skyldes overgangen fra frivillig til obligatorisk indberetning i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hand02a, Flest unge bor i midlertidigt botilbud, Der er flest personer, som modtager socialpædagogisk støtte i botilbudslignende tilbud (13.900) sammenlignet med længerevarende botilbud (5.400). Aldersfordelingen i begge typer af botilbud er forholdsvis jævn i alle aldersgrupper blandt de 20-69 årige. For midlertidigt botilbud udgjorde aldersgruppen 20-29 år 3.800 personer i fjerde kvartal 2024, hvilket svarer til 54 pct. af alle modtagere (7.000)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hand02A, Handicap og udsatte voksne 2024, 2. juli 2025 - Nr. 210, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. august 2026, Alle udgivelser i serien: Handicap og udsatte voksne, Kontakt, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Klaus Birch Lundgaard, , , tlf. 51 14 62 78, Kilder og metode, Statistikken om handicap og udsatte voksne er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra alle 98 kommuner om udvalgte ydelser givet efter lov om social service. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ydelser til voksne med handicap og udsatte voksne, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51369

      Nyt

      NYT: Negativt driftsresultat for akvakultur i 2024

      Regnskabsstatistik for akvakultur 2024

      31. marts 2026, Ændret 24. juli 2026 kl. 08:00, Der var desværre fejl i Regnskabsstatistik for akvakultur 2024. Manglende oplysninger fra aktører i ét segment gjorde, at tallene for segmentet ikke var retvisende. Rettelserne er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Driftsresultatet for opdræt af fisk og skaldyr i danske akvakulturanlæg blev i alt på 23 mio. kr. i 2024 - en tilbagegang på , 127, mio. kr. eller , 173, pct. fra 2023 til 2024. Anlæg med middelhøj eller høj recirkulation af vand stod for , -68, mio. kr. Havbrugenes andel udgjorde 28 mio. kr. Anlæg med ingen eller lav recirkulation af vand bidrog med 14 mio. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/akregn1, (figuren er rettet i forhold til oprindelig version), Nedgang på ca. 2/3 i driftsresultatet for havbrug, Driftsresultatet for havbrug faldt med 58 mio. kr. svarende til 67 pct. fra 2023 til 2024. Det skyldtes primært en tilbagegang i bruttoudbyttet, som faldt med 15 pct. til 510 mio. kr. i 2024. Driftsomkostningerne faldt med 6 pct. og blev på 481 mio. kr. Finansieringsomkostningerne faldt med 57 pct. til 1 mio. kr. , Næsten halvering af driftsresultatet for anlæg med lav recirkulation, For anlægstyper med ingen eller lav recirkulation af vand faldt driftsresultatet med 13 mio. kr. eller 47 pct. fra 2023 til 2024. Bruttoudbyttet steg med 6 pct. til 423 mio. kr. i 2024. Driftsomkostningerne steg med 8 pct. til 393 mio. kr., mens finansieringsomkostningerne steg med 89 pct. til 15 mio. kr. , Negativt, driftsresultat for anlæg med middelhøj eller høj recirkulation, Driftsresultatet for anlægstyper med middelhøj eller høj recirkulation af vand , faldt, med , 60, mio. kr. fra 2023 til 2024 til , -68, mio. kr. i 2024. Bruttoudbyttet steg med , 24, pct. til , 803, mio. kr. i 2024. Driftsomkostningerne blev på , 819, mio. kr. i 2024 - en stigning på , 191, mio. kr. eller , 31, pct. fra 2023 til 2024. , Afskrivningerne steg med 96 pct. fra 34 til 66 mio. kr., Finansieringsomkostningerne , steg, med , 94, pct. til , 52, mio. kr. , i 2024, . , Begge dele indikerer en sektor under udbygning., Lavere energiomkostninger for anlæg med middelhøj eller høj recirkulation, Omkostninger til elektricitet og anden energi for anlæg med middelhøj eller høj recirkulation af vand faldt med , 11, pct. fra 2023 til 2024 og udgjorde , 59, mio. kr. i 2024. Energiomkostningerne for anlæg med ingen eller lav recirkulation af vand blev på 26 mio. kr. og var næsten uforandret fra 2023 til 2024. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/akregn1, (figuren er rettet i forhold til oprindelig version), Lidt færre akvakulturanlæg, Der var 173 anlæg i 2024, som fordelte sig på 19 havbrug, 122 landbaserede anlæg og 32 skaldyrbrug. Det var et landbaseret anlæg mere og fire skaldyrbrug færre end i 2023, mens antallet af havbrug var uændret. Der var ca. 520 beskæftigede i 2024 mod ca. 475 i 2023., Regnskabsresultater for akvakultur,  , Anlæg med ingen eller lav recirkulation, Anlæg med middelhøj eller høj recirkulation, Havbrug,  , 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024,  , antal, Anlæg, 82, 81, 39, 41, 19, 19,  , ton, Produktion, 10, 956, 11, 621, 18, 582, 22, 506, 14, 335, 11, 537,  , mio. kr., Bruttoudbytte, 398, 423, 646, 803, 601, 510, Driftsomkostninger, 363, 393, 627, 819, 512, 481, Finansieringsomkostninger, 8, 15, 27, 52, 3, 1, Driftsresultat, 27, 14, -8, -68, 86, 28, - Nedre halvdel, -1, -18, -51, -114, 21, -2, - Øvre halvdel, 28, 32, 43, 46, 65, 30, Driftsresultat efter ejeraflønning, 11, -1, -16, -77, 84, 27, Nøgletal, pct., Overskudsgrad, 4,9, 3,3, 1,7, -3,0, 14,4, 5,4, Afkastningsgrad, 3,6, 2,3, 1,2, -1,6, 12,8, 5,5, Soliditetsgrad, 25,3, 23,3, 24,1, 15,1, 81,4, 65,6, Anm. 1: Ud over de viste anlægstyper var der i 2024 også 32 skaldyrbrug beliggende til havs., Anm. 2: Ejeraflønning er beregnet., Anm. 3: Løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/akregn1, og , nak1, Regnskabsstatistik for akvakultur 2024, 31. marts 2026 - Nr. 79, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for akvakultur, Kontakt, Michael Brogaard, , , tlf. 51 62 70 89, Kilder og metode, Statistikken er baseret på regnskabsoplysninger for akvakulturvirksomheder indhentet fra erhvervets revisorer. Regnskaberne følger virksomhedernes regnskabsår. Desuden anvendes data fra Fiskeristyrelsens akvakulturregister og fra Miljøstyrelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for akvakultur, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51474

      Nyt

      NYT: Uændret niveau af besøg på bibliotekerne

      Biblioteker 2025

      9. juli 2026, Landets folkebiblioteker havde 33,4 mio. besøg i 2025. Det er en stigning på 3 pct. i forhold til 2024, hvor folkebibliotekerne havde 32,5 mio. besøg. Antallet af besøg har været stigende siden COVID-19, men er ikke på højde med 2019, hvor der var 37,4 mio. besøg. De 33,4 mio. besøg svarer til, at hver indbygger i Danmark har besøgt et bibliotek 5,6 gange., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bib2b, Bestanden af fysiske materialer falder, I 2025 bestod bibliotekernes fysiske bestand af 13,8 mio. materialer, hvoraf 89 pct. er bøger og 11 pct. er andre materialer. Sammenlignet med 2024 er antallet af materialer faldet med 2 pct., mens niveauet er 17 pct. lavere end i 2019. Ses der på materialetyper er bestanden af bøger faldet mindst med 1 pct. og andre materialetyper er faldet med 9 pct. Blandt andre materialetyper er det fysiske lydbøger og musikoptagelser, som er faldet mest med hhv. 11 og 12 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bib3A , Udlån på folkeskolebibliotekerne på niveau med sidste år, På landets folkeskolebiblioteker blev der udlånt 12,5 mio. materialer i 2025, hvilket er samme niveau som i 2024. I 2025 var 99 pct. af udlånene bøger. Udlånet af bøger faldt med 0,4 pct. fra 2024 til 2025, mens lydbøger og multimediematerialer faldt mellem hhv. 19,6 og 20 pct., Folkeskolebibliotekernes udlån af fysiske materialer fordelt på materialegrupper,  ,  ,  ,  , 2024, 2025, Ændring, Ændring i pct.,  ,  , 1000 stk.,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt,  ,  ,  , 12, 517,7, 12, 461,1,  , -56,7,  , -0,5,  , Bøger,  ,  ,  , 12, 351,3, 12, 303,6,  , -47,7,  , -0,4,  , Lydbøger,  ,  ,  , 1,7, 1,3,  , -0,3,  , -, 19,6,  , Musikoptageler,  ,  ,  , 0,5, 0,4,  , 0,0,  , -6,8,  , Levende billeder,  ,  ,  , 1,3, 1,3,  , 0,0,  , -0,1,  , Multimediematerialer,  ,  ,  , 12,7, 10,1,  , -2,5,  , -20,0,  , Andre materialer,  ,  ,  , 89,5, 87,1,  , -2,4,  , -, 2,7,  , Seriepublikationer,  ,  ,  , 60,9, 57,1,  , -3,7,  , -6,1, Anm.: Udlånene i statistikken indeholder både langtidslån (lån af undervisningsbøger) og korttidslån (individuelle lån)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fsbib1, Biblioteker 2025, 9. juli 2026 - Nr. 187, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. juli 2027, Alle udgivelser i serien: Biblioteker, Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Kilder og metode, Statistikken bygger på spørgeskemaer udsendt til alle folkebiblioteker, filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer samt supplerende informationer fra Slots- og Kulturstyrelsen. Formålet med folkebiblioteksstatistikken er at belyse bibliotekernes aktiviteter (de pædagogiske læringscentres). , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51784

      Nyt

      NYT: Størstedelen af danskerne er i kontakt med lægen

      Lægebesøg mv. 2025

      28. maj 2026, Andelen af personer med kontakt til alment praktiserende læge har ligget stabilt i Danmark i perioden 2021-2025. I 2021 havde 84,8 pct. af befolkningen minimum én kontakt med alment praktiserende læge, mens andelen var 84,0 pct. i 2025. Der er samtidig forskel på tværs af aldersgrupper. Blandt børn og unge i alderen 0-19 år havde omkring 80,2-81,3 pct. i perioden 2021-2024 årligt kontakt med alment praktiserende læge, men andelen faldt til 78,5 pct. i 2025. For de 20-64-årige lå andelen lidt højere og faldt svagt gennem perioden fra 83,4 pct. i 2021 til 82,4 pct. i 2025. Den ældre del af befolkningen i alderen 65 år og derover, havde den højeste andel af borgere med kontakt til den alment praktiserende læge. Andelen her lå på omkring 93 pct. i hele perioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygp1, og , folk1a, Færre kontakter til alment praktiserende læge over tid, Antallet af kontakter til alment praktiserende læge pr. 100 borgere har været svagt faldende fra 2021 til 2025. I 2025 var der samlet set 705 kontakter pr. 100 borgere mod 736 i 2021. Faldet ses især blandt borgere på 65 år og derover, hvor antallet af kontakter er reduceret fra 1.210 til 1.130 pr. 100 borgere. Samtidig har børn og unge i alderen 0-19 år haft et mindre fald i perioden, mens gruppen af 20-64-årige har ligget forholdsvis stabilt. Ældre borgere har fortsat markant flere kontakter til almen praksis end de øvrige aldersgrupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygp1, og , folk1a, Regionale forskelle i kontakten til alment praktiserende læge, Brugen af den alment praktiserende læge varierer mellem de fem regioner. I 2025 havde Region Hovedstaden den laveste andel borgere (82,2 pct.) med kontakt til alment praktiserende læge, mens Region Nordjylland havde den højeste andel borgere (85,7 pct.). Region Midtjylland og Region Syddanmark lå relativt højt med hhv. 85,3 pct. og 85,0 pct. af borgerne med kontakt til alment praktiserende læge, mens andelen af borgere i Region Sjælland lå på 83,5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygp1, og , folk1a, Personer med pårørende har oftere kontakt til lægen, Blandt 65-84-årige, har lidt flere personer med pårørende kontakt med alment praktiserende læge end personer uden nære relationer. I 2025 havde 93,4 pct. af personer med både partner og andre pårørende kontakt til alment praktiserende læge, mens andelen var 92,9 pct. blandt personer uden partner, men med andre pårørende. Til sammenligning var andelen 90,7 pct. blandt personer, der alene havde en partner og 87,5 pct. blandt personer uden hverken partner eller andre pårørende, der kan identificeres via Danmarks Statistiks registre. , Kilde: særudtræk fra , www.statistikbanken.dk/paaroe31, Lægebesøg mv. 2025, 28. maj 2026 - Nr. 133, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. maj 2027, Alle udgivelser i serien: Lægebesøg mv., Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken omfatter alene praksissektoren, hvilket betyder, at hverken skolelæge, børne- og ungdomstandpleje, skadestuebesøg eller hospitalsindlæggelser indgår. Medicintilskud og rejsesygeforsikring indgår heller ikke. Kun ydelser, hvor det offentlige dækker udgiften helt eller delvis, indgår. En eventuel egenbetaling indgår ikke. En kontakt er et besøg hos lægen eller en telefonkonsultation, en e-mailkonsultation eller et hjemmebesøg mv. Andre ydelser, fx laboratorieundersøgelser samt tillægsydelser givet i forbindelse med en konsultation, regnes derimod ikke som en kontakt. Det skal bemærkes for tandlægebesøg, at det er det første besøg (med undersøgelse), der er registreret som en kontakt, mens øvrige besøg i samme behandlingsforløb ikke registreres som kontakter. I 2013 reduceredes tilskuddet til tandrensning og kontrol af diagnostisk fund hos tandlæger. Kilder er Sygesikringsdata fra Danske Regioner og andre registre fra Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Lægebesøg, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/52124

      Nyt

      NYT: Nedgang i Information og kommunikation i 2024

      Generel firmastatistik 2024

      29. maj 2026, Branchegruppen , Information og kommunikation, havde 20.400 aktive firmaer i 2024, hvilket var et fald på knap 300 firmaer relativt til året før. I samme periode faldt antallet af fuldtidsansatte (opgjort i årsværk) med 1.800, hvilket svarer til en fald på 1,6 pct. Den negative udvikling fra 2023 til 2024 kom efter en årrække med positiv udvikling. I perioden fra 2019 til 2024 steg branchegruppens antal af aktive firmaer med 700 samt antallet af fuldtidsansatte med 11.600, hvilket svarer til stigninger på hhv. 3,4 pct. og 11,8 pct. Dermed følger udviklingen inden for , Information og kommunikation, den generelle udvikling med færre firmaer i alt, men står i kontrast til en generel beskæftigelsesvækst fra 2023 til 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/gf11, Stigning i It-konsulenter mv. og Udgivelse af computerspil og anden software, Væksten i antallet firmaer i , Information og kommunikation, fra 2019 til 2024 blev primært drevet af stigningen i den underliggende branchegruppe , It-konsulenter mv., , hvor antallet af firmaer steg med 570, og antallet af fuldtidsansatte steg med 11.700 (23,1 pct.). Dertil havde branchegruppen , Udgivelse af computerspil og anden software, en fremgang på 180 firmaer og 2.800 fuldtidsansatte, svarende til stigninger på hhv. 21,3 pct. og 46,9 pct. I samme periode oplevede branchegrupperne , Forlag, og , Telekommunikation, et fald i både antallet af firmaer og fuldtidsansatte., Antal firmaer og fuldtidsansatte i Information og kommunikation. 2019 og 2024,  , 2019, 2024, Æn-dring, 2019, 2024, Æn-dring,  , Antal firmaer, pct., Antal fultidsansatte, pct., Information og kommunikation, 19, 710, 20, 388, 3,4, 99, 153, 110, 804, 11,8, Forlag, 897 , 882 , -1,7, 10, 391, 8, 879, -14,6, Udgivelse af computerspil og anden software, 820 , 995 , 21,3, 5, 998, 8, 814, 46,9, Produktion af film, tv og musik mv., 3, 389, 3, 500, 3,3, 5, 297, 5, 112, -3,5, Radio- og tv-stationer, 125 , 105 , -16,0, 5, 858, 5, 937, 1,3, Telekommunikation, 356 , 303 , -14,9, 14, 142, 12, 723, -10,0, It-konsulenter mv., 12, 844, 13, 415, 4,4, 49, 909, 61, 416, 23,1, Informationstjenester, 1, 279, 1, 188, -7,1, 7, 557, 7, 923, 4,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/gf11, Færre firmaer og flere fuldtidsansatte i 2024, I 2024 var der 415.000 aktive firmaer i Danmark. Der er tale om et samlet fald på 5.100 firmaer, svarende til 1,2 pct., i forhold til året før. Antallet af fuldtidsansatte steg med 22.000 til 2.486.000 i 2024 fra 2.464.000 i 2023, svarende til en vækst på 0,9 pct. Faldet i antallet af aktive firmaer var især drevet af branchegrupperne , Landbrug, skovbrug og fiskeri, , , Finansiering og forsikring, samt , Handel, , som tilsammen havde et fald på 4.100 firmaer. Omvendt oplevede branchegruppen , Videnservice, en fremgang på 700 firmaer i samme periode. De største bidrag til væksten i fuldtidsansatte var , Industri, og , Videnservice, med hhv. 6.700 og 5.000 flere fuldtidsansatte. , Antal firmaer og fuldtidsansatte fordelt på brancher, 2023 og 2024,  , 2023, 2024, Æn-dring, 2023, 2024, Æn-dring,  , Antal firmaer, pct., Antal fultidsansatte, pct., I alt, 419, 803, 414, 663, -1,2, 2, 463, 688, 2, 485, 835, 0,9, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 25, 732, 24, 217, -5,9, 35, 065, 35, 477, 1,2, Råstofindvinding, 220 , 226 , 2,7, 3, 784, 3, 684, -2,6, Industri, 15, 563, 15, 256, -2,0, 294, 298, 300, 964, 2,3, Energiforsyning, 2, 256, 2, 337, 3,6, 14, 485, 15, 659, 8,1, Vandforsyning og renovation, 2, 330, 2, 250, -3,4, 10, 808, 11, 585, 7,2, Bygge og anlæg, 36, 409, 36, 042, -1,0, 160, 864, 161, 436, 0,4, Handel, 40, 788, 39, 520, -3,1, 328, 824, 328, 073, -0,2, Transport, 12, 091, 11, 719, -3,1, 123, 290, 123, 504, 0,2, Hoteller og restauranter, 14, 343, 14, 222, -0,8, 72, 444, 73, 907, 2,0, Information og kommunikation, 20, 660, 20, 388, -1,3, 112, 622, 110, 804, -1,6, Finansiering og forsikring, 88, 867, 87, 549, -1,5, 84, 828, 86, 085, 1,5, Ejendomshandel og udlejning, 39, 144, 38, 451, -1,8, 32, 996, 33, 291, 0,9, Videnservice, 42, 319, 43, 035, 1,7, 156, 714, 161, 682, 3,2, Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, 21, 074, 21, 153, 0,4, 101, 919, 102, 519, 0,6, Offentlig administration, forsvar og politi, 316 , 310 , -1,9, 644, 811, 647, 239, 0,4, Undervisning, 7, 106, 7, 131, 0,4, 113, 647, 114, 747, 1,0, Sundhed og socialvæsen, 22, 816, 23, 021, 0,9, 91, 552, 93, 499, 2,1, Kultur og fritid, 8, 401, 8, 519, 1,4, 30, 997, 31, 691, 2,2, Andre serviceydelser m v , 19, 257, 19, 316, 0,3, 49, 736, 49, 989, 0,5, Uoplyst aktivitet, 111 , 1 , -99,1, 2 , ..* ,  , *Observationen er diskretioneret , Kilde: , www statistikbanken dk/gf11, Generel firmastatistik 2024, 29. maj 2026 - Nr. 134, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. maj 2027, Alle udgivelser i serien: Generel firmastatistik, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Generel Firmastatistik omfatter alle reelt aktive firmaer, således indgår hobbylignende firmaer med ingen eller ringe aktivitet ikke i statistikken. At statistikken er afgrænset til reelt aktive firmaer betyder, at kun firmaer med et aktivitetsniveau, der modsvarer en arbejdsindsats på mindst 0,5 årsværk, er omfattet, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Generel firmastatistik, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54484

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation