Forside

Søgeresultat

Viser resultat 701 - 710 af 2035

50 år siden afstemning om EF-medlemskab

I dag er det 50 år siden, at folkeafstemningen om Danmarks tiltrædelse af EF blev afholdt. Afstemningen endte med, der var 63,3 pct. af danskerne, som satte kryds ved et ja, og den 1. januar 1973 tiltrådte Danmark i De europæiske Fællesskaber. Siden afstemningen i 1972 har der været afholdt otte folkeafstemninger vedrørende EF/EU med meget svingende stemmeprocenter., 2. oktober 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, 2. oktober for 50 år siden åbnede valgstederne til den første folkeafstemning om medlemskab af De Europæiske Fællesskaber i Danmark og Grønland. Bunken af ja-stemmer udgjorde 1.958.115, og nej-bunken udgjorde 1.135.691 af de i alt 3.093.806 gyldige stemmer. Det var hhv. 63,3 pct. ja og 36,7 pct. nej af de gyldige stemmer. I alt var der 3.453.763 vælgere i Danmark inkl. Grønland. Grønland fik hjemmestyre i 1979 og valgte at udtræde af EF i 1985. Færøerne har aldrig været medlem af EF/EU. , ”Historisk set har der ikke været så langt mellem antallet af ja- og nej-stemmer til folkeafstemninger om EU-spørgsmål, men to gange har andelen af ja-stemmer været noget højere end normalen. Første gang var ved indmeldelsen i 1972 (63,3 pct.), og anden gang ved afskaffelsen af forsvarsforbeholdet i år (66,9 pct.),” siger Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Svingende stemmeprocent gennem årene, Stemmeprocenten, som er de stemmer, som lander i stemmeboksen ud af det samlede antal vælgere, har været meget svingende siden 1972 ved folkeafstemninger vedrørende EF/EU. Da Danmark stemte sig ind i EF var 90,1 pct. af de stemmeberettigede inklusiv i Grønland en tur forbi stemmeboksen eller afgav en brevstemme før valgdagen. , Dernæst følger folkeafstemningen i 2000 om den fælles valuta Euroen med en stemmeprocent på 87,6 og afstemningen om Danmarks tiltrædelse af Edinburgh-afgørelsen og Maastricht-traktaten i 1993 med 86,5 pct. I den anden ende af skalaen finder vi den laveste stemmeprocent ved folkeafstemningen om en fælles patentdomstol i 2014 med 55,9 pct. , ”Der har været store udsving i stemmeprocenten ved folkeafstemningerne de sidste 50 år. Valgdeltagelsen ved folkeafstemningerne har ligget mellem 55,9 og 90,1, mens den til sammenligning har ligget mellem 82,8 og 88,7 ved folketingsvalg siden 1973,” siger Annemette Lindhardt Olsen. , Kilde: , www.dst.dk/da/informationsservice/oss/valg, Flest stemmer ja i større byer og Nordsjælland, Ved den sidste EU-folkeafstemning i juni 2022 om at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet var ja- og nej-procenten også meget svingende i de forskellige kommuner. Andelen af ja-stemmer var højest nord for København. Rudersdal Kommune havde med 81,0 pct. den højeste andel, der stemte ja. Dernæst følger Gentofte og Hørsholm Kommune med hhv. 80,2 og 79,6 pct. I den anden ende ligger Læsø med den laveste andel ja-stemmer, nemlig 50,5 pct. Derefter kommer vestegnskommunerne Brøndby og Ishøj med 56,8 og 57,5 pct. og Frederikshavn Kommune med 58,6 pct. , Ja-stemmer i pct. ved den seneste afstemning om afskaffelse af EU-forsvarsforbeholdet 2022. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/FAKOM, Der har været afholdt ni folkeafstemninger vedrørende EF/EU:, 1972: Om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber – 90,1, 1986: Om Danmarks tiltrædelse af EF-pakken – 75,4, 1992: Om Danmarks tiltrædelse af traktaten om Den Europæiske Union – 83,1, 1993: Om Danmarks tiltrædelse af Edinburgh-afgørelsen og Maastricht-traktaten – 86,5, 1998: Om Danmarks tiltrædelse af Amsterdamtraktaten – 76,2, 2000: Om Danmarks deltagelse i den fælles valuta – 87,6, 2014: Om en fælles patentdomstol – 55,9, 2015: Om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning – 72,0, 2022: Om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet - 65,8, Hvis du har spørgsmål til artiklen, så kan du kontakte specialkonsulent Annemette Lindhardt Olsen på alo@dst.dk og telefon 3917 3013.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-10-02-50-aar

Bag tallene

Flere end nogensinde skal holde påske i danske feriehuse

Efter at COVID-19 ikke længere ses som en samfundskritisk sygdom, og grænserne er åbnet, sætter tyske turister igen kursen mod Danmark. Det skubber antallet af feriehusbookinger op på det højest sete niveau for påskemånederne., 8. april 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Da Danmark lukkede ned i marts 2020 på grund af COVID-19, begyndte danske bookinger i høj grad at fylde feriehusenes kalendere og slog sidste år rekord for påskemånederne. Til gengæld blev de tyske gæster væk, og det trak det samlede antal af bookinger markant ned. Men med afskaffelsen af alle COVID-19-restriktioner, herunder rejserestriktioner, vender de nu tilbage, og det betyder, at antallet af bookinger for påsken har nået det højeste antal nogensinde i statistikkens historie., ”Sidste år var det ikke muligt at rejse, og flere danskere rykkede i et dansk feriehus i påskeferien. Både over julen og i vinterferien har vi til gengæld set, at vores tyske naboer vender tilbage, nu hvor de frit kan rejse til Danmark igen. Det vækker tilsyneladende begejstring, for der er nu flere bookinger i påsken, end vi før har set i statistikken,” siger Paul Lubson, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I alt var der booket lidt over 63.000 husuger i påskemånederne, som tæller summen af bookinger i marts og april, ved udgangen af januar i år. Med flere end 48.000 af ugerne tager flere tyske gæster i feriehus over påsken end hidtil målt i statistikken., ”Det er især i de jyske sommerhuse, at mange nordtyskere har tradition for at holde deres ferie. I 2021 kunne vi tydeligt se, at grænserne var lukkede på antallet af bookede husuger, fordi tyske feriehusgæster ikke kunne komme til Danmark. Til gengæld satte de danske bookinger flere rekorder, fordi rejserestriktioner gjorde feriehusene herhjemme populære,” forklarer Paul Lubson., Tallene for 2020 skal ses med det forbehold, at de er fra januar 2020, og dermed inden COVID-19-restriktionerne for alvor satte ind. Det betød mange aflysninger, og det reelle antal bookinger endte derfor noget lavere end vist i figuren., Bookede husuger i påskemånederne 2022, Kilde: Særkørsel, Anm.: Påskemånederne udgøres af marts og april til sammen. Ugerne er opgjort ultimo januar for de givne år, og for 2020 er det derfor før COVID-19 forårsagede nedlukninger i Danmark samt internationale rejserestriktioner. En husuge er fra lørdag til lørdag., Påskeferien skiller sig ud, Påskemånederne er som sagt en sum af de bookede husuger i både marts og april, men når man ser på bookingerne opgjort på overnatninger, skiller påsken sig klart ud. Fra lørdag den 9. april til lørdag den 16. april, hvilket udgør en hel husuge, er antallet af danske bookinger markant højere end resten af april. Antallet af overnatninger når højdepunktet på skærtorsdag og langfredag. Her kan i alt 8.000 danskere se frem til at kunne nyde påskefrokosten i et lejet feriehus. , For de tyske påsketurister ser mønstret lidt anderledes ud. Der er en tydelig stigning i overnatninger allerede i starten af april, og så falder antallet samtidig med de danske overnatninger, når påskeferien lakker mod en ende. , ”I nogle tyske delstater, herunder Slesvig-Holstein, som ligger tæt på den dansk-tyske grænse, har man allerede påskeferie fra den 4. april. Det kan forklare, hvorfor de tyske bookinger fylder i to uger, mens de danske bookinger blot stikker ud den ene uge, vi har påskeferie i Danmark,” siger Paul Lubson. , Bookede feriehuse pr. dag i april 2022, , Kilde: Særkørsel, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Paul Lubson på 39 17 35 42 eller , pal@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-04-08-feriehuse-paaskeferien

Bag tallene

Næsten dobbelt så mange mænd som kvinder har overvejet at blive selvstændige

Kvinder og mænd ser meget forskelligt på mulighederne for at starte egen virksomhed, og mænd mener blandt andet i højere grad end kvinder, at det er uforeneligt med familieliv. Men forskellene svinger på tværs af aldersgrupper., 13. juni 2018 kl. 9:50 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Når man spørger den danske befolkning, om de har overvejet at starte egen virksomhed, svarer lidt over en fjerdedel ja. Tallet stammer fra en ny interviewundersøgelse fra Danmarks Statistik. Undersøgelsen viser dog, at svaret i væsentlig grad afhænger af, om du er mand eller kvinde. Blandt de danske kvinder er det cirka en femtedel, der har overvejet at starte egen virksomhed. Blandt mændene ligger tallet vel over en tredjedel. , De unge har mest mod på at blive selvstændige, Lysten til at starte egen virksomhed varierer ikke blot mellem kønnene. Også blandt de forskellige aldersgrupper er der betydelige forskelle på, hvor meget livet som selvstændig erhvervsdrivende trækker. De mest entusiastiske er de unge. Næsten halvdelen af mænd under 30 år har overvejet at starte egen virksomhed, mens det samme gælder for lidt under 40 procent af kvinder i aldersgruppen. For både mænd og kvinder daler lysten til at blive selvstændig i takt med, at man bliver ældre, og især når man sammenligner aldersgrupperne 45-60 år med aldersgrupperne over 60 år. Mellem disse aldersgrupper mere end halveres andelen af personer, der har overvejet at starte eget firma. , Kvinder og mænd ser lidt forskelligt på udfordringerne ved at blive selvstændig, Selvom man har overvejet at starte egen virksomhed, er det ikke ensbetydende med, at det faktisk bliver til noget. Årsagerne til dette kan være mange, men i Danmarks Statistiks interviewundersøgelse har man spurgt ind til nogle generelle forhindringer, der kan være forbundet med at blive selvstændig. Blandt personer, der har overvejet at starte egen virksomhed, er der mellem kønnene ganske stor enighed om, hvor meget disse forhindringer betyder. Generelt er mænd en smule mere bekymrede for, at en fremtid som selvstændig kan medføre usikre indtjeningsforhold. Til gengæld er kvinder er smule mere bekymrede for finansieringsmuligheder og den gode forretningsidé. Muligheden for at forene livet som selvstændig med et familieliv er også en forhindring, der skiller kønnene. Her mener over halvdelen af mændene, at det er en forhindring, mens lidt over 40 procent af kvinderne siger det samme., Antallet af nye virksomheder ligger ret stabilt, For at sætte perspektiv på, hvor mange af overvejelserne om at starte egen virksomhed, der bliver til noget, kan man se på udviklingen i antallet af nye virksomheder. Ser man på årene 2009 til 2016 viser det sig, at antallet af nye virksomheder kan variere med flere tusind fra år til år. For eksempel faldt antallet af nye virksomheder fra 25.762 til 23.145 fra 2011 til 2012, mens det steg fra 22.393 til 25.333 fra 2015 til 2016. Ser man derimod på perioden som en helhed, ligger niveauet ganske stabilt med en stigende tendens. , Med eventen ’ Vækstlokomotiver og gazeller – hvor skabes vækst?’ tager Danmarks Statistik vækstudviklingen i dansk økonomi op til diskussion på Folkemødet på Bornholm 2018. Eventen ser blandt andet på jobskabelse opdelt på virksomhedsstørrelser, og den foregår lørdag 16. juni kl. 12.00 til 13.00 i telt J31. Læs mere om eventen under , Danmarks Statistik på Folkemødet 2018, ., Læs mere om baggrunden for eventen i denne analyse: , ’Virksomhedsgiganter eller gazeller - hvor skabes størst vækst?’, Om data i artiklen, Artiklen er baseret på data, der er indsamlet via Danmarks Statistiks omnibusundersøgelse. Omnibusundersøgelsen gennemføres hver måned, og er en internet- og telefonbaseret interviewundersøgelse, der tager udgangspunkt i et repræsentativt udsnit af de 16- til 74-årige i Danmark. Hver måned udtrækkes ca. 1800 personer tilfældigt til undersøgelsen, og knap 900 personer deltager. Resultaterne korrigeres for skævheder i udvalg og bortfald og opregnes således, at de giver så retvisende et billede som muligt. Bemærk dog, at de præcise tal er behæftet med nogen usikkerhed.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-13-06-naesten-dobbelt-saa-mange-maend-som-kvinder-har-overvejet-at-blive-selvstaendige

Bag tallene

Grundskylden stiger i stort set alle kommuner

Den gennemsnitlige grundskyld for boligejere stiger i 96 af de 98 kommuner. Stigningen gælder både for ejere af en-familiehuse og lejligheder, viser tal fra Danmarks Statistik. Stigningen er relativt størst i Midtjylland, men størst i kroner og ører tæt på København. , 18. juni 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Grundskylden stiger fra 2017 til 2018 for både en-familiehuse og ejerlejligheder. For en-familiehuse lyder stigningen på i gennemsnit 5,0 pct. eller 511 kr., så den ender på 10.813 kr. i 2018, mens stigningen for ejerlejligheder i gennemsnit er på 5,4 pct. eller 235 kr., så den ender på 4.604 kr. i 2018. , Grundskylden er i gennemsnit højere og stiger mere for to-familiehuse end for både ejerlejligheder og en-familiehuse. Stigningen i procent er i de enkelte kommuner den samme for de forskellige beboelsesejendomme, men der er forskel i udviklingen i grundskylden kommunerne imellem., Grundskylden stiger relativt mest i Midtjylland, Målt i procent stiger grundskylden for en-familiehuse og ejerlejligheder relativt meget i en del kommuner i Midtjylland fra 2017 til 2018. Det er dog Holbæk Kommune, som topper stigningerne med 11,7 pct. efterfulgt af Ikast-Brande (11,2 pct.) og Herning (10,4 pct.). Også Rebild (8,2 pct.), Horsens (7,8 pct.), Randers (7,7 pct.) og Silkeborg (7,6 pct.) kommuner er blandt de ti kommuner med højest procentuel stigning i grundskylden fra 2017 til 2018., Grundskylden stiger i 96 af 98 kommuner. Kun i Billund (-2,7 pct.) og i Dragør (-0,8 pct.) kommuner falder grundskylden i 2018. I Slagelse (0,1 pct.), Egedal (0,5 pct.) og Aabenraa (0,9 pct.) kommuner stiger grundskylden mindst., Data for samtlige kommuner kan finde i dette regneark, Faktaboks: Datakilder, Data kommer fra to kilder. Tallene for 2017 kommer fra SKAT og bygger på de faktisk udskrevne ejendomsskatter, mens tallene for 2018 kommer fra Indenrigsministeriet og bygger på kommunernes indberetning af deres budgetter i efteråret 2017., Da der i 2018 kun findes aggregerede data for landbrugsejendomme og resten af ejendommene for hver kommune, er fordelingen på de enkelte boligtyper for hver kommune sket med samme fordeling som i 2017. Ligeledes er der i 2018 brugt samme antal ejendomme som i 2017, da vi ikke har nogen information herom i 2018. , Tal for kommunernes regnskaber og budgetter kan findes i , Statistikbanken, . , , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , Ejendomsbeskatningen, , Grundskylden stiger mest i kroner og øre tæt på København, Stigningen i grundskyld opgjort i kroner og ører er størst for boligejere i kommunerne tæt på København. Det gælder både for ejere af en-familiehuse og lejligheder. , For en-familiehuse er stigningen størst i Frederiksberg (2.621 kr.), Lyngby-Taarbæk (2.307 kr.) og København (1.857 kr.) kommuner. For ejerlejligheder er den størst i Hørsholm (402 kr.), Lyngby-Taarbæk (389 kr.) og Helsingør (386 kr.) kommuner., Vest for Storebælt ses de største stigninger i grundskylden for en-familiehuse i Aarhus Kommune (924 kr.) og for ejerlejligheder i Silkeborg Kommune (332 kr.)., Data for samtlige kommuner kan finde i dette regneark, Den gennemsnitlige grundskyld for en-familiehuse i 2018 er i øvrigt højest Frederiksberg Kommune efterfulgt af Rudersdal og København kommuner. For ejerlejligheder er grundskylden størst i Hørsholm, Rudersdal og Helsingør kommuner. Grundskylden er i gennemsnit lavest for en-familiehuse i Morsø, Tønder og Vesthimmerland kommuner. For ejerlejligheder ligger Vesthimmerland, Ærø og Thisted lavest., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , Ejendomsbeskatningen, Artiklen her er skrevet samarbejde med Per Svensson, som har udarbejdet dette regneark med data for alle kommunerne. , Per Svensson, afdelingsleder, 39 17 34 53, , PSV@DST.dk, , ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-06-18-grundskylden-stiger

Bag tallene

Forskellen på lønninger i det offentlige og det private svinger fra job til job

I lidt over halvdelen af de 20 største, klart afgrænsede jobfunktioner, der går på tværs af den offentlige og den private sektor, er lønnen højest for lønmodtagerne, der er privatansat. , 19. februar 2018 kl. 10:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Der er generelt en forskel på, hvor meget man tjener på at udføre en jobfunktion for den offentlige sektor eller den private sektor. For at give et overblik har Danmarks Statistik lavet en opgørelse, der sammenligner lønninger i sektoren Offentlig forvaltning og service (den offentlige sektor) med lønninger indenfor sektoren Virksomheder og organisationer (den private sektor). I sammenligningen indgår timelønnen for de 20 største, klart afgrænsede arbejdsfunktioner, hvor der er mere end 1.000 fuldtidsbeskæftigede i begge sektorer. Opgørelsen fokuserer kun på lønmodtagere uden ledelsesansvar., ”, Indenfor 12 af de undersøgte jobfunktioner er lønnen højest inden for den private sektor. I de resterende 8 funktioner, er lønnen højest inden for den offentlige sektor,, ” siger fuldmægtig Charlotte Wind von Bennigsen fra Danmarks Statistiks kontor for Privatøkonomi og Velfærd., Løn svarer i denne artikel til begrebet ”Standardberegnede timefortjeneste”, som består af grundløn, genetillæg, personalegoder, uregelmæssige betalinger, pensionsbidrag, ferie- og søgnehelligdagsbetalinger samt den særlige feriegodtgørelse, sat i forhold til det normale antal arbejdede timer. Da den standardberegnede timefortjeneste ikke indeholder betaling for henholdsvis fravær og overtid, er den således et godt mål for den løn som den enkelte medarbejder får, for hver normal time han/hun arbejder., Kilde: , Statistikbanken.dk/LONS20, De største forskelle, De tre største forskelle i lønnen mellem sektorerne finder man inden for funktionerne: Udvikling og analyse af software og applikationer, ingeniørarbejde (undtagen inden for elektroteknologi) og arbejde inden for virksomhedsadministration. Lønnen inden for udvikling og analyse af software og applikationer er 52 kr. højere i den private sektor end indenfor den offentlige sektor. Inden for ingeniørarbejde er timelønnen 44 kr. højere i den private sektor end i den offentlige. Med hensyn til virksomhedsadministration er timelønnen 36 kr. højere i det private end i det offentlige. Den jobfunktion, hvor det offentlige betaler mest sammenlignet med det private, er inden for social- og sundhedsarbejde i private hjem. Her er lønnen i det offentlige 27 kr. højere, end den er i det private., ”, Rengøringsarbejde undtagen i private hjem er den arbejdsfunktion, hvor forskellen i timelønnen mellem det offentlige og den private sektor er mindst. Her er forskellen 1 kr.,, ” fortæller Charlotte Wind von Bennigsen., Kilde: , Statistikbanken.dk/LONS20, Løn i sektorerne fordelt på alder og køn, Man kan også undersøge lønnen i de to sektorer ud fra, hvor gamle medarbejderne er, og hvilket køn de har. Her viser det sig, at mænd på tværs af aldersgrupper og sektorer har højere løn end kvinder., ”, Det skal dog bemærkes, at denne opgørelse ikke tager forbehold for, hvilke jobfunktioner der fylder mest i de undersøgte sektorer. Bl.a. kan det påvirke opgørelsen, at der i den offentlige sektor typisk er flere jobs inden for omsorgsfag. Det kan fx være pædagogisk arbejde, sygeplejerske arbejde osv. Disse job er ofte relativt lavtlønnede, og andelen af kvinder i disse job er ofte høj,, ” fortæller Charlotte Wind von Bennigsen., For både mænd og kvinder mellem 30 og 59 år er lønnen højest for dem, der arbejder i den private sektor. For mændene gælder dette også for aldersgruppen 25-29 år. Blandt de 25-29-årige kvinder har de ansatte i den offentlige sektor en højere løn end lønmodtagere i det private. For både mænd og kvinder over 60 år er lønnen højere for lønmodtagere i det offentlige end i det private., Kilde: , Statistikbanken.dk/LONS50, Fuldmægtig Charlotte Wind von Bennigsen fra Danmarks Statistiks kontor for Privatøkonomi og Velfærd har leveret data til denne artikel, og har du spørgsmål, er du velkomment til at kontakte hende på mail , cwb@dst.dk, eller telefon 3917 3047.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-02-19-forskellen-paa-loenninger-i-det-offentlige-og-det-private-svinger-fra-job-til-job

Bag tallene

De bedste landbrug tjener også penge i nedgangstider

Som landmand i Danmark må man være beredt på, at ens indtjening kan svinge meget fra år til år. De nyeste konkurstal viser, at landbruget har været særligt ramt, men statistikkerne peger dog på, at nogle landbrug er bedre til at tjene penge end andre - uanset situationen., 9. januar 2018 kl. 8:48 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Fra år til år svinger prisen, de danske landmænd kan få for deres varer, ganske markant. Efter en længere periode med faldende priser bød 2016 på prisstigninger, men udviklingen har været aftagende i slutningen af 2017, og meget tyder på, at den negative udvikling fortsætter i 2018. Hvordan de danske landmænd håndterer ændringer i priserne på deres varer kan fx belyses ved at se på, hvor mange penge et dansk landbrug i gennemsnit tjener om året (driftsresultatet)., Her viser tal fra Danmarks Statistik, at den fjerdedel af de danske heltidslandbrug, der i de enkelte år har haft de bedste driftsresultater fra 2008 til 2016, har haft positiv indtjening i hele perioden. Derimod har den fjerdedel med de dårligste driftsresultater haft negativ indtjening i hele perioden. Driftsresultaterne fra 2008 til 2016 svinger for begge grupper, men trods dårlige tider, er der altså altid nogle landrug, der formår at tjene penge. Det skal dog bemærkes, at det ikke nødvendigvis er de samme landbrug, der ligger i de to grupper fra år til år., Konkurser og dårlige driftsresultater, Som bemærket påvirkes landbrugets driftsresultater blandt andet af prisen, de danske landmænd kan få for deres varer. Ser man på salgsværdien af landbrugets varer, synes der også at være en sammenhæng mellem denne og antallet af konkurser i landbruget. Som salgsværdien af landbrugsvarer svinger antallet af konkurser meget over tid, og især 2015 og 2016 var hårde år for landbruget. Ser man fx på salgsværdien af varer fra kvæg- og svineproducenter i forhold til antallet af konkurser for disse typer landbrug, viser det sig, at de mange konkurser i 2015 og 2016 kom efter fald i salgsværdien for kvæg og svin i 2014 og 2015. De nyeste , tal, for konkurser fordelt på sektorer viser, at landbruget er den eneste sektor, der i 2017 har flere konkurser end i 2009. Ud af de 2.270 konkurser, der var i 2017, var fx 27 mælkeproducenter og 12 var svineproducenter., I analysen , De bedste mælkeproducenter har overskud, har Danmarks Statistik undersøgt sammenhængen mellem driftsresultater og konkurser indenfor mælkeproduktionen., Landbruget investerer mindre end det afskriver, Uanset udviklingen i den undersøgte periode, viser en oversigt over investeringer i landbruget, at der i en længere periode er blevet afskrevet mere, end der blev investeret. Når dette sker, bliver den samlede værdi af aktiver i landbruget (fx maskiner, bygninger og inventar) mindre værd, da der på grund af nedslidning forsvinder mere værdi, end der tilføres. Optil 2008 lå landbrugets investeringer markant over afskrivningerne, men fra 2009 og frem til og med 2016 er der blevet afskrevet for mere, end der er investeret for. Investeringerne dækker over grundforbedringer, investeringer i inventar og maskiner samt investeringer i driftsbygninger., Økologisk landbrug klarer sig godt, men udgør en lille andel, Mens de seneste år har været hårde for de fleste konventionelle landbrug, har de økologiske landbrug generelt oplevet en fremgang. Udviklingen indenfor økologisk planteavl har været svingende, men både inde for økologisk malkekvæg og især svin, har der været en fremgang. , Her skal det dog bemærkes, at de økologisk svineproducenter udgør mindre end 1 procent af den samlede danske svineproduktion, og for mælkeproducenter er tallet cirka 10 procent., Har du spørgsmål angående driftsresultater, investeringer eller salgsværdier i landbruget er du velkommen til kontakte Sisse Eva Villumsen Schlægelberger, der har leveret data til artiklen på disse områder. Hun har mail , sis@dst.dk, og telefonnummer 3917 3324. Søren Dalbro har leveret data angående konkurser, og har du spørgsmål til disse, kan han kontaktes på , sda@dst.dk, eller telefonnummer 3917 3416., Du kan også finde mere information om dansk landbrug i publikationen , Regnskabsstatistik for Jordbrug 2016, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-01-09-de-bedste-landbrug-tjener-ogsaa-penge-i-nedgangstider

Bag tallene

Vaccinationsgraden blandt danskere og efterkommere er næsten lige høj

89 pct. af skolebørnene med dansk oprindelse var i 2017 vaccineret mod mæslinger. Blandt skolebørnene, der var efterkommere, var andelen 86 pct. Den lavere vaccinationsgrad blandt efterkommere påvirker den samlede vaccinationsgrad med 0,3 procentpoint., 29. januar 2020 kl. 8:30 , Af , Magnus Nørtoft, Danmarks Statistik har tidligere i en analyse opgjort, at , vaccinationsgraden blandt skolebørnene varierer skolerne imellem, . Så selvom vaccinationsgraden overordnet er høj, er den på nogle få skoler væsentligt lavere., Forskellen skyldes imidlertid ikke, hvor børnene kommer fra. Således var vaccinationsgraden blandt 49.900 efterkommere 86 pct. i 2017, mens den var 89 pct. for de 567.000 børn af dansk oprindelse, der indgik i analysen. , Fordelt på oprindelsesland ses det desuden, at vaccinationsgraden for børn fra nogle oprindelseslande er højere end for børn med dansk oprindelse. For ingen af de største oprindelseslande (over 1.000 skolebørn) havde efterkommerne en vaccinationsgrad under 80 pct., Kilde: Danmarks Statistik , Anm.: Figuren dækker de største oprindelseslande for efterkommere. Se tabel for alle oprindelseslande nederst i artiklen., Blandt skolebørn, der selv er indvandrere, var vaccinationsgraden væsentligt lavere, viser analysen ”, Vaccinationsdækning mod mæslinger i danske skoler, ”, som Danmarks Statistik udgav i april 2019. Det skyldes formodentlig, at de er vaccineret i udlandet, hvorfor de både er udeladt af analysen fra 2019 og af denne opgørelse. Efterkommere er født i Danmark, hvorfor de sandsynligvis vil være vaccineret i Danmark. , Andre faktorer hænger sammen med vaccinationsdækning, Ligesom efterkommerne samlet har lidt lavere vaccinationsgrad end alle skolebørnene, gælder det også for fx børn med forældre, der har korte uddannelser, viser analysen ”, Vaccinationsdækning mod mæslinger i danske skoler, ”, som Danmarks Statistik udgav i april 2019. , Læs mere om opgørelsens afgrænsning og metode i analysen ”, Vaccinationsdækning mod mæslinger i danske skoler, ”., Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Laust Hvas Mortensen, , lhm@dst.dk, , 39 17 32 18, Vaccinationsgrad for elever med dansk oprindelse og efterkommere opdelt på oprindelseslande. 2017, , Pct. vaccineret, Antal elever, Danmark, 89,3, 567.341, Tyrkiet, 85,6, 6.594, Irak, 86,3, 4.883, Libanon, 86,8, 4.142, Somalia, 80,2, 4.076, Afghanistan, 88,2, 2.381, Bosnien-Hercegovina, 89,6, 2.324, Pakistan, 83,6, 2.144, Vietnam, 89,5, 1.902, Marokko, 83,2, 1.484, Sri Lanka, 92,7, 1.428, Polen, 84,8, 1.326, Jugoslavien, 85,7, 1.255, Iran, 87,4, 1.216, Syrien, 84,9, 749, Tyskland, 85,3, 723, Kina, 86,5, 681, Makedonien, 85,6, 646, Litauen, 89,4, 473, Ukraine, 85,9, 468, Nederlandene, 86,6, 454, Kuwait, 88,9, 433, Rusland, 68,5, 412, Island, 81,9, 404, Rumænien, 83,7, 399, Kosovo, 90,2, 397, Filippinerne, 80,7, 379, Storbritannien, 81,5, 362, Indien, 87,1, 357, Thailand, 82,6, 344, Sverige, 86,2, 326, Jugoslavien, Forbundsrepublikken, 84,0, 294, Myanmar, 87,3, 291, Jordan, 83,5, 267, Norge, 79,5, 234, Sydkorea, 90,5, 221, Letland, 86,3, 212, Ghana, 85,4, 206, Serbien, 80,1, 196, Tunesien, 86,2, 174, Algeriet, 87,6, 153, Nigeria, 86,8, 151, Egypten, 87,4, 151, Etiopien, 86,2, 138, Congo, Demokratiske Republik, 81,3, 134, Serbien og Montenegro, 90,1, 131, Bulgarien, 80,3, 127, USA, 86,3, 124, Sudan, 87,0, 123, Uganda, 89,4, 123, Burundi, 88,5, 122, Bangladesh, 90,8, 120, Frankrig, 80,7, 114

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-01-28-vaccinationsgraden-blandt-danskere-og-efterkommere

Bag tallene

Ø-kommuner har de højeste udgifter pr. indbygger

Landets ø- og landkommuner havde i 2022 flest udgifter pr. indbygger, mens Frederiksberg Kommune havde færrest. Udgifter til senior- og førtidspension pr. indbygger er højere i landkommunerne end i resten af landet., 15. maj 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Læsø, Lolland, Samsø og Langeland Kommune. Det er de fire kommuner i landet, som havde de højeste nettodriftsudgifter pr. indbygger i 2022. Læsø Kommune havde den højeste med 95.048 kr. pr. indbygger. I den anden ende finder vi Frederiksberg Kommune, hvor udgiften var 56.161 kr. pr indbygger efterfulgt af Skanderborg Kommune og Vejle Kommune. , ”De store forskelle på kommunernes udgifter pr. indbygger i landets kommuner er ikke nødvendigvis et billede af kommuner med et større eller mindre serviceniveau eller bedre administration. Det er nok mere et udtryk for kommunernes forskellighed ift. befolkningssammensætning og geografi,” siger Magnus Jeppesen, fuldmægtig i Danmarks Statistik. , Nettodriftsudgifter pr. indbygger, 2022., , Kilde: , www.statistikbanken.dk/REGK11, Landkommuner havde de højeste nettodriftsudgifter pr. indbygger, Hvis vi inddeler landets 98 kommuner i kategorierne hovedstadskommuner, storbykommuner, provinsbykommuner, oplandskommuner og landkommuner, så viser tallene, at landkommuner havde de højeste udgifter i 2022 på 71.622 kr. pr. indbygger. Storbykommuner havde de laveste udgifter på 62.597 kr. pr. indbygger. En landkommune er defineret som en kommune, hvor den største by har under 30.000 indbyggere, og antallet af tilgængelige arbejdspladser er mindre end 40.000. , De andre tre kommunegrupper, hovedstadskommuner, provinsbykommuner og oplandskommuner havde alle udgifter for mellem 64.400-64.800 kr. pr. indbygger. I gennemsnit havde landets kommuner udgifter for 65.740 kr. pr. indbygger., Dykker vi ned i de forskellige udgiftsposter, så har landkommuner de højeste udgifter til ældre pr. indbygger, hvorimod hovedstadskommuner har de højeste udgifter til dagtilbud til børn og unge. Derudover er landkommunernes udgifter til senior- og førtidspension højere pr. indbygger i forhold til resten af landet. Her brugte landkommunerne 7.300 kr. pr. indbygger sidste år mod gennemsnittet for hele landet på 5.500 kr. Udgifterne var lavest i hovedstadskommunerne med en nettodriftsudgift pr. indbygger på 3.800 kr. , ”I landkommunerne er udgifterne pr. indbygger steget mest over de seneste tre år. Det skyldes bl.a., at udgifter til ældrepleje og senior- og førtidspension er vokset mere i landkommunerne fra 2019-2022 end i resten af landet,” siger Magnus Jeppesen, fuldmægtig i Danmarks Statistik. , I landkommunerne steg udgifterne pr. indbygger samlet set med 6.708 kr. fra 2019-2022. Til sammenligning steg udgifterne med mellem 4.600-5.400 kr. pr. indbygger for de andre kommunegrupper i perioden., Nettodriftsudgifter pr. indbygger, Kilde: , www.statistikbanken.dk/REGK31, Kommunerne havde samlet set nettodriftsudgifter for 388,6 mia. kr. i 2022, hvilket er 9,3 mia. kr. mere end i 2021 svarende til en stigning på 2,5 pct. , Faktaboks: , De kommunale nettodriftsudgifter er driftsudgifterne fratrukket driftsindtægter og statsrefusion. , Kommunegrupper: , www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kommunegrupper, Se nettodriftsudgifter pr. kommune , her.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-05-15-oe-kommuner-har-de-hoejeste-udgifter

Bag tallene

Næsten en tredobling i navne til nyfødte

I 1985 var der 2.790 navne i spil, når forældre valgte navne til deres nyfødte. I 2017 var det tal steget til 7.075. Det viser en ny gennemgang af navnestatistikken, der desuden afslører, at populære navne ofte med tiden erstattes af tidligere mindre populære navne., 31. juli 2018 kl. 7:30 , , Over de seneste cirka 30 år har forældre fået næsten tre gange så mange navne at vælge imellem, når de skal vælge, hvad deres nyfødte barn skal hedde. Da navnestatikken blev oprettet i 1985, blev der registreret i alt forskellige 2.790 navne, der var unikke i enten helhed, sammensætning eller stavemåde. I 2017 var det tal næsten tredoblet og lå på 7.075 navne. I både 1985 og 2017 gælder det, at forældre oftere brugte unikke navne eller unikke stavemåder til de nyfødte piger end til drengene. Dog er denne forskel blevet mindre. I 1985 var der således cirka 39 procent flere pigenavne i brug end drengenavne. I 2017 var det samme tal cirka 18 procent. Betragter man antallet af anvendte navne i forhold til antallet af nyfødte i de to undersøgte år, var der i gennemsnit 19 nyfødte per navn i 1985, mens der var ni nyfødte per navn i 2017. , Populære navne taber ofte pusten , I 1985 fik 932 nyfødte piger navnet Louise, mens det kun var tilfældet for 16 nyfødte piger i 2017. Blandt de nyfødte drenge i 2017 fik 565 navnet William, men det kun var tilfældet ti gange i 1985. Ser man på udviklingen i populære navne, er der altså en tendens til, at de tabe deres popularitet, som tiden går. Dette er tilfældet for navne til begge køn. De tre mest populære navne til nyfødte piger i 1985 (Louise, Mette og Maria) bliver alle brugt markant mindre i 2017. For drengene ses en lignende udvikling, hvor de tre mest populære navne til nyfødte drenge i 1985 (Martin, Christian og Kasper) og er gået klart tilbage frem til 2017., Modsat kan navne, der stort set ikke har været i brug i en årrække, gå hen og blive meget populære. I 1985 var der syv nyfødte piger, der fik navnet Emma, mens der var 18, som fik navnet Sofia. I 2017 var Emma det andet mest populære navn til en nyfødt pige, og Sofia var det tredjemest populære navn i kategorien. 471 nyfødte piger fik navnet Emma i 2017 og 464 fik navnet Sofia. Samme tendens kan ses blandt drengenavnene. De tre mest populære drengenavne i 2017 - William (565), Noah (495) og Oscar(486) var stort set ikke i brug til nyfødte i 1985. Dengang fik ti navnet William, én fik navnet Noah og otte blev kaldt Oscar., , Nogle navne er altid i brug, Selvom mange navne svinger betydeligt i popularitet, som tiden går, er interessen for nogle navne mere stabil, end det er tilfælde for andre. Blandt de mest populære pige- og drengenavne fra 1985 til 2017 er der især to eksempler på dette. Blandt pigerne har der igennem perioden hele tiden været en interesse for at kalde nyfødte Ida. I 1985 fik 183 nyfødte piger navnet Ida, mens det var tilfældet for 486 i 2017. Blandt drengene har navnet Christian løbende været i brug. Således fik 735 nyfødte drenge navnet i 1985, mens det var tilfældet for 192 i 2017. For både navnet Ida og Christian er der altså betydelig forskel fra 1985 til 2017, men begge navne er relativt populære hele perioden igennem., Er du interesseret i at finde flere informationer om navne i Danmark, kan du for eksempel finde dem her:, www.dst.dk/navne, www.dst.dk/navnebarometer, Den seneste Nyt fra Danmarks Statistik om navne finder du her:, www.dst.dk/nyt/26288, Data til denne artikel er leveret af Dorthe Larsen. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte hende på , dla@dst.dk, eller 3917 3307.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-07-30-naesten-en-tre-dobling-i-navne-til-nyfoedte

Bag tallene

Kommunal forskel på om løn og uddannelsesniveau altid følges ad

I de fleste kommuner stiger lønmodtagernes månedsløn støt i takt med uddannelsesniveauet. Dog er det forskelligt, om det er lønmodtagerne med kort eller mellemlangvideregående uddannelse, der har de højeste lønninger af de to uddannelsesgrupper., 17. november 2017 kl. 10:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Uanset hvilken kommune man bor i, så har lønmodtagerne med en erhvervsuddannelse en højere gennemsnitlig månedsløn end lønmodtagerne med grundskoleuddannelse som deres højeste uddannelsesniveau. , I hvert fald når man ser på lønmodtagere over 18 år, som arbejder mindst 20 timer i løbet af en typisk uge og sammenligner deres gennemsnitlige fuldtidsmånedsløn på tværs af uddannelsesniveau. , Hvor stor, forskellen er, varierer dog en del fra kommune til kommune., Tag for eksempel de erhvervsuddannede, der bor i Tønder Kommune, hvor forskellen er mindst. Deres månedsløn er i gennemsnit 6,3 procent højere end de grundskoleuddannedes månedsløn., I Furesø Kommune er forskellen størst, idet de erhvervsuddannedes månedsløn her i gennemsnit er 22,1 procent højere end de grundskoleuddannedes., På samme vis er den gennemsnitlige månedsløn for lønmodtagerne med kort videregående uddannelse generelt højere end de erhvervsuddannedes. Forskellen svinger mellem 7,5 procent i Ishøj Kommune og 24,8 procent i Skive Kommune i favør til lønmodtagerne med kort videregående uddannelse., Kort eller mellemlang videregående uddannelse?, Sammenligner man i stedet den gennemsnitlige månedsløn for lønmodtagere med bachelor eller mellemlang videregående uddannelse med dem, der har en kort videregående uddannelse, så er billedet mere broget., Her er det forskelligt fra kommune til kommune, hvilken af de to grupper, der i gennemsnit har den højeste månedsløn., , I 35 kommuner har lønmodtagerne med kort videregående uddannelse i gennemsnit en højere månedsløn end dem, der enten har en bachelor eller en mellemlang videregående uddannelse., Derimod er det omvendt for 59 kommuner, hvor gruppen med enten en bachelor eller en mellemlang videregående uddannelse i gennemsnit har en højere månedsløn end dem med kort videregående uddannelse., I fire kommuner er der for få lønmodtagere med de specifikke uddannelsesniveauer til at lave sammenligninger., Den største difference mellem de to grupper findes i Gentofte Kommune. Her ligger månedslønnen for lønmodtagere med enten en bachelor eller en mellemlang videregående uddannelse i gennemsnit 9,1 procent over månedslønnen for dem med kort videregående uddannelse., Også i Brønderslev Kommune er differencen relativt stor. I gennemsnit har lønmodtagere med bachelor eller en mellemlang videregående uddannelse en månedsløn, der er 7,3 procent lavere end den gennemsnitlige månedsløn for dem med kort videregående uddannelse., Varierende gevinst ved lang uddannelse, I hele landet er der en løngevinst for lønmodtagere med lang videregående uddannelse set i forhold til lønmodtagere med enten en bachelor eller mellemlang videregående uddannelse., Dog er der store forskelle, når man ser på de enkelte kommuner. På Ærø er gevinsten mindst., Her er den gennemsnitlige månedsløn for lønmodtagerne med lang videregående uddannelse 10,8 procent højere end for lønmodtagerne med en bachelor eller mellemlang videregående uddannelse., I den anden ende finder man Guldborgsund Kommune, hvor lønmodtagerne med lang videregående uddannelse i gennemsnit tjener 35,2 procent mere om måneden end dem med bachelor eller mellemlang videregående uddannelse., Sådan har vi gjort, Alle lønmodtagere over 18 år (eksklusive elever), der arbejder mindst 20 timer i gennemsnit om ugen er blevet sorteret efter deres højeste fuldførte uddannelse og bopælskommune. Herefter har vi beregnet, hvad hver gruppe i hver kommune i gennemsnit har som beregnet månedsløn, hvis de alle arbejdede fuldtid., Hvis du har spørgsmål til vores beregninger eller søger yderligere information, kan du kontakte statistikansvarlig Christian Törnfelt via , cht@dst.dk, eller på telefon 39 17 34 47., Du kan også downloade oversigten over gennemsnitlige månedslønninger fordelt på uddannelsesniveau og bopælskommune her.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-17-Kommunal-forskel-paa-om-loen-og-uddannelsesniveau-altid-foelges-ad

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation