Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 651 - 660 af 1337

    Nye brancher i statistikken

    Det har godt nok taget over tre år, hvor tusindvis af papirer er blevet tygget igennem. Men 21. oktober opstår alligevel pludselig 414 ændrede eller helt nye erhvervsbrancher. Det sker, når Danmarks Statistik for første gang tager den nye danske brancheinddeling i brug i sine statistikker., 16. oktober 2008 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Hører du til dem, der længe har ønsket et mere tidssvarende billede af dansk erhvervsliv. Har du savnet at kunne holde et særligt vågent øje med informations- og kommunikationssektoren, handel med elektricitet eller måske med håndtering af farligt affald. Så glæd dig., Fra 21. oktober tager Danmarks Statistik nemlig for første gang de helt nye brancheinddelinger - Dansk Branchekode 2007 (DB07) - i brug i sine statistikker. Inddelingen, der bruges til at vise forskelle mellem brancher i mange forskellige statistikker, indeholder hele 414 ændrede eller helt nye brancheinddelinger. De nye inddelinger er foretaget for at give et mere tidssvarende billede af erhvervsstrukturen., - De gamle inddelinger var ikke længere tidssvarende. Vi har oplevet en særlig dynamik i specielt it- og mediesektoren, men også på fx energiområdet og mange andre services, så det var tid til en større revision af brancheinddelingerne, fortæller Søren Schiønning Andersen, kontorchef i Danmarks Statistik., Information og kommunikation er nye, Det er især den nye hovedgruppe Information og Kommunikation, der skiller sig ud i den nye brancheinddeling. Under denne hovedgruppe finder du fremover blandt andet statistik for fx webportaler og satellitbaseret telekommunikation. To brancher, der begge tidligere var umulige at finde konkrete tal for. Men det bliver altså muligt med den nye inddeling., Til gengæld forsvinder chancen for at finde særskilte tal for blandt andet pladeforretninger, pornobutikker og møbelpolstrere. Blandt de 825 brancher i den gamle inddeling - Dansk  Branchekode 2003 (DB03) - ændres eller udgår hele 513 som selvstændige inddelinger. Dermed bliver statistikken ikke bare mere tidssvarende, men også enklere. Det samlede antal brancher falder med 99 fra 825 til 726., Når man fjerner en erhvervsbranche som selvstændig inddeling og efterfølgende lader den indgå i en ny inddeling sammen med andre erhvervsbrancher, risikerer man at miste muligheden for at kunne sammenligne fremtidige statistikker med tidligere statistikker., Derfor afsætter Danmarks Statistik betydelige midler til at regne sig tilbage i tiden. Faktisk vil man tilbageregne de fleste års-statistikker til år 2000 efter den nye brancheinddeling, mens man for de fleste måneds- og kvartalsstatistikker vil regne tilbage til 2005. Nationalregnskabet bliver endda regnet helt tilbage til 1966., På den måde kan man altså fremover sammenligne allerede offentliggjorte tal fordelt efter brancher med nye tal på trods af den markante ændring i inddelingen af brancherne., Margarinefabrikker og mejerier blev talt, Der har sådan set været brancheinddelinger i Danmark siden 1896, hvor første udgave af Statistisk Årbog udkom. Her opgjorde man blandt andet antallet af margarinefabrikker og antallet af mejerier og landbrug med mekanisk bevægkraft. Siden da har meget ændret sig., De fleste af de erhvervsbrancher, der for 112 år siden kunne være nok så relevante for at give et tidssvarende billede af datidens erhvervsstruktur, har med tiden fået mindre - eller slet ingen - betydning, og mange er altså helt udgået som selvstændige inddelinger., I 1948 - tre år efter oprettelsen af FN - blev det muligt at sammenligne statistikker med andre lande via oprettelsen af den internationale brancheinddeling ISIC. Senere kom også den fælles EU-inddeling NACE til. NACE er i store træk en underopdeling af ISIC, mens den danske brancheinddeling igen er en underopdeling af NACE. På den måde sikrer man, at statistik kan sammenlignes på tværs af landegrænser og kontinenter samtidig med, at hvert land kan sætte fokus på brancher, som er særlig vigtige for det pågældende land., Ændringerne skal koordineres, Men det betyder også, at ændringer i brancheinddelingen skal koordineres internationalt - først i FN og siden i EU. Dette arbejde begyndte allerede i 2003. Arbejdet med den nye version af den danske brancheinddeling begyndte i 2005, hvor Danmarks Statistik spurgte brugerne af statistikkerne - erhvervsorganisationer, ministerier, styrelser, kommuner og forskningsinstitutioner - om hvilke informationsbehov de havde i forbindelse med en ny brancheinddeling., Disse tilbagemeldinger medførte, at Danmarks Statistiks Brancheudvalg i september 2006 kunne afslutte arbejdet med strukturen for den nye inddeling. I 2007 fik alle virksomheder i Danmark så tildelt en ny branchekode efter den nye inddeling, og fra 21. oktober indgår over halvdelen af alle danske virksomheder i de brancheinddelinger, der enten er nye eller ændrede., Første gang du kan se frugten af det flerårige arbejde, bliver i nyhedsbrevet , Nyt fra Danmarks Statistik - Danske virksomheders brug af it, , der offentliggøres 21. oktober kl. 9.30., De næste måneder vil andre tabeller også strømme ud fra Danmarks Statistik for første gang med den nye brancheinddeling. Hovedparten af alle statistikker har senest sommeren 2009 taget de nye inddelinger i brug.,  , FARVEL TIL PORNO OG POLSTRERE, Eksempler på brancher, der udgår som selvstændige inddelinger:, Tarmrenserier, Trædrejere, Fremstilling af metalskilte, Møbelpolstrere, Pladeforretninger, Pornobutikker, Bogantikvariater, Fyrvæsen og lodserier, Fotolaboratorier, GODDAG TIL HAVBRUG OG HANDEL MED ELEKTRICITET, Eksempler på nye brancher i Dansk Branchekode 2007:, Havbrug, Handel med elektricitet, Bortskaffelse af affald med energiproduktion (energi produceres, samtidig med at affald bortskaffes), Detailhandel via internettet med digitale produkter (ikke-fysiske produkter, der downloades fra nettet), Satellitbaseret telekommunikation, Webportaler, Formueforvaltning, Hovedsæders virksomhed (enheder, der styrer andre dele af en virksomhed eller koncern), Hvis du vil videre:, Der er meget mere information om den nye brancheinddeling på , www.dst.dk/DB07, ., Fotos: Ole Brikner og Museet på Sønderskov., Denne artikel er offentliggjort 16. oktober 2008., Tilmeld dig nyhedsbrev

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2008-10-16-Nye-brancher-i-statistikken

    Bag tallene

    Faldende andel efterkommere på universitetet

    Fra 1995 til 2002 faldt andelen af 20-29-årige ikke-vestlige efterkommere på de lange videregående uddannelser i forhold til befolkningsgruppen som helhed. Studiechef Jakob Lange fra Københavns Universitet taler om ghettoficering af uddannelsessystemet., 29. december 2003 kl. 0:00 , Af , Rune Stefansson, Rune Stefansson og Yrsa Smith, Efterkommere af indvandrere fra de ikke-vestlige lande holder sig i stigende grad væk fra de lange videregående uddannelser i Danmark. Mens antallet af 20-29-årige efterkommere er vokset med 357 procent fra 1995 til 2002, er antallet af efterkommere på universiteterne kun vokset med 223 procent. I forhold til befolkningsgruppens størrelse viser Danmarks Statistiks nye opgørelse altså et klart fald. , I 1995 var der kun 123 ikke-vestlige efterkommere på de lange videregående universitetsuddannelser. I 2002 var tallet vokset til 397. Hvis det havde fulgt med befolkningsudviklingen for gruppen, skulle der have været 555 ikke-vestlige efterkommere blandt de studerende. , Studiechef Jakob Lange fra Københavns Universitet er ikke overrasket over tallene: "Andengenerationsindvandrerne interesserer sig for hurtigt at komme ud og tjene penge til at købe en sort BMW. Hvorfor bruge seks år på at blive datalog, når man kan blive datamatiker på to år? Hvis efterkommerne vil på universitetet, er de mest interesseret i at studere til læge eller tandlæge, og det er fag med tårnhøje adgangskrav." , Jakob Lange mener, at årsagen til, at de ikke-vestlige efterkommere i så ringe grad vælger de lange videregående uddannelser, er socialt betinget. Det er de korte videregående uddannelser, som tiltrækker folk fra de ikke så bogligt stærke miljøer. Har man forældre med lang uddannelse, er chancen for, at man selv tager en akademisk grad, langt større. , På de mellemlange og de korte videregående uddannelser går det da også langt bedre for de ikke-vestlige efterkommere. På de mellemlange uddannelser - fx sygeplejerske-, pædagog- og læreruddannelserne - har der været stigning i studieaktiviteten på 436 procent, sammenholdt med befolkningsgruppens vækst på 357 procent i årene fra 1995 til 2002. På de korte videregående uddannelser, der tager op til to år, og hvor relativt flere efterkommere end danskere studerer, har væksten været på hele 650 procent. , "Der sker en ghettoficering af uddannelsessystemet. Andengenerationsindvandrerne går på HHX og HTX, og bagefter tager de sammen de korte videregående uddannelser. Den højere handelseksamen har en lavere overgangsfrekvens til de lange videregående uddannelser end gymnasiet. Andengenerationsindvandrernes sproglige formåen er udmærket, men rækker generelt ikke til pindehuggeriet i den akademiske verden," forklarer Jakob Lange., Efterkommerne er uddannelsesmæssigt bedre integreret end indvandrerne. Integration er en proces, der tager tid. Jakob Lange mener, at det vil tage en generations tid, før forskellen mellem børn af danske forældre og efterkommerne vil være udjævnet. , "Andengenerationsindvandrerne er optaget af rollemodeller i ekstrem grad. Det er vigtigt for integrationen, at de har nogle forbilleder. Det er kun mønsterbryderne, som foretager kvantespring," siger studiechefen og peger på en person som Kamal Qureshi, der er uddannet læge og medlem af Folketinget. , I forhold til de korte og mellemlange videregående uddannelser har de erhvervsfaglige uddannelser ikke oplevet en så stor vækst i andelen af ikke-vestlige efterkommer-studerende. Væksten har kun været på 222 procent, hvilket svarer til knap halvdelen af gruppens samlede vækst. , "Årsagen til den faldende andel, som tager de erhvervsfaglige uddannelser, er de manglende praktikpladser. Problemet med praktikpladserne er vokset de seneste år. Der eksisterer en myte om, at man næsten ikke kan komme i praktik, hvis man har den forkerte hudfarve. Og den myte har desværre nok også hold i virkeligheden," konstaterer Jakob Lange., Denne artikel er offentliggjort 29. december 2003.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2003-12-29-Efterkommere

    Bag tallene

    Danskernes sygefravær under lup

    Er kvinder mere syge end mænd? Har københavnerne flere sygedage end jyderne? Myterne om danskernes sygefravær skal stå deres prøve, når Danmark snart får sin første officielle statistik over sygefraværet., 4. januar 2005 kl. 0:00 ,  , De "officielle" myter om sygefraværet på landets arbejdspladser risikerer snart at blive enten gennemhullet eller underbygget. Danmarks Statistik er gået i gang med en detaljeret kortlægning af danskernes sygefravær på både offentlige og private arbejdspladser. Dermed er Danmark på vej til at få sin første officielle fraværsstatistik. , Beskæftigelsesministeriet finansierer statistikken, hvorfra de første delresultater vil være klar til offentliggørelse i 2005., "Der er mange hypoteser om sygefraværet i både den offentlige og private sektor. Men vi mangler den overordnede og fejlsikrede statistik, som kan give os et komplet og detaljeret overblik over det samlede sygefravær," siger kontorchef i Arbejdsdirektoratet, Thomas Mølsted Jørgensen. ,   , Stor interesse , Både Dansk Arbejdsgiverforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, kommunerne og staten har uafhængigt af hinanden flere gange lavet deres egne statistikker over sygefraværet inden for disse afgrænsede sektorer. Men de hidtidige undersøgelser har ikke gjort det muligt at lave præcise sammenligninger på tværs af den offentlige og private sektor. En ting har statistikkerne dog haft til fælles: De er blevet modtaget med stor interesse. , "Oplysninger om medarbejdernes sygefravær er genstand for stor opmærksomhed i den arbejdsmarkedspolitiske debat," siger Fini Beilin, underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening. Han fortsætter: , "Det hænger sammen med velfærdsdebatten, hvor vi diskuterer, hvordan vi kan modvirke det ventede fald i arbejdsstyrken i fremtiden. Hvis det lykkes at nedsætte sygefraværet, vil det i realiteten betyde en udvidelse af arbejdsstyrken."  , Sammenlignelige oplysninger , Den nye statistik kommer som en konsekvens af, at regeringen i 2003 vedtog en særlig handlingsplan, der skal forsøge at nedsætte sygefraværet på arbejdspladserne. , En vigtig del af handlingsplanen er, at der skal skaffes mere detaljeret viden om sygefraværet på arbejdspladserne - en officiel statistik over sygefraværet er et stort skridt i den retning. , "Det er vigtigt, at vi kan måle, hvorvidt regeringens tiltag og indsatsen i virksomhederne har den ønskede effekt. Det er derfor helt afgørende, at nye oplysninger om sygefraværet vil blive offentliggjort løbende," siger Thomas Mølsted Jørgensen. Fini Beilin fra Dansk Arbejdsgiverforening ser frem til at få en statistik, som giver mulighed for at sammenligne sygefraværet i den offentlige sektor med sygefraværet på private virksomheder. , "Så kan vi få en uddybning af det generelt højere sygefravær i den offentlige sektor." siger Fini Beilin. Han minder dog samtidig om, at oplysningerne om sygefraværet i den private sektor skal indsamles på virksomhederne. Han opfordrer derfor Danmarks Statistik til at vægte hensynet til virksomhedernes indberetningsbyrde højt ved tilrettelæggelsen af den nye statistik.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2005-01-03-Sygefravaer-under-lup

    Bag tallene

    Dyre røde roser valentinsdag

    Røde roser er i høj kurs verden over, når der 14. februar fejres valentinsdag. Den enorme efterspørgsel presser priserne op, men vælger du i stedet at købe en anden blomst eller bare en rose i en anden farve til den, du holder af, er der mange penge at spare., 11. februar 2011 kl. 0:00 ,  , 14. februar er en dag, hvor landets blomsterhandlere skal løbe ekstra stærkt for at følge med bestillingerne. Det er valentinsdag, og selv om mange måske hævder, at de ikke går op i den slags kommercielle mærkedage, eller måske giver udtryk for, at det er en omgang romantisk pladder, så vidner salget hos blomsterhandlerne den dag om noget andet. , Ifølge Jan Oppermann, der er markedschef for Interflora, er omsætningen hos landets blomsterhandlere på netop den dag nemlig ti gange højere, end den er på en normal hverdag. , Det, de mange kunder vil have på valentinsdag, er røde roser, og den markant øgede efterspørgsel presser priserne i vejret. , "Alt hvad der er rødt og især roser tager et kraftigt prishop. Derfor gør vi på nettet meget ud af at tilbyde andre typer af blomster eller bare roser i andre farver, for der får man meget mere for pengene," siger Jan Oppermann. , Roserne hæver prisniveauet , Tal fra Danmarks Statistik viser da også, at prisen for afskårne blomster i februar sidste år var 5,4 procent højere end den foregående måned. Kun i maj, hvor der er mange konfirmationer, og blomster og især røde roser også er i høj kurs, var det sidste år dyrere at købe afskårne blomster. , "Det, der er værd at bemærke, er, at der kun er én enkelt mærkedag i februar til at trække den samlede pris for afskårne blomster op. Samtidig er det stort set kun prisen på røde roser, der stiger, mens de andre blomster koster det samme," siger Jan Oppermann. , Hele verden fejrer valentinsdag , Når en rose, der ellers koster 40 kroner, i dagene omkring valentinsdag pludselig koster 65 til 70 kroner, kan kunderne måske få det indtryk, at blomsterhandlerne skovler penge ind den dag. Men på trods af at omsætningen tidobles på mærkedagen, så mener Jan Oppermann ikke, det er tilfældet. , Modsat mors dag, som de forskellige lande fejrer på forskellige dage, så fejres valentinsdag nemlig over hele verden samme dag. Den enorme efterspørgsel betyder, at indkøbspriserne fordobles eller tredobles, men det gælder ikke priserne i butikkerne. , "Rent procentuelt holder vi slet ikke vores normale avance den dag," siger Jan Oppermann. , Mindre rød rose for pengene, For at kunderne ikke skal få et prischok, når de skal købe valentinsroser, har Interflora i år forsøgt sig med en anden strategi end at sætte priserne op. , "I år gør vi det, at vi bibeholder priserne på vores røde roser på nettet. I stedet for at sætte priserne op, har vi sat længden på roserne ned. Så hvor man ellers får en rose på 70 til 90 centimeter, så får man til samme pris en på 60 til 70 centimeter," siger han. , Man får altså stadig mindre blomst for pengene på valentinsdag - hvis man vel at mærke vælger, at den man holder af, skal have en rose, og at den skal være rød.      ,    , Fakta om Valentinsdag, Valentinsdag fejres 14. februar. Dagen er også kendt som "de elskendes helligdag"., Valentinsdag er i moderne tid blevet sat i forbindelse med den gamle romerske højtid Lupercalia, men ikke alle forskere er dog enige i dette. Festivalen Lupercalia blev afholdt den 15. februar til ære for en af de romerske guder, Lupercus, og en række ritualer, som skulle sikre frugtbarhed, var et vigtigt element i festen., Helligdagen blev indført af pave Gelasius i 496 e.v.t. og blev opkaldt efter den romerske præst Valentin. Hvem han var, er stadig usikkert. Legenden fortæller, at da kejser Claudius II beordrede romerske soldater til ikke at gifte eller forlove sig, trodsede Valentin dette dekret og fortsatte med at vie unge soldater. Han blev som følge heraf arresteret, sat i fangenskab og senere henrettet ved halshugning den 14. februar. Den romerske-katolske kirke udnævnte ham efter hans død til helgen som Sankt Valentin., Kilde: Wikipedia

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2011-02-11-valentinsdag

    Bag tallene

    En ud af fem tilmeldte på erhvervsuddannelser mødte ikke op

    Nye tal fra Danmarks Statistik beskriver elever, som var tilmeldt en erhvervsuddannelse – men ikke mødte op og begyndte. Tallene giver et mere detaljeret indblik i det generelt høje frafald på disse uddannelser., 4. september 2017 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Sommeren er ved at være forbi, og landet over er flere tusinde nye elever begyndt på en erhvervsuddannelse. Men sammenligner man med antallet af tilmeldte forud for studiestart, er der sandsynligvis færre nye elever på erhvervsuddannelserne, end man kunne forvente ud fra antallet af tilmeldte. ,  , Danmarks Statistik har for første gang samlet data om de såkaldt aldrig påbegyndte elever i perioden 2011 til 2016, og opgørelsen viser, at 20 pct. af de tilmeldte elever i perioden ikke mødte op. Aldrig påbegyndte defineres som elever, der har tilmeldt sig et grundforløb på en erhvervsuddannelse, men ikke begynder på uddannelsen. Elever, der tilmelder sig uddannelsen, men ikke får lov til at begynde på grund af adgangsbegrænsninger, indgår også frem til 2015. Adgangsbegrænsninger findes dog kun på få erhvervsuddannelser, og den samlede andel aldrig påbegyndte ville derfor ikke ændres markant, hvis disse ikke talte med. , Ud af de tilmeldte elever, der i perioden 2011-2016 ikke mødte op, var lidt over halvdelen i 2016 stadig hverken i gang med eller havde fuldført en anden ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. Frafald præger dog også de tilmeldte elever, der begynder på grundforløbet. I denne gruppe er det lidt mindre end en tredjedel af de elever, der begynder på et grundforløb, som i 2016 ikke har fuldført eller er i gang med en uddannelse., Man skal være opmærksom på, at begge grupper indeholder elever fra hele perioden 2011 til 2016. Således har nogle af de inkluderede elever gået mere end 5 år uden at tage eller begynde en anden uddannelse, mens andre har gået i blot ét år eller mindre.,  , Forskelle mellem køn, I forhold til kønsfordelingen blandt elever på erhvervsuddannelserne er kvinder overrepræsenterede blandt de aldrig påbegyndte. 21 pct. af de tilmeldte kvinder begynder ikke på uddannelsen, mens det kun er tilfældet for 18 pct. af de tilmeldte mænd. Mændene er til gengæld mere tilbøjelige til at falde tidligt fra, når de først er begyndt på uddannelsen., Indvandrere og efterkommere falder lidt oftere fra, Indvandrere og efterkommere, som udgør hhv. 9 og 5 pct. af de tilmeldte elever, er mere tilbøjelige til at falde tidligt fra. 25 pct. af de tilmeldte indvandrere og 24 pct. af de tilmeldte efterkommere møder ikke op på uddannelsen. Blandt personer med dansk oprindelse er det 18 pct., der ikke begynder., Forældres indkomst og uddannelses­niveau, Den sociale baggrund ser også ud til at spille ind på, hvorvidt man begynder på uddannelsen. Blandt tilmeldte elever, hvis forældres indkomst er under 300.000 kroner, er det 23 pct., der ikke går i gang med uddannelsen. Børn af forældre i indkomstgruppen 600-699.999 kroner har det laveste frafald. Her er det 17 pct., der falder fra. Forskellene mellem de højere indkomstgrupper er dog ganske små. ,  , Hvis man ser på forældrenes uddannelse, er der også en tendens til, at tilmeldte elever ikke begynder på uddannelsen, hvis forældrenes højeste uddannelsesniveau er grundskole eller en gymnasial uddannelse. , Danmarks Statistik har desuden set på elevernes karaktergennemsnit i grundskolen, men forskellene mellem elever med forskelligt karaktergennemsnit er ret små., 44 pct. af aldrig påbegyndte uden uddannelse står uden for arbejdsstyrken, Ser man alene på aldrig påbegyndte i perioden 2011 til 2015, som i 2015 ikke var i gang med eller havde fuldført en anden uddannelse, var 44 pct. i 2015 uden for arbejdsstyrken (f.eks. personer, der modtager passiv kontanthjælp eller førtidspension, eller personer, der forsørges af andre). Tager man personer, der er kursister eller produktionsskoleelever ud, er 36 pct. uden for arbejdsstyrken. Af de resterende aldrig påbegyndte fra perioden 2011-2015 var 6 pct. arbejdsløse og 39 pct. i beskæftigelse. Resten var enten i gang med uddannelse på det tidspunkt (en lavere uddannelse - f.eks. 10. klasse) eller var ikke registreret i Danmarks Statistiks register over befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet., Om statistikken, Danmarks Statistik har været i kontakt med en række erhvervsskoler, og på baggrund af disse samtaler beskæftiger denne artikel sig kun med aldrig påbegyndte over hele perioden fra 2011 til 2016. På grund af usikkerheder i den præcise tidsregistrering for de aldrig påbegyndte er det ikke muligt at beregne retvisende tal for enkeltår. Læs mere om statistikken i statistikdokumentationen: , http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/aldrig-paabegyndte--erhvervsuddannelser, Hvis du har spørgsmål til teksten, er du meget velkommen til at kontakte Nikolaj Kær Schrøder Larsen på mail , nkl@dst.dk, eller telefon 3917 3259.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-09-04-en-ud-af-fem-tilmeldte-paa-erhvervsuddannelserne-moedte-ikke-op

    Bag tallene

    It-projekter øger indtjeningen i hver anden virksomhed

    Større indtjening og udvikling af produkter hænger i høj grad sammen med virksomheders investering i it-projekter. Over halvdelen af de virksomheder, der investerer i it-projekter, øger nemlig indtjeningen som en direkte følge deraf., 28. april 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Over halvdelen af de virksomheder, der investerer i it-projekter, øger indtjeningen som en direkte følge deraf. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik., Ser man udelukkende på virksomheder med intensiv it-anvendelse, oplever endnu flere en større indtjening gennem it-projekter. Fx har it-projekter øget indtjeningen i tre ud af fire virksomheder med avancerede hjemmesider., - Det er et tydeligt bevis for, at de virksomheder, som investerer i teknologi-løsninger, også bliver belønnet for det. Uanset om der er tale om brug af avancerede it-løsninger eller mere bredt, så kommer det virksomheden til gode. Det er meget glædeligt, siger Morten Bangsgaard, administrerende direktør i brancheforeningen IT-Branchen., Effekter ved it-projekter, Danmarks Statistik har målt fire oplevede effekter af virksomhedernes it-projekter: omlægninger eller forenklinger af arbejdsgange, udvikling af nye produkter, frigørelse af ressourcer samt større indtjening., Den hyppigste effekt er omlægninger og forenklinger af arbejdsgange. Otte ud af ti virksomheder har mærket dette i høj eller nogen grad. I lidt færre virksomheder - nemlig syv ud af ti - har it-projekter frigjort ressourcer., Som nævnt, har over halvdelen af virksomheder med it-projekter øget indtjeningen som følge af it-projekterne, mens fire ud af ti virksomheder har udviklet nye produkter og ydelser i forbindelse med it-projekter., Sparer arbejdskraft, IT-Branchens Morten Bangsgaard peger på, at det ikke nødvendigvis kun er virksomhederne, der får noget positivt ud af en it-investering., - Den offentlige sektor sparer arbejdskraft ved at omlægge til digitale løsninger som fx selvbetjeningssystemer. Samtidig oplever man faktisk også en høj grad af øget borgertilfredshed. Før skulle du tilpasse dig det offentlige kontors åbningstider. Nu kan du betjene dig selv, uanset om det er weekend eller morgen eller aften, forklarer han., Danmarks Statistik har i en særanalyse af effekterne undersøgt virksomheder med intensiv it-anvendelse nærmere. Her svarer fx ni ud af ti virksomheder med avancerede hjemmesider, at it-projekter har frigjort ressourcer. Det samme svarer otte ud af ti virksomheder med intensiv e-læring., Større indtjening hos virksomheder med intensiv e-læring, Samtidig vurderer to ud af tre virksomheder med intensiv e-læring også, at it-projekter har været med til at øge indtjeningen, mens hele tre ud af fire virksomheder med udvikling af nye produkter og ydelser vurderer, at de har haft større indtjening som følge af it-projekter., Øget indtjening og frigørelse af ressourcer hænger altså i høj grad sammen med investeringen i it-projekter. Morten Bangsgaard fra IT-Branchen håber da også på, at Danmarks Statistiks undersøgelse får endnu flere virksomheder til at investere i it., - Der er kun én vej, og det er fremad. Det er vigtigt at sikre, at der er en ordentlig it-infrastruktur i Danmark, fordi det både kommer den offentlige og private sektor til gode. It er en af de væsentlige faktorer til at sikre et ordentligt vækstgrundlag og give velfærd til os alle, siger han., Hvis du vil videre, Undersøgelsen af danske virksomheders brug af it baserer sig på besvarelser fra it-ansvarlige i 4.303 private virksomheder med mindst ti ansatte. Du kan læse mere om undersøgelsen og gratis downloade publikationen Danske virksomheders brug af it 2009 på , www.dst.dk/it, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 28. april 2010.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2010-04-28-It-projekter

    Bag tallene

    Svage grupper tabes i den digitale udvikling

    Den digitale kommunikation mellem borgerne og det offentlige er i fremgang. Men ikke alle grupper i samfundet får fordele af udviklingen – måske snarere tværtimod., 16. august 2012 kl. 15:00 , Af , Helle Harbo Holm, Indberetningen til SKAT, bestilling af nyt sundhedskort, indmeldelsen af barnet i daginstitution. En stor del af kommunikationen med det offentlige foregår i dag digitalt, og det er helt efter planen. Den offentlige digitaliseringsstrategi for 2011-2015 har nemlig som mål, at 80 pct. af borgernes kommunikation med det offentlige skal foregå digitalt i 2015. På nogle områder vil der som følge heraf endda blive indført obligatorisk digital selvbetjening. , Og danskerne er godt på vej. 65 pct. af de 16 – 89-årige har sendt oplysninger til det offentlige digitalt, og 81 pct. har et NemID, som er en forudsætning for den digitale kommunikation. , Umuligt for nogle at møde digitale krav , Men nogle grupper i samfundet ligger betydeligt lavere end gennemsnittet. Det gælder blandt andre de ældre. , Kun 41 pct. af de 65 – 74-årige og 16 pct. af de ældre over 75 år har indsendt oplysninger til det offentlige digitalt. , Tallene viser, at også uddannelsesniveau har en betydning. Kun hver anden uden videre uddannelse har sendt oplysninger digitalt, mens det gælder ni ud af ti med en lang videregående uddannelse. , De personer, som står uden for, kommer ikke til at få fordelene af den digitale udvikling. Tværtimod risikerer de at blive hægtet af dele af samfundet og få ekstra udgifter. Det mener professor på institut for it-ledelse på CBS, Niels Bjørn-Andersen, som desuden peger på, at også mange indvandrere og funktionelle analfabeter bliver hægtet af i den digitale udvikling. , ”Konsekvenserne for de grupper er, at de måske ikke får søgt om tilskud, som de skal have, de får ikke søgt om, at barnet kommer ind på en daginstitution osv. Man risikerer ikke at kunne finde de oplysninger, der skal til, og det offentlige bliver ved med at punke én for noget, man ikke kan levere,” siger han., Læs mere i , Statistisk Tiårsoversigt 2012

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2012-08-16-svage-grupper-tabes-digitalt

    Bag tallene

    Ældre med rige børn får mere hjemmehjælp

    Enlige ældre med børn, der har en høj indkomst, er af det offentlige visiteret til at få væsentligt mere hjemmehjælp end enlige ældre med børn, der har lav indkomst. De ældres helbred ser ikke ud til at kunne forklare forskellen., 20. februar 2013 kl. 15:00 , Af , Helle Harbo Holm, Der er efter denne artikels udgivelse blevet sat spørgsmålstegn ved den måde, standardiseringen er udført i de bagvedliggende beregninger. Danmarks Statistik ser derfor nærmere på dette - og forventer at komme med et svar på den rejste kritik i løbet af august., Hvis du som ældre får brug for hjemmehjælp, kan du håbe på, at du har børn, som tjener mange penge. Så vil kommunen nemlig højest sandsynligt visitere dig til flere timer, end hvis du har børn med lav indkomst. Det viser en analyse, som Danmarks Statistik har lavet, hvor 67 – 74-årige, der bor alene, er opgjort efter børnenes indkomster. Har den ældre flere børn, er opdelingen sket på baggrund af det barn, der har den højeste indkomst. , Forskellen er især påfaldende hos de ældre enlige fædre. Dem med børn i den laveste indkomstgruppe får 44 pct. mindre hjemmehjælp, end man kunne forvente, i forhold til hvor stor en del af befolkningsgruppen de udgør, og hvor mange timers hjemmehjælp der bliver givet samlet set. De mænd, hvis børn har den højeste indkomst, får derimod 151 pct. mere hjemmehjælp, end man kunne have forventet., Blandt de enlige ældre mødre får dem med børn i den laveste indkomstgruppe 26 pct. mindre hjemmehjælp end forventet, mens dem med højindkomstbørn får 94 pct. mere end forventet. , Sygdom er ikke forklaringen , Forklaringen er ikke umiddelbart at finde i sygdomsstatistikkerne. Både fædrene til børn med den højeste indkomst og fædrene til børn med den laveste indkomst var i gennemsnit indlagt på hospitalet syv dage i 2011. 46 pct. af fædrene med børn i den laveste indkomstgruppe var indlagt i 2011, hvor det samme gjaldt 45 pct. af mændene med børn i den højeste indkomstgruppe. , I forhold til kvinderne var det faktisk dem, der var mest indlagt, der fik mindst hjemmehjælp. De mødre med børn med den laveste indkomst var således indlagt lidt flere dage, og der var en lidt større andel, der var indlagt, end blandt de mødre, der havde børn med den højeste indkomst. , Når det kommer til kontakt til lægen, er der også her stort set lige mange kontakter over et år, uanset om man har børn med høj eller lav indkomst. Det gælder både blandt mændene og kvinderne. , Ressourcestærke børn taler bedre for deres syge mor , Tine Rostgaard er professor på Aalborg Universitet, Institut for Statskundskab, hvor hun bl.a. forsker i ældrepleje. Hun finder analysens resultater overraskende og interessante. , ”Det er svært at svare på, hvorfor det er sådan, for vi ved ikke, hvad denne sammenhæng går ud på, og hvor meget børnene reelt har været inde over i forhold til visitation af hjemmehjælp,” siger hun. , Men hun kommer alligevel med nogle bud: , ”Med fare for at tegne et simpelt billede, kan en umiddelbar antagelse være, at forskellen i børnenes sociale klasser har en betydning for og kan påvirke, hvad den ældre får. Måske fordi børnene i den høje indkomstgruppe er bedre til at lægge pres på kommunen og forhandle på vegne af deres forældre end de børn i den anden ende af indkomstskalaen.” , Karriere giver mindre tid til forældre , Derudover peger Tine Rostgaard på, at forklaringen kan ligge i, at de børn med høje indkomster har mindre tid til rådighed til selv at hjælpe deres forældre end de børn med lavest indkomst. Måske fordi den sidste gruppe arbejder færre timer eller i mindre grad er tilknyttet arbejdsmarkedet. , At voksne børn med høje indkomster har mindre mulighed for selv at hjælpe deres ældre forældre understøttes af tallene. Danmarks Statistik har set på den geografiske afstand mellem enlige ældre, der får hjemmehjælp, og deres barn inddelt efter barnets indtægt. , Opdelingen viser, at jo lavere indkomst børnene har, jo større en andel af børnene bor i samme kommune som deres forældre og omvendt. 66 pct. af mødrene og 55 pct. af fædrene med lavindkomstbørn bor i samme kommune som deres barn, mens kun 49 pct. af mødrene og 42 pct. af mændene med børn i højindkomstgruppen bor i samme kommune som deres barn. Tilsvarende vokser andelen af ældre, der bor langt væk fra deres børn, i takt med at børnenes indkomst stiger. , Det geografiske mønster kan ifølge Tine Rostgaard være en del af forklaringen på, hvorfor dem med de rigeste børn får mest hjemmehjælp, men det er ikke hele forklaringen. , ”Det kan godt tænkes, at man i visitationen implicit eller mere eksplicit tager højde for, hvor langt væk børnene bor, og om de kan hjælpe den ældre i det daglige. Men der er altså stadig en sammenhæng mellem tildelingen af hjemmehjælp og børnenes indkomst, som vi ikke umiddelbart kan forklare, og som er værd at se nærmere på,” siger hun. , Sammenhæng mellem ældres egen indkomst og sundhed , Inddeler man de 67 – 74-årige hjemmehjælpsmodtagere efter, hvilken indkomst de selv havde, da de var 50 år, er der ligeledes en skæv fordeling af hjemmehjælpen. Men her er det de ældre, der havde den laveste indkomst, som fik mest hjælp, og dem der havde den højeste, der fik mindst. , Tilsvarende kan man i indlæggelsesstatistikken se, at det også er dem med den laveste indkomst – altså dem der fik mest hjælp – der havde klart flest indlæggelsesdage, og hvor den største andel af gruppen var indlagt. , ”Det overrasker mig ikke. Det kan vi se i de fleste undersøgelser. Folk har levet forskellige liv, og her handler det først og fremmest om en socialklasseproblematik snarere end en indkomstproblematik. Opgørelsen på børn er både mere interessant og mindre lige til at forklare,” siger Tine Rostgaard. , Alle tal i artiklen stammer fra rapporten

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2013-02-20-hjemmehjaelp-efter-boerns-indkomst

    Bag tallene

    Over ti år er prisen på seniorers forbrug steget fem procentpoint mere end studerendes (Rettet)

    Forbrugerpriserne er steget med 12 pct. over de seneste ti år. Forbrugerprisstigningerne opleves dog forskelligt afhængigt af, hvilke befolkningsgrupper man ser på., 2. juli 2019 kl. 7:30 - Opdateret 2. juli 2019 kl. 9:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Der var desværre en fejl i den første version af artiklen. Der stod, at prisen på seniorers forbrug var steget fire procentpoint mere end studerendes. Der skulle have stået, at prisen på seniorers forbrug var steget fem procentpoint mere end studerendes. Fejlen er rettet i denne version.,  , Når danskerne købte ind i 2018, fik de i gennemsnit 12 pct. mindre for hver krone, de betalte, end det var tilfældet for ti år siden. Med andre ord var den overordnede inflation fra 2009 til 2018 på 12 pct. De oplevede prisændringer i perioden fra 2009 til 2018 afhænger dog i stor grad af, hvem man er, og hvor i livet man befinder sig. Det skyldes, at vores forbrugsmønstre er ret forskellige og varierer gennem livet. Ser man fx på studerende (uddannelsessøgende) har de oplevet en inflation på 8,9 pct. i den pågældende periode. For seniorer (husstande bestående af 2 to voksne over 60 år uden børn) har stigningen i samme periode været på 13,7 pct. Prisudviklingen for både studerende og seniorer har varieret over de undersøgte ti år, når man sammenligner med forbrugerprisindekset i alt. Men generelt gælder det, at studerende har oplevet mindre inflation i perioden 2009 til 2018 end både seniorer og befolkningen i alt. , Kilde:, Udviklingen er beregnet pba. , www.statistikbanken.dk/PRIS201,  , Computere og fyringsolie skaber forskelle fra 2017 til 2018, Man kan også se på udviklingen i priser over kortere tid. Fx er det studerende, der har oplevet den mindste gennemsnitlige prisstigning fra 2017 til 2018. Inflationen for de studerende steg da med 0,4 pct. Modsat oplevede seniorer de højeste prisstigninger på 1,0 pct. i samme periode. Udviklingen hænger i høj grad sammen med, at studerende bruger relativt mange penge på PC’er og tablets, som faldt i pris med 12 pct. fra 2017 til 2018, og fjernvarme, som faldt i pris med 5 pct. i perioden. Seniorer bruger derimod relativt mange penge på fyringsolie og naturgas, som begge steg i pris fra 2017 til 2018. Fyringsolie steg med 14 pct., og naturgas steg med 8 pct. Du kan se udviklingen i forbrugerprisindekset for alle varegrupper i denne , tabel, . ,  Kilde:, Udviklingen er beregnet pba. , www.statistikbanken.dk/PRIS201,  , Data til denne artikel er leveret af Martin Sædholm Nielsen. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkomme til at kontakte ham på , mne@dst.dk, eller 39173005., Hvis du søger mere information om forbrugerprisindekset kan du også kigge forbi vores , emneside om forbrugerprisindekset, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-07-02-Seniorers-forbrug-steg-mere-end-studerendes

    Bag tallene

    6.200 ukrainere udvandrede fra Danmark i 2023

    6.200 personer med et ukrainsk statsborgerskab udvandrede fra Danmark i 2023, og 8.200 indvandrede. Der er markant færre ukrainere, som indvandrede sidste år set ift. 2022, hvor Rusland begyndte krigen i Ukraine. Til gengæld udvandrede flere ukrainere i 2023 end i 2022. , 22. februar 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, I denne uge er det to år siden, at Rusland indledte krigen i Ukraine, hvilket udløste en større udvandring af ukrainske statsborgere til blandt andet Danmark. Samlet set indvandrede der sidste år ca. 8.200 ukrainske statsborgere til Danmark. Det er langt færre end i 2022, hvor ca. 31.400 ukrainske statsborgere indvandrede til Danmark. , I løbet af 2023 udvandrede 6.200 ukrainske statsborgere, og i 2022 udvandrede 4.600 ukrainske statsborgere fra Danmark. Dermed er niveauet for udvandring efter krigens begyndelse markant højere end tidligere år. Til sammenligning udvandrede ca. 900 ukrainske statsborgere i 2021. , ”To ud af tre af de udvandrede ukrainske statsborgere sidste år anførte Ukraine som det land, de udvandrede til. Størstedelen af de øvrige udvandrede ukrainske statsborgere har ikke anført et udvandringsland, hvilket ikke er usædvanligt i forbindelse med udvandringer,” siger Lisbeth Harbo, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Udvandrede ukrainske statsborgere efter køn og alder, 2023, Kilde: , www.Statistikbanken.dk/VAN2AAR, Både i 2023 og i 2022 var to ud af tre af udvandrede ukrainske statsborgere kvinder, mens den modsatte kønsfordeling gjorde sig gældende i årene før 2022, hvor to ud af tre af de udvandrede var mænd., Flest kvinder og børn indvandrede i 2023, Også i 2023 var størstedelen af de indvandrede ukrainere kvinder og børn, men hvor voksne mænd i 2023 udgjorde 32 pct. af de ukrainske indvandringer, var denne andel kun 16 pct. i 2022. Voksne kvinder udgjorde 43 pct. af indvandringerne i 2023 mod 49 pct. i 2022. De 0-17-årige udgjorde 25 pct. af indvandringen fra Ukraine i 2023, mens samme aldersgruppe i 2022 udgjorde 35 pct. Til sammenligning indvandrede omkring 1.900 ukrainske statsborgere i 2021, heraf var ca. 200 børn og unge mellem 0-17 år. , ”Indvandringen af ukrainske statsborgere faldt markant i 2023 sammenlignet med 2022, men den ligger stadig væsentligt over indvandringen i årene før krigen. Derudover var indvandringen mere jævnt fordelt hen over året i 2023 end tilfældet var i 2022. Desuden udgjorde kvinder og børn en mindre andel end året før – 68 pct. i 2023 mod 84 pct. i 2022,” siger Lisbeth Harbo, chefkonsulent i Danmarks Statistik. , Indvandrede ukrainske statsborgere fordelt på uger i 2022 og 2023. , Kilde: , www.Statistikbanken.dk/VAN1UGE, For opgørelsen af udvandringer gælder, at der kan være udrejser, der ikke er registreret på referencetidspunktet og først bliver det senere., Du kan læse mere om Ukraine på vores temaside: , www.dst.dk/da/Statistik/temaer/invasion-af-ukraine

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-02-23-6200-ukrainere-udvandrede-fra-Danmark-2023

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation