Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1071 - 1080 af 2068

NYT: Færre timer med uddannede lærere i folkeskolen

Elever i grundskolen 2021

Elever i grundskolen 2021, I alle år fra 2013 til 2019 skete en stigning i andelen af timer i folkeskolen afholdt af lærere med det underviste fag som linjefag (formel kompetence) eller af lærere med kompetence vurderet tilsvarende af skolelederen (vurderet kompetence). I 2021 var der dog et fald sammenlignet med de senest tilgængelige tal fra 2019. (2020 er ikke medtaget i opgørelsen, da der ikke er blevet indsamlet data.) Det er første gang et fald er observeret i alle de år, hvor tallene har været tilgængelige. Faldet var størst for natur/teknologi samt håndværk og design, hvor andelen faldt med hhv. 5,3 og 4,6 procentpoint fra 2019 til 2021. Det er dog ikke i alle fag, at andelen faldt, idet andelen af idrætstimer med lærere med formel eller vurderet kompetence steg med 1,4 pct. point i 2021 sammenlignet med 2019., Kilde: Baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register, Kommunale forskelle i fransk og natur/teknologi, Der findes kun mindre geografiske forskelle, når den samlede andel af timer med formel eller vurderet kompetence sammenlignes på tværs af kommunegrupper i 2021. For alle fag var andelen af timer i de fem kommunegrupper mellem 82,8 pct. (landkommuner) og 84,6 pct. (provinsbykommuner)., Der kan dog observeres forskelle blandt de enkelte fag i 2021. Den største forskel fremgår blandt fransktimerne, hvor 97,4 pct. af timerne i landkommuner foregik med lærere med formel eller vurderet kompetence, mens andelen var 83,3 pct. blandt provinskommuner. Også i natur/teknologi fremgår en nævneværdig forskel, idet andelen var 69,5 pct. i landkommuner og 59,2 pct. i hovedstadskommuner., Andelen af timer med formel eller vurderet kompetencer fordelt på kommunegrupper. 2021, , Hovedstaden, Storby, Provins, Opland, Land, , pct., Alle fag, 84,2, 83,8, 84,6, 83,5, 82,8, Dansk, 95,4, 96,8, 95,6, 96,1, 95,6, Fransk, 95,4, 92,5, 83,3, 92,7, 97,4, Fysik/kemi, 94,6, 96,6, 93,8, 96,0, 95,1, Matematik, 92,2, 94,5, 92,5, 93,0, 92,8, Tysk, 92,1, 89,3, 88,2, 90,1, 89,4, Engelsk, 85,6, 87,9, 85,5, 85,0, 87,4, Biologi, 82,3, 85,5, 86,6, 84,2, 85,3, Samfundsfag, 81,8, 77,6, 81,4, 79,9, 80,8, Musik, 79,3, 87,7, 83,9, 82,2, 88,3, Håndværk og design, 79,0, 78,1, 77,9, 78,3, 77,3, Idræt, 77,6, 82,3, 81,2, 78,9, 79,9, Geografi, 76,4, 76,7, 76,0, 73,1, 73,2, Historie, 72,3, 74,8, 72,6, 72,6, 74,1, Madkundskab, 71,2, 74,6, 73,3, 71,3, 72,0, Billedkunst, 61,3, 68,2, 65,2, 65,8, 69,4, Natur/teknologi, 59,2, 67,2, 67,0, 63,2, 69,5, Kristendomskundskab, 53,7, 56,0, 59,1, 52,4, 55,2, Anm.: Læs mere om kommunegrupper på , www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kommunegrupper, . , Kilde: Baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register, Uddannelsesstatus efter 9. klasse, Blandt elever, der afsluttede 9. klasse i juni 2020, var der forskelle iht. uddannelsesstatus pr. 1. oktober efter andelen af formel eller vurderet kompetence, som eleverne modtog i udskolingen. Blandt elever, som blev undervist af en lærer med formel/vurderet kompetence i mindre end 75 pct. af timerne i udskolingen, var 6,3 pct. ikke i gang med en uddannelse tre måneder efter afslutningen af 9. klasse, hvilket er en betydeligt større andel end de øvrige elever. Derudover var disse elever også mere tilbøjelige til at påbegynde en forberedende uddannelse og mindre tilbøjelige til at påbegynde en gymnasial uddannelse direkte efter 9. klasse., Kilde: Baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register., Nyt fra Danmarks Statistik, 7. oktober 2022 - Nr. 342, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og inkluderer folkeskoleelever, som i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2019 er registreret med undervisning med en eller flere lærere i et eller flere fag., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49390

Nyt

NYT: Fortsat fremgang i byggebeskæftigelsen

Beskæftigede ved bygge og anlæg 1. kvt. 2025

Beskæftigede ved bygge og anlæg 1. kvt. 2025, Der var 198.300 beskæftigede inden for bygge og anlæg i første kvartal 2025. Det er en stigning på 0,4 pct. i forhold til fjerde kvartal 2024, hvor der var 197.500 beskæftigede. Periodens største stigning var hos , maler- og glarmestre, , hvor beskæftigelsen steg med 4,0 pct., mens , anlægsentreprenørerne, med en fremgang på 1,9 pct. havde den næsthøjeste stigning. , Byggeentreprenørerne, og , tømrermestrene, var de eneste to brancher med nedgang i beskæftigelsen. , Byggeentreprenørerne, faldt med 1,3 pct., mens , tømrermestrene, faldt med 0,5 pct. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg1, Fra nybyggeri til vedligehold, Over halvdelen af de beskæftigede ved bygge og anlæg arbejder med , nybyggeri og tilbygning, eller , reparation og vedligeholdelse, . I første kvartal 2025 var 48.100 beskæftigede med , nybyggeri og tilbygning, , hvilket er 1.800 færre end i kvartalet forinden, svarende til et fald på 3,7 pct. I samme periode steg antallet, som beskæftigede sig med , reparation og vedligeholdelse,, til 72.800, hvilket er 1.100 flere end i kvartalet inden, svarende til 1,5 pct. , Fra anlægsentreprenører til elektrikere, Den samlede omsætning i bygge og anlæg i fjerde kvartal 2024 var på 102,9 mia., hvilket er et fald på 0,3 pct. i forhold til samme kvartal i 2023. Dette relativt lille fald sker på trods af store udsving i omsætningen for både , anlægsentreprenører, og , el-installation mv., Specielt er omsætningen faldet med 20,7 pct. for , anlægsentreprenører,, der har omsat for 3,7 mia. mindre end i samme kvartal 2023. Omvendt er omsætningen for , el-installation mv., steget med 2,2 mia., hvilket er en stigning på 21,5 pct. De resterende brancher inden for bygge og anlæg havde en mere stabil omsætning i samme periode. , Byggeentreprenører, og , murere, faldt med -0,4 pct., mens de resterende brancher steg med mellem 2,0 og 6,2 pct., Fra kvartalvis udgivelse til årlig, Dette er sidste gang byggebeskæftigelsen udgives kvartalsvist. Statistikken udgives næste gang i 2026 med beskæftigelses- og omsætningstal for hele 2025. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygoms1, Beskæftigede inden for bygge og anlæg fordelt på brancher, , Bygge-, entrepre-, nører, , Anlægs-, entrepre-, nører, , El-, instal-, latører, , Vvs-, instal-, latører, , Tømrer-, mestre , , Maler- , og glar- , mestre, , Murer-, mestre, , Anden , bygge- og , anlægs-, virks., I alt, , , faktiske tal, 1.000 personer, 1. kvt. 2024, 28,9, 19,3, 33,9, 19,6, 41,2, 14,2, 11,2, 24,8, 193,2, 2. kvt. 2024, 28,8, 20,0, 35,2, 19,4, 42,3, 14,4, 11,6, 25,4, 197,0, 3. kvt. 2024, 28,8, 19,6, 35,0, 19,3, 43,0, 14,6, 11,7, 26,0, 197,9, 4. kvt. 2024, 28,6, 20,3, 35,0, 19,4, 43,3, 14,7, 11,9, 25,8, 199,0, 1. kvt. 2025, 28,1, 20,2, 35,1, 19,7, 42,0, 14,7, 11,2, 25,2, 196,2, , pct. i forhold til samme kvartal året før, 1. kvt. 2025, -3,0, 5,0, 3,5, 0,2, 1,9, 3,5, 0,3, 1,5, 1,6, , sæsonkorrigeret, 1.000 personer, 1. kvt. 2024, 29,3, 19,7, 33,9, 19,5, 41,8, 14,4, 11,6, 25,3, 195,4, 2. kvt. 2024, 29,0, 19,7, 35,3, 19,5, 42,5, 14,5, 11,5, 25,4, 197,5, 3. kvt. 2024, 28,7, 19,6, 35,0, 19,4, 42,5, 14,5, 11,5, 25,8, 197,0, 4. kvt. 2024, 28,4, 20,2, 34,9, 19,4, 43,0, 14,4, 11,6, 25,4, 197,5, 1. kvt. 2025, 28,1, 20,6, 35,1, 19,6, 42,7, 15,0, 11,7, 25,6, 198,3, , sæsonkorrigeret, pct. i forhold til foregående kvartal, 1. kvt. 2025, -1,3, 1,9, 0,3, 0,7, -0,5, 4,0, 0,1, 0,8, 0,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg1, Nyt fra Danmarks Statistik, 25. april 2025 - Nr. 117, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. maj 2026, Kontakt, Kasper Emil Freiman, , , tlf. 23 45 47 32, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal beskæftigede inden for privat bygge- og anlægsaktivitet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Omsætning i byggeri og anlæg, Beskæftigede ved bygge og anlæg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49437

Nyt

NYT: De fleste foretrækker fysiske bøger

Kulturvaner (år) 2024

Kulturvaner (år) 2024, Den fysiske bog er det foretrukne format til forbrug af skønlitteratur i befolkningen, og det gælder på tværs af aldersgrupper. Samlet set læser 58 pct. fysiske skønlitterære bøger, og der er kun mindre variation på tværs af aldersgrupper. Den højeste andel findes blandt de ældste på 75 år og derover (62 pct.), mens den laveste andel findes blandt de 35-44 årige (53 pct.). Der er lidt større variation i forbruget af e-bøger, der med en andel på 29 pct. læses relativt mest af de 16-24 årige. Udbredelsen af e-bøger falder derefter jævnt med alderen, og blandt de ældste på 75 år og ældre er det kun 8 pct., der bruger en e-bog til at læse skønlitteratur. Lydbøger er det format, hvor anvendelsen varierer mest på tværs af aldersgrupper. Den højeste andel findes blandt de 45-54 årige (39 pct.), mens den ældste aldersgruppe har den laveste andel (13 pct.). Med undtagelse af de 16-24 årige er lydbøger mere udbredte end e-bøger inden for alle aldersgrupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2ahov, Kvinder læser og lytter mere til skønlitteratur, Der er stor forskel på mænd og kvinders interesse for at læse eller lytte til skønlitteratur. Samlet set angiver 12 pct., at de læser eller lytter til skønlitteratur dagligt. Andelen blandt kvinder er 17 pct. i forhold til 8 pct. blandt mænd. Der er også relativt flere kvinder, der læser eller lytter til skønlitteratur ugentligt eller kvartalsvis. Det er over halvdelen af mændene, der forbruger skønlitteratur sjældnere end kvartalsvis og en tredjedel angiver, at de ikke har læst eller lyttet til skønlitteratur inden for de seneste 12 måneder. Blandt kvinderne er denne andel kun 15 pct. Kulturvaneundersøgelsen tegner dermed et billede af, at der er relativt mange mænd, der ikke læser eller lytter til skønlitteratur, og dem der gør, forbruger det mindre hyppigt end kvinderne. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2lit1, Årsager til fravalg af litteratur, Personer, der i undersøgelsen angiver ikke at have læst eller lyttet til bøger inden for de seneste tre måneder (uanset om det er skøn- eller faglitteratur), bliver spurgt om grunden til dette. Halvdelen af mændene angiver, at det skyldes manglende interesse, mens en tredjedel angiver manglende tid. Blandt kvinderne er de hyppigst angivne årsager også manglende tid, samt , Jeg kan ikke koncentrere mig om at læse eller lytte til bøger, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2lit4, Nyt fra Danmarks Statistik, 3. marts 2025 - Nr. 54, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. marts 2026, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen 2024. Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal. Kvartalerne udgives særskilt og aggregeres til årsniveau. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024. Der spørges ca. 60.000 personer om året. Årsstatistikken 2024 er baseret på resultaterne fra cirka 19.000 gennemførte interview blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49882

Nyt

NYT: Flere kvinder bor på kvindekrisecenter

Kvinder og børn på kvindekrisecentre 2022

Kvinder og børn på kvindekrisecentre 2022, I 2022 har 3.000 kvinder opholdt sig på et kvindekrisecenter. Det er en stigning på 12 pct. siden 2021. Kvinderne medbragte i 43 pct. af opholdene ét eller flere børn, og der blev i alt medbragt 2.300 børn på et kvindekrisecenter i 2022. 2 pct. af kvinderne og 1 pct. af børnene har opholdt sig på et kvindekrisecenter hele året. Ligeledes har kun en mindre andel, svarende til 5 pct. af kvinderne og 3 pct. af børnene, været indskrevet på et kvindekrisecenter i under ét døgn. Typisk for både kvinder og børn er, at de har haft ophold på mellem 31 og 119 døgn, hvilket gælder for 36 pct. af kvinderne og 29 pct. af børnene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, Den største andel af kvinderne er mellem 30 og 39 år, For at få ophold på et kvindekrisecenter skal kvinden være fyldt 18 år. 31 pct. af kvinderne var i 2022 mellem 30 og 39 år, da de blev indskrevet på et kvindekrisecenter, hvilket udgør den største andel af populationen. Den mindste andel på 11 pct. udgøres af kvinder på 50 år eller derover. Herudover er 15 pct. af kvinderne mellem 18 og 24 år, 16 pct. er mellem 25 og 29 år, og 20 pct. er mellem 40 og 49 år. For de sidste 7 pct. af kvinderne er det ikke muligt at afgøre deres alder., Fordelingen mellem aldersgrupperne har været stabil siden 2018., Halvdelen af kvinderne har dansk oprindelse, I 2022 havde 50 pct. af kvinderne på kvindekrisecentre dansk oprindelse, hvilket er en stigning på 3 procentpoint siden 2021. Kvinder med indvandrer- eller efterkommerbaggrund udgør 43 pct., mens de resterende 7 pct. har uoplyst herkomst. , Flest kvinder med bopælsregion i Region Hovedstaden, For 92 pct. af kvinderne er det muligt at afgøre deres bopælsregion, før de flyttede på kvindekrisecenter. For disse kvinder gælder, at flest har bopæl i Region Hovedstaden, når der tages højde for indbyggertal. I 2022 opholdt 14 kvinder ud af 10.000 kvinder i regionen sig på et kvindekrisecenter. Færrest har bopæl i Region Nordjylland. Her var syv kvinder ud af 10.000 kvinder i regionen indskrevet på et kvindekrisecenter i løbet af 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, Indsamling af data, Statistikken om ophold for kvinder og børn på kvindekrisecentre efter § 109 i serviceloven udkom første gang i 2018. Hvert kvindekrisecenter har indberettet antal kvinder, antal børn og opholdslængde på indskrivninger fra 1. januar 2017 og frem. Danmarks Statistiks opgørelse af antal kvindekrisecentre kan ikke direkte sammenlignes med antallet af kvindekrisecentre i Tilbudsportalen. Hvis to afdelinger i Tilbudsportalen fx ligger administrativt og fysisk på samme adresse, kan de indberette samlet og dermed indgå som ét tilbud i opgørelsen fra Danmarks Statistik. Et tilbud med flere afdelinger kan indberettes som separate kvindekrisecentre og vil dermed indgå som flere tilbud i statistikken. Langt størstedelen af kvindekrisecentrene har i 2022 indberettet på afdelingsniveau. , Nyt fra Danmarks Statistik, 9. oktober 2023 - Nr. 345, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Nadia Amalie Hjortø, , , tlf. , Kilder og metode, I statistikken for 2022 er 7 pct. af kvinderne og 11 pct. af børnene enten indberettet anonymt eller uden et validt CPR-nummer. For disse kvinder og børn har Danmarks Statistik ikke baggrundsoplysninger såsom bopælskommune, alder og herkomst. Hvis kvinden er indberettet anonymt, er det heller ikke muligt at se, om den samme kvinde har haft flere ophold i løbet af året. Der kan derfor være usikkerhed om de kvinder og børn, der er indberettet anonymt eller uden et validt CPR-nummer., Fra 2022 er kvindekrisecentrene blevet bedt om at godkende deres data på summarisk niveau for en 3-årig periode inden udgivelse. For statistikåret 2022 er de således blevet bedt om at godkende data for perioden 2020-2022. I statistikåret 2022 har alle kvindekrisecentre godkendt deres data., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Krisecentre, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47215

Nyt

NYT: Fald i svinebestanden, men lidt flere søer

Svinebestanden 1. januar 2024

Svinebestanden 1. januar 2024, Den danske svinebestand var på 11 mio. svin den 1. januar 2024. Det er et fald på 1,5 pct. eller 173.000 svin færre i forhold til 1. januar 2023. Faldet skyldes færre slagtesvin og fravænnede svin under 50 kg, hvorimod antallet af søer steg. Den største stigning var for sopolte, som er de kommende søer i produktionen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Flere søer og pattegrise, Antallet af søer var på 924.000 stk., hvilket er en stigning på 1,0 pct. i forhold til 1. januar 2023. Der var 189.000 diegivende søer, som i gennemsnit havde 12,6 pattegrise, dvs. 2,4 mio. pattegrise i alt. Antallet af andre drægtige søer steg med 1,1 pct. til 530.000 stk., mens antallet af sopolte steg med 3,0 pct. til 209.000 stk. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Fald i antallet af fravænnede svin under 50 kg og slagtesvin, Antallet af fravænnede svin under 50 kg faldt med 1,2 pct. til 5,3 mio. stk., og slagtesvin på 50 kg og derover faldt med 6,1 pct. til 2,6 mio. stk. Der er en stor eksport af smågrise primært til Tyskland og Polen, hvor de bliver opfedet og slagtet. Der slagtes færre svin i Danmark i 2023 se , Produktionen af økologisk mælk og æg falder, (, Nyt fra Danmarks Statistik 2023:396), ,, men også i Europa, se , Eurostat, . I det meste af 2023 blev der eksporteret flere smågrise end der er blevet slagtet slagtesvin i Danmark se , www.statistikbanken.dk/ani51, ., Økonomien i svineproduktionen var forbedret i 2022, De seneste tal for økonomien for bedrifter med svineproduktion viser, at de i snit havde et driftsresultat på 2,8 mio. kr., , se , Landbrugets regnskaber viste stor fremgang i 2022, (Nyt fra Danmarks Statistik 2023:248), . Priserne på svinene har været bedre i 2023 end 2022 se , www.statistikbank.dk/lpris10, ., Svinebestanden, , 2023, 2024, Ændring, 1. jan. 2023, , 1. jan., 1. april, 1. juli, 1. okt., 1. jan., - 1. jan. 2024, , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 11, 541, 10, 725, 11, 007, 11, 190, 11, 368, -, 173, -1,5, Avlsorner , 10, 10, 10, 9, 9, - 1, -10,0, Søer i alt: , 915, 906, 921, 912, 924, 9, 1,0, Gylte , 174, 173, 184, 174, 174, 0, 0,0, Andre drægtige , 524, 518, 520, 519, 530, 6, 1,1, Diegivende , 186, 185, 187, 189, 189, 3, 1,6, Golde , 31, 30, 30, 30, 31, 0, 0,0, Udsættersøer og orner til slagtning, 6, 5, 5, 5, 5, - 1, -16,7, Sopolte , 203, 197, 202, 207, 209, 6, 3,0, Pattegrise ved søerne , 2, 332, 2, 333, 2, 350, 2, 383, 2, 378, 46, 2,0, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 357, 5, 078, 5, 187, 5, 239, 5, 291, - 66, -1,2, Slagtesvin, 50 kg og derover , 2, 718, 2, 196, 2, 332, 2, 435, 2, 552, -, 166, -6,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Nyt fra Danmarks Statistik, 8. februar 2024 - Nr. 29, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/48089

Nyt

NYT: Fiskernes driftsresultat fortsatte nedad i 2023

Regnskabsstatistik for fiskeri 2023

Regnskabsstatistik for fiskeri 2023, Driftsresultatet for danske fiskere blev i gennemsnit på 888.000 kr. pr. fartøj i 2023, hvilket var 76.000 kr. eller 8 pct. mindre end i 2022. Driftsresultatet er dermed faldet siden 2020. Resultatet i 2023 er det laveste i perioden 2014-2023. Fra 2022 til 2023 faldt resultatet mest for fiskere med fartøjer på 24 - 40 meter. Antallet af registrerede fartøjer faldt også i 2023. Ifølge Landbrugs- og Fiskeristyrelsen (LFST) var der 1.731 fartøjer i 2023, hvilket var det hidtil laveste antal. Af de 1.731 fartøjer var 1.372 fartøjer under 10 meter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/firegn2, Øget bruttoudbytte, Bruttoudbyttet blev i gennemsnit på 9,44 mio. kr. pr. fartøj i 2023, hvilket var en stigning på 1,48 mio. kr. eller 19 pct. fra 2022, og det højeste i årene 2014-2023. Stigningen i bruttoudbyttet skyldtes især værdien af industrifisk, som steg med 1,27 mio. kr. eller 80 pct. fra 2022 til 2023. Den landede mængde industrifisk steg med 297 ton pr. fartøj svarende til 44 pct. Prisen på industrifisk blev på 2,95 kr. pr. kg i 2023. Det var 0,59 kr. eller 25 pct. mere end i 2022., Højere omkostninger, Det højere bruttoudbytte i 2023 resulterede ikke i et højere driftsresultat, fordi omkostningerne til drift og finansiering steg forholdsvist mere. Driftsomkostningerne blev i gennemsnit på 7,08 mio. kr. pr. fartøj i 2023 svarende til en stigning på 657.000 kr. sammenlignet med 2022. Finansieringsomkostningerne blev i gennemsnit på 1,47 mio. kr. pr. fartøj i 2023 svarende til en stigning på 900.000 kr. sammenlignet med 2022. Finansieringsomkostningerne steg dermed mere end driftsomkostningerne. Driftsomkostningerne til vedligeholdelse og afskrivninger steg hhv. 31 pct. og 20 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/firegn2, Brexit-kvotekompensationer, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen (LFST) udbetalte i 2023 kompensation til danske fiskere for reduktion af visse danske fiskekvoter pga. brexit. Ifølge LFST er der i alt udbetalt ca. 791 mio. kr. i 2023 på deres tilskudsordning "Kompensation for kvoteværditab som følge af brexit", se under "Information om EU-bidraget" på , LFST's hjemmeside, . Kvotekompensationer er i regnskabsstatistikken anført som engangsposter og påvirker derfor ikke driftsresultatet, men indgår i stedet i egenkapitalen ultimo., Regnskabsresultater for fiskeri fordelt på fartøjslængdegrupper, løbende priser, , Alle fartøjer, Fartøjslængdegrupper 2023, , 2022, , 2023, , Under, 12 m, 12,0, -14,9 m, 15,0, -17,9 m, 18,0, -23,9 m, 24,0 , -39,9 m, 40,0 m, og over, , antal, Fartøjer i populationen, 381, 350, 76, 50, 77, 46, 30, 20, Fartøjer i stikprøven, 188, 170, 21, 23, 43, 25, 23, 15, , 1.000 kr. pr. fartøj, Bruttoudbytte, 7, 953, 9, 435, 905, 1, 774, 3, 645, 8, 649, 16, 708, 91, 408, Driftsomkostninger, 6, 422, 7, 079, 609, 1, 598, 3, 207, 7, 312, 15, 626, 59, 464, Finansieringsomkostninger, 568, 1, 468, 35, 124, 298, 628, 1, 982, 19, 550, , , , , , , , , , Driftsresultat, 963, 888, 261, 52, 139, 709, -900, 12, 395, , pct., Nøgletal, , , , , , , , , Overskudsgrad, 12,2, 17,9, -17,1, -19,0, -2,9, 6,3, -0,6, 32,8, Afkastningsgrad, 2,1, 2,4, -1,8, -1,6, -0,2, 0,8, -0,1, 5,4, Soliditetsgrad , 36,6, 40,2, 52,2, 57,4, 56,2, 56,5, 50,5, 23,3, Anm. 1: Summen af fartøjer afviger fra antal fartøjer i længdegrupperne, fordi der ud over de viste fartøjslængdegrupper også findes muslinge- og hesterejefartøjer. , Anm. 2: Fiskeristyrelsen havde registreret 1.731 fartøjer i 2023, , www.statistikbanken.dk/fisk1, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/firegn2, og , nfisk, Nyt fra Danmarks Statistik, 18. december 2024 - Nr. 370, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. februar 2026, Kontakt, Charlotte Spliid Hansen, , , tlf. 29 41 97 76, Kilder og metode, Statistikken omfatter dansk erhvervsfiskeri. Enheden i statistikken er et fartøj. I denne sammenhæng er et fartøj defineret som en regnskabsenhed. En regnskabsenhed består som hovedregel af et fartøj med selvstændigt regnskab. En regnskabsenhed kan i visse tilfælde indeholde flere fartøjer - eksempelvis hjælpefartøjer eller fartøjer, som hver for sig ellers ikke ville indgå i populationen. Populationen omfatter de enheder, som har en driftsmæssig aktiv periode på mindst seks måneder samt en årsomsætning over tærskelniveauet på 270.000 kr. Læs mere om kilder og metoder i statistikdokumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for fiskeri, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50579

Nyt

NYT: Salget af vikartimer steg svagt i 2024

Serviceydelser for serviceerhverv 2024

Serviceydelser for serviceerhverv 2024, I 2024 solgte firmaer inden for , Arbejdsformidling, med mindst 20 ansatte 42,2 mio. vikartimer. Det er 116.000 flere timer end i 2023, svarende til en stigning på 0,3 pct. Ser man på de underliggende fordelinger imellem personalekategorier, blev der solgt 1,4 mio. flere timer i , Bygge/anlæg, og 1 mio. flere timer i , Transport, lager og logistik, . Omregnet svarer det til stigninger på hhv. 700 og 500 fuldtidsansatte. Omvendt faldt det samlede antal timer inden for , Læger, social, sundhed og sygepleje, samt , Øvrige personalekategorier, Handel, Kontor, IT og telekommunikation,, med hhv. 1,4 og 1,2 mio. timer, svarende 750 og 650 færre fuldtidsansatte., Kilder: Særkørsel pba. , www.statistikbanken.dk/serv2502, og , serv2511, En gennemsnitlig vikartime steg 5,5 pct. i pris, Ud af en samlet omsætning blandt firmaer (med +20 ansatte) inden for , Arbejdsformidling, på 18,1 mia. kr., udgjorde salget af vikartimer 15,4 mia. kr. Det er en stigning på 850 mio. kr. sammenlignet med 2023. Statistikken omfatter som nævnt kun firmaer med mindst 20 ansatte, og de udgør i runde tal omkring 4/5 af branchens samlede omsætning. Da antallet af solgte timer er steget svagt, betyder det at gennemsnitsprisen på en vikartime er steget fra 347kr. til 366 kr., svarende til en stigning på 5,5 pct. Prisstigningen på vikartimer flugter med de generelle lønstigninger på det danske arbejdsmarked i 2024, hvor lønnen i gennemsnit steg med 6,4 pct. i forhold til 2023, se , Reallønnen steg 4,9 pct. i 2024, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:279)., I Bogføring og Revision fyldte , Andre serviceydelser, mest, Ud af en samlet omsætning på 21,8 mia. kroner i 2024 blandt firmaer i Bogføring- og revisionsvirksomhed med mindst 20 ansatte, udgjorde ydelseskategorien , Andre produkter og serviceydelser, næsten en tredjedel af omsætningen, svarende til 6,7 mia. kr. Herefter fulgte serviceydelsen , Revisionsvirksomhed,, der udgjorde lidt over en fjerdedel, svarende til 5,7 mia. kr. og , Skatterådgivning,, der udgjorde ca. en sjettedel, svarende til 3,5 mia. kr. , Den store andel af , Andre produkter og serviceydelser, skyldes især, at de store firmaer i branchen kan henføre en stor del af deres omsætning til ydelser, der ligger uden for det, der normalt forbindes med bogføring og revision, f.eks. strategisk rådgivning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/serv2505, I Juridisk Bistand fyldte , Erhvervsrådgivning, mest, I 2024 omsatte virksomheder inden for , Juridisk Bistand, med mindst fem ansatte for 16,6 mia. kroner, hvilket var en stigning på 660 mio. kr. sammenlignet med 2023. , Erhvervsrådgivning,, som bl.a. dækker over , immaterielret, , , selskabsret, , , udbuds- og konkurrenceret, og , virksomhedsoverdragelse,, udgjorde samlet set 7,8 mia. kr., hvilket var 480 mio. kr. mere end i 2023. , Privatrådgivning,, som dækker over , arveret, , , erstatningssager, og , samlivssager, , udgjorde ca. 1,4 mia. kr., en stigning på ca. 150 mio. kr. sammenlignet med 2023. Omsætning på opgaver vedrørende konkurser herunder , konkursrekonstruktioner, og , insolvensret, udgjorde ca. 1,1 mia. kr. i 2024, hvilket var et fald på 80 mio. kr. sammenlignet med 2023. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/serv2504, Nyt fra Danmarks Statistik, 14. november 2025 - Nr. 319, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. oktober 2026, Kontakt, Emil Tappe Bang-Mortensen, , , tlf. 24 67 85 25, Kilder og metode, Serviceydelser for serviceerhverv er en årlig spørgeskemaundersøgelse, der fra tællingsåret 2023 udgør totaltælling for virksomheder med mindst 20 ansatte inden for en række serviceerhverv. Tidligere har der været tale om en stikprøvebaseret tælling, der blev opregnet til hele populationen i Regnskabsstatistikken for private byerhverv. Virksomhederne bliver bedt om at angive en fordeling af omsætningen på de enkelte serviceydelser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Anden virksomhedsrådgivning, Bogføring, revision og skatterådgivning, Reklamevirksomhed, Vikarbureauer og anden personaleformidling, It-servicevirksomhed, Juridisk bistand, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51160

Nyt

NYT: De store virksomheder har stigende betydning

Regnskabsstatistik for private byerhverv 2023

Regnskabsstatistik for private byerhverv 2023, Det er især de store virksomheder - dem med over 250 fuldtidsansatte - der har stor og stigende økonomisk betydning i det private byerhverv i Danmark. Af de 247.900 virksomheder i det private byerhverv i 2023 har 92 pct. mellem 0 og 9 årsværk. Til sammenligning er antallet af store virksomheder kun 621, svarende til ca. 0,3 pct., men de har stor betydning, da de står for ca. 34 pct. af de samlede årsværk og ca. 44 pct. af værditilvæksten i det private byerhverv. Deres økonomiske betydning er steget siden 2019, hvor de store virksomheders andel af værditilvæksten lå på ca. 38 pct., Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/regn20, De store virksomheder er afgørende for udviklingen, Siden 2021 har de store virksomheder har været afgørende for udviklingen i værditilvæksten i de private byerhverv i Danmark. Fra 2021 til 2022, steg de store virksomheders værditilvækst med 183 mia. kr. til 760 mia. kr., men faldt i 2023 med 123 til 637 mia. kr. Dette fald bidrog til, at den samlede værditilvækst i 2023 blev 220 mia. kr. lavere end i 2022 og udgjorde 1.453 mia. kr., Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/regn20, Store virksomheder i fremstilling og transport gav store udslag, Det er særligt de store virksomheder inden for hovedgrupperne Transport og Fremstilling, der har været afgørende for udviklingen i værditilvæksten siden 2021. Transportbranchen har haft de største udsving, idet værditilvæksten i 2022 steg med 122 mia. kr. til 268 mia. kr., men i 2023 faldt med 169 mia. kr. sammenlignet med året før. Det skyldes store svingninger i fragtpriserne, som var særdeles høje i 2022. Modsat har de store fremstillingsvirksomheder haft en mere stabil udvikling med årlige stigninger i værditilvæksten. I 2023 steg den med 41 mia. kr. i forhold til 2022, hvilket bringer deres samlede værditilvækst op på 257 mia. kr., Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/regn20, Bruttofortjenesten er koncentreret omkring storbykommunerne, Storbykommunerne har den største andel af bruttofortjenesten i det private byerhverv. Den geografiske fordeling er estimeret på baggrund af virksomhedernes arbejdssteders kommunekoder og antallet af årsværk. En virksomheds bruttofortjeneste er fordelt forholdsmæssigt mellem dens arbejdssteder ud fra deres andel af virksomhedens samlede årsværk. Derefter bliver kommunens bruttofortjeneste summeret og kortet viser kommunernes andel af den samlede bruttofortjeneste. Københavns Kommune har klart den største andel af bruttofortjenesten i det danske private byerhverv, med en andel imellem 20-25 pct. Herefter følger Aarhus med en andel imellem 5-6 pct., mens Gladsaxe og Gentofte ligger i niveauet 3-5 pct. Aalborg, Odense og Ballerup har hver især andele imellem 2-3 pct. , Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/regn80, Nyt fra Danmarks Statistik, 15. maj 2025 - Nr. 137, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. april 2026, Kontakt, Jeppe Strandgaard Herring, , , tlf. 24 44 43 06, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, For regnskabsåret 2022 blev der udsendt et spørgeskema til en stikprøve på ca. 9.000 firmaer inden for det private erhvervsliv, herunder til alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervs-registeret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Bemærk at statistikken kun omfatter markedsaktivitet, dvs. statistikken omfatter ikke firmaer inden for offentlig forvaltning og service mv. Beløbene opgøres i løbende priser., Værditilvækst (pct.) er værditilvækst i pct. af summen af omsætning og andre driftsindtægter. Bruttoavance er bruttofortjeneste i pct. af omsætning. Bruttofortjenesten beregnes som omsætning minus vareforbrug og køb af lønarbejde og underentrepriser. Soliditetsgraden er et udtryk for forholdet mellem egenkapitalen og aktivernes sum. Overskudsgraden er målt som ordinært resultat i pct. af driftsindtægter og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer. Egenkapitalens forrentning er målt som resultat efter selskabsskat i pct. af den gennemsnitlige egenkapi-tal i løbet af året og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51177

Nyt

NYT: Mindre stigning i gæster til livemusik i 2024

Livemusik 2024

Livemusik 2024, Koncertåret 2024 tiltrak 7,9 mio. koncertgæster, hvilket var en stigning på ca. 2 pct. sammenlignet med 2023. Der blev afholdt 34.200 koncerter, hvilket var omtrent samme antal som i 2023. Statistikken om livemusik omfatter koncertarrangementer, hvor artisterne honoreres for deres optræden gennem rettighedsbetalinger. Alle koncertarrangementer med offentlig adgang er derfor omfattet af statistikken, uanset om musikken er en koncert med en solokunstner, et rockband eller et kirkekor, eller om koncerten afholdes på et spillested, et kulturhus eller i en multifunktionel arena., Kilde: , www.statistikbanken.dk/livmus01, Tre ud af fire koncerter havde færre end 200 gæster, Der blev i gennemsnit afholdt cirka 100 koncerter dagligt i Danmark i 2024. Statistikken dækker alle typer af arrangementer fra mindre koncerter afholdt i en kirke til festivaler og store stadion koncerter. 85 pct. af koncerterne blev afholdt for et publikum på under 500 personer, hvoraf 25.000 svarende til tre ud af fire af alle koncerter blev afholdt for et publikum på under 200 personer. De større koncerter med 5.000 gæster eller derover udgjorde kun 7 pct. af koncerterne, men dækkede en tredjedel af det samlede publikumstal i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/livmus01, og , livmus02, Publikumsfremgang hos de fleste typer af koncertarrangører, Kulturhusene og de regionale spillesteder havde den største publikumsfremgang i 2024. Publikum til koncerter i kulturhuse steg fra 480.000 i 2023 til 630.000 i 2024, svarende til en stigning på 31 pct. De regionale spillesteder havde den næststørste fremgang i publikumstallet, som steg fra 560.000 gæster i 2023 til 640.000 i 2024 (16 pct.). Publikumsfremgangen hænger sammen med at både kulturhusene og de regionale spillesteder afholdte flere koncerter i 2024. Kulturhusene afholdt 1.800 koncerter, omkring 200 flere end året før, mens de regionale spillesteder afholdt 4.300 koncerter, omkring 500 flere end i 2023. Stort set alle koncertarrangørtyper havde publikumsfremgang. Musikforeninger havde fx 13 pct. flere gæster end i 2023, og for spillesteder, der ikke indgår blandt de regionale spillesteder, og musikfestivaler, steg publikumstallet med hhv. 9 og 6 pct. De eneste der oplevede tilbagegang var Folkekirken og Øvrige koncertarrangører. Sidstnævnte er en blandingskategori, hvor det at arrangere koncerter ikke nødvendigvis er den primære aktivitet., Publikum til livemusik efter type koncertarrangør, , 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, , antal i tusinder, Folkekirke, 352, 346, 294, 247, 315, 343, 341, Kulturhus, 558, 567, 331, 305, 513, 482, 631, Landsdelsorkester, 244, 244, 93, 91, 165, 219, 223, Musikfestival, 1, 056, 1, 158, 45, 249, 1, 267, 1, 280, 1, 355, Musikforening, 273, 267, 196, 121, 218, 266, 301, Regionalt spillested, 663, 702, 245, 297, 527, 558, 649, Spillested, 857, 854, 346, 282, 599, 638, 697, Professionel koncertarrangør, 1, 061, 1, 382, 227, 270, 1, 325, 1, 341, 1, 408, Øvrig koncertarrangør, 2, 397, 2, 692, 981, 936, 2, 465, 2, 659, 2, 313, Kilde: , www.statistikbanken.dk/livmus01, Flere kvinder end mænd har været til koncert eller musikfestival i 2024, En anden kilde til viden om deltagelse i koncerter er , Kulturvaneundersøgelsen, , hvor man spørger enkelte personer til bl.a. koncertbesøg. Kulturvaneundersøgelsen viser, at 62 pct. af befolkningen over 15 år havde været til koncert eller musikfestival mindst én gang i 2024. Overordnet set har lidt flere kvinder end mænd været til koncert (64 pct. mod 61 pct.), og forskellen mellem kønnene er større blandt de yngre. Den største forskel ses blandt de 16-24-årige (79 pct. kvinder mod 70 pct. mænd), efterfulgt af de 25-34-årige (72 pct. mod 64 pct.). På tværs af aldersgrupper er andelen generelt højere blandt kvinder, dog med undtagelse af de 45-54-årige, hvor andelen af mænd er større (71 pct. mod 67 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2ahov, Pris, interesse og livsstil holder folk fra koncerter, Blandt dem i , Kulturvaneundersøgelsen, , der ikke havde været til koncert eller musikfestival det seneste år, er livsstil, interesse og pris de mest udbredte årsager. Mænd peger i større grad på manglende interesse (38 pct. mod 23 pct. blandt kvinder), og de peger på, at de trives bedre derhjemme (33 pct. mod 27 pct.). For kvinder er prisen den største barriere. 33 pct. oplever den som en barrier, sammenlignet med 28 pct. af mændene. Kvinder er desuden mere tilbøjelige til at vælge flere af de andre svarmuligheder, fx jeg har ikke nogen at følges med (kvinder: 13 pct., mænd: 11 pct.), og det er for svært at komme dertil (kvinder: 13 pct., mænd: 9 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2mk8, Nyt fra Danmarks Statistik, 9. december 2025 - Nr. 348, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. august 2026, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Antallet af koncerter, samt antallet af publikummer, der overværer koncerterne, estimeres ud fra data registreret hos , KODA, i form af faktureringer af ind- og udbetalinger af musikrettigheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Livemusik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51209

Nyt

NYT: Færre premierefilm i danske biografer i 2024

Biografer og film 2024

Biografer og film 2024, Ændret 17. november 2025 kl. 08:22, Grundet fejl i data for 2024 er NYT'en blevet revideret. Rettelsen berører antallet af spillefilm for voksne og spillefilm for børn/unge/familie, idet nogle film fejlagtigt var registreret som spillefilm for børn/unge/familie film i stedet for spillefilm for voksne. Rettelser er markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2024 havde 191 film premiere i de danske biografer. Det er 32 færre end i 2023 og 12 færre end i 2022. Der blev solgt 8,4 mio. biografbilletter til premierefilmene i 2024, hvilket er næsten 390.000 færre end året før. Sammenlignet med årene 2018-2019, hvor der i gennemsnit blev solgt 11,5 mio. billetter om året til premierefilm, er niveauet i 2024 også lavere. I gennemsnit blev der solgt 44.000 biografbilletter pr. premierefilm i de danske biografer i 2024. I perioden 2022-2024 blev der i gennemsnit solgt 43.000 biografbilletter pr. premierefilm, mens gennemsnittet lå på 51.000 billetter i årene 2018-2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bio5, Børne-, unge- og familiefilm udgør næsten halvdelen af billetsalget, I 2024 blev der solgt , 2,6, mio. billetter til årets børne-, unge- eller familiespillefilm. Det svarer til , 31, pct. af det samlede billetsalg til spillefilm, hvilket er en højere andel end tidligere år. I perioden 2019-2023 udgjorde børne-, unge- eller familiefilm i gennemsnit 24 pct. af billetsalget. Ud af de i alt , 185, spillefilm med premiere i 2024, var , 46, målrettet børn, unge eller familier, hvilket svarer til , 25, pct. Til sammenligning var den gennemsnitlige andel i perioden 2019-2023 på 19 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bio4ta, Filmen Inderst inde 2 solgte flest billetter i 2024, I 2024 blev der solgt 9,4 mio. biografbilletter i de danske biografer. Familiefilmen , Inderst inde 2, var årets bedst sælgende film med 560.000 solgte billetter. Ud af de ti bedst sælgende film var , fire, af dem børne-, unge- eller familiefilm. Den næstbedst sælgende film var , Deadpool & Wolverine, , som solgte 408.000 billetter. På tredjepladsen var , Grusomme mig 4, . I alt var ni ud af de ti bedst sælgende premierefilm efterfølgere eller spinoffs. Der var tre danske film på top-10 listen over årets mest populære film i 2024. De ti mest populære biograffilm stod for 37 pct. af det samlede billetsalg i året. , De 10 mest populære biograffilm. 2024, Nationalitet, Premiereuge, Solgte billetter, , , , 1.000, Billetsalg i alt, , , 9, 400, Inderst Inde 2, USA, 24, 560, Deadpool & Wolverine, USA, 30, 408, Grusomme mig 4, USA, 27, 348, Dune: Del 2, USA, 9, 340, Rom, DAN, 8, 318, Kung Fu Panda 4, USA, 10, 311, Vaiana 2, USA, 48, 304, Den grænseløse, DAN, 5, 301, Mørkeland, DAN, 34, 295, Gladiator II, USA, 46, 253, Kilde: Antal solgte biografbilletter akkumuleret 1976-2024, Nyt fra Danmarks Statistik, 28. april 2025 - Nr. 120, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. april 2026, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken omfatter spillefilm, som har været vist ved offentlige forestillinger i Danmark. Lukkede forestillinger, forestillinger i forskellige klubber mv. (fx pensionistklubber og børnefilmklubber) er ikke med i opgørelserne. Opgørelsen omfatter ikke Færøerne og Grønland., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Biografer og film, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51275

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation