Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 181 - 190 af 1618

    NYT: Stor variation i betaling af grundskyld i 2024

    Ejendomsbeskatningen 2024 og 2025

    Ejendomsbeskatningen 2024 og 2025, Der er stor forskel på, hvor meget boligejerne betalte i grundskyld i 2024. Rudersdal og Hørsholm kommuner har de højeste gennemsnitlige grundskyld med hhv. 30.731 kr. og 26.308 kr. Omvendt har Aabenraa og Vesthimmerland kommuner de laveste med hhv. 2.203 kr. og 2.230 kr. Forskellen skyldes, at den afgiftspligtige grundværdi og grundskyldspromillen varierer på tværs af kommuner og dermed, hvor meget den enkelte boligejer skal betale i grundskyld. Gennemsnittet for hele landet er 8.001 kr. pr. ejerbolig i 2024, hvilket er et fald på 25,2 pct. i forhold til 2023. Som følge af det nye ejendomsvurderingssystem har boligejere og virksomheder betalt ejendomsskat baseret på et foreløbigt grundlag i 2024. Når det endelige grundlag kommer, vil ejendomsskatten blive beregnet på ny og efterreguleret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk3, 23,2 mia. kr. i grundskyld, I 2024 blev der i alt betalt 23,2 mia. kr. i grundskyld. Heraf betalte boligejerne 14,2 mia. kr. i grundskyld svarende til 61,3 pct. af grundskylden. Den samlede grundskyld inkluderer ud over betaling fra ejerboliger også betaling fra bl.a. landbrugs-, erhvervs- og udlejningsejendomme for 9,0 mia. kr. i 2024 svarende til 38,7 pct. af den samlede grundskyld., Ejendomsskatter udgør under 3 pct. af de samlede skatter, Ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu har siden 2010 ligget mellem 2,0 og 3,0 pct. I 2024 blev den nye ejendomsskattelov indført, som har medført nye og højere vurderinger af grundværdien og ejendomsværdien. Til gengæld sænkes boligskatteprocenten, og dermed sænkes også grundskyldspromillen i samtlige kommuner. Grundskyldspromillen er sænket så meget, at de samlede ejendomsskatter er faldet i 2024. De samlede ejendomsskatter faldt med 6,8 mia. kr. til 26,7 mia. kr. i 2024. Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2024 udgjorde 86,7 pct. af det samlede provenu - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skat, Nyt fra Danmarks Statistik, 10. marts 2025 - Nr. 63, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. december 2025, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Oplysningerne for foregående og nuværende år er baseret på udtræk fra Danmarks Statistiks ejendomsstatistikregister, mens oplysningerne for næste år bygger på kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet efter vedtagelsen af de kommunale budgetter i efteråret nuværende., Ejendomsstatistikregistret er baseret på oplysninger fra to kilder: en vurderingsdel fra Vurderingsstyrelsen og en skattedel fra KMD. Begge dele opdateres løbende, men da det ikke sker på samme tidspunkt, kan der forekomme mindre uoverensstemmelser mellem oplysningerne i de to dele., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejendomsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50053

    Nyt

    NYT: Ny viden om udenlandske selskaber i Danmark

    Udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika 2024

    Udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika 2024, Statistik om datterselskabernes import og eksport af varer har hidtil kun været tilgængelig for gruppen af datterselskaber som helhed og ikke efter ejerskabslandet. Denne Nyt præsenterer ny viden om handel over Danmarks grænser. Det kan blandt andet være med til at nuancere debatten om handelsoverskud på tværs af lande. Tallene baserer sig på en særkørsel, der fordeler eksport og import af varer fra udenlandsk ejede datterselskaber efter , ejerskabslandet, for datterselskabet. Det fremgår blandt andet, at datterselskaberne bag den udenlandsk ejede vareimport og vareeksport især er ejet af tyske og amerikanske moderselskaber. En stor del af handlen på tværs af den danske grænse sker via udenlandske selskaber i Danmark. I 2024 stod udenlandsk ejede datterselskaber i Danmark for 28 pct. af eksporten af varer, der krydser den danske grænse, mens de stod for 35 pct. af importen. Udenlandske datterselskaber etableret i Danmark, hvor ejerskabet er udenlandsk kontrolleret, indgår på linje med de dansk ejede virksomheder i opgørelsen af den danske import og eksport af varer, der krydser grænsen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/tec06, og særkørsel, Tyske og amerikanske datterselskaber dominerer, De tyske datterselskaber stod i 2024 for den største del af de udenlandsk ejede datterselskabers eksport og import af varer med en eksport på 55 mia. kr. og en import på 56 mia. kr. Det svarer til hhv. 6 pct. og 7 pct. af den samlede danske eksport og import af varer, der krydsede grænsen i 2024. , Amerikanske datterselskaber stod for den næststørste del af både eksport og import af varer blandt de udenlandsk ejede datterselskaber. I 2024 havde amerikanske datterselskaber en eksport på 50 mia. kr. og en import på 49 mia. kr. Det svarer til hhv. 5 pct. og 6 pct. af den samlede danske eksport og import af varer, der krydsede grænsen i 2024., Kilde: Særkørsel, Udenlandske datterselskaber bag en fjerdedel af vareeksporten til Tyskland, Tyskland var i 2024 både det største danske eksportmarked og importmarked for varer, der krydser grænsen. De udenlandske datterselskaber i Danmark stod for 23 pct. af vareeksporten til Tyskland og for 42 pct. af vareimporten fra Tyskland. , Samtidig stod udenlandske datterselskaber for 32 pct. af vareeksporten til USA. Udenlandske datterselskaber stod for næsten halvdelen af vareimporten fra USA med 44 pct. , Kilde: Særkørsel, Tyske og amerikanske datterselskaber eksporterer mest til hjemlandet, Ud af de 55 mia. kr., som tyske datterselskaber eksporterede for i 2024, gik omkring en tredjedel eller 17 mia. kr. til Tyskland. Amerikanske datterselskaber eksporterede 5,4 mia. kr. til USA svarende til 11 pct. af deres samlede eksport på 50 mia. kr., Tyske datterselskaber importerede samlet set for 56 mia. kr. i 2024. Hovedparten kom fra Tyskland, hvor importen var på 33,5 mia. kr., Kilde: Særkørsel, Maskiner dominerer tyske og amerikanske datterselskabers eksport, Tyske og amerikanske datterselskaber eksporterede især maskiner i 2024. Tyske datterselskaber eksporterede for 27. mia. kr. maskiner, mens amerikanske datterselskaber eksporterede maskiner for 13 mia. kr. Det svarer til hhv. en tredjedel og fjerdedel af deres samlede eksport., Importen er ligeledes domineret af maskiner, men der er også en betydelig import af transportmidler blandt tyske og amerikanske datterselskaber., Varer import og eksport efter virksomhedsejerskab og udvalgte varegrupper, 2024,  , Eksport, Import,  , Tysk , Amerikansk , Tysk, Amerikansk,  , mia. kr., Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 9, 2, 6, 3, Kemikalier og kemiske produkter, 7, 10, 9, 8, Maskiner, undt. transportmidler, 27, 13, 16, 17, Transportmidler undt. Skibe og fly, 2, 1, 12, 8, Færdigvarer og andre varer, 3, 10, 5, 5, Anm.: Udenrigshandel fordelt efter virksomhedskarakteristika er opgjort efter grænsepassageprincippet, Kilde: Særkørsel, Nyt fra Danmarks Statistik, 2. oktober 2025 - Nr. 289, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Pernille Leth Hougaard, , , tlf. 20 34 26 74, Aron Tsegay Besrat, , , tlf. 21 84 82 78, Kilder og metode, Udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika er baseret på samkørsel af oplysninger om udenrigshandel med varer, udenrigshandel med tjenester og oplysninger om de enkelte virksomheder i erhvervsregister samt statistikerne over udenlandske firmer i Danmark og danske datterselskaber i udlandet. , Statistikken over udenrigshandel med tjenester er baseret på en stikprøve, hvor udvalgte virksomheder indberetter tjenestehandel med udlandet, og de resterende virksomheders handel opregnes på baggrund af statistisk metode. Derfor er det kun de virksomheder, som indberetter direkte til statistikken, der kan tilknyttes virksomhedskarakteristika, mens den opregnede andel ender i gruppen ukendt. Endvidere indgår der i ukendt en række øvrige kilder, som ikke er baseret på direkte indberetning fra virksomhederne, herunder rejseposten, offentlige tjenester, fragt inkluderet i varehandel, privates køb fra udlandet. Se mere om udenrigshandel med tjenester i statistikdokumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika, Udenrigshandel med varer efter virksomhedskarakteristika, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/56582

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation