Forside

Søgeresultat

Viser resultat 791 - 800 af 1425

NYT: Stigning i tjenestehandlen i tredje kvartal

Udenrigshandel med tjenester 3. kvt. 2020

Udenrigshandel med tjenester 3. kvt. 2020, Eksporten af tjenester steg med 3,4 pct. i tredje kvartal 2020, mens importen steg 1,9 pct. Både eksporten og importen ligger for de første ni måneder af 2020 lavere end i samme periode i 2019. Eksporten er faldet 16,2 pct., mens importen er faldet 10,9 pct. Det viser kvartalstallene for , Udenrigshandel med tjenester, , når der korrigeres for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uht4s1, ., Fald i både eksport og import af tjenester i 2020, Eksporten af tjenester faldt 16,2 pct., svarende til 67 mia. kr. i de første tre kvartaler af 2020 sammenlignet med samme periode i 2019. Det er primært forårsaget af fald i eksporten af rejser, søtransport samt bygge- og anlægstjenester. Importen af tjenester faldt i samme periode 10,9 pct., svarende til 41 mia. kr. Faldet er her især forårsaget af rejser, sø- og lufttransport samt bygge- og anlægstjenester., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhtx, ., Revisioner fra 2017 til og med 2. kvt. 2020, I forbindelse med offentliggørelsen af betalingsbalancen i oktober er der foretaget en ordinær revision af , Udenrigshandel med tjenester, for 2017 og frem til og med andet kvartal 2020. De største revisioner som følge af ændringen i stikprøven til , Udenrigshandel med tjenester, er sket i 2019. De løbende udgifter revideres med 44 mia. kr., hvoraf bidraget fra den nye stikprøve er på 25 mia. kr. De løbende indtægter revideres med 59 mia. kr., heraf bidrager opdateringen af stikprøven med 30 mia. kr. Læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:337, ., Ændringer siden sidste offentliggørelse, , Eksport, Import, Tjeneste-, balance, , , , , 2017, 13,8, 0,8, 13,1, 2018, 19,9, 11,8, 8,1, 2019, 58,5, 29,5, 29,0, 2020, 1, 26,4, 15,9, 10,4, 1, Første to kvartaler af 2020., Udenrigshandel med tjenester fordelt på tjenestegrupper, , Faktiske tal, Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal, , 2. kvt. 2020, 3. kvt. 2020, 2. kvt. 2020, 3. kvt. 2020, 2. kvt. 2020, 3. kvt. 2020, År til dato, 1, , mia. kr., procentvis ændring, Tjenestebalance, 3,9, 8,1, 3,9, 5,5, , , , Eksport, 108,7, 115,1, 109,2, 112,9, -16,2, 3,4, -16,2, Forarbejdningstjenester mv., 1,8, 1,9, 1,8, 1,9, -1,1, 9,4, 4,4, Søtransport, 53,1, 51,8, 53,1, 51,7, -11,8, -2,6, -9,7, Lufttransport, 2,1, 2,6, 2,0, 2,3, -61, 14,7, -47,5, Øvrig transport, 8,2, 7,8, 8,2, 7,8, 0,2, -5,0, -0,3, Rejser, 3,3, 10,9, 3,1, 7,2, -75,2, 128,9, -54,1, Bygge- og anlægstjenester, 5,5, 5,0, 5,6, 5,2, 12,0, -6,2, -48,9, Forsikrings- og finansielle tjenester, 1,9, 2,0, 1,9, 2,0, -0,9, 2,2, 0,1, Royalties og licenser, 5,6, 5,9, 6,3, 6,3, 3,3, 0,6, 1,2, Telekom.- og computertjenester mv., 10,1, 9,9, 10,0, 10,3, -2,6, 2,6, 4,0, Andre forretningstjenester, 15,7, 15,7, 15,5, 16,5, -10,6, 6,5, -2,3, Øvrige tjenester, 1,6, 1,6, 1,7, 1,6, -3,4, -1,1, -5,2, Import, 104,9, 107,0, 105,3, 107,3, -14,7, 1,9, -10,9, Forarbejdningstjenester mv., 3,6, 3,3, 3,6, 3,3, 2,4, -7,3, 9,1, Søtransport, 39,9, 40,0, 40,0, 39,7, -4,6, -0,8, -5,1, Lufttransport, 2,8, 3,2, 2,8, 3,0, -48,1, 7,2, -38,5, Øvrig transport, 8,2, 8,2, 8,2, 8,2, -4,5, -0,2, -2,7, Rejser, 3,6, 6,0, 3,2, 5,3, -76,9, 64,6, -58,7, Bygge- og anlægstjenester, 5,2, 4,9, 5,2, 4,9, 0,5, -6,6, -27,0, Forsikrings- og finansielle tjenester, 1,5, 1,5, 1,5, 1,5, -15,4, -0,4, -13,4, Royalties og licenser, 2,4, 2,3, 2,4, 2,3, -3,5, -7,9, -4,4, Telekom.- og computertjenester mv., 13,1, 11,7, 12,8, 12,3, 2,7, -4,1, 13,2, Andre forretningstjenester, 20,8, 22,2, 21,9, 23,1, -10,3, 5,1, 7,6, Øvrige tjenester, 3,6, 3,8, 3,6, 3,9, -2,1, 8,0, 11,4, 1, 1.-3. kvt. 2020 i forhold til 1.-3. kvt. 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uht4s1, ., Udenrigshandel med tjenester fordelt på lande, , Eksport, Import, , Faktisk, Sæsonkorrigeret, Faktisk, Faktisk, Sæsonkorrigeret, Faktisk, , 3. kvt. 2020, 3. kvt. 2020, 2. kvt. 2020, 3. kvt. 2020, År til, dato, 1, 3. kvt. 2020, 3. kvt. 2020, 2. kvt. 2020, 3. kvt. 2020, År til, dato, 1, , mia. kr., procentvis ændring, mia. kr., procentvis ændring, I alt, 115,1, 112,9, -16,2, 3,4, -16,2, 107,0, 107,3, -14,7, 1,9, -10,9, EU, 44,8, 42,8, -20,1, 7,8, -15,2, 47,3, 46,9, -16,8, 3,6, -12,6, Tyskland, 13,8, 11,5, -31,6, 30,9, -17,5, 10,8, 10,1, -20,7, 1,3, -15,3, Sverige, 9,0, 8,4, -28,1, -3,4, -22,0, 7,1, 6,9, -19,2, 1,0, -12,7, Nederlandene, 4,0, 3,8, -19,0, 2,8, -9,2, 4,4, 4,4, -10,4, 8,4, -8,1, Verden , uden for EU, 70,4, 70,1, -13,8, 0,8, -16,7, 59,7, 60,5, -13,0, 0,6, -9,6, USA, 15,1, 14,7, -19,7, 12,4, -3,8, 13,6, 14,6, -16,9, 10,4, -1,1, Kina, 4,0, 3,8, -14,4, 0,9, -12,6, 3,6, 3,5, 0,1, 0,4, -4,1, Norge, 7,4, 5,7, -28,1, -8,1, -22,7, 3,1, 3,3, -20,9, -3,8, -19,7, Schweiz, 4,7, 4,7, -15,8, 10,0, -3,2, 1,9, 1,9, -35,0, -19,9, 57,6, Storbritannien, 7,4, 7,4, -13,5, 3,5, -46,0, 11,2, 11,2, -6,6, 6,5, -23,9, BRIK², 7,9, 7,8, -16,8, -0,4, -15,3, 6,3, 6,3, -6,9, -0,5, -8,3, 1, Se note til første tabel., 2, BRIK omfatter Brasilien, Rusland, Indien og Kina., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uht4s2, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19: Tidlig indikator for varehandel, Som led i belysningen af COVID-19's betydning for udenrigshandel, offentliggøres en tidlig indikator for udviklingen i varehandlen med lande uden for EU. Denne indikator er baseret på daglige observationer, der ikke er sæsonkorrigerede, og er bl.a. derfor ikke direkte sammenlignelig med tal i denne nyt. , Se mere på: , www.dst.dk/da/Statistik/eksperimentel-statistik#udenrigshandel, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 9. november 2020 - Nr. 415, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kirstine Sewohl, , , tlf. 40 13 18 62, Kilder og metode, Statistikken er hovedsageligt udarbejdet på basis af indberetninger fra virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udenrigshandel med tjenester, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31100

Nyt

NYT: Forbedring af jordbrugets bytteforhold

Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2022

Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2022, Jordbrugets bytteforhold, som belyser forholdet mellem jordbrugets salgspriser og priser på forbrug i produktionen, landede på indeks 107 i tredje kvartal 2022. Det er 16,3 pct. højere end foregående kvartal. Høje omkostninger i produktionen har således ikke kunnet slå de kraftige stigninger i salgspriserne på kvæg, svin, mælk og korn. Til sammen er jordbrugets salgsprodukter steget med 20,3 pct. fra andet til tredje kvartal og ender på indeks 147, mens forbruget i produktionen er steget med 3,6 pct. fra indeks 136 til 141., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Prisudvikling på salgsprodukter, Landmandens priser på korn, mælk og svinekød lå betydeligt højere i tredje kvartal end for et år siden. I september 2022 var prisindekstallene for korn og mælk de højeste, begge på 182. Priserne på svin har været stigende i 2022 og lå i september på indeks 134. Priserne på kvæg er faldet lidt fra juli til september i år, men er steget over 50 pct. siden tredje kvartal sidste år. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Priser på forbrug i produktionen stiger kraftigt, Også på omkostningssiden viser priserne på jordbrugets forbrug i produktionen kraftige stigninger over de seneste år. Især priserne på energi, gødning og foder er steget. Gødningsstoffer lå i september 2022 på indeks 230 og energi på 226. Energi er steget 129 pct. i forhold til september 2015, mens kunstgødning er steget med 141 pct., hvilket bl.a. skyldes energi, der betyder meget i fremstillingen af gødning. Prisen på foder er samtidig steget 34 pct. det seneste år. De store prisstigninger kan primært relateres til usikkerhed i verden, som følge af krigen i Ukraine., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Stigende priser på korn og foder, Større prisstigninger på korn og foderstoffer har medvirket til et fald i svinebestanden, da det bedre har kunne betale sig at sælge kornet, frem for at bruge det som svinefoder. Den seneste opgørelse af svinebestanden 1. oktober 2022 viser et betydeligt fald i bestanden på 10 pct., mens antallet af søer er faldet med 9 pct. på et år, se , www.statistikbanken.dk/svin, ., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2015-vægt-, fordeling, 2. kvt. , 2022, 3. kvt. , 2022, 3. kvt. 2021 , - 3. kvt. 2022, 2. kvt. 2022 , - 3. kvt. 2022, , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 92, 107, 7,0, 16,5, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 122, 147, 30,5, 20,3, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 145, 159, 31,9, 10,1, Heraf, , , , , , Korn, 131, 185, 183, 51,2, -1,4, Raps , 33, 222, 169, 25,4, -23,8, Grøntsager og prydplanter, 78, 122, 125, 9,9, 2,2, Animalske salgsprodukter, 1, 692, 117, 139, 29,5, 19,0, Heraf, , , , Kvæg , 46, 145, 166, 57,0, 14,7, Svin , 308, 117, 128, 21,3, 9,3, Fjerkræ , 26, 120, 130, 43,4, 8,1, Mælk , 195, 159, 181, 46,6, 14,0, Forbrug og investeringer, 1.000, 132, 137, 22,0, 3,2, Forbrug i produktionen, 876, 136, 141, 24,3, 3,6, Heraf, , , , Energi , 49, 226, 226, 44,4, 0,0, Gødningsstoffer , 37, 200, 230, 115,1, 14,8, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 94, 100, 7,0, 6,8, Foderstoffer, 297, 144, 151, 34,4, 5,1, Vedligeholdelse og reparation, 81, 112, 112, 4,0, 0,3, Investeringsgoder, 124, 113, 113, 7,0, 0,4, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , 1, Inklusive pelsdyr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Nyt fra Danmarks Statistik, 15. november 2022 - Nr. 384, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40693

Nyt

NYT: Industri- og engroslagre steg i fjerde kvartal

Industriens og engroshandlens lagre (år) 2018

Industriens og engroshandlens lagre (år) 2018, Værdien af industriens og engroshandlens lagre steg samlet set med 2,1 mia. kr. i fjerde kvartal 2018 set i forhold til tredje kvartal. Industriens lagre steg med 0,9 mia. kr., mens engroshandlens lagre steg med 1,2 mia. kr. Lagrene er dermed steget for begge brancher i alle kvartaler i 2018 bortset for andet kvartal, hvor lagrene faldt i engroshandlen. Tallene er ikke korrigeret for sæsonudsving og prisudvikling, og derfor er en del af ændringerne i lagrene udtryk for normale sæsonmæssige udsving og prisændringer. Sæsonudsvingene kommer bl.a. til udtryk ved, at der i første kvartal typisk er en stigning i industriens lagre, mens der i fjerde kvartal oftest er et fald i lagrene især inden for industrien. Dermed er fjerde kvartal atypisk fra tidligere år, hvilket især skyldes store stigninger for , medicinalindustri og kemisk industri mv, . og , bilhandel og bilværksteder mv, ., Industriens lagre af råvarer steg i fjerde kvartal, Værdien af industriens lagre steg i fjerde kvartal for to af lagervaretyperne og mest for , råvarer,, hvor stigningen var 1,6 mia. kr. Til sammenligning faldt lagerværdien af , råvarer, med 0,7 mia. kr. i samme kvartal året før. Industriens beholdning af , fremstillede færdigvarer, faldt med 0,8 mia. kr. fra tredje til fjerde kvartal. , Udviklingen i branchegruppernes lagre, Tallene for udviklingen i branchegruppernes lagre korrigeres for normale sæsonudsving. Korrigeret for sæsonudsving steg industriens lagre med 3,8 mia. kr. i løbet af fjerde kvartal. Den største stigning var hos , medicinalindustri og kemisk industri mv.,, hvor stigningen var på 1,2 mia. kr., men også , maskin- og transportmiddelindustri, bidrog væsentligt til stigningen med 1,0 mia. kr. Denne branche indeholder bl.a. fremstilling af vindmøller, som svinger meget over året., Stigning i engroshandlens lagre, Korrigeret for sæsonudsving steg engroshandlens lagre med 2,6 mia. kr. i løbet af fjerde kvartal. Branchegruppen , bilhandel og bilværksteder mv., havde den største stigning på 1,9 mia. kr., mens , andre maskiner, havde et fald i lagrene på 0,4 mia. kr., Kvartalsvise lagerændringer i industri fordelt på varetyper, faktiske tal, , Beholdning, Ændringer, , 2017, 1, 2017, 2018, , 2017, 2018, , Primo, 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.*, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.*, , løbende priser, mia. kr., , 2010-priser, mia. kr., Industri i alt, 92,4, -3,2, 3,0, 1,6, 2,0, 0,9, , -3,0, 2,7, 1,5, 1,9, 0,9, Råvarer, 37,5, -0,7, -0,2, -0,8, 0,9, 1,7, , -0,6, -0,3, -0,8, 0,9, 1,6, Varer under fremstilling , 20,0, -1,4, 1,0, 0,4, -0,1, 0,3, , -1,3, 1,0, 0,4, -0,1, 0,2, Fremstillede færdigvarer, 33,7, -0,9, 2,1, 2,1, 0,9, -0,9, , -0,9, 2,0, 2,0, 0,9, -0,8, Handelsvarer, 1,3, -0,2, 0,1, -0,1, 0,3, -0,2, , -0,2, 0,0, -0,1, 0,2, -0,2, * Foreløbige tal., 1, Baseret på , Regnskabsstatistik for private byerhverv, ., Kvartalsvise lagerændringer fordelt på brancher, sæsonkorrigerede tal, Beholdning, Ændringer, , 2017, 1, 2017, 2018, , Primo, 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.*, , løbende priser, mia. kr., I alt industri og engroshandel, 164,2, 1,3, 2,6, 1,5, 1,5, 2,1, -1,2, 2,8, 6,4, Industri i alt, 92,4, 1,7, -0,3, 0,4, -0,3, 1,3, 0,4, 2,0, 3,8, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 15,3, -0,5, -0,2, -0,3, -0,1, 0,3, 0,7, 0,2, 0,0, Tekstil- og læderindustri, 2, 2,4, -0,1, 0,1, 0,2, -0,2, 0,0, 0,0, 0,3, 0,0, Træ- og papirindustri samt grafisk industri, 2,7, -0,2, 0,0, 0,1, 0,0, 0,1, -0,1, 0,1, 0,3, Medicinalindustri og kemisk industri mv., 2, 28,9, 2,4, 0,5, -0,8, -0,2, 0,9, -1,3, -0,3, 1,2, Metalindustri, 6,5, -0,1, 0,4, 0,1, -0,2, -0,3, -0,4, 0,0, 0,6, Fremst. af elektronik og elektrisk udstyr, 6,9, 0,3, 0,1, 0,3, 0,2, 0,1, 0,2, 0,4, 0,5, Maskin- og transportmiddelindustri, 22,8, -0,3, -1,2, 0,7, 0,1, 0,2, 1,0, 1,1, 1,0, Møbel og anden industri mv., 7,0, 0,1, -0,1, 0,0, 0,0, 0,0, 0,3, 0,3, 0,2, Engroshandel i alt, 71,8, -0,4, 3,0, 1,1, 1,8, 0,8, -1,6, 0,8, 2,6, Bilhandel og bilværksteder mv., 2, 9,1, 0,4, -0,3, -0,1, 0,3, 0,7, -0,5, -0,3, 1,9, Korn og foderstof, 1,7, -0,3, -0,2, 0,4, 0,1, -0,4, 0,0, 0,3, -0,1, Føde-, drikke- og tobaksvarer, 2, 8,7, -0,5, -0,2, 0,5, 0,7, -0,3, -0,4, 0,6, 0,3, Tekstiler og husholdningsartikler, 18,4, -0,1, 2,8, 0,1, -0,3, -0,6, 0,1, -0,2, 0,3, It-udstyr, 3,1, 0,1, 0,0, 0,0, -0,1, 0,0, 0,0, 0,1, 0,1, Andre maskiner, 2, 10,3, -0,1, 0,4, -0,1, 0,5, 0,8, 0,4, -0,2, -0,4, Anden engroshandel, 20,5, 0,1, 0,4, 0,3, 0,5, 0,6, -1,4, 0,6, 0,5, *Foreløbige tal., 1, Baseret på , Regnskabsstatistik for private byerhverv, ., 2, Serierne sæsonkorrigeres ikke., Nyt fra Danmarks Statistik, 26. februar 2019 - Nr. 70, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28473

Nyt

NYT: Øgede udgifter til offentlig forskning og udvikling

Forskning og udvikling i den offentlige sektor 2014

Forskning og udvikling i den offentlige sektor 2014, I 2014 blev der udført offentlig forskning og udvikling (FoU) for 22,4 mia. kr. i løbende priser. Det er en stigning på 1,4 mia. kr. eller 7 pct. i forhold til året før. Udgifterne udgør 1,2 pct. af BNP. Universiteterne stod for 73 pct. af den offentlige FoU med udgifter på 16,4 mia. kr. Universiteternes udgifter er steget med 6 pct. fra 2013, hvor de var på 15,4 mia. kr. Dermed er udgifterne til FoU steget hvert år siden 2010 med i alt 5 mia.kr eller 29 pct. En del af væksten kan tilskrives den såkaldte Globaliseringsaftale fra 2009. Læs mere om den samlede offentlige og private FoU i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 43, , der også udkommer i dag., Universitetshospitaler på andenpladsen, Med udgifter til FoU på 4,4 mia. kr. var universitetshospitalerne den næststørste sektor. De stod for 20 pct. af de samlede udgifter, mens de resterende 1,6 mia. kr. blev brugt af andre forskningsinstitutioner, som bl.a. omfatter sektorforskningsinstitutionerne og den private ikke-erhvervsdrivende sektor, også kaldet PNP (Private Non Profit)., Flere årsværk til offentlig FoU, Der blev brugt 24.100 årsværk til FoU i den offentlige sektor i 2014. Det er en stigning på 7 pct. i forhold til året før, hvor antallet var 22.600. Institutioner, der primært forsker inden for sundhedsvidenskab, anvendte flest årsværk, idet 8.200 - eller en tredjedel - af de samlede årsværk blev udført her., Årsværk fordelt på institutionens hovedfag og forskningstype. 2014*, , Grund-, forskning, Anvendt , forskning, Udviklings-, arbejde, I alt, , antal årsværk, I alt, 10, 008, 11, 026, 3, 104, 24, 137, Naturvidenskab, 2, 983, 1, 622, 217, 4, 822, Teknisk videnskab, 647, 2.093, 751, 3, 491, Sundhedsvidenskab, 2, 931, 4.151, 1, 121, 8, 204, Jordbrugs- og veterinærvidenskab, 577, 860, 349, 1, 787, Samfundsvidenskab, 1, 549, 1, 958, 500, 4, 007, Humaniora, 1, 320, 341, 166, 1, 827, * Foreløbige tal., Anvendt forskning og grundforskning stort set lige stort, Anvendt forskning og grundforskning dominerende med hhv. 11.000 og 10.000 årsværk, svarende til hhv. 46 og 42 pct. af det samlede forbrug af årsværk. De sidste 12 pct. anvendes til udviklingsarbejde., Anvendt forskning fylder meget i institutioner, der forsker inden for teknisk videnskab (60 pct.), men udgør også omkring halvdelen af forskningen indenfor sundheds-, samfunds- og jordbrugs- og veterinærvidenskab. Grundforskning dominerer til gengæld inden for humaniora med 72 pct. og naturvidenskab med 62 pct. de samlede årsværk inden for fagområdet., Flere årsværk til både forskere og teknisk administrativt personale, Der var en stigning i forskningsindsatsen målt i årsværk for både forskere (7 pct.) og teknisk administrativt personale (5 pct.). Der var 17.600 forskerårsværk, mens teknisk administrativt personale (TAP) udgjorde 6.500 årsværk i 2014., I dag offentliggøres også , Statens forskningsbudget 2016, i , Nyt fra Danmark Statistik, nr. 44, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 29. januar 2016 - Nr. 45, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Ea Mittet, , , tlf. , Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21513

Nyt

NYT: Fortsat færre ældre bor i pleje- og ældreboliger

Pleje- og ældreboliger 2022

Pleje- og ældreboliger 2022, Siden 2010 er antallet af ældre på 75 år og derover, som bor i pleje- og ældreboliger, faldet fra 58.000 til 51.800 i 2022, svarende til et fald på 11 pct. I samme periode er det samlede antal i aldersgruppen steget med 47 pct. til 572.000 personer. Andelen af den ældre befolkning, som bor i pleje- og ældreboliger, er således faldet i perioden. 15 pct. af befolkningen på 75 år og derover boede i 2010 i en pleje- eller ældrebolig mod 9 pct. i 2022. Andelen er især faldet i aldersgruppen 90 år og derover. Her boede 42 pct. af alle i en pleje- eller ældrebolig i 2010. I 2022 er andelen faldet til 31 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/resi01, og , folk1a, Boligtypen afhænger af alderen, I 2022 bor 71.900 personer i alle aldersgrupper i en pleje- eller ældrebolig. Hvilken boligtype, beboerne typisk bor i, ændrer sig med alderen. (Se forklaring på de forskellige boligtyper nedenfor). Størstedelen (74 pct.) af beboerne under 65 år bor i , almene ældreboliger, , som er specielt egnede til ældre og personer med handicap, men hvor der ikke er personale tilknyttet. 7.900 personer under 65 år bor i en pleje- eller ældrebolig. Andelen, der bor i en , plejebolig, , som har fast personale og serviceareal, stiger med alderen, da plejebehovet typisk vokser med alderen. 67 pct. af beboerne på 90 år og derover bor i en , plejebolig, i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/resi01, Lille stigning i pleje- og ældreboliger, Fra 2010 til 2022 er antallet af pleje- og ældreboliger samlet set faldet fra 82.100 til 79.700, hvilket svarer til et fald på 3 pct. De senere år har det samlede antal af pleje- og ældreboliger dog været svagt stigende og er steget med godt 1.200 boliger siden 2017. , Plejeboliger, , som udgør mere end halvdelen af alle pleje- og ældreboliger, er steget med 15 pct. i perioden. Denne boligtype afløser på sigt , plejehjemsboliger, og , beskyttede boliger, , som er under udfasning, og nu tilsammen udgør under 5 pct. af alle pleje- og ældreboliger. Antallet af , friplejeboliger, er i fortsat vækst, men udgør med 2.000 boliger kun ca. 2 pct. af alle pleje- og ældreboliger. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/resp01, Fem typer af pleje- og ældreboliger, Plejehjemsboliger og beskyttede boliger er oprettet efter Lov om social service:, •, Plejehjemsboliger, findes på ældreinstitutioner, hvor der er fast tilknyttet personale og serviceareal., •, Beskyttede boliger, findes ligeledes på ældreinstitutioner. Der er fast tilknyttet personale og serviceareal til nogle beskyttede boliger, mens der i andre er etableret nødkald mv., Plejeboliger og almene ældreboliger er oprettet efter Lov om almene boliger:, •, Plejeboliger, er ældreboliger, hvor der er fast tilknyttet personale og serviceareal. Plejeboliger er på sigt afløseren for plejehjemsboliger., •, Almene ældreboliger, er indrettet, så de er egnede som bolig for ældre og personer med handicap, men der er ikke fast tilknyttet personale og serviceareal., Friplejeboliger er oprettet efter Lov om friplejeboliger:, •, Friplejeboliger, er private plejeboliger til personer med omfattende behov for service og pleje. Friplejeboliger har tilknyttet personale og serviceareal., Nyt fra Danmarks Statistik, 23. november 2022 - Nr. 393, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Karsten Werner Nielsen, , , tlf. 30 45 69 04, Kilder og metode, Oplysningerne er indsamlet på elektroniske blanketter fra kommunerne og indgår i Danmarks Statistiks sociale ressourceopgørelse - en hel uge i april. Antal beboere i visiterede boliger opgøres af den kommune, der visiterer, uanset om boligen drives af egen kommune eller anden kommune. Der er rettet henvendelse til de kommuner, hvor der er store udsving i forhold til forrige år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sociale ressourcer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/44271

Nyt

NYT: 20 mia. kr. til forskning og udvikling på finansloven

Offentligt forskningsbudget 2023

Offentligt forskningsbudget 2023, Der er bevilliget 19,8 mia. kr. til forskning og udvikling på finansloven for 2023, hvilket svarer til 73 pct. af de samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling for året. De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling er budgetteret til 27,1 mia. kr. i 2023, hvilket i faste 2023-priser er omkring 3,8 pct. mere end i 2022. Heraf udgør den budgetterede stigning i finanslovsbevillingerne 2,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud1, De fleste finanslovsbevillinger går til universiteterne mv., Størstedelen af finanslovsbevillingerne i 2023 er givet til universiteter mv., som står for 57 pct. af de samlede 19,8 mia. kr. Det er fx Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Udover universiteterne selv er der i denne sektor også bevillinger til områder som forskningsbaseret myndighedsbetjening ved universiteterne og forskning og udvikling hos andre institutioner - bl.a. Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen Aarhus, Designskolen Kolding, Center for Rusmiddelforskning og musikkonservatorierne. , Forskningsrådene står for 17 pct. Det er primært Danmarks Frie Forskningsfond og Danmarks Innovationsfond., Forskningsinstitutioner og Andre større tilskudspuljer står for hhv. 9 og 7 pct. hver. For forskningsinstitutioner ligger de største bevillinger under innovationsinfrastruktur og institutioner som Det Kongelige Bibliotek og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS. For andre større tilskudspuljer er det især energiforskning og forskning og udvikling inden for fødevareområdet mv., der er i fokus. , Sektorerne Internationale aktiviteter og Andet står for hhv. 6 og 4 pct. hver. Her er det især bevillinger til forskellige internationale medlemsskaber og bidrag til den Den Europæiske Rumorganisation (ESA)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud, Offentligt forskningsbudget på 27,1 mia. kr., Hovedparten af de offentlige midler til forskning og udvikling var statslige finanslovsbevillinger, som med 19,8 mia. kr. udgjorde 73,2 pct. af de samlede bevillinger i 2023. De resterende 7,3 mia. kr. kom fra kommuner og regioner, Danmarks Grundforskningsfond samt fra EU og Nordisk Ministerråd. Finanslovsbevillingerne uden tillægsbevillinger steg med 0,4 mia. kr. i forhold til finansloven 2022 i faste 2023-priser, fra 19,4 mia. kr. til 19,8 mia. kr. Finanslovsbevillingerne for 2022 blev dog nedskrevet med 0,2 mia. kr. i tillægsbevillingerne, primært vedrørende internationale aktiviteter under Udenrigsministeriet, hvilket giver de endelige finanslovsbevillinger for 2022 på 19,2 mia. kr. , Hoveddelen af bevillingerne gives i finansloven for året, mens bevillinger, der gives efter finansloven er vedtaget, kommer med som tillægsbevillinger for året i offentliggørelsen året efter. Dvs. at de budgetterede udgifter til forskning og udvikling for et år, først er endelige året efter, når tillægsbevillingerne er på plads., De budgetterede data for kommunale og regionale midler samt internationale bevillinger er estimater. Dette betyder generelt, at der vil være en større usikkerhed omkring dem, end der vil være for fx finanslovsbevillingerne. For kommunale og regionale midler beregnes de budgetterede udgifter til forskning og udvikling ved at tage udgifterne til forskning og udvikling i det senest tilgængelige regnskab for området sat i forhold til udviklingen i det seneste budget. Dvs. at 2023-estimatet er baseret på forskning og udvikling i 2021 regnskabet, med den usikkerhed der følger med. For de internationale bevillinger er det særligt EU-bevillingerne, der er usikre. Disse er baseret på forskningsmidler afsat i og uden for EU-budgettet og en estimeret hjemtagsandel for Danmark, der - især som følge af Brexit og det nye EU rammeprogram, Horizon Europe - giver en øget usikkerhed. , Nyt fra Danmarks Statistik, 26. maj 2023 - Nr. 184, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Det offentlige forskningsbudget omfatter oplysninger om de budgetterede udgifter til forskning og udvikling, som ministerierne har indberettet til Finansministeriet. Herudover har Danmarks Statistik indhentet oplysninger fra Danmarks Grundforskningsfond og Nordisk Ministerråd, bevillinger fra EU, samt beregnet forskningsbudget for kommuner og regioner. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Det offentlige forskningsbudget, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45968

Nyt

NYT: Stadig færre personer er offentligt forsørgede

Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen (kvt.) 3. kvt. 2023

Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen (kvt.) 3. kvt. 2023, Fra andet til tredje kvartal faldt antallet af offentligt forsørgede ekskl. SU-modtagere med 4.000 til 752.800. Samtidig er antallet af SU-modtagere faldet med 100 til 287.000 i tredje kvartal. Som følge af COVID-19 steg antallet af offentligt forsørgede ekskl. SU-modtagere fra tredje kvartal 2019 til tredje kvartal 2020 med 63.900, svarende til en stigning på 9 pct. Siden 2020 har dette antal været støt faldende. Samtlige tal i denne NYT er omregnet til fuldtidsmodtagere og sæsonkorrigerede., Kilde: , www.statistikbanken.dk/auk01, Højere niveau end før COVID-19, Det bemærkes, at de 752.800, offentligt forsørgede ekskl. SU-modtagere i tredje kvartal i år , fortsat er 41.300 flere end i tredje kvartal 2019, hvilket primært skyldes flere på førtidspension, seniorpension, tidlig pension og sygedagpenge. , Flere ledige, I tredje kvartal steg antallet af ledige ekskl. aktiverede, de såkaldt nettoledige, med 1.500 til 73.200. Stigningen fordeler sig på 1.900 flere dagpengemodtagere og 300 færre kontanthjælpsmodtagere., Færre i vejledning og opkvalificering, I tredje kvartal faldt antallet af personer i vejledning og opkvalificering med 1.000 til 16.000 i tredje kvartal., Flere på førtidspension, seniorpension og tidlig pension, I tredje kvartal steg antallet af personer på førtidspension med 1.500 til 234.500. Samtidig steg antallet af personer på seniorpension med 1.300 til 26.300, mens antallet af personer på tidlig pension (den såkaldte Arne-pension) steg med 500 til 11.800 i tredje kvartal., Færre på efterløn og sygedagpenge, I tredje kvartal faldt antallet af efterlønsmodtagere med 3.200 til 30.900. Samtidig faldt antallet af sygedagpengemodtagere mv. med 2.400 til 76.700 i tredje kvartal., Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, sæsonkorrigeret, , 2022, 2023, , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., , fuldtidsmodtagere, I alt uden SU-modtagere, 748, 401, 752, 658, 757, 709, 756, 769, 752, 797, Nettoledige i alt , 66, 056, 66, 907, 69, 611, 71, 698, 73, 224, Ledige dagpengemodtagere, 54, 423, 55, 725, 59, 251, 61, 993, 63, 852, Ledige kontanthjælpsmodtagere, 11, 632, 11, 182, 10, 360, 9, 705, 9, 372, Feriedagpenge, 1, 914, 4, 812, 1, 911, 1, 572, 839, Vejledning og opkvalificering i alt, 18, 890, 18, 646, 18, 866, 17, 004, 16, 010, Vejledning og opkvalificering (d), 4, 014, 3, 811, 3, 868, 3, 240, 3, 290, Vejledning og opkvalificering (k), 14, 328, 14, 270, 14, 348, 13, 088, 12, 047, Jobrettet uddannelse (d) , 548, 566, 650, 676, 673, Støttet beskæftigelse i alt, 114, 858, 115, 362, 117, 284, 117, 816, 118, 196, Virksomhedspraktik(d), 1, 406, 1, 394, 1, 536, 1, 738, 1, 914, Virksomhedspraktik(k), 9, 102, 9, 038, 9, 187, 8, 892, 8, 973, Nytteindsats (k), 319, 425, 473, 479, 460, Ansættelse med løntilskud (d), 957, 783, 825, 884, 906, Ansættelse med løntilskud (k), 1, 219, 1, 183, 1, 326, 1, 468, 1, 358, Jobrotation (d), 122, 210, 229, 180, 74, Jobrotation (k), 34, 60, 64, 64, 27, Fleksjob, 2, 84, 579, 85, 328, 86, 386, 87, 094, 87, 612, Skånejob, 2, 4, 540, 4, 531, 4, 499, 4, 628, 4, 650, Voksenlærlinge, 12, 579, 12, 409, 12, 759, 12, 389, 12, 220, Barselsdagpenge, 3, i alt, 52, 888, 51, 891, 52, 622, 50, 861, 50, 827, Tidlig tilbagetrækning i alt, 304, 435, 305, 725, 308, 154, 305, 459, 305, 339, Førtidspension, 227, 205, 228, 339, 231, 202, 233, 017, 234, 496, Seniorpension, 20, 209, 21, 801, 23, 613, 24, 978, 26, 305, Tidlig pension, 8, 226, 9, 531, 10, 694, 11, 291, 11, 829, Efterløn, 45, 955, 43, 468, 40, 319, 34, 142, 30, 927, Fleksydelse, 2, 841, 2, 586, 2, 327, 2, 030, 1, 783, Øvrige ydelsesmodtagere i alt, 190, 361, 189, 314, 189, 262, 192, 359, 188, 363, Kontanthjælpsmodtagere, 4, 57, 742, 57, 103, 56, 096, 55, 284, 54, 752, Tilbud til udlændinge, 5, 7, 022, 6, 768, 6, 606, 6, 487, 6, 537, Revalideringsydelse, 289, 274, 262, 251, 247, Ledighedsydelse, 12, 391, 13, 014, 13, 524, 13, 679, 13, 659, Sygedagpenge mv., 6, 74, 559, 74, 008, 74, 838, 79, 090, 76, 723, Ressourceforløb, 18, 053, 17, 291, 16, 616, 15, 977, 15, 525, Jobafklaringsforløb, 20, 304, 20, 857, 21, 321, 21, 592, 20, 920, SU-modtagere, 296, 238, 291, 100, 288, 759, 287, 120, 286, 975, Anm.: Nogle af de ovenstående ordninger kan ikke sæsonkorrigeres selvstændigt, på grund af manglende sæson i serierne. Når dette er tilfældet, er det i stedet de faktiske/ikke-sæsonkorrigerede antal, der indgår i tabellen. Det gælder eksempelvis de relativt korte tidsserier for seniorpension og tidlig pension. Betegnelserne (d) og (k) dækker over hhv. dagpenge- og kontanthjælpsberettigede personer, der kan indgå i bruttoledigheden, hvis de skønnes jobparate. , 1, De store udsving i det sæsonkorrigerede antal af feriedagpengemodtagere skyldes det ændrede feriemønster, fra og med 2021, som følger af den ændrede ferielov. , 2, Beregningen af antal fuldtidsmodtagere er for fleks- og skånejob udelukkende baseret på det antal dage i kvartalet, de har arbejdet, idet det antages, at disse personer hver dag arbejder alle de timer, det er muligt for dem. , 3, For 3. kvt. 2023 vurderes det faktiske antal indberettede barselsdagpengemodtagere undervurderet med 5 pct., hvorfor det faktiske antal er blevet opregnet med 5 pct. inden sæsonkorrektion. , 4, Kontanthjælpsmodtagere inkluderet her, er personer på kontanthjælp, der hverken er i aktivering eller ledige. , 5, Tilbud til udlændinge inkluderet her, er personer i selvforsørgelses-/hjemrejseprogram eller introduktionsprogram, der hverken er i aktivering eller ledige. , 6, For at afbøde effekterne af COVID-19-krisen har man ad flere omgange lempet for adgangen til sygedagpenge, hvilket resulterede i rekordmange sygedagpengemodtagere i 1. kvt. 2022. Disse lovgivningsmæssige ændringer har medført større udsving i det sæsonkorrigerede antal af sygedagpengemodtagere. 'Mv.' står i denne sammenhæng for kortere sygdomsperioder, hvor man fortsat kan modtage almindelige dagpenge frem for sygedagpenge. For 3. kvt. 2023 vurderes det faktiske antal indberettede sygedagpengemodtagere undervurderet med 1 pct., hvorfor det faktiske antal er blevet opregnet med 1 pct. inden sæsonkorrektion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/auks01, Nyt fra Danmarks Statistik, 18. december 2023 - Nr. 433, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Statistikdokumentation, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/46645

Nyt

NYT: Flere ugifte blandt voksne med handicap eller socialt problem

Omsorg for voksne med handicap 2. kvt. 2017

Omsorg for voksne med handicap 2. kvt. 2017, I 2. kvartal 2017 modtog 52.762 voksne med handicap eller socialt problem i 74 kommuner en ydelse efter , Lov om Social Service, (Serviceloven). Størstedelen af ydelsesmodtagere er ugifte. Blandt voksne med en kognitiv funktionsnedsættelse er hele 83 pct. ugifte, mens dette kun gør sig gældende for 65 pct. med en fysisk funktionsnedsættelse. Til sammenligning er tallet 36 pct. for hele befolkningen. Omvendt udgør gifte/separeret en langt mindre andel af voksne med handicap eller socialt problem sammenlignet med andelen af gifte/separeret i hele befolkningen. Blandt voksne med sindslidelse eller socialt problem udgør gruppen af fraskilte 18 pct, mens kun 12 pct. i hele befolkningen er fraskilte., Flest modtagere med kognitiv funktionsnedsættelse, Størstedelen af de handicaprelaterede ydelser bevilges til personer med kognitive funktionsnedsættelser (fx demens, hjerneskade, autisme og udviklingshæmning). , Om statistikken, Danmarks Statistiks register vedrørende det specialiserede voksenområde er et forløbsregister, der dækker perioden fra 4. kvartal 2013 til og med 2. kvartal 2017. Der indgår 80 kommuner i registret, hvoraf 55 kommuner har indberettet data, der dækker hele perioden og alle ydeleskategorier. Registret indeholder data om de ydelser, som kommunerne tildeler voksne med handicap eller socialt udsatte efter Serviceloven. Afgrænsningen af data til ydelser efter Serviceloven betyder, at statistikkens handicapbegreb er væsentligt smallere end det handicapbegreb, der anvendes i FN's menneskerettighedskonvention, og antallet af ydelsesmodtagere efter Serviceloven er derfor umiddelbart langt mindre end antallet af dem, der har et handicap. , Flere ydelser til voksne med handicap og sociale problemer over tid, Der ses en generel stigning i antallet af ydelser fra 3. kvartal 2014 til 2. kvartal 2017. Socialpædagogisk støtte givet efter § 85 i Serviceloven er den oftest bevilgede ydelse. Ydelsen består af hjælp, støtte og omsorg til udvikling af færdigheder. Det kan bl.a. dreje sig om hjælp til praktiske opgaver i hjemmet eller støtte til uddannelse og beskæftigelse., Antal fuldtidsydelser fordelt på kvartaler, , 2014, 2015, 2016, 2017, , , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., , antal, Ydelser i alt, 47, 142, 48, 095, 49, 404, 50, 071, 50, 415, 50, 895, 51, 336, 51, 843, 52, 118, 52, 494, 52, 612, 52, 975, Aktivitets- og samværsydelse, 7, 281, 7, 438, 7, 585, 7, 635, 7, 687, 7, 680, 7, 762, 7, 783, 7, 847, 7, 878, 7, 837, 7, 829, Praktisk hjælp, 13, 13, 18, 20, 21, 21, 19, 20, 20, 18, 18, 16, Socialpædagogisk støtte, 20, 603, 21, 090, 21, 842, 22, 316, 22, 581, 22, 915, 23, 252, 23, 780, 23, 986, 24, 278, 24, 565, 24, 728, Afløsning, 24, 25, 26, 24, 24, 25, 26, 27, 27, 28, 28, 31, Borgerstyret personlig , assistance, 767, 780, 805, 811, 817, 825, 825, 836, 843, 846, 850, 864, Kontaktpersonordning , for døvblinde, 148, 152, 154, 155, 155, 157, 157, 159, 159, 161, 164, 176, Ledsageordning, 4, 114, 4, 198, 4, 386, 4, 455, 4, 525, 4, 592, 4, 628, 4, 632, 4, 667, 4, 697, 4, 673, 4, 869, Psykologisk behandling, 59, 59, 60, 64, 65, 71, 64, 63, 58, 59, 58, 61, Speciallægelig behandling, 8, 8, 11, 9, 10, 8, 8, 9, 9, 10, 11, 11, Terapi, 23, 24, 26, 28, 25, 29, 30, 30, 29, 29, 31, 32, Beskyttet beskæftigelsesydelse, 4, 589, 4, 656, 4, 677, 4, 696, 4, 605, 4, 615, 4, 587, 4, 558, 4, 554, 4, 565, 4, 551, 4, 523, Dagaflastning, 68, 71, 76, 72, 76, 78, 76, 79, 88, 90, 66, 81, Længerevarende ophold, 5, 710, 5, 743, 5, 829, 5, 843, 5, 856, 5, 845, 5, 895, 5, 857, 5, 944, 5, 940, 5, 856, 5, 842, Midlertidigt ophold, 3, 368, 3, 459, 3, 522, 3, 555, 3, 576, 3, 642, 3, 621, 3, 626, 3, 506, 3, 525, 3, 511, 3, 512, Døgnaflastning, 159, 167, 169, 170, 173, 178, 172, 168, 172, 174, 200, 207, Personlig hjælp og pleje, 208, 213, 218, 220, 218, 216, 214, 216, 210, 196, 195, 191, Anm.: Anm.: Antallet af ydelser er opgjort som fuldtidsydelser. Dvs, hvis en ydelse har været aktiv i to ud af tre af kvartalets måneder, så vil den blive talt med som 0,667 ydelse. Tabellen er dannet på baggrund af data fra 55 kommuner., Se også tal på kommunekortene, De offentliggjorte tal kan bl.a. ses på Danmarks Statistiks kommunekort fra kl. 12.00: , www.dst.dk/da/Statistik/kommunekort, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 29. september 2017 - Nr. 383, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Kilder og metode, Handicapstatistikken er forholdsvis ny og kvaliteten af den forbedres løbende. I forbindelse med denne femte udgivelse af statistikken er oplysningerne for nogle kommuner derfor korrigeret i forhold til tidligere udgivelser. Statistikken indeholder data fra i alt 80 kommuner. Læs mere om kilder og metode i , statistik-dokumentationen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24040

Nyt

NYT: Kvinder visiteres oftere til hjemmehjælp end mænd

Hjemmehjælp 2018

Hjemmehjælp 2018, I 2018 var 10,3 pct. af alle borgere på 65+ år visiteret til hjemmehjælp i form af personlig pleje og/eller praktisk hjælp. Det svarer til 122.500 personer. Blandt kvinder på 65+ år var 12,9 pct. visiteret til hjemmehjælp, mens den tilsvarende andel for mænd var 7,3 pct. Forskellen på hjælpen til mænd og kvinder gjorde sig gældende i alle aldersgrupper. Den største forskel mellem kønnene var blandt personer, der udelukkende var visiterede til praktisk hjælp, altså hjælp til opgaver i hjemmet såsom rengøring, madlavning og tøjvask. Her blev 3,0 pct. af mændene visiteret til hjælp sammenlignet med 6,2 pct. af kvinderne. Omvendt udligner kønsforskellen sig for personer, der udelukkende blev visiteret til personlig pleje, hvor 1,2 pct. kvinder og 1,5 pct. mænd blev visiteret til hjælp. Personlig pleje dækker fx over hjælp til bad, toiletbesøg og påklædning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aed06, ., Mænd får flere hjemmehjælpstimer end kvinder, Som beskrevet ovenfor var en større andel af kvinder visiteret til hjemmehjælp. Blandt personer, der var visiteret til hjemmehjælp, fik mændene dog mere hjemmehjælp end kvinderne. I 2018 blev mændene på 65+ år gennemsnitligt visiteret til 3,7 timers hjemmehjælp om ugen sammenlignet med kvinderne, der blev visiteret til 3,2 timer om ugen. , Enlige kvinder visiteres oftere til hjemmehjælp, Opdeles andelen af hjemmehjælpsmodtagere på 65+ år i enlige og parfamilier, blev en større andel af de enlige visiteret til hjemmehjælp sammenlignet med personer, der bor med en partner. Blandt enlige var andelen af modtagere større blandt kvinder (21,6 pct.) end blandt mænd (16,4 pct.). Forskellen på kvinder og mænd gjorde sig gældende i alle aldersgrupper. Blandt par var der ingen forskel på andelen af hjælp til kvinder og mænd. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ligehi12, ., Samme antal modtagere af hjemmehjælp, men færre visiterede timer, Medregnes personer under 65 år, var i alt 145.400 visiteret til hjemmehjælp i 2018. Antallet af hjemmehjælpsmodtagere har været konstant siden 2015, hvor 146.000 var visiteret til hjemmehjælp. Antallet af visiterede timer er i samme periode faldet fra 542.500 timer i 2015 til 498.600 i 2018. Det svarer til, at en hjemmehjælpsmodtager i 2015 gennemsnitligt var visiteret til 3,7 timers hjælp om ugen, mens de i gennemsnit modtog 3,4 timers hjælp om ugen i 2018. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/aed06, og , www.statistikbanken.dk/aed022, ., Ændret registrering samt kommunal praksis, Faldet i antal visiterede timer kan skyldes, at kommunerne siden 2015 har tilbudt rehabiliteringsforløb, som skal gøre hjemmehjælpsmodtagerne mere selvhjulpne. Siden 2017 er flere kommuner også overgået til registrering i Fælles Sprog III, som kan påvirke, om ydelser defineres som hjemmesygepleje eller hjemmehjælp., Nyt fra Danmarks Statistik, 14. juni 2019 - Nr. 225, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Sofie Biering-Sørensen, , , tlf. 21 19 91 35, Kilder og metode, I opgørelserne indgår der tal fra alle 98 kommuner, hvor kommunerne har godkendt deres indberetning om visiteret hjemmehjælp. Alle befolkningstal i artiklen er for ultimo det pågældende år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sociale ydelser til ældre, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28911

Nyt

NYT: Danskernes opsparing mere end firedoblet på ti år

Finansielle konti 2018 november-version

Finansielle konti 2018 november-version, De danske husholdninger har de sidste ti år fået mere luft i økonomien. Husholdningernes bruttoopsparing udgjorde 142 mia. kr. i 2018 og var dermed mere end fire gange større end bruttoopsparingen i 2008 på 31 mia. kr. Årsagen til den stigende opsparing er først og fremmest, at husholdningernes privatforbrug siden finanskrisen har udviklet sig langsommere end indkomsten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nasd23, ., Positiv finansiel opsparing for fjerde år i træk og brud med lang tradition, Med en afdæmpet udvikling i både privatforbrug og faste bruttoinvesteringer i 2018 har husholdningerne for fjerde år i træk øget deres finansielle opsparing. Det vil sige, at husholdningerne har øget deres beholdning af værdipapirer, pensioner, kontanter og bankindeståender mere, end de har øget deres gæld. Husholdningernes finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto) udgjorde 41 mia. kr. i 2018. , De seneste fire års udvikling er et brud på tendensen i perioden 1995-2014, hvor husholdningerne med få undtagelser havde en negativ finansiel opsparing. Dette var især tilfældet op til finanskrisen. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nasd24, ., Pæn opsparing men faldende aktiekurser betød lavere finansiel formue, Værdien af husholdningernes finansielle aktiver faldt med 78 mia. kr. fra 2017 til 2018. Samtidig steg gælden med 21 mia. kr., og den samlede finansielle nettoformue faldt således med 99 mia. kr. Udviklingen skyldes især faldende kurser på aktier og andre aktiver i løbet af året. Dette fald var større end årets samlede finansielle opsparing på 41 mia. kr., Husholdningernes aktiver og passiver 2018*, , Primo, balance, , Transak-, tioner, , Omvur-, deringer, , Andre mæng-, demæssige , ændringer, Ultimo , balance, , , mia. kr., Finansielle aktiver i alt, 6, 566, 112, -190, -0, 6, 489, Indskud, 1, 011, 47, -2, -, 1, 056, Aktier mv., 2, 078, -16, -132, -0, 1, 930, Pension mv., 1, 3, 400, 82, -55, -, 3, 426, Øvrige aktiver, 78, -1, -1, -, 76, Finansielle passiver i alt, 2, 839, 71, -4, -46, 2, 860, Lån, 2, 758, 38, -4, -7, 2, 785, Øvrige passiver, 80, 33, -, -39, 75, Finansielle opsparing, - , 41, -, -, -, Finansiel nettoformue, 3, 728, 41, -186, 46, 3, 629, *Foreløbige tal., 1, Pension mv. består af forsikringstekniske reserver, der dækker forudbetalte præmier, ikke udbetalte erstatninger samt nettoformue i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Derudover har husholdningerne pensionsformue i bankerne og LD Fonde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nasf, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Om data til denne offentliggørelse, Denne offentliggørelse kombinerer resultater fra sektorregnskabernes ikke-finansielle og finansielle konti. Opgørelsen af de ikke-finansielle sektorregnskaber belyser, hvordan produktionsresultatet omfordeles gennem renter, udbytter, skatter, pensioner og andre overførsler. Resultatet efter omfordelingen er den disponible indkomst. Sektorregnskaberne belyser også anvendelsen af den disponible indkomst til forbrug og opsparing, og hvordan opsparingen sammen med kapitaloverførsler, netto, anvendes til faste bruttoinvesteringer, lagerændringer, erhvervelse af værdigenstande og fordringserhvervelse, netto (finansiel opsparing). De finansielle konti belyser, hvordan økonomiens agenter fordelt på sektorer placerer eller finansierer den finansielle nettoopsparing via finansielle instrumenter., Ny offentliggørelsesrytme, I 2020 vil nationalregnskabet overgå til ny offentliggørelsesrytme af årstal. De nuværende fire årsversioner, der offentliggøres i februar, marts, juni og november, bliver reduceret til tre, nemlig februar, marts og juni. Dermed fremrykkes den årlige offentliggørelse af et nyt endeligt år og genberegning af to foreløbige år fra november til juni, og der offentliggøres derfor ikke nye årstal i november. Hvad sektorregnskaberne angår, kommer dertil i september en opdatering af de to foreløbige år af både de ikke-finansielle og de finansielle konti. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet: , Nationalregnskabet fremrykkes fra og med 2020, ., Se endvidere afsnittet 'Særlige forhold ved denne offentliggørelse' i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 407, , der udkom 7. november 2019., Nyt fra Danmarks Statistik, 7. november 2019 - Nr. 409, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, Sektorregnskaberne belyser den økonomiske udvikling i økonomiens sektorer. Økonomien opdeles i seks hovedsektorer: Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) og Udland. Blandt de mest centrale størrelser i sektorregnskaberne er opsparing, fordringserhvervelse, netto og faste bruttoinvesteringer og specielt for husholdningerne den disponible indkomst og forbruget. Finansielle konti udgør et konsistent kontosystem, hvor overgangen fra primostatus til ultimostatus belyses ved finansielle transaktioner (finansiel konto), andre mængdemæssige ændringer og omvurderinger. Husholdningssektoren opgøres i nationalregnskabet som enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Derudover er selvstændig erhvervsdrivende inkluderet, men det er kun de selvstændiges finansielle aktiver, der indgår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28970

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation