Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 461 - 470 af 1424

    NYT: Fortsat fremgang i byggebeskæftigelsen

    Beskæftigede ved bygge og anlæg 1. kvt. 2025

    Beskæftigede ved bygge og anlæg 1. kvt. 2025, Der var 198.300 beskæftigede inden for bygge og anlæg i første kvartal 2025. Det er en stigning på 0,4 pct. i forhold til fjerde kvartal 2024, hvor der var 197.500 beskæftigede. Periodens største stigning var hos , maler- og glarmestre, , hvor beskæftigelsen steg med 4,0 pct., mens , anlægsentreprenørerne, med en fremgang på 1,9 pct. havde den næsthøjeste stigning. , Byggeentreprenørerne, og , tømrermestrene, var de eneste to brancher med nedgang i beskæftigelsen. , Byggeentreprenørerne, faldt med 1,3 pct., mens , tømrermestrene, faldt med 0,5 pct. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg1, Fra nybyggeri til vedligehold, Over halvdelen af de beskæftigede ved bygge og anlæg arbejder med , nybyggeri og tilbygning, eller , reparation og vedligeholdelse, . I første kvartal 2025 var 48.100 beskæftigede med , nybyggeri og tilbygning, , hvilket er 1.800 færre end i kvartalet forinden, svarende til et fald på 3,7 pct. I samme periode steg antallet, som beskæftigede sig med , reparation og vedligeholdelse,, til 72.800, hvilket er 1.100 flere end i kvartalet inden, svarende til 1,5 pct. , Fra anlægsentreprenører til elektrikere, Den samlede omsætning i bygge og anlæg i fjerde kvartal 2024 var på 102,9 mia., hvilket er et fald på 0,3 pct. i forhold til samme kvartal i 2023. Dette relativt lille fald sker på trods af store udsving i omsætningen for både , anlægsentreprenører, og , el-installation mv., Specielt er omsætningen faldet med 20,7 pct. for , anlægsentreprenører,, der har omsat for 3,7 mia. mindre end i samme kvartal 2023. Omvendt er omsætningen for , el-installation mv., steget med 2,2 mia., hvilket er en stigning på 21,5 pct. De resterende brancher inden for bygge og anlæg havde en mere stabil omsætning i samme periode. , Byggeentreprenører, og , murere, faldt med -0,4 pct., mens de resterende brancher steg med mellem 2,0 og 6,2 pct., Fra kvartalvis udgivelse til årlig, Dette er sidste gang byggebeskæftigelsen udgives kvartalsvist. Statistikken udgives næste gang i 2026 med beskæftigelses- og omsætningstal for hele 2025. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygoms1, Beskæftigede inden for bygge og anlæg fordelt på brancher,  , Bygge-, entrepre-, nører,  , Anlægs-, entrepre-, nører,  , El-, instal-, latører,  , Vvs-, instal-, latører,  , Tømrer-, mestre ,  , Maler- , og glar- , mestre,  , Murer-, mestre,  , Anden , bygge- og , anlægs-, virks., I alt,  ,  , faktiske tal, 1.000 personer, 1. kvt. 2024, 28,9, 19,3, 33,9, 19,6, 41,2, 14,2, 11,2, 24,8, 193,2, 2. kvt. 2024, 28,8, 20,0, 35,2, 19,4, 42,3, 14,4, 11,6, 25,4, 197,0, 3. kvt. 2024, 28,8, 19,6, 35,0, 19,3, 43,0, 14,6, 11,7, 26,0, 197,9, 4. kvt. 2024, 28,6, 20,3, 35,0, 19,4, 43,3, 14,7, 11,9, 25,8, 199,0, 1. kvt. 2025, 28,1, 20,2, 35,1, 19,7, 42,0, 14,7, 11,2, 25,2, 196,2,  , pct. i forhold til samme kvartal året før, 1. kvt. 2025, -3,0, 5,0, 3,5, 0,2, 1,9, 3,5, 0,3, 1,5, 1,6,  , sæsonkorrigeret, 1.000 personer, 1. kvt. 2024, 29,3, 19,7, 33,9, 19,5, 41,8, 14,4, 11,6, 25,3, 195,4, 2. kvt. 2024, 29,0, 19,7, 35,3, 19,5, 42,5, 14,5, 11,5, 25,4, 197,5, 3. kvt. 2024, 28,7, 19,6, 35,0, 19,4, 42,5, 14,5, 11,5, 25,8, 197,0, 4. kvt. 2024, 28,4, 20,2, 34,9, 19,4, 43,0, 14,4, 11,6, 25,4, 197,5, 1. kvt. 2025, 28,1, 20,6, 35,1, 19,6, 42,7, 15,0, 11,7, 25,6, 198,3,  , sæsonkorrigeret, pct. i forhold til foregående kvartal, 1. kvt. 2025, -1,3, 1,9, 0,3, 0,7, -0,5, 4,0, 0,1, 0,8, 0,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg1, Nyt fra Danmarks Statistik, 25. april 2025 - Nr. 117, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Kasper Emil Freiman, , , tlf. 23 45 47 32, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal beskæftigede inden for privat bygge- og anlægsaktivitet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Omsætning i byggeri og anlæg, Beskæftigede ved bygge og anlæg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49437

    Nyt

    NYT: Stigende boligpriser i andet kvartal 2025

    Ejendomssalg (kvt.) 2. kvt. 2025

    Ejendomssalg (kvt.) 2. kvt. 2025, På landsplan steg priserne på ejerlejligheder med 2,1 pct. i andet kvartal 2025 sammenlignet med kvartalet før, når der korrigeres for sæsonudsving. For sommerhuse var der en prisstigning på 1,1 pct., mens priserne på enfamiliehuse steg med 0,8 pct. Sammenlignet med 2022 er priserne på ejerlejligheder steget med 9,5 pct., mens sommerhuse og enfamiliehuse er blevet hhv. 7,4 pct. og 5,5 pct. dyrere, baseret på sæsonkorrigerede data. Året 2022 anvendes som reference år, idet prisindekset er sat til 100 i dette år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej56, og , ej121, Enfamiliehuspriserne stiger - undtagelse i Nordjylland, Priserne på enfamiliehuse er samlet set steget det seneste år, men udviklingen varierer betydeligt mellem landsdelene. Den største stigning ses i Hovedstaden, hvor priserne er steget med 7,5 pct. På Sjælland er priserne steget med 7,2 pct., mens stigningerne i Midtjylland og Syddanmark har været mere moderate - hhv. 3,9 pct. og 2,4 pct. I Nordjylland er priserne derimod faldet med 1,3 pct. det seneste år., Stigende ejerlejlighedspriser med store regionale forskelle, Priserne på ejerlejligheder er det seneste år steget i samtlige regioner, men tempoet har været meget forskelligt. Hovedstaden skiller sig tydeligt ud med en markant stigning på 12,5 pct., næsten dobbelt så høj som på Sjælland og i Midtjylland. I Syddanmark og Nordjylland har prisstigningerne derimod været mere moderate - hhv. 2,3 pct. og 1,3 pct., Syddanmark fører an i stigende sommerhuspriser, Priserne på sommerhuse er steget i samtlige regioner det seneste år, men med betydelige geografiske forskelle. Syddanmark ligger i toppen med en stigning på 7,6 pct., fulgt af Hovedstaden og Sjælland med hhv. 6,5 pct. og 6,0 pct. I Midtjylland har prisstigningen været mere afdæmpet med 3 pct., mens Nordjylland har oplevet den laveste stigning på 1,6 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej56, Flere enfamiliehuse solgt i hele landet - undtagen i Nordjylland, Antallet af handler med enfamiliehuse er steget i hele landet, bortset fra Nordjylland, i forhold til samme kvartal året før. Sjælland oplevede den største stigning med 12,8 pct., fulgt af Midtjylland med 6,1 pct. og Hovedstaden med 5,6 pct. I Syddanmark var fremgangen mere beskeden med 4,6 pct., mens Nordjylland registrerede et lille fald på 0,2 pct. fra 2. kvartal 2024 til 2. kvartal 2025., Salget af ejerlejligheder stiger markant i hele landet, Salget af ejerlejligheder er steget markant i hele landet i forhold til samme kvartal året før. Midtjylland har oplevet den største fremgang med en stigning på 41,1 pct., efterfulgt af Hovedstaden med 22,5 pct. I Syddanmark er salget også vokset med 19,0 pct., mens Sjælland og Nordjylland har haft den laveste, men stadig betydelige, stigning på 11 pct., Øget interesse for sommerhuse - salget stiger i hele landet, Handlen med sommerhuse er steget i alle regioner sammenlignet med samme kvartal sidste år. Hovedstaden oplevede den største vækst med en stigning på 20,6 pct., mens Nordjylland og Sjælland følger tæt efter med henholdsvis 17,8 pct. og 15,6 pct. I Syddanmark er antallet af handler steget med 8,8 pct., og Midtjylland har haft den laveste fremgang på 7,3 pct. Samlet set tyder udviklingen på en markant øget interesse for sommerhuse på landsplan. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejen77, Ejerboliger i København overgår andelsboliger i prisstigning, I landsdelen , Byen København, har prisudviklingen for ejerlejligheder, enfamiliehuse og andelsboliger været forskellig siden 2022. Priserne på ejerlejligheder faldt markant mod slutningen af 2022, men er siden steget og ligger i 2. kvartal 2025 17,2 pct. over niveauet i 2022. Enfamiliehuse har fulgt et tilsvarende mønster med en samlet stigning på 11,4 pct. siden 2022. Andelsboliger har derimod haft en stabil og jævn prisudvikling med en stigning på 8,7 pct., hvilket er lidt højere end landsgennemsnittet, hvor priserne på andelsboliger er steget med 8,2 pct. i samme periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej99 , Nyt fra Danmarks Statistik, 26. september 2025 - Nr. 276, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. januar 2026, Kontakt, Annette Nielsen, , , tlf. 20 37 79 11, Jakob Holmgaard, , , tlf. 24 87 64 56, Kilder og metode, Prisudviklingen er beregnet ud fra forholdet mellem den officielle ejendomsvurdering og den faktiske købesum. Metoden er nærmere beskrevet i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejendomssalg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49509

    Nyt

    NYT: De fleste foretrækker fysiske bøger

    Kulturvaner (år) 2024

    Kulturvaner (år) 2024, Den fysiske bog er det foretrukne format til forbrug af skønlitteratur i befolkningen, og det gælder på tværs af aldersgrupper. Samlet set læser 58 pct. fysiske skønlitterære bøger, og der er kun mindre variation på tværs af aldersgrupper. Den højeste andel findes blandt de ældste på 75 år og derover (62 pct.), mens den laveste andel findes blandt de 35-44 årige (53 pct.). Der er lidt større variation i forbruget af e-bøger, der med en andel på 29 pct. læses relativt mest af de 16-24 årige. Udbredelsen af e-bøger falder derefter jævnt med alderen, og blandt de ældste på 75 år og ældre er det kun 8 pct., der bruger en e-bog til at læse skønlitteratur. Lydbøger er det format, hvor anvendelsen varierer mest på tværs af aldersgrupper. Den højeste andel findes blandt de 45-54 årige (39 pct.), mens den ældste aldersgruppe har den laveste andel (13 pct.). Med undtagelse af de 16-24 årige er lydbøger mere udbredte end e-bøger inden for alle aldersgrupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2ahov, Kvinder læser og lytter mere til skønlitteratur, Der er stor forskel på mænd og kvinders interesse for at læse eller lytte til skønlitteratur. Samlet set angiver 12 pct., at de læser eller lytter til skønlitteratur dagligt. Andelen blandt kvinder er 17 pct. i forhold til 8 pct. blandt mænd. Der er også relativt flere kvinder, der læser eller lytter til skønlitteratur ugentligt eller kvartalsvis. Det er over halvdelen af mændene, der forbruger skønlitteratur sjældnere end kvartalsvis og en tredjedel angiver, at de ikke har læst eller lyttet til skønlitteratur inden for de seneste 12 måneder. Blandt kvinderne er denne andel kun 15 pct. Kulturvaneundersøgelsen tegner dermed et billede af, at der er relativt mange mænd, der ikke læser eller lytter til skønlitteratur, og dem der gør, forbruger det mindre hyppigt end kvinderne. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2lit1, Årsager til fravalg af litteratur, Personer, der i undersøgelsen angiver ikke at have læst eller lyttet til bøger inden for de seneste tre måneder (uanset om det er skøn- eller faglitteratur), bliver spurgt om grunden til dette. Halvdelen af mændene angiver, at det skyldes manglende interesse, mens en tredjedel angiver manglende tid. Blandt kvinderne er de hyppigst angivne årsager også manglende tid, samt , Jeg kan ikke koncentrere mig om at læse eller lytte til bøger, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2lit4, Nyt fra Danmarks Statistik, 3. marts 2025 - Nr. 54, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. marts 2026, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen 2024. Kulturvaneundersøgelsen gen­nemføres hvert kvartal. Kvartalerne udgives særskilt og aggregeres til årsniveau. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024. Der spørges ca. 60.000 personer om året. Årsstatistikken 2024 er baseret på resultaterne fra cirka 19.000 gennemførte interview blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49882

    Nyt

    NYT: Fonde uddelte 10,6 mia. kr. til forskning i 2023

    Fondes aktiviteter 2023

    Fondes aktiviteter 2023, Danske fonde gav tilsagn om bevillinger til forskning for 10,6 mia. kr. i 2023. Det er et mindre fald fra 2022, hvor der blev bevilget 11,4 mia. kr. De erhvervsdrivende fonde står for 78 pct. af forskningsbevillingerne med uddelinger på 8,3 mia. kr. Fordelt på videnskaber blev der givet mest til sundhedsforskning, der modtog 6,2 mia. kr. i fondsmidler. Sammenlignet med 2022 er bevillingerne til sundhedsvidenskab steget, mens bevillingerne til naturvidenskab og teknisk videnskab er faldet. Niveauet for de øvrige videnskaber er uændret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fond20, Mindre stigning i de samlede uddelinger, Samlet set gav de danske fonde tilsagn om bevillinger for sammenlagt 34,3 mia. kr. i 2023. Af disse blev 18,6 mia. kr. uddelt af de erhvervsdrivende fonde, hvilket er et fald på 6 pct. i forhold til 2022. Omvendt er uddelingerne fra de almene fonde og fondslignende foreninger steget med 25 pct. fra 12,6 mia. kr. i 2022 til 15,7 mia. kr. i 2023. Stigningen hos de almene fonde kan henføres til en stigning i uddelingerne til ikke-almennyttige formål., 1/3 af bevillingerne til sundhedsformål, Sundhedsformål, der ud over forskning blandt andet dækker sundhedsfremmende og forebyggende indsatser, modtog flest bevillinger i både 2022 og 2023. Sundhedsformål blev tilgodeset med 9 mia. kr. i 2023, hvilket er 2 mia. kr. mere end i 2022. Bevillingerne til de øvrige almennyttige områder, så som sociale og kulturelle formål, lå mellem 1 og 5 mia. kr. i både 2022 og 2023. Dette dog med nogen variation mellem årene som følge af enkelte store bevillinger til de forskellige formål., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fond02, Uddelingerne er koncentreret på få fonde, Under 1 pct. af de i alt ca. 9.000 danske fonde og fondslignende foreninger uddelte mere end 50 mio. kr. i 2023. De gav samlet tilsagn om bevillinger for over 30 mia. kr. svarende til 90 pct. af de samlede bevillinger. Denne struktur, hvor bevillingerne er koncentreret om et begrænset antal fonde, har været stabil siden statistikken udkom første gang i 2016., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fond20, Nyt fra Danmarks Statistik, 19. november 2024 - Nr. 331, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. november 2025, Kontakt, Sara Tvile Marker, , , tlf. 23 74 28 36, Kilder og metode, Tallene er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt danske fonde og foreninger. Bevillinger er de midler der er givet tilsagn om i året. Disse kan blive udbetalt i bevillingsåret, eller i efterfølgende år. Udbetalinger er de midler der er udbetalt fra fonden i året, uanset om de er bevilliget i året eller i tidliere år. Fonde med virksomhedsformerne Erhvervsdrivende fond, samt Fonde og andre selvejende institutioner. Alle fonde med disse virksomhedsformer indgår i populationen, såfremt de tilhører den private sektor. Stikprøven udvælges og opregnes i forhold til fondens anvendelse af fradragsretten under fondsbeskatningsloven. Hertil suppleres med en gruppe af enheder - fx patientforeninger - der agerer som fonde. Disse indgår i statistikken sammen med de almene fonde., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fondes aktiviteter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50106

    Nyt

    NYT: Kommunernes driftsbudget steg 5,6 pct.

    Kommunale og regionale budgetter 2025

    Kommunale og regionale budgetter 2025, Ændret 17. januar 2025 kl. 08:30, Der var desværre fejl i et af tallene i tredje afsnit. Tallet er nu rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Kommunerne budgetterer i 2025 med nettodriftsudgifter på 452 mia. kr. Det er en stigning på 24 mia. kr. eller 5,6 pct. i løbende priser sammenlignet med budgettet for 2024. I 2025 forventer kommunerne at bruge 263 mia. kr. til , Sociale opgaver og beskæftigelse,, svarende til 58 pct. af det samlede budget. Der er budgetteret med 80 mia. kr. til , Undervisning og kultur, , heraf er den største post , Folkeskolen mv, . med 67 mia. kr. Statistikken er baseret på de første vedtagne budgetter for 2025. Budgetterne er vedtaget i oktober 2024 og kan ikke direkte sammenlignes med regnskabstallene, da fx ændringer til budgettet, meropgaver mv. løbende kan forekomme., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, Tilbud til ældre fylder mest i budgettet, Under området Sociale opgaver og beskæftigelse udgør posten Tilbud til ældre 60 mia. kr. og er den største post på denne hovedkonto. I forhold til budget 2024 er denne post steget med 4,2 mia. kr. Udviklingen i udgifterne til ældre skal ses i lyset af, at befolkningsgruppen , 67-årige og ældre, er voksende. Dette har også en indvirkning på , Seniorpension, førtidspensioner og personlige tillæg,, hvor man også har set en stigning over de senere år. Der er budgetteret med udgifter til , Seniorpension, førtidspension og personlige tillæg, på 45 mia. kr. De øvrige store poster under området er , Tilbud til voksne med særlige behov, Kontante ydelser, og , Dagtilbud m.v. til børn og unge, , hvor der budgetteres med udgifter på hhv. 44 mia. kr., 38 mia. kr. og 34 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, Regionernes budgetterede udgifter til psykiatri er stigende, De fem regioner har for 2025 budgetteret med nettodriftsudgifter for i alt 147 mia. kr. Udgifter til de somatiske sygehuse udgør den største post med , 92, mia. kr., svarende til 63 pct. Derudover er der i budgetterne afsat 12 mia. kr. til , psykiatriske sygehuse og afdelinger, . De budgetterede udgifter til , psykiatriske sygehuse og afdelinger, er steget hvert år siden 2019, hvor man i de regionale budgetter og regnskaber begyndte at adskille psykiatriske sygehuse fra de somatiske sygehuse. Især de senere år kan man se, at regionerne har øget deres budgettering til de psykiatriske sygehuse, hvor den procentvise stigning har været 7 pct. fra 2023 til 2024 og 8 pct. fra 2024 til 2025. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/budr32, Nyt fra Danmarks Statistik, 17. januar 2025 - Nr. 13, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. januar 2026, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes i årets budgetterede pris- og lønniveau på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner, er autoriseret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Budgetterne er kommunernes forventede udgifter i oktober året før budgetåret og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne., Flere oplysninger findes på emnesiderne , Kommunernes regnskaber og budgetter,  og , Regionernes regnskaber og budgetter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50576

    Nyt

    NYT: Flere folkepensionister i 2024

    Folke- og førtidspension 2025

    Folke- og førtidspension 2025, Fra december 2023 til december 2024 steg antallet af folkepensionister bosiddende i Danmark med 28.500 personer til 1.091.300. Af det samlede antal folkepensionister bosiddende i Danmark var der 84.200 personer, der ved udgangen af 2024 også var lønmodtagere. Det var 16.000 flere end ved udgangen af 2023. Fra juli 2022, hvor den nuværende pensionsalder var indfaset, til december 2024 er antallet af folkepensionister steget med 48.000 personer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen114, Antallet af førtidspensionister steg - især for personer under 40 år, I løbet af 2024 steg antallet af førtidspensionister bosiddende i Danmark fra 239.000 i januar til 245.000 i december. Særligt antallet af unge førtidspensionister var stigende, idet antallet af førtidspensionister under 40 år steg fra 36.600 til 39.100. Set over de seneste fire år er antallet af førtidspensionister mellem 18 og 29 år steget med 27,8 pct. fra 10.900 til 14.000 personer, og antallet af 30-39-årige førtidspensionister er steget med 37,7 pct. fra 18.300 til 25.100 personer. Antallet af 40-49-årige og 50-59-årige førtidspensionister er til sammenligning steget med 5,7 pct. og 5,5 pct. i samme periode - fra 40.000 til 42.300 personer for 40-49-årige og fra 81.100 til 85.500 personer for 50-59-årige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen113, Størstedelen af førtidspensionisterne mellem 18 og 39 år er mænd, I december 2024 var 2,5 pct. af mænd mellem 18 og 39 år førtidspensionister. Andelen er vokset siden december 2021, hvor 2,1 pct. modtog førtidspension. For 18-39-årige kvinder er andelen steget fra 1,7 pct. til 2,1 pct. i samme periode. Fordelingen mellem mænd og kvinder er omvendt i de ældre aldersgrupper, da 8,0 pct. af mændene og 10,6 pct. af kvinderne i aldersgruppen 40-69 år modtog førtidspension i december 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen113, og , folk1a, 7,9 pct. af de 18-39-årige i Lollands Kommune er førtidspensionister, I december 2024 var der tre kommuner, hvor flere end hver tyvende person mellem 18 og 39 år modtog førtidspension. Det var i Lolland Kommune - hvor 7,9 pct. i aldersgruppen var førtidspensionister - samt i Odsherred og Bornholm Kommuner - hvor der var hhv. 6,7 pct. og 6,5 pct. I hovedstadskommunerne var det 1,1 pct. af de 18-39-årige, som modtog førtidspension, jf. Danmarks Statistiks 5-gruppering af kommunetyper. Det samme gjaldt gennemsnitligt for 1,6 pct. i de øvrige storbykommuner, 2,9 pct. i provinsbykommuner, 3,1 pct. i oplandskommuner og 4,3 pct. i landkommuner., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen113, og , folk1a, Nyt fra Danmarks Statistik, 16. april 2025 - Nr. 110, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. april 2026, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Kilder og metode, Statistikken om sociale pensioner er baseret på Danmarks Statistiks pensionsregister. Oplysningerne kommer fra de it-systemer, der administrerer udbetaling af social pension. Der kan leveres specialopgørelser mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Folke- og førtidspension (md.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51088

    Nyt

    NYT: De store virksomheder har stigende betydning

    Regnskabsstatistik for private byerhverv 2023

    Regnskabsstatistik for private byerhverv 2023, Det er især de store virksomheder - dem med over 250 fuldtidsansatte - der har stor og stigende økonomisk betydning i det private byerhverv i Danmark. Af de 247.900 virksomheder i det private byerhverv i 2023 har 92 pct. mellem 0 og 9 årsværk. Til sammenligning er antallet af store virksomheder kun 621, svarende til ca. 0,3 pct., men de har stor betydning, da de står for ca. 34 pct. af de samlede årsværk og ca. 44 pct. af værditilvæksten i det private byerhverv. Deres økonomiske betydning er steget siden 2019, hvor de store virksomheders andel af værditilvæksten lå på ca. 38 pct., Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/regn20, De store virksomheder er afgørende for udviklingen, Siden 2021 har de store virksomheder har været afgørende for udviklingen i værditilvæksten i de private byerhverv i Danmark. Fra 2021 til 2022, steg de store virksomheders værditilvækst med 183 mia. kr. til 760 mia. kr., men faldt i 2023 med 123 til 637 mia. kr. Dette fald bidrog til, at den samlede værditilvækst i 2023 blev 220 mia. kr. lavere end i 2022 og udgjorde 1.453 mia. kr., Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/regn20, Store virksomheder i fremstilling og transport gav store udslag, Det er særligt de store virksomheder inden for hovedgrupperne Transport og Fremstilling, der har været afgørende for udviklingen i værditilvæksten siden 2021. Transportbranchen har haft de største udsving, idet værditilvæksten i 2022 steg med 122 mia. kr. til 268 mia. kr., men i 2023 faldt med 169 mia. kr. sammenlignet med året før. Det skyldes store svingninger i fragtpriserne, som var særdeles høje i 2022. Modsat har de store fremstillingsvirksomheder haft en mere stabil udvikling med årlige stigninger i værditilvæksten. I 2023 steg den med 41 mia. kr. i forhold til 2022, hvilket bringer deres samlede værditilvækst op på 257 mia. kr., Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/regn20, Bruttofortjenesten er koncentreret omkring storbykommunerne, Storbykommunerne har den største andel af bruttofortjenesten i det private byerhverv. Den geografiske fordeling er estimeret på baggrund af virksomhedernes arbejdssteders kommunekoder og antallet af årsværk. En virksomheds bruttofortjeneste er fordelt forholdsmæssigt mellem dens arbejdssteder ud fra deres andel af virksomhedens samlede årsværk. Derefter bliver kommunens bruttofortjeneste summeret og kortet viser kommunernes andel af den samlede bruttofortjeneste. Københavns Kommune har klart den største andel af bruttofortjenesten i det danske private byerhverv, med en andel imellem 20-25 pct. Herefter følger Aarhus med en andel imellem 5-6 pct., mens Gladsaxe og Gentofte ligger i niveauet 3-5 pct. Aalborg, Odense og Ballerup har hver især andele imellem 2-3 pct. , Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/regn80, Nyt fra Danmarks Statistik, 15. maj 2025 - Nr. 137, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. april 2026, Kontakt, Jeppe Strandgaard Herring, , , tlf. 24 44 43 06, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, For regnskabsåret 2022 blev der udsendt et spørgeskema til en stikprøve på ca. 9.000 firmaer inden for det private erhvervsliv, herunder til alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervs-registeret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Bemærk at statistikken kun omfatter markedsaktivitet, dvs. statistikken omfatter ikke firmaer inden for offentlig forvaltning og service mv. Beløbene opgøres i løbende priser.,  Værditilvækst (pct.) er værditilvækst i pct. af summen af omsætning og andre driftsindtægter. Bruttoavance er bruttofortjeneste i pct. af omsætning. Bruttofortjenesten beregnes som omsætning minus vareforbrug og køb af lønarbejde og underentrepriser. Soliditetsgraden er et udtryk for forholdet mellem egenkapitalen og aktivernes sum. Overskudsgraden er målt som ordinært resultat i pct. af driftsindtægter og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer. Egenkapitalens forrentning er målt som resultat efter selskabsskat i pct. af den gennemsnitlige egenkapi-tal i løbet af året og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51177

    Nyt

    NYT: De fleste indvandrer for at arbejde eller studere

    Asylansøgninger og opholdstilladelser 2024

    Asylansøgninger og opholdstilladelser 2024, I 2024 indvandrede 54.614 personer for at enten arbejde eller studere. Det svarer til 71 pct. af alle indvandrede i 2024. Den relativt høje andel af indvandrere, der kommer til Danmark for enten at studere eller arbejde, har ligget ret konstant i perioden fra 2014 og frem - bortset fra 2015, hvor der indvandrede mange personer med opholdstilladelse til asyl samt i 2022, hvor der var en stor indvandring fra Ukraine af personer med opholdstilladelse under særloven. I 2024 indvandrede 25.976 personer for at arbejde og 28.638 personer for at studere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van8a, Største andel, der kommer for at studere, er amerikanske statsborgere, I 2024 indvandrede 3.451 personer med amerikansk statsborgerskab for at studere. Det svarer til 12 pct. af alle indvandrede med tilladelse til uddannelse. Amerikanske statsborgere har de seneste tre år været den befolkningsgruppe med den største andel af studerende blandt indvandrere med tilladelse til uddannelse. Statsborgere fra Nepal og Bangladesh har haft en stor stigning blandt studerende fra 2022 til 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van8a, Flest rumænske og polske statsborgere indvandrede for at arbejde, I 2024 indvandrede der i alt 25.976 personer med en tilladelse til at arbejde. Det er et fald på 18 pct. i forhold 2022, der var det år, hvor flest indvandrede med arbejdstilladelse nogensinde. De to største grupper, som indvandrede med en arbejdstilladelse i 2024 var rumænske statsborgere (4.257 personer) og polske statsborgere (2.629 personer). De udgjorde hhv. 16 pct. og 10 pct. af de udenlandske statsborgere, der indvandrede med en arbejdstilladelse i 2024. Indvandringen blandt rumænske og polske statsborgere med arbejdstilladelse er faldet i forhold til 2022, hhv. 28 pct. for rumænske statsborgere og 30 pct. for polske statsborgere. For kinesiske statsborgere er der derimod i perioden sket en stigning i indvandringer med tilladelse til at arbejde fra 468 i 2022 til 1.176 i 2024, svarende til en stigning på 151 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van8a, Nyt fra Danmarks Statistik, 25. marts 2025 - Nr. 81, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. marts 2026, Kontakt, Annemette Lindhardt Olsen, , , tlf. 20 59 02 47, Kilder og metode, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen. I denne offentliggørelse anvendes ordet opholdstilladelse som en samlet betegnelse for de forskellige legale muligheder for ophold i Danmark, dvs. opholdstilladelse og EU/EØS-registreringsbevis. Se også , emnesiden Indvandrere og efterkommere, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50951

    Nyt

    NYT: Kommunernes nettodriftsudgifter steg 23 mia. kr.

    Kommuner og regioners regnskaber 2024

    Kommuner og regioners regnskaber 2024, Kommunernes samlede nettodriftsudgifter var på 425 mia. kr. i 2024. Det er en stigning på 23 mia. kr. svarende til 6 pct. i forhold til året før. Størstedelen af udgifterne gik til området , sociale opgaver og beskæftigelse, , som udgjorde 58 pct. af de samlede nettodriftsudgifter. Dette område omfatter blandt andet dagtilbud, tilbud til ældre, udsatte borgere samt kontante ydelser som overførselsindkomster. , Undervisning og kultur, var det næststørste område og udgjorde samlet set 18 pct. af nettodriftsudgifterne svarende til 78 mia. kr. Heraf brugte kommunerne 65 mia. kr. på folkeskolen og beslægtede områder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/REGK31, Seniorpension, førtidspension og personlige tillæg stiger mest i 2024, Sociale opgaver og beskæftigelse, kan opdeles i en række underområder. , Tilbud til ældre, fyldte stadig mest under de , sociale opgaver og beskæftigelse, med udgifter for 56 mia. kr. Den største procentvise stigning under de sociale opgaver var igen , Seniorpension, førtidspension og personlige tillæg, , som oplevede en stigning på 4 mia. kr. svarende til 10 pct. Udgifterne til førtidspension udgjorde her 35 mia. kr. i 2024. Det er en stigning på 3 mia. kr. i forhold til 2023, svarende til 9 pct. Udviklingen ligger i forlængelse af den tendens, der har været de senere år, hvor udgifterne til førtidspension gradvist er steget år for år. Dette skal også ses i lyset af et stigende antal førtidspensionister. Siden 2022 er førtidspension steget med 6 mia. kr. - en stigning på 20 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/REGK31, Stigning i regionernes driftsudgifter - især til somatiske sygehuse, Regionerne havde i 2024 nettodriftsudgifter for 142 mia. kr., hvilket er en stigning på 7 mia. kr. eller 5 pct. i forhold til 2023. Dette er den største stigning siden kommunalreformen blev indført i 2007. Sundhedsområdet tegner sig fortsat for langt størstedelen af udgifterne. Størstedelen af sundhedsudgifterne gik til drift af somatiske og psykiatriske sygehuse. Udgifterne til somatiske sygehuse steg i 2024 med 5 mia. kr., svarende til 6 pct. Udgifterne til de psykiatriske sygehuse steg med 1 mia. kr., svarende til 8 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/REGR31, Nyt fra Danmarks Statistik, 24. april 2025 - Nr. 115, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. april 2026, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over kommunernes og regionernes regnskaber udarbejdes på grundlag af detaljerede regnskabs oplysninger for de enkelte kommuner og regioner. Flere oplysninger findes på , emnesiden, og i , statistikdokumentationen, . Se også nøgletal på , kommunekort, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51033

    Nyt

    NYT: Færre premierefilm i danske biografer i 2024

    Biografer og film 2024

    Biografer og film 2024, I 2024 havde 191 film premiere i de danske biografer. Det er 32 færre end i 2023 og 12 færre end i 2022. Der blev solgt 8,4 mio. biografbilletter til premierefilmene i 2024, hvilket er næsten 390.000 færre end året før. Sammenlignet med årene 2018-2019, hvor der i gennemsnit blev solgt 11,5 mio. billetter om året til premierefilm, er niveauet i 2024 også lavere. I gennemsnit blev der solgt 44.000 biografbilletter pr. premierefilm i de danske biografer i 2024. I perioden 2022-2024 blev der i gennemsnit solgt 43.000 biografbilletter pr. premierefilm, mens gennemsnittet lå på 51.000 billetter i årene 2018-2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bio5, Børne-, unge- og familiefilm udgør næsten halvdelen af billetsalget, I 2024 blev der solgt 3,9 mio. billetter til årets børne-, unge- eller familiespillefilm. Det svarer til 47 pct. af det samlede billetsalg til spillefilm, hvilket er en højere andel end tidligere år. I perioden 2019-2023 udgjorde børne-, unge- eller familiefilm i gennemsnit 24 pct. af billetsalget. Ud af de i alt 184 spillefilm med premiere i 2024, var 65 målrettet børn, unge eller familier, hvilket svarer til 35 pct. Til sammenligning var den gennemsnitlige andel i perioden 2019-2023 på 19 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bio4ta, Filmen Inderst inde 2 solgte flest billetter i 2024, I 2024 blev der solgt 9,4 mio. biografbilletter i de danske biografer. Familiefilmen , Inderst inde 2, var årets bedst sælgende film med 560.000 solgte billetter. Ud af de ti bedst sælgende film var seks af dem børne-, unge- eller familiefilm. Den næstbedst sælgende film var , Deadpool & Wolverine, , som solgte 408.000 billetter. På tredjepladsen var , Grusomme mig 4, . I alt var ni ud af de ti bedst sælgende premierefilm efterfølgere eller spinoffs. Der var tre danske film på top-10 listen over årets mest populære film i 2024. De ti mest populære biograffilm stod for 37 pct. af det samlede billetsalg i året. , De 10 mest populære biograffilm. 2024, Nationalitet, Premiereuge, Solgte billetter,  ,  ,  , 1.000, Billetsalg i alt,  ,  , 9, 400, Inderst Inde 2, USA, 24, 560, Deadpool & Wolverine, USA, 30, 408, Grusomme mig 4, USA, 27, 348, Dune: Del 2, USA, 9, 340, Rom, DAN, 8, 318, Kung Fu Panda 4, USA, 10, 311, Vaiana 2, USA, 48, 304, Den grænseløse, DAN, 5, 301, Mørkeland, DAN, 34, 295, Gladiator II, USA, 46, 253, Kilde: Antal solgte biografbilletter akkumuleret 1976-2024, Nyt fra Danmarks Statistik, 28. april 2025 - Nr. 120, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. april 2026, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken omfatter spillefilm, som har været vist ved offentlige forestillinger i Danmark. Lukkede forestillinger, forestillinger i forskellige klubber mv. (fx pensionistklubber og børnefilmklubber) er ikke med i opgørelserne. Opgørelsen omfatter ikke Færøerne og Grønland., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Biografer og film, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51275

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation