Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2701 - 2710 af 3700

    Fire ud af ti holdt ferie i uge 29 i 2023

    Juli er den måned, hvor flest danskere holder ferie i løbet af året. Det er også den måned, flest passagerer stiger ombord på et fly., 12. juli 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Så blev det sommer og dermed også sommerferie for mange danskere. Skolerne er nemlig lukkede, og der er skruet ned for personalet i daginstitutionerne. Når der skal planlægges ferie på arbejdspladsen, er juli også den måned, hvor flest kontorstole står tomme, og byggepladser rundt omkring i landet ligger øde hen., I 2023 holdt 41 pct. af de beskæftigede ferie i uge 29, som ligger midt i juli. Uge 29 var tæt efterfulgt af uge 30, hvor 40 pct. kunne lade arbejdstøjet ligge i skuffen. Sommermånederne blev dog lige netop overgået af juleugen – uge 52 – hvor 42 pct. af de beskæftigede holdt ferie i 2023., ”Juli er typisk det tidspunkt på året, hvor flest holder sommerferie. Især uge 29 og 30 skiller sig ud, hvor omkring fire ud af ti beskæftigede holder fri – det er nogenlunde samme niveau som juleugen. Disse uger i juli ligger i den periode, der traditionelt bliver kaldt industriferien, hvor skolerne er lukkede, og hvor en del arbejdspladser også opfordrer deres ansatte til at holde fri,” siger Daniel F. Gustafsson, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Ifølge ferieloven har man som lønmodtager ret til at afholde tre ugers sammenhængende ferie i hovedferien, hvilket er tidspunktet fra 1. maj til 30. september.  , Andel af beskæftigede, der holdt ferie, fordelt på uger, 2023, Kilde: Særkørsel pba. Arbejdskraftundersøgelsen, Flest sætter sig ombord på et fly i juli, Samtidig med, at der er mange danskere, der holder ferie i juli, er det også den måned, hvor flest vælger at tage en tur til udlandet. Sidste år afgik flyet i juli for næsten 1,7 mio. af lufthavnenes knap 15 mio. internationalt afrejsende passagerer i 2023. Sommermånederne (juni, juli og august) udgjorde til sammen næsten en tredjedel af de internationalt afrejsende passagerer. , ”Antallet af passagerer topper i sommermånederne, og især juli er den store rejsemåned. Vintermånederne er de mindst populære, når det kommer til internationale flyvninger. Det er præcis det samme rejsemønster, vi ser hvert år, hvis vi ser bort fra årene med COVID-19,” siger Majbrit Holst, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Lufthavnenes aktivitet er endnu ikke helt tilbage på niveauet fra før COVID-19, men der er sket en markant stigning i antallet af passagerer i 2023 i forhold til året før og en endnu større stigning i forhold til 2021. Både i 2021 og 2022 var befolkningens rejsevaner hele året påvirket af nedlukninger på grund af COVID-19. Landene lukkede ned i 2020 efter skisæsonen, så januar og februar dette år var ikke påvirket af pandemien., Der skelnes ikke mellem ferie- og forretningsrejsende i tallene for afrejsende passagerer., Afrejsende passagerer fra danske lufthavne til internationale destinationer, januar 2013 til marts 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyv92, Når vi i 2023 rejste på ferie til udlandet med mindst fire overnatninger, var vores favoritdestinationer Spanien, Italien, Grækenland, Tyskland og Frankrig. For fire ud af fem rejsende stod den på badeferie, og to ud af tre tog flyet til deres ferie. Det viser den seneste opgørelse over , danskernes ferie- og forretningsrejser for år 2023, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-07-12-fire-ud-af-ti-holdt-ferie-i-uge-29-i-2023

    Bag tallene

    Fertiliteten er højere i Danmark end i de fleste nordiske lande

    Fertiliteten for kvinder i Danmark er højere end hos vores nordiske naboer med undtagelse af Island. Den danske fertilitet er også højere end EU-gennemsnittet., 15. november 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Af landene Island, Sverige, Norge og Finland er det kun Island, der havde en højere fertilitet end Danmark i 2023. Altså var det årlige antal fødte sat i forhold til den kvindelige del af befolkningen i alderen 15-49 år højere i Danmark end i de fleste nordiske lande., I Danmark var fertiliteten 1.500 børn pr. 1.000 kvinder i 2023, mens man fik 1.590 børn pr. 1.000 kvinder i Island, 1.450 i Sverige, 1.400 i Norge og 1.260 i Finland., ”Fertiliteten er højere i Danmark end hos de fleste af vores nordiske naboer. Fra generelt højere fertilitetsniveauer for 10-15 år siden er raten imidlertid faldet i både Danmark og de andre nordiske lande. Det er også værd at bemærke, at der i alle nordiske lande var et hop opad i kurven under COVID-19,” siger Lisbeth Harbo, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Hvad betyder fertilitet?, Den samlede fertilitet er en indikator, der er defineret som det antal levendefødte, 1.000 kvinder vil sætte i verden i løbet af den fertile alder fra 15-49 år, hvis ingen af de 1.000 kvinder dør før det fyldte 50. år, og de i hver aldersklasse føder netop så mange børn, som angivet ved årets fertilitetskvotienter., Fertiliteten i de nordiske lande, 2003-2023, Kilde: , Hagstofa Íslands, (Island), , Statistikmyndigheten, (Sverige), , Statistisk sentralbyrå, (Norge), , Tilastokeskus, (Finland), , www.statistikbanken.dk/fert1, Den danske fertilitet er på det laveste niveau i over 35 år, 57.470 børn blev født i Danmark i 2023. Det er 960 færre end i 2022, men 1.600 flere end i 2013. Alligevel har fertiliteten været faldende i Danmark i mange år. Med andre ord får vi færre børn pr. kvinde i den fødedygtige alder end tidligere., Fertiliteten på 1.500 børn pr. 1.000 kvinder i Danmark i 2023 var det laveste niveau siden 1987, hvor den ligeledes lød på 1.500. Den højeste fertilitet i samme periode var i 2008, hvor den var på 1.890 børn pr. 1.000 kvinder., ”Fertiliteten herhjemme har været faldende siden 2016 med en lille afstikker i 2021, hvor lidt flere fik børn end i de omkringliggende år. Hvorvidt der er tale om, at de yngste kvinder udskyder at få børn, som det var tilfældet med den lave fertilitet i midten af 1980’erne, eller om de unge helt fravælger at få børn, vil de kommende år vise,” siger Lisbeth Harbo. , Kigger vi endnu længere tilbage til statistikkens start i 1901, er fertiliteten faldet fra 4.140 børn pr. 1.000 kvinder dengang til altså 1.500 i 2023., ”Fertiliteten er faldet meget siden starten af 1900-tallet, men i 1940’erne og efterkrigstiden var der, hvad der i populær tale kaldes babyboomet. Her blev der født flere børn end i årene forinden, til trods for at antallet af kvinder i alderen 15-49 år i befolkningen var nogenlunde konstant i perioden,” forklarer Lisbeth Harbo., Fra midten af 1960’erne faldt fertiliteten igen og nåede det hidtil laveste niveau i 1983, hvor fertiliteten var 1.380 børn pr. 1.000 kvinder., Fertiliteten i Danmark, 1901-2023 , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod3, , , www.statistikbanken.dk/fod4, og , www.statistikbanken.dk/fert1, Fertiliteten varierer også mellem kommunerne. I 2023 var fertiliteten højest i Favrskov Kommune med 2.100 børn pr. 1.000 kvinder og lavest i Københavns Kommune med 1.340., Danmark ligger over EU-gennemsnittet i fertilitet, Trods den faldende fertilitet i Danmark trækker vi EU-gennemsnittet op. I 2022, som er det seneste opgørelsesår fra , Eurostat, , fik kvinder i Danmark 1.550 børn pr. 1.000 kvinder mod 1.460 i EU-gennemsnit.  Danmark ligger generelt i den høje ende, kun overgået af seks andre EU-lande samt altså Island., Frankrig havde med 1.790 børn pr. 1.000 kvinder den højeste fertilitet i EU i 2022, mens Malta lå lavest med 1.080 børn., Fertiliteten i EU-landene plus Norge og Island, 2022, Kilde: , Eurostat

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-11-15-fertiliteten-er-hoejere-i-DK-end-i-de-fleste-nordiske-lande

    Bag tallene

    De danske tobakspriser er steget mindst i Europa mellem 1998 og 2019

    Prisen på tobak er i Danmark steget med cirka to tredjedele de seneste 20 år. I samme periode er tobakspriserne tredoblet i EU som helhed. Trods stigningen er de danske husstandes forbrug i kroner på tobak i gennemsnit faldet med 70 procent på 20 år. I europæisk perspektiv var de danske tobakspriser i 2019 relativt lave i forhold til priserne på ting som fødevarer, tøj og transport. , 27. oktober 2020 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Fra 1998 til 2019 er de danske tobakspriser steget med omtrent 65 procent. Især fra 2009 og frem til 2014 steg indekset for tobakspriser i Danmark. I perioderne 1998 til 2009 og 2014 til 2019 har priserne været ret uændrede. I EU er priserne i gennemsnit steget over 200 procent og indekset for tobakspriser er steget jævnt i hele perioden fra 1998 til 2019., I forhold til privatforbruget er tobak relativt billigere i Danmark end i EU generelt, Vi kan konstatere, at prisen på tobak er steget mindre i Danmark end det er tilfælde for resten af EU samlet set, men hvad hvis man ser på, hvor meget tobak koster i forhold til priserne for det samlede privatforbrug – fødevare, tøj, transport, varige forbrugsgoder osv. Generelt er prisniveauet for det samlede privatforbrug i Danmark relativt højt, når man holder det op imod EU-28 som helhed. Fokuserer man alene på prisniveauet for tobak, er det dog stort set ens i Danmark og EU-28 som helhed. Tobak i Danmark er altså relativt billigere i forhold til priserne på privatforbruget generelt, når man holder os op imod andre europæiske lande. Sammenligner man alene med vores nærmeste naboer, ligger prisniveauet for tobak i Sverige og Tyskland også under niveauet for privatforbruget. Dog er forskellene mindre i disse lande, end i Danmark. Norge er sammen med Island og Schweiz et såkaldt EFTA-land. Disse lande har en særstatus i forhold til EU. Det er dog de lande, der traditionelt set ligner Danmark mest, når man ser på priser. I de nævnte lande ligger prisniveauet for både tobak og privatforbruget over EU-28. Især i Norge og på Island er prisniveauet for tobak væsentligt højere end niveauet for privatforbruget. ,    , Danskerne bruger markant færre penge på tobak end for 20 år siden, Husstandenes gennemsnitlige forbrug på tobak målt i kroner er faldet med mere end 70 procent over de seneste 20 år. Faldet gælder uanset hvilken indkomstgruppe, man ser på. Der forskel på, hvor stort faldet er fra gruppe til gruppe. For gruppen med en årlig indkomst på under 250.000 kr. er forbruget fx faldet med 61,3 procent fra 1998 til 2018, men faldet for gruppen 1.000.000 kr. og derover er på 81,8 procent i samme periode. Hvor den laveste indkomstgruppe i 1998 havde det laveste forbrug på tobak, havde den gruppe i 2018 indtaget en andenplads for det højeste forbrug lige efter gruppen med en indkomst på 450.000 – 699.999 kr. , Data om prisudviklingen er leveret af Thomas Hjorth Jacobsen, og du kan kontakte ham på , tsj@dst.dk, eller 39173662, hvis du har spørgsmål til dette. Data om udviklingen i prisniveauet for tobak og privatforbruget er leveret af Zdravka Bosanac, og har du spørgsmål til dette, er du velkommen til at kontakte hende på , zbo@dst.dk, eller 39 17 34 46. Data om forbrug på tobak fordelt på indkomstgrupper er leveret af Solange Lohmann Rasmussen. Har du spørgsmål til dette, kan hun kontaktes på , slr@dst.dk, eller 39 17 31 56.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-10-27-De-danske-tobakpriser-er-steget-mindst

    Bag tallene

    Stadigt flere skolebørn begynder på fri- og privatskoler (opdateret)

    I 2007 gik omtrent hver ottende nye skoleelev i 0. klasse på en fri- eller privatskole. I 2018 var det mere end hver sjette, og i 14 kommuner gik mere end hver fjerde elev i 0. klasse på fri- eller privatskole. , 2. august 2018 kl. 7:30 - Opdateret 18. juli 2019 kl. 12:00 , Af , Magnus Nørtoft, Artiklen er opdateret med tal for 2018. I overskriften er ”nye skolebørn” ændret til ”skolebørn”, så den passer med den nyeste udvikling. Den sidste mellemrubrik er ændret fra ”Op til 40 pct. tilslutning til fri- og privatskoler”., Andelen af elever i 0 klasse, som går på fri- og privatskole er stigende. Således gik 12,4 pct. af de i alt 67.700 elever i 0. klasse på fri- eller privatskole 1. oktober 2007. I 2018 var andelen 17,1 pct., viser tal fra , Danmarks Statistik, ., Blandt alle eleverne fra 0.-9. klasse er andelen på fri- og privatskole lidt højere end blandt eleverne i 0. klasse. 1. oktober 2018 gik 17,7 pct. af eleverne på fri- eller privatskole. , Danmarks Statistik kan ikke sige noget om, hvorfor andelen er stigende, men en , undersøgelse fra 2017, blandt 2.000 forældre til skolebørn i alle aldre viste, at en stor del af forældrene, der vælger fri- og privatskoler, prioriterede skolens ry, værdiggrundlag og høje faglige niveau. Desuden udtrykte en del forældre, at de ikke var tilfredse med den folkeskole, som deres barn hører til. Undersøgelsen blev lavet af Danmarks Statistik i forbindelse med Folkemødet 2017., Anm.: Elever er opgjort 1. oktober., Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/uddakt20, Langt de fleste går i folkeskole, Selvom andelen af elever, der går på fri- og privatskoler er steget, går langt de fleste grundskoleelever i en folkeskole. 1. oktober 2018 gik 61.400 børn i 0. klasse. 81,7 pct. af dem gik i en folkeskole, mens størstedelen af resten gik på fri- og privatskoler. En lille gruppe – til sammen lidt over 1 pct. af eleverne – gik på specialskoler eller andre skoler., Anm.: Elever er opgjort 1. oktober., Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/uddakt20, Størst andel på fri- og privatskoler i Region Sjælland, Andelen af elever i 0. klasse, der går på fri- og privatskoler, varierer mellem kommunerne. Således gik ingen af eleverne, der boede i Fanø og Læsø kommuner, på fri- og privatskole i 2018. I Dragør Kommune var andelen 1,0 pct., mens 38,8 pct. af de mindste elever med bopæl i Bornholms Regionskommune og 35,3 pct. af 0. klasseeleverne i Morsø Kommune gik på fri- og privatskoler., I 14 kommuner gik mere end 25 pct. af eleverne i 0. klasse på fri- og privatskole. To af disse kommuner ligger i Jylland. Syv er en del af Region Sjælland, der også er den region med den højeste andel elever i 0. klasse på fri- og privatskoler (20,4 pct.)., Andel elever i 0. kl. på fri- og privatskoler efter bopæl. 2018, Anm.: Kortet viser elever pr. 1. oktober 2018., Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/uddakt20, Kontakt angående tallene i denne artikel:, Lene Riberholdt, fuldmægtig, 39 17 31 85, , lri@dst.dk, Du kan læse mere om udviklingen på fri- og privatskoler blandt eleverne i 0.-7. klasse i denne , bag-tallene-artikel, fra 2017.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-08-02-Stadigt-flere-nye-elever-paa-privatskoler

    Bag tallene

    Julen koster dig 1.250 kr.

    Julen varer længe, koster mange penge. Og så måske alligevel ikke. Hvis udgiften til jul bliver opgjort som ekstraindkøbet i detailhandlen i december, koster julen nemlig hver voksen dansker omkring 1.250 kr., og udgiften bliver mindre og mindre fra år til år., 11. december 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Det kan godt være, at Peter Faber i 1848 skrev, at julen varer længe og koster mange penge. Men de seneste år er danskernes udgifter til jul faktisk faldet markant., Beregninger fra Danmarks Statistik viser nemlig, at julen i 2008 kostede hver voksne dansker 1.250 kr. I hvert fald hvis man som udgangspunkt opgør udgiften til jul som ekstraindkøbet i detailhandlen i december., De 1.250 kr. er 300 kr. mindre end året før og næsten 500 kr. mindre end udgiften til jul i 2004, hvor hver voksen dansker brugte knap 1.750 kr., Den markante tilbagegang i danskernes udgifter til jul skal naturligvis ses i lyset af, at julehandlen allerede i 2008 var påvirket af den finansielle krise. Det kan ikke udelukkes at samme krise igen i år vil påvirke udgifterne til jul., Det samlede privatforbrug i Danmark lå sidste år på omkring 845 mia. kr. Heraf udgjorde forbrugsvarer fra detailhandlen omkring en tredjedel, altså 280 mia. kr. I flere år lå detailhandlens salg i december ca. 33 pct. over gennemsnittet af de 11 andre måneder. Men de seneste to år er salget faldet - senest til knap 24 pct. over gennemsnittet., Derfor er det også svært at sige præcist, hvad vi kan forvente os af årets julehandel, da sammenligningen med de seneste år er meget usikker. Men antager vi, at julehandlen i år ligger på niveau med julehandlen i 2008, kan vi forvente et decembersalg i detailhandlen på 28,1 mia. kr. mod 22,8 mia. kr. i en gennemsnitlig normalmåned., Familier bruger 2.500 kr., Ekstraforbruget i december er med andre ord 5,3 mia. kr., som fordelt ud på alle danskere over 18 år bliver til en udgift på 1.250 kr. En familie med to voksne vil altså i gennemsnit have en ekstra udgift i december på 2.500 kr., Denne skønsmæssige beregning medregner dog også indkøb af fyrværkeri og god mad i forbindelse med nytåret. En betydelig del af de forbrugsvarer, som vi giver hinanden i julegaver, var nok blevet indkøbt alligevel - muligvis på et andet tidspunkt af året. Derfor er julen måske alligevel ikke er så dyr, som det umiddelbart ser ud til., Billig flæskesteg i december, Faktisk er visse varer billigere i julemåneden end i de øvrige måneder. For eksempel falder prisen på flæskesteg typisk i december i forhold til gennemsnitsprisen i de øvrige måneder af året. Den gennemsnitlige kilopris på svinekam med spæk - bedre kendt som flæskesteg - faldt i både 2007 og 2008 med næsten 4 pct. i forhold til gennemsnittet af de foregående 11 måneder., Hvidkål, peberfrugter og løg er andre fødevarer, som falder markant i pris i julemåneden. Til gengæld skal man ekstra til lommen, hvis man fx vil have icebergsalat, vindruer eller margarine., Læs mere om hvilke dagligvarer, der er mest og mindst populære i julemåneden i artiklen , Steg og kål i maven trods sparejul, i , Netmagasinet Bag Tallene, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 11. december 2009.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-12-11-Julen-koster-1250kr

    Bag tallene

    Statistikken skal til servicetjek

    Alle EU-landenes statistikker skal kigges efter i sømmene. Nu er det Danmarks Statistiks tur., 23. maj 2007 kl. 0:00 ,  , Tirsdag 29. maj og tre dage frem får Danmarks Statistik besøg af tre udenlandske eksperter, som på vegne af EU skal kigge den officielle danske statistik efter i sømmene. EU arbejder hen imod, at statistikkerne i hele unionen baseres på de samme etiske og metodemæssige standarder, og alle EU-lande skal derfor igennem dette peer review, som servicetjekket kaldes. , Delegationen ledes af Jan Matejcek fra Tjekkiets nationale statistik, og han har følgeskab af Paloma Seoane Spiegelberg fra Spanien og direktør Inger Öhman fra Eurostat., Først egenkontrol , Forud for besøget har Danmarks Statistik selv undersøgt, hvor godt man lever op til EU's fælles krav til statistikkerne. Og vi ligger ganske lunt i svinget, vurderer Peter Linde, der er chef for Danmarks Statistiks metode-kontor. , - Vi ligger meget stærkt, når det drejer sig om formidling, politisk uafhængighed og faglig integritet, ligesom vi er gode til at efterleve de statistiske klassifikationer, siger han. , De få emner, hvor der ikke falder smilende smiley´er, drejer sig især om, at statistikkontorerne internt i Danmarks Statistik ikke altid benytter samme fælles standarder, fx når det gælder afprøvning af spørgeskemaer og fejlsøgning. , - Nogle af kritikpunkterne vil vi dog være i stand til at gøre noget ved under den nye Strategi 2010, som er vedtaget for Danmarks Statistik, siger Peter Linde., Talfabrik med fordele og ulemper , Skønhedspletterne har blandt andet deres årsag i den ret omkostningseffektive struktur, som Danmarks Statistik har, sammenlignet med statistikinstitutionerne i mange andre EU-lande.,  Danmarks Statistik er først og fremmest en "talfabrik" med relativt få ansatte, høj decentralisering og et stort output pr. ansat. Andre nationale statistikinstitutioner - for eksempel i Sverige og Tyskland - har i tilgift også en stor, central overbygning med folk, der blandt andet har til opgave at sikre fælles standarder og forbedre den generelle kvalitet af fx spørgeskemaer og undersøgelser. , - Vores decentrale produktionsproces giver en stor faglig kvalitet for den enkelte statistik, men betyder også at de samme problemer kan løses på lidt forskellige måder, siger Peter Linde., Krav om uafhængighed og kvalitet, EU vedtog sine 15 principper for god statistisk opførsel i 2005, samlet i en fælles adfærdskodeks for europæiske statistikker. Kravene er blandt andet, at statistikinstitutionerne skal være fagligt uafhængige, have tilstrækkelige ressourcer, skal udføre kvalitetsarbejde, være upartiske og objektive, ligesom de statistikker, der udgives, skal være relevante, pålidelige, sammenlignelige og lettilgængelige. , Det lyder måske indlysende, men historien viser, at også i demokratiske lande kan der opstå mistanke om, at det kan være svært at modstå fristelsen til at påvirke statistikkerne til egen fordel. , Da Grækenland skulle kvalificere sig til at indføre euroen, viste den officielle statistik, at landet levede op til kravene. Senere viste det sig, at det offentlige underskud i virkeligheden havde været for stort, men det var blevet skjult, fordi man i en årrække havde sat blandt andet militærudgifterne for lavt. , Ingen opfylder alle krav, Det græske eksempel hører til ekstremerne. Men faktisk er der ingen af EU-landene, der i dag lever fuldt op til kravene i den fælles kodeks. , - Landene har problemer på forskellige områder, men fælles for flere er, at kvaliteten af statistikken oftest ikke er genstand for en regelmæssig overvågning og gennemgang, sådan som det foreskrives i kodeksen, siger specialkonsulent Rikke Barthélemy fra Danmarks Statistiks internationale kontor. , I Danmark sikres uafhængighed og troværdighed også ved, at ingen - heller ikke regeringen - har adgang til nye tal, før de bliver offentliggjort. Men sådan er det ikke i alle EU-lande. I nogle lande - fx Storbritannien - får ministre statistikkerne at se, før de offentliggøres. Det kan være én af forklaringerne på, at den engelske nationale statistik har klart lavere troværdighed hos befolkningen end for eksempel den danske eller den svenske, selv om kvaliteten af selve statistikken kan være nok så høj. , I begyndelsen af året kom den franske statistik ud i et uvejr i medierne, fordi man besluttede at udskyde offentliggørelsen af nogle arbejdsløshedstal til et tidspunkt, der lå efter valget. Og senest var den tyske ledighedsstatistik i fokus, fordi beskæftigelsesministeren fremskyndede offentliggørelsen af nye, lave ledighedstal med en dag, så han kunne præsentere dem på arbejdernes festdag 1. maj. , Kim Mesterton er journalist ved Danmarks Statistik., Denne artikel er offentliggjort 23. maj 2007. , Tilmeld dig nyhedsbrev,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2007/2007-05-23-Statistikken-skal-til-servicetjek

    Bag tallene

    Landet ruster sig til Store tælledag

    Landmændene er begyndt at ruste sig inden den store dag fredag 14. maj. Her er der nemlig for første gang i over ti år totaltælling i landbruget, hvilket betyder, at papir og kuglepen skal frem. For alt skal tælles - både køer, grise, kaniner, bistader, arealer og meget andet., 12. maj 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Alt skal tælles. Køer, grise, heste, kaniner, bistader, areal på væksthuse, på marker og meget andet. Fredag 14. maj dækker landbruget nemlig op til tællingsdag - også kaldet Store tælledag., Her skal alle omkring 50.000 landmænd i Danmark for en stund smide arbejdshandskerne og i stedet tage kuglepen og blok frem og tælle alt i bedrifterne. Der skal altså tal på dyr, jord, væksthuse og meget andet., - Det bliver meget interessant, siger Jette Villumsen til Netmagasinet Bag Tallene., Hun er svineavler med knap 5.000 grise i staldene i Balle lidt nord for Århus og ser frem til Store tælledag, hvor hun sammen med sønnen Peter skal have talt samtlige søer, sopolte, galte og meget andet., Landbrugets totaltælling er langt fra hverdagskost. Det sker nemlig kun hvert tiende år. I de mellemliggende år laves kun stikprøvetællinger. Til gengæld bliver totaltællingen foretaget grundigt over hele EU, når det nu skal være. Det er nemlig ikke kun de danske, men samtlige landmænd i EU, der skal igennem samme tælling i løbet af 2010., Seneste totaltælling var i 1999, og der talte landmændene i Danmark sig bl.a. frem til 640.000 malkekøer og 20 mio. høns., Venter resultatet med spænding, Jette Villumsen har drevet sin gård i 25 år. Det er således ikke første gang, hun er med i en totaltælling. Men det er første gang, hun venter resultatet med spænding., - Vi håber meget, at svinetællingen viser, at der er brug for en hel masse moderdyr eller søer i Danmark. Det er det, vi tjener vores penge på, og der er ingen tvivl om, at det har hængt lidt under krisen, fortæller Jette Villumsen., Hun overvejer derudover også at udvide produktionen. Her har totaltællingens resultat også stor værdi., - Vi kan bruge tællingen til at få et meget præcist billede af, om det går op eller ned i branchen. Vi går med overvejelser, om vi skal udvide, men der skal jo være et marked for det, før vi tør. Det vil totaltællingen i Danmark sige os et eller andet om, forklarer Jette Villumsen., Hun regner med at bruge en halv dag på tællingen, som sønnen Peter hjælper hende med., - Vi skal jo tælle det hele, ligesom når vi har status. Ved sidste status havde jeg 4.985 grise. Det tæller man ikke lige på to timer, bemærker Jette Villumsen, der for første gang vil indberette tallene elektronisk., Indberetter elektronisk, Tidligere har hun skrevet tallene ind i et papirskema, som posten så sørgede for kom retur til Danmarks Statistik., Sådan kan man sådan set stadig gøre, men Danmarks Statistik har gjort det endnu lettere for landmændene at indberette tallene fra totaltællingen på Store tælledag. Det kan nu gøres via hjemmesiden virk.dk og kræver kun en digital medarbejdersignatur., - Jeg har altid indberettet på papir. Det er nok sådan en gammel vane, jeg har haft i mange år. Men nu skal det ske elektronisk. Det er helt sikkert også meget nemmere. Vi kører i forvejen alt andet elektronisk, siger Jette Villumsen., Den enorme mængde data fra landmændene tager lang tid at bearbejde og kvalitetssikre. Danmarks Statistik forventer derfor, at resultatet fra totaltællingen først ligger klar i 2011.,  , Hvis du vil videre, Du kan selv gå på opdagelse i de seneste tal for landbruget i Danmark i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/621, ., Se også mere om landbrug og fiskeri på , www.dst.dk/landbrug, ., Læs mere om indberetning - herunder også digital indberetning - på , www.dst.dk/indberetning, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Privat., Denne artikel er offentliggjort 12. maj 2010.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-05-12-Storetaelledag

    Bag tallene

    Danmark producerer flest vind-kWh per indbygger blandt OECD-landene (Rettet 9. august 2017)

    Ifølge de nyeste internationale tal producerer danske vindmøller over 2.300 kWh/indbygger om året, hvilket er det højeste i OECD og næsten dobbelt så meget som nummer to på listen, Sverige., 8. august 2017 kl. 7:30 ,  , 9. august 2017: Der er desværre fejl i tal i et tekstafsnit og tilhørende figur. Rettelser er markeret med rødt., Når vinden blæser henover Danmark, indsamler vindmøller en del af kraften, den fører med sig, og omdanner den til energi, vi kan bruge i hverdagen. Ifølge den nyeste internationale oversigt vedrørende producerede gWh fra vindmøller i OECD-landene, lavede møllerne i Danmark lige over 13.000 gWh i 2014, hvilket ligger på niveau med lande som Sverige, Canada, Frankrig og Italien. For at tage højde for forskellen i størrelsen på OECD-landene kan man se på, hvor mange kWh per indbygger, der kom fra vindmøller i landene. Sat op på denne måde producerede Danmark i 2014 over 2.300 kWh/indbygger, hvilket er højere end noget andet land i sammenligningen og næsten dobbelt så højt som det næste land på listen, Sverige., I mindst 15 år har Danmark været det OECD-land, der producerede flest kWh/indbygger, og i perioden er mængden steget med 192 pct. , Anm.: Befolkningstallene er hentet hos OECD, medmindre en * er angivet ved landenavnet. Hvis en * er angivet, er befolkningstallet hentet hos landets offentlige statistikmyndighed på grund af manglende tilgængelighed hos OECD. , Mere end en fjerdedel af vedvarende energi fra vindkraft, Zoomer man ind på Danmark, kan man se, at vedvarende energis andel af den totale energiproduktion er vokset markant siden årtusindeskiftet. Datagrundlaget for den danske energiproduktion tillader, at man sammenligner 2000 og 2016.  I 2000 stod vedvarende energi for 6,9 pct. af den totale energiproduktion, mens tallet i 2016 var 26,5 pct. – altså mere end en fjerdedel af den totale energiproduktion. Energi fra vindkraft spiller også en større rolle i den samlede tilgang af vedvarende energi, end det var tilfældet i 2000. Fra 2000 til 2016 steg andelen af vedvarende energi fra vindkraft i Danmark fra 19 pct. til 27 pct. Sagt på en anden måde kom knap en femtedel af Danmarks vedvarende energi fra vindkraft i 2000, mens mere end en fjerdedel kom fra vindkraft i 2016.,  , Støtte til vindkraft (Afsnit rettet), Udviklingen i produktionen af energi fra vindkraft i Danmark bør ses i sammenhæng med de politiske initiativer, der er taget på området. , Et væsentligt element heri er den støtte i form af PSO-tilskud, der siden 1998 er blevet givet til vindkraft. PSO-tilskud finansieres via PSO-afgiften (grøn afgift), der opkræves via husholdningers og virksomheders elregninger, og er blevet anvendt til specifikke miljøindsatser - herunder støtte til vindkraft., I 2016 blev et flertal på Christiansborg enige om at afskaffe PSO-afgiften. Ifølge aftalen skal afgiften udfases, så den fuldt ud er afskaffet i 2022. Hvilke præcise konsekvenser, udfasningen vil få for støtten til vindkraft, vides endnu ikke., Hvis du har spørgsmål til indholdet i artiklen eller lignende, er du velkommen til at kontakte Flintull Annica Eriksson på tlf: 3917 3066 eller mail: , aer@dst.dk, ., Du kan læse mere om vindkraft i Danmark i , Det Grønne Nationalregnskab, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-08-08-Danmark-producerer-flest-vind-kwh-per-indbygger-blandt-OECD-landene

    Bag tallene

    Kirsten og Jens hitter i flest landsdele

    Der er forskel på, hvilke navne, der dominerer rundt omkring i landet. Flest landsdele har Kirsten og Jens som topscorere, men også Anne, Anna, Peter, Lars og Hans præger navnelisternes førsteplads for de forskellige landsdele., 14. januar 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Er du kvinde og bor i Vestjylland, er chancen størst for, at du hedder Anna. Bor du derimod i Nordsjælland hedder du typisk Kirsten, mens Anne har sat sig solidt på navnelistens førsteplads i København., Det viser Danmarks Statistiks nye navnestatistik for 1. januar 2010, som blev offentliggjort i dag., Er du derimod mand og bosiddende i København, hedder du typisk Peter, hvorimod navnet Jens hersker i hele det jyske. Altså lige bortset fra i Sydjylland, der har Hans som det absolut mest anvendte drengenavn. På Fyn troner Lars foran Jørgen., Der er altså forskel på, hvilke navne, der dominerer den absolutte top på navnelisterne rundt omkring i landet., Kirsten og Jens hitter i flest dele af landet. Med syv førstepladser kan Kirsten kalde sig topscorer i langt over halvdelen af de 11 landsdele, mens Jens sætter sig på navnelistens absolutte top i fem landsdele skarpt forfulgt af Peter med fire førstepladser., Anne topper stadig, Danmarks mest populære pigenavn er stadig Anne trods Kirstens dominans i flere landsdele. Men med næsten 48.000 personer øger Anne faktisk afstanden til netop Kirsten, der er det næstmest benyttede pigenavn med 46.500 navngivne personer., Det er ikke mere end tre år siden, at Anne overhalede Kirsten på navnelistens førsteplads. Siden da er afstanden øget yderligere., Antallet af personer med navnet Anne er nedadgående, ligesom samtlige andre pigenavne i top-10. Dog ikke i samme grad som Kirsten. Her er der det seneste år blevet 600 personer færre mod lidt over 200 færre med navnet Anne., Det mest populære drengenavn i befolkningen er Jens, hvilket 52.000 hedder. Peter følger lige efter med 50.900 navngivne personer. Ligesom hos pigerne bliver der også færre, der bærer drengenavnene i top-10. Lige bortset fra Thomas på syvendepladsen. Det hedder 14 personer flere end sidste år., Færre med et SEN-efternavn, Det er ikke kun de fleste ellers godt benyttede fornavne, som har mistet pusten de seneste år. Færre og færre har også et efternavn, der ender på SEN. I dag gælder det 52 pct. af befolkningen, mens andelen for ti år siden var oppe på 58 pct. Det svarer til et fald på 218.000 personer., Jensen er stadig det mest almindelige efternavn i Danmark. Det hedder 275.000 personer. Nielsen følger lige efter, mens Hansen, Pedersen og Andersen indtager de næste pladser., Først langt nede på listen dukker Møller op, som det første efternavn, der ikke ender på SEN. Det hedder knap 31.000 personer.,  , Hvis du vil videre , Se hvor mange, der hedder det samme som dig på , www.dst.dk/navne, ., Se Nyt fra Danmarks Statistik om fornavne og efternavne på , www.dst.dk/nytudg/15119, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 14. januar 2010.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-01-14-Fornavne-i-Danmark

    Bag tallene

    NYT: Salg af varer, der ikke krydser grænsen, er øget i 2019

    Fremstillingsvirksomhedernes internationale produktion 2019

    Fremstillingsvirksomhedernes internationale produktion 2019, Danske fremstillingsvirksomheder solgte i 2019 varer og tjenester til udlandet for en samlet værdi på 601 mia. kr., hvilket er 12 pct. mere end året før. For vareeksporten er der stigninger i både den del, der krydser grænsen, samt den del, der ikke krydser grænsen. Eksporten af varer, som krydser grænsen er steget 10 pct., mens eksporten af varer, som ikke krydser grænsen, er steget 14 pct. Den andel af eksporten, som ikke krydser grænsen har siden 2016 ligget på omkring en fjerdel af den samlede danske eksport., Kilde: , www.statistikbanken.dk/glob2, ., Fremstillingsvirksomhedernes salg af varer i udlandet vokser fortsat, I perioden fra 2009 til 2019 er fremstillingsvirksomhedernes salg af varer forarbejdet i udlandet vokset fra 13 mia. kr. til 50 mia. kr., mens salg af merchantingvarer er vokset fra 46 mia. kr. i 2009 til 106 mia. kr. i 2019. I 2019 var der en mindre nedgang i salg af varer efter forarbejdning, mens en stigning i salg af merchantingvarer trak det samlede salg af varer i udlandet op., Kilde: , www.statistikbanken.dk/glob1, ., USA aftager en stor del af de danske varer produceret og solgt i udlandet, Størstedelen af varerne, der er forarbejdet og solgt i udlandet, sælges til europæiske og amerikanske virksomheder. I 2019 aftog EU-landene og USA tilsammen 79 pct. af danske virksomheders varesalg uden for Danmark. Særligt til USA er salget af danske varer, som ikke er produceret i Danmark, steget markant de seneste ti år. I 2019 udgjorde det 47 pct. af det samlede varesalg til USA. I 2019 steg salget til USA af denne gruppe varer 2 pct., mens salget til EU er steget 15 pct., Nyt fra Danmarks Statistik, 24. september 2020 - Nr. 360, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Søren Burman, , , tlf. 30 51 45 62, Kilder og metode, Fremstillingsvirksomhedernes internationale produktion er en opgørelse over hvordan fremstillingsvirksomhederne organiserer deres produktionsprocesser globalt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Betalingsbalancen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/31412

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation