Søgeresultat

Statistikdokumentation: Ejendomssalg

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Jakob Holmgaard , 24 87 64 56 , JHO@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Ejendomssalg 2025 , Tidligere versioner, Ejendomssalg 2024, Ejendomssalg 2023, Ejendomssalg 2022, Ejendomssalg 2021, Ejendomssalg 2020, Ejendomssalg 2019, Ejendomssalg 2018, Ejendomssalg 2017, Ejendomssalg 2016, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Notat om bestandsvægte (docx), Statistikken Ejendomssalg belyser omsætning og priser på handel med fast ejendom. Statistikken anvendes til at vurdere udviklingen på ejendomsmarkedet, såvel som den økonomiske konjunkturudvikling. De nuværende indeks kan tilbageføres til 1992. Der findes indeks for tidligere år, men der er metodemæssige forskelle. , Indhold, Ejendomssalgsstatistikken er en månedlig opgørelse af omsætning og priser på handel med fast ejendom, som fx enfamiliehuse, ejerlejligheder, landbrug og erhvervsejendomme. Statistikken indeholder nøgletal fordelt på ejendomskategori, overdragelsesform, geografi og periode samt prisindeks til at beskrive prisudviklingen over tid for forskellige ejendomstyper også fordelt efter geografi. Statistikken omfatter alle tinglyste handler af fast ejendom, som inkluderer en grund, både nyopførte og eksisterende ejendomme. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data vedrørende tinglysning af ejerskifte af fast ejendom indsamles hver måned fra Datafordeleren. De indsamlede data valideres af Danmarks Statistik. De enkelte ejendomshandler inddeles efter ejendomskategori, område, overdragelsesform og periode. Herefter beregnes der aggregerede tal for antal salg, gennemsnitspriser samt forholdet mellem købspris og ejendomsværdi (afstandsprocent). Til sidst beregnes prisindeks. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for de offentliggjorte ejendomssalgstal blandt brugere, som følger udviklingen på boligmarkedet. Statistikken efterspørges bredt af bank- og finanssektoren, ejendomsmæglere, politikere samt forskere og nævnes ofte i nyhedsmedier. Brugerne anser ejendomssalgsstatistikken som en vigtig konjunkturindikator. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Præcisionen for prisudviklingen afhænger af vurderingernes kvalitet og af antagelserne i SPAR-metoden, som søger at kvalitetskorrigere de solgte ejendomme for at måle prisudviklingen. Der er ikke nogen væsentlig skævhed i de foreløbige tal for prisudviklingen, mens de foreløbige tal for gennemsnitspriserne er undervurderede, da de ikke korrigeres for skævheden i tinglysningsmønstret. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Ejendomssalgsstatistikken offentliggør foreløbige kvartals- og årstal 3 måneder efter referenceperiodens udløb. Månedstal udgives kun som endelige tal. Endelige tal foreligger 13 måneder efter referenceperiodens udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til de planlagte udgivelsestidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Boligprisindekset (House Price Index) for forskellige EU-lande kan hentes på , Eurostats hjemmeside, , som opdateres ca. 100 dage efter hvert kvartal., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Ejendomssalg offentliggøres månedligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . Detaljerede tal kan findes i , Statistikbanken, og i , Betalingsdatabanken, . Historiske oplysninger kan findes i publikationsserien , Ejendomssalg, . Der bliver også løbende skrevet , analyser, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ejendomssalg

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Bekendtgjorte tvangsauktioner

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Maya Drewsen , 20 36 69 89 , MDR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Bekendtgjorte tvangsauktioner 2026 , Tidligere versioner, Bekendtgjorte tvangsauktioner 2025, Bekendtgjorte tvangsauktioner 2024, Bekendtgjorte tvangsauktioner 2023, Bekendtgjorte tvangsauktioner 2022, Bekendtgjorte tvangsauktioner 2021, Bekendtgjorte tvangsauktioner 2020, Bekendtgjorte tvangsauktioner 2019, Bekendtgjorte tvangsauktioner 2018, Bekendtgjorte tvangsauktioner 2017, Bekendtgjorte tvangsauktioner 2016, Bekendtgjorte tvangsauktioner 2015, Statistikken belyser udviklingen i antal bekendtgjorte tvangsauktioner over fast ejendom. Udviklingen anses for at være en vigtig konjunkturindikator. Statistikkens kvartalsvise tal er sammenlignelige fra 1979 og frem, mens de månedlige tal er sammenlignelige fra 1993 og frem. De årlige kommunale tal er sammenlignelige fra 2012 og frem., Indhold, Statistikken er en opgørelse over antallet af bekendtgjorte tvangsauktioner i Statstidende. Statistikken fordeles efter ejendomstyper og geografisk efter regioner, landsdele og kommuner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken indsamles digitalt fra Statstidende. De indsamlede oplysninger fejlsøges for at sikre, at samme skødehaver så vidt muligt kun medtælles én gang for aktuelle måned. Derudover fejlsøges for bekendtgørelser over 2. auktion/ny auktion, aflysninger, berigtigelser, omberammelse, ophævelse, stadfæstelse, tilbageholdelse, udsættelse, misligholdelse og lignende, hvilke heller ikke medtages i statistikken. Tvangsauktionerne inddeles herefter i ejendomskategorier og efter geografi., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af offentlige og private beslutningstagere som grundlag for at vurdere den konjunkturmæssige udvikling i antal bekendtgjorte tvangsauktioner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Bekendtgjorte tvangsauktioner er en månedlig totaltælling over antallet af bekendtgjorte tvangsauktioner i Statstidende i den aktuelle periode, opgjort i både faktiske og sæsonkorrigerede tal. Da det er en totaltælling, er der ikke beregnet stikprøveusikkerhed. Data fra Statstidende behandles nøje i Danmarks Statistik for at sikre så retvisende et datagrundlag som muligt. Statistikken vurderes derfor at give et præcist og pålideligt billede af det aktuelle antal bekendtgjorte tvangsauktioner i den valgte periode. Det bør bemærkes, at statistikkens primære formål er at være konjunkturbelysende og ikke en opgørelse over antal gennemførte tvangsauktioner. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres fire hverdage efter månedens udløb. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken kan på landsplan sammenlignes siden 1979. På grund af Kommunalreformen i 2007 er der geografisk databrud., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Tvangsauktioner, . Derudover indgår tallene i , Statistisk Tiårsoversigt, til og med 2023 og i , Statistisk Årbog, til og med 2017. Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/bekendtgjorte-tvangsauktioner

Statistikdokumentation

Multiplikatorer

Alle multiplikatoranalyser er baseret på et grundforløb, som repræsenterer en løsning med hensyn til de endogene variabler baseret på en stiliseret fremskrivning af de eksogene variabler., Multiplikatorerne angiver effekten af ændringer i modellens eksogene variable. Et efterspørgselsstød i ADAM, fx en stigning i det offentlige varekøb, påvirker produktionen, beskæftigelsen og forbrug på kort sigt. På langt sigt forsvinder effekten på beskæftigelsen. I modsætning hertil har et udbudsstød, fx. en stigning i arbejdsstyrken, en permanent effekt på beskæftigelsen. Dette stemmer overens med de fleste modeller af små åbne økonomier med fastkurspolitik og en Phillipskurve., Der er hverken pengepolitisk eller finanspolitisk reaktionsfunktion i ADAM, og det skal tages i betragtning ved sammenligning med andre økonomiske modeller. Desuden vil de danske regler, der er modelleret i ADAM (fx reguleringsmekanismer for skatter og overførsler) have betydning ved sammenligning med modeller for andre lande., Eksempler på faktiske stød præsenterer et forslag til ADAM-input, dvs. til ændringer i modellens eksogene variable og evt. til valg af dummyer eller ad hoc ændring i ADAM. Eksemplerne præsenterer også resultatet af at indsætte inputtet i ADAM. ADAM-inputtet er gerne formuleret som tre mulige sæt input (med hhv. let, middel og kraftig effekt) og indsat i et modul, der kan afvikle ADAM-beregningen., Eksemplerne på stød er delt op i fire grupper:, Standardmultiplikatorerne, udføres ved at ændre en eller et par af de eksogene variabler og efterfølgende beregne effekten på modellens endogene variabler. ADAMs standardmultiplikatorer bruges til at analysere modelegenskaber og sammenligne multiplikatorerne mellem modelversioner., Modellens førsteårs-effekter, repræsenterer en række kortsigtede kørsler. Der fokuseres især på finanspolitiske tiltag og egenskaberne belyses ved at sammenligne med den forrige modelversion., Eksempelsamlingen, præsenterer ikke beregninger på modellen, men giver brugeren eksempler på hvordan man opstiller forskellige eksperimenter i ADAM., Krigen i Ukraine, er et eksempel på et faktisk stød. Stigningen i energipriser og sanktioner i handlen med Rusland udløser flere negative input til dansk økonomi. I det konkrete tilfælde er der opstillet flere scenarier, og scenarierne er lavet sådan at brugere af ADAM nemt kan indsætte egne vurderinger og beregne de samlede effekter på dansk økonomi. Regnemetoderne har meget tilfælles med Covid19-modulet, der tidligere er beskrevet i et modelgruppepapir.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Multiplikatorer

Statistikdokumentation: Detailomsætningen af økologiske fødevarer

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Martin Lundø , 51 46 15 12 , MLU@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2024 , Tidligere versioner, Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2023, Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2022, Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2021, Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2020, Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2019, Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2018, Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2017, Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2016, Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2015, Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2014, Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2013, Statistikken belyser omfanget og sammensætningen af omsætningen af økologiske fødevarer i supermarkeder og varehuse. Undersøgelsen er gennemført første gang for året 2003. Siden 2017 er virksomheder der udelukkende sælger online, herunder abonnementssalg, inkluderet i undersøgelsen., Indhold, Detailomsætningen af økologiske fødevarer er en årlig opgørelse af salget af økologiske føde- og drikkevarer i detailhandelen, opgjort i mængde og værdi. Statistikken opdeles på varegrupper. Datagrundlaget for statistikken er indberetninger fra de store supermarkedskæder samt grossister, der sælger fødevarer til detailhandelen., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles årligt blandt supermarkedskæder (inkl. discount), varehuse samt de grossister, der sælger fødevarer til detailhandelen, herunder til købmænd/kiosker. Spørgeskemaer kvalitetskontrolleres (sammenhæng mellem værdi og mængde, udvikling fra forrige år) og respondenter genkontaktes om nødvendigt. Detailomsætning som hidrører fra grossister udregnes ud fra disses mængdeomsætning og kilopriser fra detailhandlende, så de indberettede oplysninger bliver sammenlignelige med de øvrige indberettede oplysninger fra supermarkeder og varehuse., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af interesseorganisationer, myndigheder m.m. til vurdering af omfanget og sammensætningen af økologisk forbrug., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Totaltælling, ingen stikprøveusikkerhed., Der er nogen usikkerhed ved beregningen af data fra grossisterne. Efter en nærmere analyse af de indkomne skemaer vurderer Danmarks Statistik, at oplysningerne totalt set giver et retvisende billede af detailomsætningen med økologiske føde- og drikkevarer i supermarkeder og varehuse, dog kan salg af mejeriprodukter være undervurderet. , De indberettede tal vurderes at være af god kvalitet. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Offentliggørelse 4-5 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der findes ingen offentlig tilgængelig sammenlignelig statistik. Dog kan der i noget omfang sammenlignes med udviklingen i grupper indenfor den samlede detailhandel, eksempelvis belyst i Detailomsætningsindekset., I Sverige og Norge kan man finde delvist sammenlignelig statistik. I den danske statistik er der sammenlignelig statistik fra 2003 frem til nu. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for Detailomsætningen af økologiske fødevarer under emnet , Handel med økologiske fødevarer, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/detailomsaetningen-af-oekologiske-foedevarer

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Arbejdssteder og job

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Pernille Stender , 24 92 12 33 , PSD@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Arbejdssteder og job 2024 , Tidligere versioner, Arbejdssteder og job 2023, Arbejdssteder og job 2022, Arbejdssteder og job 2021, Arbejdssteder og job 2020, Erhvervsbeskæftigelsen 2019, Erhvervsbeskæftigelsen 2018, Erhvervsbeskæftigelsen 2017, Erhvervsbeskæftigelsen 2016, Erhvervsbeskæftigelsen 2015, Erhvervsbeskæftigelsen 2012, Erhvervsbeskæftigelsen 2013, Formålet med statistikken over arbejdssteder og job (også benævnt erhvervsbeskæftigelsen) er at belyse antallet af arbejdssteder og antallet af job på arbejdsstederne ultimo november. Som supplement opgøres fuldtidsbeskæftigelsen i året og den årlige lønsum. Statistikken kan fordeles efter branche, sektor, arbejdsstedskommuner og arbejdsstedsstørrelser. Statistikken er udarbejdet siden 1990 og den erstattede den registerbaserede arbejdspladsstatistik, der dækkede perioden fra 1980 til 1989., Indhold, Statistikken over arbejdspladser og job (også benævnt erhvervsbeskæftigelsen) offentliggøres årligt og indeholder oplysninger om antallet af arbejdssteder og job ultimo november samt tal for fuldtidsbeskæftigelse og lønsummer i året. Jobbene kan være som selvstændige, medarbejdende ægtefæller eller lønmodtagere. Statistikkerne kan fordeles efter kommune, branche, sektor og arbejdsstedsstørrelse., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikkerne over arbejdssteder og job udarbejdes på grundlag af arbejdsmarkedsregnskaberne (AMR_UN). Der foretages efterfølgende databehandling og fejlkorrektion., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken bruges i planlægning og analyse mv. Endvidere er statistikken input til Danmarks Statistiks Erhvervsregister., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Den primære datakilde til oplysninger om job og lønninger for ansatte kommer via arbejdsmarkedsregnskabet fra e-indkomstregistret. E-indkomstregister er baseret på oplysninger, som arbejdsgiverne indberetter til skattemyndighederne. Idet registret indeholder data om skattepligtige indkomster, er kvaliteten af oplysningerne høj. Indberetningerne dækker hele den relevante population, hvilket betyder, at de ikke er behæftet med samme usikkerhed som statistikker baseret på tilfældige stikprøver. På den baggrund vurderes statistikken at have en høj kvalitet. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken er indtil opgørelsen for 2016 blevet offentliggjort 16-18 måneder efter referencetidspunktet. Fra og med opgørelsen for 2017 offentliggøres statistikken 10-11 måneder efter referencetidspunktet. Statistikken offentliggøres normalt på det planlagte tidspunkt uden forsinkelse., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1990, men med databrud undervejs i tidsserien. Databruddene forekommer i 2002, 2005, 2008 og 2022. Fra 2022 er der en ændring i hvorledes det afgøres om en virksomhed er reelt aktivt, hvilket betyder, at antallet af arbejdssteder er steget en smule i forhold til den tidligere opgørelsesmetode., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Arbejdssteder og job, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arbejdssteder-og-job

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Finansieringsselskaber (Afsluttet)

Kontaktinfo, Offentlige Finanser , Jesper Søgaard Dreesen , 51 64 92 61 , JSD@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Finansieringsselskaber 2023 , Tidligere versioner, Finansieringsselskaber 2022, Finansieringsselskaber 2021, Finansieringsselskaber 2020, Finansieringsselskaber 2019, Finansieringsselskaber 2018, Finansieringsselskaber 2017, Finansieringsselskaber 2016, Finansieringsselskaber 2015, Finansieringsselskaber 2014, Finansieringsselskaber 2013, Formålet med statistikken for finansieringsselskaber er at belyse aktivitet og regnskabsoplysninger for leasingselskaber, factoringselskaber, forbrugerkredit og selskaber, der yder lån til erhvervsliv og private. Opgørelsen er udarbejdet første gang i 2005 med tal for 2001-2004. Denne statistik afløste statistikkerne "Større finansieringsselskaber" og "Forbrugerkredit, regnskaber"., Indhold, Statistikken belyser finansieringsselskabernes aktiviteter ved opgørelser over tilgang og udestående af leasing, factoring og andre udlånsaftaler. Samtidigt bringes resultatopgørelse og balance for den samlede sektor., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Den årlige dataindsamling foregår via en upload-løsning. Finansieringsselskaberne kan tilgå en Excel-fil med spørgeskemaet på Danmarks Statistiks hjemmeside. Ved manglende indberetninger kontaktes virksomheden, hvilket resulterer i en svarprocent på 100. Der er således ingen bortfald at tage hensyn til. Når data er indsamlet foretages en manuel validering af data før offentliggørelsen af de aggregerede data., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken henvender sig til offentlige myndigheder, erhvervsliv, uddannelsessektoren og den brede offentlighed. Samtidig indgår statistikkens regnskabsoplysninger i nationalregnskabet og i FISIM-opgørelserne., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens præcision og pålidelighed vurderes til at være højere end normalt for tilsvarende opgørelser. Det vurderes på baggrund af, at statistikken ikke revideres og svarprocenten er på 100, samt den måde statistikken er designet på. Der kan dog være en vis usikkerhed forbundet med dækningsfejl og målefejl, som følge af nye aktører og en løbende produktudvikling indenfor branchen., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Udgivelsestiden er på ca. otte måneder. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er ikke foretaget metodiske ændringer i opgørelserne siden 2001. Det skal dog bemærkes, at populationen er koncentreret omkring relativt få enheder, hvilket kan medføre store bevægelser over tid i forbindelse med den løbende tilpasning af populationen., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, De nyeste tal offentliggøres i NYT fra Danmarks Statistik, der kan findes på emnesiden for , Finansieringsselskaber, . Alle tal offentliggøres i Statistikbanken i følgende fire tabeller: , Leasingaktiver, , , Udlånstype, , , Resultatopgørelse, og , Balance, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/finansieringsselskaber--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Ressourceproduktivitet (Afsluttet)

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø , Ingeborg Vind , 24 83 51 49 , INV@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Ressourceproduktivitet 2018 , Tidligere versioner, Ressourceproduktivitet 2017, Ressourceproduktivitet 2016, Ressourceproduktivitet 2014, Virksomhedernes vareforbrug og produktion 2013, Virksomhedernes vareforbrug og produktion 2012, Formålet med statistikken er at belyse hvordan ressourcerne anvendes i produktionen. Statistikken anvendes til at analysere bæredygtighed og koblinger mellem ressourceforbrug og produktion. Statistikken er medfinansieret af Erhvervsstyrelsen og blev offentliggjort første gang i januar 2015 med sammenlignelige tal for perioden 2002 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af en række mål for ressourceproduktivitet opgjort på branche- og varegruppeniveau. Statistikken belyser hvor meget input af forskellige varer som bruges i forskellige brancher, og sætter det i forhold til hvor meget produktion og bruttoværditilvækst der skabes i de samme brancher. Energi- og affaldsintensiteterne belyser hvor meget energi der bruges og hvor affald der skabes pr produktionsenhed i forskellige brancher. Statistikken udarbejdes i tilknytning til det grønne nationalregnskab for Danmark. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles fra eksisterende statistikker i Danmarks Statistik. Det indsamlede data gennemgår konsistenskontroller og kontrol af tidsserierne, men primært er data allerede kvalitetssikret i de bagvedliggende statistikker. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er medfinansieret af Erhvervsstyrelsen og Miljøstyrelsen, som også er blandt statistikkens vigtige brugere. Derudover vil den kunne bruges af andre med interesse for at analysere forholdet mellem ressourceforbrug og produktion, fx for at belyse spørgsmål om bæredygtighed., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Generelt er tallene mest sikre på de mest aggregerede niveauer, mens tal for detaljerede varegrupper og brancher skal fortolkes med varsomhed., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken er udkommet punktligt, men med relativt lang tid mellem udgivelsestid og referenceår. Det sidste skyldes afhængighed af Nationalregnskabet i sin endelige version for året ('novemberversionen'). Statistikken offentliggøres normalt i november - for RP01, RP02 og RP05 er det 11 måneder efter referenceårets udløb. For RP03 og RP06 er det 1 år og 11 måneder., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er fuldt sammenlignelig over tid, hele den offentliggjorte tidsserie er opgjort med samme metode. Statistikkens vigtigste serier bygger på Nationalregnskabet og er dermed sammenligneligt med dette., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Grøn økonomi, . Statistikken udarbejdes i tilknytning til det grønne nationalregnskab, som kan følges på , dst.dk/groentNR, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ressourceproduktivitet--afsluttet-

Statistikdokumentation

CO2-udslip steg mindre end produktionen i mange erhverv

Statistisk Tiårsoversigt 2009 er på banen med en temaartikel om udslip af drivhusgasser ud fra Danmarks Statistiks miljøøkonomiske regnskab., 12. august 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, CO2-udslip steg mindre end produktionen i mange erhverv, I mange erhverv er CO2-udslippet steget mindre end produktionen, enten ved at man udnytter energien bedre eller ved at skifte til energityper, som giver mindre CO2-udslip. Samtidig har transportbranchen mere end tredoblet sit CO2-udslip siden 1990. Det skyldes især en massiv vækst i international søtransport. , Det er blandt flere spændende pointer i temaartiklen i , Statistisk Tiårsoversigt 2009, , som udkommer i dag. Artiklen sætter fokus på omfanget af Danmarks samlede udslip af drivhusgasser ud fra Danmarks Statistiks miljøøkonomiske regnskab. ,  , Læs i øvrigt flere konklusioner i , Nyt fra Danmarks Statistik, , Statistisk Tiårsoversigt 2009, ., Bogen , Statistisk Tiårsoversigt 2009, indeholder et væld af andre spændende tabeller og figurer, der tegner et klart billede af udviklingen i vores samfund og tilværelse fra kort før årtusindeskiftet til i dag. Se bl.a. at:, Vi er på ti år blevet 200.000 flere, så vi nu er over 5,5 mio. danskere., Antallet af asylansøgere, der fik opholdstilladelse i 2008, var en tredjedel af antallet i 1998., Der er udgivet markant flere børne- og ungdomsbøger de seneste ti år med en stigning på omkring 40 pct., Golffeberen raser, og de aktive køllesvingere er næsten fordoblet på ti år fra 78.000 til 146.000, så sporten nu er nummer to i Danmark kun overgået af fodbold., Færre går på efterløn. For ti år siden benyttede 17 pct. sig af tilbuddet inden folkepensionsalderen, mens de seneste tal nu viser 12 pct., Vi drikker tre gange så meget skummetmælk og spiser en tredjedel mere oksekød og fjerkræ samt en femtedel mere sukker som for ti år siden., Flere bliver taget for at køre for stærkt. Således overtrådte 47 pct. flere hastigheden i 2007 i forhold til ti år tidligere., Vindenergien er over tredoblet på ti år, men udgjorde dog kun lidt over 2 pct. af den samlede produktion af primær energi i 2007., Statistisk Tiårsoversigt 2009, er på 222 sider og koster 175 kr. Den kan købes i Danmarks Statistiks elektroniske boghandel på , www.dst.dk/boghandel, ., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-08-12-StatistiskTiaarsoversigt

Pressemeddelelse

Mange højtuddannede indvandrere i Danmark

6. oktober 2000 kl. 0:00 ,  , 55 pct. af de 18-59 årige indvandrere i Danmark har en erhvervsrettet uddannelse med sig, når de kommer til Danmark. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik, som for første gang kortlægger, hvilken uddannelsesbaggrund indvandrere har med sig fra deres hjemland. Undersøgelsen bygger på spørgeskemaer til 152.000 indvandrere i alderen 18-59 år fra knap 200 forskellige lande. , Som ventet er uddannelsesniveauet blandt indvandrere fra især Asien og Afrika i gennemsnit lavere end hos indvandrere fra de vestlige industrilande. Men da der er kommet mange indvandrere fra Asien og Afrika til Danmark, er der også en stor gruppe fra netop disse lande med en erhvervsrettet uddannelse i bagagen: , 19.500 af indvandrerne fra Asien og 6.900 fra Afrika har en erhvervsrettet uddannelse i form af en erhvervsfaglig uddannelse, en kort-, mellemlang- eller lang videregående uddannelse eller efteruddannelse. Det samme gælder 23.100 af indvandrerne fra de andre EU-lande, 29.700 fra de øvrige europæiske lande og 2.300 fra Nordamerika. , Modsat er der 10.300 indvandrere, der aldrig har gået i skole, og 14.300 der har mindre end syv års skolegang. Det drejer sig især om indvandrere fra Tyrkiet, det tidligere Jugoslavien, Somalia, Libanon, Vietnam og Pakistan , Mange uden for arbejdsmarkedet Det fremgår af en særlig analyse, at 45 pct. af indvandrerne i undersøgelsen er uden for arbejdsstyrken, 46 pct. er i beskæftigelse, mens 9 pct. er ledige. , Det er især de bedst uddannede, som er i beskæftigelse og har den laveste ledighed. Alligevel er der 39 pct. med en erhvervsfaglig eller kort-, mellemlang- eller lang videregående uddannelse, der står uden for arbejdsmarkedet. , Undersøgelsen viser også, at der ikke er den store overensstemmelse mellem den uddannelse indvandrerne har, og det arbejde de udfører. Blandt de beskæftigede lønmodtagere med en mellemlang eller lang videregående uddannelse har hele 39 pct. et arbejde på grundniveau eller derunder. , Desuden viser undersøgelsen, at der ikke er nogen afgørende forskel i andelen af indvandrere og danskere med en erhvervsrettet uddannelse eller andelen med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. 55 pct. af indvandrerne i undersøgelsen og 61 pct. danskfødte har en erhvervsrettet uddannelse. 16 pct. af indvandrerne i undersøgelsen og 15 pct. danskfødte har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. , Bogens resultater lukker et stort hul i statistikken, idet man hidtil intet har vidst om indvandrernes uddannelsesmæssige baggrund. Derfor kan undersøgelsen få stor betydning for planlægningen af uddannelsesindsatsen over for indvandrere i Danmark. Undersøgelsen er finansieret af Arbejds-, Erhvervs-, Indenrigs- og Undervisningsministeriet. , Henvendelse: , Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/06-10-2000-hoejt_uddannede

Pressemeddelelse

HF_KILDE

Navn, HF_KILDE , Beskrivende navn, Kilde til uddannelsesoplysningen , Gyldighed, Gyldig fra: 01-12-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver, hvilken kilde oplysningen om den højest fuldførte uddannelse stammer fra. , Detaljeret beskrivelse, Højest fuldførte uddannelse bliver dannet på baggrund af oplysningerne i Elev3 og Kvalifikationsregistret og oplysningerne bliver prioriteret. De mest troværdige oplysninger har prioritet 1 og de mindst troværdige prioritet 4., Kilderne til den højest fuldførte uddannelse er delt i 1, 2, 3 og 4. prioritet på følgende måde:, Prioritet 1:, - Voksenuddannelse (hf_kilde 1), - IDA (hf_kilde 5), - Sundhedsstyrelsen (hf_kilde 8), - Styrelsen for International Uddannelse (hf_kilde 11), - Grønland (hf_kilde 12), - Søfartsstyrelsen (hf_kilde 13), - Ph.d.(hf_kilde 14), - Elev3 (hf_kilde 15), Prioritet 2:, - Folke & Boligtællingen 70 (hf_kilde 2), - Indvandrernes medbragte uddannelse, besvaret (hf_kilde 3, 17), Prioritet 3:, - Adgangsgivende uddannelse (hf_kilde 19) Se bemærkning, Prioritet 4:, - Indvandrernes medbragte uddannelse, imputeret (hf_kilde 9, 18), En højere prioriteret kilde vil altid blive brugt fremfor en lavere prioriteret kilde, uanset uddannelsesniveau. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer med en højest fuldført uddannelse, Personer i Danmarks Statistiks registre over højst fuldført uddannelse, Værdisæt, D400600.TXT_KILDE - Kilde til uddannelsesoplysningen, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Kvalifikation fra voksenuddannelse, 10, Indvandrenes medbragte udd, imputeret 2008, udgået, 11, Uddannelsesstyrelsens Anerkendelseskontor, 12, Grønland, 13, Søfartsstyrelsen, 14, Ph.d., 15, Elev3, 16, Elev3, imputeret, udgået, 17, Indvandrenes medbragte udd, besvaret 2007-, 18, Indvandrenes medbragte udd, imputeret 2007-, 19, Adgangsgivende uddannelse, 2, Kvalifikation fra FOB-70, 3, Indvandrenes medbragte udd, besvaret -2006, 4, Elev2, udgået, 5, IDA, Ingeniørforeningen, medlemsregister, 6, Elev1, udgået, 7, Elev1, imputeret, udgået, 8, Sundhedsstyrelsen, autorisationsregister, 9, Indvandrenes medbragte udd, imputeret -2006

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hoejst-fuldfoerte-uddannelse/hf-kilde