Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5071 - 5080 af 6582

Publikation: Danmarks udenrigsøkonomi 2014

Publikationen giver en status på den danske udenrigshandel 2014, ved at belyse Danmarks udenrigshandel med varer og tjenester samt Danmarks betalingsbalance over for udlandet., Vores samhandel med udlandet udgør halvdelen af BNP, Dansk økonomi bliver i højere og højere grad sammenflettet med den globale økonomi. I 1974 udgjorde importen af varer og tjenester 34 pct. af BNP. I 2014 var denne andel vokset til 47 pct. Væksten i dansk eksport har været endnu større. I 1974 udgjorde eksporten af varer og tjenester 31 pct. af BNP. Denne andel var vokset til 53 pct. i 2014., Danmark kan øge eksporten til Østeuropa, Temakapitlet i bogen omhandler udviklingen i vores handel med de østeuropæiske lande. Samlet set handler Danmark mere og mere med Østeuropa, men varesammensætningen afviger fra vores samhandel med de gamle OECD-handelspartnere. De østeuropæiske lande har ikke haft samme interesse for danske eksportvarer og vurderet ud fra vores samhandel med de gamle EU-lande ligger eksporten til Østeuropa på 50 pct. af potentialet., Stigende samhandel med Østeuropa – særligt på importsiden, Vores samhandel med Østeuropa har været stigende siden starten af 1990’erne med et overskud i samhandlen med de østeuropæiske økonomier. Importen fra Østeuropa er siden da vokset mere end eksporten, og vi har i dag underskud på handelsbalancen over for Østeuropa. I forhold til Østeuropa står dansk økonomi stærkt inden for fødevarer og svagt inden for industrivarer, bortset fra kemikalier., De østeuropæiske lande er også konkurrenter, Analysen viser også, at de østeuropæiske lande er en konkurrent på vores eksportmarkeder. Blandt andet på fødevareområdet har andre OECD-lande fået øje på de østeuropæiske varer. Omvendt afspejler det nuværende handelsunderskud over for Østeuropa, at vi har skiftet nogle dyrere importlande ud med østeuropæiske lande, men fortsætter med at eksportere til de gamle EU-lande og vore oversøiske markeder., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, Hent som pdf, Danmarks Udenrigsøkonomi 2014, Kolofon, Danmarks udenrigsøkonomi, Økonomi, ISBN pdf: 978-87-501-2193-0, Udgivet: 30. november 2015 kl. 09:00, Antal sider: 85, Kontaktinfo:, Agnes Urup, Telefon: 40 13 62 87

https://www.dst.dk/pubomtale/20711

Publikation

Publikation: Indkomster 2014

Bogen tegner et bredt og nuanceret billede af indkomstforholdene i Danmark. Det gør den ved at belyse indkomstniveau og indkomstforskelle mellem forskellige socioøkonomiske grupper i samfundet, samt hvorledes disse forskelle har udviklet sig siden årtusindskiftet., I publikationen beskrives indkomsten for personer og familier i Danmark. I en række analyser gennemgås indkomstens sammensætning, fordeling samt udvikling siden årtusindeskiftet., Mænd har fortsat den højeste indkomst. Kvinderne haler dog ind på mændene. Siden årtusindeskiftet er kvinders indkomst før skat vokset med 14 pct., mens mændenes er vokset med 4 pct. (Tabel 2.10), Den gennemsnitlige disponible indkomst for personer over 14 år var 214.000 kr. i 2014. (Tabel 6.1), Den disponible indkomst steg med 20 pct. fra 2000-2014. Men indkomsten faldt i samme periode for unge mellem 18 og 26 år. (Figur 6.6), Nye data om formuer, I publikationens temakapitel præsenteres opgørelser fra Danmarks Statistiks nye formue statistik., Den gennemsnitlige nettoformue for familier udgjorde lidt over 1,7 mio. kr. Formuen i form af fast ejendom, pensionsformuer, indestående i pengeinstitutter og værdipapirer mv. udgjorde tilsammen en værdi på 2,6 mio. kr. Samtidig havde familierne i gennemsnit en gæld på lidt mindre end 900.000 kr., hvoraf 650.000 kr. var gæld med pant i den faste ejendom, især boligen., , Større ulighed, Indkomstulighed måles med udgangspunkt i familiernes indkomst korrigeret for de stordriftsfordele som er ved at bo flere sammen. I 2014 havde den ene procent med højest indkomst 5,5 pct. af den samlede indkomst. De 10 procent med lavest indkomst havde 2,8 pct. (Tabel 7.1), Indkomstuligheden er vokset ganske markant siden årtusindeskiftet. Det kan blandt andet tilskrives udviklingen på boligmarkedet, de lave renter, større lønspredning, beskatningen og endelig indkomstfaldet for de unge, som i forvejen var aldersgruppen med lavest indkomst., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, Hent som pdf, Indkomster 2014, Indkomst oprindelsesland, Kolofon, Indkomster, Arbejde og indkomst, ISBN pdf: 978-87-501-2226-5, Udgivet: 7. september 2016 kl. 09:00, Antal sider: 116, Kontaktinfo:, Jarl Christian Quitzau, Telefon: 23 42 35 03

https://www.dst.dk/pubomtale/20716

Publikation

Publikation: Fertiliteten efter kvinnans ålder och paritet hos danska kvinnor födda sedan 1945

Publikationen er på svensk med forord på dansk, Indhold: , 1. Inledning, 2. Tillgänglig statistik över födda barn efter ordningsnummer, 3. Centralkvotienter och incidenskvotienter efter ålder och paritet: , 3.1 Statistikproblem vid beräkning af centralkvotienter, 3.2 Incidenskvotienter för perioddata, 3.3 Incidenskvotienter för kohortdata, 4. Resultat erhållna utifrån incidenskvotienter: , 4.1 Incidenskvotienter för förstfödda barn, 4.2 Kumulerade incidenskvotienter för förstfödda barn, 4.3 Kumulerade incidenskvotienter för andrafödda barn, 4.4 Sambandet mellan kvotienterna för først- och andrafödda barn, 4.5 Kumulerade incidenskvotienter för tredjefödda barn, 4.6 Barnantalsfördelningen, 5. Indirekt beräknade centralkvotienter efter ålder och paritet: , 5.1 Inledning, 5.2 Förstfödda barn per 1000 barnlösa kvinnor, 5.3 Andrafödda barn per 1000 ettbarnskvinnor, Bilaga 1. Korrigering av statistiken för år 1968, Bilaga 2. Approximationer för åren 1960-1967, Bilaga 3. Framgångssättet vid indirekt beräkning av centralkvotienter, Bilaga 4. Tabeller. , Arbejdsnotat / Danmarks Statistik, Nr 8, , Hent som pdf, Fertiliteten efter kvinnans ålder och (...), Kolofon, Fertiliteten efter kvinnans ålder och paritet hos danska kvinnor födda sedan 1945, Borgere, Udgivet: 31. december 1979 kl. 09:30, Antal sider: 49, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/23250

Publikation

Publikation: En input-output prismodel for Danmark

Indhold:, 1. Indledning, 2. Den anvendte model: , 2.1 Den grundlæggende model, 2.2 Indførelse af eksogene priser for landbrug og boligbenyttelse, 2.3 Indførelse af timelag, 2.4 Den samlede model, 2.5 Opdeling af prisstigningerne på inden- og udenlandske årsager, 2.6 Symbolfortegnelse, 3. Det anvendte datamateriale: , 3.1 Input-output data, 3.2 Lønudviklingen, 3.3 Produktivitetsudviklingen, 3.4 Import-prisudviklingen, 3.5 "Prisudviklingen" på vareskatter og andre indirekte skatter, 3.6 Prisudviklingen i de priseksogene sektorer, 4. Modelresultater: , 4.1 Det aggregerede prisindeks for privat konsum, 4.2 Prisudviklingen for undergrupper af privat konsum, 4.3 Importprisstigningernes bidrag til de samlede prisstigninger, 4.4 Årsager til afvigelser mellem den faktiske og den beregnede prisudvikling, 4.5 Anvendelse af modellens multiplikatorer ved skøn over den fremtidige prisudvikling, 4.6 Eksportpriser, 4.7 Modellen anvendt til vurdering af udviklingen i "konkurrenceevnen", 5. Litteraturliste, 6. Appendix A (figurer): , Fig. 1-4 Beregnede og faktiske prisindeks for privat konsum i alt, Fig. 5-18 Beregnede og faktiske prisindeks for 14 undergrupper af privat konsum., Arbejdsnotat / Danmarks Statistik, Nr. 7, , Hent som pdf, En input-output prismodel for Danmark, Kolofon, En input-output prismodel for Danmark, Økonomi, Udgivet: 31. december 1976 kl. 09:30, Antal sider: 48, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/23253

Publikation

Publikation: Privat forbrug og boliginvesteringer i ADAM

Danmarks Statistiks økonomiske model, Indhold: , 1. Indledning: , 1.1. Modelversioner, 1.2. Oversigt over rapporten, 2. Smult vande og høj sø: , 2.1. Det private forbrug i september 1979 generationen, 2.2. Diskussion og nye oplæg, 3. Forbrugssystemets struktur, 4. Relationerne for samlet privat forbrug og køb af køretøjer: , 4.1. Fejlkorrektionsmodellen, 4.2. Relationen for samlet privat forbrug i ADAM, december 1982, marts 1984 og oktober 1984, 4.3. Relationen for samlet privat forbrug i ADAM, april 1986, 4.4. Relationen for samlet privat forbrug i ADAM, maj 1987, 4.5. Relationen for privat forbrug af køretøjer (bilkøb), 4.A. Appendiks. Komponenter i disponibel indkomst, 4.B. Appendiks. Sammenligning af de to indkomstudtryk Yd5 og Yd6, 4.C. Appendiks. Den marginale skattesats, 4.D. Appendiks. Beholdninger af og ydelser fra varige goder, 4.E. Appendiks. Data for nominel rente og restløbetid for obligationer, 4.F. Appendiks. Finansielle formuedata, 4.G. Appendiks. Estimationsresultat for relationen for samlet forbrug i ADAM, maj 1987, 5. Allokering af samlet privat forbrug på komponenter: , 5.1. Neoklassisk forbrugsteori, 5.2. Additive nyttefunktioner, 5.3. Det statistiske lineære udgiftssystem, 5.4. Det dynamiske lineære udgiftssystem, 5.5. Ekstra forklarende variabler i DLU, 5.6. DLU på estimerbar form, 5.7. Estimationsmetode, 5.8. Det dynamiske lineære udgiftssystem i ADAM, 6. Boligefterspørgsel og boliginvesteringer: , 6.1. Boligefterspørgsel og boligprisrelation, 6.2. Boliginvesteringsrelation, 6.3. Den samlede boligmodel, 6.4. Sammenhængen mellem boligmodel og forbrugssystem, 6.A. Appendiks. Data, 7. Historisk simulation og multiplikatorer: , 7.1. Forbrugs- og boligmodel og historisk simulation 1974-86, 7.2. Multiplikatorer, Databilag. , Rapport fra modelgruppen , Arbejdsnotat / Danmarks Statistik, Nr. 24, , Hent som pdf, Privat forbrug og boliginvesteringer i ADAM, Kolofon, Privat forbrug og boliginvesteringer i ADAM , Økonomi, Udgivet: 31. december 1988 kl. 09:30, Antal sider: 191, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/23261

Publikation

Publikation: Fødevareerhvervet i Danmark 2015

Publikationen består af fire afsnit, der tilsammen kommer rundt om forskellige aspekter af fødevareerhvervet i Danmark. , Indledningsvis beskrives udviklingen af arealanvendelse og høst fra 1920 til 2015. Herefter følger et afsnit om landbrugets gæld, renteudgifter og bidragssatser, efterfulgt af et afsnit omhandlende privatøkonomien for danske landmandsfamilier med børn. Endelig afsluttes med et afsnit om dansk fiskeri og akvakultur set i et EU-perspektiv., Nogle af konklusionerne fra hver af de fire afsnit er bl.a.: , Tredobling af korn på knap 100 år, Landbrugsarealet er reduceret fra 3,2 til 2,6 mio. hektar, mens høsten af korn pr. hektar er tredoblet fra 1920 til i dag. Den største stigning i udbyttet er for rug. Desuden er høsten pr. hektar af kartofler og sukkerroer mere end fordoblet i samme periode., Landbrugets renteudgifter faldet siden finanskrisen, Landbrugets renteudgifter toppede i 2008 med 16,8 mia. kr., og er siden faldet til 9,3 mia. kr. i 2014. Samlet set har landbrugets gæld siden 2009 ligget på omkring 350 mia. kr., Privatforbruget for landmandsfamilier med børn, Privatforbruget for landmandsfamilier med børn ligner privatforbruget for øvrige familier med børn. Og på trods af store udsving i selve driftsresultatet for det danske landbrug efter finanskrisen, har selve forbruget for landmandsfamilier været meget stabilt., Danmark står for en ottendedel af EU’s fiskeri og akvakultur, Slutteligt fremgår det af publikationen, at Danmark står for 12 pct. af EU's fiskeri- og akvakulturproduktion. Desuden er særligt de større danske fartøjer særligt effektive: Danske fartøjer over 12 meter havde det tredjebedste bruttoudbytte pr. fartøjsdag på havet i EU., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2015, 2013, Hent som pdf, Fødevareerhvervet i Danmark 2015, Kolofon, Fødevareerhvervet i Danmark, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2202-9, Udgivet: 8. april 2016 kl. 09:00, Antal sider: 53, Kontaktinfo:, Henrik Bolding Pedersen, Telefon: 20 57 88 87

https://www.dst.dk/pubomtale/23653

Publikation

Publikation: Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering 2014

Publikationen er en analyse af de små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering., Færre SMV’er søgte finansiering i 2014, I , 2014 søgte næsten en tredjedel af de små og mellemstore virksomheder finansiering. Det er en betydeligt lavere andel end i kølvandet på finanskrisen i 2010, hvor næsten hvert andet firma søgte finansiering. De virksomheder, der i 2014 søgte om finansiering, udgør faktisk også en lavere andel end de 35 pct., der søgte finansiering inden finanskrisen i 2007. Mønsteret ses på tværs af både brancher og virksomhedsstørrelser., Flere opnåede fuldt ud den søgte finansiering, I 2014 var der en større andel end i 2010, der fuldt ud opnåede den finansiering, de søgte om. Det gælder for alle de tre typer af finansiering, der indgår i analysen: Lånefinansiering, egenkapitalfinansiering samt andre former for finansiering, fx handelskreditter, leasing og træk på kassekreditten. Andelen, der opnåede den søgte finansiering fuldt ud, ligger fortsat betydeligt under niveauet i 2007 for alle tre finansieringsformer. For lånefinansiering specifikt faldt andelen fra 92 pct. i 2007 til 69 pct. i 2010 og 72 pct. i 2014., Flere af de mindste firmaer opnåede ikke lånefinansiering, Andelen af de mindste firmaer med 5-9 ansatte, der opnåede det søgte lån fuldt ud, er faldende fra 85 pct. i 2007 til 63 pct. i 2010 og 56 pct. i 2014. For de større firmaer er tendensen den modsatte., Faldende udlån fra banker, stigende udlån fra realkredit , Pengeinstitutternes udlån til erhverv var samlet set stigende frem til 2009, mens det i perioden derefter er faldet og synes at have stabiliseret sig på 350 mia. kr. i de senere år. Realkreditinstitutternes udlån til erhverv har til gengæld været støt stigende, og det er nu dobbelt så stort som pengeinstitutternes., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2014, Hent som pdf, Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering 2014, Kolofon, Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2190-9, Udgivet: 18. november 2015 kl. 09:00, Antal sider: 23, Kontaktinfo:, Michael Elgaard Nielsen, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/24799

Publikation

Publikation: Grønt nationalregnskab for Danmark 2014-2015

Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab sætter fokus på sammenhængen mellem udvikling i økonomien og miljøet. Læs om CO, 2, , affald, grønne job og meget mere i temapublikationen., Ofte er det BNP, der anvendes som mål for udviklingen, men mange andre faktorer har også betydning for, hvordan udviklingen og fremtidsmulighederne bør vurderes., Publikationen belyser hvordan det går med miljørelaterede forhold som fx energi, drivhusgasser, vand, affald og grønne job., I publikationen kan man bl.a. se, at:, Den danske anvendelse af vedvarende energi steg med 4,6 pct. fra 2014 til 2015., Der skabes to tons affald pr. dansker, men 67 pct. af affaldet bliver genanvendt., Produktionen af grønne varer og tjenester beskæftigede 67.000 mennesker i 2015 og gav en omsætning på 192 mia. kr. , Færre drivhusgasser ift. BNP, Som titlen på temapublikationen beskriver, sættes udviklingen indenfor de forskellige miljøområder i direkte sammenhæng med økonomien., Blandt andet viser det grønne nationalregnskab, at der er sket en afkobling mellem udviklingen i bruttonationalproduktet (BNP) og udledningen af drivhusgasser., Hvis de indenlandske udslip af drivhusgasser fra danske erhverv havde fulgt stigningen i den danske og udenlandske efterspørgsel efter danskproducerede varer og tjenester, ville udslippene af drivhusgasser fra de danske virksomheder have været 37 mio. tons CO2-ækvivalenter større i 2015, end de var i 1990., Afkoblingen betød, at de i stedet var 20,5 mio. tons mindre., Rettelser:, Side 8 - Grønt nationalregnskab for Danmark 2014-2015, Side 57 - Grønt nationalregnskab for Danmark 2014-2015, Side 71 - Grønt nationalregnskab for Danmark 2014-2015, Hent som pdf, Grønt nationalregnskab for Danmark, Kolofon, Grønt nationalregnskab for Danmark, Miljø og energi, ISBN: 978-87-501-2269-2, Udgivet: 15. marts 2017 kl. 09:00, Antal sider: 155, Kontaktinfo:, Ole Gravgård Pedersen, Telefon: 30 89 28 39

https://www.dst.dk/pubomtale/27467

Publikation

Publikation: Regnskabsstatistik for fiskeri og akvakultur 2018

Publikationen samler regnskabsresultater for fiskerivirksomheder og akvakultur, som dækker over havbrug, dambrug og andre anlæg med opdræt af fisk eller skaldyr., Statistikken bygger for fiskeriet på indberetninger fra 275 virksomheder ud af en samlet population på 526 virksomheder med en omsætning på over 270.000 kr. og for akvakultur på indberetninger fra 115ud af 206 aktive anlæg., Fiskeri, Fiskeriets driftsresultat blev på 1,9 mio. kr. pr. virksomhed i 2018, hvilket er uændret i forhold til året før. Resultatet fremkommer ved en stigning på 7 pct. i bruttoudbytte, og en stigning i driftsomkostninger pr. virksomhed på 11 pct., Faldet i driftsresultat skyldes mindre landinger af torsk, rødspætte, kulmule og makrel, samt prisfald for sild, dybvandshummer og hesterejer. Hertil kommer en forøgelse på 28 pct. af omkostningerne til brændstof, som følge af stigning i prisen på dieselolie., Akvakultur , Akvakulturerhvervets driftsresultat blev på 124 mio. kr. svarende til 601.000 kr. pr. anlæg i 2018. Resultatet fremkommer ved en stigning i bruttoudbyttet på 3 pct., mens de gennemsnitlige driftsomkostninger pr. anlæg steg 7 pct., Havbrug var den anlægstype, som med 4,6 mio. kr. pr. anlæg fik det bedste driftsresultat. Overskudsgraden for havbrugene blev på 15,9 pct. i 2018, hvor overskudsgraden for det samlede akvakulturerhverv blev på 6,9 pct. , Statistikbanken, indeholder tidsserier for en række grupperinger af regnskabsmaterialet., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, Hent som pdf, Regnskabsstatistik for fiskeri og akvakultur 2018, Kolofon, Regnskabsstatistik for fiskeri og akvakultur, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2350-7, Udgivet: 28. februar 2020 kl. 08:00, Antal sider: 79, Kontaktinfo:, Jeppe Strandgaard Herring, Telefon: 24 44 43 06

https://www.dst.dk/pubomtale/28174

Publikation

Publikation: Landbrugsregnskaber i 100 år 1916-2015

Siden de første landbrugsregnskaber blev indberettet til statistikformål for , regnskabsåret 1916-17, , har dansk landbrug gennemlevet lidt af hvert., I statistikkens første år betød 1. Verdenskrig, at de krigsførende lande havde øget efterspørgsel på bl.a. fødevarer. Det medførte, at Danmark, der ikke deltog i krigen, kunne afsætte landbrugsvarer til høje priser. Omvendt var det i kriseårene i 1930’erne, hvor det blev sværere at eksportere, og der måtte indføres kriseforanstaltninger, bl.a. med henblik på at nedbringe høj gæld., Verdenskrig understøttede den teknologiske udvikling, og i efterkrigsårene blev heste i stigende grad afløst af maskinkraft., Da Danmark i 1973 blev medlem af EF, blev der stillet nye krav til landbrugsregnskaberne i statistikken, der skulle følge samme metode, som de øvrige medlemslande brugte. Med bogen , Landbrugsregnskaber i 100 år, giver Danmarks Statistik et indblik i dansk landbrug og dets udvikling i særligt det 20. århundrede., Publikationen omhandler bl.a.:, Mekanisering og specialisering af landbruget, der har oplevet kraftigt stigende produktivitet., Regnskabstal for 100 år, der bl.a. viser udviklingen i bruttoudbytte, driftsomkostninger, resultatmål, kapital og gæld., Statistikkens udarbejdelse, der har gennemgået metodeændringer, øget detaljeringsgraden og dermed blevet mere anvendelig i forskningen., Ydermere er tabellen, JORD100, blevet tilføjet i Statistikbanken.dk i anledningen af hundredåret for landbrugsregnskaberne., Her kan man trække regnskabstal for landbruget tilbage til 1916 og frem til 2015, , der er det seneste opgjorte år med regnskabsstatistik for jordbrug, ., Read the english version here., Hent som pdf, Landbrugsregnskaber i 100 år, Kolofon, Landbrugsregnskaber i 100 år, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2275-3, Udgivet: 15. maj 2017 kl. 09:00, Antal sider: 57, Kontaktinfo:, Henrik Bolding Pedersen, Telefon: 20 57 88 87

https://www.dst.dk/pubomtale/28376

Publikation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation