Søgeresultat

Lønstatistik

Her kan I indberette oplysninger til statistikken, Se statistik om lønniveauer og lønindeks her: , Indkomst og løn, ., Indberet via IDEP, Start indberetning, Læs nedenfor om , rettigheder, til at indberette data fra et internt , lønsystem, eller via , regneark/manuel indtastning, ., Ny indberetter til Lønstatistik?, Lønstatistik – forberedelse, Data opsamles fra årets start via eksternt , lønbureau, , internt , lønsystem, , eller , regneark/manuel indtastning, ., Adgang til Lønstatistik i IDEP kræver en særlig Virk-rettighed, Du kan indberette data fra lønsystem, statistik-specifikt regneark eller manuel indtastning via IDEP, hvis du har , MitID Erhverv,  og en særlig , Virk-rettighed til at indberette lønoplysninger til Danmarks Statistik, . Hvis du ikke kan se Lønstatistik i IDEP, skal du anmode om Virk-rettigheden via den lokale Virk-administrator i din virksomhed., Indberetning til Lønstatistik kræver, at man er logget på , MitID Erhverv som "Erhvervsbruger", , og at denne erhvervsbruger har fået tildelt den særlige rettighed: , Ret til at indberette løn til statistik, . , Bemærk, , det er , ikke, muligt at indberette til denne statistik, hvis man er logget på MitID Erhverv som "Ledelsesrepræsentant" eller "Privatperson"., Hvis du er tegningsberettiget i virksomheden, har du automatisk rettighed til at indberette til Lønstatistik., Tredjepartsindberetning via IDEP, Indberetter du på vegne af andre virksomheder (tredjepartsindberetning), skal du tildeles rettigheder til at indberette Lønstatistik på Virk for den virksomhed, du arbejder i., Skal du indberette Løn via IDEP?, Hvordan anmoder du om Virk-rettigheden?, Er du Virk-administrator?, Hvordan tildeler du Virk-rettigheden? , Start opsamling af data fra årets start for at lette jeres indberetning, Vælg "Lønstatistik – forberedelse",  ovenfor, , hvis det er første gang, , I skal indberette til Lønstatistik. Her kan I finde information om, hvordan I forbereder jeres indberetning., Mange virksomheder indberetter lettest via et lønbureau eller et lønsystem. Bemærk, at systemerne skal sættes op til statistikindberetning fra indberetningsperiodens start. Læs mere under: , Hvordan kan I indberette?, Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter virksomheder og institutioner oplysninger om lønmodtageres løn. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse niveau og udvikling i lønmodtageres fortjeneste på tværs af brancher, arbejdsfunktioner, alder, køn mv. Statistikken bruges af arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, andre nationale og internationale organisationer, beslutningstagere og privatpersoner med behov for viden om lønudvikling og samfundsøkonomi. Se , "Nyt fra , Lønstruktur, (årlig) og , Lønindeks, (kvartal), " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Periode KVARTAL, Frist, Februar 2025 (uge 7), 7. marts 2025, Maj 2025 (uge 20), 3. juni 2025, August 2025 (uge 33), 3. september 2025, November 2025 (uge 46), 3. december 2025, Anmod om længere frist for kvartalsindberetning., Periode ÅRET, Frist, Året 2025, 20. januar 2026, Anmod om længere frist for årssindberetning., Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde) , Her indberettes en række personoplysninger, lønoplysninger og identifikationsoplysninger for alle medarbejdere i virksomheden - dog ikke for medarbejdere, der ikke modtager løn., Til den årlige lønstatistik skal der indberettes for hele året. , Til den kvartalsvise lønstatistik skal der kun indberettes oplysninger for én enkelt lønperiode i hvert kvartal., Læs mere om indberetningens indhold:, Vejledning: Lønstatistik 2026 (PDF), Vejledning: Lønstatistik 2025 (PDF), Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 30-60 minutter, Læs mere om tidsforbrug, ., Databeskyttelse af indberettede oplysninger, Læs mere om behandling af personlige oplysninger, informationssikkerhed og datafortrolighed i Danmarks Statistik, ., Hvor finder I DISCO-koder?, DISCO-08 i lønstatistikken, I , Vejledning til DISCO-08 i lønstatistikken (PDF),  har vi samlet al relevant information om indberetning af DISCO-08 arbejdsfunktionskoder til lønstatistikken. Det samme materiale kan findes på websiden: , DISCO-08 i Lønstatistikken, ., Søg arbejdsfunktioner (DISCO-koder) til indberetning til Lønstatistik, Download DISCO-08 i Excel/CSV-format, Søg i DISCO-08-hierarkiet, Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), I kan indberette til Lønstatistik på flere måder: , Indberetning via et eksternt lønbureau, ., Indberetning via udtræk og upload af data fra et internt lønsystem (indkøbt eller selvudviklet), ., Indberetning via manuel indtastning eller udfyldelse og upload af regneark, ., Hent regneark, Statistik-specifikt regneark til upload i IDEP eller manuel indtastning, hvis I ikke benytter lønbureau eller lønsystem:, Regnearksløsning vedrørende 2026 (Excel), Regnearksløsning vedrørende 2025 (Excel), Systemerne skal sættes op til statistikindberetning fra indberetningsperiodens start, . Hvis systemerne ikke er klargjort, vil oplysningerne skulle indberettes manuelt i IDEP. , Gå til vejledninger til indberetningsmåder, filformater og hjælp til at forberede indberetningen, så den foregår så let som muligt., Virksomheder, der indberetter løn til DA, Finans Danmark og F&P Arbejdsgiver, Apotekerforeningen eller Økonomistyrelsen/KRL, , skal ikke foretage sig yderligere, da organisationerne varetager indberetning til Danmarks Statistik på vegne af deres medlemsvirksomheder., Om rettigheder til indberetning via IDEP, Du skal bruge , MitID Erhverv, samt en særlig , Virk-rettighed til at indberette lønoplysninger til Danmarks Statistik, for at kunne indberette via IDEP., Hvis du ikke kan se Lønstatistik i IDEP, skal du anmode om Virk-rettigheden via den lokale Virk-administrator i din virksomhed. , Vi anbefaler, at medarbejdere, der skal indberette Løn, får tildelt den særlige virk-rettighed i god tid før indberetningsfristen, :, Skal du indberette Løn via IDEP?, Hvordan anmoder du om Virk-rettigheden? , Er du Virk-administrator?, Hvordan tildeler du Virk-rettigheden?, Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik indsamler hvert år ca. 40.000 lovpligtige indberetninger til lønstatistik fra ca. 19.000 virksomheder., Ca. 11.000 virksomheder indberetter via DA, Finans Danmark og F&P Arbejdsgiver, Apotekerforening eller Økonomistyrelsen/KRL., Ca. 4.500 indberetter via deres lønbureau., Ca. 2.500 indberetter via lokalt lønsystem., Ca. 1.000 via regneark., På et år er ca. 14.000 virksomheder pligtige til én årlig indberetning, mens ca. 5.000 virksomheder er pligtige til både årlig og kvartalsvis indberetning. , Hvordan udvælges virksomheder?, Lønstatistikken er baseret på en stikprøveundersøgelse blandt virksomheder i forskellige brancher – ekslusiv virksomheder i branchegruppen: , Landbrug og fiskeri, . Sandsynligheden for at indgå i stikprøven afhænger af virksomhedens størrelse og branche., Årlig indberetning, : , Virksomheder med 10 eller flere ansatte (årsværk) indgår altid i stikprøven., Virksomheder med under 10 ansatte indgår ikke i stikprøven., Kvartalsvis indberetning, : , Større virksomheder, : Virksomheder med 100 ansatte (årsværk) indgår altid i stikprøven., Mindre virksomheder, : Der udtages repræsentative stikprøver blandt virksomheder med 10-100 ansatte. De udvalgte virksomheder indberetter normalt i minimum fem år, hvorefter der kan følge en pause. Mulighed for pause afhænger af virksomhedens branche og størrelse., Virksomheder med under 10 ansatte indgår ikke i stikprøven., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, Hvor lang tid tager det typisk at indberette? , Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 30-60 minutter, Virksomheder bruger typisk ca. 30-60 minutter på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist for: , Kvartalsindberetning, Årsindberetning., Seneste "Nyt fra , Lønstruktur, ", Reallønnen steg 4,9 pct. i 2024, 29. september 2025 , I 2024 tjente lønmodtagere på det danske arbejdsmarked i gennemsnit 51.675 kr. om måneden. Det svarer til en stigning på 6,4 pct. i forhold til 2023, hvor den gennemsnitlige månedsløn var 48.572 kr., Tabeller i Statistikbanken om 'Løn', Seneste "Nyt fra , Lønindeks, ", Lønningerne er steget 3,4 pct. det seneste år, 1. september 2025 , Lønningerne er steget med 3,4 pct. i andet kvartal 2025 i forhold til andet kvartal 2024. Den årlige lønudvikling er 1,4 procentpoint lavere i andet kvartal sammenlignet med første kvartal 2025., Tabeller i Statistikbanken om 'Løn', Emneside: Løn., Statistikdokumentation: Lønstruktur.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/loenstatistik

LAND

Navn, LAND , Beskrivende navn, Statsborgerskabskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Statsborgerskabkode (jvf. klassificeringen i CPR). , Detaljeret beskrivelse, Statsborgerskabkode (jvf. klassificeringen i CPR)., Kode for det land en person har statsborgerret i., Følgende nedlagte landekoder kan forekomme:, 5111 Nordirland udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien), 5162 Tjekkoslovakiet udgår 1. april 1993 (opdeles i Tjekkiet og Slovakiet), 5184 Østtyskland udgår 3. oktober 1990 fortsætter under 5180 Tyskland, 5253 St. Helena udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien, 5264 Sydvestafrika udgår i 1990 fortsætter under Namibia (5247), 5286 Reunion udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig, 5325 Curacao udgår i 1990 (slås sammen med 5140 Nederlandene), 5301 Aruba udgår i 1990 fortsætter under 5140 Nederlandene, 5307 Bermuda udgår i 1990 fortsætter 5170 under Storbritannien, 5336 Fransk Vestindien øer udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske Øer, 5346 Hollandsk vest indiske u. nærm. ang. udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer, 5353 Martinique udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig, 5394 Brit. vestindiske øer u. nærm. ang. udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer, 5428 Hongkong udgår i 1990 får herefter kode 5190 Storbritannien, 5468 Nordvietnam nedlagt i 1990 (slået sammen med Sydvietnam), 5494 Yemen arab. rep. udgår som kode i 1990 får herefter kode 5402 Yemen, 5498 Indokina udgår i 1990 får herefter 5499 Asien, 5505 Franske besid. i Stillehavet udgår i 1990., 5516 Cook øerne udgår i 1990 for herefter 5514 New Zealand, 5527 Puerto Rico udgår i 1990 for herefter 5390 USA, 5528 Guadeloupe udgår i 1990 for herefter 5130 Frankrig, 5529 Franske Guyana udgår i 1990 får herefter 5130 Frankrig, 5530 Falklands øerne udgår i 1990 får herefter 5170 Storbritannien, 5533 Macao udgår som kode i 1990 for herefter 5156 Portugal, Databrud: De tidligere sovjetiske (herunder Estland, Letland og Litauen) samt jugoslaviske republikker er i værdisættet angivet med fra hvilken dato de gælder. , Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_LANDE - Landekoder, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uoplyst (1), 5001, Uoplyst (2), 5100, Danmark, 5101, Grønland, 5102, Udlandet uoplyst, 5103, Statsløs, 5104, Finland, 5105, Island, ligeret dansk, 5106, Island, 5107, Liechtenstein, 5108, Luxembourg, 5109, Monaco, 5110, Norge, 5114, Europa uoplyst, 5115, Kongelig, 5120, Sverige, 5122, Albanien, 5124, Andorra, 5126, Belgien, 5128, Bulgarien, 5129, Tjekkoslovakiet, 5130, Frankrig, 5134, Grækenland, 5140, Nederlandene, 5142, Irland, 5150, Italien, 5151, Serbien og Montenegro, 5152, Jugoslavien, 5153, Malta, 5154, Polen, 5156, Portugal, 5157, Palæstina, 5158, Rumænien, 5159, San Marino, 5160, Schweiz, 5162, Sovjetunionen, 5164, Spanien, 5170, Storbritannien, 5172, Tyrkiet, 5174, Ungarn, 5176, Vatikanstaten, 5180, Tyskland, 5182, Østrig, 5199, Europa uoplyst, 5202, Algeriet, 5204, Angola, 5207, Botswana, 5213, Burundi, 5214, Etiopien, 5215, Comorerne, 5216, Eritrea, 5222, Gambia, 5223, Gaza, 5228, Ghana, 5230, Ækvatorialguinea, 5231, Guinea-Bissau, 5232, Guinea, 5233, Kap Verde, 5234, Kenya, 5235, Lesotho, 5236, Liberia, 5238, Libyen, 5240, Mozambique, 5242, Madagaskar, 5243, Mali, 5244, Marokko, 5245, Mauritius, 5246, Nigeria, 5247, Namibia, 5248, Marshalløerne, 5255, Sierra Leone, 5258, Sudan, 5259, Eswatini, 5260, Sydsudan, 5262, Sydafrika, 5266, Tanzania, 5268, Tunesien, 5269, Uganda, 5272, Egypten, 5273, Tuvalu, 5274, Kiribati, 5275, Vanuatu, 5276, Centralafrikanske Republik, 5277, Cameroun, 5278, Congo, Demokratiske Republik, 5279, Congo, Republikken, 5281, Benin, 5282, Elfenbenskysten, 5283, Gabon, 5284, Mauretanien, 5285, Niger, 5287, Rwanda, 5288, Senegal, 5289, Somalia, 5292, Tchad, 5293, Togo, 5294, Burkina Faso, 5295, Zimbabwe, 5296, Zambia, 5297, Malawi, 5298, Seychellerne, 5299, Afrika uoplyst, 5302, Argentina, 5303, Bahamas, 5304, Bolivia, 5305, Barbados, 5306, Brasilien, 5308, Guyana, 5309, Antigua og Barbuda, 5310, Nauru, 5311, Skt. Vincent og Grenadinerne, 5314, Canada, 5316, Chile, 5318, Colombia, 5319, Syd- og Mellemamerika uoplyst, 5322, Costa Rica, 5324, Cuba, 5326, Dominikanske Republik, 5328, Ecuador, 5338, Guatemala, 5339, Grenada, 5342, Haiti, 5344, Surinam, 5345, Dominica, 5347, Skt. Lucia, 5348, Honduras, 5352, Jamaica, 5354, Mexico, 5356, Nicaragua, 5358, Panama, 5364, Paraguay, 5366, Peru, 5372, El Salvador, 5374, Trinidad og Tobago, 5376, Uruguay, 5390, USA, 5392, Venezuela, 5393, Vestbredden, 5395, Vestindiske Øer, 5397, Nordamerika uoplyst, 5398, Syd- og Mellemamerika uoplyst, 5402, Yemen, 5403, Forenede Arabiske Emirater, 5404, Afghanistan, 5406, Bahrain, 5408, Bhutan, 5410, Bangladesh, 5412, Brunei, 5414, Myanmar, 5416, Cambodja, 5418, Sri Lanka, 5422, Cypern, 5424, Taiwan, 5432, Indien, 5434, Indonesien, 5435, Østtimor, 5436, Irak, 5437, Østjerusalem, 5438, Iran, 5442, Israel, 5444, Japan, 5446, Jordan, 5448, Kina, 5452, Kuwait, 5454, Laos, 5456, Libanon, 5457, Maldiverne, 5458, Malaysia, 5459, Mongoliet, 5462, Oman, 5464, Nepal, 5466, Nordkorea, 5468, Vietnam (1), 5471, Asien uoplyst, 5472, Pakistan, 5474, Filippinerne, 5478, Saudi-Arabien, 5482, Singapore, 5484, Sydkorea, 5486, Syrien, 5487, Mellemøsten uoplyst, 5488, Vietnam (2), 5492, Thailand, 5496, Qatar, 5499, Asien uoplyst, 5502, Australien, 5505, Tonga, 5508, Fiji, 5514, New Zealand, 5522, Samoa, 5525, Djibouti, 5526, Belize, 5534, Papua Ny Guinea, 5599, Øer i Stillehavet, 5607, Estland, 5609, Letland, 5611, Litauen, 5621, Sao Tome og Principe, 5623, Salomonøerne, 5625, Skt. Kitts og Nevis, 5700, Rusland, 5704, Ukraine, 5706, Belarus, 5708, Armenien, 5710, Aserbajdsjan, 5712, Moldova, 5714, Usbekistan, 5716, Kasakhstan, 5718, Turkmenistan, 5720, Kirgisistan, 5722, Tadsjikistan, 5724, Georgien, 5750, Kroatien, 5752, Slovenien, 5754, Bosnien-Hercegovina, 5756, Nordmakedonien, 5757, Serbien, 5758, Jugoslavien, Forbundsrepublikken, 5759, Montenegro, 5761, Kosovo, 5776, Tjekkiet, 5778, Slovakiet, 5779, Cookøerne, 5800, Land ukendt (2), 5901, Færøerne uoplyst, 5902, Færøerne, 5999, Land ukendt (1)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/udlaendinge/land

Danmark producerer rekordmeget energi fra biomasse - og mere af det kommer fra importeret træ

I 2018 producerede Danmark rekordmeget energi ved at afbrænde biomasse. En stadig mindre andel af brændslet kommer fra udnyttelse af biologiske affaldsprodukter, mens mere kommer fra importeret træ. , 15. november 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Halm, brænde, træpiller og andet biologisk materiale bliver i stigende grad omsat til energi på danske kraftværker, i virksomheder og i husstande. I 2018 producerede Danmark 182 petajoule (PJ) energi fra såkaldt biomasse, hvilket er 33 pct. mere end for fem år siden, og mere end tre gange så meget som i 1995. , Stadig mere af den danske energi fra biomasse laves især af skovflis og træpiller, som importeres fra udlandet. I 2018 måtte Danmark importere 37 pct. af den biomasse, som blev brugt i årets produktion af energi, hvilket er den højeste andel nogensinde. , Helt op til begyndelsen af nullerne kunne Danmark stort set producere energi fra biomasse uden brug af importerede materialer, hvorefter importens andel af den samlede biomasse anvendt til energiproduktion i Danmark er steget år for år. , Anvendelse af biomasse til energi i Danmark samt det danske forbrug af vedvarende energi. 1995-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ENE2HO, og supplerende beregninger, Energi fra biomasse klassificeres som vedvarende energi, og i det danske regnskab for vedvarende energi har biomassen en fremtrædende rolle. Således udgjorde biomasse 75 pct. af Danmarks forbrug af vedvarende energi i 2018, mens den resterende vedvarende energi kom fra sol, vind og vand. Overordnet set udgør vedvarende energi omkring 33 pct. af energiforbruget i Danmark. , En mindre andel af biomassen kommer fra affald, I takt med at forbruget af biomasse er steget, så har fordelingen mellem forskellige typer af biomasse ændret sig meget. Mere og mere af biomassen til energiproduktion kommer fra træ, mens en mindre andel kommer fra bionedbrydeligt affald og halm. , Fra 1995 og helt op til 2008 udgjorde bionedbrydeligt affald og træaffald i omegnen af 28-40 pct. af al biomasse brugt i dansk energiproduktion. Siden 2008 er denne andel stort set faldet år for år, så den i 2017 og 2018 lå på sit hidtil laveste niveau på i omegnen af 16-17 pct. , I absolutte tal producerede danske kraftværker og virksomheder 30 PJ energi fra bio- og træaffald i 2018, hvilket er 67 pct. mere end de 18 PJ, som blev produceret i 1995. , Energiproduktion fra bionedbrydeligt affald og træaffald er altså steget i årenes løb, men ikke lige så hurtigt som andre typer af biomasse. Energiproduktion fra biologiske affaldsprodukter lå i 2018 kun lidt over niveauet fra midten af nullerne, mens energiproduktion fra fx træpiller er steget markant. , Biomasse anvendt til energiproduktion efter type. 1995-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ENE2HO, En fjerdedel af skovflis-forbruget dækkes af import, Importen af biomasse er især vigtig for at dække Danmarks behov for træpiller og skovflis. Importen af træpiller dækker 96 pct. af det danske forbrug i 2018, mens importen af skovflis dækker 26 pct. af det danske forbrug det år. , Træpiller og skovflis stod for hhv. 32 og 14 pct. af Danmarks produktion af energi fra biomasse i 2018. , Danmark har mangedoblet import af træpiller fra USA og Canada, Danmark importerede 3,8 mio. tons træpiller i 2018. Knap halvdelen af denne import kom fra de baltiske lande Letland, Estland og Litauen. Dernæst følger USA og Canada, som stod for 19 pct. af Danmarks import af træpiller. , Danmarks import af træpiller er steget kraftigt over en årrække og var 88 pct. større i 2018, end den var i 2012. Danmarks import af træpiller fra USA og Canada har haft den mest markante vækst, her er importen næsten femdoblet på fem år., Dansk import af træpiller. 2012-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/KN8Y, (varekode: 44013100 Savsmuld, agglomereret til træpiller), Anm: De specifikke værdier for træpiller kan gennemgå mindre forandringer, når , udenrigshandels-statistikken løbende revideres., Halm har set størst relativ tilbagegang siden halvfemserne, Modsat skovflis og træpiller, så dækker Danmark sit forbrug af halm til energiproduktion uden import. Halm stod for 21 PJ energi i 2018, svarende til 12 pct. af energiproduktionen fra biomasse det år. , Halmens andel i det danske biomasseregnskab er faldet kraftigt i årenes løb. Således stod halmen med 13 PJ produceret energi for 26 pct. af den danske energiproduktion fra biomasse i 1995. , Energiproduktion fra halm er altså, ligesom det var tilfældet for bioaffald, steget i årenes løb, men ikke lige så hurtigt som andre typer af biomasse. , De danske husholdninger står for en fjerdedel af biomasse-energiproduktionen, Biomasse afbrændes både af danske virksomheder (herunder kraftværker) og af danske husstande for at skabe varme og energi. Virksomhederne står for 75 pct. af forbruget af biomasse til energi, og de danske husstande står for 25 pct. , De danske husstande forbrugte i 2018 46 PJ energi fra biomasse. Størstedelen af dette forbrug er brænde, som med 25 PJ udgør halvdelen af husstandenes forbrug af biomasse til energi. Efter brænde er træpiller med 15 PJ husstandenes foretrukne produkt med knap en tredjedel af forbruget i 2018., Især brugen af træpiller i husstandene er steget kraftigt i årenes løb fra 2 PJ i år 2000 til 15 PJ i 2018. , Husstandenes forbrug af biomasse til energi. 1995-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ENE2HO, & , www.statistikbanken.dk/ENE2HA, De danske virksomheders produktion af energi fra biomasse kommer i høj grad fra træpiller, som med 43 PJ produceret energi stod for 26 pct. af al energi fra biomasse i danske virksomheder i 2018. , Træpiller er også i virksomhederne den type biomasse, som har oplevet størst vækst i årene 1995-2018, og i særdeleshed efter 2009. Således er brugen af træpiller til energiproduktion i virksomheder næsten firdoblet fra 2009-2018. , Kraftværker og andre virksomheders forbrug af biomasse til energi. 1995-2008,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ENE2HO, & , www.statistikbanken.dk/ENE2HA,  Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent Ingeborg Vind på tlf. 39 17 33 29 eller , inv@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-11-14-Danmark-producerer-rekordmeget-biomasse-og-mere-af-det-kommer-fra-importeret-trae

Bag tallene

Director General Birgitte Anker retires from Statistics Denmark

Director General Birgitte Anker has decided to resign from her position at Statistics Denmark after four years of office and will leave on 31 October 2024. , 3. juni 2024 kl. 14:30 ,  , Birgitte Anker says:, “It has been an honour to be at the forefront of one of Denmark’s oldest and most important institutions characterised by strong professionalism and profound values among management and employees. An institution that contributes to the understanding of society on a daily basis, that supports a vibrant democracy and a well-functioning economy, and that helps ensure that decisions at all levels of society can be based on solid facts.”, “Together with the institution's talented staff, I have worked to make Statistics Denmark even better at accommodating society's need for statistics and data, including providing easier access to the vast volume of data created in one of the world's most digitalised societies. We have come a long way in this respect, and it has been a pleasure to be at the head of this development.”, “The reason for my decision is not that I have found another job – because there is of course no job that can compete with being a national statistician. My decision springs from the desire for a life with greater flexibility and with more room for other things than work. Life is not forever, and if I am going to try to live it slightly differently, now is the time.” , On behalf of the supervisory board of Statistics Denmark, Vice Chair Laila Mortensen says: , We live in an age where the volume of data in the flow of information is excessive and overwhelming and where it can be difficult to decode which figures present a true and fair view. Birgitte has worked to strengthen Statistics Denmark’s role as a safe haven, where everybody has access to independent and quality-assured facts and figures. The strategy that was launched shortly after Birgitte’s accession has been the guiding principle for a strong development of the institution in recent years. We have seen many tangible results such as Denmark's Data Portal and new statistics, and we have experienced a new form of constructive interaction with the institution's many users.” , “On the supervisory board, we have appreciated working with Birgitte, and we understand and respect her decision to resign. With her strong professional mindset and many years of experience as a senior executive, Birgitte has made a strong impression on Statistics Denmark. Thank you very much to Birgitte for a great and significant effort.” , The vacant position as national statistician will be advertised before the summer holidays. Together with the Ministry of Digital Government and Gender Equality, as the appointing authority, the supervisory board will handle the process of finding a new candidate to recommend to the minister. , CV – Birgitte Anker, Date of birth 16 October 1963,  , Education, Master of Science (MSc) in Economics, University of Copenhagen, 1991,  , Career, 2020 – 2024: Director General, Statistics Denmark, 2015 – 2020: Director, National Board of Social Services, 2015 – 2015: Deputy Permanent Secretary, Ministry of Finance, 2011 – 2015: Deputy Permanent Secretary, Ministry for Economic Affairs and the Interior, 2009 – 2011: Deputy Permanent Secretary of Economic Affairs, Ministry of Economic and Business Affairs, 2005 – 2009: Head of Division, Ministry of Economic and Business Affairs, 1998 – 2005: Head of Analysis, Confederation of Danish Employers, 1994 – 1998: Consultant, Confederation of Danish Employers, 1991 – 1994: Head of Section, Ministry of Finance and Ministry of Industry, Business and Financial Affairs,  , Other activities, 2020 - Member of the European Statistical System Committee (ESSC), 2020 - Member of the United Nations Statistical Commission (UNStatCom), 2020 - Member of the OECD Committee on Statistics and Statistical Policy (CSSP), 2015 - Board member of the Danish Economic Society, 2010 - Examiner at the Department of Economics, University of Copenhagen, 2000 - Marshall Fellow, 2009 – 2015: Board member of the Annual Danish Aggregate Model (ADAM), the Danish Research institute for Economic Analysis and Modelling (DREAM) and the Economic Policy Research Network (EPRN), 2009 – 2015: Member of the following OECD committees: EPC, EDRC and NAEC, 2005 – 2008: Member of EU’s Economic Policy Committee (EPC), For comments, please contact Head of Communication Steen Dahl Pedersen, tel. +45 24 27 47 25 or , sdp@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-06-03-director-general-birgitte-anker-retires-from-statistics-denmark

Pressemeddelelse

Danmarks største bank krakkede

Økonomisk krise og stigende arbejdsløshed. Den historiske føljeton fra Danmarks Statistik er nået til 1921-1930. Læs blandt andet om danmarkshistoriens største bankkrise, da Danmarks og Nordens største bank krakkede., 8. december 2008 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, 1921-1930:, DANMARKS STØRSTE BANK KRAKKEDE, Økonomisk krise og stigende arbejdsløshed. Det kunne lige så godt være overskrifter fra sidste uge. Men vi befinder os i tredje afsnit i den historiske føljeton, der er nået til perioden 1921-1930. En periode, som på mange områder ligner den, vi befinder os i lige nu., Der kan på mange måder drages paralleller mellem 1920'erne og i dag. En økonomisk krise og stigende arbejdsløshed fyldte i tiden efter 1. verdenskrig., Danmarks største bank var i begyndelsen af 1920'erne Landmandsbanken - i dag bedre kendt som Danske Bank. Mange tusinde danskere nærede stor tiltro til, at deres penge var i sikre hænder i hovedkvarteret på Holmens Kanal i centrum af København. Banken voksede da også støt, og i 1921 kunne den fejre 50 års jubilæum som Skandinaviens største., Men allerede i 1919 fik den store bank likviditetsproblemer, og tre år senere i 1922 førte det til danmarkshistoriens største bankkrak., En voldsom oversatsning og kæmpe udlån tvang Landmandsbanken helt i knæ. Selskaber lånte over 80 mio. kr. (svarende til 2,1 mia. kr. i 2007) uden sikkerhed, ligesom den skandaleramte bank kunne se langt efter de lån uden dækning, der blev indgået under det økonomiske opsving under 1. verdenskrig., Banken tabte samlet et trecifret millionbeløb i danske kroner, hvilket også berørte kongefamilien, der havde sine penge stående i Landmandsbanken., Danmarkshistoriens største bankkrak skinner igennem i tabel 92 i årbogen fra 1924. Her er bankernes driftsregnskaber for 1922 opgjort, og den gigantiske afskrivning under Landmandsbankens udgifter på næsten 232 mio. kr. (svarende til 6,1 mia. kr. i 2007) er et udtryk for, at banken stod over for nogle enorme tab., Skudsmålsbøger blev afskaffet, I begyndelsen af 1920'erne skulle tjenestefolk - i datidens sprog , tyendet,  - eje en skudsmålsbog, som de som regel havde fået i konfirmationsgave. Her blev man noteret for til- og afgang i sognet af præsten, der i øvrigt også kunne finde på at tilføje et par ord om opførsel og karakter., Derudover skulle husbonden gøre rede for tyendets ansættelse, og tyendet havde pligt til at melde sig hos myndighederne, når de fik ny plads. Opfyldte man ikke reglerne for skudsmålsbogen, kunne det give bøde på mellem 2 og 20 kr. Til sammenligning tjente tyendet mellem 90 og 110 kr. (2.400 til 3.000 kr. i 2007) om måneden i 1918., Skudsmålsbøger og den officielle betegnelse tyendet om tjenestefolk blev afskaffet i 1921, da lov om Tyende ophørte. Det kan ses i årbogen fra 1922, hvor tabellen med Tyende- og Daglejerlønnen i Landbruget pludselig er erstattet af Arbejdslønnen i Landbruget., Første socialdemokratiske regering, Folketingsvalget i 1924 gav Socialdemokratiet stor fremgang, og for første gang nogen sinde kunne partiet med støtte fra de radikale danne regering alene. Det var Thorvald Stauning, som stod i spidsen for arbejderpartiet, og den karismatiske statsminister vakte opsigt, da han udpegede Nina Bang til undervisningsminister - verdens første kvindelige minister i en parlamentarisk regering., Det blev kun til to regeringsår, der ikke var nogen dans på roser. Et borgerligt domineret Landsting og en alvorlig konflikt på arbejdsmarkedet i 1925 gjorde nemlig sit til, at flertallet i befolkningen smuldrede, og ved valget i 1926 gik Socialdemokratiet - og de radikale - tilbage. Dermed var det parlamentariske grundlag for den første socialdemokratiske regering væk, og Venstre overtog igen dirigentstokken., I årbogen fra 1925 kan man i tabel 147 se valgresultatet fra folketingsvalget i 1924. Desuden kan man i tabel 127 i årbogen fra 1926 se omfanget af storkonflikten i 1925 med over 28.000 strejkende og 67.000 lockoutede. I alt gik flere end 4 mio. arbejdsdage tabt i storkonflikten., Radioen gik i luften, Samme år som storkonflikten gik Statsradiofonien - i dag bedre kendt som DR - i luften. Dengang var radioen en forsøgsordning, der formidlede lyd via sendemaster. I 1926 sendte Pressens Radioavis første gang med nyheder en gang om dagen. Statsradiofonien blev landsdækkende i 1927, hvor der ifølge Statistisk Årbog var små 131.000 lyttere. Det lyttertal steg til 212.000 året efter, mens der ifølge årbogen fra 1930 (tabel 94) var 340.000 lyttere i 1929., Årbøgerne fortæller også, hvilke udsendelser, der kom i æteren. Mens man i det første år sendte 1.848 timer - heraf bestod en tredjedel af orkestermusik eller radiokoncerter - steg sendetiden i 1929 til 4.001 timer. , Lettere musik, blev sendt mest, , Presse-Avisen, næstmest, efterfulgt af dansemusik som det tredjemest sendte program., Vi slutter perioden 1921-1930 med samme tema, som vi begyndte med, nemlig økonomisk krise. For lige som de værste økonomiske problemer så ud til at være overstået i slutningen af 1920'erne, blev Danmark endnu engang ramt af en alvorlig økonomisk krise., Denne gang bredte krisen sig fra USA, hvor børsen på Wall Street i New York City krakkede i 1929. Effekterne af den sorte tirsdag - som den værste dag i amerikansk økonomisk historie blev døbt - rakte langt ind i perioden 1931-1940, som du kan læse meget mere om i næste afsnit af føljetonen., Hvis du vil videre, I 1924 blev , Lov om Folkeregistre, vedtaget, hvilket forbedrede grundlaget for befolkningsstatistikken. Der blev bl.a. indført kommunale folkeregistre, hvis tekniske ledelse det Statistiske Departement (Danmarks Statistik) stod for., Udvalg af nye statistikker, 1921-1930,  Danmarks Betalingsbalance overfor Udlandet i Aarene 1907-1921 (tabel 82, 1922),  Flyvetrafik i Aarene 1921-1925 (tabel 85, 1926),  Statens Radiospredning 1926/27-1927/28 (tabel 88, 1928),  De Kommunale Folkeregistre 1927/28 (tabel 22, 1930), Detailpriser, Pris for 1 liter sødmælk (1905-2008),  , Pris for 500 gr. kaffe (1905-2008),  , Pris for 250 gr. smør (1905-2008),  , Pris for 1 kg rugbrød (1905-2008),  , Du kan selv kigge i de historiske Statistisk Årbøger fra 1896 og frem på , www.dst.dk/aarbogsarkiv, ., Læs de øvrige afsnit i den historiske føljeton:, Afsnit 1 - Fagforeninger og indkomstskat opstår (1896-1910), Afsnit 2 - Danmark voksede efter verdenskrigen (1911-1920), Afsnit 3 - Danmarks største bank krakkede (1921-1930), Afsnit 4 - Velfærdsstatens fundament blev støbt (1931-1940), Denne artikel er offentliggjort 8. december 2008.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-12-08-Aarbogsarkiv03

Bag tallene

Danmark voksede efter verdenskrigen

Verdenskrig, kvinders valgret og Sønderjyllands genforening med Danmark. Den historiske føljeton fra Danmarks Statistik er nået til 1911-1920. Læs blandt andet om nyere tids alvorligste konstitutionelle krise, da kongen fyrede statsministeren., 3. november 2008 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup,  , 1911-1920:, DANMARK VOKSEDE EFTER VERDENSKRIGEN, Verdenskrig, kvinders valgret og Sønderjyllands genforening med Danmark. Den historiske føljeton fra Danmarks Statistik er nået til 1911-1920. Læs blandt andet om nyere tids alvorligste konstitutionelle krise, da kongen fyrede statsministeren., Den ene mere spændende og betydende begivenhed efter den anden står nærmest i kø, når blikket glider hen over perioden fra 1911 til 1920. Internationalt set var den mest markante hændelse verdenskrigen, der begyndte i august 1914 og først sluttede godt fire år senere., Danmark forholdt sig så vidt mulig neutral under krigen og håbede derigennem at kunne undgå at blive indblandet. Men på trods af den officielle neutralitet mistede 722 danske søfolk og fiskere alligevel livet, da de stødte på miner udlagt i Nordsøen eller blev sænket af tyske ubåde., Verdenskrigen fik stor betydning for Statistisk Årbog. I 1915 og flere år frem blev publiceringen af nye udenrigshandelstal således stærkt begrænset. Det skete af udenrigspolitiske hensyn i forhold til samhandlen med de krigsførende lande. Det gjaldt nemlig for alt i verden om at holde sig så neutral som mulig, hvilket friske udenrigshandelstal altså kunne være med til at spolere., I årbøgernes forord under krigen stod der om det internationale afsnit: , "Krigsforholdene i Europa har medført, at det for flere af disse Tabellers Vedkommende har været ugørligt at skaffe nye Oplysninger.", Rationering og maksimalpriser blev indført, Samtidig indførte staten under krigen nye regler for forbrug - den såkaldte rationering - og regler for priser på varer - de såkaldte maksimalpriser. Det blev gjort for at sikre alle danskere en tilstrækkelig ernæring., Det var i øvrigt Danmarks Statistik - der i 1913 havde taget navneforandring fra Statens statistiske Bureau til Det statistiske Departement - som stod for det administrative arbejde. I den forbindelse blev oplysninger fra folketællingen 1916 brugt til at finde frem til personer, der bedømt efter deres fag havde stort kaloriebehov, og derfor skulle have ekstra rationeringskort., Første gang begreberne dukkede op i årbogen var i 1917, hvor man over adskillige sider kunne se, hvad en given vare højst måtte koste i perioden. Et kilo spæk måtte fx højst koste 1,50 kr. i 1917, svarende til ca. 47 kr. i 2008, mens en flaske whisky af mærket Buckanan Red Seal eller Dewars Special ikke måtte sælges for mere end 9 kr. i samme år, svarende til knap 283 kr. i 2008. Det var dog i orden at lægge værdien af selve glasflasken oveni prisen., Kvinder fik valgret, Sideløbende med verdenskrigen opstod i Danmark et stadigt stigende krav om ligestilling mellem kønnene. Kvinder havde i flere år indtaget landets talerstole og avisernes debatsider, og stemmeretskampen glødede. I 1908 fik kvinder kommunal stemme- og valgret, men det var først efter en grundlovsændring i juni 1915, at kvinder både måtte stille op til Folketinget og Landstinget og stemme ved Rigsdagsvalgene., I årbogen fra 1919 ses for første gang kvindernes deltagelse ved et folketingsvalg i statistikken. Antallet af vælgere steg således fra 509.000 ved Folketingsvalgene i maj 1915 til over 1,2 mio. vælgere ved Folketingsvalget i 1918. I tabel 138 i årbogen fra 1919 bliver antallet af kvindelige vælgere ved valget i 1918 endda opgjort specifikt med 641.000. Valgdeltagelsen afslører dog, at mange kvinder ikke benyttede sig af deres nyvundne ret. Kun 68 pct. af de stemmeberettigede kvinder satte deres kryds, mens mændenes stemmeprocent lå på 84 pct., Danmark sælger de dansk-vestindiske øer, En anden begivenhed, som fyldte meget i datidens samfund, men knap så meget i selve årbogen, var spørgsmålet om et eventuelt salg af De dansk-vestindiske Øer, som havde været under dansk flag i mere end 150 år i Caribien. Efter udbruddet af 1. verdenskrig frygtede USA, at øerne ville blive besat af Tyskland, og øernes strategiske betydning øgedes efter åbningen af Panama-kanalen i 1914. I Danmark frygtede man samtidig, at landets neutralitet kunne blive sat under pres, hvorfor man i august 1916 blev enige om et salg af øerne til USA for 25 millioner dollar., Formelt skete det dog først efter en folkeafstemning, hvor flertallet stemte for et salg. Dannebrog blev nedtaget for sidste gang på øerne 31. marts 1917 klokken 16, og Stars and Stripes hejst til tops. Hvert år den samme dato fejrer folk på øerne - der nu går under navnet De amerikanske Jomfruøer - den fredelige overdragelse mellem Danmark og USA., I Statistisk Årbog 1917 er eneste synlige tegn på dette salg en enkelt post i tabel 150, Statens Indtægter og Udgifter samt Kapitalstatus i Finansaarene 1914/15-1916/17. Her står under kapitalregnskabet anført en indtægt på 87 mio. kr., svarende til knap 3,2 mia. kr. i 2008, for , "Salg af de vestindiske Øer", . Samtidig er den sædvanlige opgørelse over folkemængde, tilvækst og areal på de caribiske øer uden yderligere bemærkninger udgået., Sønderjylland blev igen dansk, En af de sidste større begivenheder i perioden 1911-1920 var genforeningen med Sønderjylland. Spørgsmålet om at få det sønderjyske område igen kom på bordet i forbindelse med afslutningen af verdenskrigen., Der blev holdt folkeafstemning i Slesvig, hvilket resulterede i en deling af området, så det sydligste forblev tysk, mens det, vi i dag kender som Sønderjylland, overgik til Danmark., Men det var kong Christian 10. ikke tilfreds med. Han ønskede også, at det sydlige område skulle indlemmes i Danmark uanset afstemningsresultatet. Det medførte en af de større politiske kriser i nyere tid, hvor kongen fyrede den radikale statsminister Zahle, der med sin regering ikke ønskede et stort tysk mindretal i Danmark. Den såkaldte Påskekrise var en realitet., - Påskekrisen var den alvorligste konstitutionelle krise i det 20. århundrede, fortæller professor i historie, Knud J. V. Jespersen., I Statistisk Årbog 1920 kan den politiske uro tydelig ses bl.a. ved de ekstraordinært mange valg. Folketingsvalg, Rigsdagsvalg, Landstingsvalg og folkeafstemninger fylder hele 23 sider mod de normalt fire (årbogen 1915) til otte sider (årbogen 1919)., Kongens fyring af statsministeren blev af socialdemokratiet og de radikale betegnet som et statskup, og med trusler om generalstrejke i befolkningen opgav kongen nogle dage efter sin plan. Han blandede sig fremover ikke i politiske forhold igen. Grænsen mellem Tyskland og Danmark lå endegyldigt fast., Hvis du vil videre, Influenza-epidemi kostede mange liv , En alvorlig influenza-epidemi kaldet den spanske syge brød ud sidst på året i 1918 og krævede mange dødsofre. Se hvor mange, der blev ramt i , tabel 28 i årbogen fra 1920, ., Island bryder fri af Danmark, Den danske regering anerkendte 1. december 1918 Islands overgang til personalunion med Danmark. Frem til 1944 delte de to lande fælles regent, men var ellers uafhængige af hinanden. Se blandt andet kommentaren om dette i , forordet i årbogen fra 1918, ., Udvalg af nye statistikker, 1911-1920,  Tyende- og Daglejerlønnen i Landbruget (, tabel 110, 1911, ), Her kan det bl.a. ses, at den gennemsnitlige løn for tyendet i Danmark i 1910 var 627 kr. om året for mænd (svarende til 34.500 kr. i 2008) og 448 kr. for kvinder (svarende til 24.700 kr. i 2008).,  Oplysningerne om Hjælpekassernes Virksomhed i Aaret 1911-12 (, tabel 106, 1912, ), Her kan det bl.a. ses, at 28.350 personer i gennemsnit fik 47,50 kr. (svarende til 2.600 kr. i 2008) i hjælpestøtte af Hjælpekassernes Virksomhed i 1911.,  Fattigvæsenet i Aaret 1911-12 (, tabel 121, 1913, ), Her kan det bl.a. ses, at Fattigvæsenet i 1911 uddelte 6,2 mio. kr. (svarende til 341 mio. kr. i 2008) i pengehjælp til trængende.,  Beboelsesforholdene og Huslejen i Byerne (, tabel 31 og 32, 1914, ), Her kan det bl.a. ses, at der i København i 1911 fandtes 49.324 to-værelses lejligheder med en gennemsnitlig husleje på 16,83 kr. om måneden (svarende til 927 kr. i 2008).,  Tallene for Forbrug af Kaffe, Sukker, The og Tobak i udlandet (, tabel 151R, 1914, ), Her kan det bl.a. ses, at en dansker i 1912 drak 84 liter øl om året. Belgierne var de mest øltørstige med 225 liter øl pr. indbygger om året, mens italienerne kun drak 2 liter øl om året. Til gengæld drak hver italiener 122 liter vin årligt. Her nøjedes danskerne med 1,4 liter.,  Maksimalpriser fastsatte i Tiden 1/8-1914 til 16/10-1917 (, tabel 84, 1917, ), Her kan det bl.a. ses, at et kilo spæk i 1917 højst måtte koste 1,50 kr. (svarende til 47 kr. i 2008), mens et kilo vesterhavstorsk opskåret og renset højst måtte koste 1,04 kr. (svarende til 33 kr. i 2008)., Detailpriser, Pris for 1 liter sødmælk (1905-2008),  , Pris for 500 gr. kaffe (1905-2008),  , Pris for 250 gr. smør (1905-2008),  , Pris for 1 kg rugbrød (1905-2008) ,  , Du kan selv kigge i de historiske Statistisk Årbøger fra 1896 og frem på , www.dst.dk/aarbogsarkiv, ., Læs de øvrige afsnit i den historiske føljeton:, Afsnit 1 - Fagforeninger og indkomstskat opstår (1896-1910), Afsnit 2 - Danmark voksede efter verdenskrigen (1911-1920), Afsnit 3 - Danmarks største bank krakkede (1921-1930), Afsnit 4 - Velfærdsstatens fundament blev støbt (1931-1940),  , Denne artikel er offentliggjort 3. november 2008.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-11-03-Aarbogsarkiv02

Bag tallene

AJO_FUNKTIONSKODE

Navn, AJO_FUNKTIONSKODE , Beskrivende navn, Funktionskode til sektorplacering af arbejdsstedet , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: 31-12-2012, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Funktionskode på arbejdssted , Detaljeret beskrivelse, AJO_FUNKTIONSKODE er en klassificering af jobbets sektorplacering., AJO_FUNKTIONSKODE hentes ved opslag i den seneste version af Danmarks Statistiks erhvervsstatistiske register (ESR) vha. jobbets arbejdssted (AJO_ARBNR_SENR). , Sektorkoden (AJO_FUNKTIONSKODE) dannes i ESR på basis af arbejdsstedets branche og den kode for virksomhedsform, som den til arbejdsstedet hørende juridiske enhed (CVR-nr.) er registreret med i CVR. Der er udarbejdet et sæt maskinelle regler for fastsættelse af funktionskoden i ESR, og derudover foretages kontrol af alle nye og fx store enheder. , Sektorkoden er fra 1.1.2013 opbygget i overensstemmelse med ESA 2010 (European System of Accounts), hvor sektorplaceringen primært bestemmes af, hvem der har den organisatoriske kontrol over enheden. Dette er nyt i forhold til tidligere, hvor en enhed blev sektorplaceret primært på baggrund af finansieringen af aktiviteten i enheden., Værdisættet for sektorplaceringen af enheder fremgår af AJO_FUNKTIONSKODE i TIMES., Værdisættet for funktionskoden, der var gældende indtil 31.12.2012, er flg.:, 31 Integreret statsligt ejet institution, 32 Integreret ikke-statsligt ejet institution, 33 Ikke-integreret statslig institution (quasi), 34 Sociale kasser og fonde, 41 Integreret regionalt ejet institution, 42 Integreret ikke-regionalt ejet institution, 43 Ikke-integreret juridisk regionalt ejet institution (quasi), 51 Integreret kommunalt ejet institution, 52 Integreret ikke-kommunalt ejet institution, 53 Ikke-integreret juridisk kommunalt ejet institution (quasi), 61 Integreret statslig selskabslignende virksomhed, 62 Integreret regionalt selskabslignende virksomhed, 63 Integreret kommunal selskabslignende virksomhed, 70 Ikke-integreret offentlig virksomhedsorganisation som selskab, 80 Privat virksomhed, 90 Udland, 99 Ikke oplyst, ANVENDELSE af AJO_FUNKTIONSKODE: , AJO_FUNKTIONSKODE anvendes til offentliggørelse af beskæftigelsestal i beskæftigelse for lønmodtagere, hvor beskæftigelsen fordeles på sektorer., DATABRUD inden for AJO_FUNKTIONSKODE:, 1.1.2013 er en ny sektorkodeklassifikation som nævnt implementeret i ESR til erstatning af den tidligere funktionskode. Det indebærer, at udfaldsrummet for variablen er ændret pr. 1.1.2013, jf. værdisæt. , Samtidig med overgang til den ny sektorkode blev kvaliteten forbedret, idet en ny algoritme til maskinelt at bestemme sektorkoden er implementeret. Sektorplaceringen bestemmes dog stadig af virksomhedsform og branche. Et stort antal enheder er samtidig gennemgået med henblik på sektorplacering, hvilket også har bidraget til en kvalitetsforbedring af enhedernes sektorplacering., VALIDERING af AJO_FUNKTIONSKODE:, ESR foretager kvartalsvis en systematisk kvalitetskontrol af sektorkoden, hvor sektorplaceringen på alle nye og større arbejdspladser vurderes, og det fx sikres, at alle arbejdssteder uden for den kommunale sektor har samme sektorkode som den tilhørende økonomiske enhed. , Ved analyser af udviklingen i antallet af fuldtidsbeskæftigede fordelt på sektorer over tid valideres ESR's oplysninger. I tilfælde af betydelige fejl i ESR's sektoroplysninger, kan sektoroplysningen blive korrigeret i beskæftigelse for lønmodtagere., Det samme gælder i tilfælde af betydelige fejl i ESR's brancheoplysninger., Pga. manglende fejlopretning i ESR forekommer ikke-gyldige værdier af funktionskoden (32, 42 og 52 i perioden 01-01-2008 til 31-12-2012). Der er imidlertid kun ganske få forekomster, og fejlen er derfor ikke blevet rettet. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, U892505.TXT_FUNKKODE_VIW - Funktionskode til sektorplacering af arbejdsstedet, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 32, 01-01-1900, 31-12-2007, 33, 01-01-1900, 31-12-2007, 34, 01-01-1900, 31-12-2012, 41, 01-01-1900, 31-12-2012, 42, 01-01-1900, 31-12-2007, 31, 01-01-1900, 31-12-2012, 43, 01-01-1900, 31-12-2007, 51, 01-01-1900, 31-12-2012, 52, 01-01-1900, 31-12-2007, 53, 01-01-1900, 31-12-2007, 61, 01-01-1900, 31-12-2012, 62, 01-01-1900, 31-12-2012, 63, 01-01-1900, 31-12-2012, 70, 01-01-1900, 31-12-2012, 80, 01-01-1900, 31-12-2012, 90, 01-01-1900, 31-12-2012, 99, 01-01-1900, 33, 01-01-2008, 31-12-2012, 43, 01-01-2008, 31-12-2012, 53, 01-01-2008, 31-12-2012, 11, 01-01-2013, 12, 01-01-2013, 13, 01-01-2013, 14, 01-01-2013, 15, 01-01-2013, 16, 01-01-2013, 18, 01-01-2013, 21, 01-01-2013, 27, 01-01-2013, 28, 01-01-2013, 31, 01-01-2013, 32, 01-01-2013, 37, 01-01-2013, 38, 01-01-2013, 41, 01-01-2013, 42, 01-01-2013, 47, 01-01-2013, 48, 01-01-2013, 51, 01-01-2013, 52, 01-01-2013, 57, 01-01-2013, 58, 01-01-2013, 61, 01-01-2013, 62, 01-01-2013, 71, 01-01-2013, 72, 01-01-2013, 74, 01-01-2013, 75, 01-01-2013, 76, 01-01-2013, 77, 01-01-2013, 79, 01-01-2013, 81, 01-01-2013, 89, 01-01-2013, 91, 01-01-2013

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-funktionskode

Fakta om Danmarks erhvervs­struktur samt om digitalisering og forskning i de danske virksomheder

Her får du udvalgte nøgleinformationer om Danmarks virksomheder fordelt på brancher og størrelser, oplysninger om iværksætteri, digitalisering i virksomhederne samt forskning, innovation og udvikling. , 16. januar 2019 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I Danmark i 2017 falder 312.168 ud af landets 312.979 aktive virksomheder i det private og det offentlige inden for betegnelsen SMV’er (små eller mellemstore virksomheder), som bruges til at beskrive virksomheder med færre end 250 ansatte. Det svarer til 99,7 pct. af virksomhederne. Betegnelsen dækker over underinddelingerne mikro, små og mellemstore virksomheder. Tilsammen står SMV’erne for omkring halvdelen af den samlede beskæftigelse, mens de store virksomheder med flere end 250 ansatte stod for resten., Ser man på antallet af virksomheder fordelt på branche, er det branchen handel og transport mv., der er den største.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fgf3, Ser man på, hvor mange personer der arbejder inden for specifikke brancher, er der flest fuldtidsansatte inden for offentlig administration, undervisning og sundhed. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fgf3, Læs om forskellige virksomhedstypers betydning for væksten her:, Analyse: , Virksomhedsgiganter eller gazeller – Hvor skabes størst vækst?, Industriproduk­­tionen ligger over niveauet før krisen, Selvom industrien ikke fylder mest i forhold til hverken antallet af virksomheder eller antallet af ansatte, er det en vigtig branche at følge, da udviklingen inden for industrien har stor afsmittende effekt på resten af den danske økonomi.  Industribranchen dækker blandt andet over store virksomheder inden for medicinalindustri og maskinfremstilling (fx vindmøller). Ser man bort fra månedlige udsving har produktionsindekset siden 2016 ligget på niveau med eller over niveauet fra før krisen i 2008., Læs mere om industriens produktion og omsætning:, NYT fra Danmarks Statistik: Industriproduktionen stiger, Forsat færre iværksættervirk­somheder end før finanskrisen, Der blev skabt 19.200 nye iværksættervirksomheder i 2017. De nye iværksættervirksomheder i 2017 udgjorde 6 pct. af alle aktive firmaer i den private sektor og beskæftigede 6.500 fuldtidsansatte. Skabelsen af nye iværksættervirksomheder har været stabil i de senere år, men er langt fra toppen før finanskrisen. Dog er der store regionale forskelle. , Hovedstadskommunerne, var med 7.400 nye iværksættervirksomheder i 2017 næsten tilbage på det samme antal nye iværksættervirksomheder som i 2007 (7.700 virksomheder), mens oplands- og landkommunerne fortsat lå langt under. , Udvikling i antal nye iværksættervirksomheder over tid fordelt på kommunetyper, Anm.: , Se inddeling af kommunetyper her, Anm.: *Tallene for 2017 er foreløbige., Kilde: Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase., Tre fjerdedel af iværksættere er mænd, Tre ud af fire af de nye iværksættere i 2017 var mænd (74 pct.). De fleste nye iværksættere var mellem 25-54 år. Samtidig var de fleste nye iværksættere i 2017 enten ufaglærte (25 pct.) eller havde en erhvervsfaglig uddannelse (33 pct.)., Nye iværksættere fordelt på køn, alder og højest fuldførte uddannelse. 2017*, Anm.: Ufaglærte er personer med en grundskole, gymnasial uddannelse eller adgangsgivende eksamen som højest fuldførte uddannelse. For 216 personer er uddannelsen uoplyst. * Foreløbige tal, Kilde: Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase., Læs mere om iværksætteri i Danmark i denne analyse, og se blandt andet, hvordan nye iværksættervirksomheder fordeler sig på brancher: , Iværksætteri i Danmark , Analyse:  , Store kommunale forskelle i iværksætteri, Danmarks relative udgifter til forskning og udvikling er blandt EU's højeste, Udgifter til forskning og udvikling (FoU) i pct. af bruttonationalproduktet (BNP) indikerer bl.a. virksomhedernes og det offentliges evner til at etablere ny viden til brug for produktion og udvikling af nye varer og tjenester. Inden for det offentlige udgjorde FoU-udgifterne 1,1 pct. af BNP i 2017, hvilket var et godt stykket over EU-gennemsnittet, der lå på 0,7 pct. af BNP. De danske virksomheders udgifter til FoU lå på 2,0 pct. af BNP, hvilket også er langt over EU-gennemsnittet på 1,4 pct., Erhvervslivets udgifter til egen FoU i pct. af BNP. 2017, Kilde: Eurostat database., * For Frankrig vedrører andelen 2016 og for Schweiz 2015., Dansk beskæftigelse indenfor FoU er relativt set Europas højeste, Danmark ligger i front blandt EU-landene, når antallet fuldtidsbeskæftigede, der arbejder med forskning og udvikling(FoU) opgøres i forhold til den samlede arbejdsstyrke. I 2017 udgjorde FoU-fultidsbeskæftigede i Danmark således 2,2 pct. af arbejdsstyrken, mod 1,3 pct. i hele EU. Danmark følges af Luxembourg og Finland (begge 1,9 pct.) samt Norge (1,8 pct.). De fem nordiske lande ligger alle i top 7. Med ganske få undtagelser – heriblandt Finland – har alle EU-landene haft en stigning i FoU-årsværk opgjort i forhold til den samlede arbejdsstyrke i perioden 2008-2017. For Danmark var stigningen på 0,2 procentpoint., Læs mere om forskning innovation og udvikling:, Nyt fra Danmarks Statistik: Danmark i front med forskning og udvikling, Publikation: , Innovation og forskning 2018, Niveauet for it-færdigheder blandt ansatte svinger, Ni ud af ti danskere arbejder med it i den ene eller anden form i 2018. 88 pct. bruger computere, bærbare, smartphones, tablets eller andre mobile enheder på jobbet, mens 31 pct. bruger computerstyrede systemer eller maskiner. Godt halvdelen af den danske arbejdsstyrke måtte lære at bruge ny software eller nyt it-udstyr i de seneste år. 23 pct. af beskæftigede føler, at de har it-færdigheder til at klare mere krævende opgaver, mens 11 pct. oplyser, at de har brug for mere it-uddannelse eller oplæring for at klare deres arbejdsopgaver. , Hvilket af følgende udsagn beskriver bedst dine it-færdigheder på arbejdspladsen? 2018, Mere om ansattes it-færdigheder , NYT fra Danmarks Statistik: It ændrer jobbet for hver fjerde i løbet af et år, En sjettedel oplever mere overvågning på arbejdspladsen, Installation af videoovervågning, optagede telefonsamtaler, GPS-trackingsystemer etc. bliver mere almindeligt på arbejdspladser, og 17 pct. af de beskæftigede mener, at deres indsats på arbejdet overvåges hyppigere, mens 5 pct. af de beskæftigede svarer, at overvågningen er formindsket., Mere om overvågning , NYT fra Danmarks Statistik: Hver sjette føler sig mere overvåget på jobbet, Kontaktperson vedrørende firmastatistikken og iværksætteri: Jesper Moltrup-Nielsen, specialkonsulent, Danmarks Statistik, 39 17 38 56, , jmn@dst.dk, Kontaktperson vedrørende innovation, forskning og udvikling: Helle Månsson, chefkonsulent, Danmarks Statistik, 39 17 31 13, , hej@dst.dk, Kontaktperson vedrørende it: Agnes Tassy, specialkonsulent, Danmarks Statistik, 39 17 31 44, , ata@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-01-16-Fakta-om-DKs-erhvervsstruktur-samt-digi-og-forsk-i-de-DK-virksomheder

Bag tallene

Hvor stramt er arbejdsmarkedet?

Overordnet set har beskæftigelsen været stigende og ledigheden faldende siden 2013. Det har i stigende grad rejst spørgsmålet om, hvor stramt arbejdsmarkedet egentlig er, og om vi løber en risiko for, at inflationen stiger mere, end vi bryder os om. Svaret på det spørgsmål har betydning for, hvor stram finanspolitikken bør være og måske også for behovet for reformer, der kan øge arbejdsudbuddet., 20. april 2017 kl. 11:00 , Af , Jørgen Elmeskov, Statistikkerne skal holdes op mod supplerende viden, Når man i den politiske debat fokuserer på arbejdsmarkedets stramhedsgrad, er det selvfølgelig ikke, fordi lav ledighed er noget dårligt. Men ledigheden kan blive så lav, at der kommer øget gang i inflationen og danske virksomheders konkurrenceevne dermed svækkes. Igen er det måske umiddelbart ikke nogen tragedie, når udgangspunktet er en god konjunktursituation og så stærk en konkurrenceposition som den danske - vi har enorme betalingsbalanceoverskud og nettoaktiverne på udlandet oversteg halvdelen af BNP ved udgangen af 2016 - men når sådan en proces først er i gang, kan den vise sig svær at standse igen., På den baggrund er det værd at kigge på ledighedsudviklingen målt ved Danmarks Statistiks forskellige indikatorer., To af indikatorerne - brutto- og nettoledigheden - er baseret på registeroplysninger om udbetaling af dagpenge og kontanthjælp.  De er i udgangspunktet mere statistikker over modtagelse af offentlige ydelser end statistikker over ledighed. Man kan sagtens være uden arbejde, søge arbejde, og være til rådighed for et job (den internationale definition på arbejdsløshed) uden at optræde i registerledigheden. Det gælder for eksempel mange studenter, som modtager SU og samtidig ønsker et deltidsjob ved siden af, eller andre jobsøgende der ikke har ret til dagpenge eller kontanthjælp. I tidligere tider var det nok heller ikke alle, der modtog dagpenge, der var lige meget til rådighed for et job - her er der dog over tid sket betydelige opstramninger., Når de to serier for registerledighed normalt får mest opmærksomhed skyldes det nok, at tallene typisk er ganske sikre. Hertil kommer, at de giver et mål for volumen af ledighed - i den forstand at de korrigerer for, om folk er fuldtids- eller deltidsledige. Arbejdsmarkedet er jo meget strammere, hvis alle de ledige ønsker deltidsbeskæftigelse, end hvis de ønsker fuldtidsbeskæftigelse - i den sidste situation er der mange flere timer at hente fra de ledige., Siden midten af 2016 er bruttoledigheden steget svagt, mens nettoledigheden nærmest har bevæget sig sidelæns (figur 1). Det kan virke overraskende i en periode med pæn vækst i BNP og beskæftigelse. Det skal nok heller ikke tolkes sådan, at arbejdsmarkedet er blevet mindre stramt. Baggrunden for udviklingen i de to registerbaserede ledighedsindikatorer er bl.a., at kommunerne har ændret registreringspraksis for modtagere af integrationsydelse, så de nu i udgangspunktet registreres som jobparate. Det er formentligt et rimeligt gæt, at de personer, der på denne baggrund indregnes blandt de brutto- og nettoledige, ikke har den helt store indflydelse på løndannelsen. Så stigningen i bruttoledigheden siden midten af sidste år kan ikke umiddelbart tages som udtryk for, at arbejdsmarkedet er blevet mindre stramt. Og i stedet for at være konstant havde nettoledigheden formentlig været faldende, hvis der blev korrigeret for den ændrede registreringspraksis., Figur 1. Bruttoledigheden, nettoledigheden og AKU-ledigheden, sæsonkorrigeret, Den forskellige udvikling i brutto- og nettoledigheden afspejler et øget antal ledige i aktivering. Der har historisk været en lang debat blandt (ikke mindst svenske) økonomer om, hvorvidt aktivering af de ledige medførte øget lønpres, eller de aktiverede fortsat holdt lige så meget igen på lønningerne som de åbent ledige, der måles i nettoledigheden. Konklusionen svæver lidt, men argumentet rokker yderligere ved at bruge stigningen i bruttoledigheden som indikation for udviklingen i arbejdsmarkedets stramhedsgrad. , Men hvad så med den tredje indikator, AKU-ledigheden? Den er baseret på at spørge en stikprøve af folk, om de opfylder de internationale kriterier for ledighed, og er generelt mere ustabil. Ikke desto mindre er den også steget siden foråret 2016. Stigningen var koncentreret omkring 2. og 3. kvartal og berørte studenter og såkaldte ”øvrige ledige”. Ledigheden faldt derimod fortsat for modtagere af dagpenge og kontanthjælp. Det viser de detaljerede AKU-tal, som kun offentliggøres på kvartalsbasis på grund af den månedlige stikprøves begrænsede størrelse. Det var altså grupper, der ofte udbyder få timer og normalt ikke betragtes som arbejdsmarkedets kernetropper eller udslagsgivende for løndannelsen, der oplevede en ledighedsstigning. Alt i alt modsiger udviklingen i AKU-ledigheden altså ikke rigtig fornemmelsen af en fortsat tilstramning på arbejdsmarkedet. , Det er også en konklusion, som er i overensstemmelse med virksomhedernes udsagn omkring stigende mangel på arbejdskraft i Danmarks Statistiks konjunkturbarometre, hvor andelen af virksomheder, der oplever arbejdskraftmangel som en begrænsning, er stigende i mange brancher (, se Bag Tallene, 1. marts 2017, ). Andelen af ledige stillinger i den private sektor er også steget de senere år - og specielt siden midten af 2015. , Hvad er det bedste mål for stramhed?, Diskussionen omkring ledighedstallenes udvikling over det seneste års tid rører ved et mere generelt spørgsmål om, hvilket ledighedsbegreb der på den lange bane giver det bedste billede af stramhedsgraden på det danske arbejdsmarked. Svaret på det spørgsmål lettes ikke af, at det ledighedsniveau, som er foreneligt med en stabil inflationsudvikling, må antages at have ændret sig med årene. Det er sket både som resultat af konjunkturtilbageslag, hvor en stigning i ledigheden gradvist har fået et mere strukturelt præg, fordi nogle af de ledige efterhånden er kommet meget langt fra arbejdsmarkedet, og som følge af forskellige arbejdsmarkedsreformer med det formål at reducere den strukturelle ledighed., Ser man på tallenes udvikling (figur 2), er det slående, at AKU-ledigheden og nettoledigheden udviser helt forskellige trends. Tilbage i midten af 1990'erne oversteg nettoledigheden AKU-ledigheden, mens der i de seneste år har været en massiv forskel den anden vej rundt. Set over perioden siden midt-1990erne som helhed har AKU-ledigheden ikke udvist nogen særlig trend. Den langsigtede udvikling i ledigheden er altså massivt forskellig, om man kigger på nettoledighed eller AKU-ledighed (bruttoledigheden har vi kun tal for siden 2007). De to ledighedsbegreber tegner dermed næppe samme historie for arbejdsmarkedets stramhedsgrad (det ville i hvert fald kræve en tilsvarende forskellig opfattelse af udviklingen i strukturel ledighed). , Figur 2. Ledighedsudviklingen 1996-2016, 16-64-årige,  , Ser man på definitionerne bag tallene, har AKU-tallene hele tiden været baseret på den internationale definition af ledighed, omend en ændret opregningsmetode har hævet niveauet noget fra 2007.  En konsistent definition er umiddelbart et plus i forhold til sammenligninger over tid, men gør ikke automatisk AKU-ledigheden til det foretrukne mål for arbejdsmarkedets stramhedsgrad. Hvis, for eksempel, ønskerne om deltids- eller fuldtidsarbejde blandt de ledige ændrer sig over tid, kan det give en skævhed i AKU-ledigheden som et mål for stramhedsgraden af arbejdsmarkedet, fordi AKU-ledigheden måles i personer og ikke fuldtids-personer., Definitionerne bag nettoledigheden har omvendt ændret sig markant over tid - tænk blot på udviklingen i den maksimale dagpengeperiode, som er blevet forkortet adskillige gange. Hver gang har det haft den effekt, at nogle ledige er faldet ud af dagpengesystemet, og hvis de ikke i stedet modtager kontanthjælpsydelser (og vurderes jobparate), viser de sig ikke i tallene. Hvis de ledige, som er faldet ud af statistikken, fortsat har en indflydelse på løndannelsen, så kan nettoledigheden give et mere og mere skævt indtryk af arbejdsmarkedets stramhedsgrad.  Den kortere dagpengeperiode og andre reformer kan samtidig have reduceret tendensen til lønpres generelt og dermed også sænket den strukturelle ledighed, hvilket kan forstærke skævheden i den trendmæssigt faldende nettoledighed som et mål for arbejdsmarkedets stramhedsgrad., Til syvende og sidst er det et empirisk spørgsmål, hvilket ledighedsbegreb der bedst fanger arbejdsmarkedets stramhedsgrad og dermed bedst forklarer lønudviklingen. Man kan måske undre sig over, at det spørgsmål ikke har været genstand for mere analyse, end tilfældet har været. I regi af arbejdet med ADAM-modellen har Danmarks Statistik foretaget nogle begrænsede forsøg på at undersøge spørgsmålet. De pegede mest i retning af AKU-ledigheden som det bedste mål for stramhedsgrad, men var helt klart for begrænsede til at drage stærke konklusioner. Så hermed en opfordring til det fagøkonomiske miljø om at se lidt nøjere på dette emne. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2017/2017-04-20-hvor-stramt-er-arbejdsmarkedet

Rigsstatistikerens klumme

40 år med uafhængig statistik

Folketinget vedtog i maj 1966 i fuld enighed loven om Danmarks Statistik, som trådte i kraft den 1. juli samme år. Danmarks Statistik kan derfor fejre sin 40 års fødselsdag., 5. juli 2006 kl. 0:00 ,  , Kronikken er bragt i Jyllands-Posten tirsdag d. 4. juli 2006., Det er imidlertid det danske demokrati, som har grund til at fejre fødselsdagen. Forgængeren - Det statistiske Departement - var direkte under en minister, men blev med den nye lov afløst af en uafhængig og central statistisk myndighed med navnet Danmarks Statistik., Det er let at indse, at statistik om udviklingen i arbejdsløsheden, beskæftigelsen, lønningerne, priserne, betalingsbalancen og den økonomiske vækst bør være uafhængig af den til enhver tid siddende regering. Det er simpelthen en forudsætning for, at demokratiet kan fungere både i Danmark og i andre lande. , Politikere fra alle partier, interesseorganisationer, erhvervslivet, forskerne, pressen, ja hele befolkningen skal kunne stole på, at statistikken beskriver samfundsudviklingen på en uafhængig og politisk neutral måde. Regeringerne bedømmes af vælgerne på løfter og resultater. Det er statistikkens rolle at dokumentere vigtige resultater, som kan indgå i samfundsdebatten og i sidste instans i vælgernes beslutninger. , I FN's grundlæggende principper for officiel statistik, som blev vedtaget i 1994 efter kommunismens sammenbrud i Central- og Østeuropa, fastslås det da også, at "den officielle statistik er et uundværligt element i ethvert demokratisk samfunds informationssystem". , Jeg kender ingen regeringer, som er ligeglade med, hvad statistikken viser om udviklingen i samfundet. Tværtimod. Regeringerne vil naturligvis gerne kunne vise, at samfundet bevæger sig i den retning de ønsker, fx at arbejdsløsheden falder, at beskæftigelsen stiger og at der er en god økonomisk vækst, så velstanden stiger. Hvis det er en målsætning i det pågældende land, vil regeringen også gerne kunne vise, at ældreomsorgen forbedres og at antallet af iværksættere stiger. , Det er derfor ikke overraskende, at nogle regeringer undertiden forfalder til forsøg på at påvirke statistikkens indhold, hvordan den kommenteres eller tidspunktet for offentliggørelse af en given statistik. , Statistisk uafhængighed, Danmarks Statistiks uafhængighed viser sig bl.a. i kraft af, at det er institutionen selv, som beslutter hvordan statistikken skal udarbejdes og formidles til pressen og brugerne. Vi offentliggør statistikkerne, når de er færdige, og tager ikke hensyn til hvad der kunne være politisk hensigtsmæssigt. Vi forudannoncerer også udgivelsestidspunkterne tre måneder i forvejen, så alle kan se, at det går rigtigt til. Under valgkampe har det en særlig betydning, at de nyeste tal om fx arbejdsløsheden udkommer helt uafhængigt af valgkampens forløb. Jeg vil også fremhæve, at alle danskere kan se de nyeste statistiske resultater på samme tid på vores hjemmeside kl. 9:30 dagligt. I Danmark har hverken ministre eller andre adgang til resultaterne før tiden. , Den danske statistik, som produceres i ministerier eller institutioner uden for Danmarks Statistik, lever mig bekendt ikke op til alle disse kriterier for uafhængighed. , Selv i de europæiske demokratier ser man eksempler på, at regeringer gerne vil påvirke statistikproduktionen, og tilmed hvad statistikken siger om samfundsudviklingen. I nogle lande er statistikinstitutionens øverste chef blevet afsat af en ny regering. I andre lande modtager finansministeren eller andre ministre den nyeste statistik om vigtige økonomiske nøgletal, før den offentliggøres. Hvad enten offentliggørelsen bliver påvirket af det eller ikke, så kan der nemt opstå en mistanke om, at tallene eller teksten bliver påvirket af, at ministrene bliver forhåndsorienterede. , I EU-sammenhæng har der været særlige problemer med den græske statistik. Stabilitets- og vækstpagten samt indførelsen af euroen stiller en række økonomiske krav, herunder at det offentlige budgetunderskud normalt ikke må overstige 3 pct. af BNP. En revision af de tal Grækenland havde indberettet til EU for perioden 1997 - 2003 afslørede imidlertid, at Grækenland i hele perioden havde haft et underskud, som var væsentligt over de 3 pct. Det store underskud skyldtes især overvurderede skatteindtægter og undervurderede militærudgifter. , Fælleseuropæisk kodeks, Blandt andet på den baggrund opfordrede Rådet af økonomi- og finansministre (ECOFIN) i 2004 EU-kommissionen til at udarbejde en "Adfærdskodeks for europæiske statistikker". Adfærdskodeksen blev vedtaget i 2005. Den består af 15 principper, som skal sikre, at statistikmyndighederne er fagligt uafhængige, at de har tilstrækkelige ressourcer, at de arbejder upartisk og objektivt, at de begrænser indberetningsbyrden og at der i det hele taget produceres kvalitetsstatistik. , Adfærdskodeksen gælder for alle, som udarbejder officiel europæisk statistik. I Danmark er det først og fremmest Danmarks Statistik, men også en række statslige styrelser og institutioner. Det er planlagt, at et antal uafhængige eksperter fra udlandet skal besøge Danmark i marts 2007 for at vurdere den danske statistiks overholdelse af adfærdskodeksen. Det understreger, at der på europæisk plan nu er stærkt fokus på, at den officielle statistik skal være uafhængig og have en høj kvalitet. , Styrelsens råderum, Da Det statistiske Departement i 1966 blev afløst af Danmarks Statistik, besluttede Folketinget, at den nu selvstændige institution skulle ledes af en Styrelse. Styrelsen har rigsstatistikeren som formand og består derudover af seks medlemmer med indsigt i samfundsforhold. Det er Styrelsen, som beslutter arbejdsplanen, dvs. hvilke statistikker der skal udarbejdes. Det er også Styrelsen, som beslutter, hvilke oplysninger der skal indhentes fra erhvervslivet og den offentlige sektor. I praksis er Styrelsens råderum til at træffe beslutninger mere begrænsede i dag end ved lovens vedtagelse. Det skyldes især to forhold. , For det første blev Danmark medlem af EU i 1973. Blandt andet for at kunne overvåge udviklingen i EU er der i de forløbne år gjort et stort arbejde for at harmonisere statistikkerne, så resultaterne kan sammenlignes. Hvis man vil sammenligne arbejdsløsheden eller stigningen i forbrugerpriserne i EU-landene, er det nødvendigt, at tallene reelt er sammenlignelige. Det sikres ved, at Europaparlamentet og Rådet vedtager love om, hvilke statistikker der skal udarbejdes, og hvordan det generelt skal gøres. For Danmarks Statistiks vedkommende skal vi for tiden overholde 173 EU-love om statistik, og antallet af love stiger stadig. Det betyder i praksis, at størstedelen af den statistik vi udarbejder, er lovbestemt. , For det andet er Styrelsens råderum til at beslutte naturligvis begrænset af den bevilling, som regeringen og Folketinget stiller til rådighed. På det punkt må det konstateres, at statistikinstitutionerne i bl.a. Norge, Finland og Sverige har betydeligt flere ressourcer til rådighed. , Alle skal have let adgang, Når statistikken skal tjene demokratiet, skal den også være let tilgængelig for borgerne, politikerne, erhvervslivet og pressen mv. Her har it-udviklingen åbnet store muligheder i de senere år. Lad mig især fremhæve to initiativer til glæde for både ekspertbrugeren og den borger som af og til søger statistiske oplysninger. , Danmarks Statistik åbnede sin hjemmeside , www.dst.dk, i 1996. Her findes et hav af oplysninger om det danske samfund. På hjemmesiden findes bl.a. Nyt fra Danmarks Statistik, som udkommer med den nyeste statistik kl. 9:30, med tilsammen over 500 udgivelser om året. Her er de nyeste tal om alt fra skilsmisser, indvandring, arbejdsløshed, kriminalitet og erhvervenes produktion til udenrigshandlen og den økonomiske vækst. Man kan også se, hvilke navne der er de mest almindelige, og hvilke der er de mest populære for tiden. Man kan endvidere selv beregne priser, fx hvad 10 kr. i år 1900 svarer til af købekraft i dag. Hjemmesiden har for tiden omkring 3 mio. besøg om året. , I 2001 blev der gratis adgang til Danmarks Statistikbank på internettet. Her findes store mængder af statistik om stort set alle emner i meget detaljeret form, så man selv kan konstruere de tabeller, man er interesseret i. Statistikbanken er en af de mest avancerede i verden. Den benyttes meget og i stigende grad. I år vil brugerne udtrække omkring 1,7 mio. tabeller, som de selv har dannet. , Tiden er til tal, Danmarks Statistik spiller en central rolle i samfundsdebatten. Det må man også forvente af en institution, der tjener demokratiet. Brugen af statistik og tal i den politiske og samfundsmæssige debat har aldrig været større end i dag. Utallige artikler i de danske medier bruger formuleringen "viser nye tal fra Danmarks Statistik", når de beretter om tendenser i samfundets udvikling. Mediernes anvendelse af vores statistik har været stigende i de senere år, og omtalen i pressen ligger for tiden på omkring 2000 artikler om måneden. Tiden er til tal. , Den centrale danske statistikinstitution har historisk set altid været knyttet til demokratiet. Forgængeren for Det statistiske Departement, og nu Danmarks Statistik, var Det statistiske Bureau, som blev etableret 1. januar 1850 i forlængelse af Grundloven af 1849, som afskaffede enevælden. Institutionen har skiftet navn, og lovgivningen er ændret, men Danmark har nu haft en central statistikinstitution i 156 år. Ligesom demokratiet er blevet gradvis udviklet, er statistikinstitutionens rolle også blevet udviklet til i øget grad at tjene hele befolkningen. Som de seneste 40 år har vist, er uafhængighed og politisk neutralitet en vigtig forudsætning for dette. , Læs Lov om Danmarks Statistik, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-07-05-Kronik

Bag tallene