Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 631 - 640 af 1724

    NYT: Stor variation i betaling af grundskyld i 2025

    Ejendomsbeskatningen 2025 og 2026

    2. december 2025, Der er stor forskel på, hvor meget boligejerne betaler i grundskyld i 2025. Rudersdal og Hørsholm kommuner har de højeste gennemsnitlige grundskyld med hhv. 29.683 kr. og 25.179 kr. Omvendt har Vesthimmerland og Aabenraa kommuner de laveste med hhv. 2.220 kr. og 2.307 kr. Forskellen skyldes, at den afgiftspligtige grundværdi og grundskyldspromillen varierer på tværs af kommuner. Gennemsnittet for hele landet er 7.966 kr. pr. ejerbolig i 2025, hvilket er på samme niveau som i 2024. Som følge af det nye ejendomsvurderingssystem har boligejere og virksomheder betalt ejendomsskat baseret på et foreløbigt grundlag i 2025. Når det endelige grundlag kommer, vil ejendomsskatten blive beregnet på ny og efterreguleret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk3, 23,7 mia. kr. i grundskyld, I 2025 blev der i alt betalt 23,7 mia. kr. i grundskyld. Heraf betalte boligejerne 14,2 mia. kr. i grundskyld svarende til 59,9 pct. af grundskylden. Den samlede grundskyld inkluderer ud over betaling fra ejerboliger også betaling fra bl.a. landbrugs-, erhvervs- og udlejningsejendomme for 9,5 mia. kr. i 2025 svarende til 40,1 pct. af den samlede grundskyld., Ejendomsskatter udgør under 3 pct. af de samlede skatter, Ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu har siden 2010 ligget mellem 2,0 og 3,0 pct. De samlede ejendomsskatter steg med 0,6 mia. kr. til 27,2 mia. kr. i 2025. Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2025 udgjorde 87,1 pct. af det samlede provenu - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme. Fra 2024 blev den nye ejendomsskattelov indført, som har medført nye og højere vurderinger af grundværdien og ejendomsværdien. Til gengæld blev boligskatteprocenten sænket, og dermed blev grundskyldspromillen også sænket i samtlige kommuner. Grundskyldspromillen blev sænket så meget, at de samlede ejendomsskatter er faldet i niveau. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/skat, Ejendomsbeskatningen,  , 2024*, 2025*, 2026*,  , mio. kr., Dækningsafgift af forretningsejendommes grundværdi, 2, 716, 2, 703, …, Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi, 818, 814, …, Grundskyld, 23, 120, 23, 705, …, Ejendomsskatter i alt, 26, 653, 27, 222, 28, 200, Heraf:,  ,  ,  , København og Frederiksberg Kommuner, 4, 929, 5, 082, …, Øvrige kommuner, 21, 724, 22, 140, …, *Foreløbige tal. , Anm. 1: Forskelsværdi er ejendomsværdi minus grundværdi., Anm. 2: Totalen for 2026 kommer fra , Økonomisk Redegørelse (august 2025), . fra Økonomiministeriet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk1, Ejendomsbeskatningen 2025 og 2026, 2. december 2025 - Nr. 338, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. november 2026, Alle udgivelser i serien: Ejendomsbeskatningen, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Oplysningerne for 2024 og 2025 er baseret på udtræk fra Skatteforvaltningens ejendomsdatasystem, mens oplysningerne for ejendomsskattepromillerne for 2026 er baseret på tal fra Skatteministeriet, der bygger på kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet efter vedtagelsen af de kommunale budgetter i efteråret 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejendomsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50054

    Nyt

    NYT: Arbejdsomkostninger steg mest i EU

    Arbejdsomkostninger i EU og USA 4. kvt. 2022

    23. marts 2023, I fjerde kvartal 2022 var de gennemsnitlige arbejdsomkostninger pr. time samlet set 5,9 pct. højere i den private sektor i EU sammenlignet med fjerde kvartal 2021. I de 19 lande, der deltager i Euro-samarbejdet steg arbejdsomkostningerne pr. time en smule mindre med 5,7 pct. i forhold til fjerde kvartal 2021. I USA var stigningen på 5,1 pct. Danmark havde i samme periode en stigning på 3,2 pct. Det skal bemærkes, at opgørelserne stadig kan være påvirket af COVID-19 og de afledte effekter af de forskellige statslige hjælpepakker. Se også afsnittet om , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, ., Kilde: , eurostat, og egne beregninger, Tyskland med klart højeste stigning blandt Danmarks samhandelspartnere, I Tyskland steg arbejdsomkostningerne pr. time med 7,3 pct. i forhold til fjerde kvartal 2021, og udviklingen i Tyskland lå dermed på et betydeligt højere niveau end tilsvarende i de danske arbejdsomkostninger. De svenske arbejdsomkostninger havde med 3,1 pct. derimod en stigning i arbejdsomkostningerne, der lå en smule under udviklingen i Danmark i fjerde kvartal 2022. Tyskland og Sverige er blandt de EU-lande, som Danmark har den største samhandel med., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere,  , 2021, 2022,  , 3. kvt., 4. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , pct., EU-27 (uden Storbritannien), 2,7, 3,0, 4,4, 5,9, Euroområdet, 2,3, 2,6, 3,8, 5,7, Danmark, 4,3, 2,9, 2,8, 3,2, Sverige, 2,5, 2,4, 3,8, 3,1, Tyskland, 2,2, 4,2, 3,2, 7,3, Kilde: , eurostat, og egne beregninger, Bulgarien fortsat med højest stigning i EU, Med en stigning på 18,5 pct. fra fjerde kvartal 2021 til fjerde kvartal 2022 havde Bulgarien ligesom i de to foregående kvartaler den klart højeste årlige stigning i arbejdsomkostningerne pr. time i EU. Derefter fulgte Litauen, hvor arbejdsomkostningerne steg med 15,4 pct. Luxembourg var det land med de laveste stigninger i arbejdsomkostningerne pr. time på 2,4 pct. i forhold til fjerde kvartal 2021. , Kilde: , eurostat, og egne beregninger, Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter - i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks - også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 medfører øget usikkerhed, Man skal være opmærksom på, at udviklingen i arbejdsomkostninger pr. time er påvirket af COVID-19 i varierende grad i de enkelte lande, og data fra og med andet kvartal 2020 derfor skal tages med forbehold. Der er både forskelle i omfang, tidspunkt og håndtering af nedlukningen med hensyn til statslige hjælpepakker i de enkelte lande. De danske tal var således især i andet kvartal 2020 og i første kvartal 2021 kraftigt påvirket af lønkompensationsordningen, der helt eller delvist kompenserede virksomhedernes lønudgifter i kombination med en reduktion af arbejdstid for de lønmodtagere, der var hjemsendt og ikke kunne arbejde fuldt ud. Effekten af lønkompensationsordningen på udviklingen i de danske arbejdsomkostninger er dog forsvundet helt fra og med offentliggørelsen for tredje kvartal 2022., Hjemsendelse og hjælpepakker giver store udsving i arbejdsomkostningerne, Nogle lande kan have meget høje stigninger i arbejdsomkostningerne pr. time som følge af hjemsendelser forårsaget af COVID-19. Det er tilfældet, hvor lønmodtagere ikke kan arbejde hjemmefra, men fortsat genererer løn- og andre arbejdsomkostninger for virksomhederne, der ikke nødvendigvis kompenseres fuldt ud ved hjælp af de respektive statslige hjælpepakker. Omvendt kan både tilbagevenden til arbejde og udbetalte kompensationer fra de statslige hjælpepakker til virksomheder bevirke et fald i arbejdsomkostningerne, da kompensationer skal indregnes som subsidier og derved de facto udgør en indtægt for virksomhederne., Nyt om arbejdsomkostninger i EU og USA udkommer ikke længere, Indeværende Nyt om udviklingen i arbejdsomkostninger i EU og USA for fjerde kvartal 2022 er samtidig den sidste udgivelse i Nyt-serien. Der henvises til , Eurostats databank, for de europæiske tal samt til , U.S. Bureau of Labor Statistics, for tal om udviklingen i arbejdsomkostninger i USA., Arbejdsomkostninger i EU og USA 4. kvt. 2022, 23. marts 2023 - Nr. 100, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/45500

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation