Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1501 - 1510 af 1663

      Flere australiere besøger Danmark

      Danmark møder Australien til VM i fodbold i Samara, Rusland. Danmark og Australiens forhold uden for fodboldbanen er blandt andet præget af handel med skibe, raps og vin samt stigende turisme., 20. juni 2018 kl. 15:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Der bor 2205 australske statsborgere i Danmark. De herboende australiere er forholdsvis unge. De største aldersgrupper er henholdsvis 20-29 år (35 pct.) og 30-39 år (25 pct.)., Australierne bor fortrinsvist i København (897), Aarhus (235), Frederiksberg (152), Gentofte (96) og Lyngby Taarbæk (55)., Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken FOLK1B, Stor stigning i australske overnatninger i Danmark, I 2017 var der 100.836 overnatninger på danske hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem, der kunne spores til personer med australsk pas. Australierne foretrak i høj grad hoteller, dernæst vandrerhjem og camping. Der var i 2017 i alt 26,7 mio. udenlandske overnatninger i Danmark. , Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken TURIST, Selvom australierne udgør en beskeden andel af den samlede danske turisme, så er der sket en stigning i antallet af australiere, som overnatter i Danmark i forbindelse med ferie eller forretningsrejse - fra 36.468 i 2007 til lidt over 100.000 i 2017. Det er en stigning på 176 pct. i årene 2007-2017., Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken TURIST, Australien sælger Danmark skibe, raps og vin, I 2017 importerede Danmark for 1,48 mia. kr. varer fra Australien. De mest populære importvarer var passagerskibe- og krydstogtsskibe, raps og vin af friske druer samt instrumenter til medicinsk brug. , Note: Nogle varegrupper kan variere en del fra år til år, fx import af skibe., Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken SITC5, I 2017 brugte Danmark flest penge på passagerskibe fra Australien. Importen af skibe varierer en del fra år til år og i 2017 udgjorde importen af passagerskibe fra Australien 100 pct. af Danmarks samlede import af passagerskibe og krydstogtskibe., Den næstmest importerede varegruppe fra Australien var raps- og rybsfrø, som i 2017 udgjorde 281 mio. kr., hvilket svarer til knap 50 pct. af Danmarks samlede import af denne vare., På tredjepladsen over varer, som Danmark brugte flest penge på at importere fra Australien i 2017, kommer vin af friske druer, som vi købte for 123 mio. kr. af. Dette udgør 3 pct. af den samlede danske import af denne type vin i 2017., Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken SITC5

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-06-20-flere-australiere-besoeger-danmark

      Bag tallene

      542 herboende hepper på Peru i aften

      Danmark møder Peru til VM i fodbold i Saransk, Rusland. Danmark og Peru har dog en relativ lille kontaktflade uden for fodboldbanen, og derfor vil der nok heller ikke være mange, der fra dansk jord hepper på det peruvianske landshold i aften. , 16. juni 2018 kl. 12:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Der bor blot 542 peruvianske statsborgere i Danmark. Størstedelen bor i København, derefter Odense, Gladsaxe, Rødovre og Albertslund. 22 peruvianske statsborgere udskiftede i 2017 deres pas med et rødbedefarvet, da de fik dansk statsborgerskab. Siden 2013 har i alt 79 peruvianere fået dansk statsborgerskab., Kilde: Danmarks Statistik: , statistikbanken.dk/DKSTAT,  , Peru sælger Danmark fiskeolie og farvestoffer , Danmark importerede i 2017 for 519 mio. kr. varer fra Peru, svarende til 0,1 pct. af den samlede danske vareimport på 608 mia. kr.  , Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/SITC2R4Y, og , statistikbanken.dk/SITC5R4Y, De mest populære importvarer fra Peru er olier og fedtstoffer fra fisk, som udgjorde omtrent halvdelen af den danske vareimport fra Peru. Vegetabilske og animalske farvestoffer er de næstmest importerede varer og udgør 25 pct. af den danske vareimport fra Peru. 

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-06-16-542-herboende-hepper-paa-peru-i-aften

      Bag tallene

      Danskerne er vilde med at spare op

      I forhold til vores nabolande anser danskerne det i højere grad for fornuftigt at spare op. Til gengæld er vi mere skeptiske end vores nabolande, når det kommer til at bruge penge på varige forbrugsgoder. Danskerne skiller sig også ud i forhold til de fleste andre lande i EU., 6. september 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Danskerne skiller sig ud i forhold til vores nabolande, når det kommer til, hvad vi mener, at det er fornuftigt at gøre med vores penge. Det viser , internationale opgørelser af forbrugernes forventninger, , som Danmarks Statistik har set på. I Danmark svarer befolkningen i langt højere grad end i Sverige og Tyskland, at de anser det for fornuftigt at spare op. Omvendt svarer både tyskerne og svenskerne, at det lige nu er et fornuftigt tidspunkt at købe større forbrugsgoder på. Også i forhold til EU-gennemsnittet skiller Danmark sig ud med langt større lyst til at spare op., ”Danskerne har i flere år og især umiddelbart efter finanskrisen angivet, at de i stigende grad har fokusereret på at spare op frem for at øge forbruget og har stort set bibeholdt denne adfærd siden. Det danske privatforbrug er ellers stigende, men danskerne har i mindre grad end borgerne i en række andre vesteuropæiske lande lyst til at købe. I fx Tyskland, Sverige, Nederlandene og Belgien er købelysten større end lysten til at spare op,” siger specialkonsulent, Zdravka Bosanac, Danmarks Statistik., Fra 2008 til 2015 er indikatoren for købelyst steget i både Danmark, Tyskland, Sverige og EU. Fra 2015 har indikatoren været stabil, med undtagelse af Sverige, hvor den faldt fra 2017 til 2018. Indikatoren for lyst til at spare op er omvendt lavere i 2018 end i 2008., Kilde: , Danmarks Statistik, forbrugerforventningerne, og , Eurostats database,   , Anm.: Købelyst bygger på spørgsmålet: Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente? Lyst til at spare op bygger på spørgsmålet: Anser du det for fornuftigt at spare op i den nuværende økonomiske situation? , Danmark adskiller sig fra flertallet af EU-lande, I forhold til de fleste andre EU-lande adskiller Danmark sig ved, at indikatorerne for købelyst og lyst til at spare op ligger langt fra hinanden. I en række lande i Vesteuropa er begge indikatorer ofte positive, mens de begge oftest er negative i Syd- og Østeuropa. , ”Når indikatorerne for købelyst og opsparing begge er negative, giver det en indikation af, at forbrugerne hverken har lyst til eller mulighed for at købe større forbrugsgoder eller spare op på nuværende tidspunkt.  Dette gælder især Grækenland, hvor begge indikatorer er på samme niveau omkring minus 60. Samme billede kan i mildere grad observeres i Portugal, Spanien, Bulgarien, Rumænien og en række andre østeuropæiske lande”, siger Zdravka Bosanac, specialkonsulent i Danmarks Statistik og fortsætter: , ”Når begge indikatorer er positive – som fx i Tyskland, Sverige og Finland - giver det omvendt en indikation af, at forbrugerne både har lyst til og mulighed for at spare op og købe større forbrugsgoder.”, I Danmark følges indikatorerne – ligesom i Italien, Belgien og Nederlandene – ikke ad. I Danmark og Italien er lysten til at spare op noget højere end købelysten, mens det er omvendt i Belgien og Nederlandene. Disse afvigelser fra flertallet giver dog også god mening:, ”Når man ønsker at forbruge mere, vil man alt andet lige også nedspare mere, lige som man vil forbruge mindre, hvis man sparer mere op. Derfor giver indikatorerne for Danmark også god mening,” siger Zdravka Bosanac, specialkonsulent, Danmarks Statistik., Kilde: , Danmarks Statistik, forbrugerforventningerne, og , Eurostats database,  , Anm.: Købelyst bygger på spørgsmålet: Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente? Lyst til at spare op bygger på spørgsmålet: Anser du det for fornuftigt at spare op i den nuværende økonomiske situation? Indikatorerne for Irland bygger på gennemsnittet for januar-juni. , Læs seneste nyt om forbrugerforventningerne, Artiklen er skrevet i samarbejde med specialkonsulent, Zdravka Bosanac, som kan kontaktes på 39 17 34 46, , zbo@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-09-06-Danskerne-er-vilde-med-at-spare-op

      Bag tallene

      Mere end hver tredje studerende flytter efter uddannelse

      Studerende på bacheloruddannelser og mellemlange videregående uddannelser flytter relativt ofte efter deres studieplads, mens studerende på erhvervsuddannelser og lange videregående uddannelser flytter relativt sjældent. , 3. september 2018 kl. 14:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, I 2017 påbegyndte knap 56.000 personer for første gang et studie med semesterstart i august eller september.  Ud af disse flyttede 20.121 i 2. halvår 2017, hvilket svarer til 36 pct., Bacheloruddannelserne havde den største tilgang af studerende og optog 34 pct. af alle nystartede studerende, der begyndte i august eller september 2017. Bachelorstuderende stod samtidig for 54 pct. af alle flytninger i 2. halvår 2017., I forhold til det samlede antal nystartede studerende flyttede bachelorstuderende altså forholdsvis ofte sammenlignet med studerende fra de øvrige uddannelser. Dette kan ses af differencen mellem andelen af studerende og andelen af flytninger. En negativ difference viser, hvilke uddannelser relativt flest studerende flyttede efter i 2017. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel., Anm: Opgørelsen tæller kun studerende, som første gang påbegyndte en uddannelse i august/september 2017., Erhvervsuddannelser havde modsat bacheloruddannelserne den største positive difference mellem andelen af studerende, der begyndte studie og deres andel af flytninger. Erhvervsuddannelserne optog 33 pct. af alle de nybegyndte studerende og stod for 12 pct. af de studerendes flytninger i 2. halvår 2017., 14 procent flytter over Storebælt, De 20.121 personer, der flyttede efter studie i 2. halvår 2017, flyttede 23.585 gange i perioden, hvilket betyder, at nogle studerende flyttede flere gange. , 3306 flytninger gik på tværs af Storebælt, hvilket svarer til 14 pct. af flytningerne, mens 15.823 flytninger gik på tværs af kommuner, hvilket svarer til 67 pct. af flytningerne.  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel., Af de 3306 flytninger over Storebælt gik flest fra Jylland og Fyn til Sjælland og Hovedstaden – altså fra vest til øst. 1997 af Storebæltsflytningerne gik fra vest til øst, mens 1309 gik fra øst mod vest. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Region Syddanmark sender studerende til Hovedstaden, Når turen gik over Storebælt, så gik den oftest til Hovedstaden, som er den eneste region, der havde en positiv nettotilflytning af studerende, når man kigger isoleret på flytningerne over Storebælt. , Region Syddanmark havde den næststørste tilflytning af studerende over Storebælt men havde også en relativ stor fraflytning af studerende. , Dermed endte regionen med at have en negativ nettotilflytning over Storebælt på 343 studerende, hvilket kun blev overgået af Region Sjælland, som endte med minus 347 studerende netto.,  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. , Anm: Kun flytninger på tværs af Storebælt.,  , Region Syddanmark ”eksporterede” især studerende til Region Hovedstaden, hvor studerende fra Region Midtjylland også var stærkt repræsenteret. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. , Anm: Kun flytninger på tværs af Storebælt 2. halvår, 2017.  , De studerende, som flyttede i forbindelse med deres studie, var oftest mellem 20 og 24 år gamle. Flest 20-årige (6735) og næst flest 21-årige (6322). , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. , Anm: De 23.585 flytninger i 2. halvår 2017 blev foretaget af 20.121 personer. Er personer, der er flyttet flere gange blevet et år ældre i mellem 2 flytninger, er de talt med i begge alderstrin., Data til denne artikel er leveret af Henning Christiansen & Susanne Mainz. Har du spørgsmål til data, er du velkommen til at tage kontakt på , hch@dst.dk, /tlf: , 39 17 33 05, eller , sms@dst.dk, /tlf: 3917 3394.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-08-31-mere-end-hver-tredje-studerende-flytter-efter-uddannelse

      Bag tallene

      Vidt forskellig brug af sygehusene på tværs af regionerne

      Skadestuebesøg, indlæggelser og ambulante behandlinger. De tre grundlæggende former for sygehuskontakter benyttes meget forskelligt, selvom vi som udgangspunkt har lige adgang til sundhedsvæsnet., 10. november 2017 kl. 13:40 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Når indbyggertallet tages i betragtning, så er det borgerne i Region Syddanmark, der oftest bliver behandlet ambulant. Til gengæld bruger befolkningen i Region Hovedstaden oftest skadestuen. Det viser en opgørelse for 2016., Mens Region Sjælland har flest indlæggelser, så er det de nordjyske patienter, der i gennemsnit har flest sengedage. I Region Midtjylland besøger borgerne skadestuen færre gange end i de øvrige regioner., Kilde: Beregnet ud fra www.statistikbanken.dk/SKAD03 og /FOLK1A, I 2016 havde Region Hovedstaden 543.156 skadestuebesøg fordelt på 372.162 skadestuepatienter. Det vil sige, at der var 303,6 skadestuebesøg og 208,0 skadestuepatienter pr. 1.000 indbyggere i regionen., Hyppigheden af skadestuebesøg er væsentligt højere i Region Hovedstaden end i de øvrige regioner. I Region Syddanmark var der  193,7 skadestuebesøg pr. 1.000 indbyggere, hvilket er det næsthøjeste antal., Færrest antal skadestuebesøg pr. 1.000 indbyggere er i Region Midtjylland, hvor antallet er 110,7. , Ambulante behandlinger topper i Syddanmark, I Region Syddanmark fandt 1.639 ambulante behandlinger sted pr. 1.000 indbyggere i 2016. Ambulante behandlinger er behandlinger, hvor patienten sendes hjem umiddelbart efter behandlingen uden at lægge beslag på en hospitalsseng., Niveauet i Region Syddanmark er det højeste niveau for ambulante behandlinger målt i forhold til indbyggere efterfulgt af Region Hovedstaden. Her var der 1.379 ambulante behandlinger pr. 1.000 indbyggere i 2016., Kilde: Beregnet ud fra www.statistikbanken.dk/AMB03 og /FOLK1A, Selvom Region Hovedstaden havde næstflest ambulante behandlinger, så var disse fordelt på det færreste antal ambulante patienter: 290,6 pr. 1.000 indbyggere., Flest indlæggelser i Region Sjælland, For hver 1.000 indbyggere i Region Sjælland i 2016, var der 307,8 indlæggelser., Kilde: Beregnet ud fra www.statistikbanken.dk/IND03 og /FOLK1A, I Region Nordjylland var der i 2016 færrest indlæggelser pr. 1.000 indbyggere: 201,3 fordelt på 106,4 patienter. Til gengæld havde de patienter i gennemsnit flere sengedage end patienter i de øvrige regioner. 6,46 sengedage pr. indlagt patient., Det næsthøjeste antal sengedage pr. indlagt patient findes i Region Sjælland (5,90). Færrest sengedage pr. indlagt patient er der i Region Midtjylland (5,30)., Stor forskel samlet set, I alt var der i 2016 2.038 skadestuebesøg, indlæggelser og ambulante behandlinger i Region Syddanmark pr. 1.000 indbyggere. Dermed er det den region, hvor 1.000 indbyggere oftest benytter sygehusene., Kilde: Beregnet ud fra www.statistikbanken.dk/SKAD03; /AMB03; /IND03 og /FOLK1A, De 2.038 sygehusbenyttelser i Region Syddanmark tegner et niveau, der ligger over niveauet i Region Hovedstaden, der med 1.938 sygehusbenyttelser pr. 1.000 indbyggere har det næsthøjeste niveau., I Region Nordjylland brugte 1.000 indbyggere sygehusene i alt 1.588 gange i 2016, hvilket er det laveste niveau., Opgørelsen er baseret på benyttelse af de offentlige somatiske sygehuse., Hvis du har spørgsmål til sygehusstatistikker, kan du kontakte specialkonsulent Kamilla Heurlén via , kah@dst.dk, eller på telefon 39 17 34 93. 

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-11-10-vidt-forskellig-brug-af-sygehusene-paa-tvaers-af-regionerne

      Bag tallene

      Stemmeprocenten til forskellige valg varierer mellem kommunerne

      Stemmeprocenten varierer fra kommune til kommune afhængig af, hvilket valg vi sætter vores kryds til. Ved det seneste kommunalvalg var stemmeprocenten lavest i og omkring København, mens den var højest på de små øer. Men ved det seneste folketingsvalg og valg til Europaparlamentet var tendensen anderledes., 3. oktober 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Ved det seneste  , kommunalvalg i 2013, varierede stemmeprocenten kommunerne i mellem. Her var stemmeprocenten lavest i København (61,2 pct.), Brøndby (64,6 pct.) og Glostrup (66,7 pct.). Blandt de ti kommuner med lavest stemmeprocent lå kun Aalborg og Esbjerg Kommuner uden for Region Hovedstaden. I de to kommuner stemte henholdsvis 68,4 og 68,9 pct. af vælgerne. , I den anden ende af skalaen er ø-kommunerne stærkt repræsenteret. På Fanø stemte den største andel af vælgerne - 85,4 pct. På Læsø afgav 83,7 pct. deres stemme, hvilket var den næsthøjeste stemmeprocent, og på Samsø var stemmeprocenten tredjehøjest med 82,3 pct. Blandt de landfaste kommuner var stemmeprocenten højest i Allerød Kommune, hvor 82,0 pct. af vælgerne stemte. I otte kommuner var stemmeprocenten over 80., Stemmeprocent ved kommunalvalget. 2013, Den samlede stemmeprocent til kommunalvalgene har siden valget i 1970 ligget mellem 62 og 73 pct. I 2001 stemte 85 pct. af vælgerne dog, hvilket kan skyldes, at kommunalvalget faldt sammen med folketingsvalget, hvor , stemmeprocenten siden 2. verdenskrig har været over 80 pct. (se tabel 10), . , Kilde: , Statistisk årbog, 1978, , , 1983, , , 1995, , , 2002, , , 2006, , , 2013, , , 2015, Kommuner med højest og lavest stemmeprocent ved kommunalvalget 2013, Top 10 kommuner, Stemmepct., Bund 10 kommuner, Stemmepct., Fanø, 85,4, København, 61,2, Læsø, 83,7, Brøndby, 64,6, Samsø, 82,3, Glostrup, 66,7, Allerød, 82,0, Albertslund, 66,9, Ærø, 81,3, Ishøj, 67,2, Rebild, 80,8, Rødovre, 67,4, Lejre, 80,6, Gladsaxe, 68,4, Morsø, 80,0, Aalborg, 68,4, Odder, 79,4, Hvidovre, 68,6, Furesø, 79,1, Esbjerg, 68,9, Højere stemmeprocent ved folketingsvalg, Ved det seneste , folketingsvalg i 2015 , var stemmeprocenten alle steder i landet væsentligt højere end ved kommunalvalget i 2013. Ligesom ved kommunalvalget havde en del kommuner omkring København en relativt lav stemmeprocent. Men hvor otte ud af ti af kommunerne med lavest stemmeprocent lå i København og omegn til kommunalvalget, lå kun halvdelen af de ti kommuner med lavest stemmeprocent ved de seneste folketingsvalg i københavnsområdet. De andre kommuner i top ti var Lolland, Slagelse, Vesthimmerlands, Norddjurs og Bornholm., I den anden ende af skalaen var kommunerne nord for København stærkt repræsenteret med Allerød, Egedal og Rudersdal som de tre kommuner med højest stemmeprocent., Stemmeprocent ved Folketingsvalget. 2015, Kommuner med højest og lavest stemmeprocent ved folketingsvalget 2015, Top 10 kommuner, Stemmepct., Bund 10 kommuner, Stemmepct., Allerød, 92,3, Ishøj, 79,4, Egedal, 90,8, Brøndby, 79,9, Rudersdal, 90,7, Lolland, 81,3, Lejre, 90,5, Slagelse, 83,2, Hørsholm, 90,4, Albertslund, 83,3, Skanderborg, 90,1, Vesthimmerlands, 83,4, Dragør, 90,1, Norddjurs, 83,5, Furesø, 90,0, Bornholm, 83,5, Solrød, 89,7, Høje-Taastrup, 83,6, Fanø, 89,7, København, 83,8, Nordjyder bliver oftere hjemme til Europa-Parlamentsvalg, Ved , Europa-Parlamentsvalget i 2014, var stemmeprocenten med 56,3 pct. lavere end ved både det seneste kommunal- og folketingsvalg. I modsætning til de andre valg havde særligt de nordjyske kommuner her en relativt lav stemmeprocent. Seks af de ti kommuner med lavest stemmeprocent lå således i Region Nordjylland, der består af 11 kommuner. Stemmeprocenten var lavest i Læsø, Frederikshavn og Norddjurs Kommuner, hvor henholdsvis 44,9 pct., 48,0 pct. og 48,1 pct. valgte at stemme. , I otte kommuner stemte under halvdelen af de stemmeberettigede. To af disse kommuner – Ishøj og Lolland - ligger øst for Storebælt, mens resten ligger i Jylland., Kommuner med højest og lavest stemmeprocent ved Europa-Parlamentsvalget 2014, Top 10 kommuner, Stemmepct., Bund 10 kommuner, Stemmepct., Allerød, 69,4, Læsø, 44,9, Rudersdal, 69,0, Frederikshavn, 48,0, Furesø, 68,0, Norddjurs, 48,1, Hørsholm, 66,9, Vesthimmerlands, 48,3, Gentofte, 66,7, Hjørring, 48,5, Lyngby-Taarbæk, 65,7, Lolland, 49,4, Lejre, 64,5, Aalborg, 49,5, Fredensborg, 63,5, Ishøj, 49,8, Egedal, 63,4, Mariagerfjord, 50,3, Frederiksberg, 62,9, Brøndby, 50,3, Stemmeprocenten var højest i kommunerne nord for København. I Allerød var andelen af vælgere, der stemte, 69,4 pct. I Rudersdal Kommune stemte 69,0 pct., og i Furesø afgav 68,0 pct. af vælgerne deres stemme. Blandt de ti kommuner med højest stemmeprocent var Lejre på niendepladsen den eneste uden for Region Hovedstaden. I Lejre var stemmeprocenten 64,5 pct. Skanderborg Kommune havde med 61,1 pct. den højeste stemmeprocent vest for Storebælt., Stemmeprocenten til Europa-Parlamentsvalgene har svinget omkring 50 pct. fra det første valg i 1979 til valget i 2004. Ved valget i 2009 var stemmeprocenten med 59,5 pct. af de stemmeberettigede højest, mens 56,3 pct. stemte ved det seneste valg i 2014., Stemmeprocenterne ved Europa-Parlamentsvalgene kan findes i de , statistiske årbøger , fra fx 1983, 1995, 2006 og 2015., For yderligere spørgsmål kontakt Magnus Nørtoft, 39 17 31 98, , mnt@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-10-02-koebenhavnerne-dropper-kommunalvalgene

      Bag tallene

      Fakta: Her er valgstederne, hvor flest stemmer på de forskellige partier

      Se, hvor valgstederne med størst tilslutning til de forskellige partier ligger. Artiklen indeholder også en liste over de største og de mindste valgsteder ved folketingsvalget i 2015 og det valgsted, som lå tættest på landsresultatet i 2015., 26. april 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Opstillingsberettigede partiers ti største valgsteder målt på andel af stemmerne. Folketingsvalget 2015, Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/10005, ; (FV15S01-10), Grafik: Markus Klink Damgaard. , Dette danmarkskort viser [for hvert af de opstillede partier], de ti valgsteder, hvor partierne var mest populære til folketingsvalget i 2015. Et partis popularitet forstås her som andelen af de gyldige stemmer på valgstedet, som partiet har fået. Et valgsted kan således godt indgå på flere partiers top ti. Kortet viser, at nogle partier får relativt flest stemmer i ret begrænsede områder af landet, mens andre har de mest populære valgsteder spredt ud over landet., Selvom partierne får relativt flere stemmer på nogle valgsteder end andre, fik ingen af partierne mere end 50 pct. af stemmerne på nogle af valgstederne. Dansk Folkeparti var med 48,7 pct. af stemmerne tættest på i Thyregod Nord i Vejle Nord Opstillingskreds. Derefter fulgte Venstre i Højmark og Holmsland begge i Ringkøbing Opstillingskreds, hvor partiet fik henholdsvis 46,1 pct. og 44,6 pct. af stemmerne., Se tabel med partiernes top ti resultater på valgsteder nederst, Danmarks Statistik har tidligere udgivet en , artikel om valgresultatet fordelt på kommuner, ., Regstrup er det mest gennemsnitlige valgsted, Det valgsted, som var tættest på landsresultatet ved folketingsvalget i 2015, var Regstrup, der ligger ved Holbæk. Også Ringsted Nørretorv og Gislev ved Faaborg lå relativt tæt på landsresultatet, viser beregninger fra Danmarks Statistik (se boks nederst i artiklen)., Største og mindste valgsted, Ligesom der er forskel på, hvordan stemmerne fordeler sig på de forskellige valgsteder, er der også forskel på valgstedernes størrelse. Landets største valgsted var med 21.685 vælgere ved folketingsvalget i 2015 ”Viborg” efterfulgt af ”Herning” (19.375 vælgere) og ”Bispebjerg” i København (15.285 vælgere)., De mindste valgsteder var i 2015 Mandø, Askø og Drejø med henholdsvis 33, 41 og 58 vælgere., Artiklen er skrevet i samarbejde i samarbejde med Dorthe Larsen, 39 17 33 07, , dla@dr.dk, ., Faktaboks: Metode til beregning af afstand fra landsgennemsnittet, Afstanden til landsgennemsnittet kan beregnes med flere metoder. Danmarks Statistik har valgt , Mahalanobis metode, . Mahalanobis metode tager bl.a. højde for, at nogle partiers stemmeandele varierer mere fra valgsted til valgsted end andre partiers., Tabel med største og mindste valgsteder. 2015, Storkreds, Opstillingskreds, Valgsted, Vælgere, Vestjyllands ,  Viborg Vest , Viborg, 21.685, Vestjyllands ,  Herning Syd , Herning, 19.375, Københavns ,  Bispebjerg , Bispebjerg, 15.285, Københavns ,  Sundbyøster , Nord, 14.371, Københavns ,  Østerbro , Syd, 14.173, Østjyllands ,  Århus Øst , Samsøgades Skole, 14.136, Østjyllands ,  Århus Øst , Rådhushallen, 14.094, Københavns ,  Indre By , Indre By, 14.012, Vestjyllands ,  Holstebro , Musikteatret, 14.011, Københavns ,  Nørrebro , Nord, 13.678, Østjyllands ,  Skanderborg , Alrø, 114, Sjællands ,  Lolland , Femø, 110, Fyns ,  Faaborg , Avernakø, 102, Østjyllands ,  Skanderborg , Tunø, 97, Østjyllands ,  Hedensted , Hjarnø, 94, Fyns ,  Faaborg , Lyø, 85, Bornholms ,  Aakirkeby , Christiansø, 59, Fyns ,  Svendborg , Drejø, 58, Sjællands ,  Lolland , Askø, 41, Sydjyllands ,  Esbjerg Omegn , Mandø, 33, Tabel over valgsteder med partiernes bedste valgresultater. 2015, Opstillingskreds, Valgsted, Pct. af stemmerne,  ,  , A. Socialdemokratiet,  Nyborg , Munkebo, 43,8,  Lolland , Nakskov Idrætscenter, 42,8,  Ballerup , Lundebjergskolen, 42,6,  Brønderslev , Kaas, 40,6,  Ballerup , Tapeten, 40,4,  Aakirkeby , Christiansø, 40,0,  Randers Nord , Nørrevangsskolen, 39,4,  Rønne , Rønne, 39,3,  Thisted , Frøslev, 39,2,  Frederikshavn , Frederikshavn Nord, 39,1, B. Radikale Venstre,  Nørrebro , Øst, 13,8,  Lyngby , Kongevej, 13,5,  Falkoner , Kreds, Bülowsvej, 13,3,  Falkoner , Kreds, Søerne, 13,3,  Egedal , Hareskov, 13,3,  Vesterbro , Nord, 13,2,  Indre By , Nord, 13,0,  Vesterbro , Øst, 13,0,  Indre By , Indre By, 12,8,  Vesterbro, Sydhavn, 12,2, C. Det Konservative Folkeparti,  Viborg Øst , Bjerringbro Syd, 20,5,  Viborg Øst , Bjerringbro Nord, 20,3,  Faaborg , Marstal, 19,2,  Fredensborg , Grønnegade, 15,7,  Struer , Flynder, 14,3,  Faaborg , Søby, 12,3,  Gentofte , Skovgård, 12,2,  Gentofte , Jægersborg, 11,6,  Gentofte , Maglegård, 11,4,  Viborg Øst, Overlund, 11,3, F. Socialistisk Folkeparti,  Djurs , Tirstrup, 12,4,  Brøndby , Strandgårdskolen, 10,9,  Køge , Herfølge - Syd, 10,4,  Taastrup , Herstedlund Skole, 9,5,  Brønshøj , Kirkebjerg, 9,3,  Aakirkeby , Christiansø, 9,1,  Favrskov , Foldby, 8,9,  Vesterbro , Vest, 8,5,  Vesterbro , Vesterbro, 8,4,  Brønshøj , Syd, 8,4, I. Liberal Alliance,  Fredensborg , Rungsted, 30,8,  Rudersdal , Vedbæk, 25,7,  Rudersdal , Vangebo, 25,0,  Rudersdal , Ny Holte, 23,0,  Gentofte , Skovshoved, 22,7,  Rudersdal , Skovly, 22,2,  Fredensborg , Karlebo, 21,5,  Fredensborg , Grønnegade, 20,9,  Rudersdal , Trørød, 20,5,  Vesterbro , Sydhavn, 20,4, K. Kristendemokraterne,  Ringkøbing , Rækker Mølle, 14,4,  Hedensted , Ø Snede Sogn, 13,6,  Ringkøbing , Faster, 12,7,  Ringkøbing , Videbæk, 12,0,  Ringkøbing , Vorgod-Barde, 11,5,  Ringkøbing , Lønborg, 10,6,  Herning Nord , Vinding, 9,2,  Herning Nord , Skibbild/Nøvling, 9,2,  Ringkøbing , Nr. Vium, 9,0,  Ringkøbing , Skjern, 8,8, O. Dansk Folkeparti,  Vejle Nord , Thyregod Nord, 48,7,  Vejle Nord , Øster Nykirke Nord, 42,5,  Vejle Nord , Grønbjerg Nord, 41,6,  Vejle Nord , Give Nord, 41,2,  Ikast , Hampen, 40,5,  Ikast , Nørre-Snede, 40,5,  Aabenraa , Hjordkær, 39,5,  Sønderborg , Kværs, 39,5,  Herning Nord , Feldborg, 39,3,  Aabenraa , Padborg, 38,7, V. Venstre,  Ringkøbing , Højmark, 46,1,  Ringkøbing , Holmsland, 44,6,  Ringkøbing , Ølstrup, 44,6,  Ringkøbing , Faster, 43,9,  Ringkøbing , Stadil, 43,9,  Struer , Thyborøn, 43,4,  Ringkøbing , Hvide Sande, 43,3,  Varde , Fåborg, 42,4,  Ringkøbing , Rækker Mølle, 42,1,  Ikast , Isenvad, 41,5, Ø. Enhedslisten,  Svendborg , Strynø, 30,3,  Nørrebro , Syd, 30,0,  Brønshøj , Nord, 28,0,  Nørrebro , Vest, 27,3,  Nørrebro , Nordvest, 27,2,  Nørrebro , Nord, 27,0,  Nørrebro , Nørrebro, 26,1,  Århus Vest , Globus , Brabrand, 25,6,  Bispebjerg , Syd, 24,4,  Vesterbro , Syd, 23,8, Å. Alternativet,  Nørrebro , Nordvest, 19,6,  Vesterbro , Vesterbro, 19,5,  Nørrebro , Øst, 18,5,  Silkeborg Syd , Hjøllund, 18,0,  Vesterbro , Nord, 17,9,  Vesterbro , Øst, 17,8,  Nørrebro , Nord, 17,8,  Nørrebro , Nørrebro, 17,7,  Vesterbro , Vest, 17,4,  Nørrebro , Midt, 17,4

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-04-23-fakta-her-er-valgstederne-hvor-flest-stemmer-paa-de-forskellige-partier

      Bag tallene

      Over ti år er prisen på seniorers forbrug steget fem procentpoint mere end studerendes (Rettet)

      Forbrugerpriserne er steget med 12 pct. over de seneste ti år. Forbrugerprisstigningerne opleves dog forskelligt afhængigt af, hvilke befolkningsgrupper man ser på., 2. juli 2019 kl. 7:30 - Opdateret 2. juli 2019 kl. 9:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Der var desværre en fejl i den første version af artiklen. Der stod, at prisen på seniorers forbrug var steget fire procentpoint mere end studerendes. Der skulle have stået, at prisen på seniorers forbrug var steget fem procentpoint mere end studerendes. Fejlen er rettet i denne version.,  , Når danskerne købte ind i 2018, fik de i gennemsnit 12 pct. mindre for hver krone, de betalte, end det var tilfældet for ti år siden. Med andre ord var den overordnede inflation fra 2009 til 2018 på 12 pct. De oplevede prisændringer i perioden fra 2009 til 2018 afhænger dog i stor grad af, hvem man er, og hvor i livet man befinder sig. Det skyldes, at vores forbrugsmønstre er ret forskellige og varierer gennem livet. Ser man fx på studerende (uddannelsessøgende) har de oplevet en inflation på 8,9 pct. i den pågældende periode. For seniorer (husstande bestående af 2 to voksne over 60 år uden børn) har stigningen i samme periode været på 13,7 pct. Prisudviklingen for både studerende og seniorer har varieret over de undersøgte ti år, når man sammenligner med forbrugerprisindekset i alt. Men generelt gælder det, at studerende har oplevet mindre inflation i perioden 2009 til 2018 end både seniorer og befolkningen i alt. , Kilde:, Udviklingen er beregnet pba. , www.statistikbanken.dk/PRIS201,  , Computere og fyringsolie skaber forskelle fra 2017 til 2018, Man kan også se på udviklingen i priser over kortere tid. Fx er det studerende, der har oplevet den mindste gennemsnitlige prisstigning fra 2017 til 2018. Inflationen for de studerende steg da med 0,4 pct. Modsat oplevede seniorer de højeste prisstigninger på 1,0 pct. i samme periode. Udviklingen hænger i høj grad sammen med, at studerende bruger relativt mange penge på PC’er og tablets, som faldt i pris med 12 pct. fra 2017 til 2018, og fjernvarme, som faldt i pris med 5 pct. i perioden. Seniorer bruger derimod relativt mange penge på fyringsolie og naturgas, som begge steg i pris fra 2017 til 2018. Fyringsolie steg med 14 pct., og naturgas steg med 8 pct. Du kan se udviklingen i forbrugerprisindekset for alle varegrupper i denne , tabel, . ,  Kilde:, Udviklingen er beregnet pba. , www.statistikbanken.dk/PRIS201,  , Data til denne artikel er leveret af Martin Sædholm Nielsen. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkomme til at kontakte ham på , mne@dst.dk, eller 39173005., Hvis du søger mere information om forbrugerprisindekset kan du også kigge forbi vores , emneside om forbrugerprisindekset, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-07-02-Seniorers-forbrug-steg-mere-end-studerendes

      Bag tallene

      Landkort viser forskelle i partiernes stemmeandele

      Nogle partier klarer sig bedst på landet, andre i de største byer og andre igen i enkelte forstæder. Men ingen er lige populære i hele landet., 19. februar 2019 kl. 10:40 , Af , Magnus Nørtoft, Ved det seneste folketingsvalg stemte godt 3,5 mio. vælgere på en person eller et parti. Men stemmefordelingen til partierne varierer mellem forskellige områder af landet. Faktisk har de fleste partier områder af landet, hvor de får markant flere stemmer end landsgennemsnittet., Det viser en ny opgørelse over , stemmefordelingen ved folketingsvalgene siden 2007 fordelt på kommuner, , som Danmarks Statistik netop har offentliggjort. , ”Partierne har så at sige hver deres hjemmebane, hvor de står godt,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik, ”Fx fik Socialdemokraterne mange stemmer på Københavns vestegn, på Lolland-Falster og i Nordjylland. Dansk Folkeparti stod godt i det sydlige Jylland og i Midt- og Vestsjælland, mens Venstres kerneland ser ud til at ligge i Vestjylland,” siger Dorthe Larsen om de tre største partier ved valget i 2015. , ”Hvis man ser nærmere på de forskellige kort, kan de også give et praj om, hvilke partier, der konkurrerer om vælgerne i forskellige dele af landet. Fx er både Liberal Alliance, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti store i kommunerne nord for København, mens Enhedslisten, Alternativet og SF er store i København,” siger Dorthe Larsen., Opgørelsen kan ses på kortet nedenfor. Kortet viser også udviklingen siden 2007, hvor man kan se, hvordan fx SF og Det Konservative Folkeparti er gået tilbage siden 2007, mens Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance er vokset., Artiklen fortsætter under figuren,  , Sådan indlejrer du kortet, Du kan indlejre Danmarks Statistiks kort på andre hjemmesider, som det er gjort ovenfor. Nederst i højre hjørne af kortet er der tre knapper. For at indlejre kortet på en anden hjemmeside skal du trykke på knappen med et ikon med tre prikker. , Link til kortet., Hver tredje på Vestegnen stemmer på Social­demokratiet , Landsresultat: 26,3 pct., På landsplan fik Socialdemokratiet lidt over hver fjerde stemme ved folketingsvalget i 2015. Men i flere kommuner stemte mere end hver tredje på Socialdemokratiet. I Ballerup og Lolland kommuner fik Socialdemokratiet med 35,6 pct. relativt flest af de gyldige stemmer. Også i kommunerne Brøndby (35,3 pct.), Morsø (34,5 pct.), Ishøj (34,1 pct.), Herlev (33,8 pct.) Rødovre (33,8 pct.), Nyborg (33,5 pct.) og Bornholm (33,4 pct.) fik Socialdemokratiet over en tredjedel af stemmerne. Generelt fik Socialdemokraterne relativt mange stemmer i kommunerne umiddelbart vest for København, på Sydsjælland, Lolland og Falster, på Bornholm og til dels også på Fyn og i det nordlige Jylland. Socialdemokratiet fik modsat relativt få stemmer i Syd- og Vestjylland, i København og Nordsjælland., Det sydlige Jylland er DF’s kerneland , Landsresultat: 21,1 pct., Dansk Folkeparti fik flest stemmer i Billund (32,4 pct.), Aabenraa (31,8) og Kalundborg (30,9 pct.) kommuner. Generelt fik partiet relativt flest stemmer i kommunerne i Syd- og Sønderjylland og i Midt- og Vestsjælland. Andelen, der stemte på Dansk Folkeparti, var til gengæld lavest i København, Aarhus og i kommunerne nord for København., V for Venstre og Vestjylland , Landsresultat: 19,5 pct., Tilslutningen til Venstre var størst i Vestjylland ved valget i 2015. Med 34,7 pct. af stemmerne fik Venstre flest stemmer i Ringkøbing-Skjern Kommune efterfulgt af nabokommunen, Varde, hvor 32,7 pct. stemte på Venstre, og Lemvig, hvor Venstre fik 31,4 pct. af stemmerne. Også i en række andre kommuner i Midt- og Vestjylland var andelen af stemmerne, som gik til Venstre relativt høj i forhold til landsgennemsnittet. Valgresultatet var omvendt noget under landsgennemsnittet i København og de nærmeste omegnskommuner., Enhedslisten over dobbelt så stor i København som i hele landet , Landsresultat: 7,8 pct., Enhedslisten er forankret i København, hvor 18,2 pct. af stemmerne gik til partiet. Derefter fulgte Albertslund (14,7 pct.) og Frederiksberg (12,1 pct.). Også i Odense og Aarhus kommuner stemte relativt mange på Enhedslisten, som til gengæld fik færre stemmer i Jylland, hvis man ser bort fra de største byer., Hver femte stemte på Liberal Alliance i Hørsholm , Landsresultat: 7,5 pct., Liberal Alliance var klart størst i nogle få kommuner nord for København, hvor partiet i Hørsholm, Rudersdal og Gentofte kommuner fik henholdsvis 20,0 pct., 18,9 pct. og 17,5 pct. af stemmerne. Generelt fik Liberal Alliance en relativt stor del af stemmerne i kommunerne nord for København og i Solrød og Dragør kommuner. Modsat fik partiet færre stemmer i kommunerne på Københavns vestegn og langt fra de store byer., Alternativet størst i København og Aarhus, Landsresultat: 4,8 pct., Andelen af stemmerne, der gik til Alternativet var med 12,3 pct. størst i Københavns Kommune efterfulgt af kommunerne Frederiksberg (9,6 pct.) og Aarhus (8,8 pct.). Partiet var generelt mindst i den vestlige del af Jylland., Radikale Venstre, Landsresultat: 4,6 pct., Det Radikale Venstre var ved valget i 2015 generelt størst i kommunerne langs Øresundskysten fra København til Helsingør. Partiet fik med 11,1 pct. relativt flest stemmer i Frederiksberg Kommune., SF - Socialistisk Folkeparti, Landsresultat: 4,2 pct., SF var ligesom Enhedslisten og Alternativet relativ store i København, men partiet var faktisk størst i Albertslund Kommune, hvor 7,3 pct. af de afgivne stemmer gik til SF. Partiet fik også relativt mange stemmer i fx Køge, Ishøj, Syddjurs og Lejre kommuner., Det Konservative Folkeparti, Landsresultat: 3,4 pct., Nordsjælland er Det Konservative Folkepartis hjemmebane. Men også Ærø og Viborg Kommuner stikker med henholdsvis 14,4 pct. og 10,1 pct. af stemmerne ud som konservative bastioner., Kristen­demokraterne, Landsresultat: 0,8 pct., Kristendemokraterne fik under 2 pct. af stemmerne ved folketingsvalget i 2015 og blev derfor ikke valgt ind. I en række kommuner i Vestjylland især Ringkøbing-Skjern og Herning kommuner, var tilslutningen dog langt større end landsgennemsnittet. I Ringkøbing-Skjern fik partiet således 6,5 pct. af stemmerne og var dermed det fjerdestørste parti., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Dorthe Larsen, som kan kontaktes på 39 17 33 07 eller , dla@dst.dk,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-02-20-landkort-viser-forskelle-i-partiernes-stemmeandele

      Bag tallene

      Biografturen bliver dyrere år efter år

      Mens gennemsnitsprisen på en biografbillet bliver stadigt højere, har antallet af solgte billetter pr. dansker ligget nogenlunde stabilt siden begyndelsen af 00’erne. Flest billetter bliver solgt i København og Omegn, mens der er knap så mange, der går i biografen i det øvrige Sjælland., 20. marts 2019 kl. 7:30 , Af , Rikke Bache, Folk måtte i gennemsnit slippe 90 kr. for en biografbillet inkl. moms i 2017. Omregnet til faste priser svarer det til en stigning på 3 kr. pr. billet eller 2,8 pct. sammenlignet med 2016 og 62,4 pct. i forhold til 1984, hvor prisen på biografbilletter var på sit laveste., Danmarks Statistiks biograftal går tilbage til 1980 og omfatter alle biografbilletter med undtagelse af fribilletter., Biograffilm med flest, næstflest og tredjeflest solgte billetter (udvalgte år), År, Flest, Næstflest , Tredjeflest, 2017, Star wars: the last jedi, Skønheden og udyret, Grusomme mig 3, 2016, Flaskepost fra p, Klassefesten 3: Dåben, Rogue one: a star wars story, 2014, Fasandræberne, Klassefesten 2 - begravelsen, Hobbitten: femhæreslaget, 2009, Avatar, Mænd der hader kvinder, Pigen der legede med ilden, 1992, Krummerne 2 - Stakkels Krumme, Dødbringende våben 3, Skønheden og udyret, 1990, Pretty woman, Det er mig der snakker, Den lille havfrue, 1984, Midt om natten, Never say never again, Politiskolen, 1980, Kramer mod kramer, Funny people, Life of brian - et herrens liv (monthy pythons), Note: På emnesiden for , Biografer og film,  findes en søgefunktion, hvor man kan søge på filmtitler, premiereår mm., Billetsalget følger ikke prisudviklingen, Mens den gennemsnitlige billetpris er steget jævnt siden 1990, har antallet af biografbilletter været en smule nedadgående siden 2009. Danskerne købte i alt 11.927.000 biografbilletter i 2017. Det er 26,4 pct. færre end i 1981, hvor danskernes biografbesøg toppede med 16.208.000 solgte billetter. 1992 var året, hvor danskerne samlet set, indløste færrest biografbilletter. Dengang blev der solgt 8.648.000 billetter, hvilket var 27,5 pct. færre end i 2017., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BIO2, Anm.: Siden 1980 har momssatserne ændret sig flere gange. Disse ændringer indgår i beregningerne, der ligger til grund for figuren. For detaljerede oplysninger om momssatser over tid se venligst , Skats hjemmeside, ., Fra tre til to biografture om året, Samtidig med at antallet af solgte billetter var mindre i 2017 end det var i 1980, er vi blevet flere danskere. Korrigeret for befolkningstilvækst betyder udviklingen, at hver dansker i gennemsnit købte 3,1 biografbilletter i 1980, mens vi i gennemsnit købte 2,1 billetter i 2017., Kilde: , www.statistikbanken.dk/HISB3, og , www.statistikbanken.dk/BIO2, Flest går i biografen i København og omegn, Med 3,8 solgte billetter pr. indbygger er byen København det absolut mest populære område at gå i biografen i. Herefter følger Københavns Omegn med 2,6 efterfulgt af Østjylland med 2,0 solgte billetter pr. indbygger. Modsat forholder det sig i Nordsjælland samt Vest- og Sydsjælland, hvor biograferne i gennemsnit sælger 1,5 billetter pr. indbygger om året., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BIO2, , , www.statistikbanken.dk/BIO9, og , www.statistikbanken.dk/HISB3, Der er stor forskel på, hvor mange indbyggere der er pr. biograf i de enkelte områder. På Bornholm var der i 2017 13.253 indbyggere for hver biograf, mens der i København var 48.042. I perioden 2014 til 2017 har der været et fald i antallet af indbyggere pr. biograf på 4 pct. Det samlede fald skyldes hovedsageligt, at der i Østsjælland og Nordsjælland i 2017 var hhv. 27 og 15 pct. færre indbyggere pr. biograf end i 2014, hvor biograftabellen , BIO9, i Statistikbanken fordelt efter geografi, går tilbage til. I begge områder er årsagen, at der i perioden er kommet flere biografer., Antallet af biografer er halveret siden 1980, Antallet af biografer er steget fra 160 i 2014 til 166 i 2017 men har ligget nogenlunde stabilt siden midten af 1990’erne. Siden 1980 er antallet af biografer halveret fra 329 til 166. Med et fald fra 245 til 80 biografer med en enkelt sal, er det overvejende de små biografer, ensalsbiograferne, der har drejet nøglen om., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BIO1, Flere sale med færre sæder i de store biografer, Antallet af ensalsbiografer faldt kraftigt i perioden 1980 til 1988. Herefter er antallet faldet svagt frem til 2017. Til gengæld er antallet af store biografer, flersalsbiografer, steget en smule i samme periode. Det samlede antal biografer har ligget nogenlunde jævnt siden begyndelsen af 1990-erne. De geografiske data om biografer strækker sig fra 2014-2017. I den periode har antallet af biografer ligget jævnt i alle områder med undtagelse af Øst- og Nordsjælland samt Københavns omegn, hvor antallet er steget fra hhv.5-7, 15-18 og 11-12 biografer., De store biografer har ændret karakter, De store biografer har i gennemsnit fået flere sale, og salene er indrettet anderledes, da de i dag indeholder færre sæder end i 1980. Dengang var der i gennemsnit 2,7 sale i hver flersalsbiograf, som i gennemsnit hver indeholdt 289 sæder. I 2017 var det gennemsnitlige antal sale og sæder pr. sal hhv. 4,4 og 136. Det svarer til et gennemsnitligt fald i andelen af sæder pr. flersalsbiograf på 153 sæder – eller 53 pct., Data til denne artikel er leveret af  Pétur Sólnes Jónsson. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte ham på psj@dst.dk eller 39 17 30 56.,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-03-08-biografturen-bliver-dyrere-aar-efter-aar

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation