Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1481 - 1490 af 1569

    Lidt flere elever i 0. klasser i 2022/2023

    Klassekvotienterne i folkeskolen faldt i skoleåret 2022/2023, mens de steg på landets frie grundskoler. Men i både folkeskolens og i de frie grundskolers 0. klasser kom der lidt flere børn i klasseværelserne., 26. maj 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Da det ringede ind til første skoledag i landets grundskoler til skoleåret 2022/2023, skulle der sættes flere stole ind i landets 0. klasser – både i folkeskolen og i de frie grundskoler., Her var der vækst i antallet af elever pr. klasse i folkeskolerne fra 20,4 til 20,8 børn. Klassekvotienten i folkeskolens 0. klasser har ellers været faldende siden 2016/2017, hvor antallet lå på 21,6 børn pr. 0. klasse. Nu ser vi for første gang i seks år flere børn i klasserne. Blandt landets frie grundskoler var der også en stigning i antallet af elever pr. klasse for 0. klassetrinnet fra 17,5 børn i klassen i 2021/2022 til 17,9 i indeværende skoleår. Antallet af elever pr. klasse i de frie grundskoler har konsekvent ligget på et lavere niveau end folkeskolerne. , Antal elever pr. 0. klasse, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvotien, Geografisk set er stigningen i antal elever pr. 0. klasser størst i Region Syddanmark og Region Midtjylland.  , I de frie grundskoler er væksten i 0. klasseelever pr. klasse fra forrige skoleår til dette skoleår størst i Region Midtjylland, hvor klassekvotienten voksede fra 17,2 til 18., ”Forklaringen på det stigende antal børn i 0. klasserne i skoleåret 2022/2023 er dels en stigning i antal nyfødte i 2016 ift. årene før, men der har bl.a. også været et højere indvandringstal af fx 0-årige i 2015 og 2016,” siger Ingibjörg Sól Ingólfsdóttir, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Antal nyfødte pr. år, 2013-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FOD, Samlet set forsætter klassekvotienten med at falde i hele landet i folkeskolen, Blandt folkeskolerne i hele landet er der på alle klassetrin gennemsnitligt 20,9 børn i indeværende år. Det er et mindre fald ift. året før, hvor klassekvotienten for alle klassetrin var 21,0. De frie grundskoler oplevede derimod en mindre stigning fra 18,7 børn i klassen i 2021/2022 til 18,8 børn det efterfølgende skoleår.  , For alle landets folkeskoleklasser fra 0. klasse til 10. klasse er den samlede klassekvotient faldet fra 21,6 børn i klasserne i 2016 og 2017 til 20,9 i 2022/2023. Det er på niveau med 2011/2012. Dykker vi ned i de enkelte klassetrin, så har antallet af børn generelt været faldende på næsten alle klassetrin siden skoleåret 2018/2019., De største stigninger samlet set på alle klassetrin fra 2021/2022 til 2022/2023 ses i Langeland Kommune med 1,1 flere børn i klassen. Herefter følger Holstebro og Halsnæs kommuner med 0,5 flere børn i klassen. De største fald i antallet ses i Samsø Kommune med 2,3 færre børn pr. klasse efterfulgt af Læsø Kommune med 1,7 og Bornholm, Faaborg-Midtfyn og Lolland kommuner med 0,9 færre børn pr. klasse.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-05-26-lidt-flere-elever-i-0-klasse

    Bag tallene

    Stemmeprocenten kun steget i ti opstillingskredse

    Stemmeprocenten til folketingsvalget 2019 var med 84,5 pct. lavere end ved valget i 2015 og den laveste siden 2005. Kun i 10 ud af de 92 opstillingskredse var stemmeprocenten højere i 2019 end ved forrige folketingsvalg., 6. juni 2019 kl. 12:55 , Af , Magnus Nørtoft, 84,5 pct. af vælgerne stemte til folketingsvalget onsdag den 5. juni. Det er en lavere stemmeprocent end ved valget i 2015, hvor 85,9 benyttede deres stemmeret. Fordelt på opstillingskredse steg stemmeprocenten i 10 kredse, mens den faldt i de resterende 82., Stemmeprocenten steg mest med henholdsvis 1,5 og 1,4 procentpoint i Bispebjerg og Nørrebro opstillingskredse, mens den faldt mest og med mere end 3 procentpoint i Lolland, Tønder, Aabenraa og Guldborgsund opstillingskredse., Alle ti opstillingskredse, hvor stemmeprocenten er steget fra 2015 til 2019, ligger i København eller Århus., Kilde: , https://statistikbanken.dk/fv15tot, og , https://dst.dk/ext/presse/ForeloebigtResultat--xlsx, Højest stemmeprocent nord for København, Stemmeprocenten ved valget i 2019 var højest i opstillingskredsene nord for København. I Rudersdal opstillingskreds stemte 90,3 procent af vælgerne. Rudersdal var den eneste kreds med en stemmeprocent over 90 pct. I Falkoner, Egedal og Gentofte var stemmeprocenten næsthøjest og over 89 pct., Modsat var stemmeprocenten lavest i Lolland med 77,4 pct. efterfulgt af Bispebjerg, Esbjerg By og Sundbyvester, som havde stemmeprocenter på 80-81 pct., Se alle stemmeprocenterne i 2019 i , dette regneark, på dst.dk/fv19. Stemmeprocenterne ved folketingsvalgene fra 2007 og frem kan findes i , Statistikbanken, ., Spørgsmål kan rettes til afdelingsleder, Dorthe Larsen, , dla@dst.dk, eller 39 17 33 07.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-06-06-stemmeprocenten-kun-steget-i-ti-opstillingskredse

    Bag tallene

    Flere end 100.000 elcykler importeret sidste år

    Importen og den danske produktion af elcykler er mangedoblet de seneste ti år. I takt med at der er flere elcykler på vejene, sker der også flere uheld med denne type cykel., 4. november 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Syv gange så mange elcykler som i 2013 trillede over den danske grænse sidste år. Fra 15.900 til 114.200 elcykler på 10 år. Med en import fra 2019 til 2023, der mængdemæssigt næsten er fordoblet, betyder det også mange flere elcykler på de danske veje og cykelstier på få år., ”Der er gang i importen af elcykler, som dog er faldet lidt siden 2022, hvilket er det hidtidige rekordår. Men det er også en vare, der er steget markant i popularitet på få år, hvis man måler på importen. Siden 2021 har importen været på over 100.000 elcykler om året,” siger Pia Nielsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Værdien af importen af elcykler i 2023 var på lidt under 800 mio. kr. Vi importerer primært elcykler fra lande som Bulgarien, Tyskland og Taiwan samt Nederlandene, hvoraf en del oprindeligt kan komme fra Asien., Importtallene inkluderer både firmaers og privates import af elcykler – fx hvis man selv bestiller en cykel over nettet fra Sverige., Vi eksporterede 15.700 elcykler i 2023., Antallet af almindelige cykler, der importeres, er faldet fra 482.300 i 2013 til 270.600 i 2023., Import af elcykler, 2013-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kn8y, I 2023 havde 14 pct. af de danske familier en elcykel, viser Danmarks Statistiks undersøgelse ’Elektronik i hjemmet’., Lille produktion af cykler i Danmark – og primært af elcykler, Det er ikke alle elcykler som er fra udlandet, selvom det er tæt på. I 2023 producerede danske virksomheder 6.500 elcykler. Til sammenligning blev der produceret 2.400 cykler uden el på fabrikker i Danmark., 10 år tidligere i 2013 lød produktionen af elcykler på 360 stk. og på 2.600 cykler uden el., Produktionen af elcykler er dog ligesom importen lavere end i 2022, hvor den toppede med 10.500 cykler., Den samlede værdi af de danskproducerede elcykler var 141 mio. kr. i 2022., Danske virksomheders produktion af cykler og elcykler, 2013-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/varer1, Flere kommer galt afsted på elcyklen, I og med at der er flere elcykler på vejene, er der også flere, der er involveret i færdselsuheld med elcykler. , I 2023 registrerede politiet, at 166 personer kom til skade i forbindelse med et uheld med en elcykel, heraf 11 dræbte. I 2013 var der 18 tilskadekomne. I samme periode er antallet af tilskadekomne ved uheld med almindelige cykler faldet fra 791 til 681., ”Ser man på det samlede antal cykeluheld, bliver der registreret flere tilskadekomne ved cykeluheld i 2023 end i 2013. Denne stigning skyldes flere tilskadekomne ved uheld med elcykler. I 2013 udgjorde tilskadekomne på elcykler 2 pct. af de tilskadekomne ved alle cykeluheld, mens de i 2023 udgjorde 20 pct.,” forklarer Jørn Korsbø Petersen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., I 2013 kom otte personer lettere til skade og otte personer alvorligt til skade på elcykel. I 2023 var antallet af lettere tilskadekomne steget til 46, mens antallet af alvorligt tilskadekomne var steget til 109 personer. I samme periode er særligt antallet af dræbte og lettere tilskadekomne på almindelig cykel faldet, mens antallet af alvorlige tilskadekomne var tæt på uændret., Tilskadekomne ved færdselsuheld med elcykler og cykler, registreret af politiet, 2013-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld8, De fleste uheld med elcykler registreres kun på hospitalerne, Størstedelen af færdselsuheldene med elcykler, hvor en person kommer til skade, bliver ikke registreret hos politiet. Disse uheld bliver i stedet registreret på hospitalernes akutmodtagelser. På sygehusenes akutmodtagelser blev der registreret 657 elcykel-uheld, som ikke er registreret hos politiet i 2022, hvilket er det seneste opgørelsesår. Elcykler indgår i statistikken fra 2018, hvor der blev registreret 255 uheld med personskade på akutmodtagelsen. I perioden fra 2018 til 2022 er der altså registreret 157 pct. flere uheld med elcykler. For uheld på almindelige cykler, der kun er registreret på hospitalernes akutmodtagelser, har antallet af cykeluheld ligget på ca. 15.000-16.000 i de seneste år. Dog med et lille dyk under årene med COVID19-pandemien.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-11-04-flere-end-100000-elcykler-importeret-sidste-aar

    Bag tallene

    50 år siden afstemning om EF-medlemskab

    I dag er det 50 år siden, at folkeafstemningen om Danmarks tiltrædelse af EF blev afholdt. Afstemningen endte med, der var 63,3 pct. af danskerne, som satte kryds ved et ja, og den 1. januar 1973 tiltrådte Danmark i De europæiske Fællesskaber. Siden afstemningen i 1972 har der været afholdt otte folkeafstemninger vedrørende EF/EU med meget svingende stemmeprocenter., 2. oktober 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, 2. oktober for 50 år siden åbnede valgstederne til den første folkeafstemning om medlemskab af De Europæiske Fællesskaber i Danmark og Grønland. Bunken af ja-stemmer udgjorde 1.958.115, og nej-bunken udgjorde 1.135.691 af de i alt 3.093.806 gyldige stemmer. Det var hhv. 63,3 pct. ja og 36,7 pct. nej af de gyldige stemmer. I alt var der 3.453.763 vælgere i Danmark inkl. Grønland. Grønland fik hjemmestyre i 1979 og valgte at udtræde af EF i 1985. Færøerne har aldrig været medlem af EF/EU. , ”Historisk set har der ikke været så langt mellem antallet af ja- og nej-stemmer til folkeafstemninger om EU-spørgsmål, men to gange har andelen af ja-stemmer været noget højere end normalen. Første gang var ved indmeldelsen i 1972 (63,3 pct.), og anden gang ved afskaffelsen af forsvarsforbeholdet i år (66,9 pct.),” siger Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik.  , Svingende stemmeprocent gennem årene, Stemmeprocenten, som er de stemmer, som lander i stemmeboksen ud af det samlede antal vælgere, har været meget svingende siden 1972 ved folkeafstemninger vedrørende EF/EU. Da Danmark stemte sig ind i EF var 90,1 pct. af de stemmeberettigede inklusiv i Grønland en tur forbi stemmeboksen eller afgav en brevstemme før valgdagen. , Dernæst følger folkeafstemningen i 2000 om den fælles valuta Euroen med en stemmeprocent på 87,6 og afstemningen om Danmarks tiltrædelse af Edinburgh-afgørelsen og Maastricht-traktaten i 1993 med 86,5 pct. I den anden ende af skalaen finder vi den laveste stemmeprocent ved folkeafstemningen om en fælles patentdomstol i 2014 med 55,9 pct. , ”Der har været store udsving i stemmeprocenten ved folkeafstemningerne de sidste 50 år. Valgdeltagelsen ved folkeafstemningerne har ligget mellem 55,9 og 90,1, mens den til sammenligning har ligget mellem 82,8 og 88,7 ved folketingsvalg siden 1973,” siger Annemette Lindhardt Olsen. ,  Kilde: , www.dst.dk/da/informationsservice/oss/valg, Flest stemmer ja i større byer og Nordsjælland, Ved den sidste EU-folkeafstemning i juni 2022 om at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet var ja- og nej-procenten også meget svingende i de forskellige kommuner. Andelen af ja-stemmer var højest nord for København. Rudersdal Kommune havde med 81,0 pct. den højeste andel, der stemte ja. Dernæst følger Gentofte og Hørsholm Kommune med hhv. 80,2 og 79,6 pct. I den anden ende ligger Læsø med den laveste andel ja-stemmer, nemlig 50,5 pct. Derefter kommer vestegnskommunerne Brøndby og Ishøj med 56,8 og 57,5 pct. og Frederikshavn Kommune med 58,6 pct. , Ja-stemmer i pct. ved den seneste afstemning om afskaffelse af EU-forsvarsforbeholdet 2022. ,  Kilde: , www.statistikbanken.dk/FAKOM, Der har været afholdt ni folkeafstemninger vedrørende EF/EU:, 1972: Om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber – 90,1, 1986: Om Danmarks tiltrædelse af EF-pakken – 75,4, 1992: Om Danmarks tiltrædelse af traktaten om Den Europæiske Union – 83,1, 1993: Om Danmarks tiltrædelse af Edinburgh-afgørelsen og Maastricht-traktaten – 86,5, 1998: Om Danmarks tiltrædelse af Amsterdamtraktaten – 76,2, 2000: Om Danmarks deltagelse i den fælles valuta – 87,6, 2014: Om en fælles patentdomstol – 55,9, 2015: Om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning – 72,0, 2022: Om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet - 65,8, Hvis du har spørgsmål til artiklen, så kan du kontakte specialkonsulent Annemette Lindhardt Olsen på alo@dst.dk og telefon 3917 3013.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-10-02-50-aar

    Bag tallene

    Har kvindelige kandidater lettere ved at blive valgt, fordi der er færre kvinder end mænd opstillet?

    Danmarks Statistik ser nærmere på, hvor stor en andel af de opstillede kvindelige og mandlige kandidater, der blev valgt ved seneste kommunal- og regionsrådsvalg i 2013., 30. oktober 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , Ved kommunalvalget i 2013 stillede 21 mænd og 12 kvinder op til kommunalbestyrelsen på Samsø. Henholdsvis syv mænd og fire kvinder blev valgt, hvilket svarer til 33,33 procent for både de kvindelige og mandlige kandidater., På samme vis stillede 84 mænd og 40 kvinder op i Herning Kommune, hvor af 21 og 10 blev valgt, hvilket svarer til 25 procent af både de kvindelige og mandlige kandidater., Dermed er differencen mellem andelen af kvindelige og mandlige kandidater, der blev valgt, lig med nul for hver af disse to kommuner, da en lige stor andel af de kvindelige og de mandlige kandidater blev valgt., Danmarks Statistik har tidligere beskrevet kønsfordelingen i landets kommunalbestyrelser, . Her var konklusionen, af færre end 30 procent af de valgte kommunalbestyrelsespolitikere var kvinder efter valget i 2013. Denne artikel undersøger i stedet, , hvor stor en andel af de opstillede kvindelige kandidater, der blev valgt i 2013, hvorefter andelen sammenlignes med andelen af opstillede mandlige kandidater, der blev valgt, ., Spørgsmålet er, om de kvinder, der stiller op til kommunalvalget, har relativt større chance for at komme ind, fordi de ikke har så mange at konkurrere mod af eget køn, som de opstillede mænd har? Dette er altså ikke tilfældet i hverken Herning eller på Samsø., Kilde: Beregnet ud fra statistikbanken.dk/VALGK3 , I de orange kommuner er succesraten blandt opstillede kvindelige kandidater højere end succesraten blandt opstillede mandlige kandidater. Succeskriteriet er at blive valgt., I resten af landets 96 kommuner er der store forskelle på disse andele. I Billund Kommune er differencen størst: Ud af 40 mandlige kandidater blev 21 valgt svarende til 52,5 procent, mens fire ud af 20 kvindelige kandidater blev valg, hvilket svarer til 20 procent. Altså en difference på 32,5 procentpoint i mændenes favør., Opgørelsen fra Danmarks Statistik viser, at andelen af mandlige kandidater, der blev valgt, er større end andelen af kvindelige kandidater, der blev valgt, i 57 ud af 98 kommuner. I Herning og Samsø kommuner var andelene præcist lige store, mens der i de resterende 39 kommuner var en større andel af de kvindelige kandidater, der blev valgt, end andelen af mandlige kandidater, der blev valgt., Blandt disse var differencen størst i Hillerød Kommune. Her stillede 64 mandlige kandidater op, hvoraf 13 blev valgt, hvilket svarer til 20,3 procent. Samtidig stillede 30 kvindelige kandidater op, hvoraf 14 blev valgt. Det svarer til 46,7 procent, hvilket giver en difference på 26,4 procentpoint i kvindernes favør., I Vejen Kommune var differencen den næststørste af de differencer, der var i kvindernes favør: 24,4 procentpoint. Her blev syv ud af 11 kvindelige kandidater valgt – eller 63,6 procent. Samtidig blev 20 ud af 51 mandlige kandidater valgt – altså 39,2 procent., Alt i alt stillede 6.287 mandlige og 2.796 kvindelige kandidater op til kommunalvalget i 2013, hvor af 1.717 mænd og 727 kvinder blev valgt. Det svarer til henholdsvis 27,3 og 26,0 procent, hvilket viser, at kvindelige kandidater er en anelse underrepræsenterede i landets kommunalbestyrelser – set i forhold til antallet af mænd og kvinder, der var opstillet til valget., Relativt mange kvindelige kandidater vælges til regionsrådene, Samme år stillede i alt 828 mænd og 335 kvinder op til regionsrådsvalget. , Af dem blev henholdsvis 15,0 og 24,2 procent valgt, . De opstillede kvindelige kandidater blev altså i markant højere grad valgt sammenlignet med de opstillede mandlige kandidater., Dette mønster er gennemgående i varierende grad på tværs af alle fem regioner., Kilde: Beregnet ud fra statistikbanken.dk/AKVA3, Differencen er højest i Region Nordjylland. Her blev 19 ud af 122 mandlige kandidater valgt, mens 22 ud af 60 kvindelige kandidater blev valgt. Det svarer til, at mandlige kandidater i Region Nordjylland har en succesrate på 15,6 procent ved regionsrådsvalget. Til sammenligning har kvindelige kandidater i samme region en succesrate på 36,7 procent ved regionsrådsvalget. Dermed er differencen på 21,1 procentpoint i kvindernes favør., I artiklen er det ikke taget i betragtning, hvorvidt kandidaterne ved kommunal- og regionsrådsvalget i 2013 var , opstillet på partiliste, eller , sideordnet opstillet, ., Hvis du har spørgsmål til statistikkerne eller søger mere information om valgresultaterne fra 2013, kan du kontakte Henning Christiansen på mail , hch@dst.dk, eller telefon 39 17 33 05.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-10-30-har-kvindelige-kandidater-lettere-ved-at-blive-valgt

    Bag tallene

    Hjemmehjælp til ældre

    Danmarks Statistik har foretaget en ny analyse af fordelingen af hjemmehjælp til ældre., 2. december 2013 kl. 15:00 ,  , I foråret 2013 blev der foretaget en analyse af de ældre hjemmehjælpsmodtagere og deres børn, om hvorvidt der var en sammenhæng mellem deres indkomstniveau og den visiterede hjemmehjælp. Konklusionen var bl.a., at jo mere velhavende de ældres børn var, jo mere hjælp fik de ældre. Der blev imidlertid sat spørgsmålstegn ved den anvendte metode., Derfor har Danmarks Statistik nøje gennemgået analysen. Der er nu anvendt en ny undersøgelsesmetode på det samme datamateriale., Hovedkonklusionen i den nye analyse er, at for størstedelen af de ældre bliver hjælpen fordelt efter objektive kriterier, men der er dog et element af, at flere af de rigeste ældre med høj handlingskapacitet (dvs. personer, der har overskud til aktivt at tage kontakt til kommunen, sætte sig ind i lovgivningen og kræve sin ret) får  hjælp end forventet, hvis de er visiteret til under en times hjemmehjælp. , Undersøger vi, om der er en sammenhæng mellem de ældres børns indkomstniveau og hvem, der får hjælp, bliver hjælpen generelt fordelt som forventet. Grupperes hjemmehjælpen i timeintervaller, er der imidlertid en svag tendens i nogle af timegrupperingerne til, at flere mænd med rige børn får hjælp end det forventede antal., Nogle af undersøgelsens øvrige konklusioner er:, Overordnet er der ikke en sammenhæng mellem, at jo mere velhavende den ældre selv er, jo større mulighed er der for at få personlig pleje og praktisk hjælp. Analysen viser, at jo mindre velhavende den ældre er, jo større er sandsynligheden for at få hjælp, Når man opdeler hjælpen på timeintervaller, var tendensen, at lidt flere rige ældre fik hjælp end forventet, hvis de var visiteret til under 1 times hjælp. , Uanset indkomstgruppe har de ældre stort set de samme antal lægekontakter. Hvis man derimod betragter antal indlæggelsesdage på hospitalet, er fattige ældre oftere på hospitalet og modtager flere hjemmehjælpsydelser end rige ældre., Grupperer vi de ældre efter barnet med den højeste indkomst og kigger på det faktiske antal ældre i forhold til det forventede antal ældre i hver indkomstgruppe, kunne vi ikke se, de ældre med rige børn fik mere hjemmehjælp end forventet. Tværtimod viste en af analyserne, at jo større indtægt den ældres barn havde, jo mindre var sandsynligheden for at få hjemmehjælp., Grupperer vi imidlertid de ældre efter barnet med den højeste indkomst og antal timer, den ældre fik hjemmehjælp, kunne vi se en svag tendens til, at det faktiske antal ældre fædre, der modtog mellem 4-20 timers hjælp, og som havde de mest velhavende barn, var højere end forventet., Der er ikke forskel på, hvor i landet den ældre bor, idet niveauet for hjemmehjælp er ens, uanset om man bor i en rig eller fattig kommune. Ældrebyrden er højest i de fattige kommuner, og de rigeste kommuner har en markant højere andel af private leverandører af hjemmehjælp, og dermed har de ældre her en større palet af leverandører og ydelser at vælge imellem. , Du kan læse mere om undersøgelsen , på dette link, ., Hvis du har spørgsmål til undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte Anne Vibeke Jacobsen, tlf. 39 17 30 18 eller , avj@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2013-12-02-Hjemmehjaelp-til-aeldre

    Bag tallene

    De offentligt beskæftigede er blevet ældre - især i kommunerne

    Der er kommet flere 50+-årige på det danske arbejdsmarked, og det gælder også den statslige, regionale og kommunale sektor, hvor andelen af beskæftigede over 50 år er steget fra 2010 til 2020. Udviklingen er mest markant i den kommunale sektor. I perioden er andelen af beskæftigede med anden etnisk herkomst end dansk også steget i alle sektorerne., 8. juni 2022 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Helt generelt bliver vi ældre i Danmark, og den udvikling spores også, når man ser på beskæftigelsen inden for det, der i hverdagstale kaldes det offentlige. I statistikkerne indeholder det offentlige den statslige, den regionale og den kommunale sektor. Herudover indgår sociale kasser og fonde også. Denne delsektor er dog udeladt grundet sin beskedne størrelse. , Ifølge den definition, der anvendes i denne artikel, arbejdede 31 pct. af de beskæftigede i 2020 inden for det offentlige., De beskæftigede inden for disse offentlige sektorer er mellem 2010 og 2020 blevet ældre, men udviklingen er ikke ens på tværs af sektorerne. Udviklingen var mindst i den statslige sektor, hvor andelen af beskæftigede 50+-årige fra 2010 til 2020 steg fra 36,9 procent i 2010 til 37,2 i 2020. Det svarer til en stigning på 0,3 procentpoint. Det var den kommunale sektor, der stod for den største udvikling, idet andelen af beskæftigede 50+-årige steg fra 35,5 procent til 38,8 procent i 2020, hvilket er en stigning på 3,2 procentpoint.  I den regionale sektor var stigningen på 1,2 procentpoint fra 34,2 procent i 2010 til 35,3 i 2020. , ”Der er generelt en tendens til, at folk bliver lidt længere på arbejdsmarkedet end tidligere, men udviklingen inden for den kommunale sektor er mere markant, end den man ser andre steder," fortæller chefkonsulent Pernille Stender, der er statistikansvarlig for den registerbaserede arbejdsstyrke., ”Vi kan se, at andelen af beskæftigede, der er 50 år og derover, også er steget i den statslige og den regionale sektor fra 2010 til 2020. Andelen er dog steget en del mere i den kommunale sektor," tilføjer hun., Beskæftigede fordelt på sektor og alder., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Størst stigning i andel med anden etnisk herkomst end dansk i den regionale sektor, Fra 2010 til 2020 er der sket en stigning i andelen af beskæftigede i Danmark, der har en anden etnisk herkomst end dansk, på omkring fem procentpoint. Udviklingen inden for den offentlige sektorer afspejler også den generelle udvikling på arbejdsmarkedet. Både inden for den statslige, den regionale og den kommunale sektor er der sket en stigning. Udviklingen har været ret ens, og i 2020 havde cirka hver tiende beskæftigede i de tre sektorer en anden etnisk herkomst end dansk., Af de tre sektorer er det inden for den regionale sektor, der har været den største stigning i beskæftigede med anden etnisk herkomst end dansk. Her steg andelen fra 7,6 procent i 2010 til 11,1 procent i 2020., ”Udviklingen i fordelingen på herkomst blandt de beskæftigede i den statslige, regionale og kommunale sektor har været ret ensartet, og den har fulgt udviklingen på arbejdsmarkedet som helhed,” fortæller chefkonsulent Pernille Stender., Beskæftigede fordelt på sektor og herkomst, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Kvinder udgør 80 procent af de beskæftigede i den kommunale og den regionale sektor, De fleste beskæftigede i den regionale og den kommunale sektor er kvinder. Både i 2010 og 2020 var kun cirka hver femte beskæftigede i den regionale sektor en mand, mens det var tilfældet for omtrent hver fjerde i den kommunale sektor. I den statslige sektor var fordelingen cirka 50/50 i både 2010 og 2020., ”Ud over de store forskelle i kønsrepræsentationen i den kommunale og den regionale sektor, så er det også ret bemærkelsesværdigt at se, hvordan fordelingen af mænd og kvinder i disse to sektorer er ændret så lidt, som det er tilfældet. Det er inden for staten, der er sket den største udvikling i retning af en ligelig fordeling mellem kønnene fra 2010 til 2020,” siger Pernille Stender., ”I den regionale sektor ser vi godt nok en meget lille stigning i andelen af mandlige beskæftigede, men den er næsten ikke til at se. Inden for den kommunale sektor er andelen af kvindelige beskæftigede steget fra 2010 til 2020.”, Beskæftigede fordelt på sektor og køn, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Denne artikel er skrevet i samarbejde med statistikansvarlig Pernille Stender, som kan kontaktes på 3917 3404 eller , psd@dst.dk, . 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-06-08-de-off-beskaeftigede-er-blevet-aeldre

    Bag tallene

    Hvis der var 1.000 kr. i skattekisten, hvor kom de så fra?

    Hvor kommer skattekronerne i Danmark egentlig fra? Danmarks Statistik analyserer her en tusindkroneseddel fra skattekisten, som den så ud i 2017. , 29. august 2017 kl. 12:39 - Opdateret 18. december 2018 kl. 12:52 , Af , Theis Stenholt Engmann,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SKAT,   , Hvis det offentliges indtægter skaleres ned til 1.000 kr., så ville 534 kr. stamme fra personlige indkomstskatter, som dermed udgør størstedelen af de penge, der ryger ned i skattekisten., Den næststørste sum kommer fra de to omsætningsafgifter: Moms og lønsumsafgift. Tilsammen beløber de sig til 215 kr. og 61 øre. Lønsumsafgiften, der typisk kommer fra virksomheder med momsfri aktiviteter, er med sine 8 kr. og 50 øre relativt beskeden sammenlignet med de 207 kr. og 10 øre, staten får ind i momsafgift., Registreringsafgift for knap en 20'er, Afgifter af specielle varer, specielle transaktioner og specielle tjenester udgør den tredjestørste gruppe af skatter. Hvis man tog 1.000 kr. op ad skattekisten, så ville 90 kr. og 73 øre således stamme fra disse tre afgifter., De tre specielle afgifter omfatter blandt andet registreringsafgift af motorkøretøjer, som alene udgør 19,91 kr. for hver gang 1.000 kr. lander i skattekisten., Udover de tre specielle afgifter findes bl.a. en række afgifter på motorkøretøjer så som vægtafgifter, vejbenyttelsesafgift og miljøbidrag af biler. Tilsammen udgør disse afgifter på motorkøretøjer 11,93 kr., Medielicens på størrelse med arveafgiften, For hver gang indholdet i skattekisten vokser med 1.000 kr., så kommer de 65 kr. og 74 øre fra selskabsskat mv. Pensionsafkastskat ville svare til 32 kr. og 18 øre, og ejendomsskatter ville i alt løbe op i 28 kr. og 37 øre., Væsentlig mindre er både medielicensen og arveafgiften, der er omtrent lige store. Førstnævnte udgør 4 kr. og 42 øre ud af 1.000 skattekroner, mens sidstnævnte udgør 4 kr. og 35 kr., Hvis der var 1.000 kr. i ”skattekisten,” hvor kom de så fra?, Skatter og afgifter, Kroner, Personlige indkomstskatter, 534,02, Moms og lønsumsafgift, 215,61, Afgifter af specielle varer, transaktioner og tjenester, 90,73,  Selskabsskat mv.,  65,74,  Pensionsafkastskat,  32,18,  Ejendomsskatter,  28,37,  Afgift på motorkøretøjer,  11,93,  Andre arbejdsmarkedsbidrag fra arbejdsgivere,  5,48,  Medielicens,  4,43,  Arveafgift,  4,35,  Told og importafgifter,  3,13,  Andet,  4,04,  I alt,  1.000

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-08-29-hvis-der-var-1000-i-skattekisten-hvor-kom-de-saa-fra

    Bag tallene

    Gymnasieelever på landet har kortere til skole end tidligere

    Eleverne i gymnasierne har samlet set fået kortere til skole siden 2008. Kun eleverne i storbykommuner har fået længere til skole., 1. november 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, På landsplan var medianafstanden til skole for gymnasieeleverne 6,2 km i 2018, hvilket er nogenlunde det samme som i årene fra 2013 og en anelse lavere end i 2008. Det betyder, at halvdelen af eleverne i 2018 havde kortere end 6,2 km til skole, mens den anden halvdel havde længere., Fordelt på , Danmarks Statistiks kommunegrupper, er medianafstanden dog faldet i både land-, oplands-, provinsby- og hovedstadskommuner i forhold til 2008, mens den er steget i storbykommuner. Medianafstanden til gymnasiet er faldet mest i landkommunerne, hvor eleverne har fået 1,3 km kortere til skole. Herefter følger oplandskommunerne, hvor afstanden er blevet 0,6 km kortere. , ”Udviklingen fra 2008 til 2018 viser, at de fleste elever, der bor på landet, ikke har fået længere til deres gymnasiale uddannelse,” siger Jonas Holst-Jensen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I storbykommunerne er medianafstanden vokset med 0,5 km i forhold til 2008. Stigningen er sket i årene efter 2011., Selv om afstanden er vokset i storbykommunerne, er den dog stadig blandt de kortere. Således var medianafstandene til skole i 2018 kortest i hovedstadskommuner (4,5 km), storbykommuner (5,3 km) og provinsbykommuner (5,5 km) og længere i landkommuner (9,0 km) og oplandskommuner (12,9 km)., Medianafstanden er god til at beskrive situationen for de mange elever, der hverken har usædvanligt langt eller kort til skole, men den tager ikke højde for, om eleverne med meget langt til skole har fået endnu længere.,  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på elevregisteret., om opgørelsen, I denne artikel er afstand opgjort til det gymnasium, eleverne går på, hvilket ikke nødvendigvis er det nærmeste gymnasium. Opgørelsen dækker elever på gymnasiale uddannelser (undtaget studenterkursus), men ser ikke på hvor mange i et område, der ikke går på en gymnasial uddannelse., I denne artikel ser vi på medianafstanden i stedet for gennemsnitsafstanden. Det skyldes, at få elever med meget lange afstande til deres gymnasie kan trække gennemsnittet meget op. Således var den gennemsnitlige distance til gymnasiet på landsplan ca. 10,2 km i 2018, selvom halvdelen af eleverne altså boede under 6,2 km fra deres gymnasie., Den effekt undgås, hvis man bruger medianen. Medianafstanden er den afstand, som deler eleverne i to lige store grupper: de elever, der har kortere til deres gymnasium end medianafstanden, og de elever, der har længere end medianafstanden., Hver femte har over 16 km til skole, For alle gymnasieelever gælder, at knap 20 pct. har over 16 km til skole. Andelen er størst i de kommunegrupper, hvor medianafstanden er længst, nemlig oplandskommuner (38 pct.) og landkommuner (32 pct.). Ligesom med medianafstanden er andelen med langt til skole i disse kommunegrupper imidlertid også faldet siden 2008., I hovedstadskommuner og storbykommuner havde blot 8 pct. over 16 km til skole, mens det gjaldt 16 pct. af gymnasieeleverne i provinsbykommunerne i 2018., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på elevregisteret., Denne artikel er skrevet i samarbejde med blandt andre specialkonsulent, Jonas Holst-Jensen, 39 17 31 25, , hoj@dst.dk, kommunetyper, Danmarks Statistik har udviklet fem kommunetyper, som inddeler kommunerne efter største by i kommunen og jobtilgængeligheden i kommunen. Målet med kommunetyperne er, at gruppere kommunerne sammen med andre kommuner med de samme kendetegn., Læs mere: , www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kommunegrupper, Fordeling af de fem kommunetyper. 2019, Kilde: , Inddeling af Danmarks kommuner,  ,  ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-11-01-gymnasieelever-paa-landet-har-kortere-til-skole-end-tidligere

    Bag tallene

    Københavnerne bruger flest penge

    Færre udgifter til blandt andet husleje, mad og drikke, underholdning og rejser betyder, at jyderne og fynboerne har et lavere forbrug end københavnerne og de øvrige sjællændere, 15. december 2010 kl. 0:00 , Af , Presse, Københavnerne rejser mest med fly, sjællænderne forsøder tilværelsen med lidt flere øl og smøger end deres øvrige landsmænd, mens jyderne i syd er vilde med is og slik. Jyderne mod nord køber stort ind af møbler og boligudstyr og i det midtjyske bliver der brugt penge på biler som intet andet sted i landet. , Det er blot nogle af de mange detaljer, man kan læse ud af den nyeste forbrugsundersøgelse, hvor forbruget også er opgjort på landets fem regioner., Af undersøgelsen fremgår det, at en dansk gennemsnitlig husstand har et årligt forbrug på 310.700 kr. Men ser man på regionerne svinger det årlige forbrug for en husstand med over 40.000 kroner fra 288.700 kroner i Syddanmark og 288.900 kr. i Nordjylland, som er de to regioner, hvor forbruget er lavest, til 328.900 kr. i hovedstaden, hvor det årlige forbrug er det højeste. Hvordan vi prioriterer at bruge pengene, varierer også fra region til region., Syddanmark sparer mest på elforbruget, En af de udgiftsposter, hvor der virkelig er en stor forskel mellem regionerne, er boligen. Allerede her tager københavnernes budget et ordentligt spring foran de øvrige danskeres. I hovedstaden bruger en familie årligt 72.900 kr. på huslejen. Dem, der bruger næstflest penge på huslejen, er midtjyderne, som i gennemsnit slipper 65.900 kr. Lavest er huslejen i Syddanmark, hvor den årlige leje er på 61.400 - altså i gennemsnit 11.500 kr. mindre end i hovedstaden. , Huslejen er opgjort uden forbrug, så hertil kommer blandt andet forbruget af el, som også er relevant i en tid med stort fokus på miljøet. Her er der nemlig også en stor forskel på, hvad gennemsnitshusstanden bruger, alt efter hvor i landet vi dykker ned. Mest grønne er de på det punkt i Region Syddanmark, hvor forbrugsudgiften til el er den laveste med 6.900 kr. årligt, mens Region Sjælland ligger i den anden ende af skalaen med et elforbrug på 9.100 kr., Region Sjælland bruger penge på pendling, På de fleste af de overordnede grupper ligger københavnerne forbrugsmæssigt i top. Der er dog især én undtagelse, hvor befolkningen i Hovedstaden tværtimod har det laveste forbrug, og det er på udgifterne til biler. Her ligger den københavnske families forbrug helt nede på 12.500 kr. årligt, mens midtjyderne bruger 21.200 kr. , Færre biler betyder også færre udgifter til brændstof, så også her ligger københavnerne helt i bund med en udgift på 7.200 kr., mens de øvrige sjællændere ligger helt i toppen af den statistik med et årligt brændstofforbrug på 13.000 kr. pr. husstand. , En forklaring på, at forbruget af brændstof i Region Sjælland er det højeste i hele landet, er formentligt, at det også er befolkningen i den del af landet, der pendler mest. Faktisk er det hver sjette person med arbejde i Vest- og Sydsjælland, der har mere end 50 km til arbejde. Hovedstaden har det laveste antal pendlere., Københavnerne rejser, midtjyderne spiller, Hvad københavnerne ikke bruger på at investere i egne biler, bruger de derimod på en række andre transportmidler. Det er nemlig de københavnske husstande, der bruger flest penge på både cykler, taxa, færge og ikke mindst fly. På flyrejser bruger en husstand i Hovedstaden årligt 3.300 kr., mens de i både Syddanmark og Midtjylland bruger lige under 1.000 kr. på at transportere familien med fly., Noget kunne dog godt tyde på, at midtjyderne drømmer om at få råd til den store rejse eller måske bare en endnu større bil. For når det kommer til at bruge penge på tipning og Lotto, så holder midtjyderne sig ikke tilbage. 2.100 kr. bliver det til om året, mens de mest mådeholdende på det område er københavnerne og sjællænderne, der begge bruger lige knap 1.500 kr. på spilleriet., På kulturelle fornøjelser som museer, zoologisk have, teater, koncerter og biografture er det igen i Region Hovedstaden forbruget er højest. Her bruger en gennemsnitshusstand 1.800 kr. på den slags, mens nordjyderne kun bruger 1.100 kr. Også når det kommer til fritidsinteresser og restaurantbesøg, er det københavnerne, der punger mest ud, mens nordjyderne holder mere igen. , Gør-det-selv manden bor i Nordjylland, Når nu ikke nordjyderne bruger så mange penge på at gå ud i byen til den slags fornøjelser, så bruger de til gengæld flest penge på at indrette hjemmet. En nordjysk husstand bruger således 8.700 kr. om året på møbler og boligudstyr, mens sydjyderne bruger ca. det halve med 4.800 kr. Det er københavnerne, der bruger næstmest på boligindretningen, men de bruger stadig 1.700 kr. mindre end nordjyderne. , Nordjyderne bruger også flest penge på at købe materialer til reparation af boligen, med 3.900 kr. årligt, mens de øvrige regioner bruger mellem 2.100 og 2.900 kr. Til gengæld bruger nordjyderne kun 1.900 kr. på håndværkere, hvilket er færre penge end i de øvrige landsdele, hvor hovedstaden ligger i top med 7.000 kr. Så noget tyder på, at koncentrationen af gør-det-selv mændene er højere i Nordjylland end i resten af landet., Velklædte jyder, Også hvad tøjkøb angår, er nordjyderne helt fremme i skoene forbrugsmæssigt. Det gælder især kvinderne, der på vegne af husstanden bruger 8.400 kr. årligt på beklædning. Kvinderne i Midtjylland bruger kun 5.900 kr. Også de nordjyske mænd er godt med, når det kommer til tøjindkøb. De bruger næstmest i landet med 3.100 kr., men må se sig slået af mændene i Hovedstaden, som bruger 4.400 kr. , Hvad de har på fødderne, går nordjyderne dog tilsyneladende ikke særligt meget op i, de har nemlig den laveste udgift i hele landet til fodtøj. Heller ikke pynt og tilbehør til garderoben er noget nordjyderne bruger særligt meget på, så samlet set er det befolkningen i hovedstaden, der bruger flest penge på beklædning og fodtøj.    , Københavnerne steger i olie, Kigger vi lidt på madvaner i landets fem regioner, så ruller der en del flere flasker med olivenolie over indkøbsbåndene i Hovedstaden end i resten af landet, hvor det flydende fedtstof ikke på samme måde har vundet indpas. Til gengæld finder margarine ikke helt så tit vej til indkøbskurvene i Hovedstaden, hvor der bliver brugt 134 kr. på olivenolie, men kun 128 kr. på margarine. I Nordjylland bliver der brugt 52 kr. på olivenolie og 227 kr. på margarine., I den usunde afdeling er også slik, is og sodavand, som der især bliver brugt penge på i Syddanmark, hvor en husstand årligt bruger 3.600 kr. på de søde sager. Mest mådeholdende på den front er nordjyderne, som bruger 2.700 kr. årligt., Sjællænderne ryger og drikker mest, I Region Sjælland er de til de lidt stærkere sager. Her har de nemlig rekorden i forbrug af cigaretter og øl. En sjællandsk husstand bruger 3.200 kr. på cigaretter og 1.500 kr. på øl. Syddanskerne har de næststørste udgifter til cigaretter, og de bruger til sammenligning 2.600 kr. Den næststørste udgift til øl har de i Hovedstaden, hvor de bruger 1.100 kr., I Hovedstaden er de dog mere til de endnu stærkere drikke. De bruger nemlig 3.000 kr. på vin - det er over 1.000 kr. mere end nordjyderne - og 1.000 kr. på spiritus - det er ca. 350 kr. mere end midtjyderne., Fakta:, Opgørelsen bygger på Forbrugsundersøgelsen 2007-2009, der er en stikprøveundersøgelse omfattende 2.522 private husstande fordelt over hele landet. De indsamlede data er blevet omregnet til pris- og mængdeniveauet i 2008., Der er ikke taget højde for de regionale forskelle i indkomsterne, som også kan påvirke forbruget, En gennemsnitlig dansk husstand består af 2,1 person. Det er 1,6 voksne og 0,5 børn., I , Statistikbanken,  kan du finde mange flere oplysninger om, hvad det er vi bruger vores penge på, alt efter hvor vi bor i landet. ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2010-12-15-forbrug-regionalt

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation