Forside

Søgeresultat

Viser resultat 4131 - 4140 af 4990

NYT: Jordbrugets gæld faldt fortsat i 2023

Jordbrugets renter og gæld 2023

Jordbrugets renter og gæld 2023, Den samlede gæld for det danske jordbrug er for 2023 opgjort til 263 mia. kr., hvilket var 22 mia. kr. eller 8 pct. mindre end i 2022. Set over de seneste fem år er jordbrugets gæld reduceret med 71 mia. kr. i løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Realkreditlån udgør langt størstedelen af jordbrugets gæld, Lån i realkreditinstitutter udgør med 208,1 mia. kr. 79 pct. af jordbrugets gæld i 2023. Det er 13,5 mia. mindre end i 2022. Samtidig er der afviklet bankgæld for 4,2 mia. kr., så bankgælden er reduceret til 30,8 mia. kr., og afviklet anden gæld (fx gæld til leverandører) for 4,2 mia. til 23,9 mia. kr., Flere rentetilpasningslån efter konverteringer, Jordbruget har i 2022 og i 2023 udnyttet muligheden for at reducere gælden ved at konvertere fastforrentede realkreditlån med lav rente. Herefter udgør rentetilpasningslån 91 pct. af realkreditbelåningen., Jordbrugets realkreditgæld, oversigtstabel, , 2010, 2015, 2020, 2023, , mia. kr., I alt, 261, 247, 225, 208, , andel, pct., Alm., fast forrentet, 13, 11, 18, 9, Rentetilpasningslån, 1, 87, 89, 82, 91, 1, Inkl. Euro-lån, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Stor stigning i jordbrugets finansieringsomkostninger, Jordbrugets finansieringsomkostninger steg med 8,2 mia. kr. til 9,8 mia. kr. i 2023. Forklaringen er, at finansieringsomkostningerne var meget lave i 2022, da realiserede kursgevinster (og -tab) medregnes. I 2022 påvirkede realiserede kursgevinster renteudgifterne positivt med 4,3 mia. kr. Realkreditrenter blev mere end fordoblet med 4,8 mia. kr. til 7,9 mia. kr. i 2023, mens bankrenter steg med 0,3 mio. kr. til 2,1 mia. kr., selvom gælden var reduceret, som beskrevet ovenfor. For realkreditlån svarede det til en stigning i den gennemsnitlige rente på 2,5 procentpoint til 3,8 pct. i 2023 og for bankgæld til en stigning på 1,6 procentpoint til 6,7 pct. i 2023 (målt på gælden ved udgangen af året). Ændringen for realkreditlån skyldes både højere renter ved refinansiering af rentetilpasningslån og omlægning af fastforrentede lån med lav rente., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Analyse om landbrugets gæld, Landbrug stod sammen med skovbrug og fiskeri for ca. 2 pct. af produktion og beskæftigelse i Danmark i 2023, men for 16 pct. af udlån fra realkreditinstitutter til virksomheder. Læs mere om jordbrugets gæld i , analysen Landbrugets gæld falder, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 18. oktober 2024 - Nr. 302, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. oktober 2025, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50005

Nyt

NYT: Ringe kornhøst efter vådt forår

Høsten af korn, raps og bælgsæd 2024

Høsten af korn, raps og bælgsæd 2024, Kornproduktionen steg 7 pct. i 2024 til 7,6 mio. tons i forhold til 2023. Resultatet var dog stadig 16 pct. under normalhøsten på 9,1 mio. tons og den næstlaveste kornproduktion siden tørkeåret 2018. Ved normalhøst forstås gennemsnittet af tiåret 2014-2023. Nedbør både forår og sommer, bidrog til det lave høstresultat (se , nøgletal fra DMI, ). Produktionen af raps faldt 14 pct., og bælgsæd faldt 15 pct. i forhold til 2023, begge især pga. et mindre tilsået areal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, Lave udbytter for vinterhvede, Udbyttet for vinterhvede blev 72 hkg/ha, hvilket er noget under normaludbyttet på 78 hk/ha. Rug lå med 59 hkg/ha kun lidt under normaludbyttet på 61 hkg/ha. Det samme gjaldt vårbyg med et udbytte på 55 hkg/ha mod et normaludbytte på 56 hkg/ha., Det samlede kornareal faldt med 5.000 ha til 1.230.000 i 2024. Arealet med vinterhvede faldt 12.000 ha, og havre, blandsæd og andet korn faldt 6.000 ha. Omvendt steg arealet med vårbyg med 9.000 ha og rug med 3.000 ha. Se mere om landbrugsarealet i tidligere udgivelser af , Nyt fra Danmarks Statistik om afgrøder i dansk landbrug, ., Fald i produktionen af raps og bælgsæd, Udbyttet for raps blev uændret 39 hkg/ha, lidt under normaludbyttet på 40 hkg/ha. Produktionen faldt dog 15 pct. til 700 mio. kg i 2024 pga. fald i arealet. Også produktionen af bælgsæd faldt 15 pct. til 111 mio. kg i 2024. Det skyldtes igen fald i arealet, da udbyttet steg fra 31 hkg/ha til 36 hkg/ha, hvilket dog stadig var under normaludbyttet på 38 hkg/ha., Det danske korn anvendes til foder og eksport, Normalt anvendes mere end 70 pct. af den danske kornhøst til foder og yderligere 15-20 pct. går til eksport. Resten fordeler sig på udsæd, mel og gryn samt industriforbrug (herunder øl). Danmark er typisk nettoeksportør af korn, se , www.statistikbanken.dk/korn, ., Næsten 17.000 bedrifter med korn, Salgsværdien af det danske korn udgjorde 13,9 mia. kr. i høståret 2023, hvilket svarer til 15 pct. af jordbrugets samlede salgsproduktion, se , www.statistikbanken.dk/lbfI1, . Salgsværdien påvirkes af den aktuelle udvikling i kornpriserne. Salgsprisen på korn i andet kvartal 2024 lå 17 pct. lavere end samme kvartal året før, se , www.statistikbanken.dk\lpris22, . 16.800 bedrifter dyrkede korn i 2024, hvor 9.900 havde vinterhvede og 13.900 havde vårbyg, se , www.statistikbanken.dk/afg5, ., Høsten af korn, raps og bælgsæd, , Areal, Hektarudbytte, Produktion, , 2022, 2023, 2024*, 2022, 2023, 2024*, Gns. 2014-2023, 2022, 2023, 2024*, , 1.000 hektar, hkg/ha, 1.000 tons, Korn (kerne) i alt, 1, 307, 1, 235, 1, 230, 73 , 58 , 62 , 66 , 9, 575, 7, 138, 7, 602, Vinterhvede, 480 , 476 , 465 , 86 , 75 , 72 , 78 , 4, 127, 3, 576, 3, 345, Vårhvede, 18 , 12 , 11 , 49 , 38 , 40 , 48 , 88 , 47 , 44 , Rug, 109 , 109 , 112 , 64 , 57 , 59 , 61 , 700 , 616 , 662 , Triticale, 1, 5 , 4 , 4 , 63 , 66 , 65 , 61 , 34 , 28 , 25 , Vinterbyg, 64 , 57 , 59 , 72 , 65 , 65 , 66 , 460 , 375 , 381 , Vårbyg, 551 , 504 , 513 , 67 , 44 , 55 , 58 , 3, 711, 2, 212, 2, 804, Havre og blandsæd, 2, 72 , 64 , 58 , 55 , 37 , 48 , 50 , 395 , 239 , 277 , Majs til modenhed, 1, 8 , 8 , 9 , 73 , 60 , 71 , 69 , 61 , 45 , 65 , Raps i alt, 198 , 211 , 181 , 45 , 39 , 39 , 40 , 889 , 827 , 700 , Bælgsæd, 3, 39 , 42 , 31 , 43 , 31 , 36 , 38 , 168 , 132 , 111 , Anm.: 1 hkg er 100 kg. Mængder vedrører kerneudbytte. Vinterafgrøder: Vinterhvede, rug, triticale, vinterbyg og raps (stort set al produktion af raps udgøres af vinterraps). Havre er en vårafgrøde. , *Foreløbige tal. , 1, Majs til modenhed og triticale har større stikprøveusikkerhed mht. hektarudbytte og produktion. Dette gælder især den foreløbige opgørelse i denne Nyt-artikel. , 2, Inklusive 'andet korn'. , 3, Markærter og hestebønner. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, Nyt fra Danmarks Statistik, 18. november 2024 - Nr. 330, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. november 2025, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50055

Nyt

NYT: Kornpriserne faldt for andet år i træk

Kapitelstakster 2024

Kapitelstakster 2024, For andet år i træk faldt kornpriserne, byg med 11 pct. og hvede med 12 pct. Sidste år faldt byg og hvede med henholdsvis 14 og 17 pct. Se , Kornpriserne faldt i 2023, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:39). Vi er dermed tæt på priserne i 2021, hvor byg og hvede kostede henholdsvis 140 og 141 kr. pr. 100 kg. Herefter fulgte stærkt stigende priser efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Se , Kornpriserne på himmelflugt i 2022, (Nyt fra Danmarks Statistik 2023:46)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Høsten, De danske landmænd høstede i 2024 korn på 1,3 mio. ha. Byg og hvede er de mest betydende kornafgrøder i dansk landbrug, men der dyrkes også fx rug og havre. På grund af et usædvanligt vådt forår blev betingelserne for dyrkning af korn ugunstige og høsten af korn endte med at blive 16 pct. ringere end en normalhøst. Se , Ringe kornhøst efter vådt forår, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:330) og flere detaljer om høsten i , www.statistikbanken.dk/hst77, . , Kilde:, www.statistikbanken.dk/hst77, Anvendelse af statistikken, Kapitelstakster anvendes først og fremmest til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. Læs mere om kapitelstakster under , Kilder og metoder, ., Kapitelstakster efter område, løbende priser, , Byg, Hvede, , 2023, 2024, Ændring, 2023, 2024, Ændring, , kr. pr. 100 kg, pct., kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 179, 158, -11, 169, 150, -12, Sjælland med omliggende øer, 177, 160, -10, 167, 146, -12, Lolland-Falster med omliggende øer, 186, 169, -9, 173, 149, -14, Bornholm, 161, 144, -10, 166, 139, -17, Fyn med omliggende øer, 181, 158, -13, 169, 151, -11, Sønderjylland, 176, 157, -10, 170, 155, -9, Østjylland, 185, 162, -12, 171, 152, -11, Vestjylland, 177, 158, -11, 169, 152, -10, Nordjylland, 176, 151, -15, 169, 145, -14, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Nyt fra Danmarks Statistik, 13. februar 2025 - Nr. 37, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. februar 2026, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50594

Nyt

NYT: Elstar er den største æblesort i Danmark

Frugttræplantager 2022

Frugttræplantager 2022, Elstar er den mest udbredte æblesort i Danmark målt i areal. Sorten udgør med 230 ha 18 pct. af det samlede areal med æbler i 2023. Elstar har siden 2002 været den mest betydende æblesort i de danske frugtplantager. Elstar blev udviklet i Holland i 1955, som en krydsning mellem æblesorterne Golden Delicious og Ingrid Marie. Netop Ingrid Marie var indtil 1997 den mest udbredte æblesort i Danmark, men er nu henvist til andenpladsen. Læs mere om udviklingen i arealerne med de forskellige æblesorter i , Arealet med æbler er faldet med 80 pct. på 40 år, (Nyt fra Danmarks Statistik 2018:26)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/frugt4, Arealer for udvalgte æblersorter og pærer fordelt efter regioner 2023, , Hele landet, Region, Hovedstaden, Region, Sjælland, Region, Syddanmark, Region, Midtjylland, Region, Nordjylland, , ha, Alle æbler, 1, 285, 114, 407, 587, 137, 40, Elstar, 230, 5, 73, 119, 29, 5, Ingrid Marie, 139, 8, 37, 82, 10, 3, Pærer, 323, 15, 113, 154, 34, 7, Økologiske æbler, 467, 83, 132, 200, …, …, Økologiske pærer, 51, …, …, …, …, …, , pct., Alle æbler, 100,0, 8,9, 31,7, 45,7, 10,7, 3,1, Elstar, 100,0, 2,2, 31,7, 51,7, 12,6, 2,2, Ingrid Marie, 100,0, 5,8, 26,6, 59,0, 7,2, 2,2, Pærer, 100,0, 4,6, 35,0, 47,7, 10,5, 2,2, Økologiske æbler, 100,0, 17,8, 28,3, 42,8, …, …, Kilde: landbrugs- og gartneritællingen 2023, særkørsel., Syddanmark har det største areal med frugttræer, Region Syddanmark har næsten halvdelen af det danske areal med både æbler og pærer efterfulgt af Region Sjælland med 30 pct af arealet med æbler og 35 pct. af arealet med pærer. I de tre andre regioner er æbler og pærer kun svagt repræsenteret. Eksemplvis har Region Nordjylland kun 3 pct. af arealet med æbler., Økologi, 36 pct. af arealet med æbler er på økologiske bedrifter, mens andelen er mindre for pærer, nemlig 16 pct. Halvdelen af alle bedrifter med æbler og pærer er økologiske. , Bedrifter med æbler og pærer fordelt efter regioner 2023, , Hele landet, Region, Hovedstaden, Region, Sjælland, Region, Syddanmark, Region, Midtjylland, Region, Nordjylland, , bedrifter, Æbler eller pærer, 401, 52, 121, 122, 79, 27, Æbler, 388, 52, 115, 117, 78, 26, Pærer, 204, 24, 66, 61, 39, 14, Økologiske æbler eller pærer, 203, 36, 65, 47, 41, 14, Økologiske æbler, 202, 36, 64, 47, …, …, Økologiske pærer, 83, …, …, …, …, …, Kilde: landbrugs- og gartneritællingen 2023, særkørsel. , Areal med æbler og pærer fordelt efter alder og sorter 2023, , Træernes alder, Træer, pr. ha, , I alt, 1-4 år, 5-9 år, 10-14 år, 15-24 år, 25 år og derover, , , ha, , Alle æbler, 1, 285, 254, 231, 298, 389, 114, 1, 798, Aroma, 82, 8, 14, 27, 31, 2, 1, 979, Belle de Boskoop, 32, 12, 5, 4, 5, 6, 1, 036, Belida, 17, 3, 4, 3, 6, 1, 2, 065, Cox orange, 32, 2, 2, 5, 15, 7, 1, 729, Discovery, 70, 9, 7, 19, 24, 12, 1, 471, Elstar, 230, 49, 27, 65, 81, 8, 2, 214, Gala, 11, 0, 1, 2, 7, 0, 2, 511, Gråsten, 27, 1, 2, 4, 15, 5, 1, 666, Holsteiner cox, 51, 14, 3, 8, 24, 2, 1, 775, Ingrid Marie, 139, 28, 9, 41, 45, 16, 1, 955, Junami, 82, 14, 51, 15, 2, 0, 2, 772, Jonagold, 63, 10, 5, 15, 27, 5, 2, 199, Pigeon, 11, 2, 0, 3, 4, 2, 1, 512, Rubens, 8, 0, 0, 7, 1, 0, 2, 904, Summerred, 7, 0, 2, 3, 1, 0, 1, 793, Mutzu, 4, 0, 0, 1, 1, 2, 1, 256, Filippa, 17, 4, 3, 4, 2, 4, 764, Topaz, 25, 11, 6, 4, 3, 0, 1, 674, Santana, 9, 0, 0, 2, 6, 0, 2, 548, Zari, 4, 3, 1, 0, 0, 0, 3, 019, Ahrista, 7, 1, 3, 2, 1, 0, 1, 375, Alkemene, 4, 1, 3, 0, 0, 0, 1, 686, Maribelle, 6, 1, 5, 0, 0, 0, 2, 374, Rubinola, 16, 10, 2, 1, 3, 0, 1, 270, Rubinstep/Pirouette, 16, 2, 7, 0, 7, 0, 2, 474, Elise, 8, 4, 0, 3, 1, 0, 1, 820, Andre æbler, 309, 66, 68, 59, 77, 39, 1, 164, Pærer , 323, 58, 51, 85, 85, 44, 1, 927, Kilde: , www.statistikbanken.dk/frugt4, Nyt fra Danmarks Statistik, 1. juli 2024 - Nr. 202, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. januar 2028, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, Opgørelsen omfatter alle bedrifter med et areal med æbler og pærer på mindst 1 hektar. Desuden bidrager undersøgelsen til at opfylde EU-statistikkrav vedrørende produktion af frugt og grønt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29819

Nyt

NYT: Foderforbruget faldt

Landbrugets foderforbrug 2014/2015

Landbrugets foderforbrug 2014/2015, I driftsåret 2014/2015 åd husdyrene i landbruget mindre korn og kraftfoder i øvrigt, målt på foderenheder. Dette passer med, at der er blevet færre køer i landbruget i denne periode, da landbruget foretog en tilpasning til mælkekvoten, se tal for kvægbestanden i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:197, . Forbruget af grovfoder steg grundet en stor høst. Dette gjorde at grovfoder var mere tilgængeligt, og derfor udgjorde en større andel af foderet end forrige driftsår. Forbruget af foder til svin, kvæg, fjerkræ og de øvrige husdyr er foreløbigt opgjort til 15,1 mia. foderenheder, hvilket er 0,3 mia., svarende til en nedgang på 2,4 pct., foderenheder mindre end i driftsåret 2013/2014., Fald i andel af importeret foder, Ligesom i driftsåret før blev en stor del af foderet importeret. Målt i energiindhold udgjorde importen 21 pct. i 2014/2015 mod 23 pct. , sidste driftsår. Opgjort i proteinindhold udgjorde importen 39 pct. mod 40 pct. driftsåret før., Mere dansk korn til dyrene, Typisk anvendes 70-80 pct. af den samlede danske kornhøst til foder. Målt i energiindhold var 95 pct. af kornet dansk, mod 91 pct. sidste driftsår. Forbruget af korn til foder beregnes ud fra en samlet opgørelse af anvendelsen af korn (se alle detaljer på , www.statistikbanken.dk/korn, ), hvoraf det bl.a. fremgår, at Danmark i de fleste år er nettoeksportør af korn., Dansk grovfoder til dyrene, Grovfoderet er stort set kun dansk. 98 pct. var produceret i Danmark. Forbruget af grovfoder, målt i energiindhold, er steget med 6 pct. i forhold til driftsår, et før. Set over en årrække har landbrugets samlede forbrug af foder været stort set konstant, hvilket også overordnet er tilfældet med husdyrbestanden. Grovfoder anvendes især til kvæg., Proteinfoder overvejende importeret, Foder opgøres efter proteinindhold og energiindhold, for at kunne opgøre en samlet foderværdi. Oliek, ager, som er størst målt på proteinindhold, har en ma, rkant importandel med 93 pct., mens importen for restprodukter ved fødevarefremstilling, fx mask, bærme og melasse samt fiskeprodukter, er på næsten to tredjedele. Grovfoder, som bidrager med 36 pct. af proteinindholdet, er næsten udelukkende baseret på dansk produktion. , Oliekager domineret af import, Opgjort efter energiindhold produceredes 79 pct. af husdyrenes foder af dansk landbrug. Oliekager, som med 18 pct. af det samlede energiindhold i foderforbruget er det tredje største foderprodukt, havde en importandel på 92 pct. Denne var uændret i forhold til driftsåret før., Foderforbruget opgjort i energi- og proteinindhold fordelt efter fodermidler. , 2014/2015*, , Energiindhold, Proteinindhold, , I alt, Dansk, Import, I alt, Dansk, Import, , mio. FE, 1, pct., mio. kg, pct., Foderforbrug i alt , 15, 081, 78,7, 21,3, 2, 706, 60,8, 39,2, Korn, 6, 246, 95,1, 4,9, 590, 95,5, 4,5, Kraftfoder i øvrigt, 3, 378, 16,8, 83,2, 1, 155, 11,3, 88,7, Bælgsæd, 36, 52,8, 47,2, 7, 52,8, 47,2, Klid og fodermel, 148, 57,7, 42,3, 22, 56,5, 43,5, Oliekager, 2, 656, 8,0, 92,0, 994, 6,9, 93,1, Lucernemel, græsmel og -piller, 6, 0,0, 100,0, 2, 0,0, 100,0, Mask, bærme og melasse, 125, 45,9, 54,1, 18, 38,0, 62,0, Fiskemel, -ensilage og -affald, 205, 28,0, 72,0, 101, 28,0, 72,0, Mælk og mælkepulver, 48, 90,6, 9,4, 11, 88,6, 11,4, Foderfedt, 152, 60,0, 40,0, - , - , - , Grovfoder, 5, 457, 98,2, 1,8, 961, 98,9, 1,1, * Foreløbige tal., 1, FE står for foderenheder., Nyt fra Danmarks Statistik, 14. januar 2016 - Nr. 21, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Opgørelsen af foderforbruget sker for at belyse en meget væsentlig indsatsfaktor i land-brugs- produktionen. Resultaterne anvendes bl.a. til næringsstofbalancer og til værdiberegning til statistikken for landbrugets bruttofaktorindkomst, hvor foder udgør ca. 40 pct. af udgifterne til forbruget i produktionen., Balancerne for produkter, som kan anvendes til foder, har et dobbelt formål: Dels skal de belyse, hvilke mæng-der der anvendes til produktion af fødevarer eller til industriel fremstilling, og dels skal de belyse foderforbruget opdelt efter indenlandsk og udenlandsk oprindelse. For andre produkter end korn indhentes der ikke oplysninger om lagre, hvilket betyder nogen usikkerhed i perio-diseringen til de enkelte driftsår. Et driftsår løber fra 1. juli til 30. juni det følgende år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forsyningen og forbruget af korn og foder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20888

Nyt

NYT: Markant stigning i provenuet fra selskabsskatten

Selskabsbeskatning i indkomståret 2021

Selskabsbeskatning i indkomståret 2021, Provenuet fra selskabsskatten udgjorde 100,8 mia. kr. i 2021. Dette var en stigning på 33,1 mia. kr. fra 2020, svarende til en stigning på 49 pct. 2021 var ligesom 2020 præget af COVID-19. Overordnet set har dette dog ikke haft indflydelse på udviklingen i selskabernes skattepligtige indkomst i 2021. De steg nemlig med 152,0 mia. kr. til i alt 471,9 mia. kr. i 2021. Det var en stigning på 48 pct. Aktieselskaber stod for 50 pct. af det samlede provenu fra selskabsskatten i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/selsk2, Top-10 står for en fjerdedel af selskabsskatten, Provenuet fra de ti selskaber, der betalte mest i selskabsskat i 2021, udgjorde 23,2 mia. kr., svarende til 23 pct. af den samlede selskabsskat. Selskaberne på pladserne 11-100 betalte 20,2 mia. kr. i selskabsskat svarende til 20 pct. Top-100 betalte 43,4 mia. kr. i selskabsskat i 2021, svarende til 43 pct. af de samlede selskabsskatter. I 2020 udgjorde andelene hhv. 23 pct. for top-10, 22 pct. for 11-100 og 45 pct. for top-100., Næsten hver tredje selskab betalte selskabsskat, I 2021 var der 334.279 selskaber. Af disse havde 105.078 en positiv skattepligtig indkomst, svarende til 31 pct., og skulle dermed betale selskabsskat. I 2020 var andelen 28 pct. Til sammenligning var andelen 37 pct. i 2005, hvor ændrede sambeskatningsregler medførte, at datter- og koncernforbundne selskaber skulle indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, har andelen, der betaler selskabsskat, været 44 pct. i 2021, 40 pct. i 2020 og 47 pct. i 2005., Finansiering og forsikring bidrog mest til selskabsskatteprovenuet, Branchegruppen , finansiering og forsikring bidrog, i 2021 mest til selskabsskatteprovenuet. Provenuet steg fra 15,7 mia. kr. i 2020 til 26,9 mia. kr., svarende til en stigning på 71 pct. Branchegruppen , industri, var næststørste bidragsyder med 23,7 mia. kr., hvilket var 7,0 mia. kr. eller 42 pct. mere end i 2020. Tredjestørste branchegruppe var , handel, , der bidrog med 18,0 mia. kr., hvilket var 6,1 mia. kr. eller 52 pct. mere end i 2020. Tilsammen bidrog disse tre branchegrupper med 68,5 mia. kr., hvilket er 68 pct. af den samlede selskabsskat., Danmarks selskabsskattesats på EU-gennemsnittet, Selskabskattesatsen i Danmark er gradvist sat ned fra 28 pct. i 2005, men den var uændret på 22 pct. i både 2020 og 2021. Bulgarien er det EU-land, hvor selskabsskattesatsen er lavest (10 pct.). Malta har i hele perioden 2005-2021 haft en sats på 35 pct., og er i 2020 det EU-land med den højeste sats. Den danske selskabsskattesats har pånær i 2016 og 2017 ligget over EU-27 (uden Storbritannien) gennemsnittet. Den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling i perioden. Dog skal man være opmærksom på, at landene har indrettet selskabsbeskatningen forskelligt, og har forskellige måder at opgøre beskatningsgrundlaget på., Kilde:, EU-Kommissionen: Taxation Trends in the European Union 2022, Selskabsskatten i Danmark udgør 8,2 pct. af de samlede skatter og afgifter, Selskabsskatternes andel af de samlede skatter udgør 8,2 pct. i 2021. Siden 2017 har Danmark, på nær i 2018, ligget over EU-27 (uden Storbritannien) gennemsnittet. Irland ligger i 2021 i toppen med 16,6 pct., mens Letland ligger i bunden med 2,2 pct., Kilde: Egne beregninger på baggrund af , Eurostat, Nyt fra Danmarks Statistik, 2. marts 2023 - Nr. 70, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40281

Nyt

Analyser: Kvinder på krisecentre 2017-2023

Andelene på krisecentre er opgjort som kvinder på krisecentre 2017-2023 i forhold til antallet af kvinder i samme alders- og herkomstgruppe i 2023.

https://www.dst.dk/analyser/55287-kvinder-paa-krisecentre-2017-2023

Analyse

Analyser: Kvinder på krisecentre 2017-2023

Andelene på krisecentre er opgjort som kvinder på krisecentre 2017-2023 i forhold til antallet af kvinder i samme alders- og herkomstgruppe i 2023.

https://www.dst.dk/analyser/55287-kvinder-paa-krisecentre-2017-2023

Analyse