Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2751 - 2760 af 10131

    NYT: Stadigt flere tager videregående uddannelser

    26. maj 2025, Andelen af de 25-45 årige, der har gennemført en videregående uddannelse efter skolegang i Danmark, var 53 pct. i 2024. Dette er en stigning på 12 procentpoint fra 2014, hvor 41 pct. af de 25-45 årige havde taget en videregående uddannelse. I samme tidsrum har andelen, som er i gang med eller har afbrudt deres videregående uddannelse ligget stabilt på omtrent 3 pct. og 5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv1, Høj uddannelsesniveau nord for København, Der er store kommunale forskelle i forhold til, hvor de 25-45 årige med en gennemført videregående uddannelse har gået i grundskole. Gentofte kommune har den højeste andel, idet 74 pct. af deres elever har gennemført en videregående uddannelse. Herefter kommer Rudersdal med 72 pct. og Lyngby-Taarbæk med 68 pct. Lolland, Morsø og Brøndby har de laveste andele, hvor 39 pct. af eleverne har taget en videregående uddannelse. I de nævnte kommuner, hvor en stor andel af deres elever har gennemført en videregående uddannelse, er det primært de lange videregående uddannelser, der er valgt. Omvendt udgør de mellemlange videregående uddannelser den primære andel i de nævnte kommuner med den laveste andel. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv5, Forældres uddannelse har indflydelse på børns valg af uddannelse, Den geografiske forskel skal blandt andet forklares med forældres baggrund. Jo højere uddannelsesbaggrund forældrene har, jo større er sandsynligheden for, at deres børn vælger at tage en videregående uddannelse. I 2024 havde 27 pct. af de 25-45 årige, hvis forældre havde grundskolen som højeste uddannelsesniveau, taget en videregående uddannelse. Til sammenligning var det 78 pct., der havde gennemført en videregående uddannelse blandt dem, hvor forældrene havde taget en lang videregående uddannelse. Andelen af de 25-45 årige med en videregående uddannelse er generelt steget uanset forældrenes uddannelsesbaggrund., Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv2, Især kvinder vælger videregående uddannelser, Blandt de kvinder, der var mellem 25 og 45 år i 2024, havde 61 pct. af dem fuldført en videregående uddannelse. Til sammenligning havde 46 pct. af mændene i samme aldersgruppe taget en videregående uddannelse, hvilket er en forskel på næsten 16 procentpoint. Forskellen mellem kvinder og mænd øges langsomt. I 2014 var forskellen 13 procentpoint, idet 48 pct. af kvinderne havde taget en videregående uddannelse, mens det samme gjaldt for 35 pct. af mændene. Forskellen skyldes blandt andet at mændene i højere grad vælger en erhvervsfaglig uddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv1, 18-45 åriges status på uddannelse 2023/2024, 26. maj 2025 - Nr. 148, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. april 2026, Alle udgivelser i serien: 18-45 åriges status på uddannelse, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Elevregistret er et forløbsregister, hvor den enkelte studerende kan følges gennem uddannelseskarrieren., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=53141

    NYT: Flere gennemfører en ungdomsuddannelse

    16. november 2023, I 2022 havde 68 pct. af de 20 til 24-årige gennemført en ungdomsuddannelse, der enten er en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse. Dette er en stigning på over 6 procentpoint sammenlignet med 2012, hvor ca. 62 pct. havde gennemført en ungdomsuddannelse. Der er dog væsentlig forskel på, hvor stor en andel der har gennemført en ungdomsuddannelse, når man fordeler de 20-24 årige efter deres forældres højeste uddannelse. Jo højere uddannelsesniveau forældrene har, jo større er sandsynligheden for, at deres børn har gennemført en ungdomsuddannelse. I 2022 havde 47 pct. af de 20 til 24-årige med forældre, som højst havde en grundskoleuddannelse, fuldført en ungdomsuddannelse, mens det var 87 pct. for dem med forældre med en lang videregående uddannelse. Der er altså et spænd på 40 procentpoint i 2022 på de to grupper med højeste og laveste andel, der har gennemført en ungdomsuddannelse. Det er dog et fald i forhold til 2012, hvor forskellen var 44 procentpoint mellem disse to grupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/status12, Færre unge starter på en ungdomsuddannelse, Samtidigt med at der ses en stigning i andelen, der fuldfører en ungdomsuddannelse, ses der også en stigning i andelen, der slet ikke starter på en ungdomsuddannelse. I 2022 var 6 pct. af de 20 til 24-årige ikke startet på en ungdomsuddannelse, mens det var 4 pct. i 2012. Forskellen bliver mere markant, når man grupperer de unge efter deres forældres uddannelse. Stigningen er markant størst for unge af forældre med højst en grundskoleuddannelse. I 2022 var det 21 pct. af de unge, hvor deres forældre højst havde en grundskoleuddannelse bag sig, som ikke var startet på en ungdomsuddannelse, mens det var 11 pct. i 2012. Dette er en stigning på 10 procentpoint. I den anden ende af skalaen var det 3 pct. af unge af forældre med en videregående uddannelse, som ikke var begyndt på en ungdomsuddannelse i 2022, mens det var 2 pct. i 2012. I takt med at befolkningens uddannelsesniveau er stigende, bliver gruppen af unge med forældre, der højest har en grundskolebaggrund, stadig mindre. Læs mere i publikationen , Uden Uddannelse, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/status12, Store kommunale forskelle for de unges uddannelsesstatus, Der er store geografiske forskelle, når man ser på de 20 til 24 åriges uddannelsesstatus fordelt på, hvilken kommune de unge boede i 2022. Der er et spænd på 39 procentpoint fra top til bund ift. hvor stor en andel, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Øverst på listen over unge uden en ungdomsuddannelse ligger Lolland med 49 pct. i 2022, efterfulgt af Odsherred og Læsø med 44 pct. Nederst på listen ligger Frederiksberg og Aarhus med 10 pct. af de 20 til 24 årige uden en ungdomsuddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, Fuldførte ungdomsuddannelser 2021/2022, 16. november 2023 - Nr. 385, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Fuldførte ungdomsuddannelser, Kontakt, Asger Bromose Langgaard, , , tlf. 21 59 96 46, Kilder og metode, Elevregistret er et forløbsregister, hvor den enkelte studerende kan følges gennem uddannelseskarrieren., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45557

    NYT: Flere unge tager en ungdomsuddannelse

    28. april 2015, I 2014 havde 69 pct. af de 25-årige fuldført en ungdomsuddannelse. Det er en stigning fra 67 pct. i 2013 men et fald sammenlignet med ti år før, hvor 71 pct. af de 25-årige havde taget en ungdomsuddannelse. Med stigningen i 2014 er andelen næsten tilbage på niveauet fra 2006., STX har overhalet erhvervsuddannelserne, I 2014 havde 34 pct. af de unge med en fuldført ungdomsuddannelse gennemført en erhvervsuddannelse, hvilket er et fald på 9 procentpoint i løbet af ti år. I modsætning hertil havde 38 pct. gennemført en STX (almen gymnasium) i 2014, og dette er en stigning på 5 procentpoint i samme tidsrum. STX er derfor den ungdomsuddannelse, der gennemføres af flest. En del unge vælger at gennemføre flere ungdomsuddannelser fx ved at tage en erhvervsuddannelse efter at have gennemført gymnasiet. Kun den senest gennemførte ungdomsuddannelse tælles med i den endelige opgørelse., Forældrebaggrund er vigtig for gennemførsel af ungdomsuddannelse, Jo højere forældrenes uddannelsesniveau er, jo højere er andelen med en ungdomsuddannelse. I 2014 havde 91 pct. af de 25-årige, hvor forældrene har en lang videregående uddannelse, gennemført en ungdomsuddannelse. Blandt de 25-årige, hvor forældrene har grundskolen som højeste uddannelse, gjaldt det for 54 pct. I de sidste ti år ser dette forhold ud til at være blevet forstærket, idet andelene i 2005 var 88 pct. og 59 pct., Efterkommere gennemfører i stigende grad en ungdomsuddannelse, Børn af indvandrere gennemfører ikke i lige så stor stil en ungdomsuddannelse som personer med dansk baggrund, men forskellen er formindsket de sidste ti år. Både i 2005 og 2014 gennemførte 78 pct. af de 25-årige med dansk baggrund en ungdomsuddannelse. Til sammenligning gennemførte 66 pct. af de 25-årige efterkommere i 2014 mod 59 pct. i 2005. Mandlige efterkommere har lavere gennemførselsandel end kvindelige. Hvor forskellen i 2014 på gennemførte ungdomsuddannelser blandt de 25-årige kvindelige efterkommere og kvinder med dansk baggrund var 6 procentpoint, var forskellen 17 procentpoint for de 25-årige mænd., Fuldførte ungdomsuddannelser 2013/2014, 28. april 2015 - Nr. 203, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. april 2016, Alle udgivelser i serien: Fuldførte ungdomsuddannelser, Kontakt, Asger Bromose Langgaard, , , tlf. 21 59 96 46, Kilder og metode, Elevregistret er et forløbsregister, hvor den enkelte studerende kan følges gennem uddannelseskarrieren., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19298

    NYT: Erhvervsuddannelser falder fortsat i popularitet

    5. april 2022, Ud af de personer, der var 25 år i 2021 og som havde fuldført en ungdomsuddannelse, havde 23,1 pct. taget en erhvervsuddannelse. Det er en fortsættelse af den årelange udvikling, hvor erhvervsuddannelserne udgør en mindre og mindre andel af fuldførte ungdomsuddannelser. De sidste ti år er andelen faldet med mere end 15 procentpoint, da det i 2011 var 38,3 pct. af de 25-årige med en ungdomsuddannelse, der havde taget en erhvervsuddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/status10, Forældres uddannelsesniveau hænger tæt sammen med fuldført uddannelse, Blandt de 25-årige, hvor ingen af forældrene havde højere uddannelse end grundskolen, var det 54,3 pct. i 2021, der havde fuldført en ungdomsuddannelse. Blandt dem, hvor mindst en forælder havde en lang videregående uddannelse, havde 90,2 pct. fuldført en ungdomsuddannelse. Gabet mellem unge med forældre med lavt uddannelsesniveau og unge med forældre med højt uddannelsesniveau har været relativt stabilt de sidste ti år. I 2011 var forskellen mellem de to ovennævnte grupper 36,9 procentpoint, mens det i 2021 altså var på 35,9 procentpoint., Kilde: , www.statistikbanken.dk/status12, Unge med lave grundskolekarakterer er mere usikre på at få uddannelse, 96,7 pct. af de 25-årige, der fik 9 eller mere i gennemsnitskarakter i dansk og matematik i grundskolen, har fuldført en ungdomsuddannelse. Den andel har ligget på omkring 97 pct. de sidste ti år. Til gengæld er andelen af unge med karakterer mellem 2 og 4,99, der fuldfører en ungdomsuddannelse mere ustabil. Hvor det i 2011 var 59,1 pct., der havde fået en ungdomsuddannelse, var det i 2021 65,4 pct. Dog er andelen faldet siden 2018, hvor den var 69,8 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/status24, Medbragte uddannelser og kurser indgår ikke i opgørelsen, Opgørelsen bygger på , Elevregistret, . Uddannelser taget i udlandet indgår ikke i , Elevregistret, og indgår derfor ikke i denne opgørelse. Åbne uddannelser og enkeltfag taget i Danmark indgår heller ikke., Fuldførte ungdomsuddannelser 2020/2021, 5. april 2022 - Nr. 115, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. november 2023, Alle udgivelser i serien: Fuldførte ungdomsuddannelser, Kontakt, Asger Bromose Langgaard, , , tlf. 21 59 96 46, Kilder og metode, Elevregistret er et forløbsregister, hvor den enkelte studerende kan følges gennem uddannelseskarrieren., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=38255

    NYT: Stor forskel på fuldførte ungdomsuddannelser

    16. maj 2024, Blandt de 25-årige, som har gennemført en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse, er der tydelige kommunale forskelle. 92 pct. af de unge, der er vokset op i Dragør og Hørsholm Kommune, har gennemført en ungdomsuddannelse. Derefter følger Gentofte og Ikast-Brande med 91 pct., samt Furesø, Hedensted og Rudersdal med 90 pct. I den anden ende af skalaen ligger Læsø, hvor 50 pct. af de 25-årige, der gik i skole i kommunen, har gennemført en ungdomsuddannelse. På Ærø udgør andelen 61 pct., i Albertslund 70 pct. og på Lolland og Nordfyns ligger den på 71 pct. Dermed er der en forskel på 42 procentpoint mellem de to kommuner med den største og mindste andel af unge, som har gennemført en ungdomsuddannelse, inden de fyldte 25 år. Det er dog værd at bemærke, at andelen af de 25-årige, der gennemfører en ungdomsuddannelse, svinger relativt meget på de små ø-kommuner, da det drejer som om små populationer. Ser man bort fra de mindste ø-kommuner så er forskellen på 22 procentpoint mellem de to kommuner med den største og mindste andel., Kilde.: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse, I 2013 var der 75 pct. af de 25-årige, som havde fuldført en ungdomsuddannelse - i 2023 var dette tal steget til 84 pct. I 2013 afbrød 10 pct. af de 25-årige deres ungdomsuddannelse, hvor tallet i 2023 var faldet til 7 pct. Ligeledes var der færre 25-årige, som var i gang med en ungdomsuddannelse på opgørelsestidspunktet i 2023. I 2013 var det 5 pct., hvorimod det i 2023 var 2 pct. af de 25-årige, som var i gang med en ungdomsuddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusu1, Kvinder gennemfører i højere grad en ungdomsuddannelse, Når man ser tilbage på de sidste 10 år, er det kvinder som i højere grad end mænd fuldfører en ungdomsuddannelse. I 2023 var det næsten 88 pct. af de 25-årige kvinder som havde gennemført en ungdomsuddannelse. Det er 6 procentpoint mere end de jævnaldrene mænd, hvor lidt over 81 pct. havde gennemført en ungdomsuddannelse. Denne forskel på 6 procentpoint har ligget stabilt de sidste 10 år. I alt gennemførte 34.000 kvinder og 33.000 mænd en ungdomsuddannelse inden de blev 25 år i 2023, sammenlignet med 2013, hvor var 27.000 kvinder og 26.000 mænd, der gennemførte en ungdomsuddannelse inden de blev 25 år. , 18-45 åriges status på uddannelse 2022/2023, 16. maj 2024 - Nr. 138, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. maj 2025, Alle udgivelser i serien: 18-45 åriges status på uddannelse, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Elevregistret er et forløbsregister, hvor den enkelte studerende kan følges gennem uddannelseskarrieren., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=53139

    NYT: Højeste fuldførelse i ungdomsuddannelser i ti år

    4. april 2017, I 2016 havde 70 pct. af de 25-årige gennemført en ungdomsuddannelse. Det er både en stigning på 1 procentpoint i forhold til 2015 og 2006, og således den højeste andel af 25-årige der har taget en ungdomsuddannelse de seneste ti år., Sociale skel på fuldførelse af ungdomsuddannelser, Jo højere forældrenes uddannelsesniveau er, jo højere er andelen af 25-årige, der gennemfører ungdomsuddannelse. I 2016 havde 95 pct. af de 25-årige, hvis forældre havde en Ph.d uddannelse som højeste uddannelse, fuldført en ungdomsuddannelse. Til sammenligning gjaldt det kun for 57 pct. af de 25-årige, hvis forældre havde grundskole som højeste uddannelse. Fra 2006 til 2016 er der sket en stigning i andelen af 25-årige, der har gennemført en ungdomsuddannelse, og der er en stigning for alle grupperinger - bortset fra gruppen med forældre, der har grundskole som højeste uddannelse., Erhvervsuddannelserne falder fortsat, mens STX stiger, I 2016 havde 32 pct. af de unge med en fuldført ungdomsuddannelse gennemført en erhvervsuddannelse, hvilket er et fald på 9 procentpoint siden 2006. I modsætning hertil havde 38 pct. gennemført en STX (almen gymnasium) i 2016, og dette er en stigning på 6 procentpoint i samme tidsrum. STX er derfor den ungdomsuddannelse flest gennemfører. Nogle unge har valgt at gennemføre flere ungdomsuddannelser, fx at tage en erhvervsuddannelse efter gymnasiet, men her indgår kun den senest gennemførte ungdomsuddannelse. , Mænd vælger i højere grad erhvervsuddannelser, Der er stor forskel i valg af ungdomsuddannelse, når man sammenligner kønnene. I 2016 havde 38 pct. af de 25-årige mænd, der har fuldført en ungdomsuddannelse, valgt en erhvervsuddannelse. Til sammenligning havde 26 pct. af kvinderne valgt en erhvervsuddannelse. Til gengæld havde 47 pct. af de 25-årige kvinder, der havde gennemført en ungdomsuddannelse, valgt en almengymnasial uddannelse mod 30 pct. af mændene. , Medbragte uddannelser og kurser indgår ikke i opgørelsen, Opgørelsen bygger på uddannelsesinstitutionernes indberetning til Elevregisteret. En andel af den 25-årige befolkning er udlændinge, hvoraf en del har taget en uddannelse i deres hjemlande. Uddannelser taget i udlandet indgår ikke i Elevregisteret og indgår derfor ikke i denne opgørelse. Åbne uddannelser og enkeltfag taget i Danmark indgår heller ikke., Fuldførte ungdomsuddannelser 2015/2016, 4. april 2017 - Nr. 138, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. april 2018, Alle udgivelser i serien: Fuldførte ungdomsuddannelser, Kontakt, Asger Bromose Langgaard, , , tlf. 21 59 96 46, Kilder og metode, Elevregistret er et forløbsregister, hvor den enkelte studerende kan følges gennem uddannelseskarrieren., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24106

    NYT: Efterskoleelever fuldfører ofte ungdomsuddannelse

    3. april 2019, 89 pct. af de 25-årige, der har afsluttet deres grundskole på en efterskole, havde fuldført en ungdomsuddannelse i 2018. For elever, der afsluttede på en folkeskole, var det 81 pct., der havde fuldført en ungdomsuddannelse. Knap 88 pct. af eleverne fra fri- og privatskoler fuldførte en ungdomsuddannelse. Tilbage i 2005 var der ikke de store forskelle mellem andelen af elever fra efterskoler, folkeskoler og friskoler og private grundskoler, der havde fuldført en ungdomsuddannelse. På daværende tidspunkt var det 78 pct. af folkeskoleelever, 79 pct. af efterskoleelever og 81 pct. af frie grundskoler. Men hvor andelen af folkeskoleelever, der fuldfører en ungdomsuddannelse kun er steget med 3 procentpoint siden 2005, er andelen fra frie grundskoler og efterskoler steget med hhv. 7 og 10 procentpoint., Forældres uddannelse har stor betydning for barnets uddannelse, Der er store forskelle på sandsynligheden for at fuldføre en ungdomsuddannelse afhængig af ens forældres højest fuldførte uddannelse. For 25-årige, hvor forældrene har grundskole som højest fuldførte har 58 pct. fuldført en ungdomsuddannelse, mens det gælder for 91 pct. af 25-årige, hvor en forælder har en lang videregående uddannelse. , Erhvervsuddannelse vælges oftere, når forældre har grundskoleuddannelse, Også når man ser på valget af ungdomsuddannelse, er der forskelle på sandsynligheden for at vælge en specifik uddannelse alt efter forældrenes uddannelsesniveau. Blandt 25-årige med forældre med en grundskoleuddannelse er erhvervsuddannelse det mest populære valg. 52 pct. af dem, der har fuldført en ungdomsuddannelse valgte således denne uddannelse. Det er samtidig den eneste gruppering, hvor erhvervsuddannelserne er det mest populære valg. For personer, hvor forældrene har erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse, er det tilsvarende tal 41 pct., I den modsatte ende ligger forældre, som har lange videregående uddannelser og ph.d.-uddannelser. Her er det kun hhv. 6 og 2 pct. af deres børn med en fuldført ungdomsuddannelse, der har valgt en erhvervsuddannelse., Andelen af 25-årige med en fuldført ungdomsuddannelse stiger fortsat, Igen i 2018 var den samlede andel af 25-årige med en fuldført ungdomsuddannelse steget i forhold til tidligere år, og nu er andelen den højeste i hele perioden siden 2005, hvor Danmarks Statistik påbegyndte statistikken. 71 pct. af årgangen har en fuldført ungdomsuddannelse., Medbragte uddannelser og kurser indgår ikke i opgørelsen, Opgørelsen bygger på uddannelsesinstitutionernes indberetning til , Elevregisteret, . En andel af den 25-årige befolkning er udlændinge, hvoraf en del har taget en uddannelse i deres hjemland. Uddannelser taget i udlandet indgår ikke i , Elevregisteret, og indgår derfor ikke i denne opgørelse. Åbne uddannelser og enkeltfag taget i Danmark indgår heller ikke., Fuldførte ungdomsuddannelser 2017/2018, 3. april 2019 - Nr. 129, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. april 2020, Alle udgivelser i serien: Fuldførte ungdomsuddannelser, Kontakt, Asger Bromose Langgaard, , , tlf. 21 59 96 46, Kilder og metode, Elevregistret er et forløbsregister, hvor den enkelte studerende kan følges gennem uddannelseskarrieren., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28457

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation