Søgeresultat

NYT: Flest med høj A-indkomst i Allerød

Antallet af danskere med en årlig A-indkomst på over 1 mio. kr.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26825

HDYR07: Landbrug med dyr

område, enhed og art
2006-2024 (-)

https://www.statistikbanken.dk/HDYR07

Statistikbanktabel

NYT: Børn i Hovedstadsregionen har mindre plads

7. april 2021, I en tid med COVID-19 og hjemsendelser og dermed mere tid tilbragt i hjemmet har boligens størrelse fået større betydning for mange. Det gælder også for børn mellem 11 og 15 år, som er en aldersgruppe, der gennem længere tid også har tilbragt deres skoletid i hjemmet. Der er stor forskel mellem kommunerne på, hvor mange m² pr. person, som et barn mellem 11 og 15 år har til rådighed. Særligt i kommunerne i Hovedstadsregionen er der færre m² pr. barn at boltre sig på. I Albertslund, Brøndby og Rødovre Kommuner har børnene mindre end 28 m² i gennemsnit. Flest m² pr. person i gennemsnit har børnene i ø-kommuner. På Ærø og Samsø har børnene hele 43 m² pr. person i gennemsnit, tæt fulgt af Rebild og Jammerbugt Kommuner med 42 m² i gennemsnit., Kilde: Beregning på baggrund af , www.statistikbanken.dk/bol106, Indvandrerbørn har mindre plads, Børn i alderen 11-15 år har i gennemsnit 36 m² bolig pr. person. Børn med dansk oprindelse har i gennemsnit 38 m². Indvandrerbørnene i samme alder fra ikke-vestlige lande har 23 m², mens de 11-15-årige efterkommerbørn med ikke-vestlig oprindelse har næsten det samme med 24 m² pr. person. De 11-15-årige indvandrerbørn med vestlig oprindelse har lidt mere plads med 32 m², mens 11-15-årige efterkommere med vestlig oprindelse i gennemsnit har 33 m² til rådighed. , Kilde: Beregning på baggrund af , www.statistikbanken.dk/bol106, Ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerbørn bor sammen med flere, En af årsagerne til, at både ikke-vestlige indvandrerbørn og ikke-vestlige efterkommerbørn har færre m² bolig at boltre sig på er, at de i gennemsnit deler bolig med flere personer. De 11-15-årige indvandrer- og efterkommerbørn af ikke-vestlig oprindelse bor i gennemsnit med hhv. 3,7, og 3,6 andre personer. 11-15-årige med dansk oprindelse bor i gennemsnit med 3,0 andre personer, og de 11-15-årige indvandrer- og efterkommerbørn med vestlig oprindelse bor i gennemsnit med 3,2 andre personer., Boligopgørelsen 1. januar 2021, 7. april 2021 - Nr. 123, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. april 2022, Alle udgivelser i serien: Boligopgørelsen, Kontakt, Annika Klintefelt, , , tlf. 23 31 14 33, Kilder og metode, Opgørelsen over boligbestanden er foretaget ved udtræk fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). Statistikken vedrørende opvarmning viser registreret opvarmningskilde i BBR for beboede boliger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Boligopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32779

NYT: Danske børn bor i enfamilieboliger

4. april 2017, 74 pct. af alle danske 0-17-årige børn bor i enfamilieboliger i form af parcel/stuehus eller række/kædehuse. Den laveste andel findes i Frederiksberg og Københavns Kommuner med 8 og 18 pct. Andelen er også relativ lille i forstadskommunerne Brøndby og Ishøj. I den modsatte ende er Læsø og Jammerbugt, hvor mere end 95 pct. af børnene bor i enfamilieboliger., Flest 13-årige børn bor i enfamiliebolig, Der er dog en markant forskel mellem aldersgrupperne. Blandt børn, der lige er kommet til verden, bor seks ud af ti i enfamilieboliger. Andelen stiger med børnenes alder, indtil de når 13 år. Herefter er der en lille nedgang fra 79 pct. af alle 13-årige til 73 pct. af alle 18-årige, der bor i enfamilieboliger. Når de unge flytter hjemmefra, flytter de tit ind i kollegier eller etageboliger, hvorfor andelen der bor i enfamilieboliger falder kraftigt. Blandt de 24-årige bor kun en ud af fire i enfamilieboliger. I takt med familiedannelse stiger andelen igen. Blandt 41-75-årige bor mere end syv ud af ti i enfamilieboliger. , Der ses også en stor forskel mellem børn med dansk oprindelse og indvandrere samt efterkommere. Blandt indvandrer- og efterkommerbørn fra ikke-vestlige lande bor kun en ud af tre i enfamilieboliger sammenlignet med otte ud af ti blandt børn med dansk oprindelse., Indvandrerbørn har mindre plads, Børn med dansk oprindelse bor i gennemsnit på 37 m, 2, pr. person. Indvandrerbørn fra ikke-vestlige lande har kun 23 m, 2, , mens efterkommerbørn med ikke-vestlig oprindelse har det næsten lige så trangt med 24 m, 2, pr. person. Indvandrerbørn med vestlig oprindelse har lidt mere plads med 32 m, 2, . Det er dog stadigvæk færre m, 2, end de danske børn. Efterkommere med vestlig oprindelse bor i gennemsnit på 30 m, 2, . Det faktum, at indvandrere og efterkommere i større udstrækning bor i etageboliger, kan ikke helt forklare forskellene. Det kan konstateres, at særligt indvandrerbørn af ikke-vestlig oprindelse har færre m, 2, pr. person, også hvis man korrigerer for type af bolig. , Indvandrerbørn og ikke-vestlige efterkommerbørn bor med flere, Indvandrerbørn af både vestlig og ikke-vestlig oprindelse og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse bor sammen med i gennemsnit fire andre personer. Børn med dansk oprindelse og efterkommerbørn med vestlig oprindelse bor med i gennemsnit tre andre personer., Boligopgørelsen 1. januar 2017, 4. april 2017 - Nr. 137, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. maj 2018, Alle udgivelser i serien: Boligopgørelsen, Kontakt, Annika Klintefelt, , , tlf. 23 31 14 33, Kilder og metode, Opgørelsen over boligbestanden er foretaget ved udtræk fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). Statistikken vedrørende opvarmning viser registreret opvarmningskilde i BBR for beboede boliger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Boligopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23793

NYT: Der blev solgt 8,3 mio. bøger i styksalg i 2023

5. december 2024, Bogsalg, er en ny årlig statistik, der opgør styksalget af bøger i Danmark. Der blev i 2023 solgt 8,3 mio. bøger fra de fysiske bogforhandlere og via websalg. Der blev solgt klart flest i fjerde kvartal med 3,1 mio. bøger, hvilket var mere end det dobbelte af andet kvartal, hvor der blev solgt færrest (1,5 mio.). I fjerde kvartal blev der desuden købt omkring 1 mio. flere bøger end i tredje kvartal, hvor styksalget, som er eksklusiv streaming af bøger, var næsthøjest. Det høje salg i fjerde kvartal hænger sammen med julesalget., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bogs01, Fagbøger, fx kogebøger og biografier, er mest populære op til jul, I fjerde kvartal 2023 var 35 pct. af bøgerne faglitterære, mens andelen af skønlitteratur udgjorde 27 pct. I tredje kvartal var det omvendt, da 31 pct. af salget var skønlitteratur, mens 26 pct. var fagbøger. Fagbøger, der bl.a. omfatter kogebøger og biografier, er dermed mere populært at købe op til jul, mens der i perioden juli-september blev købt mest skønlitteratur - måske til sommerferielæsning?, Bøger til de mindste og krimier hitter mest, Bøger til de helt små, billedbøger, aktivitetsbøger mv., , var den kategori af bøger, som der blev solgt flest af. Med omkring 1,1 mio. solgte eksemplarer udgjorde kategorien 14 pct. af det samlede salg. Den næstmest sælgende kategori var , Krimier, thrillere og spændingsromaner, , som der blev solgt omkring 1 mio. af, svarende til 12 pct. af bogsalget i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bogs01, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Statistikken om bogsalg er en ny årlig statistik, som belyser styksalget af bøger efter format, genre, udgivelsessprog og originalsprog. Der er tale om en ny statistik, hvor datakilder og dækning fortsat er under udvikling. Revisioner af tallene kan derfor forekomme. , Statistikken vil frem mod næste offentliggørelse blive søgt udvidet med data om streaming af bøger og lydbøger. Det vil også bliver undersøgt, om statistikken kan nuanceres med flere opdelinger, bl.a. i forhold til , Det fælles klassifikationssystem for de danske folke- og skolebiblioteker DK5, ., Bogsalg 2023, 5. december 2024 - Nr. 352, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. december 2025, Alle udgivelser i serien: Bogsalg, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Bogsalgsstatistikken er baseret på transaktionsdata fra de største forhandlere af fysiske bøger, der er beriget med metadata fra DBK (Bogportalen) og Publizon. Kategorierne i Statistikbanken er dannet ved hjælp af disse metadata. Læs mere om kilder og metoder vedrørende undersøgelsen i , statistikdokumentationen om bogsalg, og på , emnesiden om litteratur, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bogsalg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=54732

NYT: På øerne er der god plads

7. april 2016, Befolkningen i ø-kommunerne Samsø, Læsø, Ærø, Langeland og Fanø har mest boligareal pr. person til rådighed. På Samsø er det højest med 73 m, 2, pr. person. I København, der er den kommune, hvor befolkningen har det mest trangt, har hver person 40 m, 2, pr. person at bo på. Også Gladsaxe, Hvidovre, Albertslund og Rødovre kan nævnes som kommuner, hvor det er trangt med mindre end 42 m, 2, pr. person. Sammensætningen af boligtyper har betydning for det gennemsnitlige boligareal pr. kommune. Kommuner med relativt mange etageboliger har et mindre gennemsnitligt boligareal pr. person., Enlige har mere plads, Personer, der bor alene, har i gennemsnit 84 m, 2, bolig til sig selv. I en to-personers husstand er der i gennemsnit 60 m, 2, pr. person, en tre-personers husstand har i gennemsnit 42, mens man i fire-personers husstande må acceptere 36 m, 2, i gennemsnit pr. person. Dette kan også ses på kommunalt niveau. Kommuner med en høj andel ældre, som ofte bor i små hustande, er også kommuner, hvor der er en tendens til at være lidt mere plads pr. person., Lejeboliger er mindre end ejerboliger, Den gennemsnitlige størrelse på boliger er 112 m, 2, . Der er dog stor forskel mellem typer af boliger. Parcel/stuehuse har et gennemsnitligt areal på 151 m, 2, . For række- kæde- og dobbelthuse er det 93 m, 2, , mens det for etageboliger er 78 m, 2, . Der er også stor forskel mellem boliger beboet af ejere og boliger beboet af lejere. Lejeboligerne er gennemsnitligt mindre end ejerboligerne. Ejere af et parcel-/stuehus har i gennemsnit 153 m, 2, at bo på, mens lejere i den samme type huse må nøjes med 134 m, 2, i gennemsnit. Mønstret går igen i samtlige boligformer., Boligopgørelsen 1. januar 2016, 7. april 2016 - Nr. 164, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. april 2017, Alle udgivelser i serien: Boligopgørelsen, Kontakt, Annika Klintefelt, , , tlf. 23 31 14 33, Kilder og metode, Opgørelsen over boligbestanden er foretaget ved udtræk fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). Statistikken vedrørende opvarmning viser registreret opvarmningskilde i BBR for beboede boliger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Boligopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21543

NYT: Nye flygtninge udgør op til 0,4 pct. af befolkningen

1. april 2016, I 2015 indvandrede 10.317 personer med opholdstilladelse til asyl. Ser man bort fra de mindste ø-kommuner, var Langeland, Sorø, Bornholm, Syddjurs og Assens de kommuner, som modtog den største andel flygtninge i forhold til indbyggertallet. I disse kommuner udgjorde de nytilkomne flygtninge mellem 3,1 og 3,7 af hver tusind indbygger i kommunen. I Albertslund, Brøndby, Ishøj, Høje-Taastrup og København var der få eller ingen nytilkomne flygtninge, og de udgjorde højst 0,1 af hver tusind indbygger., Tre ud af fire flygtninge er mænd, Tre ud af fire blandt de flygtninge, der indvandrede i 2015, var mænd. 45 pct. af mændene og 40 pct. af kvinderne med flygtningebaggrund var mellem 18 og 29 år. Af de 5.500 personer, der indvandrede med opholdstilladelse til familiesammenføring til flygtning, var knap to tredjedele kvinder. Halvdelen af de kvinder, der var familiesammenført til en flygtning, var over 17 år, mens der var meget få voksne mænd, der blev familiesammenført til flygtning. 56 pct. af flygtningene var syriske statsborgere, og 27 pct. havde et statsborgerskab fra Eritrea., Hver syvende indvandrer med tilladelse til asyl, I 2015 indvandrede 69.400 personer, som ikke havde et dansk eller nordisk statsborgerskab. Det er en stigning på 17 pct. i forhold til året før, og stigningen skyldes hovedsageligt stigningen i indvandrede med tilladelse til asyl og familiesammenføring. Hver syvende indvandrer var flygtning, og lige så mange havde en opholdstilladelse til familiesammenføring. , Opholdstilladelse - en samlet betegnelse, I denne offentliggørelse anvendes ordet , opholdstilladelse, som en samlet betegnelse for de forskellige legale muligheder for ophold i Danmark, dvs. opholdstilladelser og EU/EØS-registreringsbevis., Opholdsgrundlag for indvandrede 2015, 1. april 2016 - Nr. 158, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Opholdsgrundlag for indvandrede, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Annemette Lindhardt Olsen, , , tlf. 20 59 02 47, Kilder og metode, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen og Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23026

NYT: Mange indvandrere beskæftiget med rengøring mv.

31. januar 2017, I branchen , ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, er der 21.698 beskæftigede indvandrere i 2015. Andelen med indvandrerbaggrund i branchen er 32,8 pct. Dermed har branchen den største andel af indvandrere blandt brancher, hvor der i alt er beskæftiget mere end 10.000 personer i 2015. I 2015 er der også en stor overrepræsentation af indvandrere i brancherne , slagterier, restauranter, samt , lokaltog, bus og taxi mv., , hvor mere end 25 pct. har indvandrerbaggrund. Indvandrere udgør 9,2 pct. af alle beskæftigede i 2015., Andelen af indvandrere i de ti brancher er steget siden 2008, I 2008 udgjorde indvandrere 7,3 pct. af alle beskæftigede, og andelen er således steget med 2,0 procentpoint fra 2008 til 2015. I alle ti brancher, hvor andelen af indvandrere er størst i 2015, er indvandrernes andel også steget i forhold til 2008. Den største stigning findes i branchen , ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere,, hvor andelen af indvandrere er steget fra 25,3 pct. i 2008 til 32,8 pct. i 2015. Det er en stigning på 7,6 procentpoint. I absolutte tal betyder det, at 4.735 flere indvandrere er beskæftiget inden for branchen i 2015 sammenlignet med 2008., Branchen , frisører, vaskerier og andre serviceydelser, tegner sig for den næststørste stigning. Her er andelen af indvandrere steget fra 11,1 pct. til 17,5 pct. Det er en stigning på 6,3 procentpoint og i absolutte tal svarer det til, at 1.498 flere indvandrere er beskæftigede i 2015 inden for branchen., Vestlige indvandrere er beskæftiget i branchen , slagterier, I 2015 udgør vestlige indvandrere 4,4 pct. af den samlede beskæftigelse. Det er en stigning på 1,4 procentpoint fra 2008, hvor gruppen udgjorde 3,0 pct. En branche, hvor der er beskæftiget flere vestlige end ikke-vestlige indvandrere er , slagterier, . Samlet set udgør vestlige indvandrere 15,9 pct. af alle beskæftigede i branchen. Af alle indvandrere i branchen udgør indvandrere fra vestlige lande næsten to tredjedele. , I brancherne , landbrug og gartneri, og , videregående uddannelsesinstitutioner, udgør vestlige indvandrere også omkring to tredjedele af alle indvandrere. I begge brancher udgør vestlige indvandrere ca. 11 pct. af alle beskæftigede. Det er næsten tre gange så stor en andel som gruppens andel af den samlede beskæftigelse., Andelen af ikke-vestlige indvandrere er størst i transportbranchen, Ikke-vestlige indvandrere udgør i 2015 en markant større andel end vestlige indvandrere i branchen , lokaltog, bus og taxi, . Af alle beskæftigede i branchen udgør indvandrere 25,1 pct., mens vestlige indvandrere kun står for 2,6 pct. af beskæftigelsen i denne branche. Ni ud af ti indvandrere i branchen er ikke-vestlige., Ikke-vestlige indvandrere udgør også majoriteten af indvandrere, der er beskæftiget i brancherne , restauranter, samt , frisører, vaskerier og andre serviceydelser, . I begge brancher har mere end to tredjedele af indvandrerne ikke-vestlig oprindelse. Samlet set udgør ikke-vestlige indvandrere 16,6 pct. af alle beskæftigede i branchen , restauranter, og 13,3 pct. af alle beskæftigede i branchen , frisører, vaskerier og andre serviceydelser, . , Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2015, 31. januar 2017 - Nr. 36, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24237

NYT: Regionale forskelle i erhvervsfrekvens

28. april 2015, Erhvervsfrekvenserne er høje i omegnskommunerne til København og i de midtjyske kommuner. De sydlige egne af Danmark har derimod forholdsvis lave erhvervsfrekvenser. Det drejer sig om Bornholm, Lolland-Falster, samt de andre sydlige dele af Sjælland, Fyn og Jylland. Endvidere er erhvervsfrekvenserne lave i de største byer, dvs. København, Aarhus, Odense og Aalborg. Erhvervsfrekvensen beregnes som arbejdsstyrken, dvs. beskæftigede plus arbejdsløse, i forhold til befolkningen., Egedal havde den højeste erhvervsfrekvens og Lolland den laveste, Fordelt på kommuner havde Egedal (83,0 pct.), Vallensbæk (82,0 pct.) og Allerød (82,0 pct.) de højeste erhvervsfrekvenser i november 2013. Omvendt havde borgerne i Lolland (65,7 pct.), Ærø (67,6 pct.) og Langeland (68,1 pct.) de laveste erhvervsfrekvenser. I gennemsnit for hele landet var erhvervsfrekvensen for de 16-64-årige på 74,6 pct. , Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik på nyt datagrundlag, Erhvervsfrekvenserne er opgjort på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Fra og med denne opgørelse overgår den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik til et nyt forløbsbaseret datagrundlag. Den gamle tidsserie vil blive revideret tilbage til november 2008 og være tilgængelig i Statistikbanken i løbet af maj., I den nye opgørelse øges niveauet for beskæftigelsen med ca. 20.000 personer, i forhold til hvis opgørelsen var foretaget på det hidtidige datagrundlag. Afgrænses der til de 16-64-årige, øges beskæftigelsesniveauet med ca. 13.000 i forhold til tidligere. Gruppen "øvrige uden for arbejdsstyrken" reduceres med ca. 30.000 personer., Befolkningen efter socioøkonomisk status. November 2013,  , Mænd, Kvinder, I alt, 16-64-årige,  , personer, Selvstændige, 136, 854, 53, 984, 190, 838, 152, 463, Medarbejdende ægtefæller, 673, 4, 451, 5, 124, 3, 874, Lønmodtagere, 1, 271, 158, 1, 222, 710, 2, 493, 868, 2, 376, 078, Beskæftigede i alt, 1, 408, 685, 1, 281, 145, 2, 689, 830, 2, 532, 415, Arbejdsløse, 65, 525, 59, 768, 125, 293, 125, 293, Arbejdsstyrken i alt, 1, 474, 210, 1, 340, 913, 2, 815, 123, 2, 657, 708, Midlertidigt uden for arbejdsstyrken, 77, 372, 101, 367, 178, 739, 177, 758, Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken, 515, 921, 695, 900, 1, 211, 821, 308, 151, Personer under uddannelse, 457, 788, 439, 258, 897, 046, 274, 405, Børn og unge (ikke under uddannelse), 193, 012, 180, 388, 373, 400, 0, Øvrige uden for arbejdsstyrken, 73, 681, 77, 311, 150, 992, 146, 804, Uden for arbejdsstyrken i alt, 1, 317, 774, 1, 494, 224, 2, 811, 998, 907, 118, Befolkningen i alt, 2, 791, 984, 2, 835, 137, 5, 627, 121, 3, 564, 826, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik november 2013, 28. april 2015 - Nr. 202, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. november 2025, Alle udgivelser i serien: Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Kilder og metode, Opgørelsen er foretaget ultimo november på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) og den kvartalsviste arbejdsstyrkestatistik (KAS). Beskæftigelsen omfatter selvstændige, medarbejdende ægtefæller og lønmodtagere. Beskæftigelsen opgøres i hoveder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19094

NYT: Efterkommere er oftere ikke i uddannelse eller job

25. februar 2019, Blandt 25-årige ikke-vestlige efterkommere var 24,2 pct. af mændene og 23,1 pct. af kvinderne hverken i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET-gruppen) i november 2017. Det er hhv. 10,6 og 9,2 procentpoint mere end 25-årige mænd og kvinder med dansk oprindelse, hvor andelene var 13,6 og 13,9 pct. NEET står for "Not in Employment, Education or Training". Se andelen i de enkelte , aldersgrupper, fra 16-29 år., Kun 3 pct. af 16-årige er hverken i beskæftigelse eller under uddannelse, Blandt 16-årige er NEET-andelene lave, idet ca. 3 pct. befinder sig i NEET-gruppen. Det afspejler naturligvis, at de fleste på dette alderstrin fortsat er i gang med folkeskolen. Herefter stiger andelene tydeligt fra alderstrin til alderstrin både for personer med dansk oprindelse og for ikke-vestlige efterkommere., Stor stigning for kvindelige efterkommere omkring 23-årsalderen, For personer med dansk oprindelse er andelene relativt stabile fra 20 til 30 år, hvorimod ikke-vestlige efterkommere har et mere ujævnt forløb. Særligt er udviklingen for kvindelige ikke-vestlige efterkommere, der frem til 22-årsalderen ligger på samme niveau som mænd og kvinder af dansk oprindelse. Herfra stiger deres andel kraftigt fra et niveau omkring 12 pct. blandt de 22-årige til 23 pct. blandt de 29-årige., Mandlige efterkommere skiller sig tidligt ud, Mandlige ikke-vestlige efterkommere skiller sig også ud, ved at der allerede i 18-årsalderen er en relativt stor andel i NEET-gruppen sammenlignet med mænd af dansk oprindelse. Herfra øges forskellen mellem mandelige ikke-vestlige efterkommere og mænd af dansk oprindelse yderligere. Mens forskellen er 5 procentpoint blandt de 18-årige, er den steget til 11 procentpoint blandt de 25-årige. , Ikke-vestlige efterkommere er meget unge, NEET-indikatoren fokuserer på unge, der hverken er under uddannelse eller i beskæftigelse. Man skal være opmærksom på, at gruppen af ikke-vestlige efterkommere er meget ung. Blandt alle 16-64-årige ikke-vestlige efterkommere er det således hele 78 pct., der er under 30 år. Langt størstedelen af efterkommerne befinder sig derfor på de alderstrin, som NEET-indikatoren fokuserer på. , 70 pct. af de 45-årige ikke-vestlige efterkommere er i beskæftigelse, Det er kun er 4 pct. af de ikke-vestlige efterkommere, der er fyldt 40 år. Derfor er deres beskæftigelsesfrekvens også kun opgjort frem til 45-årsalderen i denne offentliggørelse. Blandt 45-årige ikke-vestlige efterkommere var 70,4 pct. i beskæftigelse i 2017. Det er 16 procentpoint lavere end personer af dansk oprindelse, hvor 86,7 pct. var i beskæftigelse. , Sammenhæng mellem alder og beskæftigelse, Uanset herkomst er der en naturlig sammenhæng mellem beskæftigelse og alder. Beskæftigelsen er lavere på de yngre og ældre alderstrin henholdsvis på grund af uddannelse og tilbagetrækning. Der er en tendens til, at forskellen i beskæftigelsesfrekvens mellem ikke-vestlige efterkommere og personer af dansk oprindelse vokser med alderen. Mens der for 30-årige efterkommere er en forskel i beskæftigelsesfrekvensen på 12 procentpoint, findes den største forskel blandt de 44-årige, hvor ikke-vestlige efterkommere har en beskæftigelsesfrekvens, der er 18 procentpoint lavere end personer af dansk oprindelse., Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2017, 25. februar 2019 - Nr. 69, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. oktober 2019, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28351