Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 861 - 870 af 2402

    Flere jyske familier køber ekstra bil (Rettet 14. marts)

    Andelen af danske familier med bil til rådighed er kun steget en smule de seneste otte år. Stigningen skyldes især, at andelen af familier med to biler eller flere er blevet større., 14. februar 2018 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher,  Rettet 14. marts kl. 13.28: Der var desværre en fejl i slutningen af første afsnit. Fejlen er rettet og rettelsen er markeret med rødt. , Omkring 60 procent af danske familier har en eller flere biler til rådighed, og sådan har det være i godt et årti. Sammenligner man 2009 med 2017, er andelen af danskere med bil steget et enkelt procentpoint. Ser man på andelen af familier med to eller flere biler til rådighed, er den dog steget med tre procentpoint i samme periode. Udviklingen i andelen af familier med to eller flere biler ændrer sig ganske meget afhængigt af, hvilken kommune bilejerne bor i. De tre steder, andelen er steget mest fra 2009 til 2017, er Rebild Kommune (7,5 procentpoint), Lemvig Kommune (7,0 procentpoint) og Vesthimmerlands Kommune (6,7 procentpoint). I den modsatte ende af skalaen ligger Hørsholm Kommune med -1,0 procentpoint, Gentofte Kommune med -0,7 og København med 0,2 procentpoint. I perioden er der altså sket en forskydning, så andelen af familier med to eller flere biler er steget, mens andelen af familier med én bil er faldet. Bemærk yderligere, at stigningen dækker over, at der var væsentlige forskelle mellem landsdelene i udgangspunktet. Blandt andet var andelen af familier i Nordsjælland med , to, eller flere biler 20,2 procent i 2009, mens den i samme år var 15,4 procent i Vestjylland., Kilde: Statistikbanktabel BIL800 og BIL811, Andelen af familier med bil falder mest i sjællandske kommuner, Som tidligere nævnt er andelen af danskere med bil (en eller flere) til rådighed steget med et procentpoint mellem 2009 og 2017. Men også her er der ganske stor variation afhængigt af, hvilken kommune man ser på. De største stigninger i andelen af familier med bil ses i Fanø Kommune (5,8 procentpoint), Læsø Kommune (4,6 procentpoint) og Morsø Kommune (4,0 procentpoint). Udviklingen er gået i den anden retning i en række kommuner, og i Egedal Kommune er andelen af familier med adgang til en eller flere biler faldet med 2,0 procentpoint. I Gentofte Kommune gik udviklingen tilbage med 1,5 procentpoint, og i Vallensbæk Kommune faldt andelen med 1,3 procentpoint., Kilde: Statistikbanktabel BIL800 og BIL811, Har du spørgsmål til danske familiers adgang til bil, kan du kontakte Søren Dalbro, der har leveret data til denne artikel. Han har mail , sda@dst.dk, og telefon 3917 3416.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-02-14-flere-jyske-familier-koeber-ekstra-bil

    Bag tallene

    Mere hiv mindre aids

    Mens antallet af nye aids-tilfælde i EU-landene er faldet med 24 pct. på blot ét år, fortsætter antallet af hiv-smittede med at stige kraftigt. Det viser nye tal fra EU-Kommissionens statistiske kontor, Eurostat., 9. december 2004 kl. 0:00 ,  , Ligesom i de øvrige EU-lande sker det stadig sjældnere, at danske læger stiller diagnosen aids. , Den europæiske kamp mod aids har haft succes siden 1994, hvor antallet af nye aids-tilfælde rundede 25.000 i de lande, som i dag udgør de 25 EU-lande. , Portugal hårdest ramt, I 2003 blev der konstateret ca. 6500 nye aids-tilfælde i EU25. Det er et fald på 24 pct. i forhold til 2002. Alene Italien og Spanien stod med 3120 nye tilfælde for næsten halvdelen af alle nye aids-tilfælde i EU. Italien er hårdest ramt med 1759 nye aids-tilfælde i 2003. Men med 78,6 aids-tilfælde pr. én million indbyggere er Portugal det EU-land, som har relativt flest aids-tilfælde. Med 2,1 aids-tilfælde pr. én million indbyggere er Irland landet med den laveste aids-rate  , Hiv i kraftig stigning,   , Statistikken er langt mere dyster, når den belyser antallet af nyregistrerede hiv-tilfælde. Skønt statistikken er langt mere usikker på dette område, og skønt der kun er tilgængelige oplysninger fra 17 EU-lande, viser tallene, at der i 2003 blev registreret godt 13.000 nye hiv-tilfælde mod 7.500 i 1996. Det svarer til en stigning på næsten 75 pct. på syv år.    , Samme tendens i Danmark, I Danmark fik 41 personer stillet diagnosen aids i 2003 - det svarer til, at otte personer ud af én million fik konstateret aids i 2003. Hvis vi spoler tiden tilbage til 1994 blev der dét år konstateret 236 nye aids-tilfælde - det svarer til 46 personer ud af én million. ,  , Kilde:, Eurostat , (http://europa.eu.int/comm/eurostat). Oplysninger fra Eurostat bygger på indberetninger fra , European Centre for the Epidemiological Monitoring of aids - Euro HIV, , www.eurohiv.org. , For flere oplysninger: , Kontakt Sabine Gagel, tel. +352-4301-36-734 eller , e-post: sabine.gagel@cec.eu.int

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-12-08-Aids-i-europa

    Bag tallene

    Tedrikkerne vælger grønt

    Importen af grøn te slår alle rekorder. Mens importen af sort te er stabil, er efterspørgslen på den grønne variant tilsyneladende endeløs. Helsekosteksperter er dog enige om, at det ikke er smagen, der får folk til at putte grønne teblade i kanden med kogende vand., 19. oktober 2004 kl. 0:00 ,  , Flere og flere danskere gør som afdøde formand Mao i Kina, og drikker grøn te hver dag. , I de første fem måneder af 2004 steg nettoimporten af grøn te til det danske marked med 42 pct. i forhold til samme periode året før. Set i forhold til samme periode for fire år siden er importen af grøn te nu steget med 194 pct. Det viser et udtræk fra Danmarks Statistiks opgørelse over importen. I alt blev der importeret næsten 80 tons grøn te til de danske forbrugere i perioden januar til maj 2004. , Harsk smag, En række importører af grøn te vurderer samstemmende, at et stort antal artikler i aviser og ugeblade om grøn tes mulige sundhedsfremmende virkning, har gjort indtryk på folk. Udviklingen er kommet så vidt, at mange bagerier nu sælger brød med en tilsætning af grønne teblade. Til gengæld tror de færreste, at den grønne tes popularitet udelukkende skyldes, at danskerne pludselig er blevet vilde med den harske smag af grøn te.   , "Der er jo ingen tvivl om, at smagen er ganske udansk," siger Peer Christensen fra virksomheden Natur-Drogeriet, der importerer grøn te til det danske marked.   , Grøn te er blandt andet blevet populær som slankemiddel, fordi teen angiveligt skulle virke appetitdæmpende. Samtidig har det også haft betydning for efterspørgslen, at man i dag kan indtage grøn te i form af en kapsel med et ekstrakt, der svarer til 5 eller 6 kopper te.  , Grøn te med smag, Hos Perchs Tehandel i København er grøn te nu så populær, at butikken udbyder ca. 25 forskellige varianter af teen. Medarbejderne hos Perchs oplever, at forbrugerne efterspørger grøn te tilsat smag, så den ikke smager alt for meget af den oprindelige grønne te.  , "Såkaldt aromatiseret te er meget populær lige i øjeblikket," siger Christian Hincheldey fra Perchs Tehandel. "Grøn te med ingefær, grøn te med citrus eller grøn te med rabarber er nogle af de produkter, som sælger godt i øjeblikket."

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-10-18-Gron-te-i-fremgang

    Bag tallene

    880.000 bliver forsørget hele året

    De offentlige pengekasser forsørger mellem en fjerdedel og en femtedel af befolkningen mellem 18 og 66 år hele året. Sådan har det været lige siden 1984, og sådan vil det fortsætte et godt stykke ud i fremtiden, vurderer en arbejdsmarkedsforsker., 4. oktober 2004 kl. 0:00 ,  , Sidste år blev en ud af fire danskere mellem 18 og 66 år forsørget af de offentlige pengekasser hele året. Det viser et udtræk fra Danmarks Statistiks sammenhængende socialstatistik. Andelen inkluderer hverken folkepensionister eller studerende på Statens Uddannelsesstøtte. , Danmarks Statistik har tal tilbage fra 1984. I den periode har andelen af såkaldte fuldtidsforsørgede konstant ligget over 21 pct. af befolkningen mellem 18 og 66 år. I 1995 registrerede statistikken den hidtil højeste andel, da 28 pct. af befolkningen i aldersgruppen var fuldtidsforsørgede. Siden er andelen faldet en smule og har i de seneste år ligget stabilt på 24 eller 25 pct. af befolkningen mellem 18 og 66 år. , 1,5 millioner bliver forsørget , I 2003 modtog knap 1,5 millioner mennesker passiv forsørgelse i en kortere eller længere periode. Det svarer til 880.000 fuldtidsforsørgede personer mellem 18 og 66 år., Begrebet fuldtidsforsørgede er en statistisk enhed, der tager samtlige mennesker, som i årets løb har været på offentlig forsørgelse i kortere eller længere tid, og omregner dem til fuldtidspersoner på baggrund af den samlede varighed med ydelse. Det giver et gennemsnitligt mål for, hvor mange personer der har været på offentlig forsørgelse hele året (tre personer med varigheder på hhv. 3, 4 og 5 måneder svarer til én fuldtidsperson). , Attraktiv tilbagetrækning , Statistikken viser, at i perioder med økonomisk højkonjunktur falder antallet af fuldtidsforsørgede. Men ifølge seniorforsker Jon Kvist fra Socialforskningsinstituttet er en højkonjunktur i sig selv ikke nok til at gøre et markant indhug i gruppen af fuldtidsforsørgede. , "En af de største grupper blandt de passivt forsørgede er ældre, som har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, før de kan modtage folkepension. Disse mennesker står ikke længere til rådighed for arbejdsmarkedet, og vil derfor ikke komme tilbage i beskæftigelse, når økonomien går op i et højere gear," siger Jon Kvist. Han fortsætter: , "Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved en række attraktive tilbagetrækningsmuligheder for de ældre borgere. Så længe disse ordninger eksisterer, vil et stort antal mennesker naturligvis udnytte dem. Og det vil fastholde andelen af passivt forsørgede mellem 18 og 66 på et relativt højt niveau," siger Jon Kvist. 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-10-04-Forsorgelse

    Bag tallene

    Dansk enegang i Eurostat

    For første gang nogensinde har Danmarks Statistik afvist at tilslutte sig Eurostats arbejdsprogram for det kommende år. Ifølge rigsstatistiker Jan Plovsing bør Eurostat gøre en langt større indsats for at luge ud i de statistikker, som er mindre vigtige., 20. januar 2005 kl. 0:00 ,  , Dansk utilfredshed med Eurostats indsats for at luge ud i mindre vigtige statistikker fik i slutningen af 2004 Danmarks Statistik til at afvise EU's statistiske arbejdsprogram for 2005. Det er første gang nogensinde, at Danmarks Statistik har taget dette skridt, og skønt en række øvrige lande tilsluttede sig den danske kritik, var det kun Danmark og Tyskland, som tog det usædvanlige skridt at afvise programmet. Det danske og tyske skridt får dog ingen praktisk betydning, eftersom de øvrige EU-lande tilsluttede sig arbejdsprogrammet.  ,   , Nye statistikker , Arbejdsprogrammet fra Eurostat er et katalog over nye statistikker, som medlemslandene skal udarbejde til EU-kommissionen. Når der kommer flere punkter i arbejdsprogrammet, skal Danmarks Statistik påtage sig nye arbejdsopgaver og bruge mere tid på at lave statistik til EU.  , Flere krav fra Eurostat, "Arbejdsprogrammet for 2005 udgør en klar udvidelse af det samlede aktivitetsniveau. Det har vi ikke ressourcer til, og derfor ser vi os ikke i stand til at efterkomme de mange nye krav fra Eurostat," siger Jan Plovsing. "Eurostat har en klar forpligtelse til at gøre sit yderste for at begrænse statistikker, som ikke længere har væsentlig samfundsmæssig betydning. I øjeblikket lever Eurostat ikke op til denne forpligtelse," siger Jan Plovsing. Han finder en sådan indsats helt nødvendig for at kunne frigøre ressourcer til at etablere en række vigtige nye EU-statistikker, som EU-landene skal udarbejde i den kommende tid, bl.a. om informationssamfundet og befolkningens levevilkår. "Det handler ganske enkelt om viljen til at prioritere," mener Jan Plovsing. ,   , Utilstrækkelige resultater, Jan Plovsing peger samtidig på, at nogle af kravene fra Eurostat betyder, at det danske erhvervsliv bliver pålagt flere administrative byrder, fordi virksomhederne skal indberette flere oplysninger til Danmarks Statistik. , "Vi er glade for, at Eurostat i den seneste tid er gået i gang med at identificere de statistikker, som ikke længere har væsentlig samfundsmæssig betydning med henblik på at nedlægge eller reducere dem. Men vi mener, at resultaterne har været alt for utilstrækkelige."   , Danmark har i øjeblikket formandskabet for en fælleseuropæisk task force, som skal identificere statistikkrav, der ikke længere har væsentlig samfundsmæssig betydning med henblik på at nedprioritere eller ligefrem bortskære dem.  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-01-20-Dansk-enegang-i-eurostat

    Bag tallene

    Kæledyr på sparebudget i december

    Danske familiers udgifter til fødevarer er uændret eller lidt faldende i december i forhold til årets øvrige måneder. Forbrugsundersøgelsen fra Danmarks Statistik indeholder samtidig nedslående nyheder for landets kæledyr: Familierne halverer budgettet til dyrefoder i julemåneden., 22. december 2004 kl. 0:00 ,  , Alle ved, at julebudgettet kan være svært at overholde. Men når det gælder indkøb af fødevarer, forstår familien Danmark at holde kontanterne tæt ind til kroppen i december. Forbrugsundersøgelsen fra Danmarks Statistik viser, at familiernes udgifter til fødevarer er uændret eller lidt faldende i december sammenlignet med gennemsnittet for årets øvrige 11 måneder. , Status quo i forbruget dækker dog over nogle kraftige udsving i familiernes forbrugsmønstre i december. Familiernes udgifter til fisk stiger eksempelvis 19 pct., mens udgifterne til kødvarer i december ligger 6 pct. over gennemsnittet i de øvrige måneder. Til gengæld falder familiernes udgifter til frugt, grøntsager og kartofler med 7 pct. i julemåneden., Tallene for december kan være påvirket af, at en række fødevarer rent faktisk er billigere i december end resten af året. For eksempel viser forbrugerprisindekset, at prisen på flæskesteg typisk falder i december. Den gennemsnitlige kilo-pris på "svinekam med spæk", eller flæskesteg i folkemunde, har siden 1999 taget et markant dyk i november og december. Samme mønster viser sig for appelsiner, der er særligt billige i december., Legetøjsbutikkernes omsætning boomer, Hvis familierne har held til at overholde madbudgettet i december, ser billedet helt anderledes ud, når danskerne går i butikker for at købe julegaver. De butikker, der tilbyder klassiske julegaveemner har intet at klage over i december. Butikker der sælger legetøj og spil oplevede i december 2003 en fremgang på 282 pct. i forhold til gennemsnittet i årets øvrige 11 måneder. Forhandlere af glas, porcelæn og køkkenudstyr oplevede en fremgang på 230 pct. Guldsmedene oplevede en fremgang på 195 pct. i december. Statistikken kan derimod konstatere, at lystbåde - måske ikke overraskende - ikke er det store julegavehit. Forhandlere af lystbåde var med en nedgang i salget på 57 pct. i december den branche i detailhandlen, som oplevede den største tilbagegang i julemåneden.  , Sulter kæledyrene?  , Forbrugsundersøgelsen indeholder imidlertid en række nedslående nyheder for de kæledyr, der foretrækker en julemenu bestående af dåsemad frem for en tallerken med brunede kartofler og flæskesteg fra julebordet. Familiernes omkostninger til mad til kæledyr falder med næsten 50 pct. i december i forhold til gennemsnittet i årets øvrige 11 måneder. Meget tyder dermed på, at kæledyrene må sætte deres lid til, at den traditionelle dåsemad bliver suppleret med smuler fra de veldækkede juleborde.  , Fakta om forbrugsundersøgelsen: , Oplysningerne i forbrugsundersøgelsen fra Danmarks Statistik bygger på en stikprøve, hvor ca. 3000 husstande jævnt fordelt over hele landet har indberettet samtlige udgifter til Danmarks Statistik.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-12-22-Familieforbrug-i-december

    Bag tallene

    Her ligger boligerne, der vil få gavn af flad boligskat

    Diskussionen om flad eller progressiv boligskat har betydning for flest boligejere omkring København., 8. februar 2017 kl. 8:18 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Folketingets partier forhandler i øjeblikket om en ny aftale om ejendomsværdiskatten. En del af forhandlingerne går på, om skatteprocenten skal være højere for den del af boligernes beskatningsgrundlag, der er over 6 mio. kr., I forhandlingerne indgår desuden et forslag om kun at beskatte 80 pct. af boligernes vurderede værdi. Det betyder, at boligernes vurdering i givet fald skal overstige 7,5 mio. kr., før boligejerne risikerer at blive beskattet med den højere procentsats., Oprindelig foreslog den daværende Venstre-regering, at de første millioner af boligens værdi skulle beskattes med 0,6 pct., mens den sidste del af boligernes værdi skulle beskattes med 1,0 pct. Siden har regeringen meldt ud, at den ikke ønsker et knæk i skatteprocenten, men en flad skat på boligens beskatningsgrundlag. Flere andre partier ønsker dog at fastholde et skatteknæk. , Danmarks Statistik har netop offentliggjort nye tal for ejendommes markedsværdi. Med disse tal kan vi vise, at boligejerne, som vil få gavn af en flad boligskat, typisk bor i København og Frederiksberg eller nord for hovedstaden., I alt 13.304 boliger er vurderet til en markedsværdi på mere end 7,5 mio. kr. De fleste af disse dyrere boliger ligger i Gentofte (5.164), der er den kommune med flest boliger vurderet til mere end 7,5 mio. kr., efterfulgt af København (1.644), Frederiksberg (1.456) og Rudersdal (1.382)., Til sammenligning er 736 boliger vurderet til over 7,5 mio. kr. i Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Nordjylland til sammen. Uden for Region Hovedstaden er Århus med 821 og Greve med 107 de eneste kommuner med mere end 100 boliger vurderet til 7,5 mio. kr., Også boliger over 6 mio. kr. og 4,5 mio. kr. er overrepræsenteret omkring København, viser , Danmarks Statistiks opgørelse over antallet af markedsværdier over forskellige markedsværdier, som du kan se i dette regneark, . , For yderligere information: , Laust Hvas Mortensen, 39 17 32 18, Kristina Stæhr Vest, 39 17 34 62, De ti kommuner med flest boliger vurderet til over 7,5 mio. kr.:, Gentofte, 5.164, København, 1.644, Frederiksberg, 1.456, Rudersdal, 1.382, Aarhus, 821, Hørsholm, 588, Lyngby-Taarbæk, 412, Helsingør, 277, Fredensborg, 189, Gribskov , 141, De 22 kommuner uden en eneste bolig vurderet til over 7,5 mio. kr.:, Albertslund, Assens, Bornholm, Brønderslev, Fanø, Faxe, Guldborgsund, Jammerbugt, Langeland, Lemvig, Lolland, Læsø, Morsø, Nordfyns, Ringsted, Samsø, Sorø, Struer, Thisted, Tønder, Vejen, Vesthimmerlands,  , Boliger vurderet til over 7,5 mio. kr. fordelt på regioner, Region Hovedstad , 11.512, Region Midtjylland, 1.056, Region Syddanmark, 353, Region Sjælland, 278, Region Nordjylland, 105

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-02-08-boliger-der-vil-faa-gavn-af-flad-boligskat

    Bag tallene

    1.800 kunne have været omfattet af seks-år uddannelsesloftet i 2016

    Næsten tre ud af fire af dem, der i 2016 kunne have været omfattet af det totale uddannelsesloft, ville også have været omfattet af det nye lempeligere uddannelsesloft., 7. februar 2017 kl. 11:19 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Uddannelsesloftet gjorde det i første omgang ikke tilladt at tage en ny videregående uddannelse, hvis man allerede havde en på samme eller højere niveau. I januar blev loftet dog revideret, så det fra sommeren 2017 er muligt at tage en ny uddannelse, når der er gået seks år, fra man afsluttede den første., En ny opgørelse fra Danmarks Statistisk viser, hvor mange der kunne være blevet påvirket af de forskellige udgaver af uddannelsesloftet, hvis det havde været gældende i 2016., I 2016 påbegyndte i alt 102.000 personer en videregående uddannelse. 2.500 af dem kunne have været omfattet af regeringens totale uddannelsesloft, idet de allerede havde en uddannelse på samme eller højere niveau. 1.800 af de personer kunne desuden være blevet omfattet, hvis det nye reviderede uddannelsesloft var trådt i kraft. Det svarer til 72 pct. af de 2.500 personer., Flest personer, der påbegyndte en mellemlang videregående uddannelse, kunne være blevet påvirket af både det tidligere og det nuværende uddannelsesloft. Små 900 af dem, der startede på en mellemlang videregående uddannelse i sommeren 2016, havde afsluttet en anden uddannelse på samme eller højere niveau i de seks år, der gik forud., Uddannelsesloftet dispenserer for en række uddannelser, hvor der er høj grad af jobsikkerhed. Udvælgelsen af disse uddannelser vurderes hvert år. I 2017 er 25 uddannelsesretninger på listen, og de er trukket fra i vores opgørelse. Opgørelsen tager ikke højde for eventuelle andre dispensationsregler. , 10 mest populære uddannelser blandt dem, der i 2016 startede på en ny uddannelse, Ny uddannelse 2016, Tidligere afsluttet uddannelse indenfor 6 år, Tidligere afsluttet uddannelse i alt, Folkeskolelærer, 129, 205, Pædagog, 90, 135, Multimediedesigner, 75, 84, Jura, bachelor, 67, 75, Sygeplejerske, 57, 88, Socialrådgiver, 56, 123, Polititjenestemand, 55, 61, Medicin, bachelor, 49, 54, Datamatiker, 44, 55, Finansøkonom, 38, 54, Studerende på videregående uddannelser, Ny uddannelse 2016, Indenfor 6 år, For mere end 6 år siden, Studerende i alt, Mellemlange videregående uddannelser, 886, 428, 32347, Bacheloruddannelser, 412, 54, 28631, Korte videregående uddannelser, 372, 151, 12951, Lange videregående uddannelser, 122, 65, 28027, Videregående uddannelser i alt, 1792, 698, 101956,  , Forbehold: , Opgørelsen dækker alene ordinære uddannelser. Ph.d’er er dog ikke med., 2016 forstås her som studieåret 2016, der går fra okt. 2015 til okt. 2016.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-02-06-i-2016-ville-1800-vaere-blevet-ramt-af-seks-aar-uddannelsesloftet

    Bag tallene

    Omkring 16.000 børn har både forældre og bedsteforældrepar, der bor hver for sig

    Knap 16.000 børn har forældre og bedsteforældre, der bor på i alt seks forskellige adresser i Danmark., 19. december 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, For de fleste er julen ensbetydende med familiebesøg. For nogle kan familien dog være spredt på en del flere adresser end for andre. I alt 15.900 hjemmeboende børn under 18 år havde 1. januar 2018 forældre, der boede hver for sig og to sæt bedsteforældre, der også boede på hver deres adresse. , I alt havde 47.800 børn fire levende bedsteforældre, som boede på hver deres adresse. Det svarer til 12 pct. af alle børn med fire levende bedsteforældre. 31.300 af de 47.800 børn havde forældre, som boede sammen, godt 500 af børnene havde kun én forælder, mens resten altså havde forældre, der også boede hver for sig., ”I offentligheden er der talt en del om skilsmissebørns jul. Med tallene her kan vi se, at puslespillet i julen for nogle involverer flere generationer,” siger Amy Frølander, fuldmægtig, Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , befolkningsstatistikken, ., Anm.: Figuren dækker alle hjemmeboende børn under 18 år, hvor begge forældre og alle fire bedsteforældre var i live og boede i Danmark 1. januar 2018. , Forældre og bedste­forældre til fire ud ti børn bor sammen, I mange familier er både forældrepar og bedsteforældrepar fortsat sammen. 41 pct. af alle børn med to forældre og fire bedsteforældre, der er i live og bor i Danmark, har således både forældre og begge bedsteforældrepar, der har samme adresse. Det svarer til 168.400 børn., En tredjedel af børnene har fire levende bedsteforældre, 1. januar 2018 havde 35 pct. af de i alt 1.149.900 hjemmeboende børn under 18 år fire levende bedsteforældre. Andelen med alle fire bedsteforældre aftager med alderen, så omkring halvdelen af de 0-årige havde fire levende bedsteforældre, mens det var tilfældet for færre end 20 pct. af de 17-årige, viser publikationen ”, Børn og deres familier 2018, ”. , Langt de fleste (89 pct.) hjemmeboende 0-17-årige børn havde imidlertid mindst en bedsteforælder i Danmark pr. 1. januar 2018. , Kilde: Danmarks Statistik, publikationen ”, Børn og deres familier 2018, ” s. 53., Du kan læse om afstanden til bedsteforældrene i ”, Børn og deres familier 2018, ” s. 55-57., Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig, Amy Frølander. Har du spørgsmål til tal i denne artikel eller i ”Børn og deres familier 2018”, kan du kontakte Amy Frølander, fuldmægtig, Danmarks Statistik, 39 17 36 26, , amf@dst.dk, . , delebørn, I alt var det 1.165.200 børn under 18 år i Danmark 1. januar 2018. De fleste – men ikke alle - boede med både mor og far:, Boede med både mor og far: 73 pct., Boede med enlig mor:, 16 pct., Boede med mor og partner: ,  6 pct., Boede med enlig far: ,  4 pct., Boede med far og partner: 1 pct., Udeboende: 1 pct.,   Kilde: ”, Børn og deres familier 2018, ”, kap. 3

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-12-18-omkring-16000-boerns-foraeldre-og-bedsteforaeldrepar-bor-hver-for-sig

    Bag tallene

    Danskere dør oftere af kræft end vores nordiske naboer

    15.800 danskere døde i 2016 af kræft. Målt i forhold til antallet af indbyggere er det færre end for tyve år siden. Men det danske niveau ligger fortsat over vores nordiske naboers og flertallet af OECD-landenes. Lungekræft er den største dræber herhjemme., 24. oktober 2018 kl. 13:20 , Af , Magnus Nørtoft, I 2016 døde 15.800 danskere af kræft, , viser tal fra Danmarks Statistik, . Langt de fleste, der døde af kræft i 2016, var over 40 år, to tredjedele var fyldt 70 år, og en tredjedel var fyldt 80 år., Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/DOD1, Lungekræft er den største dræber, I 2016 døde 3.717 af lungekræft. Det var dermed den kræftsygdom, som flest i Danmark døde af. Derefter fulgte tarmkræft ekskl. endetarm (1.429 dødsfald), blærehalskræft (1.225) og brystkræft (1.127). , Blærehalskræft og brystkræft skiller sig sammen med forskellige former for kræft i livmoderen ud ved kun at ramme det ene køn. Således døde kun mænd af blærehalskræft i 2016, mens det stort set kun var kvinder, der døde af brystkræft og kræft i livmoderen og livmoderhalsen., Kilde: Danmarks Statistik; , statistikbanken.dk/DOD1, Mellem 14.900 og 15.800 personer er døde af kræft om året i Danmark de seneste tyve år, men justeret for befolkningsvækst og alderssammensætning er antallet af døde af kræft faldet., Færre dør af kræft, Siden midten af 1990’erne er antallet af døde af kræft i Danmark pr. 100.000 indbyggere faldet fra knap 300 i 1995 til 230 i 2015, hvor de seneste OECD-tal er fra. Tallene er standardiseret for alder, så de kan sammenlignes på tværs af lande. , Trods faldet siden 1995 ligger antallet af døde af kræft i Danmark fortsat noget over niveauet i de andre nordiske lande. I Norge døde 193 pr. 100.000 indbyggere af kræft i 2015. I Sverige var tallet 185. Dødsraten var lavest i Finland, hvor 173 døde af kræft pr. 100.000 indbyggere., Kilde: , OECD, . Anm.: Tallene er aldersstandardiseret af OECD og bygger på OECD’s befolkningstal for 2010 og , WHO’s dødeligheds database, ., Kræftdødsfald i Danmark ligger højt i OECD, Sammenlignet med OECD, som dækker store dele af den vestlige verden, ligger niveauet for døde af kræft i Danmark relativt højt., Antallet af døde af kræft pr. 100.000 indbyggere er højere i en række østeuropæiske lande, men Danmark indtager en trist syvende plads ud af 41 lande, når OECD justerer for alderssammensætningen i befolkningerne. Niveauet er lavest i Mexico, hvor der var 114 dødsfald som følge af kræft pr. 100.000 indbyggere., Kilde: , OECD, . Anm.: Tallene er aldersstandardiseret af OECD og bygger på OECD’s befolkningstal for 2010 og , WHO’s dødeligheds database, . , 1: For Rusland, New Zealand og Canada er data fra 2013. For Slovakiet, Portugal, Irland, Frankrig og Chile er data fra 2013-2014., Spørgsmål til tallene i artikel kan stilles til Dorthe Larsen, afdelingsleder på 39 17 33 07, , dla@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-10-24-Danskere-doer-oftere-af-kraeft-end-vores-naboer

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation