Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 681 - 690 af 2403

    Arbejdsmarkedsregnskab

    Arbejdsmarkedsregnskabet er en årlig opgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgjort i fuldtidspersoner. , Introduktion, Arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) er et befolkningsregnskab med fokus på arbejdsmarkedsrelaterede aktiviteter. Befolkningen fordeles på socioøkonomiske grupper, ex. beskæftigede, studerende, ledige og andre offentligt forsørgede, børn og unge samt øvrige uden for arbejdsstyrken., Arbejdsmarkedsregnskabet består af to forløbsregistre., Det ene forløbsregister (AMR_UN) er ikke timenormeret. Det betyder, at en person kan have aktiviteter (fx to job), som tilsammen udgør mere end 37 timer ugentligt. Dette forløbsregister er datagrundlaget for den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), den kvartalsvise arbejdsstyrkestatistik (KAS), erhvervsbeskæftigelsen og NEET-indikatoren (unge uden beskæftigelse og uddannelse). Forløbsregistret muliggør også, at befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet kan opgøres på et hvilket som helst tidspunkt i året., Det andet forløbsregister (AMR) er timenormeret i forhold til en standardarbejdsuge på 37 timer og tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres i fuldtidspersoner. Det er på baggrund af dette forløbsregister, at statistikbanktabellerne om befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (AMR1 og AMR2) er dannet. Når den årlige tilknytning til arbejdsmarkedet for hele befolkningen opgøres i fuldtidspersoner, svarer den til den gennemsnitlige befolkning i året.,  , Dokumentation, Læs mere om Arbejdsmarkedsregnskabet her, .,  , Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Arbejdsmarkedsregnskab (AMR), Hovedtal, Relateret indhold i Arbejdsmarkedsregnskab, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Pernille Stender, Telefon: 24 92 12 33, Mail: , psd@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/befolkningens-arbejdsmarkedsstatus/arbejdsmarkedsregnskab

    Emneside

    Højsæson for årsregnskaber: Hvem ejer aktierne?

    Det er i disse dage højsæson for årsregnskaber. I morges kom blandt andet årsregnskaber fra tre af landets helt store børsnoterede aktieselskaber: DONG Energy, Danske Bank og Novo Nordisk, der alle er en del af OMXC20-indekset. , 2. februar 2017 kl. 11:20 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , Men hvem ejer egentlig aktier? Danmarks Statistik har set på familiernes formuer placeret direkte i aktier - og der er stor forskel på, hvor mange aktier man har stående i depotet, alt efter hvor man bor., Rudersdal Kommune ligger helt i top. I 2015 ejede en familie her i gennemsnit aktier for 1.436.878 kroner. Det er næsten dobbelt så meget, som i Gentofte, der ligger nummer to på listen. I den anden ende af spekteret finder man familier fra Ishøj, der lå i bunden med et gennemsnit på 28.836 kroner., Se listen for samtlige kommuner i opgørelsen., Opgørelsen indeholder kun aktier, som familierne ejer direkte. Det betyder, at aktier ejet gennem for eksempel investeringsforeninger eller pensionskasser er ikke talt med i opgørelsen. På samme vis er det muligt, at familierne ud over at eje børsnoterede aktier også ejer aktier i for eksempel familieejede selskaber, der ikke er børsnoterede og ikke ligger i depot., De fem kommuner, hvor familier har flest penge investeret i aktier:, Rudersdal, 1.436.878 kr., Gentofte, 762.415 kr., Lyngby-Taarbæk, 488.124 kr. , Hørsholm, 471.006 kr., Fredensborg, 403.689 kr., De fem kommuner, hvor familier har færrest penge investeret i aktier:, Langeland, 32.542 kr., Albertslund, 31.637 kr., Læsø, 29.686 kr., Bornholm, 29.502 kr., Ishøj, 28.836 kr., Danmarks Statistik udgav i januar , Formue og gæld 2015, , der giver et samlet overblik over de forskellige typer formuer familierne har.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-02-02-hoejsaeson-for-aarsregnskaber

    Bag tallene

    Nye plugin-hybridbiler slår alle rekorder - men de fylder ikke meget

    Bestanden af el-, plugin-hybrid- og brintdrevne biler er steget kraftigt i 2020, men disse biler fylder fortsat en lille del af den samlede bilpark. Stigningen skyldes bl.a., at antallet af nye hybridbiler er fordoblet siden januar., 10. september 2020 kl. 13:30 ,  , Bestanden af el-, plugin-hybrid- og brintdrevne biler nåede ultimo august op på 41.900 køretøjer, hvoraf elbilerne stod for 21.500. Det svarer til, at elbilerne udgør 0,8 pct. af den samlede bestand af personbiler, mens hybrid- og brintbilerne udgør 0,75 pct. Til sammenligning opererede klimarådets rapport i foråret 2020, om hvordan Danmark kan opnå en reduktion på 70 pct. i den samlede udledning af drivhusgasser i 2030 i forhold til 1990, med et måltal på 1 mio. elbiler, mens Elbilkommissionen i deres rapport i september 2020 opererede med fire scenarier på 500.000, 600.000, 750.000 og 1 mio. elbiler. , Bestand af el-, plugin-hybrid- og brintdrevne biler, 2017-2019:05. Andele og faktiske tal, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil10, og egne beregninger., Salget af plugin-hybridbilerne er steget kraftigt, Salget af plugin-hybridbiler er nærmest eksploderet de seneste måneder med omkring 2.500 biler i juli og august, hvilket svarer til 13-14 pct. af alle nyregistrerede personbiler. Udviklingen for elbilerne er ikke så helt så markant, men har med store udsving ligget omkring 600 biler pr. måned de seneste 12 måneder. Elbilernes andel af alle nyregistrerede personbiler har med tilsvarende udsving ligget på ca. 4 pct. Hvis elbilandelen forbliver på ca. 4 pct., vil der frem til 2030 blive registreret ca. 86.000 elbiler, hvis der lige som nu i alt registreres 195.000 nye biler om året. Hvis scenariet er 500.000 eller flere elbiler i 2030, skal elbilandelen af nyregistreringerne højere op. Hvor højt afhænger af, hvornår elbilandelen stiger. Jo senere andelen stiger, jo højere skal den op for at nå de 500.000 eller flere elbiler. , Nyregistreringer af el-, plugin-hybrid- og brintdrevne biler, 2017-2019:05. Andele og faktiske tal, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil51, og egne beregninger., Kontakt: Søren Dalbro, specialkonsulent, sda@dst.dk,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-09-10-nye-hybridbiler-slaar-alle-rekorder

    Bag tallene

    I forhold til privatforbruget er tobak relativt billigere i Danmark end i EU generelt

    Når man sammenligner niveauet for tobakspriser med niveauet for privatforbruget på tværs af EU, er tobakken relativt billigere i Danmark end i EU generelt. I forhold til vores nabolande er dette også sandt. Uanset indkomstgruppe bruger danskerne markant færre penge på tobak end for 20 år siden., 21. marts 2019 kl. 16:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Generelt er prisniveauet for privatforbruget i Danmark relativt højt, når man holder det op imod EU-28 som helhed. Fokuserer man alene på prisniveauet for tobak, er Danmark dog stort set på linje med EU-28. Sammenligner man kun med vores nærmeste naboer, ligger prisniveauet for tobak i Sverige og Tyskland også under niveauet for privatforbruget. I Norge er prisniveauet for både tobak og privatforbruget væsentligt over EU-28. Men niveauet for tobak er markant højere end niveauet for privatforbruget.     , Danskerne bruger markant færre penge på tobak end for 20 år siden, Forbruget på cigaretter målt i kroner er faldet markant over de seneste 20 år. Faldet gælder uanset hvilken indkomstgruppe, man ser på. Dog er der forskel på, hvor stort faldet er fra gruppe til gruppe. For gruppen med en årlig indkomst på under 250.000 kr. er forbruget fx faldet med 55,7 procent fra 1998 til 2017, men faldet for gruppen 1.000.000 kr. og derover er på 81,0 procent i samme periode. Hvor gruppen med den laveste indkomstgruppe i 1998 havde det laveste forbrug på tobak, havde den gruppe i 2017 indtaget en andenplads for det højeste forbrug lige efter gruppen med en indkomst på 450.000 – 699.999 kr.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-03-21-prisniveau-og-forbrug-tobak

    Bag tallene

    Laveste antal personer på au-pair-opholdstilladelse siden 2006

    Antallet af personer, der indvandrede til Danmark med en au-pair-opholdstilladelse, toppede i 2008. I 2018 var de fleste indvandrere på denne ordning fra Filippinerne. De nyeste tal på kommuneniveau viser, at flest indvandrede til Gentofte Kommune., 1. marts 2019 kl. 15:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Over de seneste 20 år har der været to modsatrettede tendenser i forhold til antallet af personer, der indvandrer til Danmark på baggrund af en au-pair-opholdstilladelse. I perioden fra 1999 til 2008 var der en næsten konstant stigning i denne gruppe. Kun i 2003 og i 2005 var der svage nedgange i udviklingen. På højdepunktet i 2008 var der 2.118 personer, der indvandrede til Danmark med en au-pair-opholdstilladelse. Fra 2008 og frem til 2018 ser man den modsatte udvikling. Her var der et næsten konstant fald, og i 2018 indvandrede 1.007 personer – altså mindre end halvdelen af det antal personer, der var tale om i 2008. , Hver fjerde med au-pair-opholdstilladelse indvandrer til Gentofte , 17 af landets kommuner modtog 80 procent af de personer, der indvandrede til Danmark med en au-pair-opholdstilladelse. Det svarer til 799 personer. Gentofte var den kommune, der modtog flest fra denne gruppe. I alt modtog de 236 i 2018. Med 107 personer indvandrede næstflest til København og den tredje kommune i denne række var Rudersdal, der modtog 90 personer med au-pair-opholdstilladelse. , 80 procent af indvandrede med au-pair-opholdstilladelse var filippinske statsborgere, Ud af de 1.006 personer, der indvandrede til Danmark i 2018 på baggrund af en au-pair-opholdstilladelse, var 818 personer filippinske statsborger. Dermed udgør de filippinske statsborgere over 80 procent af den samlede gruppe. Ukrainske statsborgere kommer med i alt 25 personer ind på en andenplads over, hvor indvandrede personer med au-pair-opholdstilladelser kommer fra, og med 20 personer indtager Thailand tredjepladsen., Data til denne artikel er leveret af Annemette Lindhart Olsen. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte hende på alo@dst.dk eller 3917 3013.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-03-01-au-pair

    Bag tallene

    Tre store arbejdsstandsninger de seneste 20 år

    To strejker og en lockout slår ud i statistikken over tabte arbejdsdage de seneste 20 år., 27. februar 2018 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, Siden 1996 har der været tre store arbejdsstandsninger i Danmark, viser tal fra , Danmarks Statistik, . Senest i 2013, hvor især lærerlockouten førte til 930.000 tabte arbejdsdage., Fem år tidligere i 2008 var der 1.870.000 tabte arbejdsdage, fordi de offentligt ansatte strejkede., ”Året med flest tabte arbejdsdage er 1998, hvor privatansatte lønmodtagere strejkede”, siger chefkonsulent i Danmarks Statistik, Mikkel Zimmermann. , I 1998 var der 3.170.000 tabte arbejdsdage – heraf 1.520.000 indenfor industrien. , Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/ABST1, I de år, hvor der ikke var store strejker, er antallet af tabte arbejdsdage i gennemsnit lavere efter 2008 end før. I årene fra 1999 til 2007 var der i gennemsnit 91.800 tabte arbejdsdage. I årene 2009-2012 og 2014 til 2016 var antallet i gennemsnit 14.300., Færrest arbejdsstandsninger i 2016, Ser man i stedet på antallet af arbejdsstandsninger, har de også været generelt faldende siden 1996. I 2016 var der med 144 arbejdsstandsninger det laveste antal siden 1996, som er det første år i statistikken., Statistikken over antallet af arbejdsstandsninger viser, at de mange tabte arbejdsdage i henholdsvis 1998, 2008 og 2013 skyldes relativt få konflikter., Læs mere om arbejdsstandsninger i denne , NYT fra Danmarks Statistik, ., Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/ABST1

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-27-02-tre-store-arbejdsstandsninger-de-seneste-20-aar

    Bag tallene

    Flere skilsmisser betyder ikke flere delebørn

    Antallet af skilsmisser er steget siden 2010, men andelen af børn, som oplever, at deres forældre går hver til sit, er faldende., 26. januar 2018 kl. 14:30 , Af , Magnus Nørtoft, Siden 1. juli 2013 har det været muligt at blive skilt uden en separationsperiode., Det falder sammen med et stigende antal skilsmisser fra 2012 til 2013 og 2014, viser tal fra Danmarks Statistik., I 2016 blev 17.400 par skilt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/SKI6 , Men ser man på andelen af børn under 17 år, som oplever, at deres forældre flytter fra hinanden, er udviklingen anderledes. Både blandt børn af gifte og ugifte forældre var andelen, som oplevede at deres forældre flyttede fra hinanden et givent år, lavere i 2016 end i 2010., Anm.: Tallene indeholder også børn, hvor den ene forælder er død i året. Data er aldersstandardiseret, så de kan sammenlignes over tid. Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, , børnestatistikken, ., Blandt børn af ugifte forældre er andelen faldet fra 6,0 pct. i 2010 til 5,6 pct. i 2016, mens den for børn af gifte forældre er faldet fra 2,5 pct. til 2,1 pct., "De høje skilsmissetal ser altså ikke ud til at have betydet en stigning i andelen af børn, der oplevede brud i løbet af et givent år", siger fuldmægtig, Amy Frølander, Danmarks Statistik., I alt oplevede 23.100 børn under 17 år, at deres forældre flyttede fra hinanden i 2016., Forældrene flytter oftest fra hinanden, mens børnene er 1-2 år, hvorefter andelen af forældre, der splitter op, falder med børnenes alder., Kontakt: Fuldmægtig, Amy Frølander, 39 17 36 26, , amf@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-01-26-Flere-skilsmisser-betyder-ikke-flere-deleboern

    Bag tallene

    Boom af talbrugere

    Gratis tal på Danmarks Statistiks hjemmeside har givet boom i antallet af talbrugere. Nu er der 11.972 tilmeldte brugere af Statistikbanken - i 1999 var der kun 660., 1. juni 2001 kl. 0:00 ,  , Tirsdag den 17. april 2001 tilmeldte bruger nr. 10.000 sig , www.statistikbanken.dk, . Lisbeth Lodberg, der er elev i 3. g på Holstebro Tekniske Gymnasium, havde i nogen tid ledt efter tal, som hun kunne bruge i en eksamensopgave om rejsebranchen. Men hun fik først held med sin søgen, da hun blev opfordret til at prøve i Danmarks Statistiks Statistikbank på nettet. Her fandt hun alle de tal, som hun søgte. , Danskerne fik adgang til et væld af gratis tal om samfundet, da samtlige tabeller på www.statistikbanken.dk blev gratis tilgængelige den 1. januar 2001. Og siden har der været et boom af tilmeldte brugere i Statistikbanken: Nu er der 11.972 tilmeldte, sidst i 1999 og 2000 var der hhv. 660 og 1.427 tilmeldte. , De fleste af brugerne er ligesom Lisbeth Lodberg studerende, men også mange privat personer og virksomheder har tilmeldt sig. Og de mange nye brugere trækker i stor stil tal i Statistikbanken: I hele 1999 blev der udtrukket 21.151 tabeller - fra 1. februar 2001 til 1. maj 2001 blev der til sammenligning udtrukket 177.032 tabeller i Statistikbanken. Brugerne er specielt interesserede i tal om befolkningen pr. 1. januar, forbrugerprisindekset, nettoprisindekset og befolkningen efter statsborgerskab. Statistikbanken indeholder næsten alle statistikker, som Danmarks Statistik offentliggør. Hvis man tog alle dens tal og tabeller og bandt dem ind til en bog, ville den blive 5.000 gange tykkere end Statistisk Årbog. , De ti mest brugte tabeller i Statistikbanken Fra 1. februar 2001 til 1. maj 2001 blev der i alt udtrukket 177.032 tabeller i Statistikbanken. Her er en top ti over, hvilke tabeller folk er mest interesseret i:, Antal udtrukne tabeller, 1.Befolkning pr. 1. januar , 10.492 , 2.Forbrugerprisindeks , 5.763 , 3.Nettoprisindeks , 4.632 , 4.Befolkning efter statsborgerskab , 4.105 , 5.Befolkningsfremskrivning til 2020 , 3.713 , 6.Udenrigshandel , 2.884 , 7.Nationalregnskab , 2.129 , 8.Anmeldte forbrydelser i kommunerne , 2.108 , 9.Befolkningens uddannelse , 2.099 , 10.Fødte efter moderens alder , 2.003

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-06-01-Boom-af-talbrugere

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation