Søgeresultat

Skoleelever kaster sig over statistikken

7. C fra Sankt Petri skole har bakset med tal og grafer. Det var lærerigt på den sjove måde., 6. februar 2007 kl. 0:00 , Af , Stefan Jul Gunnersen, Statistik er ikke kun for lærde folk med langt skæg eller en doktorgrad i matematik. Eleverne i folkeskolens større klasser kan også sagtens være med og både forstå og bruge statistik. På Sankt Petri Skole i Københavns indre by har 7. C i et par måneder arbejdet med statistik i geografitimerne. Det har været lærerigt - på den sjove måde. , - Hvis der var en, der havde sagt BNP til mig før det her projekt, så ville jeg ikke have nogen idé om, hvad det var, siger Charlotte fra 7. C., Danske tal med overraskelser  , I geografitimerne har de brugt Danmark i tal, der er et lettilgængeligt hæfte, Danmarks Statistik udgiver hvert år. Blandt tallene fandt eleverne flere overraskelser: , - Der stod, at der kun var 8 pct. indvandrere i Danmark. Når man hører om det i radioen, i aviserne eller i fjernsynet, så tror man næsten, at over halvdelen af Danmarks befolkning er indvandrere. Men der står, at der er under en halv million, siger Martha fra klassen. , Hæftet er i sig selv ikke særlig langt, og der er ikke store mængder af tal, tabeller eller tekst, men næsten på hver side er der figurer. , - Det var jo kun de der 26 sider, der var i bogen, men alligevel havde man det som om, at man fik de vigtigste tal om Danmark, siger Martha., Tal skal tænkes over , Klassen havde et langt projektarbejde, hvor de skulle sammenligne europæiske lande med Danmark. Charlotte havde valgt Rumænien: , - Rumænien er ikke så industrialiseret som Danmark. Jeg troede, at vi havde helt vildt meget landbrug, men det har vi slet ikke i forhold til Rumænien. Jeg var også overrasket over, hvor rigt et land Danmark faktisk er, siger hun. , Det var vigtigt for klassens geografilærer, at eleverne ikke kun forholdt sig til enkeltstående tal, men også reflekterede over, hvad man kunne bruge dem til. , - Man er nødt til at fortolke på tal. Hvis befolkningstætheden er større i Japan end i Danmark, hvad betyder det så? Eleverne skal tænke over de tal, de finder frem til, for ellers kan de ikke bruge dem til noget, siger Claus Andersen, der blandt andet underviser i dansk, historie og geografi., Ski eller olie  , Eleverne er blevet meget klogere på de lande, de har beskæftiget sig med. Fra at tro, at nordmænd var sådan nogle, der var født med ski på, som Emil fra klassen med et smil bemærker, ved de nu, at Norge ikke kun er rig på ski, men også rig på olie. , Eleverne skulle også på internettet efter flere tal. Det var straks sværere at finde tal på nettet, både om andre europæiske lande, men også i forhold til tal om Danmark. , - Man skulle søge meget præcist, siger David fra klassen om hans forsøg med at finde flere tal. Eleverne synes, at det var bedre at bruge de grafer, der var i Danmark i tal. , - Det er mere overskueligt, og de er i forskellige farver, siger Charlotte. , Undervejs har eleverne også lært at fremstille grafer og søjlediagrammer. De brugte dem til at vise forskellige udviklingsforløb, når de fremlagde for klassen. , - Jeg fandt ud af, at det blev meget mere overskueligt, hvis man lavede grafer. Det synes jeg var det bedste fra projektet. Det var også noget, der gav en god karakter, fortæller Emil. , Statistik i stuerne, Hæftet Danmark i tal er krydret med vers fra danske sange - og med små underholdende statistikoplysninger som fx: Vidste du, at det regner eller sner hver tredje dag i Danmark? , - Det er lidt sjovt, og så tænker man: Gud, det vidste jeg ikke, siger Charlotte. Hun lagde også mærke til en pudsig oplysning:, - Jeg kan huske, at der er noget med 13 mio. svin i Danmark. Jeg var nærmest pinligt berørt, for det er ikke sådan, mennesker fra andre lande skal høre om Danmark....at Danmark, det er det land, hvor der er 13 mio. svin. , Faktisk endte det med, at undervisningen i statistik bredte sig helt hjem i elevernes stuer: , - Når man så sidder og spiser om aftenen, så kan jeg sige: "Vidste du at.." og så noget om Rumænien. Altså noget, jeg havde læst, og som jeg kunne huske, siger Charlotte. ,  , Danmark i tal 2007 udgives 6. februar 2007 og kan bestilles på , www.dst.dk/boghandel, .,  ,  , Stefan Jul Gunnersen er kommunikationsmedarbejder i Danmarks Statistik.,  , Foto: Henrik Petit., Denne artikel er offentliggjort 6. februar 2007., Tilmeld dig nyhedsbrev,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2007/2007-02-05-Danmark-i-tal

Bag tallene

NYT: Kommunernes langfristede gæld steg 0,5 mia. kr.

Kommunernes finansielle aktiver og passiver 4. kvt. 2014

Kommunernes finansielle aktiver og passiver 4. kvt. 2014, Kommunernes langfristede gæld, dvs. den del af gælden, der løber mere end et år, er steget med 0,5 mia. kr. til 85,9 mia. kr. fra tredje kvartal til fjerde kvartal 2014. De langfristede tilgodehavender er 199,3 mia. kr. i fjerde kvartal, hvilket er samme niveau, som de var i tredje kvartal. Langfristede tilgodehavender er fx aktier og andelsbeviser. Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i kommunernes finansielle aktiver og passiver, herunder de likvide aktiver samt den langfristede gæld., Nyt fra Danmarks Statistik, 3. februar 2015 - Nr. 49, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Ralf Frimand, , , tlf. 29 39 42 73, Kilder og metode, De indsendte kvartalsregnskaber er på samme detaljeringsniveau som årsregnskabet, men det er ikke egentlige afsluttede kvartalsregnskaber. Det betyder bl.a., at fejl og manglende konteringer vedrørende et kvartal først findes i et senere kvartal eller ved årsafslutningen, hvor det konteres i supplementsperioden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18813

Nyt

NYT: Fortsat flest medlemskaber i fodboldklubber

Idræt og fritid 2014

Idræt og fritid 2014, Med i alt 615.000 medlemskaber i 2014 er fodbold fortsat den største sportsgren i den organiserede idræt. Medlemmerne er fordelt med 335.000 i Dansk Boldspil-Union (DBU), 256.000 i Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) og 24.000 i Dansk Firmaidræt. Det er knap 1 pct. flere medlemskaber end året før. Til sammenligning er gymnastik den andenstørste sportsgren med 505.000 medlemmer, dernæst kommer svømning med 374.000 medlemskaber (antallet er eksklusive Dansk Firmaidræt) og på en fjerdeplads ligger badminton med 218.000 medlemmer i 2014. Bemærk, at samme person kan have flere medlemskaber., Lidt færre medlemmer, Trods lidt flere medlemmer i DGI, faldt det samlede medlemstal i de tre store idrætsorganisationer i 2014. Antallet af medlemskaber var i alt 3.815.000 i 2014. Det er 1 pct. færre medlemsskaber end i 2013. , Meget idræt foregår uden for klubberne, Senest i 2012 blev der gennemført en undersøgelse af danskernes kulturvaner, hvor der blev spurgt til udøvelse af idrætsaktiviteter, uanset medlemskab af en klub. Fitness var med 28 pct. af befolkningen over 14 år den type idræt, som flest havde dyrket regelmæssigt inden for det seneste år., Samme undersøgelse omfatter også idrætsaktiviteter blandt børn (7-14 år). Den mest populære idrætsaktivitet var fodbold, hvor 41 pct. af børnene svarede, at de har spillet fodbold regelmæssigt inden for det seneste år., Nyt fra Danmarks Statistik, 28. april 2015 - Nr. 204, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra organisationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19307

Nyt

NYT: Underskud på varehandlen med Østeuropa

Danmarks udenrigsøkonomi 2014

Danmarks udenrigsøkonomi 2014, Efter jerntæppets fald i 1989 var der i 1990'erne overskud på samhandlen med de østeuropæiske økonomier. Danmarks handel med Østeuropa er siden 1990 steget betydeligt. Importen fra Østeuropa er vokset mere end eksporten, og derfor har vi i dag underskud på handelsbalancen over for Østeuropa. , Danmarks udenrigsøkonomi 2014, ,, der udkommer i dag, beskriver samhandlen med Østeuropa siden 1990 i et særskilt temakapitel., Overskud i handlen med fødevarer, underskud i industrivarer, Danmark har overskud over for Østeuropa i handlen med fødevarer. Handlen med råvarer er i 2014 tæt på balance, og underskuddet på den samlede varebalance over for Østeuropa vedrører primært industrivarer. , Det aktuelle underskud over for Østeuropa afspejler, at vi har skiftet nogle dyrere importlande ud med østeuropæiske lande, mens det går langsommere med at udnytte Østeuropa som eksportmarked. , I begyndelsen af 1990'erne var der handelsoverskud på industrivarer og balance i handlen med fødevarer. Samtidig fyldte fødevarerne mere i vores import fra Østeuropa end i vores eksport til Østeuropa, hvorimod industrivarerne fyldte mest i vores eksport til Østeuropa. Dengang var vi bedre til at lave maskiner end de østeuropæiske økonomier, og de østeuropæiske forbrugere var endnu ikke begyndt at efterspørge de forædlede danske landbrugsprodukter. , I 2014 har de østeuropæiske forbrugere fået smag for danske fødevarer, så de fylder mere i vores eksport, og der er også blevet overskud på fødevarehandlen. Samtidig fylder maskiner og transportmidler mere i vores import fra Østeuropa, hvorfra vi fx importerer biler, hvis fremstilling er outsourcet fra Tyskland. Dermed er vores komparative fordel over for Østeuropa skiftet fra industrivarer til fødevarer. , Østeuropa efterspørger andre varer end de gamle handelspartnere, Dansk økonomi står generelt også stærkt i fødevarer og svagt i industrivarer over for vores gamle handelspartnere i OECD, men varesammensætningen afviger fra. handlen med Østeuropa. Fx står vi stærkt i undergruppen af kemiske varer både over for Østeuropa og de gamle handelspartnere, men i forhold til Østeuropa afspejler det, at vi eksporterer mange kemikalier. I forhold til de gamle handelspartnere afspejler styrkepositionen i kemiske varer vores store eksport af farmaceutiske produkter. Over for de gamle handelspartnere står vi også stærkt i diverse gruppen, og det vedrører bl.a. beklædning og møbler. I disse to varegrupper står vi svagt over for Østeuropa, hvis forbrugere foreløbig har haft andre præferencer. , Eksporten til Østeuropa har ikke nået sit potentiale, Importen fra Østeuropa synes tættere på at nå et normalt niveau end eksporten. Outsourcing af vesteuropæisk produktion til Østeuropa har bidraget til at øge vores import fra Østeuropa. Men eksporten til Østeuropa er for lille, når man bruger vores samhandel med de gamle EU-lande som målestok. Den resterende normalisering af eksporten til Østeuropa kan tage tid, da de danske produkter nok er bedre afpasset til de gamle EU-lande. Formentlig vil dansk eksport nærme sig det beregnede potentiale, i takt med at det østeuropæiske velstandsniveau nærmer sig de gamle EU-landes niveau. , Nyt fra Danmarks Statistik, 30. november 2015 - Nr. 573, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20538

Nyt

NYT: Antallet af ph.d.-studerende fordoblet på ti år

Forskeruddannelse 2014, hovedtal

Forskeruddannelse 2014, hovedtal, I alt var 9.700 studerende i gang med at tage en ph.d.-grad ved udgangen af 2014. Ti år forinden, 31. december 2004, var der 4.700 ph.d.-studerende. Antallet er således blevet mere end fordoblet i perioden. Kvinderne udgjorde i 2014 51 pct. af samtlige ph.d.-studerende, mens der for ti år siden var en overvægt af mandlige studerende. Kvinder udgjorde dengang 45 pct. af de studerende., Stabilt optag siden 2010, I 2014 blev 2.500 personer optaget på en ph.d.-uddannelse, hvilket er lidt færre end i 2013, hvor optaget var på 2.600. I 2004 blev 1.300 indskrevet på ph.d.-uddannelsen, og i årene frem til 2010 steg det årlige optag, hvorefter det har ligget på et næsten uændret niveau. Udviklingen kan ses i lyset af Globaliseringsaftalen fra 2006, som bl.a. resulterede i, at flere midler blev afsat til at øge ph.d.-optaget. Målet var et årligt optag på 2.400 i 2010. , Større andel ph.d.-studerende forsker i sundhed og færre i humaniora, I perioden fra 2004 til 2014 er der sket en stigning i antallet af studerende inden for alle hovedområder, men fordelingen mellem områderne har forskubbet sig. Andelen, der forsker i sundhedsvidenskab, er således steget fra 25 til 30 pct. af de studerende, mens andelen, der forsker inden for det humanistiske hovedområde, er faldet fra 15 til 9 pct. , Flest ph.d.-studerende på KU - men størst andel på DTU, 3.400 var i gang med at tage en ph.d.-uddannelse på Københavns Universitet (KU) ved udgangen af 2014, mens 1.900 var i gang på Aarhus Universitet (AU) og 1.500 på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). IT-universitetet (ITU) havde færrest ph.d.-studerende., Fordelingen mellem universiteterne afspejler i høj grad universiteternes meget forskellige størrelser. Ser man på andelen af ph.d.-studerende i forhold til øvrige studerende på universiteterne udgør de ph.d.-studerende i gennemsnit 6 pct. I top ligger DTU, hvor 15 pct. er ved at tage en ph.d., herefter kommer KU med 9 pct. Relativt færrest tager en ph.d.-uddannelse på Copenhagen Business School (CBS), hvor ph.d.-studerende udgør under 2 pct. af de øvrige studerende., Størst stigning i antal ph.d.-studerende på SDU og DTU, Samlet for alle universiteterne er antallet af ph.d.-studerende som sagt fordoblet på ti år. Den største stigning finder man på Syddansk Universitet (SDU) (141 pct.) og DTU (138 pct.), mens RUC (54 pct.) og ITU (45 pct.) har haft den laveste stigning. , Nyt fra Danmarks Statistik, 14. oktober 2015 - Nr. 491, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Christian Vittrup, , , tlf. 24 46 89 90, Statistik­dokumentation, Forskeruddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20691

Nyt

NYT: Færre afgørelser for straffelovsovertrædelser

Domme for kriminalitet 2024

Domme for kriminalitet 2024, Fra 2023 til 2024 faldt antallet af afgørelser for straffelovsovertrædelser fra 50.008 i 2023 til 45.615 i 2024. Det svarer til et fald på 4.393 eller 9 pct. Faldet i kategorien tiltale undladt udgør 89 pct. af det samlede fald. Kategorien tiltale undladt kan yderligere opgøres i opgivelse af påtale, som sker når en sag afsluttes på grund af utilstrækkelige beviser, og undladelse af tiltale, som sker når en påbegyndt sag stoppes på grund af nye beviser eller vurderinger. Af de to underkategorier udgør påtale opgivet 97 pct. af det samlede fald på 3.915. Faldet i antallet af undladte tiltaler sker på tværs af alle regioner og i 92 af 98 kommuner. Faldet i antallet af undladte tiltaler sker ligeledes på tværs af overtrædelseskategorierne, hvor seksualforbrydelser falder med 367 (24 pct.), voldsforbrydelser med 1.027 (21 pct.), ejendomsforbrydelser med 2.131 (31 pct.) og andre straffelovsforbrydelser med 390 (29 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf40, Fortsat flere afgørelse om butikstyveri mv., Antallet af afgørelser om butikstyveri mv. har været stigende siden 2021. I 2024 var antallet af afgørelser om butikstyveri mv. 14.437, hvoraf 13.997 afgørelser var fældende (kendt skyldig). Andelen af fældende afgørelser for butikstyveri mv. er dermed marginalt større i 2024 (97 pct.) end i 2023 (96 pct.). Andelen af afgørelser for butikstyveri mv. der straffes med bøde har været stigende siden 2017 fra et niveau på 87 pct. og var i 2024 på 91 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf40, Stigning i færdselslovsovertrædelser, fald i særlovsovertrædelser, Der var i alt 118.499 fældende afgørelser for færdselslovsovertrædelser i 2024, svarende til en stigning på 4 pct. i forhold til 2023. Det skyldes primært flere hastighedsovertrædelser. Til gengæld faldt antallet af fældende afgørelser for overtrædelse af særlovene fra 65.995 i 2023 til 60.124 i 2024, herunder primært overtrædelser af lov om euforiserende stoffer og værnepligtsloven., Nyt fra Danmarks Statistik, 25. marts 2025 - Nr. 80, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. marts 2026, Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Statistik­dokumentation, Domme, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50997

Nyt

NYT: Fald i anmeldte indbrud

Kriminalitet (år) 2024

Kriminalitet (år) 2024, Antallet af anmeldte indbrud faldt med ca. 500 anmeldelser fra 2023 til 2024, svarende til et fald på 2 pct. Dermed er antallet af anmeldte indbrud i forhold til 2005 faldet med 60 pct. eller 45.946 anmeldelser. Det største fald handler om anmeldte indbrud i forretning, virksomhed mv., hvor der i 2024 var 24.311 (75 pct.) færre indbrud end i 2005. Anmeldte indbrud i beboelse følger godt efter med et fald på 14.895 (51 pct.) og til sidst anmeldte indbrud i ubeboede bebyggelser, hvor der i 2024 var 6.740 (45 pct.) færre anmeldelser end i 2005., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf20, Indbrud i regionerne, Udviklingen i anmeldte , indbrud i alt, fra 2007 til 2024 viser, at der var forskel på udviklingen i regionerne. Det største fald var i Region Nordjylland, hvor der var 76 pct. færre anmeldte indbrud i 2024 end i 2007 - det skyldes især færre anmeldte indbrud i forretninger, virksomheder mv. Det mindste fald var i Region Midtjylland med 54 pct. færre anmeldte indbrud., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf22, Stigning i sigtelsesprocent for indbrud, Der har også været en udvikling i sigtelsesprocenten for , indbrud i alt, fra 2007 til 2024. På landsplan er sigtelsesprocenten steget fra 6 pct. i 2007 til 8 pct. i 2024. En stigende sigtelsesprocent betyder, at en større andel af de anmeldte forbrydelser fører til, at der rejses sigtelse. Stigningen vedrører især Region Nordjylland, hvor andelen af anmeldelser, hvor der bliver rejst en eller flere sigtelser, er steget fra 7 pct. i 2007 til 14 pct. i 2024. I anmeldelsesdata, som bliver leveret af Rigspolitiet til Danmarks Statistik, er der en markering af, om der er rejst en sigtelse eller ikke. Der er ikke angivet, om det er en eller flere sigtelser, der er rejst., Flere anmeldelser om butikstyveri, Siden den stigende tendens i butikstyverier satte ind i 2021, er antal anmeldelser steget med 77 pct., svarende til 12.ooo flere butikstyverier i 2024. I det sidste år, fra 2023 til 2024, steg det 11 pct. fra 25.175 til 27.996. 70 pct. af butikstyverierne anmeldes af dagligvarebutikker (købmand/supermarked/mejeri). Mens de fleste butikker havde oplevet en stigning i antal tyverier, faldt butikstyveri fra beklædning/skind/fodtøj med 13 pct. fra 2023 til 2024. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf20, og særkørsel, Nyt fra Danmarks Statistik, 27. februar 2025 - Nr. 47, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. februar 2026, Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Statistik­dokumentation, Anmeldte forbrydelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51047

Nyt

NYT: Ca. 3 mio. personer med ophold på sygehus i 2024

Sygehusbenyttelse 2024

Sygehusbenyttelse 2024, Antallet af personer med ophold på et sygehus varierede i perioden 2017-2024 fra 2.788.000 i 2017 til 2.963.000 i 2023. Hvis der ses bort fra 2020 og 2021, hvor mange planlagte operationer og behandlinger blev udskudt eller aflyst som følge af COVID-19, ses der overordnet en stigning i det samlede antal af personer med ophold mellem 2017 og 2023. Antallet var tilnærmelsesvis uændret mellem 2023 og 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sbr04, Flere personer med korte ophold og færre personer med lange ophold, I 2024 var antallet af personer med korte ophold (ophold under 12 timer) 2.891.000, mens antallet af personer med lange ophold (12 timer eller mere) var 523.000. Betragtes personer med korte og lange ophold hver for sig, ses en tendens til at antallet af personer med korte ophold steg i perioden 2017-2023, mens antallet af personer med lange ophold faldt i perioden 2017-2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sbr04, Flere sygehusophold blandt personer med korte uddannelser, Blandt de 30-59-årige var andelen af personer, der havde haft kontakt med et sygehus, højest blandt personer med en grundskoleuddannelse (53,0 pct.) og lavest blandt dem, der havde en ph.d.-uddannelse (39,0 pct.) i 2024. Det gennemsnitlige antal sygehusophold per person var ligeledes højere blandt gruppen med en grundskoleuddannelse (2,7 ophold pr. person), sammenlignet med dem, der havde en ph.d.-uddannelse (1,5 ophold per person)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sbr07, Førtidspensionister og langtidssygemeldte havde oftere ophold på sygehuse, Andelen af 30-59-årige personer med ophold på et sygehus i 2024 var højest blandt førtidspensionister samt langtidssyge personer og personer i revalidering (hhv. 64,6 og 64,7 pct.). Den laveste andel fandtes blandt studerende og øvrige personer (36,3 pct.). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sbr06, Nyt fra Danmarks Statistik, 13. august 2025 - Nr. 235, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. november 2026, Kontakt, Line Neerup Handlos, , , tlf. 26 64 03 00, Kilder og metode, Statistik om sygehusbenyttelse er baseret på Landspatientregisteret fra Sundhedsdatastyrelsen koblet med baggrundsdata fra andre registre fra Danmarks Statistik. Statistikken omfatter indlæggelser og ambulante ophold på offentlige og private sygehuse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sygehusbenyttelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51269

Nyt

NYT: Rekordmange fagforeningsmedlemmer i 2024

Lønmodtagerorganisationernes medlemstal 31. december 2024

Lønmodtagerorganisationernes medlemstal 31. december 2024, I løbet af 2024 steg antallet af medlemmer af lønmodtagerorganisationerne med tilknytning til arbejdsmarkedet med 21.900 til 1.960.900 pr. 31. december 2024. Stigningen kan ses i lyset af, at det samlede antal lønmodtagere er steget med 33.600 i løbet af 2024. Det samlede medlemstal er steget hvert år siden 2013, og medlemsantallet i 2024 er det højeste siden statistikkens start i 2007., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lonmed2, Flere medlemmer hos AC og Uden for hovedorganisationerne, I 2024 havde Akademikernes Centralorganisation (AC) en stigning på 10.500 medlemmer, svarende til en stigning på 3,2 pct., mens antallet af medlemmer Uden for hovedorganisationerne steg med 15.900, svarende til en stigning på 3,6 pct. Samtidig har der i 2024 været et fald i antallet af medlemmer hos Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) på 3.400, svarende til et fald på 0,3 pct., og et fald i antallet af medlemmer hos Lederne på 1.100, svarende til et fald på 0,9 pct. Hvis man ser på udviklingen siden 2007, er antallet af medlemmer med tilknytning til arbejdsmarkedet i FH faldet med 291.100. I samme periode, er antallet af medlemmer med tilknytning til arbejdsmarkedet i AC, Lederne og Uden for hovedorganisationerne steget med hhv. 163.900, 37.500 og 205.200., Fortsat størst andel af kvinder hos FH og størst andel af mænd hos Lederne, I 2024 var 50,8 pct. af fagforeningsmedlemmerne med tilknytning til arbejdsmarkedet kvinder, hvilket er stort set uændret i forhold til 2023, hvor andelen udgjorde 50,7 pct. I 2024 var andelen af kvinder størst hos FH med 55,1 pct. Dernæst fulgte AC med 51,6 pct., mens kvinders andel Uden for hovedorganisationerne var 44,7 pct. Den laveste andel af kvinder fandtes fortsat blandt medlemmerne hos Ledernes Hovedorganisation med 32,7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lonmed2, Lønmodtagerorganisationernes medlemstal fordelt på hovedorganisationer. 31. december,  , 2023, 2024,  , Mænd, Kvinder, I alt, Mænd, Kvinder, I alt, Medlemmer i alt, 954, 535, 984, 457, 1, 938, 992, 965, 028, 995, 897, 1, 960, 925, FH, 471, 965, 582, 735, 1, 054, 700, 471, 654, 579, 620, 1, 051, 274, AC, 163, 217, 168, 365, 331, 582, 165, 667, 176, 442, 342, 109, Ledernes Hovedorganisation, 77, 429, 37, 390, 114, 819, 76, 601, 37, 153, 113, 754, Uden for hovedorganisationerne, 241, 924, 195, 967, 437, 891, 251, 106, 202, 682, 453, 788, Anm.: Se , De enkelte fagforeningers tilhørsforhold til hovedorganisationer pr. 31.12. 202, 4. Det bemærkes, at 2023-medlemstallet for FH er blevet opjusteret med 6.672 siden sidste års offentliggørelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lonmed3, Nyt fra Danmarks Statistik, 19. maj 2025 - Nr. 140, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. maj 2026, Kontakt, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Statistikken omfatter hovedorganisationerne og fagforbund uden for hovedorganisationerne. Indberetningen er frivillig. Statistikken omfatter ikke selvstændigt erhvervsdrivende, studerende, efterlønsmodtagere eller pensionister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lønmodtagerorganisationers medlemstal, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51272

Nyt

NYT: Kvinder i Danmark fik generelt lidt flere børn i 2021

Fertilitet 2021

Fertilitet 2021, Den samlede fertilitetskvotient (15-49 år) steg i 2021 til 1.724 pr. 1.000 kvinder. Det er en stigning efter en fireårig periode (2017-2020) med faldende fertilitet i befolkningen. Fertilitetskvotienten i 2021 var på niveau med situationen i 2018, hvor den samlede fertilitet var 1.730 pr. 1.000 kvinder. Fertilitetskvotienterne opgøres også fordelt på alder, og heraf fremgår det, at de største fertilitetsstigninger var at finde blandt de 30-34-årige, hvor den steg fra 130,6 i 2020 til 135,6 pr. 1.000 kvinder i 2021, og blandt de 35-39-årige, hvor den tilsvarende steg fra 68,5 til 73,3 pr. 1.000 kvinder. Samme aldersfordelte beregning viste også, at fertilitetskvotienten i aldersgruppen 20-24 år faldt for femte år i træk., Kilde:, www.statistikbanken.dk/fod407, Gennemsnitsalderen for de fødende kvinder steg 0,2 år, Gennemsnitsalderen steg o,2 år for både de førstegangsfødende kvinder og for samtlige fødende kvinder fra 2020 til 2021. I 2020 var gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder 29,6 år og i 2021 29,8 år, mens gennemsnitsalderen for samtlige fødende kvinder tilsvarende steg fra 31,2 til 31,4 år. For fædrene var gennemsnitsalderen derimod uændret: 31,5 år for førstegangsfædre og 33,5 år for fædre til alle nyfødte., Gennemsnitsalder for mødre og fædre,  , 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021,  , gennemsnitsalder, Førstegangsfødende kvinder, 29,1, 29,2, 29,3, 29,5, 29,6, 29,8, Samtlige fødende kvinder, 30,8, 30,8, 31,0, 31,0, 31,2, 31,4, Førstegangsfædre, 31,2, 31,2, 31,3, 31,5, 31,5, 31,5, Fædre til nyfødte, 33,4, 33,3, 33,4, 33,5, 33,5, 33,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod11, Størst stigning i antallet af nyfødte, der blev født som moderens tredje barn, I 2021 blev der født 63.473 børn, hvilket var 4,2 pct. flere end i 2020. Heraf var der 9,6 pct. flere nyfødte, som var moderens tredje barn end i 2020. Tilsvarende var 5,8 pct. og 6,6 pct. flere af de nyfødte hhv. moderens andet og fjerde barn. Der blev kun født 1,3 pct. flere i 2021 end i 2020, som var moderens førstefødte. Af de 2.536 flere nyfødte i 2021 end i 2020, udgjorde børn, der blev født som moderens andet og tredje barn, 82 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fodpm, Nyt fra Danmarks Statistik, 15. februar 2022 - Nr. 48, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregningerne af fertilitet er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR) om levendefødte og befolkning., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/36311

Nyt