Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1061 - 1070 af 2406

    De danske tobakspriser er steget mindst i Europa mellem 1998 og 2019

    Prisen på tobak er i Danmark steget med cirka to tredjedele de seneste 20 år. I samme periode er tobakspriserne tredoblet i EU som helhed. Trods stigningen er de danske husstandes forbrug i kroner på tobak i gennemsnit faldet med 70 procent på 20 år. I europæisk perspektiv var de danske tobakspriser i 2019 relativt lave i forhold til priserne på ting som fødevarer, tøj og transport. , 27. oktober 2020 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Fra 1998 til 2019 er de danske tobakspriser steget med omtrent 65 procent. Især fra 2009 og frem til 2014 steg indekset for tobakspriser i Danmark. I perioderne 1998 til 2009 og 2014 til 2019 har priserne været ret uændrede. I EU er priserne i gennemsnit steget over 200 procent og indekset for tobakspriser er steget jævnt i hele perioden fra 1998 til 2019., I forhold til privatforbruget er tobak relativt billigere i Danmark end i EU generelt, Vi kan konstatere, at prisen på tobak er steget mindre i Danmark end det er tilfælde for resten af EU samlet set, men hvad hvis man ser på, hvor meget tobak koster i forhold til priserne for det samlede privatforbrug – fødevare, tøj, transport, varige forbrugsgoder osv. Generelt er prisniveauet for det samlede privatforbrug i Danmark relativt højt, når man holder det op imod EU-28 som helhed. Fokuserer man alene på prisniveauet for tobak, er det dog stort set ens i Danmark og EU-28 som helhed. Tobak i Danmark er altså relativt billigere i forhold til priserne på privatforbruget generelt, når man holder os op imod andre europæiske lande. Sammenligner man alene med vores nærmeste naboer, ligger prisniveauet for tobak i Sverige og Tyskland også under niveauet for privatforbruget. Dog er forskellene mindre i disse lande, end i Danmark. Norge er sammen med Island og Schweiz et såkaldt EFTA-land. Disse lande har en særstatus i forhold til EU. Det er dog de lande, der traditionelt set ligner Danmark mest, når man ser på priser. I de nævnte lande ligger prisniveauet for både tobak og privatforbruget over EU-28. Især i Norge og på Island er prisniveauet for tobak væsentligt højere end niveauet for privatforbruget. ,    , Danskerne bruger markant færre penge på tobak end for 20 år siden, Husstandenes gennemsnitlige forbrug på tobak målt i kroner er faldet med mere end 70 procent over de seneste 20 år. Faldet gælder uanset hvilken indkomstgruppe, man ser på. Der forskel på, hvor stort faldet er fra gruppe til gruppe. For gruppen med en årlig indkomst på under 250.000 kr. er forbruget fx faldet med 61,3 procent fra 1998 til 2018, men faldet for gruppen 1.000.000 kr. og derover er på 81,8 procent i samme periode. Hvor den laveste indkomstgruppe i 1998 havde det laveste forbrug på tobak, havde den gruppe i 2018 indtaget en andenplads for det højeste forbrug lige efter gruppen med en indkomst på 450.000 – 699.999 kr. , Data om prisudviklingen er leveret af Thomas Hjorth Jacobsen, og du kan kontakte ham på , tsj@dst.dk, eller 39173662, hvis du har spørgsmål til dette. Data om udviklingen i prisniveauet for tobak og privatforbruget er leveret af Zdravka Bosanac, og har du spørgsmål til dette, er du velkommen til at kontakte hende på , zbo@dst.dk, eller 39 17 34 46. Data om forbrug på tobak fordelt på indkomstgrupper er leveret af Solange Lohmann Rasmussen. Har du spørgsmål til dette, kan hun kontaktes på , slr@dst.dk, eller 39 17 31 56.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-10-27-De-danske-tobakpriser-er-steget-mindst

    Bag tallene

    Julen koster dig 1.250 kr.

    Julen varer længe, koster mange penge. Og så måske alligevel ikke. Hvis udgiften til jul bliver opgjort som ekstraindkøbet i detailhandlen i december, koster julen nemlig hver voksen dansker omkring 1.250 kr., og udgiften bliver mindre og mindre fra år til år., 11. december 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Det kan godt være, at Peter Faber i 1848 skrev, at julen varer længe og koster mange penge. Men de seneste år er danskernes udgifter til jul faktisk faldet markant., Beregninger fra Danmarks Statistik viser nemlig, at julen i 2008 kostede hver voksne dansker 1.250 kr. I hvert fald hvis man som udgangspunkt opgør udgiften til jul som ekstraindkøbet i detailhandlen i december., De 1.250 kr. er 300 kr. mindre end året før og næsten 500 kr. mindre end udgiften til jul i 2004, hvor hver voksen dansker brugte knap 1.750 kr., Den markante tilbagegang i danskernes udgifter til jul skal naturligvis ses i lyset af, at julehandlen allerede i 2008 var påvirket af den finansielle krise. Det kan ikke udelukkes at samme krise igen i år vil påvirke udgifterne til jul., Det samlede privatforbrug i Danmark lå sidste år på omkring 845 mia. kr. Heraf udgjorde forbrugsvarer fra detailhandlen omkring en tredjedel, altså 280 mia. kr. I flere år lå detailhandlens salg i december ca. 33 pct. over gennemsnittet af de 11 andre måneder. Men de seneste to år er salget faldet - senest til knap 24 pct. over gennemsnittet., Derfor er det også svært at sige præcist, hvad vi kan forvente os af årets julehandel, da sammenligningen med de seneste år er meget usikker. Men antager vi, at julehandlen i år ligger på niveau med julehandlen i 2008, kan vi forvente et decembersalg i detailhandlen på 28,1 mia. kr. mod 22,8 mia. kr. i en gennemsnitlig normalmåned., Familier bruger 2.500 kr., Ekstraforbruget i december er med andre ord 5,3 mia. kr., som fordelt ud på alle danskere over 18 år bliver til en udgift på 1.250 kr. En familie med to voksne vil altså i gennemsnit have en ekstra udgift i december på 2.500 kr., Denne skønsmæssige beregning medregner dog også indkøb af fyrværkeri og god mad i forbindelse med nytåret. En betydelig del af de forbrugsvarer, som vi giver hinanden i julegaver, var nok blevet indkøbt alligevel - muligvis på et andet tidspunkt af året. Derfor er julen måske alligevel ikke er så dyr, som det umiddelbart ser ud til., Billig flæskesteg i december, Faktisk er visse varer billigere i julemåneden end i de øvrige måneder. For eksempel falder prisen på flæskesteg typisk i december i forhold til gennemsnitsprisen i de øvrige måneder af året. Den gennemsnitlige kilopris på svinekam med spæk - bedre kendt som flæskesteg - faldt i både 2007 og 2008 med næsten 4 pct. i forhold til gennemsnittet af de foregående 11 måneder., Hvidkål, peberfrugter og løg er andre fødevarer, som falder markant i pris i julemåneden. Til gengæld skal man ekstra til lommen, hvis man fx vil have icebergsalat, vindruer eller margarine., Læs mere om hvilke dagligvarer, der er mest og mindst populære i julemåneden i artiklen , Steg og kål i maven trods sparejul, i , Netmagasinet Bag Tallene, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 11. december 2009.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-12-11-Julen-koster-1250kr

    Bag tallene

    NYT: Fortsat flest medlemskaber i fodboldklubber

    Idræt og fritid 2014

    Idræt og fritid 2014, Med i alt 615.000 medlemskaber i 2014 er fodbold fortsat den største sportsgren i den organiserede idræt. Medlemmerne er fordelt med 335.000 i Dansk Boldspil-Union (DBU), 256.000 i Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) og 24.000 i Dansk Firmaidræt. Det er knap 1 pct. flere medlemskaber end året før. Til sammenligning er gymnastik den andenstørste sportsgren med 505.000 medlemmer, dernæst kommer svømning med 374.000 medlemskaber (antallet er eksklusive Dansk Firmaidræt) og på en fjerdeplads ligger badminton med 218.000 medlemmer i 2014. Bemærk, at samme person kan have flere medlemskaber., Lidt færre medlemmer, Trods lidt flere medlemmer i DGI, faldt det samlede medlemstal i de tre store idrætsorganisationer i 2014. Antallet af medlemskaber var i alt 3.815.000 i 2014. Det er 1 pct. færre medlemsskaber end i 2013. , Meget idræt foregår uden for klubberne, Senest i 2012 blev der gennemført en undersøgelse af danskernes kulturvaner, hvor der blev spurgt til udøvelse af idrætsaktiviteter, uanset medlemskab af en klub. Fitness var med 28 pct. af befolkningen over 14 år den type idræt, som flest havde dyrket regelmæssigt inden for det seneste år., Samme undersøgelse omfatter også idrætsaktiviteter blandt børn (7-14 år). Den mest populære idrætsaktivitet var fodbold, hvor 41 pct. af børnene svarede, at de har spillet fodbold regelmæssigt inden for det seneste år., Nyt fra Danmarks Statistik, 28. april 2015 - Nr. 204, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra organisationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19307

    Nyt

    NYT: Underskud på varehandlen med Østeuropa

    Danmarks udenrigsøkonomi 2014

    Danmarks udenrigsøkonomi 2014, Efter jerntæppets fald i 1989 var der i 1990'erne overskud på samhandlen med de østeuropæiske økonomier. Danmarks handel med Østeuropa er siden 1990 steget betydeligt. Importen fra Østeuropa er vokset mere end eksporten, og derfor har vi i dag underskud på handelsbalancen over for Østeuropa. , Danmarks udenrigsøkonomi 2014, ,, der udkommer i dag, beskriver samhandlen med Østeuropa siden 1990 i et særskilt temakapitel., Overskud i handlen med fødevarer, underskud i industrivarer, Danmark har overskud over for Østeuropa i handlen med fødevarer. Handlen med råvarer er i 2014 tæt på balance, og underskuddet på den samlede varebalance over for Østeuropa vedrører primært industrivarer. , Det aktuelle underskud over for Østeuropa afspejler, at vi har skiftet nogle dyrere importlande ud med østeuropæiske lande, mens det går langsommere med at udnytte Østeuropa som eksportmarked. , I begyndelsen af 1990'erne var der handelsoverskud på industrivarer og balance i handlen med fødevarer. Samtidig fyldte fødevarerne mere i vores import fra Østeuropa end i vores eksport til Østeuropa, hvorimod industrivarerne fyldte mest i vores eksport til Østeuropa. Dengang var vi bedre til at lave maskiner end de østeuropæiske økonomier, og de østeuropæiske forbrugere var endnu ikke begyndt at efterspørge de forædlede danske landbrugsprodukter. , I 2014 har de østeuropæiske forbrugere fået smag for danske fødevarer, så de fylder mere i vores eksport, og der er også blevet overskud på fødevarehandlen. Samtidig fylder maskiner og transportmidler mere i vores import fra Østeuropa, hvorfra vi fx importerer biler, hvis fremstilling er outsourcet fra Tyskland. Dermed er vores komparative fordel over for Østeuropa skiftet fra industrivarer til fødevarer. , Østeuropa efterspørger andre varer end de gamle handelspartnere, Dansk økonomi står generelt også stærkt i fødevarer og svagt i industrivarer over for vores gamle handelspartnere i OECD, men varesammensætningen afviger fra. handlen med Østeuropa. Fx står vi stærkt i undergruppen af kemiske varer både over for Østeuropa og de gamle handelspartnere, men i forhold til Østeuropa afspejler det, at vi eksporterer mange kemikalier. I forhold til de gamle handelspartnere afspejler styrkepositionen i kemiske varer vores store eksport af farmaceutiske produkter. Over for de gamle handelspartnere står vi også stærkt i diverse gruppen, og det vedrører bl.a. beklædning og møbler. I disse to varegrupper står vi svagt over for Østeuropa, hvis forbrugere foreløbig har haft andre præferencer. , Eksporten til Østeuropa har ikke nået sit potentiale, Importen fra Østeuropa synes tættere på at nå et normalt niveau end eksporten. Outsourcing af vesteuropæisk produktion til Østeuropa har bidraget til at øge vores import fra Østeuropa. Men eksporten til Østeuropa er for lille, når man bruger vores samhandel med de gamle EU-lande som målestok. Den resterende normalisering af eksporten til Østeuropa kan tage tid, da de danske produkter nok er bedre afpasset til de gamle EU-lande. Formentlig vil dansk eksport nærme sig det beregnede potentiale, i takt med at det østeuropæiske velstandsniveau nærmer sig de gamle EU-landes niveau. , Nyt fra Danmarks Statistik, 30. november 2015 - Nr. 573, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20538

    Nyt

    NYT: Antallet af ph.d.-studerende fordoblet på ti år

    Forskeruddannelse 2014, hovedtal

    Forskeruddannelse 2014, hovedtal, I alt var 9.700 studerende i gang med at tage en ph.d.-grad ved udgangen af 2014. Ti år forinden, 31. december 2004, var der 4.700 ph.d.-studerende. Antallet er således blevet mere end fordoblet i perioden. Kvinderne udgjorde i 2014 51 pct. af samtlige ph.d.-studerende, mens der for ti år siden var en overvægt af mandlige studerende. Kvinder udgjorde dengang 45 pct. af de studerende., Stabilt optag siden 2010, I 2014 blev 2.500 personer optaget på en ph.d.-uddannelse, hvilket er lidt færre end i 2013, hvor optaget var på 2.600. I 2004 blev 1.300 indskrevet på ph.d.-uddannelsen, og i årene frem til 2010 steg det årlige optag, hvorefter det har ligget på et næsten uændret niveau. Udviklingen kan ses i lyset af Globaliseringsaftalen fra 2006, som bl.a. resulterede i, at flere midler blev afsat til at øge ph.d.-optaget. Målet var et årligt optag på 2.400 i 2010. , Større andel ph.d.-studerende forsker i sundhed og færre i humaniora, I perioden fra 2004 til 2014 er der sket en stigning i antallet af studerende inden for alle hovedområder, men fordelingen mellem områderne har forskubbet sig. Andelen, der forsker i sundhedsvidenskab, er således steget fra 25 til 30 pct. af de studerende, mens andelen, der forsker inden for det humanistiske hovedområde, er faldet fra 15 til 9 pct. , Flest ph.d.-studerende på KU - men størst andel på DTU, 3.400 var i gang med at tage en ph.d.-uddannelse på Københavns Universitet (KU) ved udgangen af 2014, mens 1.900 var i gang på Aarhus Universitet (AU) og 1.500 på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). IT-universitetet (ITU) havde færrest ph.d.-studerende., Fordelingen mellem universiteterne afspejler i høj grad universiteternes meget forskellige størrelser. Ser man på andelen af ph.d.-studerende i forhold til øvrige studerende på universiteterne udgør de ph.d.-studerende i gennemsnit 6 pct. I top ligger DTU, hvor 15 pct. er ved at tage en ph.d., herefter kommer KU med 9 pct. Relativt færrest tager en ph.d.-uddannelse på Copenhagen Business School (CBS), hvor ph.d.-studerende udgør under 2 pct. af de øvrige studerende., Størst stigning i antal ph.d.-studerende på SDU og DTU, Samlet for alle universiteterne er antallet af ph.d.-studerende som sagt fordoblet på ti år. Den største stigning finder man på Syddansk Universitet (SDU) (141 pct.) og DTU (138 pct.), mens RUC (54 pct.) og ITU (45 pct.) har haft den laveste stigning. , Nyt fra Danmarks Statistik, 14. oktober 2015 - Nr. 491, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Christian Vittrup, , , tlf. 24 46 89 90, Statistik­dokumentation, Forskeruddannelse, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20691

    Nyt

    NYT: Færre afgørelser for straffelovsovertrædelser

    Domme for kriminalitet 2024

    Domme for kriminalitet 2024, Fra 2023 til 2024 faldt antallet af afgørelser for straffelovsovertrædelser fra 50.008 i 2023 til 45.615 i 2024. Det svarer til et fald på 4.393 eller 9 pct. Faldet i kategorien tiltale undladt udgør 89 pct. af det samlede fald. Kategorien tiltale undladt kan yderligere opgøres i opgivelse af påtale, som sker når en sag afsluttes på grund af utilstrækkelige beviser, og undladelse af tiltale, som sker når en påbegyndt sag stoppes på grund af nye beviser eller vurderinger. Af de to underkategorier udgør påtale opgivet 97 pct. af det samlede fald på 3.915. Faldet i antallet af undladte tiltaler sker på tværs af alle regioner og i 92 af 98 kommuner. Faldet i antallet af undladte tiltaler sker ligeledes på tværs af overtrædelseskategorierne, hvor seksualforbrydelser falder med 367 (24 pct.), voldsforbrydelser med 1.027 (21 pct.), ejendomsforbrydelser med 2.131 (31 pct.) og andre straffelovsforbrydelser med 390 (29 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf40, Fortsat flere afgørelse om butikstyveri mv., Antallet af afgørelser om butikstyveri mv. har været stigende siden 2021. I 2024 var antallet af afgørelser om butikstyveri mv. 14.437, hvoraf 13.997 afgørelser var fældende (kendt skyldig). Andelen af fældende afgørelser for butikstyveri mv. er dermed marginalt større i 2024 (97 pct.) end i 2023 (96 pct.). Andelen af afgørelser for butikstyveri mv. der straffes med bøde har været stigende siden 2017 fra et niveau på 87 pct. og var i 2024 på 91 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf40, Stigning i færdselslovsovertrædelser, fald i særlovsovertrædelser, Der var i alt 118.499 fældende afgørelser for færdselslovsovertrædelser i 2024, svarende til en stigning på 4 pct. i forhold til 2023. Det skyldes primært flere hastighedsovertrædelser. Til gengæld faldt antallet af fældende afgørelser for overtrædelse af særlovene fra 65.995 i 2023 til 60.124 i 2024, herunder primært overtrædelser af lov om euforiserende stoffer og værnepligtsloven., Nyt fra Danmarks Statistik, 25. marts 2025 - Nr. 80, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. marts 2026, Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Statistik­dokumentation, Domme, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50997

    Nyt

    NYT: Fald i anmeldte indbrud

    Kriminalitet (år) 2024

    Kriminalitet (år) 2024, Antallet af anmeldte indbrud faldt med ca. 500 anmeldelser fra 2023 til 2024, svarende til et fald på 2 pct. Dermed er antallet af anmeldte indbrud i forhold til 2005 faldet med 60 pct. eller 45.946 anmeldelser. Det største fald handler om anmeldte indbrud i forretning, virksomhed mv., hvor der i 2024 var 24.311 (75 pct.) færre indbrud end i 2005. Anmeldte indbrud i beboelse følger godt efter med et fald på 14.895 (51 pct.) og til sidst anmeldte indbrud i ubeboede bebyggelser, hvor der i 2024 var 6.740 (45 pct.) færre anmeldelser end i 2005., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf20, Indbrud i regionerne, Udviklingen i anmeldte , indbrud i alt, fra 2007 til 2024 viser, at der var forskel på udviklingen i regionerne. Det største fald var i Region Nordjylland, hvor der var 76 pct. færre anmeldte indbrud i 2024 end i 2007 - det skyldes især færre anmeldte indbrud i forretninger, virksomheder mv. Det mindste fald var i Region Midtjylland med 54 pct. færre anmeldte indbrud., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf22, Stigning i sigtelsesprocent for indbrud, Der har også været en udvikling i sigtelsesprocenten for , indbrud i alt, fra 2007 til 2024. På landsplan er sigtelsesprocenten steget fra 6 pct. i 2007 til 8 pct. i 2024. En stigende sigtelsesprocent betyder, at en større andel af de anmeldte forbrydelser fører til, at der rejses sigtelse. Stigningen vedrører især Region Nordjylland, hvor andelen af anmeldelser, hvor der bliver rejst en eller flere sigtelser, er steget fra 7 pct. i 2007 til 14 pct. i 2024. I anmeldelsesdata, som bliver leveret af Rigspolitiet til Danmarks Statistik, er der en markering af, om der er rejst en sigtelse eller ikke. Der er ikke angivet, om det er en eller flere sigtelser, der er rejst., Flere anmeldelser om butikstyveri, Siden den stigende tendens i butikstyverier satte ind i 2021, er antal anmeldelser steget med 77 pct., svarende til 12.ooo flere butikstyverier i 2024. I det sidste år, fra 2023 til 2024, steg det 11 pct. fra 25.175 til 27.996. 70 pct. af butikstyverierne anmeldes af dagligvarebutikker (købmand/supermarked/mejeri). Mens de fleste butikker havde oplevet en stigning i antal tyverier, faldt butikstyveri fra beklædning/skind/fodtøj med 13 pct. fra 2023 til 2024. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf20, og særkørsel, Nyt fra Danmarks Statistik, 27. februar 2025 - Nr. 47, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. februar 2026, Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Statistik­dokumentation, Anmeldte forbrydelser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51047

    Nyt

    NYT: Ca. 3 mio. personer med ophold på sygehus i 2024

    Sygehusbenyttelse 2024

    Sygehusbenyttelse 2024, Antallet af personer med ophold på et sygehus varierede i perioden 2017-2024 fra 2.788.000 i 2017 til 2.963.000 i 2023. Hvis der ses bort fra 2020 og 2021, hvor mange planlagte operationer og behandlinger blev udskudt eller aflyst som følge af COVID-19, ses der overordnet en stigning i det samlede antal af personer med ophold mellem 2017 og 2023. Antallet var tilnærmelsesvis uændret mellem 2023 og 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sbr04, Flere personer med korte ophold og færre personer med lange ophold, I 2024 var antallet af personer med korte ophold (ophold under 12 timer) 2.891.000, mens antallet af personer med lange ophold (12 timer eller mere) var 523.000. Betragtes personer med korte og lange ophold hver for sig, ses en tendens til at antallet af personer med korte ophold steg i perioden 2017-2023, mens antallet af personer med lange ophold faldt i perioden 2017-2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sbr04, Flere sygehusophold blandt personer med korte uddannelser, Blandt de 30-59-årige var andelen af personer, der havde haft kontakt med et sygehus, højest blandt personer med en grundskoleuddannelse (53,0 pct.) og lavest blandt dem, der havde en ph.d.-uddannelse (39,0 pct.) i 2024. Det gennemsnitlige antal sygehusophold per person var ligeledes højere blandt gruppen med en grundskoleuddannelse (2,7 ophold pr. person), sammenlignet med dem, der havde en ph.d.-uddannelse (1,5 ophold per person)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sbr07, Førtidspensionister og langtidssygemeldte havde oftere ophold på sygehuse, Andelen af 30-59-årige personer med ophold på et sygehus i 2024 var højest blandt førtidspensionister samt langtidssyge personer og personer i revalidering (hhv. 64,6 og 64,7 pct.). Den laveste andel fandtes blandt studerende og øvrige personer (36,3 pct.). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sbr06, Nyt fra Danmarks Statistik, 13. august 2025 - Nr. 235, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. november 2026, Kontakt, Line Neerup Handlos, , , tlf. 26 64 03 00, Kilder og metode, Statistik om sygehusbenyttelse er baseret på Landspatientregisteret fra Sundhedsdatastyrelsen koblet med baggrundsdata fra andre registre fra Danmarks Statistik. Statistikken omfatter indlæggelser og ambulante ophold på offentlige og private sygehuse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sygehusbenyttelse, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51269

    Nyt

    NYT: Rekordmange fagforeningsmedlemmer i 2024

    Lønmodtagerorganisationernes medlemstal 31. december 2024

    Lønmodtagerorganisationernes medlemstal 31. december 2024, I løbet af 2024 steg antallet af medlemmer af lønmodtagerorganisationerne med tilknytning til arbejdsmarkedet med 21.900 til 1.960.900 pr. 31. december 2024. Stigningen kan ses i lyset af, at det samlede antal lønmodtagere er steget med 33.600 i løbet af 2024. Det samlede medlemstal er steget hvert år siden 2013, og medlemsantallet i 2024 er det højeste siden statistikkens start i 2007., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lonmed2, Flere medlemmer hos AC og Uden for hovedorganisationerne, I 2024 havde Akademikernes Centralorganisation (AC) en stigning på 10.500 medlemmer, svarende til en stigning på 3,2 pct., mens antallet af medlemmer Uden for hovedorganisationerne steg med 15.900, svarende til en stigning på 3,6 pct. Samtidig har der i 2024 været et fald i antallet af medlemmer hos Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) på 3.400, svarende til et fald på 0,3 pct., og et fald i antallet af medlemmer hos Lederne på 1.100, svarende til et fald på 0,9 pct. Hvis man ser på udviklingen siden 2007, er antallet af medlemmer med tilknytning til arbejdsmarkedet i FH faldet med 291.100. I samme periode, er antallet af medlemmer med tilknytning til arbejdsmarkedet i AC, Lederne og Uden for hovedorganisationerne steget med hhv. 163.900, 37.500 og 205.200., Fortsat størst andel af kvinder hos FH og størst andel af mænd hos Lederne, I 2024 var 50,8 pct. af fagforeningsmedlemmerne med tilknytning til arbejdsmarkedet kvinder, hvilket er stort set uændret i forhold til 2023, hvor andelen udgjorde 50,7 pct. I 2024 var andelen af kvinder størst hos FH med 55,1 pct. Dernæst fulgte AC med 51,6 pct., mens kvinders andel Uden for hovedorganisationerne var 44,7 pct. Den laveste andel af kvinder fandtes fortsat blandt medlemmerne hos Ledernes Hovedorganisation med 32,7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lonmed2, Lønmodtagerorganisationernes medlemstal fordelt på hovedorganisationer. 31. december,  , 2023, 2024,  , Mænd, Kvinder, I alt, Mænd, Kvinder, I alt, Medlemmer i alt, 954, 535, 984, 457, 1, 938, 992, 965, 028, 995, 897, 1, 960, 925, FH, 471, 965, 582, 735, 1, 054, 700, 471, 654, 579, 620, 1, 051, 274, AC, 163, 217, 168, 365, 331, 582, 165, 667, 176, 442, 342, 109, Ledernes Hovedorganisation, 77, 429, 37, 390, 114, 819, 76, 601, 37, 153, 113, 754, Uden for hovedorganisationerne, 241, 924, 195, 967, 437, 891, 251, 106, 202, 682, 453, 788, Anm.: Se , De enkelte fagforeningers tilhørsforhold til hovedorganisationer pr. 31.12. 202, 4. Det bemærkes, at 2023-medlemstallet for FH er blevet opjusteret med 6.672 siden sidste års offentliggørelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lonmed3, Nyt fra Danmarks Statistik, 19. maj 2025 - Nr. 140, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. maj 2026, Kontakt, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Statistikken omfatter hovedorganisationerne og fagforbund uden for hovedorganisationerne. Indberetningen er frivillig. Statistikken omfatter ikke selvstændigt erhvervsdrivende, studerende, efterlønsmodtagere eller pensionister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lønmodtagerorganisationers medlemstal, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51272

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation