Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1851 - 1860 af 2403

Indvandrere og efterkommere i flertal på 13 gymnasier

Andelen af eleverne på gymnasierne, der er af anden oprindelse end dansk er steget fra 8,1 pct. 2006 til 11,3 pct. i 2016. På gymnasierne med størst andel af elever af anden oprindelse end dansk er andelen af disse elever steget mere end landsgennemsnittet i samme periode., 5. januar 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Kilde: , Danmarks Statistik, 11,3 procent af de i alt 150.000 elever på gymnasierne per 1. oktober 2016 var af anden oprindelse end dansk. Det er en stigning i forhold til samme tidspunkt i 2006, hvor 8,1 pct. var af anden oprindelse end dansk., Størstedelen af eleverne med anden oprindelse end dansk var i 2016 efterkommere af indvandrere. Således var 7,9 pct. af gymnasieeleverne efterkommere af indvandrere i 2016, mens 3,4 pct. var indvandrere. I 2006 var andelen af elever, som var efterkommere af indvandrere lavere (4,0 pct.), mens andelen, der var indvandrere, var lidt højere (4,2 pct.), Eleverne af anden oprindelse end dansk kan opdeles i vestlig- og ikke-vestlig oprindelse. I 2016 var 9,7 pct. af eleverne i gymnasiet af ikke-vestlig oprindelse, mens 1,6 pct. var af vestlig oprindelse. I 2006 var 6,4 pct. af ikke-vestlig oprindelse, og 1,2 pct. var af vestlig oprindelse., Indvandrere og efterkommere ikke ligeligt fordelt, Eleverne af anden oprindelse end dansk fordeler sig ikke ligeligt mellem gymnasierne. På 13 af landets i alt 290 gymnasier var mere end halvdelen af eleverne af anden oprindelse end dansk i 2016., Størst andel elever af anden oprindelse end dansk var der på Høje Taastrup Private Gymnasium (94,4 pct.), Københavns Private Gymnasium (82,6 pct.) og Akademisk Studenterkursus (80,3 pct.). På disse tre skoler var langt størstedelen af eleverne af ikke-vestlig oprindelse., Det samme gælder for 13 andre skoler på top 20 over skoler med stor andel elever af anden oprindelse end dansk. Sankt Petri Skole, Deutsches Gymnasium Für Nordschleswig og Copenhagen International School havde derimod en stor overvægt af elever med vestlig oprindelse, mens Prins Henriks Skole, Lycee Francais De Copenhague havde lige mange elever af anden oprindelse end dansk af vestlig- og ikke-vestlig oprindelse., Elevsammensætning efter oprindelse. 2016, Gymnasium, Elever af, anden oprindelse end dansk, (pct. af alle elever), Elever af, ikke-vestlig oprindelse , (pct. af alle elever), Elever af, vestlig oprindelse , (pct. af alle elever), Høje Taastrup Private Gymnasium, 94,4, 93,5, 0,0, Københavns Private Gymnasium, 82,6, 81,0, 1,6, Akademisk Studenterkursus, 80,3, 77,6, 1,8, NEXT - Sydkysten gymnasium (stx), 77,7, 76,6, 1,1, Aarhus Private Gymnasium, 76,9, 76,9, 0,0, Sankt Petri skole - Gymnasium, 75,9, 6,9, 69,0, Langkaer Gymnasium , 65,1, 62,0, 3,0, Deutsches Gymnasium Für Nordschleswig, 64,4, 1,7, 61,6, HF & VUC København Syd, Hvidovre, 60,3, 56,0, 3,3, Copenhagen International School, 53,2, 12,7, 38,0, NEXT - Sydkysten Gymnasium (hhx), 53,0, 50,9, 2,2, Københavns åbne Gymnasium, 50,6, 48,4, 2,2, TEC Frederiksberg, 50,4, 47,7, 2,7, Hvidovre Gymnasium & HF, 49,6, 46,7, 2,9, Høje-Taastrup Gymnasium, 45,4, 43,1, 2,2, NEXT - Albertslund Gymnasium , 42,5, 39,6, 3,0, Gentofte Studenterkursus, 39,6, 36,3, 3,3, Frederiksberg Gymnasium, 37,4, 34,2, 3,2, NEXT - Sydkysten Gymnasium (htx), 36,7, 29,9, 6,8, Herlev Gymnasium og HF, 34,7, 33,7, 1,0, Prins Henriks Skole, Lycee Francais De Copenhague, 34,4, 18,8, 15,6, Anm.: Vestlig- og ikke-vestlig oprindelse summer ikke til anden oprindelse end dansk, da nogle indvandrere og efterkommere har uoplyst oprindelse. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , elevregisteret, ., Udvikling på skoler med mange indvandrere og efterkommere, I 2006 havde kun tre gymnasier mere end 50 pct. elever af anden oprindelse end dansk blandt sine elever. Deutsches Gymnasium Für Nordschleswig (56,7 pct.) havde flest elever af ikke-dansk oprindelse efterfulgt af Akademisk Studenterkursus (52,4 pct.) og NEXT – Baltorp Gymnasium (52,4 pct.)., Deutsches Gymnasium Für Nordschleswig og Akademisk Studenterkursus havde også en relativt høj andel af anden oprindelse end dansk blandt sine elever i 2016, mens elever af anden oprindelse end dansk udgjorde en væsentlig lavere del af elever i 2016 end i 2006 på NEXT – Baltorp Gymnasium., Blandt de 20 skoler med relativt flest elever af anden oprindelse end dansk i 2006 var andelen af eleverne, der var af anden oprindelse end dansk, større i 2016 på 10 skoler og mindre på seks skoler, mens tre skoler var lukket eller lagt sammen med andre., Anm.: På TietgenSkolen (KVU NON), NEXT Uddannelse København, Taastrup og Metropolitanskolen var andelen af elever af anden oprindelse end dansk mellem 25 og 30 pct. i 2006. Ingen af skolerne optræder i registeret for 2016., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , elevregisteret, ., Stigningen i andelen af elever med anden oprindelse end dansk var klart størst på Langkaer Gymnasium (35,3 procentpoint), NEXT - Sydkysten Gymnasium (stx) (34,3 procentpoint) og Akademisk Studenterkursus (27,8 procentpoint)., På International Business College og NEXT – Baltorp Gymnasium faldt andelen af anden oprindelse end dansk mest., Ser man i stedet på elevsammensætningen på de 20 skoler med flest af anden oprindelse end dansk blandt eleverne i henholdsvis 2006 og 2016, viser det sig, at andelen af elever af anden oprindelse end dansk er steget fra 33,0 pct. på de 20 skoler med flest elever af anden etnisk oprindelse end dansk i 2006 til 52,5 pct. på de 20 skoler, hvor andelen af elever af anden etnisk oprindelse end dansk var størst i 2016., Størst andel indvandrere og efterkommere på studenterkursus, Andelen af elever af anden oprindelse end dansk varierer også mellem typerne af gymnasiale uddannelser. Mens andelen på de tekniske gymnasier (htx) og det almene gymnasium (stx) stort set var det samme som gennemsnittet på alle gymnasierne på 11,3 pct. i 2016, var der relativt flere af anden oprindelse end dansk blandt eleverne på studenterkursus og internationale gymnasier, hvor næsten 40 pct. af eleverne var af anden oprindelse end dansk i 2016., På studenterkurserne var eleverne typisk af ikke-vestlig oprindelse, mens der på de internationale gymnasier var nogenlunde lige mange af vestlig- og ikke-vestlig oprindelse. , Kilde: , Danmarks Statistik, Kontakt om tallene: , Fuldmægtig, Lene Riberholdt, 39 17 31 85, , lri@dst.dk, Om tallene i denne artikel, Skolerne i denne artikel er på afdelinger af uddannelsesinstitutioner, da uddannelsesinstitutionerne ofte består af flere afdelinger på forskellige adresser - nogle gange i forskellige byer. Afdelingerne er derimod skoler på enkelte adresser. Afdelingerne bliver desuden i nogen grad flyttet rundt mellem uddannelsesinstitutionerne., I , statistikbanken tabeller for elevtal, er skolerne inddelt efter uddannelsesinstitutioner, hvorfor nogle af skolerne i denne artikel ikke kan genfindes i statistikbanken.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-01-05-indvandrere-og-efterkommere-i-flertal-paa-13-gymnasier

Bag tallene

Dine juleindkøb kan afsløre, hvor du bor

Fortæl os menuen til din julefrokost, og vi kan fortælle dig, hvor i landet du bor. Om julen er lig med sylte eller chokolade, hjemlig julehygge eller julefrokost et sted i byen, er nemlig meget forskelligt alt afhængigt af, i hvilken region du bor., 14. december 2018 kl. 10:47 , , Er du én af dem, der oplever, at slidmærkerne på dit Dankort tager til i takt med, at kalenderlyset svinder ind? I julemåneden ændrer danskerne købevaner, men hvordan julestemningen kan aflæses af vores kontoudtog kan afhænge meget af, hvor i landet vi bor. , Sylten er rykket til Region Hovedstaden, At være til julefrokost i en anden region kan vise sig som lidt af en eksotisk rejse ind i fremmede madkulturer. Meget tyder nemlig på, at menuen til julefrokosten varierer fra region til region. I Region Hovedstaden brugte familierne i gennemsnit 12 kr. på sylte og syltede grisetæer mv. Det var 7 gange mere end i en af årets øvrige måneder. I Region Sjælland, som i 2016 havde det største forbrug af sylte i december, brugte familierne i 2017 godt halvt så mange penge på sylte som københavnerne, mens midtjyderne og nordjyderne brugte en tredjedel. , Det store julepølsebord blev anrettet i Syd og Nord, Familierne med det mindste sylteforbrug bor i Region Syddanmark. Her brugte de i gennemsnit mellem 1 og 2 kr. Til gengæld brugte de 19 kr. på fjerkræpølse. Det er tre gange mere end i en af årets øvrige måneder og det største forbrug i landets fem regioner. I Region Sjælland stod menuen på blodpølse. I gennemsnit brugte familierne her godt 7 kr. på blodpølse, hvor de i årets øvrige måneder gennemsnitligt brugte under 1 kr. om måneden. I Region Nordjylland spiste man næsten seks gange så meget pålæg af svine-, kalve- og lammefilet og fire gange så meget medisterpølse som normalt. , Julemiddagene er mere ens, Når det kommer til selve julemiddagen er der ikke så stor forskel på, hvad vi spiser rundt om i landets regioner. I gennemsnit brugte danske familier 112 kr. på ænder, gæs, ande- og gåsebryst i december mod 8 kr. i én af årets øvrige måneder. Med hhv. 135 og 121 kr. brugte folk i Region Hovestaden og Region Midtjylland flest penge på and og gås. Københavnerne lå også i top hvad angik rulle- og ribbenssteg. De brugte 25 kr., mens nordjyderne brugte 15 kr. I gennemsnit, brugte vi 13 kr. på rulle- og ribbenssteg i december 2017. Den lette dessertløsning blev i høj grad valgt af folk i Region Sjælland. I denne region brugte familierne i gennemsnit 32 kr. på færdiglavet risengrød og ris a la mande, mens man på landsplan kun brugte 5 kr. , Den sødeste juletid var i Region Sjælland, I gennemsnit brugte vi 134 kr. på chokolade i december. Det er omtrent tre fjerdedele mere, end vi gennemsnitligt brugte i en af årets øvrige måneder. Til gengæld købte vi en smule mindre slik. Regionerne Nordjylland og Syddanmark brugte omtrent 150 kr. på chokolade i december, mens Region Sjælland med 229 kr. for alvor fik skruet op for den søde juletid. , Midtjyderne lod kanen stå, mens folk i Region Sjælland smurte mederne, Det er langt fra alle varer, danskerne køber mere af i december end i resten af året. Fx brugte vi i gennemsnit 93 kr. mindre på benzin i december end i årets øvrige måneder. Det svarer til en besparelse på godt en femtedel. Særligt danskerne i Region Midtjylland lod i højere grad kanen stå. Her brugte de i gennemsnit 114 kr. mindre på benzin i december. Vendte man mulen tværs over landet til Region Sjælland, kunne man omvendt opleve lidt flere benzinslugende rensdyr end normalt. Her brugte folk i gennemsnit 97 kr. mere på benzin i december. Det er en femtedel mere end gennemsnittet for resten af årets måneder. , Region Hovedstadens kvinder og mænd var til bløde pakker, Noget tyder på, at kvinderne i Region Hovedstaden er glade for bløde pakker. Her blev der nemlig købt mere end dobbelt så meget kvindetøj i december som i årets øvrige måneder, hvis man ser bort fra overtøj, bukser og nederdele. Som de eneste brugte familierne her i gennemsnit flere penge på fx undertøj til kvinder i december end i resten af året. Næsten to gange så meget lingeri blev det til i denne region. Luskede man sig til at mærke lidt på mændenes pakker under de sjællandske juletræer, ville man også have fundet en del bløde af slagsen. Både i Region Hovedstaden og Region Sjælland købte familierne flere bluser og t-shirts til mænd i december 2017 end i en af årets øvrige måneder, mens tøj ikke lod til at stå lige så højt på hverken mændenes eller kvindernes ønskelister i de øvrige regioner. , Pyntesygen bredte sig i regionerne Hovedstaden og Syddanmark , Smykker var blandt de materielle varer, danskerne brugte flest penge på i december. I gennemsnit brugte hver dansker 146 kr. på smykker. Det er fire gange så meget, som vi i gennemsnit brugte i hver af årets første 11 måneder. Det var især folk i Region Hovedstaden og Region Syddanmark, der funklede. Med en udgift på hhv. 194 og 192 kr. i gennemsnit brugte familierne her mellem fem og seks gange så mange penge på smykker som i de øvrige måneder. Københavnernes pyntesyge lod ikke til at være smitsom. I den øvrige del af Sjælland brugte familierne nemlig kun 39 kr. på smykker. Det var lidt under halvdelen af, hvad de i gennemsnit brugte i Region Sjælland i de første 11 måneder af 2017. , Klejnerne bruges og nydes ude på nær i Nordjylland, I december bruger danskerne langt flere penge på at spise og drikke på restauranter og caféer end i resten af året. I december brugte den gennemsnitlige dansker 647 kr. på at spise og drikke ude. Det var særligt de våde varer som øl og spiritus, der trak forbruget op, mens vi i mindre grad bestilte wienerbrød, kaffe, kakao og te. I Region Sjælland havde man erstattet de vanlige øl og drinks med vin. I Region Hovedstaden bestilte man mere af alle typer alkohol. I Region Syddanmark langede beværtningerne drinks henover baren, mens de i Region Midtjylland skænkede færre øl end normalt. Nordjyderne lod i højere grad til at nyde både vådt og tørt i mere hjemlige omgivelser., I gennemsnit brugte danske familier 2.430 kr. mere på dagligvarer i december 2017, end de i gennemsnit brugte i en af årets øvrige 11 måneder. Det svarer til et merforbrug på 24 pct., Fakta om juleopgørelsen og forbrugsundersøgelsen , Tallene i denne artikel stammer fra , juleopgørelsen, . Den er et lille udsnit af forbrugsundersøgelsen. Juleopgørelsen angiver, hvor meget en gennemsnitshusstand købte af regnskabsvarer. Regnskabsvarer er en husstands indkøb af dagligvarer, og de udgør ca. 40. pct. af det samlede forbrug for en gennemsnitshusstand. Juleopgørelsen er baseret på de husstande, der deltog i undersøgelsen fra den 25. november til den. 24. december 2017.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-12-14-dine-juleindkoeb-kan-afsloere

Bag tallene

Landbrugsstøtte fylder mindre i resultaterne for de danske landbrug

Landbrugsstøtten har betydet væsentligt mindre for økonomien i heltidslandbrug i perioden 2017-2021 end i perioden 2012-2016. Det skyldes overvejende, at landmænd i årene har opnået høje driftsresultater, især de konventionelle landbrug med malkekvæg og svin., 4. september 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, I perioden 2017 til 2021 modtog hvert danske heltidslandbrug i gennemsnit 2,7 mio. kr. i tilskud. Samtidig var bedrifternes gennemsnitlige driftsresultat på 5,1 mio. kr. for perioden. Det svarer til, at tilskud udgjorde 53 pct. af driftsresultatet. Det er næsten en halvering i forhold til den tidligere femårige periode fra 2012 til 2016, hvor tilskud udgjorde knap 100 pct. af driftsresultatet. Driftsresultatet er det beløb, der er tilbage til aflønning af landmandens arbejdsindsats og egenkapital, efter alle omkostninger inklusive finansielle udgifter er betalt., ”Landbrugsstøtten har i den seneste femårige periode fra 2017 til 2021 udgjort lidt mere end halvdelen af driftsresultatet for de danske landmænd. Alligevel er det betydeligt mindre end ved den forrige femårige periode, hvor stort set hele driftsresultatet svarede til landbrugsstøtten. Det vidner om et mere økonomisk robust landbrug i de seneste år,” forklarer Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Fra 2017 til 2021 har de danske landbrug samlet set modtaget 34,9 mia. kr. i tilskud – langt størstedelen fra EU's landbrugsstøtte. Størrelsen af tilskud har i gennemsnit været 7,0 mia. kr. om året. I 2021 modtog hver deltidsbedrift i gennemsnit 161.000 kr. i tilskud, og hver heltidslandbrug 612.000 kr. i tilskud. Det svarer til, at 76 pct. af de samlede tilskud gik til de 7.598 heltidslandbrug, der var i 2021., Landbrugets samlede tilskud, løbende priser, Anm.: Tilskud dækker generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Faktaboks, Tilskud til landbruget forstås i denne artikel som summen af generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion., Knap 90 pct. af støtten kommer gennem EU’s ordninger med arealafhængig støtte. Størstedelen af landbrugsstøtten tildeles pr. hektar jord, hvor størrelsen er afhængig af en historisk produktion. Ca. 2/3 ydes som en grundbetaling, mens ca. 1/3 er ’grøn betaling’ for fx afgrødediversifikation eller økologisk produktion. Godt 10 pct. af støtten ydes gennem landdistriktsmidler fx støtte til miljøfølsomme områder og økologi eller investeringsstøtte til fx miljøteknologi. I statistikken indgår miljørelaterede tilskud i bruttoudbyttet, mens investeringstilskud indgår i generelle tilskud. EU yder desuden støtte til husdyrproduktion, som især gives som slagtepræmier for kvæg., Læs mere om regnskabsstatistik for jordbrug i , statistikdokumentationen, ., I denne artikel er der fokuseret på heltidsbedrifterne. Det skyldes, at der for deltidsbedrifterne er et databrud mellem 2019 og 2020, idet bundgrænsen for deltagende jordbrug i regnskabsstatistikken er hævet fra 15.000 til 25.000 euro. Tallene fra EU-Kommissionen dækker over både heltids- og deltidsbedrifter. , Bedrifterne i stikprøven inddeles i heltids- og deltidsbedrifter ud fra det faktiske timeforbrug, hvor en heltidsbedrift har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer om året., Betydningen af tilskud er størst for de mindste bedrifter, Tilskud udgør en større del af driftsresultatet for de mindste landbrug. På de mindste heltidsbedrifter med en til tre ansatte omregnet til fuldtidsansatte (årsværk) udgør de samlede tilskud 74 pct. af driftsresultatet, mens tilskud blot udgør 35 pct. af driftsresultatet på bedrifter med 10+ årsværk. For alle størrelser af bedrifter gælder det dog, at de fra 2017 til 2021 i gennemsnit ville have haft positive resultater før ejeraflønning, selv uden tilskud., Samlet tilskud og driftsresultat efter årsværk. 2017-2021, Anm.: Tilskud dækker generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, (heltidsbedrifter), Siden 2012 er antallet af heltidsbedrifter faldet fra 11.618 til 7.598 bedrifter i 2021. Antallet af små heltidsbedrifter med et til tre årsværk er faldet fra 7.374 til 3.683 bedrifter, mens antallet af landbrug med 10+ årsværk er steget fra 138 bedrifter i 2012 til 570 bedrifter i 2021. Med andre ord bliver bedrifterne større, mens der bliver færre af dem. Det kan have en indflydelse på landbrugsstøttens gennemsnitlige betydning, da tilskud udgør en mindre andel af driftsresultatet på større bedrifter., Tilskud fylder mest af økonomien hos planteavlere, Også når man opdeler efter produktionstyper, er der stor forskel på, hvor stor en andel tilskud udgør af driftsresultatet. For perioden 2017 til 2021 overgik størrelsen af tilskud kun driftsresultatet for økologisk planteproduktion, hvor tilskud udgjorde 211 pct. af driftsresultatet. Det vil sige, at de økologiske planteavlere i gennemsnit uden tilskud ville have haft et betydeligt negativt driftsresultat. I samme periode udgjorde tilskud 91 pct. af driftsresultatet for konventionelle planteavlere, som var den produktionstype, hvor tilskud udgjorde den næststørste andel af driftsresultatet., For konventionelle malkekvæg og svinebedrifter faldt andelen af tilskud i forhold til driftsresultatet. Fra henholdsvis 212 til 47 pct. for malkekvæg og fra 115 til 23 pct. for svinebedrifter fra 2017 til 2021 sammenlignet med den tidligere femårige periode., Faldet i den gennemsnitlige andel af tilskud i forhold til driftsresultatet afspejler, at der i perioden 2017 til 2021 har været nogle gode økonomiske resultater inden for de største driftsformer i Danmark: konventionel malkekvæg, svin og planteavl., ”For konventionel svineproduktion var der efter negative driftsresultater i 2018 to år med høje priser på svin, hvilket gav historisk gode resultater. For malkekvægsbedrifter nåede mælkepriserne ligeledes et rekordhøjt niveau i 2021, hvilket også resulterede i historisk gode driftsresultater,” forklarer Henrik Bolding Pedersen., ”Generelt har vi haft nogle særlige år grundet blandt andet COVID-19 og krigen i Ukraine, så det er ikke til at vide, hvordan den næste femårige periode vil se ud for landbruget i Danmark. Men udgangspunktet er en mere robust landbrugssektor end for 10 år siden,” tilføjer Henrik Bolding Pedersen., Det er normalt, at driftsresultaterne for de forskellige typer bedrifter svinger fra år til år, og dermed også betydningen af tilskud for resultatet., Landbrugets driftsformer, andel af tilskud ift. driftsresultatet i procent, Anm.: Bemærk, at landbrugsstøtten er sat i forhold til driftsresultatet. Støttens andel af driftsresultatet kan ændre sig uden, at støttens størrelse ændrer sig. Tilskud dækker generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, (heltidsbedrifter), Tendensen ser ud til at fortsætte ind i 2022, I 2022 udgjorde tilskud til landbruget i alt 6,7 mia. kr. De foreløbige driftsresultater for landbrugene i 2022 viser, at tilskud dermed har udgjort 20,6 pct. af driftsresultatet for heltidslandbrug. Det er altså væsentligt mindre end de 53 pct. i 2017-2021. Baseret på de foreløbige tal for 2022 skyldes faldet, at der har været særdeles pæne driftsresultater på tværs af produktionsgrene, især for bedrifter med malkekvæg og planteavl. I 2021 var mælkeprisen rekordhøj, og 2022 gav endnu højere priser, der dog er faldet i 2023., Landbrugsstøtten er vigtig for danske landmænd , I forhold til resten af EU udgør støtten til danske landmænd på bedriftsniveau stadig en relativt stor del af driftsresultatet til trods for, at andelen af tilskud i forhold til driftsresultat er faldet., I 2017 til 2021 udgjorde landbrugsstøtten, ifølge en opgørelse fra EU-Kommissionen, 72 pct. af driftsresultatet i Danmark, mens støtten i EU i gennemsnit udgjorde 53 pct. af driftsresultatet. Opgørelsen fra EU-Kommissionen inkluderer både heltids- og deltidsbedrifter, hvilket er hovedårsagen til, at de 72 pct. ikke stemmer overens med de 53 pct. for danske heltidsbedrifter, der er nævnt tidligere i artiklen. Alligevel giver tallet et billede af, hvordan de danske landbrug placerer sig i forhold til resten af EU., Landbrugsstøtte i pct. af driftsresultat på bedriftsniveau for EU27 landene, gennemsnit 2017-2021, Anm.: , 1, Malta er ikke vist, da der mangler data for et år. Landet indgår i EU-gennemsnittet. , 2, Cypern, Luxembourg og Slovakiet er ikke vist, da de er små eller har få bedrifter. Landende indgår i EU-gennemsnittet. , 3, Driftsresultat og omsætning varierer en smule mellem den danske statistik og EU-opgørelsen grundet lidt forskellige afgrænsninger. Omsætning kaldes også bruttoudbytte i Danmarks Statistiks terminologi., Kilde: Data fra EU Farm Accountancy Data Network, , FADN public database, ., ”En forklaring på, at Danmark placerer sig højere end EU-gennemsnittet, når man ser på, hvor meget landbrugsstøtten udgør af landbrugenes driftsresultatet, er højere lønninger og gæld. Ansatte i dansk landbrug har typisk højere lønninger end i andre EU-lande, og så er det danske landbrug præget af større bedrifter med mere gæld, hvilket påvirker de renter, der skal betales,” siger Henrik Bolding Pedersen., Ser man således på omsætningen (bruttoudbyttet), hvor fx løn og renter ikke tælles med, udgjorde landbrugsstøtten kun 12 pct. af omsætningen i Danmark, ifølge EU-Kommissionen. Det er en mindre andel end i EU, hvor det samlede gennemsnit lå på 28 pct. på bedriftsniveau. Det vil sige, at støtten til landbruget i Danmark ikke er så stor i forhold til andre EU-lande set i forhold til produktionen, men at den betyder forholdsvist mere, når vi inddrager de høje udgifter til finansiering og løn., Landbrugsstøtte i pct. af omsætning på bedriftsniveau for EU27 landene, gennemsnit 2017-2021, Anm.: , 1, Malta er ikke vist, da der mangler data for et år. Landet indgår i EU-gennemsnittet. , 2, Cypern, Luxembourg og Slovakiet er ikke vist, da de er små eller har få bedrifter. Landende indgår i EU-gennemsnittet., 3, Driftsresultat og omsætning varierer en smule mellem den danske statistik og EU-opgørelsen grundet lidt forskellige afgrænsninger. Omsætning kaldes også bruttoudbytte i Danmarks Statistiks terminologi., Kilde: Data fra EU Farm Accountancy Data Network, , FADN public database, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-09-04-landbrugsstoette-fylder-mindre-i-resultaterne-for-de-danske-landbrug

Bag tallene

Beskæftigelsen blandt børn og unge under 18 år er steget siden 2014

Andelen af børn og unge med et fritidsjob er lavere end i 2008, men har været stigende siden 2015. Piger under 18 år og personer, der bor langt fra de store byer, arbejder oftere end drenge og storbyboere., 10. september 2018 kl. 12:05 - Opdateret 15. januar 2020 kl. 12:00 , Af , Magnus Nørtoft, 15. januar 2020: Denne artikel er opdateret med tal for 2018, . , Andelen af 13-17-årige, som har et fritidsjob, er faldet fra 38,2 pct. i 2008 til 32,8 pct. i 2018. Siden 2015 er andelen dog begyndt at stige igen, men kun med 1,4 procentpoint fra 2014 til 2018, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik., I alle årene har der været flere piger end drenge, som har fritidsjob. I 2018 var beskæftigelsesfrekvensen for piger 34,4 pct., mens den var på 31,3 for drenge i alderen 13-17 år. , ”Faldet efter 2008 følger et generelt fald i beskæftigelsen efter krisen, men børn og unges beskæftigelsesfrekvenser faldt lidt mere end de 18-64-åriges. Stigningen i børn og unges beskæftigelsesfrekvenser efter krisen kom desuden lidt senere end de voksnes,” siger Pernille Stender, chefkonsulent i Danmarks Statistik. , I alt havde ca. 110.900 unge mellem 13 og 17 år et arbejde i 2018., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af, den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Børn og unge uden for de store byer har oftest fritidsjob, Andelen af børn og unge, som har fritidsjob, varierer kommunerne imellem. Særligt i kommunerne i Vestjylland er andelen af børn og unge med et fritidsjob høj, mens den er lav i og omkring København., Andelen af 13-17-årige med fritidsjob var i 2018 højest i Fanø (43,9 pct.) Varde (43,2 pct.) og Ringkøbing-Skjern (42,2 pct.) kommuner. I 21 kommuner var andelen af børn og unge med et fritidsjob 36 pct. eller mere. Blandt disse kommuner lå kun Bornholm (36,8 pct.) øst for Storebælt, om end andelen af unge i beskæftigelse Lolland og Guldborgsund kommuner med henholdsvis 35,8 pct. og 35,5 pct. også var relativt høj., Andelen af børn og unge, der brugte noget af fritiden på arbejde i 2018, var lavest i Gentofte (24,7 pct.), Frederiksberg (25,8 pct.), og Københavns (26,6 pct.) kommuner. Alle ti kommuner med lavest andel børn og unge i arbejde i 2018 ligger på Sjælland. Nyborg Kommune havde med 30,0 pct. af børn og unge i arbejde den laveste andel fritidsjobbere under 18 år uden for Sjælland., Andel beskæftigede 13-17 år i pct. 2018, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, . Kort: Styrelsen fra Dataforsyning og Effektivisering., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november. Se tabel med beskæftigelsesfrekvenser i kommunerne nederst i denne artikel., Børn og unge arbejder i kortere tid i forhold til 2008, I forhold til 2008 arbejdede børn og unge i beskæftigelse i gennemsnit i kortere tid i 2018. Den gennemsnitlige arbejdstid er faldet for alle årgange – mest for de 17-årige, som i 2018 arbejde 2,6 timer mindre om ugen end i 2008., Generelt stiger arbejdstiden med alderen, og særligt fra de 15-årige til de 17-årige stiger den gennemsnitlige arbejdstid. , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Arbejdstiden opgjort som det antal timer, man normalt arbejder i sit hovedjob. Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Knap en tredjedel af børn og unge med et arbejde er ansat i et supermarked , For børn og unge under 18 år er supermarkeder det typiske arbejdssted. Her arbejdede 35.300 børn og unge i 2018. Det svarer til 31,8 pct. af alle fritidsjob. De næststørste brancher var restauranter og post- og kurertjeneste, som bl.a. dækker avisbude., Blandt børn og unge over 15 år var supermarkeder og restauranter de største brancher, mens de 13-15-årige i stor stil gik med aviser eller lavede andet arbejde inden for post og kurertjeneste. 18,9 pct. af de 13-15-årige var ansat i denne branche., I alt var 43.000 af de 13-15-årige beskæftigede, mens 67.900 16-17-årige var beskæftigede., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Pernille Stender, som kan kontaktes på 39 17 34 04 eller , psd@dst.dk, Beskæftigelsesfrekvens for 13-17-årige i kommunerne. , Kommune, Pct. i beskæftigelse, , 2018, 2016, Fanø, 43,9, 39,1, Varde, 43,2, 40,9, Ringkøbing-Skjern, 42,2, 39,4, Herning, 40,3, 38,0, Tønder, 40,1, 36,1, Randers, 39,3, 37,5, Ikast-Brande, 39,3, 38,2, Thisted, 39,2, 37,6, Frederikshavn, 39,1, 38,0, Billund, 38,8, 36,8, Esbjerg, 38,4, 36,8, Ærø, 38,3, 35,8, Holstebro, 38,1, 35,4, Norddjurs, 37,9, 35,7, Lemvig, 37,9, 34,6, Viborg, 37,2, 36,7, Vejen, 37,0, 37,2, Bornholm, 36,8, 38,2, Langeland, 36,7, 37,1, Middelfart, 36,5, 34,3, Struer, 36,1, 32,5, Lolland, 35,8, 36,5, Morsø, 35,6, 32,6, Guldborgsund, 35,5, 34,4, Samsø, 35,4, 37,0, Vejle, 35,4, 35,0, Fredericia, 35,4, 35,5, Horsens, 35,3, 33,8, Kolding, 35,2, 34,2, Hedensted, 35,1, 34,5, Solrød, 34,8, 32,4, Skive, 34,8, 35,9, Læsø, 34,5, 45,5, Sønderborg, 34,4, 30,6, Køge, 34,2, 29,5, Skanderborg, 34,1, 33,1, Hjørring, 34,1, 32,4, Kerteminde, 33,9, 34,0, Halsnæs, 33,9, 33,4, Greve, 33,9, 30,6, Stevns, 33,8, 32,6, Helsingør, 33,4, 32,6, Brønderslev, 33,3, 32,0, Høje-Taastrup, 33,0, 31,1, Faxe, 33,0, 30,5, Nordfyns, 32,9, 34,5, Herlev, 32,9, 30,7, Silkeborg, 32,9, 34,1, Hillerød, 32,8, 32,4, Jammerbugt, 32,8, 31,0, Syddjurs, 32,8, 31,3, Frederikssund, 32,8, 32,4, Vesthimmerlands, 32,6, 30,2, Albertslund, 32,6, 28,3, Mariagerfjord, 32,5, 29,7, Tårnby, 32,4, 30,5, Aabenraa, 32,4, 29,8, Vallensbæk, 32,3, 31,8, Gladsaxe, 32,3, 29,9, Næstved, 32,3, 30,0, Favrskov, 32,2, 33,6, Svendborg, 32,2, 31,6, Slagelse, 32,1, 30,1, Assens, 31,8, 32,0, Haderslev, 31,8, 31,6, Glostrup, 31,7, 28,1, Faaborg-Midtfyn, 31,7, 31,0, Aarhus, 31,4, 31,0, Gribskov, 31,3, 29,2, Hvidovre, 31,3, 31,8, Fredensborg, 31,2, 27,9, Odense, 31,2, 28,2, Ishøj, 31,1, 26,9, Allerød, 31,1, 29,0, Ballerup, 31,1, 29,0, Hørsholm, 30,9, 29,7, Odder, 30,8, 28,7, Rebild, 30,8, 30,1, Brøndby, 30,6, 31,1, Holbæk, 30,4, 28,7, Aalborg, 30,4, 29,6, Lejre, 30,4, 29,4, Dragør, 30,3, 28,9, Odsherred, 30,2, 31,1, Ringsted, 30,1, 28,7, Nyborg, 30,0, 29,7, Kalundborg, 29,9, 29,2, Roskilde, 29,9, 29,6, Egedal, 29,8, 28,8, Furesø, 29,8, 27,9, Rødovre, 29,0, 29,6, Rudersdal, 28,4, 24,7, Vordingborg, 28,3, 28,4, Lyngby-Taarbæk, 27,7, 23,1, Sorø, 27,1, 28,1, København, 26,6, 25,2, Frederiksberg, 25,8, 25,2, Gentofte, 24,7, 25,4, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-09-10-Flere-unge-i-beskaeftigelse

Bag tallene

Din bopæl sladrer om, om du køber din juleand frisk eller frossen

Julen nærmer sig med hastige skridt, og juleindkøbene er så småt skudt i gang. Vores forbrug af mad, pynt, gaver og slik og guf stiger generelt i december måned – men præcist hvilke varer, der hitter blandt danskerne i december måned, afhænger bl.a. af, hvor du bor i landet., 2. december 2015 kl. 9:00 , Af , Mads Andersen, Årets første snefnug er dalet, kulden svøber sig om Danmark som et omvendt varmetæppe og tydeligst af alt: Juleguirlander, julehjerter og julenisser pryder butikker og gader. December er ankommet, og med december følger en række ændringer i vores forbrug. På baggrund af Forbrugsundersøgelsen har Danmarks Statistik igen i år lavet en juleopgørelse, der sætter fokus på danskernes forbrug i december måned i forhold til resten af året. Denne gang ser vi på, hvordan din bopæl har indflydelse på dit indkøb, ved at se på forbrugstallene fordelt efter de fem regioner. Kan du genkende tendenserne hos dig selv, eller stikker du ud?, Fakta om forbrugsundersøgelsen, Tallene i Forbrugsundersøgelsen 2014 angiver, hvor meget en gennemsnitshusstand købte for af de regnskabsvarer, som indgår i undersøgelsen, hver måned. Juleopgørelsen er baseret på køb fra den 25. november til den 24. december. Regnskabsvarer er en husstands indkøb af dagligvarer, og de udgør ca. 40 pct. af det samlede forbrug for en gennemsnitshusstand., En husstand består af 2,1 personer, der i gennemsnit er fordelt på 1,6 voksne og 0,5 børn. Forbrugsundersøgelsen er baseret på tal, hvor usikkerheden på enkelte varegrupper kan være stor., På vores hjemmeside findes en række detaljerede oplysninger om danskernes forbrug., Friske ænder i Hovedstaden – frosne ænder i Nordjylland, Anden er et klassisk indslag på julemiddagsbordet, og det gælder hele landet – i gennemsnit bruger en husstand omkring 46 kr. på and i december måned – til sammenligning er det kun omkring 10 kr. om måneden fra januar til november. Men hvilken form for and, man køber, afhænger af, hvilket sted i landet, man bor. I Midtjylland og Hovedstaden foretrækker man fx, at anden skal være frisk – her stiger forbruget af hele friske ænder og gæs henholdsvis fra mindre end en krone til 18 kr. og fra 2 kr. til 10 kr. i december måned, mens forbruget af friske ænder falder i de andre regioner. Forbruget af dybfrosne hele ænder stiger generelt i alle regioner, men specielt i Nordjylland er den frosne and populær – her stiger salget fra 1 kr. til 54 kr. , Men måske har man ikke lyst til alt det mas med hele ænder - og vil bare nøjes med at købe bestemte dele, fx andebryst eller lår. Ligesom det gjaldt de frosne ænder, stiger salget af bestemte dele af anden i det meste af landet, på nær i Syddanmark. Her er de tydeligvis ikke glade for den lidt nemmere løsning – her falder salget fra 5 kr. til 2 kr. i december. Til gengæld elsker man den i region Sjælland, hvor forbruget stiger fra 6 kr. til 63 kr. , Mere end otte gange så meget forbrug af sylte i Midtjylland i december, December måned bringer mange traditioner med sig – luciaoptog, advent, nytårsaften og så selvfølgelig julefrokosten. Her tegner der sig også et billede af, at det betyder noget, hvor du bor henne i landet. Forbruget af sild og sildefileter, der ikke er marineret, er stort set uændret i alle regioner, bortset fra hos nordjyderne. Deres forbrug stiger fra 3 kr. i resten af året til 12 kr. i december. Resten af Danmark foretrækker i stedet de marinerede sild og sildefileter, og specielt i Midtjylland og Sjælland stiger forbruget meget – i Midtjylland fra 9 kr. til 23 kr., og på Sjælland fra 17 kr. til 33 kr. Skæreosten viser sig også at være et meget nordjysk fænomen i julemåneden. Mens forbruget falder i de fire andre regioner, stiger forbruget af både fed og mager skæreost i Nordjylland, den fede fra 53 kr. til 103 kr., og den magre fra 18 kr. til 32 kr., Midtjylland foretrækker tilsyneladende forskellige sylter, bl.a. syltede grisetæer. I december måned stiger forbruget af sylte fra 2 kr. til 17 kr. i december., Hyggen hitter forskelligt, Det er næsten umuligt at tænke på julen uden at komme til at tænke på hygge. Der er mange måder at hygge på, men der er næsten altid én ting, der er sikkert: Der skal være guf med. Det ses specielt i december, hvor salget på varer som chokolade, marcipan, is og andet godt samlet set stiger – specielt chokoladen er populær i julen over hele landet. Men også blandt de søde varer kan vi finde forskel mellem landsdelene – slik oplever et lille fald i salget, der hovedsageligt skyldes et stort fald i Hovedstaden, fra 112 kr. til 63 kr. Men selvom det måske ikke er så populært at købe slik i Københavnsområdet i december måned, så stiger forbruget af slik en smule i de andre regioner. Specielt midtjyderne har en sød tand – her stiger forbruget pr. husstand fra 84 kr. til 125 kr., En anden klassiker ved julehyggebordet er kaffen. Ser man på forbruget af kaffe, stiger det generelt en smule for hele landet. I de enkelte regioner er ændringerne ret små– bortset fra, måske lidt overraskende, i Nordjylland. Her er det ellers klassisk jyske kaffe- og kagebord åbenbart ikke noget, man gør sig med i december måned, eller også har de bare forberedt sig og købt ind, inden den travle måned går i gang. Forbruget af almindelig kaffe falder fra et gennemsnit på 66 kr. til 15 kr., Region Sjælland er de største forbrugere af gløgg, Julen er hjerternes fest, som den gamle sætning lyder – og med fest følger typisk alkohol. Man skulle måske tro, at hvis der var én ting, danskerne kunne blive enige om, så var det alkohol – men det er ikke nødvendigvis samme slags alkohol, vi vil have på bordet rundt i landet. I region Sjælland og Nordjylland er man fx vilde med snapsen – forbruget stiger her henholdsvis fra 19 kr. til 31 kr. og fra 13 kr. til 24 kr. Til gengæld bliver der stort set ikke købt snaps i Syddanmark i julemåneden, hvilket ses i, at forbruget falder fra 11 kr. til under en krone, men det kan måske skyldes, at man i det sydjyske har sikret sig julesnapsen i god tid inden december. Syddanmark og Midtjylland er til gengæld enige om, at rødvinen er en god juletradition, med stigninger i forbruget henholdsvis fra 99 kr. til 147 kr. og fra 105 kr. til 172 kr. , Gløgg med vin, der ellers er endnu en af juleklassikerne, oplever ikke så stor succes hele landet over, som man skulle tro. Vi forbruger generelt mere gløgg i december måned, og der er små stigninger i de fleste regioner. Men det er specielt region Sjælland, der tager for sig af den søde drik. Her stiger forbruget fra 7 kr. til 23 kr., En ting er vi dog enige om i hele Danmark: Den stærke pilsner passer perfekt til julemåneden. Forbruget af stærk pilsner stiger i hele landet – Region Sjælland tager topplaceringen med en stigning fra 19 kr. til 62 kr.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2015/2015-12-02-juleartikel

Bag tallene

Flytteblanket truer statistik og forskning

Et lille afkrydsningsfelt i den blanket, som vi alle udfylder, når vi flytter, har været på vej til fuldstændig at udhule grundlaget for en lang række vigtige, offentlige undersøgelser. Nu er rubrikken fjernet igen, men virkningerne er uhyre vanskelige at rette op på., 24. januar 2008 kl. 0:00 , , Sundhedsundersøgelser, sociale undersøgelser, arbejdskraftundersøgelser, kommunale borgerundersøgelser og forbrugerundersøgelser. Det er blot nogle af de undersøgelser, som er påvirket, fordi flere og flere borgere igennem de seneste år har sagt nej tak til nogensinde at kunne blive ringet op af en forsker eller statistiker. Over en periode på kun seks år har hver ottende dansker meldt fra. Det betyder, at Danmark på få år er røget ned blandt de tre dårligste lande i EU når det gælder borgernes deltagelsesprocenter i offentlige, statistiske undersøgelser. , Årsagen er et lille afkrydsningsfelt på de flytteblanketter, man udfylder, når man skifter adresse. Frem til år 2000 skulle man selv henvende sig til Folkeregisteret, hvis man permanent ville sige nej til, at Danmarks Statistik, forskere, kommuner eller lignende måtte ringe til eller på anden måde kontakte én i forbindelse med diverse undersøgelser, baseret på navneudtræk fra CPR-registret. , Fra få til titusindvis, Kun en halv snes tusinde borgere havde indtil da benyttet sig af muligheden. Fra år 2000 flyttede muligheden for at sige nej imidlertid med ind på en ny, kommunal flytteblanket i form af et lille afkrydsningsfelt. Dermed begyndte det, der kan ende som enhver forskers og statistikers mareridt: Hver fjerde borger, der flyttede, satte kryds i rubrikken. Og efter få år var man oppe på, at næsten 10.000 borgere meldte fra - hver måned. , - Det er særligt alvorligt for alle undersøgelser, der har med unge at gøre. De unge flytter meget ofte, og derfor er der mange af dem, der har sat kryds. Vi har faktisk allerede måttet omlægge en af vores undersøgelser på grund af problemet, siger Jørgen Søndergaard, der er direktør for SFI - det nationale forskningscenter for velfærd. , Det lille kryds er ikke nogen beskyttelse mod meningsmålingsinstitutter, forsikringssælgere eller andre private firmaer, som finder frem til folk ved at bruge fx telefonbogen. Til gengæld er det en dobbelt forhindring for det offentliges statistik, fordi borgerne i forvejen - hver gang de bliver kontaktet - oplyses om, at det er helt frivilligt at deltage. , EU påpeger problemet, Da EU's ekspert-team sidste år foretog en gennemgang af kvaliteten af Danmarks Statistiks arbejde, påpegede de også problemet med frameldingerne og foreslog at få lavet en årlig statusrapport på sagen. , Nu har Danmarks Statistik så gjort de kedelige virkninger op. 12,6 procent af den samlede danske befolkning - mere end hver ottende - har i dag lukket sig ude fra at blive kontaktet i forbindelse med samfunds- og sundhedsmæssige undersøgelser. , For at en stikprøve skal være statistisk sikker, skal man udvælge folk tilfældigt, men der skal vælges blandt alle. Derfor stiger usikkerheden, når hver ottende ikke kan vælges med. , - Lige nu er det især undersøgelser om uddannelse og arbejdskraft, som bliver ramt. Gruppen af 20-29-årige er nemlig særlig kraftigt repræsenteret blandt dem, der har meldt fra, siger Brian Larsen Thorsted fra Danmarks Statistiks metodekontor. , - Senere kommer det til at påvirke sygehus-statistikker og endnu senere undersøgelser af ældre. Efterhånden som de 20-29 årige bliver ældre, vil gruppen af frameldte bevæge sig som en pukkel op gennem systemet og påvirke skiftende statistikker, siger han. , , Skæv forskning, Fordi det næsten udelukkende er borgere, der flytter, som melder fra, bliver den statistiske fordeling særligt skæv. Personer, som begynder på uddannelse, flytter til nyt job, til et større hus, slår sig ned efter endt uddannelse, bliver gift eller skilt osv. er overrepræsenteret i denne gruppe. De repræsenterer bevægelse og udvikling i samfundet og er derfor særligt interessante at vide noget om. Derfor vil det fx også påvirke kvaliteten af de brugerundersøgelser, som den kommende kvalitetsreform lægger op til. , En gruppe, hvor rigtig mange har sagt nej til at kunne blive kontaktet, er de arbejdsløse, som det samfundsmæssigt er meget vigtigt at kunne skaffe brugbar viden om. , - Helt konkret betyder det, at vi kan komme til at underestimere antallet af arbejdsløse, siger Brian Larsen Thorsted. , , , Prop i hullet ikke nok, Ved udgangen af 2006 enedes kommunerne og andre myndigheder om at sætte en prop i hullet igen. Afkrydsningsfeltet blev fjernet og sat over på en selvstændig blanket. Den har alle borgere adgang til, uanset om de flytter eller ej, men til gengæld skal de selv bede om at få den udleveret. , Antallet af nye frameldte er faldet til det halve. Det har ikke løst problemet, men kun bremset farten frem mod det forskningsmæssige uføre. Og retningen kan ikke vendes, for de 700.000, som allerede har udelukket sig, kan kun komme i betragtning igen, hvis de selv kontakter kommunen og beder om at få ændret deres oprindelige markering på flytteblanketten., Uklarhed hos borgere, Jørgen Søndergård fra SFI tolker faldet i nye frameldinger sådan, at mange slet ikke har været klar over, hvad krydset egentlig betyder. , - På blanketten hedder det jo "forskerbeskyttelse", og det lyder jo som noget farligt, man skal beskytte sig imod. Men det eneste man beskytter sig mod, er at få et brev, hvor man bliver spurgt om man må blive kontaktet, siger han til Netmagasinet Bag Tallene. , Ligesom SFI har måttet omlægge en undersøgelse, mærkes frameldingerne også i Danmarks Statistiks arbejde. Arbejdskraft-undersøgelsen, som er en meget omfattende interviewundersøgelse, blev for nylig udvidet til at omfatte dobbelt så mange adspurgte. Det skulle blandt andet give mulighed for at nedsætte usikkerhederne, når man går mere i detaljen. Men en del af den ekstra kapacitet må man i stedet bruge på at kompensere for den øgede generelle usikkerhed, der er opstået på grund af problemet med frameldingerne. , - Efterhånden vil det blive sværere at opdage ændringer i samfundet. Når usikkerhederne stiger, vil fx en forskel på to arbejdsløshedstal lige så godt kunne skyldes den statistiske usikkerhed som en reel ændring i antallet af arbejdsløse, siger Brian Larsen Thorsted., , Løsning vanskelig at finde , Danmarks Statistik har udviklet matematiske modeller der gør, at man indtil videre har kunnet regne sig ud af mange af usikkerhedsproblemerne. Men i fremtiden kan det blive meget værre, hvis ikke der findes en holdbar løsning. , At finde en løsning er imidlertid vanskeligt. Forslag, som har været drøftet blandt forskerne og statistikerne, er lov- eller regelændringer, fx i retning af at tidsbegrænse frameldingerne, lige som man har, når det gælder adressebeskyttelse. En anden ændring, som ville bedre en smule, er at begrænse børns framelding, så de selv skal genbekræfte den, når de fylder 18. , Jørgen Søndergaard fra SFI mener, at myndighederne bør overveje at gå ud og tjekke op på de krydser, folk har sat. Det vil kræve, at man kontakter de 700.000 frameldte. Ikke for at spørge, om de vil deltage i en undersøgelse - for det har de frabedt sig at blive kontaktet om - men for at give dem en grundig information om, hvad deres framelding egentlig går ud på. Derefter kan man så godt tillade sig at spørge, om de vil fastholde deres kryds, mener han. , - Det er klart, at man skal respektere, hvis folk af et ærligt hjerte har ønsket ikke at blive kontaktet i forbindelse med disse undersøgelser. Men meget kunne tyde på, at mange ikke rigtig har vidst, hvad det egentlig var, de satte kryds ved, siger Jørgen Søndergaard. , , Læs statusnotat om problematikken, , Kim Mesterton er journalist ved Danmarks Statistik., Foto: Corbis/Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 24. januar 2008. , Tilmeld dig nyhedsbrev

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-01-24-Flytteblanket-truer-statistik-og-forskning

Bag tallene

Flertallet betaler mindre end en tredjedel af deres indkomst i indkomstskat

Inddeles befolkningen i tiendedele efter indkomsten, er det alene den tiendedel med højest indkomst, der gennemsnitligt betaler mere end 33 pct. i personlige indkomstskatter. Skattens andel af indkomsten er faldet siden 2006., 9. april 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Indkomstskatterne i Danmark er progressive. Det vil sige, at personer med en højere indkomst også betaler en større andel af deres indkomst i skat. I 2016 betalte den tiendedel af danskerne med de højeste indkomster i gennemsnit 37,8 pct. i indkomstskatter. Tiendedelen med de laveste indkomster, som for en stor dels vedkommende er studerende og hjemmegående uden indkomst, betalte til sammenligning 13,7 pct. i skat, mens personerne i 5. og 6. , deciler , betalte henholdsvis 26,7 og 29,0 pct. af deres indkomst i skat. , Anm.: Skatteprocenten er indkomstskatternes andel af indkomsten før skat. Decilerne er opgjort efter personlig indkomst før skat for personer på 18 år og derover. Se faktaboksen sidst i artiklen for mere information om beregningerne., Kilde: Særkørsel på baggrund af , indkomststatistikken, ., Topskatten fyldte mest blandt personerne med de højeste indkomster. I 10. decil svarede topskatten til 3,6 pct. af indkomsten før skat. I 9. decil var det tal 0,2 pct. Kommuneskatten var derimod lidt lavere blandt de ti procent med højest indkomst end blandt personerne i 8. og 9. decil. , ”Den lavere kommuneskat blandt de med de højeste indkomster kan tilskrives, at en større del af indkomsten er afkast på aktier, som beskattes særskilt. Herudover er gruppen overrepræsenteret i kommuner med lavere skattesatser”, siger Jarl Quitzau, specialkonsulent, Danmarks Statistik. , Aktieskatterne betales primært ud af de højeste indkomster i 10. decil. Det skyldes, at det oftest er dem med de højeste indkomster, som investerer i aktier. Derudover kan gevinster på aktier hurtigt flytte personer op i toppen af indkomstfordelingen i det år, hvor gevinsterne realiseres. , Besiddelse af fast ejendom er mere udbredt end investeringer i aktier. Ejendomsværdiskatten svarede til mellem 0,8 og 1,1 pct. af indkomsterne i 5. til 10. decil og under 0,6 pct. i 2. til 4. decil. I første decil udgjorde ejendomsværdiskatten 0,7 pct. af indkomsten. I første decil er det primært selvstændige uden indtjening og hjemmegående, som har helt eller delvis ejerskab af en bolig. Kombineret med den lave indkomst i gruppen får det ejendomsværdiskatten til at syne af lidt mere i gruppen., De ti procent med højest indkomst betaler over en fjerdedel af skatten, Ser man på, hvor mange penge de forskellige indkomstgrupper betalte i skat i 2016, er forskellen større. I kroner og ører betalte den tiendedel af befolkningen med den højeste indkomst 163 mia. kr. i personlige indkomstskatter i 2016. Samlet bidrog denne gruppe med 34 pct. af indkomstskatterne. Det er over dobbelt så meget som personerne i 9. decil, der betalte 74 mia. kr. i indkomstskat. De tre deciler med de laveste indkomster betalte samlet 37 mia. kr. i indkomstskat. Dette udgjorde 7,7 pct. af indkomstskatterne i 2016. , Anm.: Decilerne er opgjort efter personlig indkomst før skat for personer på 18 år og derover. Se faktaboksen sidst i artiklen for mere information om beregningerne., Kilde: Særkørsel på baggrund af , indkomststatistikken, ., I gennemsnit betalte en person i 10. decil 363.000 kr. i indkomstskat, mens personerne i 1. decil i gennemsnit betalte 7.100 kr. af deres indkomst i indkomstskat i 2016. , Indkomstskatterne er blevet lavere det seneste årti, De seneste 10 år er indkomstskattens andel af indkomsten før skat faldet. Det gælder dog ikke for 2. til 4. decil, hvor skatteprocenten har været nogenlunde konstant. Det skyldes blandt andet, at en stor del af skattelettelserne til lavindkomster er givet ved at hæve beskæftigelsesfradraget, som alene kommer personer i arbejde til gode. , Ser man på andelen af indkomster, som betales i arbejdsmarkedsbidrag (se artiklens første figur), fremgår det, at en relativt stor del af personerne i 2. til 4. decil ikke er i arbejde. Grupperne består primært af pensionister samt kontanthjælps- og dagpengemodtagere. I første decil finder man derimod den voksende gruppe af studerende med studiejob, som i nogen grad har glæde af beskæftigelsesfradraget., Faldet i andelen af indkomsten, som betales i skat, er størst i de øverste deciler. I 9. decil betalte personerne gennemsnitligt 3,3 procentpoint mindre af deres indkomst i skat i 2016 sammenlignet med 2006., ”At andelen af indkomsten, som går til skat, er faldet mest i 9. decil kan blandt andet tilskrives afskaffelsen af mellemskatten og højere topskattegrænser,” siger Jarl Quitzau, specialkonsulent, Danmarks Statistik. , I første decil faldt skattens andel af indkomsten ligeledes med 3,7 procentpoint. Dette skal man dog tolke med forsigtighed, da gruppen udover studerende primært består af hjemmeboende børn over 18 år og hjemmegående uden nævneværdig indkomst., 2006 er benyttet i sammenligningen med 2016, fordi årene bød på en nogenlunde samme konjunktursituation med relativt høje formueindkomster og lav arbejdsløshed., Anm.: Skatteprocenten er indkomstskatternes andel af indkomsten før skat. Se faktaboksen sidst i artiklen for mere information om beregningerne., Kilde: Særkørsel på baggrund af , indkomststatistikken, ., Kontakt:, Specialkonsulent, Jarl Quitzau, , jaq@dst.dk, , 39 17 35 94 , Om beregningen, Denne artikel omhandler kun personlige indkomstskatter. Udover disse skatter betales der blandt andet også selskabsskat, pensionsafkastskat, grundskyld, moms og andre afgifter. Disse skatter påvirker alle indkomstfordelingen forskelligt. De tre første er progressive forstået på den måde, at personer med høj indkomst betaler en højere andel i skat, mens moms og afgifter typisk er regressive. Kirkeskat betragtes i indkomststatistikken, som et kontingent og ikke som en skat. Se det samlede provenu af skatter og afgifter i , statistikbanken, ., Befolkningen er inddelt i , deciler , efter den personlige , indkomst før skat, . Skatteprocenten er beregnet, som de betalte indkomstskatter delt med den samlede indkomst før skat. Da ejendomsværdiskatten er indført som en skat på , lejeværdi af egen bolig, og renteudgifter giver skattefradrag, så er lejeværdi af egen bolig og renteudgifter inkluderet i indkomsten før skat i denne artikel. Kun personer på 18 år og derover, som har haft bopæl i Danmark hele året, indgår i opgørelsen. Af hensyn til simpliciteten er indkomst og skattebetalinger sat til nul for personer med samlet negativ indkomst (fx underskud i egen virksomhed eller tab på værdipapirer).

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-04-09-flertallet-betaler-mindre-end-en-tredjedel-i-indkomstskat

Bag tallene

Mere end hver fjerde baby kommer til kiropraktor i deres første leveår

De seneste 10 år er antallet af nyfødte, som kommer en tur forbi kiropraktoren mere end fordoblet. Især på Vest- og Sydsjælland samt på Fyn tager mange nybagte forældre deres babyer til kiropraktor. , 30. august 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Danske forældre tager i stigende grad deres spædbørn med til kiropraktor, og ud af alle 61.000 babyer født i 2017 var knap 16.000 en tur forbi kiropraktorens briks i deres første leveår med tilskud fra det offentlige. Dette svarer til 26 pct. af alle 0-årige født i 2017., Forældrene opsøger generelt kiropraktik til deres babyer i de første måneder af barnets liv. Kurven topper, når babyerne er mellem 6 og 12 uger gamle, hvor der er mere end 3.000 kontakter hos kiropraktoren., Kontakter med kiropraktor for 0-årige født i 2017 efter leveuge., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel (kiropraktik 53, delvist vederlagsfri). Se yderligere begrebsforklaring i artiklens bund, Anm: Leveuge er defineret ud fra fødselsdag og honoraruge i Sygesikringsregisteret, Mere end hver tredje baby var til kiropraktor i Vest- og Sydsjælland og på Fyn, Mest populært er kiropraktik til babyer i landsdelen Vest- og Sydsjælland, hvor 35 pct. af de 0-årige født i 2017 var en tur forbi kiropraktoren i deres første leveår., Herefter følger landsdelene Fyn og Nordjylland, hvor 34 og 31 pct. af de 0-årige var til kiropraktor inden de var fyldt et år. , I bunden af skalaen ligger Bornholm, hvor kun 7 pct. af øens spædbørn var til kiropraktor i det første leveår. Herefter følger landsdelene Københavns omegn og Byen København, hvor 20 og 21 pct. af de i 2017 fødte 0-årige modtog kiropraktik. , Andel 0-årige født i 2017 som modtog kiropraktiske ydelser i deres første leveår. Bopæls-landsdel., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel (kiropraktik 53, delvist vederlagsfri). Se yderligere begrebsforklaring i artiklens bund, Halvdelen af spædbørn i Brønderslev var til kiropraktor, På kommuneniveau, så topper Brønderslev og Næstved listen over, hvor relativt flest forældre tog deres baby med til kiropraktoren. , I Brønderslev var 199 af byens 350 spædbørn født i 2017 til kiropraktor deres første leveår, hvilket svarer til 57 pct. af alle 0-årige født i kommunen det år. Herefter følger Næstved, hvor 326 af de 733 0-årige i kommunen var til kiropraktor svarende til 44 pct. , Mindst populært var kiropraktik til spædbørn i kommunerne Samsø, Thisted og Bornholm, hvor det blot var mellem 4-7 pct. af kommunens 0-årige født i 2017, der var til kiropraktor. , Find din kommune på kortet og i tabellen nedefor. , Procentvis andel af spædbørn født i 2017, som var til kiropraktor i første leveår., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel (kiropraktik 53, delvist vederlagsfri). Se yderligere begrebsforklaring i artiklens bund, Fordobling på 10 år, De seneste 10 år er antallet af nyfødte, som kommer en tur forbi kiropraktoren, mere end fordoblet. I 2008 var knap 5.300 0-årige, som blev født det år, en tur forbi kiropraktorens briks inden for samme kalenderår, et antal der i 2018 var vokset til 13.000. , Det svarer til, at 21 pct. af alle 0-årige børn født i 2018, var til kiropraktor inden for samme kalenderår, mens det kun var 8 pct. i 2008. , Bemærk at denne opgørelse ulig resten af artiklen kigger på antal 0-årige født i 2018, som er til kiropraktor inden for kalenderåret 2018, og altså ikke inden for hele barnets første leveår. Denne opgørelse er lavet, da den tillader sammenligning over tid. , Den gennemsnitlige baby fik i 2018 fire konsultationer hos kiropraktoren. Dette tal har ikke ændret sig siden 2008. , ”Den enkelte baby modtager altså ikke i gennemsnit mere kiropraktik, der er blot flere forældre, som benytter sig af ydelsen til deres børn,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Susanne Brondbjerg. , Andel 0-årige modtagere af kiropraktiske ydelser inden for fødselsåret 2008-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SYGPS2, (kiropraktik 53) & , www.statistikbanken.dk/FOLK1A, Tabel: Procentvis andel af spædbørn født i 2017, som var til kiropraktor i første leveår, Kommune, Andel, Brønderslev, 57, Næstved, 44, Slagelse, 44, Guldborgsund, 41, Ikast-Brande, 41, Assens, 41, Odder, 41, Nordfyns, 41, Langeland, 39, Sorø, 37, Ringsted, 37, Billund, 36, Herning, 35, Stevns, 35, Faxe, 35, Hjørring, 35, Mariagerfjord, 35, Odense, 34, Middelfart, 34, Faaborg-Midtfyn, 34, Frederikshavn, 34, Horsens, 34, Køge, 33, Fredericia, 33, Randers, 33, Kerteminde, 32, Aalborg, 32, Svendborg, 32, Lolland, 32, Hedensted, 31, Vejle, 31, Holstebro, 31, Nyborg, 31, Lemvig, 31, Jammerbugt, 31, Gribskov, 30, Norddjurs, 30, Favrskov, 30, Kalundborg, 30, Greve, 30, Vejen, 29, Solrød, 28, Ringkøbing-Skjern, 28, Struer, 27, Rebild, 27, Roskilde, 27, Skanderborg, 27, Rudersdal, 27, Frederikssund, 26, Aabenraa, 26, Frederiksberg, 25, Silkeborg, 25, Herlev, 25, Aarhus, 25, Gentofte, 24, Lejre, 24, Holbæk, 24, Egedal, 24, Vordingborg, 23, Kolding, 22, Ballerup, 22, Vallensbæk, 22, Halsnæs, 22, Hvidovre, 22, Varde, 22, Skive, 21, Hillerød, 21, Ishøj, 21, Glostrup, 21, Vesthimmerlands, 20, Gladsaxe, 20, København, 20, Esbjerg, 20, Tårnby, 20, Fredensborg, 19, Allerød, 19, Lyngby-Taarbæk, 19, Læsø, 18, Syddjurs, 18, Dragør, 18, Høje-Taastrup, 17, Hørsholm, 17, Rødovre, 17, Haderslev, 17, Sønderborg, 16, Furesø, 16, Helsingør, 16, Albertslund, 15, Ærø, 15, Tønder, 15, Viborg, 14, Brøndby, 14, Morsø, 12, Fanø, 11, Odsherred, 11, Bornholm, 7, Thisted, 7, Samsø, 4, Fakta om kiropraktik , En kiropraktor giver behandling for smerter og andre gener i led, muskler og ledbånd. Man kan henvende sig direkte til en kiropraktor uden henvisning fra en læge., Kiropraktorbehandling er en del af det offentliges tilbud om behandling. Derfor kan du få offentligt tilskud til kiropraktorbehandling. Du skal ikke være henvist fra en læge for at få tilskud., Den mest gængse tilskudsform registreres som kiropraktik 53. , Tilskudsformen kiropraktik 64 er ikke medtaget i denne opgørelse, da målgruppen for denne type ydelser kun er voksne., Også blandt de 1-årige er brug af kiropraktik steget. For 10 år siden var 2.800 1-årige til kiropraktor, svarende til hver 25. barn i den alder, et tal der i 2018 var steget til 7.600 svarende til hver ottende 1-årig. , Kilder: Sundhed.dk og Danmarks Statistik, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, så er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Susanne Brondbjerg på tlf.3917 3546 eller mail , snb@dst.dk, ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-08-30-mere-end-hver-fjerde-baby

Bag tallene

Vareeksporten udgør næsten fire femtedele af den samlede eksport til Frankrig

Mens vareeksporten udgjorde 64 pct. af den samlede danske eksport, udgjorde vareeksporten 79 pct. af eksporten til Frankrig., 20. april 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Danmarks eksport til Frankrig var i 2016 på 33,3 mia. kr. Vareeksporten udgjorde 26,2 mia. kr. eller 79 pct. af den samlede eksport til Frankrig, mens eksporten af tjenester beløb sig til 7,1 mia. kr. eller 21 pct., viser tal fra , Danmarks Statistik, . , Til sammenligning udgjorde vareeksporten i 2016 kun 64 pct. af den , samlede danske eksport , på 1.098 mia. kr. Vareeksporten udgjorde 700 mia. kr., mens tjenesterne stod for 398 mia. kr. , Den største varegruppe i eksporten til Frankrig i 2016 var maskiner, undtaget transportmidler, som udgjorde 5,6 mia. kr. af eksporten. Færdigvarer og andre varer udgjorde 4,7 mia. kr. af eksporten og var dermed den næststørste varegruppe. (se tabel 1 sidst i artiklen), Blandt tjenesterne var søtransport den største gruppe i 2016 med 2,5 mia. kr. , Import, I forhold til eksporten fyldte tjenester mere i importen fra Frankrig i 2016. Den samlede import fra Frankrig var 29,3 mia. kr. i 2016. Vareimporten udgjorde 18,0 mia. kr. eller 62 pct., mens tjenesteimporten var 11,2 mia. kr. eller 38 pct., Denne fordeling ligner fordelingen i , den samlede import, , der i 2016 var 61 pct. vareimport og 39 pct. tjenesteimport., Ligesom med eksporten var den største varegruppe i importen maskiner, undtaget transportmidler, der beløb sig til 4,1 mia. kr., mens kemikalier og kemiske produkter med sine 3,7 mia. kr. var den næststørste varegruppe., Tjenester fra Frankrig udgjorde 11,2 mia. kr. i 2016. Den største tjenestegruppe var rejser, som dækker over danskeres forbrug under rejser i Frankrig. Denne tjenestegruppe udgjorde 2,8 mia. kr. i 2016., Stigende samhandel, Ser man på samhandlen med Frankrig de seneste ti år, faldt den lidt over 20 pct. fra 2008 til 2009 for derefter at stige fra 2009 til 2016. I løbende priser steg eksporten fra 29,0 mia. kr. i 2009 til 33,3 mia. kr. i 2016. I samme periode er importen steget fra 24,3 mia. kr. til 29,3 mia. kr. , Men selvom samhandlen med Frankrig er steget siden 2009, er andelen af den samlede import og eksport, der går til Frankrig, faldet fra 2009 til 2016. Eksporten til Frankrig er faldet fra 3,6 pct. til 3,0 pct. af den samlede danske eksport, mens importen er faldet fra 3,3 pct. til 3,1 pct. fra 2009 til 2016., Anm: Figuren er i løbende priser. Kilde: , Danmarks Statistik, . , Over 50.000 ansat i danske selskaber i Frankrig, I 2015 beskæftigede de 427 danskejede datterselskaber i Frankrig 54.400 medarbejdere. Det er 2.900 flere end året før, men 14 pct. færre end de 63.300, der arbejdede for danskejede datterselskaber i Frankrig i 2008, viser tal fra Danmarks Statistik., På de danskejede datterselskaber i Frankrig arbejdede 52 pct. indenfor erhvervsservice, 22 pct. var beskæftiget med industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, og 15 pct. var ansat i branchegruppen handel og transport, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik., Næsten 200 franske firmaer i Danmark, Franskejede firmaer i Danmark havde med 12.100 ansatte i 2014 noget færre beskæftigede end danskejede datterselskaber i Frankrig. De 195 franskejede firmaer omsatte for 31,1 mia. kr. i 2014, hvor de nyeste tal er fra., Målt på ansatte var handel og transport mv. med 43 pct. af de ansatte den største branchegruppe for franskejede firmaer i Danmark i 2014. Derefter fulgte industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed med 28 pct. og erhvervsservice med 16 pct., viser en særkørsel fra Danmarks Statistik. , Ligesom antallet af beskæftigede i danske datterselskaber i Frankrig er antallet af beskæftigede i franske firmaer i Danmark faldet. Fra 2008 til 2014 er antallet af ansatte i franskejede firmaer faldet med 24 pct. fra 15.000 til 12.100., For spørgsmål til tallene, Samhandel mellem Danmark og Frankrig:, Katja Overgaard, , kao@dst.dk, , 39 17 31 67, Danskejede datterselskaber i Frankrig:, Niels Jon Mortensen, , jmo@dst.dk, , 39 17 31 07, Franskejede firmaer i Danmark:, Charlotte Hansen, , chh@dst.dk, , 39 17 31 77, Tabel 1: Handlen med udvalgte varer og tjenester mellem Danmark og Frankrig i 2016, , Import, Eksport, Mia. kr., Pct., Mia. kr., Pct., Betalingsbalancens varer og tjenester i alt, 29,3, 100,0, 33,3, 100,0, Varer i alt, 18,0, 61,6, 26,2, 78,7, Varer i alt som krydser grænsen, 18,2, 62,2, 21,5, 64,6, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 3,0, 10,4, 3,5, 10,6, Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel, 0,4, 1,3, 0,6, 1,8, Kemikalier og kemiske produkter, 3,7, 12,6, 4,2, 12,8, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 1,9, 6,4, 2,1, 6,4, Maskiner, undt. transportmidler, 4,1, 14,0, 5,6, 17,0, Transportmidler, 2,6, 8,7, 0,5, 1,6, Færdigvarer og andre varer, 2,2, 7,4, 4,7, 14,0, Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l., 0,1, 0,3, 0,1, 0,4, Skibe, fly mv., 0,3, 1,0, 0,0, 0,0, Aktiviteter i udlandet og korrektioner, 1, -0,2, -0,6, 4,8, 14,4, Bunkring og proviantering, 0,2, 0,6, .., .., Andre korrektioner, -0,3, -1,1, 0,3, 0,9, Merchanting, .., .., 4,5, 13,4, - Merchanting, købspris for salg af merchantingvarer i udlandet (negativ eksport), .., .., -9,3, -27,9, - Merchanting, salg af merchantingvarer i udlandet, .., .., 13,7, 41,3, , , , , , Tjenester i alt, 11,2, 38,4, 7,1, 21,3, Forarbejdningstjenester mv., 1,7, 6,0, 0,1, 0,3, Søtransport, 2,1, 7,2, 2,5, 7,4, - Person, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, - Gods, 0,9, 2,9, 2,4, 7,1, - Hjælpevirksomhed, 1,2, 4,3, 0,1, 0,3, Lufttransport, 0,6, 1,9, 0,2, 0,5, Øvrig transport, 0,8, 2,9, 0,8, 2,5, Rejser, 2,8, 9,6, 1,1, 3,3, Bygge- og anlægstjenester, 0,1, 0,4, 0,3, 0,8, Forsikrings- og finansielle tjenester, 0,2, 0,8, 0,2, 0,5, Royalties og licenser, 0,2, 0,7, 0,5, 1,6, Telekom.- og computertjenester mv., 0,5, 1,7, 0,5, 1,6, Andre forretningstjenester, 1,9, 6,6, 0,9, 2,7, Øvrige tjenester, 0,2, 0,6, 0,1, 0,3, Anm: Denne tabel er baseret på samlede udenrigshandel med varer, samt betalingsbalancen. Frankrig inkluderer Monaco og de franske oversøiske departementer., 1, Der er forskelle mellem varebegrebet anvendt i udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Forskellene er begrundet i, at de to statistikopgørelser er baseret på forskellige internationale retningslinjer. Se , www.dst.dk/bopdok, for dokumentation., Kilde: , www.statistikbanken.dk/UHV3, , , www.statistikbanken.dk/BB2, og særkørsel.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-04-20-Vareeksporten-udgoer-naesten-fire-femtedele-af-den-samlede-eksport-til-Frankrig

Bag tallene

Støtten fra EU er fortsat vigtig for danske landbrug

Selvom landbrugsstøttens andel af driftsresultatet var mindre i 2014-2017 end i de fire forudgående år, er støtten fortsat vigtig for især planteavlsbrug og mælkeproducenter. For begge grupper oversteg støtten driftsresultatet. I forhold til resten af EU udgør støtten til danske landmænd en relativt stor del af driftsresultatet, mens støtten udgør en mindre andel af den samlede omsætning., 11. marts 2019 kl. 1:00 , Af , Magnus Nørtoft, For de ca. 10.000 heltidslandbrug udgjorde landbrugsstøtten mellem 20 pct. og 170 pct. af driftsresultatet som gennemsnit af årene 2014-2017. I den foregående periode 2010-2013 var spændet endnu større, idet støtten udgjorde mellem 5 pct. og mere end 300 pct. af driftsresultatet, som er det beløb, der er tilbage til aflønning af landmanden og hans investerede kapital., I begge perioder var støtten i forhold til driftsresultatet relativt størst for planteavlsbrug og mælkeproducenter og mindst for gartnerier og pelsdyravlere., ”Driftsresultaterne for de væsentligste driftsformer, konventionelt malkekvæg, svin og planteavl svinger op og ned, men tallene her viser, at mange landmænd ville få det svært, hvis man fjernede eller skar kraftigt i EU’s landbrugsstøtte fra den ene dag til den anden,” siger Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent, Danmarks Statistik., Støttens andel af driftsresultatet var for de fleste driftsformer lavere i 2014-2017 end i den foregående periode, om end den i takt med dårligere driftsresultater er steget for bedrifter med pelsdyr og planteavlsbrug. Landbrugsstøttens andel af driftsresultatet er især faldet for mælkeproducenter. Det skyldes primært, at der nu ses bedre driftsresultater efter en overgang med stærkt stigende produktion og lavere priser i forbindelse med, at EU's kvoteordning for mælk ophørte i 2015., Kilde: , www.statistikbanken.dk/JORD2, (heltidsbedrifter), Anm.: Bemærk, at landbrugsstøtten er sat i forhold til driftsresultatet. Støttens andel af driftsresultatet kan ændre sig uden, at støttens størrelse ændrer sig., Landbrugsstøtten er faldet de seneste ti år, Den direkte EU-støtte til dansk landbrug udgjorde 6,6 mia. kr. i 2017, hvilket er mindre end i 2008, hvor støtten beløb sig til 8 mia. kr. Støtten bliver dermed et par procent mindre for hvert år. Se , landbrugsstøtten i denne tabel i Statistikbanken, ., Kilde: , https://statistikbanken.dk/lbfi1, EU's landbrugsstøtte, Formålet med EU’s landbrugspolitik er bl.a. at sikre en rimelig levestandard for landbefolkningen. Støtten er uafhængig af produktionen, og medvirker derfor også til at stabilisere indkomsten for landmandsfamilier mellem år, hvor priser eller udbytter svinger meget. Af den nuværende ordning ydes godt 80 pct. som støtte til landbrugsjorden i form af en grundbetaling og en grøn betaling (den såkaldte søjle 1 i landbrugsstøtten). Støtten kan variere pr. hektar afhængig af den historiske produktion, hvor fx kvæg på bedriften i en tidligere referenceperiode udløser en højere støtte. Den resterende støtte på knap 20 pct. (søjle 2) ydes fx til miljøvenlige dyrkningsmetoder., Der arbejdes i EU med en revision af landbrugspolitikken fra 2020, hvor capping (omfordeling fra store til mindre landbrug), greening (miljø- og klimaindsats) og mere støtte til yngre landmænd er vigtige temaer., Landbrugsstøtten betyder mere for driftsresultatet i Danmark end i de øvrige EU-lande, Sammenlignet med resten af EU er støtten i forhold til driftsresultatet markant højere i Danmark. I 2010-2016 udgjorde landbrugsstøtten ifølge en opgørelse fra EU-Kommissionen 123 pct. af driftsresultatet i Danmark, mens støtten for EU i gennemsnit udgjorde 62 pct. af driftsresultatet. I forhold til omsætningen (bruttoudbyttet) udgjorde støtten dog med 9 pct. en mindre andel i Danmark end i EU, hvor det samlede gennemsnit lå på 16 pct., ”Set i forhold til produktionens størrelse er støtten til landbruget i Danmark ikke så stor sammenlignet med andre EU-lande, men det er den derimod, når vi sammenligner landmændenes indkomst,” siger chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen., Uagtet om man sammenligner landbrugsstøtten med driftsresultatet eller omsætningen, skiller Finland og Nederlandene sig ud. I Finland udgør landbrugsstøtten 50 pct. af omsætningen og ca. 2,5 gange driftsresultatet fra landbrug. I Holland er der mange arealintensive bedrifter og en stor væksthussektor. Her har støtten en mindre betydning i forhold til omsætning og driftsresultat, hvor andelen er henholdsvis 4 og 31 pct., Tallene dækker 2010-2016, da 2016 er det senest tilgængelige for alle EU-lande. Driftsresultatet for de danske landbrug var stærkt stigende i 2017, hvorimod det vil falde for 2018 som følge af tørke og lave priser på svin., Anm.: Cypern, Luxembourg, Malta og Slovakiet er ikke vist, da de er små eller har få bedrifter. Landene indgår i EU-gennemsnit., Anm.: Driftsresultat og omsætning varierer en smule mellem den danske statistik og EU opgørelsen grundet lidt forskellige afgrænsninger. Omsætning kaldes også bruttoudbytte i Danmarks Statistiks terminologi., Kilde: Data fra EU Farm Accountancy Data Network, , FADN public database, ., Landbrugsstøtte udgør størstedelen af EU-støtten til Danmark, Landbrugsstøtten udgjorde omkring 60 pct. af den samlede støtte fra EU til Danmark, som ifølge, EU-kommissionen, var 10,9 mia. kr. i 2017, hvor de seneste data er fra. , EU's samlede budget for 2017, var på lidt over 1.000 mia. kr. Området ”Bæredygtig vækst: naturressourcer”, som også omfatter landbrugsstøtten, udgjorde 423,3 mia. svarende til kr. 41,3 pct., mens landbrugsstøtten alene ifølge EU-Kommissionen udgjorde 333,4 mia. kr. eller 32,5 pct., Danmark bidrog ifølge , EU-kommissionen, netto til EU-regnskabet med 5,2 mia. kr. eller 0,24 pct. af bruttonationalindkomsten (BNI) i 2017. Det svarede til ca. 900 kr. pr. indbygger i Danmark. Læs mere om pengestrømmene mellem Danmark og EU i denne , artikel om Danmarks økonomiske aktiviteter i udlandet, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Henrik Bolding Pedersen, som kan kontaktes på 39 17 33 15 eller , hpe@dst.dk, Regnskabsstatistik for jordbrug:, Danmarks Statistik udarbejder en regnskabsstatistik for jordbrug baseret på ca. 1.850 regnskaber. Data videresendes i anonym og bearbejdet form til DG Agri i EU-Kommissionen, der årligt indsamler ca. 85.000 regnskaber, der anvendes til at vurdere og planlægge den fælles landbrugspolitik. Den danske statistik er tilgængelig i , statistikbanken i tabellerne JORD1-JORD9, , hvor foreløbige tal for 2018 vil være klar til juli, mens den europæiske statistik er tilgængelig i , FADN public database, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-03-11-stoetten-fra-eu-er-fortsat-vigtig-for-danske-landbrug

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation