Søgeresultat

Færre tager flyveren i Danmark

Danskerne dropper flyrejserne. Som konsekvens af finanskrisen og Sterlings konkurs er flere års stigning i passagertallet vendt til et fald i 2008 med december som den dårligste måned i fire år., 1. marts 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Der er blevet længere mellem passagererne i de danske lufthavne. Efter flere års konstant fremgang dalede passagertallet for første gang i fem år i anden halvdel af 2008., Værst så det ud i 4. kvartal og i særdeleshed i december. I julemåneden landede tallet for flypassagerer på under 800.000 - en tilbagegang på 13 pct. i forhold til året før og det laveste niveau for en måned i fire år., De nedslående tal for luftfartsbranchen skal ses i lyset af både finanskrisen og Sterlings konkurs i oktober 2008., - Luftfarten har været klemt i mange år, og når der så kommer en finanskrise, bliver branchen ramt dobbelt så hårdt, siger Henrik Gravesen, kvalitetschef i Statens Luftfartsvæsen, SLV., Han lægger ikke skjul på, at luftfartsbranchen som helhed er rystet, ligesom de fleste andre brancher er. Men det har den været længe - især på baggrund af den stigende konkurrence via lavprisselskaberne, påpeger Henrik Gravesen., De danske lufthavne oplevede altså, at færre rejste med fly i sidste kvartal af 2008. Her satte 2,8 mio. passagerer sig i et flysæde mod 3,1 mio. i samme kvartal i 2007 - svarende til et fald på over 9 pct., Charterbranchen hårdest ramt, Det er chartertrafikken til udlandet, som er hårdest ramt af den finansielle krise. Således faldt antallet af charterrejsende til udlandet i 3. kvartal 2008 med 5 pct. sammenlignet med samme kvartal året før og i kvartalet efter med 15 pct., Danskerne holder ganske enkelt igen med de dyrere charterrejser, skruer budgettet ned og vælger i stedet billigere former for ferie, når krisen kradser., - Danskerne er utrolig glade for at rejse, og vi betragter ferie som noget meget vigtigt. Vi aflyser ikke ferien i krisetider, men regulerer på budgettet og søger mod billigere ferieformer. Det gælder især for de erhvervsaktive børnefamilier, hvor krisen og den stigende arbejdsløshed bekymrer mest, forklarer Lise Lyck, centerleder for Tourism and Culture Management ved CBS, Handelshøjskolen i København., Hun peger på, at den markante nedgang i chartertrafikken i 4. kvartal formentlig er et udtryk for, at mange har skåret den årlige ekstra ferie væk., - Det har for mange været normalt at holde mindst to ferier i udlandet hvert år. En om sommeren og en om vinteren. Men nu er folk begyndt at holde igen på pengene. Danskerne vil hellere holde sommerferie end vinterferie, hvis de skal vælge, og det forklarer den store nedgang i 4. kvartal, siger Lise Lyck., Ni ud af ti rejste med rutefly, Chartertrafikken tegnede sig dog kun for en mindre del af det samlede passagertal med knap hver tiende flypassager i 2008. Derimod benyttede hovedparten - nemlig ni ud af ti - sig af rutefly. Langt de fleste fløj til udlandet., Ser man samlet på 2008, var der med 9,8 mio. passagerer stort set lige så mange rejsende med rutefly til udlandet som året før og med 1,8 mio. passagerer også stort set samme antal indenrigsrejsende., Første halvdel af 2008 lovede ellers godt for rejsebranchen med en betydelig fremgang. Men så indfandt krisestemningen sig, og anden halvdel af 2008 knuste de optimistiske forventninger., Tendensen med færre afrejsende flypassagerer kommer ifølge turismeekspert Lise Lyck til i endnu højere grad at skinne igennem i 2009., - Jeg tror ikke, vi har set det værste endnu. Inden for forretningsrejserne og dermed rutetrafikken vil vi fortsat se en stor nedgang. Traditionelle handelspartnere som Tyskland, Storbritannien og Sverige har allerede skruet voldsomt ned for blusset. Det vil også gå ud over Danmark, vurderer Lise Lyck fra CBS., Billund klarede sig bedst i 2008, Alle danske lufthavne blev ramt af den markant mindre rejseiver. Københavns Lufthavn, der i 2008 tegnede sig for fire ud af fem rejsende med fly og dermed er Danmarks ubetinget største lufthavn, havde omkring 300.000 færre afrejsende passagerer i 2. halvdel af 2008, hvilket er en nedgang på 5 pct. i forhold til året før., Danmarks næststørste lufthavn Billund klarede sig bedst af alle. Efter fremgang i passagertallet på 20 pct. i 2007, fortsatte den positive udvikling i 2008 med en stigning på over 11 pct. I det hårde 4. kvartal oplevede Billund Lufthavn til gengæld et fald i forhold til året før, der godt nok var minimalt, på 5.000 afrejsende passagerer, svarende til knap 2 pct., Luftfartsinspektør Henrik Gravesen fra Statens Luftfartsvæsen forudser, at den generelle nedgang i luftfartstrafikken fortsætter lige så længe, som den økonomiske afmatning gør. Dermed vurderer han også 2009 til at blive markant dårligere end 2008, og flere flyselskaber i Europa kan meget vel være tvunget til at dreje nøglen om i stil med Sterling eller finde alternativer til at modstå presset., - Men andre selskaber opstår formentlig også. Der vil altid være behov for luftfart, og jeg er sikker på, at behovet med tiden stiger. Selv om branchen som helhed klager sin nød lige nu, ser vi altså også flyselskaber, som ekspanderer. Så jeg tror helt klart på, at der trods de dystre udsigter er lys for enden af tunnellen, siger Henrik Gravesen.,  ,  ,  , Hvis du vil videre:, Læs mere om luftfarten i , Statistiske Efterretninger, Luftfart 3. og 4. kvt. 2008,  (pdf).,  Efterretningen er,  gratis., Se også de nyeste offentliggjorte tal for lufttrafikken på , www.statistikbanken.dk/flyv91, og , www.statistikbanken.dk/flyv92, ., For yderligere spørgsmål kontakt venligst journalist Anders Tystrup, tlf. 39 17 37 09., Tilmeld dig nyhedsbrev,  , Foto: Billund Lufthavn., Denne artikel er offentliggjort 1. marts 2009.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-03-01-Faerre-tager-flyveren-i-Danmark

Bag tallene

NYT: Arbejdsomkostningerne er 327 kr. pr. time

Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2016

Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2016, Omkostningerne i virksomheder og organisationer (eksklusive unge og elever) var i gennemsnit 327 kr. for hver time, de ansatte arbejdede i 2016. Arbejdsomkostningerne var højest inden for branchen , finansiering og forsikring, og lavest inden for , undervisning og sundhed mv., Arbejdsomkostningerne inden for , finansiering og forsikring, var i gennemsnit 501 kr. pr. arbejdet time. Det er 76 pct. højere end inden for , undervisning og sundhed mv., , hvor timeomkostningerne i gennemsnit var på 285 kr. Arbejdsomkostningerne består af fortjeneste pr. præsteret time og øvrige arbejdsomkostninger. De er et udtryk for de samlede omkostninger, som en arbejdsgiver har ved at have en medarbejder ansat pr. præsteret time., Øvrige arbejdsomkostninger udgjorde 4,1 pct., Ud af arbejdsomkostningerne på 327 kr. pr. arbejdet time i 2016 udgjorde fortjenesten 313 kr. pr. time, mens 13 kr. pr. time gik til øvrige arbejdsomkostninger. Øvrige arbejdsomkostninger udgjorde dermed 4,1 pct. af de samlede arbejdsomkostninger., Begrebet fortjeneste dækker over grundløn, pension, uregelmæssige betalinger, betaling for fravær, overtidstillæg, genetillæg og personalegoder. Fortjenesten er offentliggjort i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 413 fra 2017, , Lønstruktur 201, 6, ., Øvrige arbejdsomkostninger er omkostninger, som arbejdsgiveren har ved at have en medarbejder ansat, men som ikke har karakter af fortjeneste for medarbejderen. De kan groft opdeles i fem grupper: Bidrag til offentlige kasser, andre lovpligtige omkostninger (netto), aftalebestemte omkostninger, uddannelsesomkostninger og andre personaleomkostninger., Finansiering og forsikring bidrager mest til offentlige kasser, Øvrige arbejdsomkostninger er højest inden for , finansiering og forsikring, . Det skyldes primært det store bidrag til offentlige kasser, som for virksomheder i denne branche indeholder lønsumsafgiften, der er pålagt virksomheder, som sælger momsfri ydelser., Andre personaleomkostninger lavest inden for undervisning og sundhed, Set over alle brancher er , andre personaleomkostninger, den største post under , øvrige arbejdsomkostninger, . , Andre personaleomkostninger, udgjorde 7,11 kr. pr. time i gennemsnit og dækker bl.a. over rekrutteringsomkostninger, frivillige medarbejderrelaterede forsikringer, kantinetilskud, personalekonferencer og lignende., Undervisning og sundhed mv., havde med 4,50 kr. pr. time de laveste udgifter til , andre personaleomkostninger, , mens , information og kommunikation, havde de højeste med 11,48 kr. pr. time. , Øvrige arbejdsomkostninger, består desuden af , andre lovpligtige omkostninger, , , uddannelsesomkostninger, og , aftalebestemte omkostninger, ., Andre lovpligtige omkostninger, består af bidrag til lovpligtig arbejdsskadeforsikring/arbejdsulykkeforsikring, erhvervssygdomsforsikring (AES) og barselsfonde. Desuden optræder her dagpengegodtgørelse i forbindelse med afskedigelse, hjemsendelse mv., Aftalebestemte omkostninger, består af udgifter til diverse fonde, samt gruppelivsforsikring. , Sammensætningen af øvrige arbejdsomkostninger opdelt efter branche. Eksklusive elever og unge under 18 år. 2016,  , Offentlige kasser, Andre, lovpligtige, Aftale, bestemte, Ud-, dannelse, Andre, personale, I alt,  ,  , Bidrag,  , Refusion,  , omkost-, ninger, omkost-, ninger,  , omkost-, ninger,  ,  , kr. pr. time, Alle, 6,63, 3,83, 1,37, 0,50, 1,67, 7,11, 13,45, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 2,24, 3,50, 1,92, 0,66, 1,46, 7,47, 10,24, Bygge og anlæg, 2,21, 2,66, 3,51, 0,69, 0,70, 4,79, 9,24, Handel og transport mv, 2,62, 4,02, 1,24, 0,50, 0,94, 5,92, 7,20, Information og kommunikation, 2,24, 3,21, 0,65, 0,42, 2,54, 11,48, 14,11, Finansiering og forsikring, 57,92, 4,55, 0,23, 0,47, 4,97, 10,82, 69,87, Ejendomshandel og udlejning, 11,43, 4,48, 1,05, 0,56, 1,63, 5,86, 16,05, Erhvervsservice, 2,26, 3,70, 0,61, 0,31, 2,01, 7,95, 9,43, Undervisning og sundhed mv., 4,77, 5,33, 0,93, 0,24, 2,23, 4,50, 7,34, Kultur, fritid og anden service, 9,12, 4,89, 1,13, 0,33, 1,61, 6,40, 13,70, Nyt fra Danmarks Statistik, 10. november 2017 - Nr. 439, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Statistik­dokumentation, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25382

Nyt

NYT: Vestjyske landmænd vander mest

Indvinding af vand og udledning af spildevand 2014

Indvinding af vand og udledning af spildevand 2014, Landbrugene i de vestjyske kommuner indvinder mest vand til markvanding. Det viser denne nye statistik om indvinding af vand og udledning af spildevand, der går tilbage til 1989. Set over en periode på 25 år, har de kommuner, der ligger vest for istidsranden i Jylland, haft den største indvinding af vand til markvanding. Jorden er meget sandet i denne del af Danmark, hvorfor der kan være et ekstra stort behov for vanding. Visse steder giver det helt op til 40 pct. højere udbytter at vande (kilde: , SEGES, ). Med omkring halvdelen af forbruget er landbruget samlet set den branche, som har det største forbrug af grundvand i Danmark, som beskrevet i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 608, , , Vandregnskab 2014, ., Vestjyske kommuner brugte tre gange så meget vand pr. ha, I 2014 blev landbrugsjord på landsgennemsnit vandet med 91,7 m, 3, vand pr. ha. Ser man på de kommuner med størst indvinding af vand til markvanding, markeret med den mørkeste farve i ovenstående kort, så var indvinding til markvanding i gennemsnit 327,6 m, 3, vand pr. ha. Det vil sige, at disse kommuner i 2014, brugte mere end tre gange så meget vand pr. ha, som resten af landet. , Mest spildevand i region Hovedstaden, I 2014 stod region Hovedstaden for langt den største udledning af spildevand. Stigningen i 2014 var størst for Region Hovedstaden, men alle andre regioner steg også. Stigningen kan primært forklares ved, at man har fået et forbedret datagrundlag, hvorfor det ikke umiddelbart kan konkluderes, at der udledes mere spildevand. , Spildevandstallene dækker over udledning fra såvel husholdninger som erhverv, hvorfor det ved den regionalfordelte opgørelse ikke alene er antallet af indbyggere, der afgør mængden af udledning af spildevand. Derudover tager nogle renseanlæg spildevand ind fra flere regioner., Udledningen af organisk stof steg, Ud over mængderne af spildevand, måles udledning også i kvælstof, phosphor og det såkaldte BI5-tal. BI5 er en målemetode, man anvender til vurdering af , spildevands , indhold af biologisk nedbrydeligt organisk stof. I 2014 var der en stigning på alle tre parametre, men dog klart størst for BI5. Den store stigning i 2014 skyldes, at man har fået et bedre datagrundlag, og stigningen kan derfor ikke uden videre tilskrives øget udledning., Samlet udledning af spildevandsstoffer,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014*,  , ton, Kvælstof, 3, 579, 6, 251, 5, 034, 5, 697, 6, 882, Phosphor, 401, 781, 609, 750, 1, 015, BI5 organisk stof, 2, 645, 9, 899, 6, 165, 9, 069, 12, 678, *Foreløbige tal., Nyt fra Danmarks Statistik, 17. december 2015 - Nr. 615, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Statistik­dokumentation, Vand og spildevand, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25501

Nyt

NYT: Dømte unge tager erhvervsuddannelser

Fuldførte ungdomsuddannelser (tillæg) 2014 dømte personer og erhvervsuddannelser

Fuldførte ungdomsuddannelser (tillæg) 2014 dømte personer og erhvervsuddannelser, Der er stor forskel på hvilken type ungdomsuddannelse, som dømte unge og ikke-dømte unge gennemfører. De unge, som har fået en dom, tager typisk en erhvervsuddannelse, mens unge, som ikke har fået en dom oftest vælger en gymnasial uddannelse. Med dom henvises der til en afgørelse for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer., Få dømte gennemfører en gymnasial uddannelse, Andelen, der gennemfører en erhvervsuddannelse, er endda højere (23 pct.) blandt unge, der har modtaget en eller flere domme end blandt unge, der aldrig har modtaget en dom (19 pct.). Derimod er andelen, der har gennemført en gymnasial uddannelse (55 pct.), noget højere blandt unge, der ikke er dømte, sammenlignet med unge, der har en eller flere domme (19 pct.). , Type af gennemført ungdomsuddannelse på det fyldte 23 år for dømte og, ikke-dømte født 1987-1991,  , Ingen , domme, + 1 dom, I alt, Ingen, domme, + 1 dom,  , personer, andel i pct., I alt , 262, 694, 36, 286, 298, 980, 100,0, 100,0, Gennemført gymnasial uddannelse, 143, 190, 7, 069, 150, 259, 54,5, 19,5, Gennemført erhvervsuddannelse, 49, 614, 8, 185, 57, 799, 18,9, 22,6, Gennemført anden kompetencegivende uddannelse, 687, 40, 727, 0,3, 0,1, Gennemført flere ungdomsuddannelser, 7, 042, 310, 7, 352, 2,7, 0,9, Ingen ungdomsuddannelse, 62, 161, 20, 682, 82, 843, 23,7, 57.0, Anm.: Se anmærkninger under første figur., Hver fjerde uden ungdomsuddannelse har en dom, Generelt klarer dømte unge sig markant dårligere i ungdomsuddannelsessystemet end ikke-dømte. En meget højere andel, 74 pct., af de ikke-dømte 23-årige har således gennemført en ungdomsuddannelse, mens den tilsvarende andel blandt dømte, er 42 pct. I alt 12 pct. af de 23-årige, eksklusive indvandrere, har en dom. Der er til sammenligning 14 pct., der har gennemført en erhvervsuddannelse, som samtidig også har en dom, mens det kun gælder for 5 pct. af dem, der har en gymnasial uddannelse. Blandt dem, der som 23-årig ikke har taget en ungdomsuddannelse i det ordinære uddannelsessystem, udgør de dømte unge 25 pct.,  Heraf er 13 pct. af i gang med et uddannelsesforløb. Tilsvarende er 7 pct. af de ikke-dømte i gang med et uddannelsesforløb., Tidligt dømte klarer sig dårligst, Det er især unge, som har fået en dom inden de begynder på deres første ungdomsuddannelse, eller modtager deres første dom inden for de første tre år, der er i risiko for at ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse. Blandt unge, der har en dom inden de påbegynder deres første ungdomsuddannelse, er der flere der afbryder end der gennemfører en ungdomsuddannelse. Der er en klar tendens mod, at desto længere tid der går fra de unge påbegynder det første uddannelsesforløb , før de modtager deres første dom, desto bedre klarer de sig, når man opgør uddannelsesstatus på det fyldte 23 år. I alle tre grupper er andelen der har afbrudt en ungdomsuddannelse høj. I gennemsnit afbryder omkring hver tredje (33 pct.) med dom en eller flere ungdomsuddannelser uden at genoptage en ny. Tilsvarende gælder for lidt mere end hver tiende uden dom (11 pct.). , Nyt fra Danmarks Statistik, 14. december 2015 - Nr. 607, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Statistik­dokumentation, Dømte personer, Elevregistret, Del sidens indhold, Tabeller fra Statistikbanken, Oversigt i Statistikbanken, Skyldige personer, køn, alder og oprindelsesland, 2000-2023 - Antal, Skyldige personer, overtrædelsens art og oprindelsesland, 2000-2023 - Antal, Skyldige personer, oprindelsesland og afgørelsestype, 2000-2023 - Antal, Skyldige personer, område, køn, alder og national oprindelse, 2005-2023 - Antal, Skyldige personer, område og overtrædelsens art, 2005-2023 - Antal, Skyldige personer, område og afgørelsestype, 2005-2023 - Antal, Skyldige personer, køn, alder og herkomst, 2000-2023 - Antal, Skyldige personer, herkomst og overtrædelsens art, 2000-2023 - Antal, Skyldige personer, herkomst og afgørelsestype, 2000-2023 - Antal, Skyldige personer, køn, alder, statsborgerskab og herkomst, 2018-2023 - Antal, Skyldige personer, statsborgerskab og overtrædelsens art, 2018-2023 - Antal, Skyldige personer, statsborgerskab, herkomst og afgørelsestype, 2018-2023 - Antal, Skyldige personer, køn, alder og socioøkonomisk status, 2015-2023 - Antal, Skyldige personer, overtrædelsens art og socioøkonomisk status, 2015-2023 - Antal, Skyldige personer i alderen 15-79 år, køn, alder og uddannelse, 2015-2023 - Antal, Skyldige personer i alderen 15-79 år, overtrædelsens art og uddannelse, 2015-2023 - Antal, Vis flere », « Minimer, Publikationer, Anmeldte forbrydelser, Kriminalitet, 13. december 2024 , 65 år i tal - Danmark siden 2. verdenskrig, 29. april 2014 , Seneste nyt om Kriminalitet , 11. juni 2025, Færre unge dømt for overtrædelse af straffeloven , 25. marts 2025, Færre afgørelser for straffelovsovertrædelser , 19. marts 2025, Fald i ofre for anmeldte forbrydelser , 27. februar 2025, Fald i anmeldte indbrud , 7. november 2024, Uændret tilbagefald til kriminalitet , 2. marts 2016, 40 pct. af mænd der dumper i matematik får dom

https://www.dst.dk/nyt/25598

Nyt

NYT: Store børnefamilier hyppigst blandt lavt uddannede

Børnefamilier (tillæg) 1. juli 2017

Børnefamilier (tillæg) 1. juli 2017, Børn, der bor i en familie, hvor ingen af de voksne har en uddannelse udover grundskoleniveau, bor langt oftere med mindst tre søskende, end børn fra familier med mindst en voksen, der har en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. 15 pct. af de børn under 18 år, hvor de voksne i familien kun har en grundskoleuddannelse, bor med minimum tre andre søskende under 18 år. Det gælder under 4 pct. af de børn, hvor en eller begge voksne har en lang videregående uddannelse. Det betyder, at hvert fjerde barn, der bor med minimum tre andre søskende under 18 år, bor med voksne, der ikke har uddannelse ud over grundskoleniveau., 2,3 pct. af børnefamilierne har fire eller flere børn under 18 år, 15.321 børnefamilier havde pr. 1. juli fire eller flere hjemmeboende børn under 18 år. De udgør dermed 2,3 pct. af alle børnefamilier med hjemmeboende børn under 18 år. 65.333 børn bor i en familie med minimum tre søskende under 18 år og de udgør 5,7 pct. af hjemmeboende børn under 18 år., Størst andel børn med ikke-vestlig oprindelse bor i storfamilier, 8 pct. af familierne, hvor de voksne er af ikke-vestlig oprindelse, har fire eller flere hjemmeboende børn under 18 år. Det gælder kun 2 pct. af familierne, hvor de voksne er af dansk oprindelse. 18 pct. af børnene, der bor med voksne af ikke-vestlig oprindelse, bor med mindst tre søskende, mens det kun gælder 4 pct. af børnene, der bor med voksne af dansk oprindelse. I alt udgør børn i familier af ikke-vestlig oprindelse 36 pct. af børn i familier med fire eller flere børn, mens børn i familier af dansk oprindelse udgør 56 pct. 5 pct. bor i familier, der består af en voksen af dansk oprindelse med en partner af udenlandsk oprindelse. De resterende to pct. af børnene bor med en eller to voksne af vestlig oprindelse., Størst andel af storfamiliebørn uden for Sjælland, Mere end hvert tiende barn på Læsø, Morsø, Ærø og Fanø bor i en børnefamilie med fire eller flere børn. I Egedal og Frederiksberg Kommuner gælder det kun et ud af 30 børn. Ingen af de ti kommuner med mindst andel af børn i storfamilier ligger uden for Sjælland., Nyt fra Danmarks Statistik, 12. oktober 2017 - Nr. 401, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, I børnefamilier er der en eller to voksne, hvoraf mindst en er forælder til børnene. Børnefamilier er her afgrænset til familier med hjemmeboende børn under 18 år, og antal børn er antallet af børn under 18 år. Familierne kan også have hjemmeboende børn over 18 år. Parfamilier, hvor de voksne har forskellig oprindelse indgår under 'Øvrige'. De rummer hovedsagligt par, hvor en af parterne er af dansk oprindelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Husstande, familier og børn (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29378

Nyt

NYT: Flest kvinder har ikke råd til fritidsaktiviter

Indikatorer for velfærd 2019

Indikatorer for velfærd 2019, Flere kvinder end mænd angiver, at de ikke selv har råd til regelmæssigt at deltage i fritidsaktiviteter såsom at gå til sport, gå i biografen eller til koncert. I 2019 gælder det samlet set for 9 pct. af kvinderne og 6 pct. af mændene. Kønsforskellen findes inden for alle husstandstyper. Særligt enlige kvinder med børn angiver, at de ikke har råd til fritidsaktiviteter. Det kan både være et udtryk for økonomiske problemer, men det kan også i nogen grad være et spørgsmål om prioriteringer. Tallene kommer fra Levevilkårsundersøgelsen, der årligt gennemføres af Danmarks Statistik. Den tegner et billede af folks egen oplevelse af deres økonomiske situation og eventuelle afsavn i hverdagen., Kilde: Særkørsel på baggrund af , Levevilkårsundersøgelsen, ., Økonomisk sårbare, I 2019 var der 432.000 , økonomisk sårbare, i Danmark. Det svarer til 8 pct., hvilket er nogenlunde samme niveau som året før. Økonomisk sårbare er en indikator, der er lavet for at følge op på , FN's bæredygtighedsmål, 1.2 om fattigdomsreduktion., Indikatoreren er sammensat ud fra fem spørgsmål om husstandens økonomiske situation. Personer i husstande med dårlige økonomiske forhold på mindst tre af fem kriterier, betragtes som økonomisk sårbare, se figuren nedenfor. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc1a, ., Hver niende har ikke råd til at tage på ferie, Når økonomien er stram, sker det, at familier oplever afsavn. Undersøgelsen fra foråret 2019 viser, at 11 pct. ikke havde råd til at tage hele husstanden på ferie væk fra hjemmet i mindst en uge om året. For 8 pct. gælder det, at deres husstand ikke havde en bil til privat kørsel af økonomiske årsager. Herudover har 7 pct. af husstandene oplevet ikke at kunne betale regninger til tiden inden for det sidste år - herunder fx renter og afdrag på boliglån, husleje eller regninger for el, vand og varme. 9 pct. angiver at have svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til i hverdagen, og 23 pct. vil ikke være i stand til at betale en uforudset udgift på 10.000 kr. uden at skulle låne penge., Flest økonomisk sårbare blandt de 20-39-årige, Det er de 20-39-årige, der har det sværest med økonomien. Således er andelen af økonomisk sårbare her 10 pct. mod 8 pct. af den samlede befolkning. Denne gruppe har den største andel, der har svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til (12 pct.), der har problemer med store uforudsete udgifter (29 pct.), og som ikke har bil af økonomiske årsager (15 pct.). Den laveste andel af økonomisk sårbare findes blandt personer over 65 år. Her var andelen 3 pct. i 2019., Nyt fra Danmarks Statistik, 31. januar 2020 - Nr. 31, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Statistikken bygger på interviews med husstande, hvor kun en af husstandens voksne medlemmer er blevet interviewet, men det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmerne inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgelsen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU's medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Man skal derfor være varsom med tolkningen af resultaterne og især ved sammenligninger over tid. Undersøgelsen er del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU's medlemslande og i visse andre lande. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Kun en meget begrænset del af undersøgelsen offentliggøres af Danmarks Statistik, men EU's statistiske kontor, Eurostat, offentliggør en lang række detaljer om situationen i EU-landene., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30191

Nyt

NYT: Forbrugerkreditten faldt svagt i andet kvartal

Forbrugerkredit 2. kvt. 2016

Forbrugerkredit 2. kvt. 2016, Ved udgangen af andet kvartal 2016 var det samlede udlån til husholdningerne i form af forbrugerkredit på 107,0 mia. kr., hvilket svarer til et fald på 0,9 pct. i forhold til første kvartal 2016. Forbrugerkredit ydet af banker stod for 82,8 pct. af husholdningernes samlede forbrugerkredit og udgjorde ved udgangen af andet kvartal 88,6 mia. kr. Det var 1,0 pct. mindre end kvartalet før. Forbrugerkreditten ydet af andre kreditselskaber end banker var næsten uændret og udgjorde 18,4 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal., Forbrugerkredit - en del af bankers udlån til husholdninger, Bankers udlån til husholdninger i form af forbrugerkredit udgjorde omkring 22 pct. af husholdningernes samlede lån hos banker, som var på 400,5 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal 2016. Udlån til boligformål udgør fortsat den største del af bankers udlån til husholdninger., Fald i forbrugerkredit hos banker skyldes , kassekredit, Med et fald på 3,3 pct. til 35,4 mia. kr. i andet kvartal 2016 var det hovedsageligt forbrugerkredit i form af , kassekredit, , der trak bankers samlede forbrugerkredit ned med 1,0 pct., Øvrige udlån, , som har været stigende de seneste fem kvartaler i træk, er i forhold til første kvartal 2016 steget med 1,3 pct. og ligger ved udgangen af andet kvartal 2016 på 45,5 mia. kr. De , øvrige udlån, udgør således den foretrukne form for forbrugerkredit i banker. , Kredit på kreditkort, er faldet med 3,5 pct. til 7,7 mia. kr. i andet kvartal 2016., Forbrugerkredit, ultimo kvartalet,  , 2015, 2016,  , 2015, 2016,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt, 2. kvt,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt, 2. kvt,  , mio. kr.,  , kvartalsvis ændring i pct., Forbrugerkredit i alt, 103, 172, 100, 914, 102, 778, 106, 243, 107, 994, 107, 045,  , -4,9, -2,2, 1,8 , 3,4 , 1,6 , -0,9, Banker, 83.526, 82.506, 84.296, 87.629, 89.518, 88.603,  , -5,8, -1,2, 2,2 , 4,0 , 2,2 , -1,0, Kassekredit , 38, 480, 36, 449, 36, 976, 36, 620, 36, 607, 35, 399,  , -3,3, -5,3, 1,4 , -1,0, -0,0, -3,3, Kredit på kreditkort, 4, 102, 4, 624, 5, 164, 7, 768, 7, 941, 7, 664,  , 15,7, 12,7, 11,7, 50,4, 2,2 , -3,5, Øvrige udlån, 40, 945, 41, 432, 42, 155, 43, 241, 44, 971, 45, 540,  , -9,7, 1,2 , 1,7 , 2,6 , 4,0 , 1,3 , Andre Kreditselskaber , 19, 646, 18, 409, 18, 483, 18, 614, 18, 475, 18, 442,  , -1,0, -6,3, 0,4, 0,7, -0,7, -0,2, Kredit mod sikkerhed, 3, 940, 3, 995, 4, 022, 4, 037, 4, 103, 4, 217,  , 0,7, 1,4, 0,7, 0,4, 1,6, 2,8, Kredit på købekort, 8, 016, 7, 994, 7, 922, 7, 862, 7, 715, 7, 789,  , -3,1, -0,3, -0,9, -0,8, -1,9, 1,0, Heraf benzinkort, 1, 463, 1, 680, 1, 555, 1, 408, 1, 325, 1, 575,  , -3,7, 14,8, -7,4, -9,5, -5,9, 18,9, Blankolån, 7, 690, 6, 419, 6, 539, 6, 714, 6, 658, 6, 436,  , 0,4, -16,5, 1,9, 2,7, -0,8, -3,3, 1, Danmarks Nationalbanks tal for forbrugerkredit i banker er i denne offentliggørelse tilpasset for at undgå dobbelttælling. Det sker i de tilfælde, hvor en banks indlånsvirksomhed alene foregår i udlandet, da en sådan bank i denne statistik tilhører , andre kreditselskaber, ., Forbrugerkredit fra andre kreditselskaber faldt med 0,2 pct., Faldet i f, orbrugerkreditten ydet af andre kreditselskaber end banker skyldes et fald i, den forbrugerkredit, der ydes i form af , blankolån, . , Blankolån, faldt med 3,3 pct. til 6,4 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal 2016. , Kredit mod sikkerhed, fortsatte derimod den opadgående tendens og steg med 2,8 pct. til 4,2 mia. kr. , Kredit på købekort, steg ligeledes og vendte dermed de seneste seks kvartalers nedadgående udvikling. Samlet set steg , kredit på købekort, med 1,0 pct. til 7,8 mia.kr., hvoraf det i høj grad var træk på benzinkort, der påvirkede udviklingen på , kredit på købekort., Træk på benzinkort steg alene med 18,9 pct., hvilket først og fremmest kan tilskrives udviklingen i brændstofpriser i samme periode. , Udbydere af forbrugerkredit omfatter:, •, Banker, : Banker, sparekasser og andelskasser, undtagen centralbanken, som modtager indlån og ydelse af kredit., •, Andre kreditselskaber, : Kreditkortselskaber og forbrugerkreditselskaber der giver kredit til ikke-finansielle foretagender, men ikke modtager indlån i Danmark. Omfatter ikke realkreditinstitutter., Nyt fra Danmarks Statistik, 18. august 2016 - Nr. 351, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Forbrugerkredit omfatter kredit ydet af firmaer, som ikke modtager indlån, fx finansierings-selskaber. Betegnelsen udbydere af forbrugerkredit dækker i denne statistik:, Egentlige finansieringsselskaber og kontoringe, der finansierer køb af varer hos flere forskellige forhandlere og i flere forskellige butikker eller butikskæder., Forhandlere og butikker, som alene tilbyder deres egne kunder finansiering., For købekorts vedkommende er fx kreditkort udstedt af indkøbscentre, butikskæder, benzinselskaber samt visse internationale kreditkort med i opgørelsen. Hævekort udstedt af pengeinstitutter er ikke med i opgørelsen., Selskaber i pengeinstitutsektoren, som ikke modtager indlån, er også omfattet af opgørelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21740

Nyt

NYT: Stigende udgifter til miljøbeskyttelse i det offentlige

Offentlige miljøudgifter og -indtægter 2013

Offentlige miljøudgifter og -indtægter 2013, Udgifterne til miljøbeskyttelse voksede med 8,8 pct. eller 2,7 mia. kr. fra 2012 til 2013. Det offentlige brugte i 2013 33,9 mia. kr. på miljøbeskyttelse og udgjorde dermed 2,8 pct. af de samlede offentlige udgifter. Miljøbeskyttelse omfatter aktiviteter rettet mod forebyggelse og bekæmpelse af forurening samt overgang til bæredygtige teknologier. Hovedparten af stigningen kan henføres til de offentlige virksomheders øgede udgifter til behandling af affald samt investeringer inden for spildevand. Miljøindtægterne, som ikke inkluderer miljøskatter, udgjorde 22,2 mia. kr. i 2013, en stigning på 0,6 mia. kr. i forhold til 2012. Miljøindtægterne udgjorde 2,0 pct. af de totale offentlige indtægter i 2013. Tallene er opgjort i løbende priser og dermed ikke renset for prisstigninger., Offentlige miljøindtægter, Miljøindtægterne omfatter primært de betalinger, det offentlige modtager fra borgere og virksomheder i forbindelse med levering af ydelser inden for spildevands- og affaldsområderne. Miljøindtægterne omfatter som nævnt ikke de miljørelaterede skatter, som kan findes på , www.statistikbanken.dk/mreg21, . Disse udgjorde i 2013 79,2 mia. kr. Miljøindtægterne og de miljørelaterede skatter udgjorde tilsammen 101,4 mia. kr. i 2013, svarende til 9,0 pct. af de totale offentlige indtægter. , Stabil udvikling over tid, Både de offentlige miljøudgifter og -indtægter har ligget på et relativt stabilt niveau over tid. I 2007 udgjorde de samlede miljøudgifter således 29,2 mia. kr. eller 2,9 pct. af de totale offentlige udgifter, mod de nævnte 33,9 mia. kr. eller 2,8 pct. i 2013. I 2007 udgjorde miljøindtægterne 19,0 mia. kr. eller 1,9 pct. af de totale offentlige indtægter, mod de nævnte 22,2 mia. kr. eller 2,0 pct. i 2013. , Den offentlige nettoudgift til miljøbeskyttelse (udgifter minus indtægter) udgjorde 10,3 mia. kr. i 2007 og 11,7 mia. kr. i 2013., Miljødomæner, Udgifter og indtægter er fordelt på ni miljødomæner, der vedrører miljøbeskyttelse. Grupperingerne er baseret af det fælleseuropæiske klassifikationssystem CEPA (Classification of Environmental Protection Actitivites). , De enkelte miljødomæners bidrag fordelt på udgifts- og indtægtstype kan ses på , www.statistikbanken.dk/mreg2, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 1. juni 2015 - Nr. 270, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21760

Nyt

NYT: Finansieringsselskabernes udlån steg

Finansieringsselskaber 2015

Finansieringsselskaber 2015, Finansieringsselskaberne havde udlån til virksomheder og private på sammenlagt 91,9 mia. kr. ved udgangen af 2015. Det er 5,9 pct. højere end året før. Det er især udlån i form af , finansiel leasing, , der er gået frem. De finansielle leasingaftaler steg med 7,5 pct. til 42,3 mia. kr. Det er andet år i træk, at finansieringsselskabernes beholdning af finansielle leasingaftaler stiger. Med en stigning på 1,2 mia. kr. i forhold til året før bidrog selskabernes beholdning af , blankolån, ligeledes betydeligt til den opadgående udvikling., Finansielle leasingaftaler udgjorde den største andel, Ved udgangen af 2015 udgjorde de finansielle leasingaftaler og , kreditaftaler mod sikkerhed, hhv. 46 pct. og 28 pct. af de samlede udlån. Dermed udgjorde disse udlånstyper fortsat klart den største andel af finansieringsselskabernes udlån. De tre resterende udlånstyper , blankolån, , , købe- og kontokort, samt , factoring, udgjorde hver omkring 9 pct. af de samlede udlån ved udgangen af 2015., Beholdning steg selvom nye udlån faldt, Der blev udstedt nye udlån for 62,0 mia. kr. i 2015, hvilket svarede til et fald på 9,6 pct. i forhold til året før. Det var dog kun nye udlån i form af , factoring, , der trak den samlede værdi af nye udlån ned. Ses der bort fra , factoring, , blev der indgået nye aftaler for 35,8 mia. kr. i 2015. Det er 4,9 mia. kr. mere end året før for disse udlånstyper. Værdien af nye , factoring, udlån faldt med 11,5 mia. kr. fra 2014 til 2015, hvilket svarer til et fald på 30,5 pct. Denne udlånstype adskiller sig markant fra de andre typer af udlån ved at have relativ kort løbetid - typisk kun en måned. Ved udgangen af året tegner beholdningen af factoring aftaler sig derfor ikke for en stor del af det samlede billede., Nyudlån og beholdning, ultimo året,  , Nyudlån, Beholdning ,  , 2014, 2015, 2014, 2015,  , mio. kr., Udlån i alt, 68, 535, 61, 959, 86, 818, 91, 914, Finansiel leasing, 17, 251, 20, 439, 39, 324, 42, 259, Factoring, 37, 667, 26, 196, 7, 416, 7, 395, Købe- og kontokort, 1, 834, 2, 196, 7, 564, 7, 832, Blankolån, 3, 054, 3, 587, 7, 699, 8, 913, Kreditaftaler mod sikkerhed, 8, 729, 9, 541, 24, 815, 25, 516, Populære leasingaktiver, Leasingaktiver inden for kategorierne , personvogne, og , last- og varevogne, var de mest populære leasingaktiver. Værdien af nye udlån inden for disse leasingaktiver udgjorde ved udgangen af 2015 tilsammen 3,0 mia. kr. mere end året før. Det svarer til, at værdien af nye udlån for , personvogne, og , last- og varevogne, steg med hhv. 36,1 pct. og 25,1 pct. i forhold til året før., Nyudlån og beholdning af finansielle leasingaftaler fordelt på art, ultimo året,  , Nyudlån, Beholdning, ultimo ,  , Industriudstyr, Edb- og, kontorudstyr, Last- og varevogne, Person- vogne, Skibe, fly, jern-banemateriel, Bygninger, Andet, I alt,  ,  , mio. kr., 2009, 2, 072, 2, 186, 5, 302, 1, 777, 135, 259, 4, 192, 15, 923, 50, 738, 2010, 1, 770, 1, 897, 4, 265, 2, 506, 11, 293, 3, 008, 13, 750, 47, 027, 2011, 2, 452, 2, 001, 5, 694, 3, 517, 23, 1, 448, 2, 937, 18, 072, 46, 226, 2012, 3, 337, 2, 040, 6, 486, 4, 061, 14, 490, 2, 178, 18, 606, 45, 878, 2013, 3, 049, 1, 560, 5, 420, 3, 484, 21, 462, 1, 429, 15, 426, 38, 364, 2014, 2, 918, 1, 271, 6, 240, 4, 064, 14, 1, 142, 1, 602, 17, 251, 39, 324, 2015, 3, 689, 1, 035, 7, 804, 5, 532, 20, 795, 1, 563, 20, 439, 42, 259, Nyt fra Danmarks Statistik, 22. august 2016 - Nr. 352, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, En finansiel leasingaftale kendetegnes ved, at finansieringsselskabet erhverver et aktiv efter brugers anvisning, hvorefter bruger mod betaling af en leasingafgift får stillet aktivet til rådighed i en på forhånd aftalt tidsperiode - typisk aktivets forventede levetid. Alle væsentlige risici og fordele forbundet med den juridiske ejendomsret overdrages til brugeren. Er brugeren en virksomhed, afskrives aktivet på lige fod med andre aktiver ejet af virksomheden. En factoringaftale kendetegnes ved, at finansieringsselskabet yder kredit til en virksomhed mod overdragelse af virksomhedens fakturaer og debitor-tilgodehavender. Finansieringsselskabet bliver dermed ny kreditor for virksomhedens mellemværender., Andre udlån består af tre former for udlån:, Købe- og kontokort: Kredit knyttet til betalingskort med aftalt afvikling af saldoen og/eller med aftalt kreditmaksimum., Blankolån: Lån ydet uden sikkerhed og uden tilknytning til købe- og kontokort., Kreditaftaler mod sikkerhed: Kredit ydet med sikkerhed i underliggende varekøb, kaution eller lignende., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Finansieringsselskaber (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/22551

Nyt

NYT: 107 registrerede par kan fejre sølvbryllup i år

Vielser og skilsmisser (tillæg) 1. oktober 2014 - 25 år med registrerede partnerskaber

Vielser og skilsmisser (tillæg) 1. oktober 2014 - 25 år med registrerede partnerskaber, I morgen 1. oktober er det 25 år siden, at personer af samme køn kunne registrere sig som par. Der er 85 mandepar og 22 kvindepar, som i løbet af de næste tre måneder vil kunne fejre sølvbryllup. I alt 267 mandepar og 62 kvindepar blev registrerede partnere i de sidste tre måneder af 1989., Forskel på mandepar og kvindepar, Mange mandepar blev registreret i de første år og derefter har antallet af indgåede partnerskaber ligget på omkring de 150 om året. Blandt kvinderne var der kun få indgåede partnerskaber i de første år, men efterfølgende er det steget støt frem til 2008. Kvindepar udgjorde 19 pct. af de registrerede partnerskaber indgået i 1989, men 63 pct. af registrerede partnerskaber indgået i 2009., 283 har ændret status til at være gift, Fra 15. juni 2012 har det været muligt for personer af samme køn at gifte sig. 153 mandepar og 130 kvindepar har ændret status fra at være registrerede par til nu at være gift. I denne opgørelse skelnes ikke mellem registrerede par og ægtepar med to af samme køn., Parrene var lidt ældre til at begynde med, De par, der blev registreret i 1989 var i gennemsnit ældre end de par, der blev registreret i de efterfølgende år. Mænd registreret i 1989 var i gennemsnit 44,8 år, og ville, hvis alle stadig var i live, være knap 70 år gamle i dag. Gennemsnitsalderen for mænd, der indgår registreret partnerskab har i alle efterfølgende år ligget på mellem 38,2 og 40,5 år. Kvinderne var i gennemsnit 41,2 år, da de blev par i 1989, mens de i efterfølgende år gennemsnitligt har været mellem 35,2 og 39,0 år. Næsten halvdelen af de registrerede mandepar fra 1989 er opløst ved den enes død., Registrerede par opløses hyppigere, En mindre andel af de registrerede partnerskaber er i dag stadig sammen end blandt ægteskaber mellem mand og kvinde indgået samme år. Kun mandepar, der indgik partnerskab i 1989 og 2004 har samme eller større andel, der stadig er sammen i dag, end ægtepar med to af forskelligt køn. En større andel af de registrerede par i 1989 er stadig sammen i dag end blandt par, der indgik partnerskab i de efterfølgende år. De, der blev registreret tilbage i 1989, var gennemsnitligt ældre og har - alt andet lige - kunnet danne par i længere tid, inden de blev registreret. Der er i beregningen set bort fra par, der er opløst ved død og par, der er udvandret., Indgåede registrerede partnerskaber samt gennemsnitsalder ved indgåelsen,  , Indgåede par,  , Gnst. alder ved indgåelsen,  ,  , Indgåede par,  , Gnst. alder ved indgåelsen,  , Mænd, Kvinder, Mænd, Kvinder,  ,  , Mænd, Kvinder, Mænd, Kvinder,  , antal, alder (år),  ,  , antal, alder (år), 1989, 267, 62, 44,8, 41,2,  , 2002, 136, 162, 39,4, 36,8, 1990, 342, 115, 40,4, 39,0,  , 2003, 145, 171, 41,0, 36,8, 1991, 192, 89, 38,3, 38,0,  , 2004, 133, 200, 39,4, 38,1, 1992, 187, 90, 39,3, 39,0,  , 2005, 173, 217, 38,8, 38,2, 1993, 175, 64, 39,0, 38,4,  , 2006, 175, 218, 39,5, 36,6, 1994, 165, 101, 38,7, 37,2,  , 2007, 189, 236, 38,9, 36,0, 1995, 181, 85, 38,2, 38,1,  , 2008, 187, 254, 39,9, 36,3, 1996, 155, 108, 37,4, 37,8,  , 2009, 145, 243, 40,1, 37,1, 1997, 128, 111, 40,0, 37,2,  , 2010, 163, 247, 40,3, 36,3, 1998, 133, 131, 38,9, 38,7,  , 2011, 124, 222, 40,8, 36,7, 1999, 164, 137, 39,0, 36,2,  , 2012, 166, 225, 40,0, 35,6, 2000, 179, 131, 38,2, 37,5,  , 2013, 147, 239, 38,6, 35,2, 2001, 176, 166, 38,4, 37,3,  ,  ,  ,  ,  ,  , Anm.: 1989 dækker kun de sidste tre måneder af året. I 2012 og 2013 er medtaget par, der er blevet gift efter den nye lov., Nyt fra Danmarks Statistik, 30. september 2014 - Nr. 503, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Annemette Lindhardt Olsen, , , tlf. 20 59 02 47, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/22558

Nyt