Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1411 - 1420 af 2402

NYT: Øget handel med IP-rettigheder i energi og medicin

Handel med patenter og andre IP-rettigheder 2017

Handel med patenter og andre IP-rettigheder 2017, Virksomheders handel med patenter og andre intellektuelle rettigheder var i 2017 omtrent på samme niveau som tidligere år. I alt handlede 3,5 pct. af virksomhederne med patenter, varemærker, design og brugsmodeller i 2017 mod 3,3 pct. i 2014. Inden for fødevarer og energi/miljø skete der en fordobling fra 2014 til 2017 af antal virksomheder, som havde handel med rettigheder. Set i forhold til 2011 er der især sket en stigning inden for medicin/sundhed. Handel omfatter også licensering, hvor der handles en benyttelsesret til en rettighed, uden at den skifter ejer. Undersøgelsen dækker virksomheder med mindst ti fuldtidsbeskæftigede (årsværk), i alt ca. 17.000 virksomheder., Størst andel med IPR-handel i møbel- og beklædningsbranchen, Blandt ressourceområderne - en særlig branchegruppering, der samler virksomhederne fra produktion til salg - var der i 2017 relativt flest handler inden for , møbel- og beklædning,, hvor det gjaldt 8,5 pct. af virksomhederne. Rettighederne er her typisk varemærker eller design. Andelene for , fødevarer, , , it/kommunikation, og , medico/sundhed, var omtrent ens (5,6 pct. til 5,9 pct.). , Medico/sundhed, har haft en betydelig vækst fra 3,7 pct. i 2011 til 5,9 pct. i 2017, hvorimod de to andre ressourceområder har været næsten uændrede fra 2011 til 2017. Mindst handel findes inden for , turisme, , , bygge/bolig, og , transport, . 21 pct. af de virksomheder, der ejer patenter, handlede med IP-rettigheder, mens den samme andel for øvrige virksomheder kun var 2,9 pct. , Flest handler i større virksomheder, Hvor der blev handlet med IP-rettigheder i 3,5 pct. af virksomhederne i undersøgelsen, var dette tilfældet for hele 10 pct. af de virksomheder, som havde 100 ansatte eller derover. Blandt de øvrige størrelsesgrupper er der kun mindre forskelle, idet virksomheder med 10-19 ansatte dog skiller sig ud, ved at kun 1,5 pct. havde handlet med rettigheder i 2017., Flest handlede med varemærker, Set på rettigheder var der flest virksomheder der handlede med varemærker, efterfulgt af patenter og design. Typefordelingen modsvarer, at varemærker antalsmæssigt udgør langt den største gruppe af rettigheder. Værdien af handlerne indgår ikke i undersøgelsen. , IP-rettigheder ikke altid en del af forretningsstrategien, IPR-rettigheder indgår i høj eller nogen grad i forretningsstrategien hos lidt over halvdelen, 52 pct., af de ca. 600 virksomheder som vides at eje IP-rettigheder i form af patenter, brugsmodeller og design. Andelen er på samme niveau uanset ressourceområde. At andelen ikke er større tyder på, at rettigheder har forskellig værdi for virksomhederne, eksempelvis fordi rettighederne har mistet relevans efter nogle år, men fortsat er registeret. For alle virksomheder i undersøgelsen har 9 pct. oplyst, at anvendelsen af IP-rettigheder er en del af forretningsstrategien. Dette antal afspejler blandt andet, at licensering af rettigheder er relativt udbredt., Frygt for piratkopiering i mange virksomheder, Samlet set bekymrer 10 pct. af virksomhederne sig for risikoen for at få deres ideer ulovligt kopieret, såkaldt piratkopiering. Andelen er omtrent den samme som den andel af virksomhederne, som har IPR som en del af forretningsstrategien., Stigning i registrering af nye rettigheder, Der har siden 2014 været en stigning i registrering af nye rettigheder, hvilket kan være en del af baggrunden for stigningen i handlen. Hvor danske virksomheder i 2014 fik registreret 816 nye patenter, var antallet steget til 1.318 i 2017. For design rettigheder var de tilsvarende tal 1.620 og 1.701, mens antal nyregistrerede varemærker steg fra 3.636 til 3.985. Rettigheder registreres i stigende omfang i europæisk regi. Tallene for nyregistreringer kommer fra Patent- og Varemærkestyrelsen., Nyt fra Danmarks Statistik, 19. november 2018 - Nr. 430, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Ole Olsen, , , tlf. 29 77 14 98, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 4.000 virksomheder i private byerhverv med mindst ti beskæftigede. Undersøgelsen dækker bl.a. handel med IPR samt fordele og barrierer ved IPR. Ophavsret (copyright) er ikke omhandlet. Resultaterne indgår i belysningen af informations- og vidensamfundet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Handel med patenter og andre IP-rettigheder (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24601

Nyt

NYT: Danmark i top-3 med grønne varer og tjenester

Grønne varer og tjenester (tema) 2014

Grønne varer og tjenester (tema) 2014, Danmark er blandt de EU-lande, hvor omsætningen fra grønne varer og tjenester fylder mest i økonomien. Beregnet som omsætning i forhold til landenes bruttonationalprodukt (BNP), beløb de markedsorienterede grønne produkter sig i Danmark til 9,1 pct., kun overgået af Finland (11,1 pct.) og Østrig (10,9 pct.). Det skal understreges, at resultaterne er indsamlet på et ikke fuldt harmoniseret grundlag, men tallene kan ses som en indikator på forskel i omfang landene imellem. Grønne varer og tjenester bidrager til at mindske negativ påvirkning af klimaet, fx reducere forbruget af knappe naturressourcer eller reducere udledningen af skadelige stoffer., Produkter inden for fornybar energi bidrager til forskellene, Det er fælles for de tre lande med størst andel, at de har et betydeligt fokus på produktion af energi fra fornybare kilder. Den betydelige andel af grønne varer og tjenester i Danmark hænger i høj grad sammen med produktion og eksport af vindmøller og andre varer til brug for grøn omstilling. Tal herfor fremgår af seneste offentliggjorte resultater (, Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 503, fra 2015). En bredere beskrivelse af resultaterne for Danmark og andre EU-lande vil være en del af publikationen , Grønne varer og tjenester 2014, , som udgives af Danmarks Statistik 15. december 2015., Stigning i grønne varer og tjenester rettet mod ressourcebesparelse, Eurostat har ud fra eksisterende statistikker beregnet estimater for EU-28 siden 2000. Tallene viser, at andelen af produkter til miljøbeskyttelse siden da har været omtrent konstant for EU-28, mens en klart stigende andel er produceret med ressourcebesparelse som formål. Det er formentlig en følge af stort fokus i EU på produktion af energi fra fornybare kilder samt besparelser i energiforbrug og andre initiativer, som reducerer belastningen med kuldioxid (CO2)., I Danmark er grønne produkter især ressourcebesparende, For EU-28 samlet udgjorde produkter til miljøbeskyttelsesformål i 2012, det seneste år med data, lidt over halvdelen og produkter til ressourcebesparelse lidt under halvdelen målt på omsætning, mens der i Danmark var en klar overvægt af produktion relateret til ressourcebesparelse. I 2012 var 73 pct. rettet mod ressourcebesparelse mod 27 pct. til miljøbeskyttelse. Forskellen til EU-28 er dog svagt overvurderet, da opgørelsen for Danmark alene omfatter markedsorienterede produkter. , Mere miljøøkonomisk statistik, I Danmarks Statistik arbejdes der aktuelt med et samlet grønt nationalregnskab, hvor miljøøkonomiske statistikker indgår. Læs mere på , www.dst.dk/groentNR, ., Opgørelsen af grønne varer og tjenester er i EU-regi en ny statistik, hvor medlemslandene indtil nu har leveret tal på frivilligt og delvist foreløbigt grundlag. Statistikken er nu gjort obligatorisk, og fra 2017 vil der være samlede og bedre sammenlignelige resultater med tal for 2014 og 2015. , Nyt fra Danmarks Statistik, 1. december 2015 - Nr. 576, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Ole Olsen, , , tlf. 29 77 14 98, Statistikdokumentation, Grønne varer og tjenester, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25318

Nyt

NYT: Stor variation i betaling af grundskyld i 2024

Ejendomsbeskatningen 2024 og 2025

Ejendomsbeskatningen 2024 og 2025, Der er stor forskel på, hvor meget boligejerne betalte i grundskyld i 2024. Rudersdal og Hørsholm kommuner har de højeste gennemsnitlige grundskyld med hhv. 30.731 kr. og 26.308 kr. Omvendt har Aabenraa og Vesthimmerland kommuner de laveste med hhv. 2.203 kr. og 2.230 kr. Forskellen skyldes, at den afgiftspligtige grundværdi og grundskyldspromillen varierer på tværs af kommuner og dermed, hvor meget den enkelte boligejer skal betale i grundskyld. Gennemsnittet for hele landet er 8.001 kr. pr. ejerbolig i 2024, hvilket er et fald på 25,2 pct. i forhold til 2023. Som følge af det nye ejendomsvurderingssystem har boligejere og virksomheder betalt ejendomsskat baseret på et foreløbigt grundlag i 2024. Når det endelige grundlag kommer, vil ejendomsskatten blive beregnet på ny og efterreguleret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk3, 23,2 mia. kr. i grundskyld, I 2024 blev der i alt betalt 23,2 mia. kr. i grundskyld. Heraf betalte boligejerne 14,2 mia. kr. i grundskyld svarende til 61,3 pct. af grundskylden. Den samlede grundskyld inkluderer ud over betaling fra ejerboliger også betaling fra bl.a. landbrugs-, erhvervs- og udlejningsejendomme for 9,0 mia. kr. i 2024 svarende til 38,7 pct. af den samlede grundskyld., Ejendomsskatter udgør under 3 pct. af de samlede skatter, Ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu har siden 2010 ligget mellem 2,0 og 3,0 pct. I 2024 blev den nye ejendomsskattelov indført, som har medført nye og højere vurderinger af grundværdien og ejendomsværdien. Til gengæld sænkes boligskatteprocenten, og dermed sænkes også grundskyldspromillen i samtlige kommuner. Grundskyldspromillen er sænket så meget, at de samlede ejendomsskatter er faldet i 2024. De samlede ejendomsskatter faldt med 6,8 mia. kr. til 26,7 mia. kr. i 2024. Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2024 udgjorde 86,7 pct. af det samlede provenu - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skat, Nyt fra Danmarks Statistik, 10. marts 2025 - Nr. 63, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2025, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Oplysningerne for foregående og nuværende år er baseret på udtræk fra Danmarks Statistiks ejendomsstatistikregister, mens oplysningerne for næste år bygger på kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet efter vedtagelsen af de kommunale budgetter i efteråret nuværende., Ejendomsstatistikregistret er baseret på oplysninger fra to kilder: en vurderingsdel fra Vurderingsstyrelsen og en skattedel fra KMD. Begge dele opdateres løbende, men da det ikke sker på samme tidspunkt, kan der forekomme mindre uoverensstemmelser mellem oplysningerne i de to dele., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ejendomsskatter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50053

Nyt

NYT: Øget indvinding af vand i 2023

Vandregnskab 2023

Vandregnskab 2023, Der blev i 2023 indvundet 984 mio. m³ vand i Danmark. Det er 2,8 pct. mere end året før. Vandforsyningen stod for 392 mio. m³, hvilket svarer til 40 pct. af den samlede vandindvinding. De to andre store indvindere af vand var landbruget med 290 mio. m³ og dambrugene med 261 mio. m³ - svarende til hhv. 30 og 27 pct. af den samlede indvinding. Landbruget indvandt 32 mio. m³ mere vand i 2023 end året før, hvilket skal ses i sammenhæng med lave nedbørsmængder i maj og juni måned., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vandrg1, Husholdningerne er den største aftager af vand fra vandværkerne, Af vandværkernes samlede mængde indvunden grundvand var der i 2023 ifølge DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening) et tab på 7,3 pct. som følge af brud og lækager på ledningsnettet, inden det nåede frem til forbrugerne. Af det vand, som nåede frem, blev de 237 mio. m³ (65 pct.) aftaget af husholdningerne. Det svarer til et forbrug pr. dag på 109 liter pr. person. De resterende 126 mio. m³ blev købt af erhvervene. Her var landbruget klart den største aftager med 45 mio. m³ svarende til 12 pct. af vandet fra vandværkerne. , Landbrug og dambrug har det største vandforbrug, Erhvervene havde et samlet forbrug på 748 mio. m³ vand, når man ser på både købt vand og eget indvundet vand. Heraf stod landbruget for 335 mio. m³ og dambrugene for 261 mio. m³, hvilket svarer til 45 hhv. 35 pct. af erhvervenes samlede vandforbrug i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vandrg2, Mindre udledning af spildevand, Der blev i 2023 udledt 598 mio. m³ spildevand svarende til et fald i udledningen på 6 mio. m³ i forhold til året før. 313 mio. m³ blev udledt gennem kloakkerne i det almene spildevandssystem og 285 mio. m³ via egen udledning til vandmiljøet (recipienten) efter lokal rensning. Husstandene udledte 233 mio. m, ³, spildevand, hvilket er 2 mio. m³ mindre end året før. Af denne mængde gik 97 pct. til spildevandssystemet, medens blot 3 pct. blev bortskaffet ved egen udledning til vandmiljøet. Gennem årene har andelen af egen udledning været faldende for husholdningerne, hvilket hænger sammen med at kloakeringen er nået ud til områder med sommerhuse, kolonihaver o.a. som tidligere ikke har været tilkoblet spildevandssystemet., Landbrug, dambrug og industri har mest spildevand, Erhvervene udledte 365 mio. m, ³, spildevand, hvoraf de 77 pct. var egen udledning til vandmiljøet og 23 pct. til spildevandssystemet. Brancherne med størst udledning var landbrug, dambrug og industri med hhv. 14 mio., 257 mio. og 48 mio. m³. Nedsivning og fordampning af vand fra markvanding i landbruget opgøres ikke som spildevand. For landbruget gælder det, at alt deres spildevand udledes til det almene spildevandssystem. Stort set alt vand fra dambrugene sendes tilbage til vandløb og søer. Industrien udledte 35 pct. af sit spildevand via eget rensningsanlæg og de resterende 65 pct. via almene spildevandsanlæg., Nyt fra Danmarks Statistik, 26. november 2024 - Nr. 340, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. november 2025, Kontakt, Michael B. Rasmussen, , , tlf. 51 46 23 15, Kilder og metode, Vandregnskabet bygger på data indsamlet af Miljøstyrelsen, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) samt en række virksomhedsoplysninger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Vand og spildevand, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50105

Nyt

NYT: Bilforhandlere forventer fald i priser og omsætning

Konjunkturbarometer for erhvervene august 2025

Erhvervstillid, Indikatortal 103,3, august 2025, Ændring -1,5 point, juli - august, Se tabel, Konjunkturbarometer for erhvervene august 2025, Bilforhandlerne ser ind i efteråret med forventninger om fald i både omsætningen og i salgspriserne. Især for salgspriserne har pilen længe peget ned, siden forventningerne til prisstigninger på biler toppede i foråret 2022. I august er nettotallet -9 for forventningerne til både omsætning og salgspriser de kommende tre måneder. Forventningerne til salgspriserne har været negative siden oktober 2023 kun afbrudt af en enkelt måned i maj 2024. Set over de seneste fem år har der oftest været forventninger om faldende omsætning, og det har også været billedet i 2025. De seneste månedstal for salget af nye biler kan findes i: , Lille stigning i antallet af nyregistrerede biler i juli, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:234)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kbd1, Erhvervstilliden falder, Erhvervstillidsindikatoren, , der sammenvejer forventningerne i industrien, bygge og anlæg, detailhandel og serviceerhverv, falder i august til 103,3 fra 104,8 i juli. For de fire underliggende tillidsindikatorer stiger industrien fra 98,9 til 99,9, bygge og anlæg ligger uændret på 99,5, og detailhandel falder fra 96,6 til 95,6, mens serviceerhverv falder fra 109,2 til 106,5. Værdien 100 afspejler det historiske gennemsnit, og det er kun serviceerhverv, der ligger over dette, mens industri og bygge og anlæg ligger meget tæt på hver deres indikators historiske gennemsnit. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/etillid, og , Tillidsindikator - metodebeskrivelse (pdf), Kilde: , www.statistikbanken.dk/etillid, og , Tillidsindikator - metodebeskrivelse (pdf), Tillidsindikatorer og udvalgte forventninger, Sæsonkorrigerede tal er angivet med (sk), 2024, 2025, , Aug., Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, Aug., Tillid, Erhvervstillidsindikator, 103,4, 105,1, 104,0, 103,0, 103,2, 104,8, 103,3, Industri, Tillidsindikator, 101,0, 107,2, 103,6, 96,3, 98,4, 98,9, 99,9, , Produktionsforventning, 12, 16, 15, 14, 20, 23, 29, , Beskæftigelsesforventning, 12, 15, -1, -7, 5, 4, 11, Bygge og anlæg, Tillidsindikator, 101,9, 101,1, 100,1, 99,7, 101,3, 99,5, 99,5, , Omsætningsforventning (sk), 2, 0, -2, -2, 1, -1, -3, , Beskæftigelsesforventning (sk), -1, -1, -3, -2, 1, -3, -2, Serviceerhverv, Tillidsindikator, 105,4, 105,1, 104,3, 106,0, 106,8, 109,2, 106,5, , Omsætningsforventning, 9, 13, 11, 11, 10, 10, 9, , Beskæftigelsesforventning, 5, 10, 4, 7, 4, 7, 4, Detailhandel, Tillidsindikator, 96,8, 98,7, 102,4, 101,9, 95,3, 96,6, 95,6, , Omsætningsforventning, 11, 13, 15, 16, 6, 6, 9, , Beskæftigelsesforventning, -3, 0, 5, 5, -5, -3, -2, Anm.: Tillidsindikatorerne er sammenvejede indikatorer med middelværdien 100, mens forventningerne udtrykker nettotallet, der angiver andelen af positive svar i procent fratrukket andelen af negative svar. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/2459, Find flere konjunkturbarometertal, På , www.statistikbanken.dk/2459, findes mere detaljerede tal for konjunkturbarometrenes underbrancher. Temasiden , Et overblik over dansk økonomi, giver desuden et aktuelt billede af tilstanden i dansk økonomi for en række udvalgte indikatorer., Erhvervstillid, Indikatortal 103,3, august 2025, Ændring -1,5 point, juli - august, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 22. august 2025 - Nr. 242, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. september 2025, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationerne for de respektive konjunkturbarometre. Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving. Nettotal udtrykker forskellen mellem procentandelene af virksomheder, vægtet efter beskæftigelse, der har angivet hhv. positive og negative forventninger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Konjunkturbarometer for erhvervene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50405

Nyt

NYT: Kvinder skifter oftere efternavn end mænd

Navne - hele befolkningen 1. januar 2025

Navne - hele befolkningen 1. januar 2025, Ændret 14. februar 2025 kl. 09:30, Der var desværre fejl i tabellen nederst i dokumentet, hvor der var angivet pct. i stedet for pr. 1.000. Fejlen er rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2024 fik 33.268 personer et nyt efternavn, og 70 pct. af disse personer var kvinder. Aldersmæssigt var personerne, som skiftede efternavn, typisk fra starten af 20'erne til starten af 40'erne. Det er også i dette aldersinterval, at man typisk bliver gift og dermed - for nogen - også skifter efternavn. To ud af tre i alderen mellem 24 og 37 år, der fik nyt efternavn i 2024, blev også gift i 2024. Om navneskiftet er afledt af vielsen, er dog ikke undersøgt. Denne mulige sammenhæng gælder for begge køn., Lille stigning i antal efternavneskift, Med 33.268 efternavneskift i 2024 har antallet været stabilt i forhold til de foregående ti år. Antal efternavneskift lå i årene 2014-2024 mellem 30.471 i 2014, hvor det var lavest og 34.192 i 2020, hvor det var højest., Lidt over 5.000 har skiftet fornavn i 2024, I 2024 ændrede 5.147 personer deres fornavn. Det er på samme niveau som året før. To ud af tre, der ændrede deres fornavn, var kvinder. Nogle typer af skift i fornavne var en ændring af stavemåde i det fornavn, som personen allerede havde. Andre ændringer bestod i, at en eller flere stavelser blev fjernet, mens andre tog helt nye fornavne. I 2024 var der for kvindernes vedkommende flest, der skiftede fra Susanne til Sanne, nemlig 18. For mændenes vedkommende var der flest, der skiftede fra Rene til René, nemlig 29., Peter og Anne topper navnelisterne for hele befolkningen, Det mest almindelige fornavn i hele befolkningen til hhv. mænd og kvinder er Peter og Anne. Opdeler man befolkningen i aldersgrupper, er der forskel på aldersgruppernes topscorere. William ligger i top for aldersgrupperne 1-9 år og 10-19 år. For pigerne er det hhv. Alma og Emma, der topper i disse to aldersgrupper., Fornavne fordelt efter alder - topscorer. 1. januar 2025, Mænd, , Kvinder, Alder, Topscorer, Antal, Pr. 1.000, af alders-, gruppen, , Alder, Topscorer, Antal, Pr. 1.000, af alders-, gruppen, I alt, Peter, 46.108, 15,6, , I alt, Anne, 43.368, 14,5, 1-9 år, William, 4.798, 16,7, , 1-9 år, Alma, 4.000, 14,7, 10-19 år, William, 6.525, 19,1, , 10-19 år, Emma, 6.466, 19,9, 20-29 år, Frederik, 10.170, 25,5, , 20-29 år, Emma, 9.322, 24,2, 30-39 år, Martin, 10.130, 25,4, , 30-39 år, Camilla, 10.168, 26,4, 40-49 år, Thomas, 12.999, 36,7, , 40-49 år, Mette, 10.965, 31,0, 50-59 år, Henrik, 16.222, 40,5, , 50-59 år, Mette, 11.613, 28,9, 60-69 år, Jan, 13.737, 39,2, , 60-69 år, Susanne, 13.372, 37,2, 70-79 år, Jens, 9.792, 35,6, , 70-79 år, Kirsten, 13.644, 44,6, 80-89 år, Jørgen, 5.655, 44,9, , 80-89 år, Kirsten, 7.717, 46,5, 90-99 år, Jørgen, 627, 42,6, , 90-99 år, Inger, 1.125, 35,9, Nyt fra Danmarks Statistik, 14. februar 2025 - Nr. 38, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. januar 2026, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Oplysningerne om navne bygger på et udtræk fra CPR. Navnestatistikken omfatter alle personer, der er bosat i Danmark 1. januar., I CPR-registeret kan man kun have ét efternavn. Resten af de navne, en person har, betragter vi som fornavne. Fornavne adskilt af et mellemrum betragtes som hvert sit selvstændige navn., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Navne, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50578

Nyt

NYT: Flere vielser blandt personer på 60 år og derover

Vielser og skilsmisser 2024

Vielser og skilsmisser 2024, De seneste ti år har der været en stigning på 76 pct. i antallet af personer, der er blevet gift som 60-årige eller derover, mere præcist fra 2.818 i 2014 til 4.963 i 2024. Det samlede antal vielser er steget med 16 pct. i samme periode og var på 32.861 i 2024. Ses der på antal viede pr. 1.000 ikke-gifte blandt personer på 60 år og derover er der en stigning i alle aldersgrupper. Samlet set var der en stigning fra 7 til 10 viede pr. 1.000 ikke-gifte på 60 år og derover fra 2014 til 2024. Stigningen gælder både kvinder og mænd., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vie225, og , folk1a, Stagnering i andel skilsmisser i alle aldre, I 2024 blev 12.856 ægtepar skilt. Det er en fortsat stagnering i antallet af skilsmisser siden 2021. Ses der på udviklingen i andelen af skilsmisser pr. 1.000 gifte i alle aldersgrupper, er den ligeledes stagneret de seneste fire år. Andelen af gifte personer, der bliver skilt, falder med alderen. Blandt de 20-29-årige var det 27 pr. 1.000 gifte, der blev skilt i 2024. I alt blev 12 ud af 1.000 gifte skilt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ski125, og , folk1a, 24. august populær vielsesdato, 1.602 par blev viet lørdag den 24. august. Det svarer til 5 pct. af alle, der blev viet i 2024. August har i mange år været den måned, hvor flest par blev viet, og i 2024 var der 6.192 vielser i august måned. Juni var den næstmest populære vielsesmåned med 4.329 par, mens januar med 1.999 var den måned, hvor færrest par blev viet., Flest kirkelige vielser i Lolland Kommune, Andelen af vielser, der blev foretaget i folkekirken, er faldet fra at udgøre 34 pct. af vielserne i 2014 til 29 pct. af vielserne i 2024. Der er stor forskel i, om de viede har valgt at blive viet i folkekirken alt efter bopælskommune. 43 pct. af de viede i Lolland Kommune blev kirkeligt viet, mens det gjaldt 13 pct. af de viede i Ishøj og Glostrup kommuner. Det er kun muligt at opgøre kirkelige vielser, der er foretaget i folkekirken. Vielser foretaget i andre trossamfund indgår ikke i opgørelsen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vie325, Nyt fra Danmarks Statistik, 12. februar 2025 - Nr. 34, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. februar 2026, Kontakt, Annemette Lindhardt Olsen, , , tlf. 20 59 02 47, Kilder og metode, Statistikken om vielser og skilsmisser baseres på oplysninger i det Centrale Personregister (CPR), der indeholder oplysninger om civilstandsændringer, som folkeregistrene har indberettet til CPR. Statistikken over vielser og skilsmisser omfatter kun de par, hvoraf mindst én af parterne har bopæl i Danmark. I vielser hvor den ene part er uoplyst, fordi vedkommende ikke har haft bopæl i Danmark, er det ikke muligt at afgøre personens køn. I disse tilfælde vil vielsen blive opgjort som en vielse med par af forskelligt køn, og antallet af vielser med par af samme køn kan derfor være undervurderet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50595

Nyt

NYT: Forskning og udvikling udgør 3,1 pct. af BNP

Forskning og udvikling 2023

Forskning og udvikling 2023, De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) udgjorde 85,6 mia. kr. i 2023. Det svarer til 3,1 pct. af bruttonationalproduktet (BNP), hvilket er en stigning i forhold til 2022, hvor andelen udgjorde 2,8 pct. Samtidig er niveauet i 2023 det næsthøjeste siden 2013, hvilket primært skyldes, at erhvervslivets samlede udgifter til forskning og udvikling er steget fra 2022 til 2023, mens BNP (løbende priser) er faldet svagt i samme periode. Udsvingene i udgifterne til forskning og udvikling - opgjort som pct. af BNP - er generelt små., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Barcelona-målsætningen, Regeringen har opstillet et mål om, at der årligt skal udføres FoU i Danmark svarende til 3 pct. af BNP. Målet kan genfindes i EU's Barcelona-målsætning, som blev formuleret ved det Europæiske Rådsmøde i marts 2002. , De samlede udgifter til forskning og udvikling steg med 5,9 mia. kr. eller 7 pct. fra 2022 til 2023 i løbende priser. Ser man på de enkelte sektorer, var erhvervslivets udgifter i 2022 på 53,3 mia. kr., mens den offentlige sektor havde udgifter for 32,3 mia. kr., Samlede udgifter anvendt til egen forskning og udvikling (FoU), , 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023*, , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 62, 210, 65, 191, 64, 281, 66, 834, 66, 945, 68, 538, 73, 341, 79, 722, 85, 642, Private erhverv, 39, 487, 42, 418, 40, 757, 42, 187, 41, 571, 42, 494, 44, 602, 49, 286, 53, 340, Den offentlige sektor, 22, 723, 22, 772, 23, 524, 24, 646, 25, 374, 26, 045, 28, 740, 30, 436, 32, 302, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/rdce01, Nyt fra Danmarks Statistik, 1. april 2025 - Nr. 94, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. december 2025, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50668

Nyt

NYT: Moderate prisstigninger i byggebranchen i 2024

Producentprisindeks for byggeri 2024

Producentprisindeks for byggeri 2024, Købsprisen på et nybygget fritliggende enfamiliehus steg med 2,0 pct. i 2024 sammenlignet med 2023, hvilket er den laveste årlige vækst siden 2016. I samme periode steg prisen på udførelse af renoverings- og vedligeholdelsesopgaver ved boliger og erhvervsejendomme med 4,6 pct., mens prisen på salg af eksisterende enfamiliehuse voksede med 3,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej67, , , pris90, og , pris91, Enslydende stigninger på byggeomkostninger og salgspriser, Med denne offentliggørelse publiceres Producentprisindeks for byggeri af boliger, som beskriver udviklingen i de priser, kunder skal betale for et færdigbygget, fritliggende enfamiliehus, dvs. producentens pris inkl. avance. Statistikken kan sammenlignes med Danmarks Statistiks Byggeomkostningsindeks for boliger, som beskriver udviklingen i omkostninger ved boligbyggeri. Fra 2023 til 2024 steg byggeomkostningerne for enfamiliehuse således med 1,6 pct., hvilket var blot 0,4 procentpoint lavere end prisen for et færdigbygget enfamiliehus. Det skal her nævnes, at prisindekset beregnes ud fra den dato, hvor huset står færdigbygget. Da købsprisen som regel aftales lang tid før huset står færdigt, kan der derfor forekomme "forsinkelse" i den reelle prisudvikling. Byggeomkostningsindekset dækker desuden hele byggeperioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris90, og , byg53, Prisstigninger i første halvdel af 2024, fald i anden halvdel, Priserne på nybyggeri af enfamiliehuse voksede i de første to kvartaler af 2024 med hhv. 3,5 og 0,2 pct., men faldt i de sidste to kvartaler med hhv. 0,9 og 0,1 pct. De årlige prisudviklinger voksede i første, anden og fjerde kvartal med hhv. 4,5, 2,0 og 2,8 pct., og faldt med 1,0 pct. i tredje kvartal., Producentprisindeks for nybyggeri af enfamiliehuse, , Indeks (2015=100), Ændring i forhold til, sidste kvartal, Ændring i forhold til , samme kvartal året før, , , pct., 4. kvt. 2024, 148,8, -0,1, 2,8, 3. kvt. 2024, 148,9, -0,9, -1,0, 2. kvt. 2024, 150,2, 0,2, 2,0, 1. kvt. 2024, 149,9, 3,5, 4,5, 4. kvt. 2023, 144,8, -3,7, 3,3, 3. kvt. 2023, 150,4, 2,2, 10,8, 2. kvt. 2023, 147,2, 2,6, 12,0, 1. kvt. 2023, 143,5, 2,4, 13,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris90, ., Jævne prisstigninger på alle typer renoveringsarbejde, Priser på udførelse af renovering- og vedligeholdelsesopgaver voksede samlet set med 4,6 pct. i 2024, med jævne stigninger i alle brancher. Den største stigning var i murerfaget, hvor priserne steg med gennemsnitligt 5,9 pct., mens VVS-arbejdet havde den laveste stigning på 3,6 pct., Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse, , 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, , Indeks (2015=100), Renovering og vedligeholdelse, i alt, 109,7, 112,2, 121,8, 134,0, 141,5, 148,0, Elinstallation, 108,8, 109,9, 114,8, 121,8, 129,4, 134,1, Vvs og blikkenslager, 108,8, 111,1, 117,6, 127,9, 134,7, 140,8, Tømrer, 108,8, 111,8, 123,5, 137,9, 144,9, 152,0, Bygningsfærdiggørelse, 107,5, 110,1, 116,3, 122,9, 128,7, 133,9, Tagdækker, 110,4, 113,8, 131,9, 154,7, 163,5, 170,4, Murer, 113,1, 115,7, 123,6, 131,8, 139,7, 147,9, , Ændring i forhold til året før (pct.), Renovering og vedligeholdelse, i alt, 2,5, 2,3, 8,6, 10,0, 5,6, 4,6, Elinstallation, 2,8, 1,0, 4,5, 6,1, 6,2, 3,6, Vvs og blikkenslager, 1,5, 2,1, 5,9, 8,8, 5,3, 4,5, Tømrer, 2,4, 2,8, 10,5, 11,7, 5,1, 4,9, Bygningsfærdiggørelse, 1,9, 2,4, 5,6, 5,7, 4,7, 4,0, Tagdækker, 3,5, 3,1, 15,9, 17,3, 5,7, 4,2, Murer, 3,3, 2,3, 6,8, 6,6, 6,0, 5,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris91, Nyt fra Danmarks Statistik, 3. april 2025 - Nr. 96, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. april 2026, Kontakt, Peter Fink-Jensen, , , tlf. 21 34 76 92, Kilder og metode, Statistikken om prisudviklingen for enfamiliehuse er baseret på indberettede priser fra typehusfirmaer og oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). Statistikken om prisudviklingen for renoverings- og vedligeholdelsesopgaver udarbejdes på baggrund af indberettede priser fra håndværksfirmaer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Producentprisindeks for byggeri af boliger, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50691

Nyt

NYT: Omregnede normeringer for 2023

Børnepasning før skolestart 2023

Børnepasning før skolestart 2023, Danmarks Statistik offentliggør for første gang omregnede normeringstal, som tager højde for tre korrektioner, som er fastsat i bekendtgørelse nr. 1809 af 28. december 2023. Tallene viser, at normeringerne for de kommunale og selvejende daginstitutioner og institutionslignende puljeordninger var 2,9 for de 0-2 årige (vuggestue) og 5,9 for de 3-5 årige (børnehave) i 2023. I dagplejen var normeringen 3,2 på landsplan. En normering på 6 udtrykker, at en medarbejder passer 6 børn, og lavere tal viser, at medarbejderen passer færre børn., Kilde: , www.statistikbanken.dk/boern8, Danmarks Statistik udgiver omregnede normeringer for første gang i 2023, Danmarks Statistik har udgivet kommunale normeringer siden 2015. Fra og med tællingsåret 2023 offentliggør Danmarks Statistik normeringstal, som tager højde for følgende tre korrektioner, som er fastsat i bekendtgørelse nr. 1809 af 28. december 2023 om opgørelse af normeringer i daginstitutioner, som trådte i kraft 1. januar 2024:, 1., Børn, der rykkes i børnehave, før den 1. i måneden, efter de er fyldt tre år, tildeles i beregningen en normering på minimum ét pædagogisk personale pr. tre børn frem til den 1. i måneden, efter barnet er fyldt tre år., 2., Ledere indgår med en vægt på 85 procent frem for 100 procent., 3., Statslige puljemidler til sociale normeringer trækkes ud af normeringsopgørelsen., Som følge heraf er normeringstallene i statistikbanktabellen , www.statistikbanken.dk/boern8, ikke direkte sammenlignelige med de historiske normeringstal i den afsluttede statistikbanktabel , www.statistikbanken/boern3, (2015-2022), som ikke indeholder disse tre korrektioner., Hvornår oprykkes et barn fra vuggestue til børnehave?, For børnehavebørn (3-5 år) er normeringskravet én medarbejder pr. 6 børn. Med de nye korrektioner til normeringsstatistikken, som er fastsat i lovkravet om minimumsnormeringer, tildeles alle børn i beregningen, der rykkes i børnehave, før de er fyldt 3 år og 1 måned, en normering på minimum ét pædagogisk personale pr. tre børn, indtil de fylder 3 år og 1 måned. Det har indflydelse på normeringen, da der er forskel på, hvornår et barn oprykkes fra en vuggestue til en børnehave på tværs af landets kommuner. For hovedparten af landets kommuner, nemlig 53 kommuner, sker skiftet fra vuggestue til børnehave når barnet fylder tre år. Hertil er der 35 kommuner, hvor børnene rykkes op, når de er yngre end tre år., Kilde: Kan downloades på , emnesiden Børnepasning, Fraregning af pædagogisk personale ansat for statslige puljemidler, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på kommunalt niveau set i forhold til antallet af børn. Tallet er opgjort som en bruttonormering, hvilket vil sige at alle personalets opgaver indgår i opgørelsen. Udover ansigt-til-ansigts tid med børnene kan det fx også være forældresamtaler og udarbejdelse af udviklingsplaner mv. Det er kun pædagogisk personale som medregnes i opgørelsen, hvilket bl.a. inkluderer pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter, medhjælpere mv. Personale som rene administrative ledere, rengøring, køkkenmedhjælpere mv. indgår ikke. Som følge af lovkravet fraregnes imidlertid pædagogisk personale ansat som følge af statslige puljemidler til sociale normeringer fra og med 2023 opgørelsen., Nyt fra Danmarks Statistik, 30. oktober 2024 - Nr. 314, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. oktober 2025, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på både kommunalt og forældrebestyrelse niveau i forhold til antal børn, og beregnes for kommunale og selvejende daginstitutioner, ved at dividere antal børn med personale, begge i fuldtidsenheder. Det er kun pædagogisk personale som pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter mv., der medregnes. Normeringstallet er opgjort som en brutto-normering, hvor personalets samlede opgaver som børnetid, forældresamtaler mv. indgår i opgørelsen, og der tages ikke højde for åbningstider. Hverken for børn eller personale fratrækkes sygdom eller ferie, men for personalet foretages barselskorrektion. Vikarforbrug og støttepersonale indgår også i normeringsberegningen., Tal for privatinstitutioner opgøres separat, og udgives som statistikken PBOERN dog uden normeringsberegning., Læs mere om metoden i , statistikdokumentationen, . Se også , emnesiden, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Børnepasning før skolestart, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49704

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation