Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1351 - 1360 af 2407

    Unge oplever i højere grad hadtale og fake news end resten af befolkningen

    Flere blandt de unge mellem 16 og 24 år har mødt hadtale og fake news online end i resten af befolkningen. Forklaringen kan blandt andet ligge i, at de unge i højere grad er på sociale medier. Det viser tal fra Danmarks Statistik., 6. juni 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Stort set alle 16-24-årige er på sociale medier, og de fleste har profiler på flere medier. Blandt beskeder fra venner, invitationer til fester og inspiration til restaurantbesøg og feriedestinationer er sociale medier dog også et sted, hvor blandt andet hadtale florerer. I hvert fald hvis man spørger befolkningen mellem 16 og 74 år, hvilket Danmarks Statistik har gjort i undersøgelsen , It-anvendelse i befolkningen i 2023, ., 68 pct. af unge mellem 16 og 24 år svarer, at de har set fjendtlige eller nedværdigende kommentarer målrettet bestemte grupper af mennesker eller enkeltpersoner. I resten af befolkningen er dette tal 45 pct., ”Der er en større andel blandt de unge end i resten af befolkningen, som efter eget udsagn har set hadtale på nettet. Det er ikke så overraskende, at andelen er højere i den unge aldersgruppe, da det også er en gruppe, der begår sig meget på de sociale medier. Fx har stort set alle i aldersgruppen en profil på et socialt medie, mens det for resten af befolkningen gælder for ni ud af ti,” siger Anne Vibeke Jacobsen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., ”Men et spændende fund er, at de unge i markant højere grad oplever hadtale om køn og seksuel orientering end resten af befolkningen,” fortsætter Anne Vibeke Jacobsen., Henholdsvis 64, 64 og 63 pct. af de unge, der har oplevet hadtale online, har registreret, at det har handlet om køn, etnicitet og seksuel orientering, hvor det for resten af befolkningen gælder 39, 50 og 42 pct. 34 pct. af den unge aldersgruppe har oplevet hadtale om invaliditet eller handicap, mens det kun er 16 pct. af resten af befolkningen, der har oplevet denne form for hadtale., Flest oplever hadtale om politiske eller sociale synspunkter i både gruppen af unge og i resten af befolkningen., Andel af unge (16-24-årige) og resten af befolkningen (25-74-årige) der har oplevet hadtale på internettet, 2023 , Kilde: Særkørsel på baggrund af , It-anvendelse i befolkningen, Unge spotter i højere grad fake news, Det er ikke kun hadtale, man risikerer at støde på, når man går online på sin computer, mobil eller tablet. 75 pct. af de 16-24-årige har set opslag, som de vurderede, var falske eller misledende, på internettet inden for en tre-måneders periode. For resten af befolkningen mellem 25 og 74 år gælder det, at 64 pct. har set fake news., Andel af unge (16-24-årige) og resten af befolkningen (25-74-årige), der har set fake news på internettet, 2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af , It-anvendelse i befolkningen, Halvdelen tjekker troværdigheden af opslag, Når de unge møder indhold online, som de synes virker utroværdigt, undersøger lidt over halvdelen opslaget nærmere. Det er flere end resten af befolkningen, hvor det gælder 43 pct.  Af de 52 pct. unge, der tjekker troværdigheden, svarer 90 pct., at de tjekker selve kilden eller emnet på nettet. En del diskuterer også emnet med andre i deres omgangskreds eller bruger offline kilder., Af dem, der ikke tjekker, svarer syv ud af ti blandt både de unge og resten af befolkningen, at de ikke har tjekket, fordi de i forvejen ved, at kilden eller opslaget ikke er troværdigt., En ud af ti af de unge synes, at det er for kompliceret at tjekke troværdigheden, og de resterende to ud af ti angiver andre årsager., Det samme billede gør sig gældende for resten af befolkningen mellem 25 og 74 år., 7 pct. af de unge føler sig begrænset i brugen af SoMe, I undersøgelsen af it-anvendelse i befolkningen har Danmarks Statistik også spurgt til, om man føler sig begrænset i brugen af internettet eller ej. , Specifikt i forhold til brugen af sociale medier er der 7 pct. af de unge mellem 16 og 24 år, der i undersøgelsen har udtrykt, at de føler sig begrænset. Det tilsvarende tal for resten af befolkningen er 8 pct., ”Når man ser på andelen af henholdsvis unge og resten af befolkningen, der føler sig digitalt begrænset i brugen af sociale medier, er der ikke den store forskel. Man taler om digitalt indfødte, som er dem, der er vokset op med internettet, mobiltelefoni og anden digital teknologi, og som ikke har prøvet andet. Men det behøver ikke nødvendigvis forholde sig sådan, at man så mestrer det digitale”, udtaler Anne Vibeke Jacobsen., Blandt de 16-24-årige er det samlet set 12 pct., der føler sig digitalt begrænset, hvis man måler på en række områder som generel brug af internettet såsom kommunikation, internetkøb, online læring, at følge med i nyheder osv. Her er det tilsvarende tal for resten af befolkningen mellem 25 og 74 år 20 pct. , Hør mere om unge på sociale medier på årets Folkemøde på Bornholm d. 13. juni kl. 16-17 i Faktaboksen i J19., Om It-anvendelse i befolkningen, Publikationen ’It-anvendelse i befolkningen’ er en årlig opgørelse af danskernes adgang til og brug af internettet, nye teknologier og digitale løsninger baseret på en spørgeskemaundersøgelse., Respondenterne bliver bedt om at forholde sig til de seneste tre måneder på tidspunktet, de får spørgeskemaet.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-06-06-unge-oplever-i-hojere-grad-hadtale-og-fake-news

    Bag tallene

    Stort fald i antal dieselbiler der ikke lever op til miljøzonekravene

    Antallet af dieselbiler, der ikke lever op til miljøzonekrav, er faldet med en tredjedel på et år. Det er især i de store byer, hvor miljøzonerne ligger, at der har været markante fald., 6. februar 2025 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, I oktober 2023 blev miljøzonekrav i kommunerne København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg udvidet til også at gælde dieselpersonbiler. Miljøzonerne betyder, at der et maksimum på, hvor mange kvælstoffer din bil må udlede. Knap et år efter udvidelsen af kravene var antallet af dieselbiler, der ikke lever op til miljøzonekravene, faldet med 34 pct. Så mens der på landsplan kørte 63.000 personbiler, der ikke levede op til kravene, rundt på diesel i august 2023, kørte der 41.300 i september 2024. Faldet er del af en generel nedadgående udvikling i antallet af dieselbiler uanset udledning., ”Antallet af dieselbiler har været faldende siden midten af 2020, men især nedgangen i dem med høj kvælstofudledning har taget fart siden udvidelsen af miljøzonerne til personbiler i København, Odense, Aarhus og Aalborg,” siger Søren Dalbro, konsulent i Danmarks Statistik., Udviklingen i antallet af dieselbiler, august 2023-september 2024, Kilde: Særkørsel, Faldet i antallet af disse dieselbiler skal ses i lyset af, at antallet af biler på de danske veje har været stigende. Især elbiler har gjort deres indtog i den danske bilpark. I perioden august 2023 til september i 2024 er antallet af personbiler steget med 34.700 til knap 2,9 mio. Bag denne udvikling gemmer sig fald i antallet af benzin- og dieselbiler på henholdsvis 46.800 og 68.200 og en stigning i antallet af elbiler og pluginhybrider på henholdsvis 139.600 og 10.000., Bestanden af biler opdelt på drivmiddel, , august 2023-september 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil54, Om Euronorm, miljøzoner og miljøzonekrav, Alle benzin- og dieselbiler er typegodkendt efter Euronorm 1-6. Euronormen er fastsat af EU og angiver, hvor mange skadelige stoffer bilen må udlede. Reglerne bliver løbende skærpet, hvorfor der er flere Euronormer (fra 1-6 i øjeblikket)., Pr. 1. oktober 2023 skal private dieselbiler have monteret et partikelfilter eller være minimum Euronorm 5 for at køre i de største danske byer: København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg. Har man en bil af Euronorm 4 eller derunder, kan man eftermontere et partikelfilter, så man kan køre i miljøzonerne. Det ændrer dog ikke ved Euronormen., Dieselbiler af Euronorm 5 og 6 har ikke nødvendigvis et partikelfilter, men de er bygget til ikke at udlede flere kvælstoffer (NOx) end fastsat af EU., Kilde: FDM, Faldet er størst i de store byer, Faldet i antal dieselbiler, der ikke lever op til miljøzonekravene, kan især ses i de store byer, hvor disse biler ikke må køre på vejene. I kommunerne København og Frederiksberg er antallet faldet med henholdsvis 71 og 72 pct., mens faldet i Odense, Aarhus og Aalborg er henholdsvis 61, 52 og 48 pct. , Generelt er antallet af dieselbiler, der ikke lever op til miljøzonekravene, faldet i alle landets kommuner. Faldet er mindst i Jylland, på Bornholm og på Lolland, og kommunen med den mindste tilbagegang på 19 pct. er Fanø Kommune., ”Det giver god mening, at faldet er størst i de kommuner, hvor man ikke længere må køre i sin bil i byen. Men vi ser altså et fald i alle kommuner. Også i de kommuner, der ligger langt fra byer med miljøzoner,” siger Søren Dalbro., Faldet i antallet af dieselbiler med Euronorm 1-4 og uden partikelfilter, august 2023-september 2024, Kilde: Særkørsel, Lidt over halvdelen af alle dieselbiler hører hjemme i Region Midtjylland og Syddanmark. , De fleste dieselbiler, der ikke lever op til miljøzonekravene, er fra 2007, Langt hovedparten af de 41.300 dieselbiler, der i september 2024 var euronorm 1-4 og ikke havde et partikelfilter, er registreret første gang i 2001-2010. Heraf er næsten 15.000 af bilerne registreret i 2007 eller 2008., ”Fra d. 1. januar 2011 blev Euronorm 5 indført for dieselbiler, og biler registreret herefter lever derfor i høj grad op til miljøzonekravene,” forklarer Søren Dalbro., Lidt over 300 dieselbiler uden partikelfilter og med Euronorm 4 eller derunder er registreret siden 2011. De er sandsynligvis importeret som brugte. Der findes stadig 1.870 dieselbiler fra før 1994 og uden partikelfilter i landet., Indregistreringsår for dieselbiler med Euronorm 1-4 og uden partikelfilter, Kilde: Særkørsel, Dieselbiler er den mindst populære biltype blandt nyanskaffede biler, I alt havde 2,1 mio. familier mindst én bil d. 30. juni 2024. Af disse familier anskaffede 110.700 sig en nyregistreret bil i perioden fra august 2023 til september 2024. 23.200 af disse havde i forvejen en dieselbil, men kun 1.100 af dem valgte en dieselbil igen. Det svarer til, at lige knap 5 pct. af familier med en dieselbil købte en ny dieselbil, mens 65 pct. fik en elbil og 25 pct. en benzinbil., Til sammenligning anskaffede 82 pct. af de familier med elbil, der fik en ny bil, sig en ny elbil. For familierne med benzinbil, der anskaffede sig en ny bil, valgte 44 pct. en ny benzinbil og 50 pct. en elbil. Blandt dem med en pluginhybrid, der anskaffede sig en ny bil, valgte 70 pct. en elbil, 19 pct. en fossil bil og 11 pct. en pluginhybrid., Ud over de familier, der havde bil i forvejen ved anskaffelsen af den nye bil, var der 12.700 familier uden bil i forvejen, der anskaffede sig en ny bil fra august 2023 til september 2024. 51 pct. af disse familier anskaffede sig en benzinbil, mens 44 pct. anskaffede sig en elbil., Dieselbilen var klart det mindst populære valg blandt alle bilkøbende familier, uanset hvilken type bil man havde i forvejen. Elbilen var mest populær og valgt af 56 pct. af de købende familier, mens 37 pct. valgte en benzinbil.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2025/2025-02-06-faerre-dieselbiler-miljoezonekrav

    Bag tallene

    Folkeskoleudgifter højest i ø-kommuner

    Læsø, Samsø, Langeland og Lolland er blandt de kommuner med de højeste udgifter pr. folkeskoleelev i 2023. , 20. august 2024 kl. 13:30 , Af , Mette Løvgren, I sidste uge ringede det ind til første time efter sommerferien for landets 503.200 folkeskoleelever. , I gennemsnit brugte kommunerne 79.000 kr. pr. folkeskoleelev i 2023 ifølge de seneste kommunale regnskabstal. , Gennemsnittet dækker over stor variation kommunerne imellem. I 2023 gik spændet fra 64.000 kr. pr. elev om året i Kolding Kommune som det laveste til 141.500 kr. i Læsø Kommune som det højeste., Lige efter Læsø følger kommunerne Samsø, Lolland, Langeland og Halsnæs. Disse fem kommuner brugte som de eneste over 100.000 kr. pr. folkeskoleelev sidste år. Hvis man ser på grupper af kommuner, så brugte hovedstadskommuner 81.000 kr. pr. folkeskoleelev, mens storbykommuner, provinskommuner, oplandskommuner og landkommuner brugte henholdsvis 81.000, 76.000, 79.000 og 86.000 kr. pr. folkeskoleelev. (læs mere om kommunegrupper i faktaboksen)., Se , oversigt over de enkelte kommuners folkeskoleudgifter pr. folkeskoleelev, Forskellene i udgifter pr. elev skal ses i lyset af de variationer i geografi og befolkningssammensætning, som kommunerne har, samt den politiske prioritering i kommunen, pointerer Maximilian Jerome Hueg, fuldmægtig i Dammarks Statistik. , ”Når ø-kommunerne Læsø og Samsø har de højeste folkeskoleudgifter pr. folkeskoleelev, er en del af forklaringen, at sådanne kommuner typisk har små skoler med færre elever. Driften af små skoler er generelt dyrere pr. elev, da faste omkostninger som skolebygningers vedligeholdelse og lærerlønninger skal dækkes uanset antallet af elever,” siger Maximilian Jerome Hueg., Udgifter pr. folkeskoleelev, 2023, Anm: Beløbet er nettodriftsudgifter pba. kommunale regnskabstal for 2023. Data er baseret på udgifter til offentlige folkeskoler, dvs. ’ren’ folkeskoleudgift (se faktaboks), Kilde: , www.statistikbanken.dk/NGLK,  , Hvis kommunernes udgifter var 1.000 kr., Samlet set tegner folkeskolen sig for 15,5 procent af kommunernes samlede driftsudgifter. Denne andel har ligget på nogenlunde samme niveau siden 2012., I 2023 brugte alle landets kommuner tilsammen ca. 62 mia. kr. på folkeskolen m.v., hvis man ser på de samlede udgifter til folkeskolen, dvs. den post i kontoplanen, som dækker folkeskolen. Denne post omfatter også bl.a. SFO, specialundervisning, rådgivning og idrætsfaciliteter. En mere detaljeret forklaring af, hvordan folkeskolen er blevet opdelt ud fra kontoplanen, kan findes i faktaboksen nederst i artiklen., Kommunernes samlede årlige nettodriftsudgifter lød på 402 mia. kr. sidste år., Hvis man ikke til dagligt jonglerer med beløb i milliardklassen, kan så store beløb være abstrakte at forholde sig til. For overskuelighedens skyld har vi omregnet fordelingen af kommunernes driftsudgifter til andele af 1.000 kr. Med andre ord: Hvis alle kommunernes udgifter skulle betales med en tusindkroneseddel, ville 155 kr. gå til folkeskolen., Den største post på den kommunale tusindkroneseddel er sociale opgaver og beskæftigelse, som tegner sig for 580 kr. af de 1.000 kr. Området består af en række underområder, blandt andet tilbud til ældre, som står for 133 kr. af de 1.000 kr., og dermed er socialområdet den største undergruppe. Tilbud til voksne med særlige behov står også for en stor del af budgettet med 100 kr. ud af tusindkronesedlen., Udgifter til beskæftigelse ligger under de to underposter senior- og førtidspension samt kontante ydelser., Anm.: De kommunale nettodriftsudgifter er driftsudgifterne fratrukket driftsindtægter og statsrefusion. Grupperingerne i figuren bygger på regnskabernes hovedområder og hovedfunktioner. ”Øvrige” består bl.a. af transport og infrastruktur, byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/REGK31, Fakta, Læs mere om de forskellige , kommunegrupper, .,  , Udgifterne pr. elev er taget fra tabellen , NGLK i Statistikbanken, . Dette dækker over de samlede nettodriftsudgifter for funktion , 3.22.01 Folkeskolen, i kommunernes autoriserede kontoplan, divideret med antallet af skoleelever for det samme år som udgifterne er beregnet ud fra. , (Se mere i statistikdokumentationen tilknyttet tabellen)., Udgifterne til Folkeskolen m.v. i afsnittet ’Hvis kommunernes udgifter var 1000,- kr.’ dækker over hele hovedfunktion 3.22 i kommunernes autoriserede kontoplan og indeholder derfor udover ”rene” udgifter til folkeskolen, også udgifter til eksempelvis skolefritidsordninger, kommunale specialskoler og interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder og bidrag til statslige og private skoler., Der fokuseres på hovedfunktionerne, når kommunernes regnskaber samles, da forskelle i konteringen kan skabe usikkerhed. Det giver et mere pålideligt grundlag og reducerer risikoen for fejltolkninger, som kan opstå ved kontering på underfunktionsniveau. Dermed opnår vi en mere præcis forståelse af kommunernes økonomi.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-08-20-kommunernes-folkeskoleudgifter

    Bag tallene

    Årbøger går online

    Septemberforlig, verdenskrig, ungdomsoprør og oliekrise. Danmarks Statistik samler nu flere markante begivenheder i en historisk føljeton, der de næste måneder tager dig med på en tidsrejse fra 1896, hvor første udgave af Statistisk Årbog udkom, og frem til i dag., 2. oktober 2008 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, 1896-1910:, FAGFORENINGER OG INDKOMSTSKAT OPSTÅR, Allerede ved synet af det gulnede omslag og de porøse sider forstår man, at der her er tale om noget helt specielt: Den allerførste Statistisk Årbog fra 1896., Årbogen blev udgivet af Statens statistiske Bureau, som vi i dag bedre kender under navnet Danmarks Statistik. For første gang blev det muligt at se oplysninger "saa langt ned, som det overhovedet var muligt at skaffe Materialet til Veje indtil den Dag, Arket gik i Trykken", som forordet beskriver., Nogle af de oplysninger, som befolkningen i slutningen af 1800-tallet for første gang fik mulighed for at se, var blandt andet særdeles detaljerede dødsårsager. Her optræder både brændevinssygdom, kolera og akut diarré samt lungesvindsot. Sidstnævnte som den absolut mest fremtrædende dødsårsag med knap 1.500 døde i 1894., Men også andre områder som fx kreaturholdet blev belyst i detaljeret grad. Ringkøbing Amt toppede med flest får med (147.650 af slagsen), mens Holbæk Amt kunne smykke sig med flest svin. Dem var der 80.295 af. Desuden ses det, at over halvdelen af de værnepligtige målte mellem 62 og 65 tommer. I nutidige mål svarer det til en højde mellem 162 og 170 cm., Septemberforliget satte sit præg, Store begivenheder har gennem tiderne også sat sit præg på årbøgerne. Efter en 19 uger lang storkonflikt indgik De Samvirkende Fagforbund (nu LO) og arbejdsgiverne i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) i september 1899 en aftale, der siden hen blev kaldt Septemberforliget. Aftalen slog fast, at arbejdsgiverne havde ret til at lede og fordele arbejdet, mens fagforeningerne var de eneste, der kunne indgå aftaler om løn- og arbejdsforhold., - Forliget blev af begge parter betegnet som en sejr. Det var det også i den forstand, at det uden statslig indblanding lykkedes parterne at fastlægge regler for det fremtidige forhold mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, fortæller professor i historie, Knud J.V. Jespersen., Septemberforliget 1899 kaldes med god ret arbejdsmarkedets grundlov, og dets grundlæggende bestemmelser er i dag fortsat retningsgivende for det danske aftalesystems virkemåde., Allerede i Statistisk Årbog året efter indgik for første gang en tabel over "Arbejdsgiverforeninger og Fagforeninger den 1. Januar 1900". Her blev belyst, at i alt 50 arbejdsgiverforeninger samlet havde 7.200 medlemmer, mens hele 1.195 fagforeninger brystede sig med 96.300 medlemmer., Indkomstskatten ser dagens lys, Indtil slutningen af 1800-tallet fik staten primært sine indtægter fra afgifter og skatter på landbruget. Men efter et regeringsskifte i 1901, hvor Venstre, der repræsenterede landbruget, fik flertal i Folketinget, lykkedes det for partiet af lægge noget af landbrugets skattebyrde over på byerne. I maj 1903 blev skattereformen vedtaget med virkning fra 1904, og den progressive indkomstskat havde set dagens lys., Det gjorde den også første gang i Statistisk Årbog året efter i 1905, hvor en helt ny tabel "De nye Statsskatter" viste, at godt 300.000 skatteydere i perioden 1904-1905 i gennemsnit tjente 2.200 kr. om året (svarende til ca. 130.000 kr. i 2008) og efter diverse fradrag i gennemsnit betalte 19 kr. (ca. 1.100 kr. i 2008) i indkomstskat., En anden ny skat, der samtidig opstod, var formueskatten, som årligt udgjorde 0,6 promille. Her var den gennemsnitlige indbetaling på godt 10 kroner (ca. 600 kr. i 2008) om året. Formueskatten blev i øvrigt afskaffet 91 år senere i 1995., Biler var et statussymbol, Værkfører Urban Johansen fra Nørrebro i København byggede i 1888 den første bil i Danmark nogensinde, kaldet Hammelbilen. Årene efter kom flere automobiler til, hvoraf mange i begyndelsen primært blev brugt til motorsport. Men med tiden udviklede de sig til at være et statussymbol for de velstående i befolkningen., I Statistisk Årbog 1909 indgik for første gang antallet af indregistrerede automobiler og motorcykler. Her kunne man se, at der 1. januar 1909 i alt fandtes 707 biler i Danmark. Ni ud af ti biler hørte til i byerne - heraf over halvdelen i København. Der var knap 3.500 motorcykler i landet, men her fordeltes de næsten ligeligt mellem byer og landdistrikter - dog med en lille overvægt til byerne., Nye tabeller i Årbogen, Selv om Statistisk Årbog i perioden 1896-1910 stadig var i sine spæde leveår, udviklede den sig støt år for år med nye tabeller og med udvidelse af eksisterende tabeller. Af andre nye tabeller i perioden kan blandt andet nævnes "Data om Skilsmisser i Danmark" (1899), "Kommunale Valg" (1901), "Danske, i forskellige udenlandske Stater" (1902), "Telefonvæsenet i Danmark" (1902), "Detailpriser" (1905), "Fagforeningernes Arbejdsløse og den til disse udbetalte Understøttelse" (1906), "Sygeplejeforeninger" (1908) og en masse andre statistikker og tabeller., Allesammen med til at give et mere nuanceret billede af samfundet, som det så ud dengang. Med Statistisk Årbogs komme og regelmæssige årlige udgivelse var en væsentlig grundsten i dansk samfundshistorie født., Hvis du vil videre, Pris for 1 liter sødmælk (1905-2008),  , Pris for 500 gr. kaffe (1905-2008),  , Pris for 250 gr. smør (1905-2008),  , Pris for 1 kg rugbrød (1905-2008),  , Du kan selv kigge i de historiske Statistisk Årbøger fra 1896 og frem på , www.dst.dk/aarbogsarkiv, ., Læs de øvrige afsnit i den historiske føljeton:, Afsnit 1 - Fagforeninger og indkomstskat opstår (1896-1910), Afsnit 2 - Danmark voksede efter verdenskrigen (1911-1920), Afsnit 3 - Danmarks største bank krakkede (1921-1930), Afsnit 4 - Velfærdsstatens fundament blev støbt (1931-1940), Denne artikel er offentliggjort 2. oktober 2008.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-10-02-Aarbogsarkiv01

    Bag tallene

    De etablerede partier sender oftest mænd i kommunalbestyrelserne

    Samtlige etablerede partier ved kommunalvalget i 2013 sendte flere mænd end kvinder i kommunalbestyrelserne. I regionerne er billedet mere broget., 2. november 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Alle de etablerede partier havde flere mænd end kvinder opstillet ved både kommunalvalget og regionsrådsvalget i 2013. Efter valget havde hvert af disse partier også flere mandlige end kvindelige kandidater i landets kommunalbestyrelser samlet set., For hver gang 10 mænd blev valgt for Liberal Alliance blev 3,2 kvinder valgt for samme parti til kommunalbestyrelserne. I landets kommuner er Liberal Alliance dermed det etablerede parti, der har færrest valgte kvinder i forhold til valgte mænd., Kommunalvalg 2013, Valgte mænd, Valgte kvinder, Antal valgte kvinder for hver 10 valgte mænd, F - Socialistisk Folkeparti, 68, 48, 7,1, Slesvigsk Parti, 6, 3, 5,0, B - Radikale Venstre, 42, 20, 4,8, A - Socialdemokratiet, 525, 248 , 4,7, Ø - Enhedslisten, 83, 36, 4,3, O - Dansk Folkeparti, 183, 72, 3,9, V - Venstre, 555, 212, 3,8, C - Konservative Folkeparti, 151, 54, 3,6, Ikke-reserverede bogstaver i alt, 79, 26, 3,3, I - Liberal Alliance, 25, 8, 3,2, Total, 1.717, 727, 4,2, Anderledes ser det ud for Socialistisk Folkeparti – eller SF. For hver gang 10 mænd blev valgt til landets kommunalbestyrelser i 2013 for SF, blev 7,1 kvinder valgt for SF. Dermed har SF den mest ligelige fordeling af mandlige og kvindelige kommunalpolitikere., TRE PARTIER HAR FLEST KVINDER I REGIONSRÅDENE, SF har til gengæld en mere skæv fordeling i landets fem regionsråd – samlet set. Også her er SF det parti, der har flest valgte kvinder i forhold til mænd efter valget i 2013: 23,3 kvinder blev valgt ind, for hver gang 10 mænd blev valgt ind for SF., Regionsrådsvalg 2013, Antal valgte mænd, Antal valgte kvinder, Antal valgte kvinder for hver 10 valgte mænd, F - Socialistisk Folkeparti, 3, 7, 23,3, Ø - Enhedslisten, 5, 10, 20,0, B - Radikale Venstre, 3, 5, 16,7, I - Liberal Alliance, 3, 2, 6,7, A - Socialdemokratiet, 41, 27, 6,6, O - Dansk Folkeparti, 14, 9, 6,4, C - Konservative Folkeparti, 10, 5, 5,0, V - Venstre, 45, 16, 3,6, Total, 124, 81, 6,5 , Enhedslisten fik dobbelt så mange kvinder som mænd til at repræsentere partiet i regionsrådene, mens Radikale Venstre fik 16,7 kvinder valgt ind i regionsrådene, for hver gang 10 mænd blev valgt for partiet i regionsrådene i 2013., I den modsatte ende finder man Venstre. For hver ti mænd, der blev valgt til regionsrådene for partiet i 2013 blev 3,6 kvinder valgt for partiet., I regionsrådene er Liberal Alliance det parti, der fik valgt den mest ligelige fordeling af mænd og kvinder i 2013, idet 6,7 kvinder blev valgt for partiet, for hver gang 10 mænd blev valgt for partiet., I 2013 udgjordes de etablerede partier ved kommunal- og regionsrådsvalget af SF, Slesvigsk Parti, Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Venstre, Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Derudover er en gruppe af mindre partier og lister samlet i kategorien ”ikke-reserverede bogstaver i alt” i denne opgørelse., Denne artikel tager ikke højde for, hvorvidt kandidaterne ved kommunal- og regionsrådsvalget i 2013 var opstillet på , partiliste , eller , sideordnet , opstillet., Antal valgte i forhold til antal opstillede, Danmarks Statistik har tidligere beskrevet, hvor mange mænd og kvinder, der blev valgt i 2013 set i forhold til hvor mange mænd og kvinder, der var opstillet til kommunal- og regionsrådsvalget – uafhængigt af partierne., Artiklen viser, , at 26,0 procent af de opstillede kvindelige kandidater og 27,3 af de opstillede mandlige kandidater ved kommunalvalget blev valgt ind. Samtidig blev 15 procent af de mandlige opstillede kandidater og 24,2 procent af de kvindelige opstillede kandidater ved regionsrådsvalget valgt ind., Hvis du ønsker mere information om valgstatistikker, kan du , søge her, eller kontakte Henning Christiansen via mailen , hch@dst.dk, eller på telefon 39 17 33 05. ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-02-De-etablerede-partier-sender-oftest-maend-i-kommunalbestyrelserne

    Bag tallene

    Flest børn bliver født onsdag

    Knap 63.000 børn så for første gang dagens lys i 2009. Flest blev født om onsdagen, mens færrest børn kom til verden om søndagen. I Region Sjælland bliver flest dog født tirsdag, mens kvinderne i Midtjylland oftest fødte torsdag., 12. februar 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, For langt de fleste kvinder er det at blive mor noget af det største i livet. Men der er stor forskel på, hvornår det sker. Ikke bare hvornår i livet eller hvornår på året, men også hvornår i løbet af ugen., I 2009 så knap 63.000 børn dagens lys. Flest af disse blev født om onsdagen. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik., Fødslerne blev ellers delt nogenlunde jævnt ud på ugens fem første dage. Alligevel skiller onsdag sig altså ud. Her kom 15,5 pct. eller lidt over 9.700 af de knap 63.000 nyfødte børn i 2009 nemlig til verden. Men der er altså tæt løb i hverdagene., Således ligger torsdag lige efter med kun 80 færre fødsler, mens tirsdag som den tredjemest typiske dag at føde i 2009 havde 90 færre fødte., Færrest fødsler søndag, Færrest bliver født en af dagene i weekenden. Aktiviteten på fødegangene var i 2009 kun lidt livligere lørdag end søndag. Ugens sidste dag tegnede sig for under 12 pct. af ugens fødsler - svarende til omkring 2.300 fødsler færre end om onsdagen., - Vi har ikke så mange planlagte kejsersnit fredag, lørdag og søndag, ligesom vi normalt heller ikke sætter fødsler i gang de dage medmindre det er tvingende nødvendigt. Det er dyrere at kalde personale ind i weekenderne, siger afdelingsjordemor på Hvidovre Hospital Kit Hansen til netmagasinet Bag Tallene., Op imod hver tiende fødsel i Danmark sker på Hvidovre Hospital, og fødeafdelingen markerer sig derfor som landets største. Kit Hansen forklarer, at onsdag er fast dag til planlagte kejsersnit., - Det kan være medvirkende til, at flest børn bliver født onsdag, bemærker hun., Drenge bliver født torsdag, Børn er forskellige, og piger og drenge er ofte meget forskellige. Mere overraskende er det nok, at der også er forskel på, hvilken ugedag piger og drenge typisk bliver født., For mens flest piger blev født en onsdag i 2009, ventede drengene en dags tid mere med at blive født til torsdag., Ud af de omkring 30.500 fødte piger i årets løb blev 4.800 eller knap 16 pct. født onsdag. Tirsdag var den næstmest typiske dag at føde en pige. Der blev født lidt flere drenge end piger. Blandt de næsten 32.300 fødte drenge kom lidt over 5.000 - eller knap 16 pct. - til verden en torsdag. Onsdag var den næstmest typiske dag at føde en dreng., - En forklaring kan være, at drenge ofte er større end piger. Det tager som regel længere tid at føde, hvis barnet er stort. Mindre børn giver som regel også ofte mindre komplicerede fødsler, fortæller afdelingsjordemor Kit Hansen., Regionale fødselsforskelle, Der er ikke kun forskel på, hvornår piger og drenge bliver født. Der er også store regionale forskelle på, hvornår kvinder typisk føder., Om nyfødte børn og deres mødre generelt er lidt hurtigere i Region Syddanmark og Region Nordjylland skal være usagt. Alligevel gælder for begge regioner, at flest børn bliver født om mandagen., I Region Sjælland kommer markant flere børn til verden om tirsdagen end nogen anden dag i ugens løb. Der blev født flest om onsdagen i Region Hovedstaden i 2009, mens børnene i Region Midtjylland typisk lod vente på sig helt til torsdag., - Min bedste forklaring på de regionale forskelle er, at der er forskel på, hvilke ugedage fødeafdelingernes planlagte fødsler typisk ligger, siger Kit Hansen fra Hvidovre Hospital., Der blev født flest børn i juli i 2009, mens færrest fødsler lå i februar, der dog også var årets korteste måned. November tegnede sig med 163 fødte som den måned med gennemsnitligt færrest fødsler pr. dag. Juli toppede med gennemsnitligt 184 daglige fødsler. , Hvis du vil videre , Læs mere om fødsler i , Nyt fra Danmarks Statistik - , Befolkningens udvikling 4.kvt. 2009, . Du kan også selv gå på opdagelse i tallene i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/bev3a, og , www.statistikbanken.dk/fodie, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 12. februar 2010.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-02-12-Foedsler

    Bag tallene

    Mænd bruger flest penge på e-handel

    Mænd bruger flere penge end kvinder, når de e-handler. Netmagasinet tager her pulsen på de e-handlende og giver et billede af, hvem der handler, hvor ofte, hvor meget og ikke mindst hvilke ting, der bliver handlet., 26. oktober 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Kvinderne har traditionelt altid haft bukserne på, når det drejer sig om at shoppe. Men på internettet markerer mændene sig faktisk som dem, der bruger flest penge. Hver femte e-handlende mand har således brugt over 5.000 kr. på nettet de seneste tre måneder. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik., Her er 4.300 personer blevet spurgt om deres vaner på internettet. Mens hver femte e-handlende mand altså løftede sløret for et forbrug på over 5.000 kr., kan kun hver syvende kvinde bryste sig med samme forbrug over nettet de seneste tre måneder., - De ting, mænd køber, er både større og dyrere, end det kvinderne køber. Så ligesom i det virkelige liv, er der også forskel på mænd og kvinder på nettet, siger Morten Kamper, direktør for Foreningen for Distance- og Internethandel (FDIH)., Supershoppere på Sjælland, Internettets supershoppere bor typisk i Region Sjælland. Her er det nemlig lidt mere end hver femte e-handler, der har brugt over 5.000 kr. på nettet de seneste tre måneder. E-handlerne i Region Hovedstaden følger lige efter, mens de e-handlende i Region Syddanmark holder mest igen på kontanterne - eller rettere på Dankortet, som er e-handlernes foretrukne betalingsmiddel. Andelen af netkøbere med et forbrug på over 5.000 kr. er nemlig lavest i den syddanske region., Danmarks Statistiks undersøgelse af befolkningens brug af internettet fortæller også, at jo flere børn en familie har, jo flere penge bruger familien på internettet. Til spørgsmålet om, hvorfor man handler på internettet, spiller bekvemmeligheden mere og mere ind, jo flere børn man har., Ni ud af ti familier med flere end to børn mener, at bekvemmeligheden er vigtig eller meget vigtig, når de handler over internettet, mens lidt færre - nemlig otte ud af ti - familier uden børn deler samme opfattelse., - Forbrug direkte til børnene udgør en stadig stigende post hos børnefamilier. Man bruger generelt også flere penge, når man har flere børn. Nethandel appellerer til travle mennesker, og det er børnefamilierne, fortæller erhvervssociolog Eva Steensig fra Lighthouse Cph., Mænd handler mest på nettet, Flere og flere i Danmark handler på nettet. Mændene er klart de mest aktive. Inden for det seneste år har 66 pct. af mændene handlet på nettet, mens kvinderne ligger lidt lavere med 61 pct. Det er for begge køns vedkommende en pæn stigning i forhold til for bare to år siden, hvor 60 pct. af mændene og 52 pct. af kvinderne havde handlet på nettet inden for det seneste år., Der er flere årsager til den øgede handel på nettet, mener FDIH-direktør Morten Kamper. En af årsagerne er bekvemmelighed., - På internettet kan du handle, når du vil. Du har samtidig mulighed for at sammenligne produkterne med hinanden, udbuddet er større, og prisen ofte lavere, forklarer han., Flere vil handle på nettet, FDIH-direktøren er sikker på, at endnu flere vil handle over nettet i fremtiden. Det betyder, at flere detailhandelskæder, der hidtil ikke har vægtet nethandel højt, vil skulle tænke anderledes., - Vi vil uden tvivl se flere af de store, etablerede detailhandelskæder blive mere aktive på nettet. Det er godt for samfundet og ikke mindst for brugerne. Men det giver også store udfordringer for virksomhederne selv. Hvis de kun har en fysisk forretning, vil de jo ligge i konkurrence med sig selv, hvis de går på nettet, siger Morten Kamper., Mænd handler hyppigere end kvinder på internettet. Op imod hver tiende e-handlende mand har handlet flere end ti gange på internettet inden for de seneste tre måneder. Det er næsten dobbelt så stor en andel som hos de flittigste e-handlende kvinder., Forskellige varer i e-indkøbskurven, Der er stor forskel på, hvad mænd og kvinder køber, når de handler på internettet. Ikke overraskende hælder mændene til de mere tekniske varer som mobiltelefon, kamera, tv og computer, mens kvinderne sætter sig på de blødere varer i form af dagligvarer, tøj, sports- og fritidsudstyr., - Der er jo forskel på, hvad mænd og kvinder interesserer sig for. Nettet giver os mulighed for at forfølge det, vi synes er interessant. Det tvinger os ikke til at forholde os til alt muligt andet og alle mulige andre produkter. Vi går ikke lige forbi en palle med vaskepulver eller el-pærer og skal forholde os til, om vi nu også mangler noget af det. Vi kan dyrke og forfølge den varekategori, der optager os, og det er medvirkende til, at forskelle på mennesker og forskel på køn bliver endnu mere udpræget i vores forbrug på nettet, forklarer erhvervssociolog Eva Steensig., Hver anden e-handlende kvinde har købt tøj, sports- eller fritidsudstyr over nettet inden for det seneste år, mens hver tredje e-handlende mand har købt computerudstyr. Det absolut mest købte over nettet for både mænd og kvinder er billetter til teater, biograf eller koncerter, hvilket næsten to ud af tre har købt inden for det seneste år. Rejser og overnatninger i forbindelse med rejser følger lige efter. Halvdelen af netkøberne har således købt en rejse eller overnatning., Hvis du vil videre..., Se mere om Danmarks Statistiks undersøgelse af befolkningens brug af internettet i publikationen , Befolkningens brug af internet 2009, ., Du kan også se flere resultater fra undersøgelsen og om it generelt på , www.dst.dk/it, ., Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 26. oktober 2009.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-10-26-Maend-bruger-flest-penge

    Bag tallene

    Flere arbejder hjemme

    Flere og flere benytter sig af arbejdsgivernes tilbud om at arbejde hjemme. Op imod hver tredje har således arbejdet hjemme mindst én gang. Især 30-54-årige mænd i Region Hovedstaden arbejder hjemme., 24. februar 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Danskerne arbejder hjemme som aldrig før. For fjerde år i træk er andelen af hjemmearbejdende danskere mellem 15 og 66 år steget. I dag arbejder op imod hver tredje dansker på arbejdsmarkedet hjemme mod kun hver femte for ti år siden. Det viser helt nye tal fra Danmarks Statistik., - Det er attraktivt at arbejde hjemme og bliver generelt anset som et gode for medarbejderen. Der er også stor frihed forbundet med hjemmearbejde, man undgår transport, og så er det et tegn på tillid fra lederen, siger professor ved Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv på Roskilde Universitet, Helge Hvid, til netmagasinet Bag Tallene., En af hovedårsagerne til at flere arbejder hjemme er ifølge professoren, at teknologien har udviklet sig, hvilket øger folks mulighed for at arbejde hjemme. Derudover er mere arbejde blevet projektorienteret og mindre rutinepræget. Projektorienteret arbejde egner sig bedre til hjemmearbejde, mener Helge Hvid., Flere mænd end kvinder arbejder hjemme, Andelen af mænd med hjemmearbejde har generelt altid været højere end andelen af kvinder. Denne tendens viser sig da også tydeligt i arbejdskraftundersøgelsens tal. Gennem hele 2009 har Danmarks Statistik spurgt de interviewede, om man har arbejdet hjemme mindst én gang inden for de seneste fire uger. Det har 32 pct. af mændene gjort, mens det samme kun gælder for 25 pct. af kvinderne., - Kvinder arbejder typisk i fag, hvor det er svært at arbejde hjemme. Man kan fx ikke bare tage patienterne fra hospitalet eller børnene fra børnehaven med sig hjem. Derimod kan fx programmører eller sælgere, der begge er mandsdominerede fag, jo sagtens arbejde hjemme, bemærker professor Helge Hvid., For ti år siden var hjemmearbejde mest udbredt blandt de ældre erhvervsaktive. Således havde 26 pct. i alderen 55-66 år hjemmearbejde i år 2000 mod 25 pct. i alderen 30-54 år og 9 pct. i alderen 15-29 år., 30-54-årige arbejder mest hjemme, I dag er der byttet rundt i toppen, hvilket betyder, at hjemmearbejde nu er mest udbredt blandt de 30-54-årige. Her har 35 pct. arbejdet hjemme mindst én gang, mens andelen af hjemmearbejdende blandt de 55-66-årige ligger på 32 pct. Færrest arbejder hjemme i den yngste aldersgruppe fra 15 til 29 år, hvor kun 12 pct. har hjemmearbejde., - Det er oftest i alderen mellem 30 og 54 år, at karrieren står på sit højeste og også i højere grad her, at man involverer sig i projektorienteret arbejde. Derudover kommer familiedelen også ind. Det er nemlig også ofte i den alder, at man har mindre børn, hvor krav til fleksibilitet i arbejdet er større, når både mor og far arbejder på fuld tid, forklarer professor Helge Hvid., Der er store geografiske forskelle på, hvor stor andelen med hjemmearbejde er. Det er absolut mest udbredt at arbejde hjemme i Region Hovedstaden, hvor 33 pct. har arbejdet hjemme inden for de seneste fire uger. Lige efter følger Region Sjælland med 29 pct. hjemmearbejdende., Mindst hjemmearbejde i Region Syddanmark, Tallene fra arbejdskraftundersøgelsen viser, at jo længere væk man bor fra storbyer, des mindre arbejder man hjemme. I Region Midtjylland har 27 pct. arbejdet hjemme, i Region Nordjylland 26 pct., mens færrest arbejder hjemme i Region Syddanmark med 25 pct., Ifølge professor Helge Hvid hænger det sammen med, at de videnstunge fag typisk er koncentreret omkring storbyer som fx København., - Fag, der involverer omsorg, pleje og pasning, er derimod mere lokalt stedbundet. Jeg går ikke ud fra, at lederne i Region Syddanmark har mindre tillid til sine medarbejdere, end ledere andre steder i landet har, siger Helge Hvid., Over halvdelen har arbejdet hjemme, Der er også stor forskel på andelen med hjemmearbejde i de forskellige brancher. Branchen med den største andel hjemmearbejdende er , information og kommunikation, , hvor over halvdelen (54 pct.) har arbejdet hjemme mindst én gang., Branchen , landbrug, skovbrug og fiskeri, ligger med en andel af hjemmearbejdende på 43 pct. lige efter. Det hænger i høj grad sammen med, at arbejdet typisk udføres samme sted som den private bolig. Derimod arbejder kun en mindre andel hjemme inden for branchen , handel og transport mv., , hvor 18 pct. har haft hjemmearbejde., Handels- og transportbranchen tegner sig dermed som den branche, hvor de ansatte arbejder mindst hjemme. Brancherne , industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, samt , bygge og anlæg, ligger lige over - begge med 22 pct. hjemmearbejdende ansatte., Hvis du vil videre, Se tabeller over andelen med hjemmearbejde fordelt på køn, alder, branche samt regioner, ., Arbejdskraftundersøgelsen baserer sig på ca. 89.000 gennemførte interview hvert år med personer i alderen 15-74 år. Alle interview sker løbende og foregår som telefoninterview., I forbindelse med hjemmearbejde spørger arbejdskraftundersøgelsen, om man har haft hjemmearbejde mindst én gang inden for de seneste fire uger., Læs mere om de seneste tal fra arbejdskraftundersøgelsen i , Nyt fra Danmarks Statistik, . , Du kan også selv gå på opdagelse i tallene fra arbejdskraftundersøgelsen i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/aku13, . , Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 24. februar 2010.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-02-24-Hjemmearbejde

    Bag tallene

    Vi køber flere sunde fødevarer

    Danskernes forbrug af sunde fødevarer stiger, mens den usunde mad og drikke er på tilbagetog. Det viser tal fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse. Samtidig lever vi længere. Alligevel dør flere og flere stadig af livsstilssygdomme., 21. april 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Kartofler, peberfrugter og bananer har erstattet chokolade, kager og slik. I hvert fald til en vis grad. De varer, vi smider i indkøbsvognen, bliver nemlig sundere og sundere, og forbruget af frugt og grøntsager ligger nu højere end forbruget af kager, slik og is. Det viser tal fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse., Faktisk er forbruget af kager, slik og is faldet 18 pct. i perioden fra 1994 til 2006 målt i faste priser, mens forbruget af frugt og grøntsager samtidig steg 26 pct., - Det er meget glædeligt at se, at det går den rigtige vej. Der har de senere år været politisk bevågenhed omkring sukker og slik og frugt og grønt. Det ser ud til at have båret frugt så at sige, siger kostvaneforsker Anja Biltoft-Jensen fra Fødevareinstituttet., Forbrugsundersøgelsen viser, at en gennemsnitlig husstand i 1994 brugte næsten 5.500 kr. om året på kager, slik og is mod 4.300 kr. på frugt og grøntsager. I dag er der nærmest byttet rundt på forholdene, så en gennemsnitlig husstand nu bruger 4.500 kr. på usunde kager, slik og is målt i faste priser mod 5.500 kr. på sund frugt og grøntsager., Ifølge Anja Biltoft-Jensen køber vi sundere fødevarer som følge af mere oplysning gennem kampagner og tiltag, der har været for at ændre danskernes kostvaner., - Hvis den positive udvikling fortsætter, vil det på sigt få stor betydning for befolkningens sundhed. Men der er lang vej. Vi er slet ikke sunde nok endnu. Vi spiser stadig alt for usundt og motionerer for lidt. De overvægtige fylder også stadig mere i gadebilledet, påpeger Anja Biltoft-Jensen., Vi drikker mindre, Forbruget af alkohol er også nedadgående. Tal fra forbrugsundersøgelsen viser, at vi generelt drikker mindre alkohol. Ølsalget har længe været faldende, hvilket skinner igennem i danskernes samlede forbrug af de berusende våde varer. Forbruget af øl, vin og spiritus er ifølge forbrugsundersøgelsen således faldet 7 pct. siden 1994., Samtidig har flere kvittet tobakken. Forbruget af cigaretter, cigarer mv. er siden midten af 1990'erne ifølge forbrugsundersøgelsen dykket 23 pct. En gennemsnitlig husstand brugte i 1994 over 5.000 kr. om året på rygning, mens forbruget i dag ligger på knap 3.900 kr.,  , Danskernes sundere kostvaner kombineret med bedre behandlingsmetoder på landets sygehuse slår igennem, når vi ser på udviklingen i, hvor gamle vi bliver. Danskere lever nemlig længere i dag end nogen sinde før. Middellevetiden i Danmark er siden 1994 steget med tre år for kvinder og fire år for mænd. I dag lever kvinder omkring 81 år, mens middellevetiden for mænd ligger på lidt over 76 år., Flere dør af livsstilssygdomme, Godt nok er middellevetiden steget i Danmark siden 1994, men den er stadig ikke nær så høj som i landene omkring os, hvor kvinder i Sverige og Norge til sammenligning lever et par år længere, mens svenske mænd gennemsnitligt lever tre år længere og mænd i Norge to år længere end de danske., - Middellevetiden stiger. Men den stiger ikke nok. Vi halter stadig efter lande, som vi ellers ligner meget og normalt sammenligner os med, forklarer forskningsleder Knud Juel fra Statens Institut for Folkesundhed., En forklaring kan være, at vi trods sundere levevis stadig lever for usundt. For selv om danskerne generelt lever længere, dør flere og flere af livsstilssygdomme. Ser man på udviklingen i dødsårsager, døde 56 pct. flere som følge af sukkersyge i 2006 end 12 år tidligere. Her skal der selvfølgelig tages et vist forbehold for en ændret sammensætning af befolkning, hvor der i samme periode blev 15 pct. flere personer over 50 år., Det rykker dog ikke ved den kedelige tendens, at også forholdsmæssigt flere dør af livsstilssygdomme. For højt blodtryk, der er et andet symptom på forkert livsstil, kostede 48 pct. flere døde i 2006 end i 1994, mens næsten 30 pct. flere kvinder døde af lungekræft., På vej i den rigtige retning, Det kan umiddelbart virke mystisk, at flere dør af livsstilssygdomme - også personer under 65 år - selv om vi tilsyneladende lever sundere og længere. Men det er der en god forklaring på, mener Knud Juel fra Statens Institut for Folkesundhed. Han peger på, at bedre behandlingsmetoder på sygehusene også er med til, at vi lever længere. Og så har motion også stor betydning for vores sundhed., - Flere og flere har en inaktiv hverdag, og det medfører, at flere bliver overvægtige og får livsstilssygdomme. Mange år med usund levevis vil slå igennem langt ud i fremtiden. Men det er aldrig for sent at ændre sin livsstil til det sundere, bemærker han., Kostvaneforsker Anja Biltoft-Jensen er enig i, at danskerne stadig har lang vej til at kunne kalde sig et overvejende sundt folkefærd, når man ser på vores kostvaner., - Vi spiser stadig alt for meget sukker, mættet fedt og alkohol og for lidt frugt og grønt. Vi er selvfølgelig på vej i den rigtige retning, men jeg håber, at man fremover vil investere endnu flere penge og ressourcer i det forebyggende arbejde om sund kost. Undersøgelsen her tyder på, at det virker. Det vil være et godt skridt på vejen mod en sundere befolkning, mener hun.,  , Hvis du vil videre:, Læs mere om forbrugsundersøgelsen på , www.dst.dk/forbrug, ., Se de seneste tal fra forbrugsundersøgelsen i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/fu5, ., Kilder til klassificering af sunde og usunde fødevarer ud fra forbrugsundersøgelsens variabelliste:, Tina Beermann, ledende klinisk diætist ved Aalborg Sygehus, ernæringskonsulent Birgitte Hermansen og ernæringskonsulent Julie Brønholm, begge fra Institut for Human Ernæring, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 21. april 2009.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-04-21-Vi-koeber-flere-sunde-foedevarer

    Bag tallene

    Ældre holder ofte ferie i hjemlandet - og flyver mindre end gennemsnittet

    Ældre danskere er den gruppe, som oftest holder ferien i hjemlandet, og selv når de ældres ferie går til udlandet, så rejser de mindre med fly end unge og midaldrende danskere. , 22. juli 2019 kl. 7:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, Ældre på mindst 65 år holder oftere end andre deres ferie i hjemlandet. 49 pct. af de ældre danskeres lange ferierejser med mindst fire overnatninger blev i 2018 holdt inden for landets grænser. Det gjaldt for 42 pct. af alle danskeres lange ferierejser., ”Ser man isoleret på feriedestinationen, kan man sige at ældre mennesker mere klimavenlige rejsevaner end den gennemsnitlige dansker, da rejser i hjemlandet oftest kræver mindre transport end rejser til udlandet,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Else-Marie Rasmussen. , Generelt rejser de midaldrende og unge oftere på ferie i udlandet end de ældre. Den gruppe, som sjældnest holder de lange ferier i Danmark, er unge mennesker mellem 15 og 24 år, som kun i 34 pct. af tilfældene valgte hjemlandet som feriedestination. , Aldersgruppers feriedestination, indland eller udland. 2018 , Kilde: Særkørsel på baggrund af statistikken , Ferie- og forretningsrejser , Ældre tager færrest fly-ture, Når de ældre rejser til udlandet på lange ferier, vælger de i mindre grad end gennemsnittet flyet som transportmiddel. 76 pct. af de ældres rejser til udlandet foretages med fly, mod et landsgennemsnit på 81 pct. , Flyet bliver for de ældre oftere end gennemsnittet erstattet af bussen, som er transportmidlet på udlandsrejsen i 6 pct. af de ældres rejser. Kun 2 pct. af alle danskernes lange ferierejser til udlandet foregik i bus. , Den gruppe, som oftest tager flyet til udlandet, er midaldrende danskere mellem 45 og 64 år. I denne gruppe er flyet transportmidlet til udlandsferien i 83 pct. af rejserne. , Alle aldersgrupperne tager bilen til udlandet i omkring 14-16 pct. af rejserne. , Transportmidler til feriedestinationen på lange ferierejser til udlandet. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, Særkørsel på baggrund af statistikken , Ferie- og forretningsrejser, Anm: Kategorien ”andet” dækker over skib, tog, bus og cykelrejser. , Danskere på ferierejse, I Danmark blev der i 2018 holdt 7,7 mio. lange ferierejser (på mindst fire dages varighed), hvoraf 42 pct. blev holdt i Danmark og 58 pct. i udlandet. , De helt unge 15-24 årige og de ældre over 65 år står for færrest af det samlede antal lange ferierejser med 17 pct. hver af alle rejser i 2018. 15-24 årige udgør omtrent 15 pct. af befolkningen, mens ældre over 65 år udgør omtrent 23 pct.  , Den aldersgruppe, som stod for flest af de lange ferierejser, var de 45-65 årige med 35 pct. af alle lange ferierejser i 2018. Denne aldersgruppe udgør omtrent 32 pct. af befolkningen.  , I midten ligger de 25-44 årige med 31 pct. af alle årets ferierejser. De 25-44 årige udgør omtrent 30 pct. af befolkningen., Når ferien går til udlandet, valgte danskerne flyet på 81 pct. af rejserne og bilen på 15 pct. af rejserne. De resterende 4 pct. udgøres af busser, tog og skibe.  , Når ferien holdes i hjemlandet, valgte danskerne bilen på 71 pct. af rejserne og flyet på 16 pct. af rejserne. De resterende 13 pct. udgøres af busser, toge og skibe. , Kilde: Danmarks Statistik spørgeskemaundersøgelse Ferie- og forretningsrejser og , www.statistikbanken.dk/FOLK1A,  , Sådan spørger Danmarks Statistik til danskernes ferievaner, Undersøgelsen Ferie- og forretningsrejser dækker ferie- og forretningsrejser, der er foretaget af danskere fra 15 år og op.  , Data indsamles i en stikprøve, der omfatter ca. 6.000 interviews om året blandt personer i Danmark over 14 år. Rejseoplysningerne opregnes til hele befolkningen inden for grupperinger af de interviewede efter blandt andet køn, alder, familietype, familieindkomst og socio-gruppe., Statistikken er påvirket af stikprøveusikkerhed samt hukommelsesfejl hos de interviewede med hensyn til blandt andet udgifter i forbindelse med rejsen. Som følge af den anvendte stikprøvemetode er de opgjorte resultater behæftet med en statistisk usikkerhed. Stikprøveusikkerheden skønnes med 95 pct. sikkerhed at være på +/- 2 procentpoint., Kilde: Danmarks Statistik , spørgeskemaundersøgelse Ferie- og forretningsrejser ,  ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-07-22-Aeldre-holder-ofte-ferie-i-hjemlandet

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation