Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1221 - 1230 af 2403

NYT: 83 pct. af bachelorer går direkte videre til kandidat

Overgang fra bachelor til kandidat 2016

Overgang fra bachelor til kandidat 2016, Af de 19.500 universitetsstuderende, der i skoleåret 2015/2016 fuldførte en bacheloruddannelse, var 16.250 i gang med en kandidatuddannelse 1. oktober 2016. Det svarer til en andel på 83 pct. Ser man på den tilsvarende gruppe af studerende fra skoleåret 2010/2011, var 11.000 ud af de 13.600 fuldførte i gang med en kandidatuddannelse 1. oktober 2011. Det svarer til en andel på 81 pct. De enkelte universiteter har oplevet forskellige udviklinger over de sidste fem år. Den største stigning ses hos CBS, hvor andelen af dem, der læser videre direkte efter deres bachelorgrad, er steget med 9 pct. I den anden ende er IT-Universitetet, som har oplevet et fald på 11 pct. i andelen af studerende, der starter på en kandidat umiddelbart efter fuldført bacheloruddannelse., Ens tendenser blandt kønnene, Andelen af dem, der starter på en kandidatuddannelse umiddelbart efter bacheloruddannelsen er fuldført, er meget ens blandt mænd og kvinder. For 2015/2016 årgangen, var 84 pct. af de mandlige bachelordimittender i gang med en kandidatuddannelse 1. oktober 2016. Det tilsvarende tal var 83 pct. for de kvindelige bachelordimittender, . Andelen af studerende, der starter på en kandidatuddannelse på det samme universitet, som de fuldførte deres bacheloruddannelse på, var 91 pct. for både mænd og kvinder., 9 pct. skifter universitet efter bachelor, 9 pct. af de studerende vælger at starte på deres kandidatuddannelse på et andet universitet end der, hvor de fuldførte deres bacheloruddannelse. På dette område er der store forskelle blandt de enkelte universiteter. 98 pct. af de bachelordimittender fra DTU og CBS, som er gået i gang med en kandidat umiddelbart efter, læser videre på hhv. DTU og CBS. Derimod er andelen kun 72 pct. hos bachelordimittenderne fra Roskilde Universitet., Medicinstuderende læser direkte videre, Ser man på de tre uddannelser med flest bachelordimittender i skoleåret 2015/2016, er bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi den største. Her var 85 pct. af de fuldførte studerende i gang med en kandidatuddannelse 1. oktober 2016. , Medicinuddannelsen havde næst flest bachelordimittender, hvoraf hele 99 pct. var i gang med en kandidat 1. oktober 2016. , Bacheloruddannelsen i jura havde tredje flest dimittender, og af dem var 93 pct. i gang med en kandidatuddannelse 1. oktober 2016, Over halvdelen fuldfører på normeret tid, Af de 19.500 studerende, som fuldførte en bacheloruddannelse i skoleåret 2015/2016, havde 10.100 færdiggjort uddannelsen på normeret tid. Af dem var 84 pct. i gang med en kandidatuddannelse 1. oktober 2016. , 7.900 studerende havde brugt op til et år mere end den normerede tid, og af dem var også 84 pct. i gang med en kandidatuddannelse 1. oktober 2016. De resterende 1.500 studerende havde brugt mere end et år udover den normerede tid, og af dem var 74 pct. startet på en kandidatuddannelse 1. oktober 2016., Nyt fra Danmarks Statistik, 4. september 2017 - Nr. 344, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Skoleåret er perioden 1. oktober til 30. september året efter., De brugte forkortelser for uddannelsesinstitutionerne refererer til Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Handelshøjskolen i København (CBS) samt Roskilde Universitet (RUC)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24238

Nyt

NYT: Flest ejendomshandler i ti år

Ejendomssalg (år) 2017

Ejendomssalg (år) 2017, I 2017 blev der handlet 123.955 ejendomme på landsplan, inklusive erhvervsejendomme, landbrug og ubebygget grunde. Dermed var antallet af salg 10 pct. højere end i 2016. Antallet af handler i 2017 var det højeste siden 2007, hvor handelsaktiviteten var på 129.205 ejendomme og dermed 4 pct. højere end i 2017., Rekordstor stigning i sommerhussalg, Med en stigning på 19 pct. var sommerhuse den ejendomskategori med den største procentvise stigning i handelsaktiviteten fra 2016 til 2017. Det er den største procentvise stigning i handelsaktiviteten for sommerhuse siden statistikkens start i sin nuværende form i 1992. For enfamiliehuse steg handelsaktiviteten med 10 pct., mens ejerlejligheder steg 6 pct., Ejerlejligheder handles hyppigst, I 2017 fandtes der ca. 2,3 mio. ejendomme i Danmark. Af dem udgjorde enfamiliehuse ca. halvdelen. De resterende ejendomstyper består af ejerlejligheder, sommerhuse, landbrugsejendomme, andre ejendomme samt ubebygget grunde. Ud af de ca. 2,3 mio. ejendomme i Danmark blev godt 124.000 handlet i 2017, hvilket svarer til 1 ud af 20 ejendomme. Af disse udgjorde enfamiliehuse 46 pct. af alle handlede ejendomme. Til gengæld var ejerlejligheder den ejendomstype med den største relative handelsaktivitet i forhold til alle ejendomme, idet ejerlejligheder udgjorde 12 pct. af alle ejendomme i Danmark, men 19 pct. af alle handlede ejendomme i 2017., Salgsfremgang i alle regioner, Handelsaktiviteten steg både på landsplan og i alle regioner, og der var kun mindre regionale forskelle i fremgangen. Den største stigning i handelsaktiviteten var i Region Sjælland med 12 pct., mens den laveste stigning var i Region Hovedstaden med 8 pct. I de tre øvrige regioner steg handelsakviteten mellem 10 og 11 pct. fra 2016 til 2017., Antal handler fordelt på regioner, , 2016, , 2017, , Ændring, 2016-2017, , antal, pct., Hele landet, 112, 721, 123, 955, 10,0, Hovedstaden, 33, 232, 35, 753, 7,6, Sjælland, 18, 255, 20, 523, 12,4, Syddanmark, 22, 070, 24, 506, 11,0, Midtjylland, 25, 689, 28, 249, 10,0, Nordjylland, 13, 475, 14, 924, 10,8, Nyt fra Danmarks Statistik, 8. november 2018 - Nr. 416, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Annette Nielsen, , , tlf. 20 37 79 11, Jakob Holmgaard, , , tlf. 24 87 64 56, Kilder og metode, Statistikken dækker kun ejendomme solgt i almindelig fri handel. Beregningsprincipperne er identiske i den månedlige, kvartalsvise og årlige ejendomssalgsstatistik. Almindelig fri handel er salg mellem parter, der ikke er i familie med hinanden, og hvor der ikke er tale om en delvis gave. En ufyldestgjort panthavers videresalg af en ejendom, som er overtaget på tvangsauktion, er almindeligt frit salg; ufyldestgjort vil sige, at der ikke er opnået fuld dækning for tilgodehavender., Familieoverdragelse er salg mellem ægtefæller eller mellem personer, der er beslægtede eller besvogrede, også selv om salget ikke indeholder en gave. Prisudviklingen er beregnet ud fra forholdet mellem den officielle ejendomsvurdering og den faktiske købesum. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27979

Nyt

NYT: Københavnerne har mindst plads til hus og have

Arealanvendelse 2016

Arealanvendelse 2016, Der er stor forskel på hvor meget plads vi bor på i forskellige landsdele. I Byen København optager hver indbygger i gennemsnit kun 54 m, 2, overfladeareal til boligformål, mens bornholmerne kan brede sig på mest plads med 808 m, 2, areal til boligformål pr. indbygger. Det viser de første beregninger af arealanvendelsen baseret på kobling af registeroplysninger og matrikelkort. Vi bruger i alt 2.403 km, 2, (5,6 pct.) af Danmarks areal til boligformål. Det vil sige de bygninger, vi bor i og de tilknyttede arealer (private haver, gårdanlæg, parkeringspladser m.m.). Vi bruger yderligere 790 km, 2, (1,8 pct.) til sommerhusområder og andre rekreative faciliteter., Det meste areal anvendes til landbrug og skovbrug, Den største del af det danske areal (35.258 km, 2, ) anvendes af de primære erhverv, som er direkte afhængige af jorden. Alle de øvrige erhverv anvender tilsammen 1.301 km, 2, , svarende til 3 pct. Det er branchegruppen , offentlig administration, undervisning og sundhed, som anvender mest areal (350 km, 2, ) blandt de øvrige erhverv. Det svarer til 61 m, 2, pr. dansker anvendt til rådhuse, folkeskoler, institutioner, hospitaler mv., For hver beskæftiget i , offentlig administration, undervisning og sundhed, anvendes der 395 m, 2, . Set i forhold til beskæftigelsen er , forsyning, den mest arealkrævende af branchegrupperne blandt de øvrige erhverv - for hver beskæftiget i forsyningen anvendes 3.654 m, 2, . , Forsyning, omfatter bl.a. affaldsbehandling, kraftværker, renseanlæg mv. Også branchen , kultur, fritid og anden service, anvender mere areal, end hvad der svarer til dens andel af beskæftigelsen. Denne gruppe omfatter bl.a. golfbaner, idrætsanlæg, forlystelsesparker, biografer og lign., Anvendelsen af Danmarks areal efter branche og øvrige anvendelseskategorier. 2016, , Km, 2, Pct., M, 2, pr., indbygger, M, 2, pr. , beskæftiget, Areal i alt, 42, 926, 100,0, 7, 521, -, Primære erhverv, 35, 258, 82,2, 6, 177, 491, 523, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 35, 234, 82,1, 6, 173, 521, 685, Råstofindvinding, 24, 0,1, 4, 5, 794, Øvrige erhverv, 1, 301, 3,0, 228, 464, Industri, 153, 0,4, 27, 529, Forsyning, 81, 0,2, 14, 3, 654, Bygge og anlæg, 63, 0,2, 11, 352, Handel og transport mv., 321, 0,7, 56, 434, Information og kommunikation, finans og, , , , , forsikring, ejendomshandel, 98, 0,2, 17, 428, Erhvervsservice, 88, 0,2, 15, 287, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 350, 0,8, 61, 395, Kultur, fritid og anden service, 148, 0,3, 26, 958, Andre anvendelser, 6, 366, 14,8, 1, 116, -, Husholdninger (boligformål), 2, 403, 5,6, 421, -, Rekreative faciliteter (inkl. sommerhuse), 790, 1,8, 138, -, Infrastruktur, 1, 467, 3,4, 257, -, Uden kendt el. specifik anvendelse, 1, 706, 4,0, 299, -, Arealregnskab er en del af det grønne nationalregnskab, Denne udgivelse om arealanvendelsen er en del af udbygningen af , Grønt nationalregnskab for Danmark, (, dst.dk/groentnr, ). Opgørelsen er lavet på basis af matrikelkortet og en række administrative kilder og registre om boliger, bygninger, arbejdssteder, ejendomme og kommuneplaner (læs mere i , statistikdokumentationen, ). Opgørelsen supplerer udgivelsen , Arealdække 2016, fra 6. februar i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:42, . , Nyt fra Danmarks Statistik, 16. maj 2017 - Nr. 207, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Ingeborg Vind, , , tlf. 24 83 51 49, Statistikdokumentation, Arealregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28512

Nyt

NYT: Fremgang i serviceerhvervene

Konjunkturbarometer for serviceerhverv maj 2017

Konjunkturbarometer for serviceerhverv maj 2017, Den sammensatte konjunkturindikator for serviceerhverv er steget fra nettotallet 7 i april til 10 i maj, og er nu på samme niveau som januar 2017. Denne stigning ses i alle tre delelementer, som indgår i den sammensatte konjunkturindikator., Fremgang i alle delelementer af konjunkturindikatoren, Set i forhold til sidste måned er indikatoren for den faktiske forretningssituation steget fra nettotal 6 til 9, indikatoren for den faktiske omsætning er steget fra nettotal 5 til 9, mens indikatoren for den forventede omsætning er steget fra nettotal 11 til 13., Sammensat konjunkturindikator for serviceerhverv og dens underindikatorer, sæsonkorrigeret, Nettotal, , Omsætning,, faktisk, Forretningssituation,, faktisk, Omsætning,, forventet, Sammensat , konjunkturindikator, 2016, Maj, 4, 2, 6, 4, , December, 3, 6, 7, 5, 2017, Januar, 10, 10, 10, 10, , Februar, 5, 6, 10, 7, , Marts, 6, 7, 6, 6, , April, 5, 6, 11, 7, , Maj, 9, 9, 13, 10, Positiv forventning til omsætningen, men mere blandet for beskæftigelsen, I ikke-sæsonkorrigerede tal har alle serviceerhvervene positive forventninger til omsætningen, og det samlede nettotal er 15. Forventningerne til beskæftigelsen er som helhed neutrale med et nettotal på 0. Ses der på de enkelte brancher, så er der meget positive forventninger til beskæftigelsen inden for bl.a. turisme, kultur, fritid og anden service samt rengøring. Forlag, tele og it samt finans, forsikring, ejendom mv. har de laveste beskæftigelsesforventninger., Produktionsbegrænsninger i serviceerhverv, Mangel på efterspørgsel er den mest udbredte produktionsbegrænsning i serviceerhvervene, og optræder i 29 pct. af virksomhederne. Dette er en stigning på 2 procentpoint siden maj sidste år. De fleste sektorer oplever en stigning i mangel på efterspørgsel i forhold til sidste år på nær transport, turisme og forlag, tele og it., Mangel på arbejdskraft er den næstmest udbredte produktionsbegrænsning i serviceerhvervene. Denne begrænsning ses hos 12 pct. af virksomhederne. Rådgivning, forskning o.a. vidensservice er med en andel på 26 pct. af virksomhederne den sektor, der har den højeste mangel på arbejdskraft, efterfulgt af rengøring o.a. operationel service med en andel på 21 pct. af virksomhederne. Dog er disse to sektorer de eneste, som har set en stigning i mangel på arbejdskraft i forhold til samme måned sidste år., Nyt fra Danmarks Statistik, 30. maj 2017 - Nr. 226, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Paul Lubson, , , tlf. , Kilder og metode, Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver positiv og negativ udvikling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/22997

Nyt

NYT: Fortsat lav beskæftigelse for nyuddannede EUD'er

Fra erhvervsuddannelse til arbejdsmarked 2014

Fra erhvervsuddannelse til arbejdsmarked 2014, Beskæftigelsesfrekvensen var på 77 pct. i 2014 et år efter, at de nyuddannede unge havde gennemført en erhvervsuddannelse (EUD). Efter den økonomiske krise startede, er beskæftigelsesfrekvensen for de nyuddannede unge, der har taget en erhvervsuddannelse, overordnet faldet. Før krisen lå beskæftigelsesfrekvensen over 90 pct., men den har siden stabiliseret sig på et niveau omkring 76-78 pct., Lavest beskæftigelse blandt mekanikere, Den samlede beskæftigelsesfrekvens var ultimo 2014 på 77 pct. for de 33.500, der fuldførte en erhvervsuddannelse i 2013. Der er dog store forskelle, når man ser på de forskellige uddannelsesretninger. Gruppen af unge, som har taget en erhvervsuddannelse inden for , cykel, auto- og skibsmekanik, havde med 54 pct. den laveste beskæftigelsesfrekvens. I den modsatte ende af skalaen ses , fødevareområdet, med 79 pct. og , andre erhvervsfaglige uddannelser, med 87 pct., Mænd kom i højere grad i arbejde, Mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens følges nogenlunde ad. Men da der er kønsforskelle inden for nogle faggrupper, kan der ses forskelle, når faggrupperne reagerer forskelligt på konjunkturændringer. Mænd, der færdiggjorde deres erhvervsuddannelse i 2013, var i større grad end kvinderne kommet i arbejde et år efter endt uddannelse. Ultimo 2014 havde mænd en beskæftigelsesfrekvens på 78 pct., mens kvinderne havde en beskæftigelsesfrekvens på 76 pct. , Uddannede i mekanik læste oftest videre, I 2014 havde 4 pct. af de nyuddannede valgt at gå i gang med en ny uddannelse et år efter, de havde færdiggjort deres erhvervsuddannelse i 2013. Der var lavest andel, der læste videre i brancherne , jordbrug og natur (3 pct.), og, andre erhvervsfaglige uddannelser (1 pct.)., Til sammenligning havde faggrupperne , cykel-, auto- og skibsmekanik, med 18 pct. og , grafisk teknik og medieproduktion, med 11 pct. de højeste andele blandt erhvervsuddannede, der valgte at uddanne sig yderligere., Flest tager uddannelser inden for , omsorg, sundhed og pædagogik, Af dem, der har fuldført en erhvervsuddannelse i 2013, er de største områder , omsorg, sundhed og pædagogik,, som udgør 28 pct., , kontor, handel og forretningsservice, med 27 pct., og , byggeriområdet, med 10 pct. De tre områder udgør tilsammen to tredjedele af alle nyuddannede med en erhvervsfaglig uddannelse. Blandt de mindste områder findes , oplevelsesområdet, og , grafisk teknik og medieproduktion, , samt , andre erhvervsfaglige uddannelser, med andele på 1-2 pct., Forskellige afgangstidspunkter fra uddannelserne, Da nogle uddannelser afsluttes tidligere på året og andre senere, vil det kunne påvirke beskæftigelsesfrekvenserne for en specifik uddannelse. Disse forskelle vil dog normalt være udjævnet flere år efter endt uddannelse. Afgangstidspunktet er ikke angivet i kalenderåret 2013, men i perioden 1. oktober 2012 til 30. september 2013., Nyt fra Danmarks Statistik, 1. juni 2016 - Nr. 246, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23073

Nyt

NYT: Flest indvandrede fra Rumænien i andet kvartal

Ind- og udvandringer 2. kvt. 2017

Ind- og udvandringer 2. kvt. 2017, Blandt indvandrede udenlandske statsborgere i andet kvartal 2017 kom flest fra Rumænien, nemlig 1.362 personer. Umiddelbart herefter fulgte polske statsborgere med 1.009 personer. På de næste tre pladser kommer statsborgere fra Litauen, Syrien og Indien med hver omkring 700 personer. De sidste fem pladser i top-ti besættes af Ukraine, Bulgarien, Sverige, Iran og Storbritannien. De indvandrer alle hver med omkring 400 personer., Indvandring af syriske statsborgere ligger på fjerdepladsen, Syriske statsborgere, der er det eneste land i top-ti, hvor de indvandrede personer primært har fået asyl eller familiesammenføring, tegner sig for 667 indvandrede i andet kvartal 2017, hvilket svarer til det fjerde højeste antal blandt indvandrede udenlandske statsborgere. Antallet er nu på samme niveau som i første kvartal 2014., Fire ud af ti indvandrede udenlandske statsborgere er fra et ikke-vestligt land, Ser man på samtlige udenlandske statsborgere, der indvandrede i andet kvartal 2017, udgør personer fra vestlige lande 57 pct. og ikke-vestlige lande 43 pct. Denne andel varierer fra kvartal til kvartal. Inden for de seneste seks år har andelen af personer fra ikke-vestlige lande svinget fra 27 pct. i tredje kvartal 2012 til 55 pct. i fjerde kvartal 2015., Hver tredje indvandrede var dansk statsborger, I alt indvandrede 17.119 personer til Danmark i andet kvartal 2017. Af dem var 5.268 danske statsborgere og 11.851 udenlandske statsborgere. Antallet af indvandrede danske statsborgere har de seneste mange år ligget stabilt med omkring 21.000-22.000 personer årligt., Nyt fra Danmarks Statistik, 14. august 2017 - Nr. 325, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Vi har ændret i opgørelsesmetoden for ind- og udvandringer fra 1. kvt. 2016. Se mere på , www.dst.dk/doku/flytninger-til-og-fra-udlandet, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Flytninger til og fra udlandet (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23462

Nyt

NYT: Regionernes langfristede gæld steg 0,5 mia. kr.

Regionernes finansielle aktiver og passiver 4. kvt. 2014

Regionernes finansielle aktiver og passiver 4. kvt. 2014, Regionernes langfristede gæld, dvs. den del af gælden, der løber mere end et år, er steget med 0,5 mia. kr. til 17,8 mia. kr. fra tredje kvartal til fjerde kvartal 2014. De likvide aktiver faldt med 1,8 mia. kr. til 3,3 mia. kr. i samme periode. Likvide aktiver er fx kontante beholdninger. Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i regionernes finansielle aktiver og passiver, herunder de likvide aktiver samt den langfristede gæld., Nyt fra Danmarks Statistik, 3. februar 2015 - Nr. 48, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Ralf Frimand, , , tlf. 29 39 42 73, Kilder og metode, De indsendte kvartalsregnskaber er på samme detaljeringsniveau som årsregnskabet, men det er ikke egentlige afsluttede kvartalsregnskaber. Det betyder bl.a., at fejl og manglende konteringer vedrørende et kvartal først fin-des i et senere kvartal eller ved årsafslutningen, hvor det konteres i supplementsperioden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18812

Nyt

NYT: Flere ambulante sygehusbesøg i 2021 end i 2020

Sygehusbenyttelse (tillæg) 2019, 2020 og 2021

Sygehusbenyttelse (tillæg) 2019, 2020 og 2021, Ændret 18. september 2023 kl. 11:57, Der er desværre opdaget fejl i tekst samt tilrettet en figur., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I perioden 2019-2021 ses over 11 mio. ambulante sygehusbesøg pr. år på landets offentlige og private sygehuse (dvs. sygehusbesøg på mindre end 12 timer). Fra 2020 til 2021 voksede antallet af ambulante sygehusbesøg fra 11,53 mio. til 11,86 mio., svarende til 2,8 pct. Planlagte ambulante sygehusbesøg udgør 90 pct. af alle ambulante sygehusbesøg i 2020 og 2021, mens de akut ambulante udgør 10 pct. Fra 2020 til 2021 er antallet af planlagte ambulante besøg på sygehusene steget fra 10,39 mio. til 10,69, dvs. 2,9 pct. på landsplan, mens det for akut ambulante sygehusbesøg drejer sig om en stigning fra 1,15 mio. til 1,17 mio., dvs. 1,7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ambu01, Bosatte i, Region Syddanmark har flest ambulante sygehusbesøg pr. borger, Region Hovedstaden har samlet set det højeste antal ambulante sygehusbesøg , blandt borgere bosat i regionen, , men opgjort pr. borger i hver region er der flest ambulante sygehusbesøg , hos borgere med bopæl, i Region Syddanmark. Det gælder både i 2020 og 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ambu01, og , folk1a, Kvinder har flere ambulante sygehusbesøg end mænd, Kvinder har flere ambulante sygehusbesøg end mænd pr. 1.000 borgere. Der ses en tendens til at antallet af ambulante sygehusbesøg stiger med alderen hos begge køn. Ældre over 70 år er aldersgrupperne med flest ambulante sygehusbesøg pr. 1.000 borgere. Blandt voksne kvinder (dvs. ældre end 20 år) ses færrest ambulante sygehusbesøg hos de 40-49 årige pr. 1.000 borgere i aldersgruppen. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ambu01, og , folk1a, Databrud i 2019, Der er databrud pga. , overgang til ny version af Landspatientregisteret (LPR3) i februar, -marts, 2019. Det betyder, at man skal være forsigtig med sammenligninger med 2019, da fx, januar måned ikke indgår i 2019 tallene., Nyt fra Danmarks Statistik, 22. maj 2023 - Nr. 175, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Line Neerup Handlos, , , tlf. 26 64 03 00, Kilder og metode, Statistik om sygehusbenyttelse er baseret på Landspatientregisteret fra Sundhedsdatastyrelsen koblet med baggrundsdata fra andre registre fra Danmarks Statistik. Statistikken omfatter indlæggelser og ambulante ophold på offentlige og private sygehuse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sygehusbenyttelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50937

Nyt

NYT: Mere areal med bebyggelse og infrastruktur

Arealdække 2021

Arealdække 2021, Bebyggede områder, veje, jernbaner og andre trafikale anlæg fylder stadig mere. I 2021 optog disse arealdækketyper i alt 5.647 km² - svarende til 13,1 pct. af Danmarks samlede areal på 43.090 km². Det er 272 km² mere end i 2011, hvilket svarer til en stigning på 4,8 pct. Bebyggede områder fylder 3.257 km², mens infrastruktur dækker de øvrige 2.390 km². Væksten i bebyggelse og trafikale anlæg varierer i Danmark fra kommune til kommune. Fredericia, Horsens og Kerteminde er topscorerne med en vækst i bebyggelse og infrastruktur på hhv. 13,5, 13,3 og 10,0 pct. Også visse omegnskommuner i Hovedstadsområdet som f.eks. Ishøj og Solrød har oplevet en relativ kraftig vækst med ca. 8,0 pct. Omvendt er det også i Hovedstadsområdet, at man finder den mindste vækst i bebyggelse og infrastruktur, da mange kommuner her allerede er mere eller mindre fuldt udbyggede. Det er kommuner som Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm og Vallensbæk gode eksempler på, da de alle har oplevet en arealmæssig vækst af sådanne områder i de seneste ti år på mindre end 1,0 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/arealdk, Også mere areal med tørre og våde naturtyper, I løbet af de sidste ti år er der også blevet mere af naturtyper som heder, klitter, moser og enge. De dækker nu samlet 9,2 pct. af Danmarks areal, hvilket svarer til 3.977 km². Det er 242 km² mere end i 2011. Det er først og fremmest moser og enge (i statistikken omtalt som våde naturtyper), som der er blevet mere af. I 2021 optager de 2.427 km² af Danmark, hvilket svarer til en fremgang på 8,3 pct. i forhold til for ti år siden, medens tørre naturtyper som klit og hede i samme periode har haft en mindre fremgang på 3,8 pct. Statistikken opgør dog ikke, hvorvidt naturen er beskyttet eller hvilken tilstand den er i. Skovenes udbredelse er næsten den samme som i 2011, da de har haft en fremgang på knap 0,8 pct. En mindre fremgang i areal er også sket for søer og vandløb på 5,9 pct. , Mindre landbrugsarealer, Samlet set er der blevet 2,7 pct. mindre landbrugsjord siden 2011, således at denne arealtype i 2021 nu dækker 25.442 km² - svarende til 59 pct. af det samlede danske areal. Tilbagegangen skyldes primært et fald i arealet for korn, rodfrugter og andre midlertidige afgrøder på 5,5 pct. Det opvejes til dels af en fremgang på 15,0 pct. for frugttræer, bærbuske, juletræer og andre permanente afgrøder samt en fremgang på 44,0 pct. for permanent græs og andre ekstensive afgrøder. Disse to typer landbrugsarealer fylder dog ikke meget i det samlede billede. Arealer med korn, rodfrugter og andre midlertidige afgrøder dækker således fortsat langt hovedparten af den danske landbrugsjord, idet de udgør 23.072 km². Det svarer til 90,7 pct. af al landbrugsjord., Kilde: , www.statistikbanken.dk/arealdk, Nyt fra Danmarks Statistik, 14. december 2022 - Nr. 423, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. januar 2026, Kontakt, Michael B. Rasmussen, , , tlf. 51 46 23 15, Kilder og metode, DCE har udgivet en teknisk rapport, der dokumenterer metoden bag skabelsen af ét konsolideret kort for arealdække i Danmark., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arealregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49422

Nyt

NYT: Flere gennemfører en ungdomsuddannelse

Fuldførte ungdomsuddannelser 2021/2022

Fuldførte ungdomsuddannelser 2021/2022, I 2022 havde 68 pct. af de 20 til 24-årige gennemført en ungdomsuddannelse, der enten er en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse. Dette er en stigning på over 6 procentpoint sammenlignet med 2012, hvor ca. 62 pct. havde gennemført en ungdomsuddannelse. Der er dog væsentlig forskel på, hvor stor en andel der har gennemført en ungdomsuddannelse, når man fordeler de 20-24 årige efter deres forældres højeste uddannelse. Jo højere uddannelsesniveau forældrene har, jo større er sandsynligheden for, at deres børn har gennemført en ungdomsuddannelse. I 2022 havde 47 pct. af de 20 til 24-årige med forældre, som højst havde en grundskoleuddannelse, fuldført en ungdomsuddannelse, mens det var 87 pct. for dem med forældre med en lang videregående uddannelse. Der er altså et spænd på 40 procentpoint i 2022 på de to grupper med højeste og laveste andel, der har gennemført en ungdomsuddannelse. Det er dog et fald i forhold til 2012, hvor forskellen var 44 procentpoint mellem disse to grupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/status12, Færre unge starter på en ungdomsuddannelse, Samtidigt med at der ses en stigning i andelen, der fuldfører en ungdomsuddannelse, ses der også en stigning i andelen, der slet ikke starter på en ungdomsuddannelse. I 2022 var 6 pct. af de 20 til 24-årige ikke startet på en ungdomsuddannelse, mens det var 4 pct. i 2012. Forskellen bliver mere markant, når man grupperer de unge efter deres forældres uddannelse. Stigningen er markant størst for unge af forældre med højst en grundskoleuddannelse. I 2022 var det 21 pct. af de unge, hvor deres forældre højst havde en grundskoleuddannelse bag sig, som ikke var startet på en ungdomsuddannelse, mens det var 11 pct. i 2012. Dette er en stigning på 10 procentpoint. I den anden ende af skalaen var det 3 pct. af unge af forældre med en videregående uddannelse, som ikke var begyndt på en ungdomsuddannelse i 2022, mens det var 2 pct. i 2012. I takt med at befolkningens uddannelsesniveau er stigende, bliver gruppen af unge med forældre, der højest har en grundskolebaggrund, stadig mindre. Læs mere i publikationen , Uden Uddannelse, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/status12, Store kommunale forskelle for de unges uddannelsesstatus, Der er store geografiske forskelle, når man ser på de 20 til 24 åriges uddannelsesstatus fordelt på, hvilken kommune de unge boede i 2022. Der er et spænd på 39 procentpoint fra top til bund ift. hvor stor en andel, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Øverst på listen over unge uden en ungdomsuddannelse ligger Lolland med 49 pct. i 2022, efterfulgt af Odsherred og Læsø med 44 pct. Nederst på listen ligger Frederiksberg og Aarhus med 10 pct. af de 20 til 24 årige uden en ungdomsuddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, Nyt fra Danmarks Statistik, 16. november 2023 - Nr. 385, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Asger Bromose Langgaard, , , tlf. 21 59 96 46, Kilder og metode, Elevregistret er et forløbsregister, hvor den enkelte studerende kan følges gennem uddannelseskarrieren., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45557

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation