Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 81 - 90 af 321

      NYT: Jordbrugets gæld steg i 2024

      Jordbrugets renter og gæld 2024

      1. oktober 2025, Den samlede gæld for det danske jordbrug er for 2024 opgjort til 270 mia. kr., hvilket var 7 mia. kr. mere end i 2023. Dermed afveg 2024 fra tendensen fra de seneste år, hvor jordbrugets gæld er faldet fra et topniveau i 2014 på 352 mia. kr. Gælden er opgjort i løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Både realkredit- og banklån blev forøget, Lån i realkreditinstitutter blev forøget med 6 mia. kr. til 214 mia. kr. og banklån inkl. kassekreditter med 1 mia. kr. til 32 mia. kr. Samtidig var der en forøgelse i anden gæld (fx gæld til leverandører) med 264 mio. kr. til 24 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Fortsat stigning i jordbrugets finansieringsomkostninger, Jordbrugets finansieringsomkostninger steg med 2,2 mia. kr. til 12,0 mia. kr. i 2024. Målt i løbende kr. er der tale om det højeste niveau siden finanskrisen. Realkreditrenter steg med 1,3 mia. kr. til 9,2 mia. kr. i 2024, mens bankrenter faldt med 0,1 mia. kr. til 1,9 mia. kr., selvom gælden steg. som beskrevet ovenfor. For realkreditlån svarede det til en stigning i den gennemsnitlige rente på 0,5 procentpoint til 4,3 pct. i 2024, mens der modsat for bankgæld var et fald på 0,6 procentpoint til 6,1 pct. i 2024 (målt på gælden ved udgangen af året). Ændringen for realkreditlån skyldes både højere renter ved refinansiering af rentetilpasningslån og omlægning af fastforrentede lån med lav rente. I 2024 var der en mindre realiseret gevinst ved låneomlægninger mv. på 0,2 mia. kr., der indgår med en positiv påvirkning af de samlede finansieringsomkostninger., Jordbrugets renter og gæld,  , 2010, 2015, 2020, 2023, 2024,  , mia. kr., Gæld i alt, 355,1, 339,3, 294,4, 262,8, 270,0, Realkredit, 261,3, 246,6, 224,7, 208,1, 214,1, Bank, 69,6, 65,8, 42,5, 30,8, 31,8, Andet, 24,1, 26,9, 27,2, 23,9, 24,1, Finans.omk. i alt, 11,1, 8,2, 5,6, 9,8, 12,0, Realkredit, 6,8, 4,0, 2,6, 7,9, 9,2, Bank, 3,5, 3,3, 2,0, 2,1, 1,9, Andet, 0,8, 0,8, 0,8, 1,0, 1,1, Realiseret tab mv., 3,2, 1,0, 0,1, -1,1, -0,2,  , pct., Gns. rente, 3,1, 2,4, 1,9, 3,7, 4,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Jordbrugets renter og gæld 2024, 1. oktober 2025 - Nr. 286, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/50006

      Nyt

      NYT: Stort fald i passagertransport grundet COVID-19

      Tog- og færgepassagerer 1. kvt. 2020

      11. juni 2020, I første kvartal 2020 var der et fald i antallet af passagerer med færgerne på 17 pct. i forhold til samme kvartal i 2019. Der var i alt 4,3 mio. passagerer i første kvartal 2020 med danske indenrigs- og udenrigsfærger. De seneste to år har passagertallet været omkring 5,3 mio. passagerer i første kvartal. På jernbanerne faldt antallet af passagerer med 24 pct. i første kvartal 2020 sammenlignet med fjerde kvartal 2019, hvor der var en stor stigning til et nyt og højere niveau, grundet åbningen af Metroens Cityring - M3 (læs mere om dette længere nede). I alt var der 65,9 mio. passager på de danske jernbaner i første kvartal 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bane25, , , skib33, og , skib34, ., Størst fald i antallet af metropassager, Den samlede nedgang i antallet af passagerer på jernbanerne fra fjerde kvartal 2019 til første kvartal 2020 var gældende for alle typer af jernbanetransport, men blev især trukket af et fald for Metroen på hele 30 pct. svarende til godt 9 mio. passagerer. En del af faldet her skyldes dog, at M3 - Cityringen var lukket i to uger i januar grundet forberedelser til åbningen af M4 - Nordhavnslinjen, der åbnede 28. marts 2020. Derudover skal det nævnes, at den store stigning for Metroen fra tredje kvartal 2019 til fjerde kvartal 2019 hovedsagligt skyldes, at Cityringen åbnede 29. september 2019. På , Danmarks Statistiks hjemmeside for eksperimentel statistik, kan man desuden følge udviklingen i passagertallet i Metroen på ugebasis. , Kilde: Indeks baseret på , www.statistikbanken.dk/bane25, ., Store fald i passager med færger på både indenrigs- og udenrigsruter, Indenrigsruterne lagde godt fra land i starten af 2020 med 7 pct. flere færgepassagerer i perioden december 2019 til februar 2020 end den tilsvarende periode et år forinden. Som en følge af COVID19-nedlukningen i marts faldt antallet af passagerer markant og lå 41 pct. under niveauet i marts 2019. På udenrigsruterne var starten på året ikke helt så flyvende med passagertal 2 pct. lavere end sidste år, men effekten af nedlukningen i marts var til gengæld endnu større. Passagertallet på udenrigsruterne faldt 54 pct. i marts i forhold til marts sidste år., Udenrigsruterne har således været hårdest ramt af nedlukningen og ud over den lille gruppe af øvrige ruter, har det været ruterne til Norge, som har været hårdest ramt med en passagernedgang på 24 pct. i første kvartal, mens ruterne til Sverige havde et fald på 17 pct., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/skib33, og , skib34, ., Persontransport med tog,  , 2019,  , 2020,  ,  , Ændring seneste, kvartal,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  ,  ,  , 1.000 passagerer, pct., I alt, 69, 218, 69, 830, 69, 106, 86, 837, 65, 913,  , -20, 924, -24, Banedanmarks net, 47, 547, 48, 280, 47, 691, 50, 429, 39, 593,  , -10, 836, -22, S-tog, 28, 189, 27, 684, 26, 725, 29, 319, 23, 275,  , -6, 044, -21, Landsdækkende trafik, 16, 391, 17, 069, 17, 165, 17, 863, 13, 978,  , -3, 885, -27, Øst for Storebælt, 9, 800, 10, 342, 10, 592, 10, 641, 8, 228,  , -2, 413, -23, Vest for Storebælt, 4, 719, 4, 890, 4, 578, 5083, 4, 106,  , -977, -19, Mellem Øst- og Vestdanmark, 1, 872, 1, 837, 1, 995, 2, 139, 1, 644,  , -495, -23, Internationale tog, 2, 967, 3, 528, 3, 802, 3, 247, 2, 341,  , -906, -28, Øresundstrafik, 2, 821, 3, 322, 3, 565, 3, 073, 2, 211,  , -862, -28, Metro, 16, 290, 16, 222, 15, 722, 30, 584, 21, 486,  , -9, 098, -30, Andre baner, 4, 225, 4, 250, 4, 497, 4, 466, 3, 689,  , -777, -17, Letbane, 1, 156, 1, 078, 1, 196, 1, 358, 1, 145,  , -213, -16, Anm:: Grundet åbningen af Metroens Cityring - M3, så er første kvartal 2020 ikke sammenligneligt med første kvartal 2019. Derfor er ændringen i forhold til seneste kvartal vist i stedet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bane25, ., Passager- og færgefart på danske havne,  , 2019,  , 2020,  , Ændring seneste kvt. ift. samme kvt. året før,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  ,  , 1 000 passagerer, pct., Passagerer i alt, 5, 213, 9, 019, 11, 994, 6, 518, 4, 338, -875, -17, Udenrigsruter, 3, 497, 5, 902, 8, 075, 4, 212, 2, 799, -698, -20, Sverige, 1, 667, 2, 763, 3, 669, 2, 023, 1, 384, -283, -17, Heraf over Øresund, 1, 260, 1, 919, 2, 428, 1, 497, 1, 020, -240, -19, Norge, 607, 992, 1, 483, 618, 460, -147, -24, Tyskland, 1, 215, 2, 117, 2, 867, 1, 561, 952, -263, -22, Øvrige ruter, 8, 30, 56, 10, 3, -5, -63, Indenrigsruter, 1, 716, 3, 117, 3, 919, 2, 306, 1, 539, -177, -10, Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib33, og , skib34, ., Tog- og færgepassagerer 1. kvt. 2020, 11. juni 2020 - Nr. 226, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Tog- og færgepassagerer, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Statistik­dokumentation, Passager- og færgefart i danske havne, Jernbanetransport, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/37807

      Nyt

      NYT: 450 landmænd investerer i landbrug i udlandet

      Danske landmænds investeringer i udenlandsk landbrug 19. juni 2020

      20. september 2021, I 2020 var der 450 danske bedrifter med investering i landbrug i udlandet. Langt de fleste investeringer fandt sted i andre EU-lande, hvor Rumænien toppede som det mest attraktive investeringsland for danske landmænd sammen med Polen og Slovakiet. Blandt europæiske lande uden for EU er der særligt investeret i Ukraine og Rusland. Antageligt er de østeuropæiske lande attraktive i kraft af lave lønninger og lave jordpriser. Investering i landbrug i lande uden for Europa forekommer kun i beskedent omfang. Tallene omfatter alene landmænd med bedrifter i Danmark, og dækker altså ikke danske statsborgere, som driver landbrug i andre lande uden at have landbrug i Danmark., Kilde: Specialudtræk fra , Landbrugs og gartneritællingen, Bedrifter med investeringer i udenlandsk landbrug. 16. juni 2020,  , Investeringens omfang,  , < 1,0, mio. kr., 1,0-4,9 , mio. kr., 5,0-9,9, mio. kr., 10,0-24,9, mio. kr., >= 25,0 , mio. kr., I alt,  , antal bedrifter, Alle lande, 136, 157, 56, 46, 54, 450, EU-lande, 105, 122, 47, 41, 49, 365, Europa i øvrigt, 28, 41, 12, 11, 10, 102, Uden for Europa, 8, 9, 5, -, -, 22, Top 5 i alt, 121, 148, 46, 30, 48, 394, Rumænien, 51, 60, 15, 8, 15, 150, Ukraine, 22, 29, 7, 5, 6, 69, Polen, 17, 20, 10, 6, 11, 64, Rusland, 19, 25, 6, 5, 6, 61, Slovakiet, 12, 14, 8, 6, 10, 50, I samarbejde med andre landmænd, 106, 132, 39, 28, 37, 342, Med aktivt ejerskab, 24, 46, 29, 34, 39, 172, Investeringen omfatter husdyr, 61, 76, 25, 21, 30, 213, Anm: En bedrift kan have investeringer i mere end ét land. , Kilde: Specialudtræk fra , Landbrugs og gartneritællingen, Små investeringer og i samarbejde med andre landmænd, De fleste landmænd, godt 60 pct., investerede under 10. mio. kr. i udenlandsk landbrug. 12 pct. investerede for mindst 25 mio. kr. Det store flertal investerede i samarbejde med andre landmænd og ret hyppigt i landbrug med husdyrproduktion. Et mindretal udøvede aktivt ejerskab. Det ser derfor ud til, at den gængse model er, at man ansætter en lokal driftsleder til at varetage den daglige ledelse. , Store danske bedrifter investerer i udlandet, Det var typisk bedrifter med meget jord og mange dyr, som havde investeringer i udlandet. I gennemsnit dyrkede de omkring 200 ha mod 79 ha for bedrifter i almindelighed. Blandt dem, som havde kvæg eller svin, var den gennemsnitlige besætningsstørrelse hhv. 300 og 7.400 dyr, hvilket var betragteligt over gennemsnittet for alle bedrifter med kvæg eller svin., Udlændinge i dansk landbrug, En , rapport fra Københavns fra Universitet, har forsøgt at klarlægge udlændinges indflydelse på det danske landbrug i 2019. Studiet viser, at det er 748 udenlandske statsborgere - især hollændere og tyskere - som ejer mindst 5,0 ha landbrugsjord i Danmark. Tilsammen har de under 50.000 ha - en meget lille del af Danmarks 2,6 mio. ha store landbrugsareal. , Danske landmænds investeringer i udenlandsk landbrug 19. juni 2020, 20. september 2021 - Nr. 337, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Danske landmænds investeringer i udenlandsk landbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/47113

      Nyt

      NYT: Tjenester fylder mest i byggeriets køb

      Byggeriets køb af varer og tjenester 2013

      22. maj 2015, Inden for byggeriet bruger virksomhederne flere penge på tjenester som fagentrepriser og transport end på fysiske varer som træ og cement. I 2013 købte virksomheder inden for byggeriet ind for 124 mia. kr., hvoraf 68 mia. kr. eller 55 pct. blev brugt på tjenester, mens 55 mia. kr., svarende til de resterende 45 pct., blev anvendt på varer. Inden for byggeriets brancher fyldte indkøb af tjenester mest hos byggeentreprenører, mens bygningsinstallation var den eneste branche, hvor køb af varer fyldte mere end køb af tjenester., Fagentrepriser er de mest købte tjenester, I byggeriet udgjorde køb af , fagentrepriser, 66 pct. af det samlede tjenestekøb på 68 mia. kr., efterfulgt af udgifter til , drift af køretøjer, bygningsleje, reparation mv., med 9 pct. Herefter kom , produktionsrelaterede tjenester, med 8 pct. og , transport, med 5 pct. , Træ og cement er de mest købte varer, På varesiden blev der i byggeriet købt mest , træ og varer af træ, , der fyldte 14 pct. af det samlede køb af varer på 55 mia. kr. Dernæst kommer køb af , varer af cement, gips, sten o.l, . med 8 pct. og , varer af jern og stål, med 7 pct., Anlægsentreprenørerne købte mest , varer af cement, gips, sten o.l.,, som udgjorde 22 pct. af branchens varekøb. Bygningsinstallation købte mest , elektriske maskiner og apparater, (15 pct.) og , varer af jern og stål, (15 pct.), mens virksomhederne inden for bygningsfærdiggørelse, der bl.a. omfatter tømrere, malere og glarmestre, købte mest, træ og varer af træ, (45 pct.)., Branchernes varekøb. 2013,  , Bygge og anlæg, Bygge-entreprenører, Anlægs-entreprenører, Bygningsinstallation, Bygningsfærdiggørelse, Øvrige,  , branchens samlede varekøb i mio. kr., Køb af varer i alt, 55, 376, 14, 448, 4, 534, 18, 184, 12, 190, 6, 021, Træ og varer af træ, 7, 763, 2, 005, 10, 13, 5, 452, 282, Varer af cement, gips, sten o.l., 4, 158, 903, 1, 008, 374, 883, 990, Varer af jern og stål, 3, 961, 411, 188, 2, 752, 495, 115, Elektriske maskiner og apparater, 2, 940, 39, 117, 2, 784, 0, 0, Maskiner, apparater og mekaniske redskaber , 2, 907, 301, 225, 2, 293, 44, 44, Plast og plastvarer, 2, 897, 352, 484, 1, 080, 379, 600, Lamper, belysningsartikler; lysskilte o.l., 2, 103, 84, 0, 1, 990, 29, 0, Jern og stål, 2, 096, 479, 487, 327, 91, 712, Diverse kemiske produkter, 1, 796, 1, 006, 5, 2, 40, 744, Andre varegrupper, 8, 983, 1, 896, 797, 2, 085, 2, 568, 1, 637, Ikke-fordelte varer, 6, 670, 2, 009, 652, 2, 481, 968, 560, Handelsvarer, 9, 102, 4, 962, 560, 2, 003, 1, 241, 336, Branchernes varekøb, inklusive handelsvarer og ikke-fordelte varer. 2013,  , Bygge og anlæg, Bygge-entreprenører, Anlægs-entreprenører, Bygningsinstallation, Bygningsfærdiggørelse, Øvrige,  , pct. af branchens varekøb, Køb af varer i alt, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Træ og varer af træ, 14, 14, 0, 0, 45, 5, Varer af cement, gips, sten o.l., 8, 6, 22, 2, 7, 16, Varer af jern og stål, 7, 3, 4, 15, 4, 2, Elektriske maskiner og apparater, 5, 2, 11, 6, 3, 10, Plast og plastvarer, 5, 2, 5, 13, 0, 1, Maskiner, apparater og mekaniske redskaber, 5, 0, 3, 15, 0, 0, Jern og stål, 4, 3, 11, 2, 1, 12, Lamper, belysningsartikler; lysskilte o.l., 4, 1, 0, 11, 0, 0, Salt; jord- og stenarter; gips, kalk og cement, 3, 4, 14, 0, 0, 7, Andre varegr. inkl. handelsvarer og ikke fordelte varer, 45, 65, 30, 36, 40, 47, Anm.: Andelene er beregnet udelukkende af det køb, som er indberettet fordelt på varekoder., Branchernes tjenestekøb. 2013,  , Bygge og anlæg, Bygge-entreprenører, Anlægs-entreprenører, Bygningsinstallation, Bygningsfærdiggørelse, Øvrige,  , pct. af branchens tjenestekøb, Køb af tjenester i alt, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Fagentrepriser, 66, 75, 52, 43, 77, 65, Drift af køretøjer, bygningsleje, reparation mv., 9, 4, 9, 21, 8, 9, Produktionsrelaterede tjenester, 8, 10, 15, 7, 3, 7, Transport, 5, 2, 10, 4, 2, 9, Ikke-fordelte udgifter til tjenester, 4, 3, 3, 6, 3, 4, It-tjenester, 2, 1, 3, 5, 1, 1, Forsikring og sikkerhedstjenester, 2, 1, 2, 4, 2, 2, Personale, 2, 1, 1, 5, 2, 1, Administration, 2, 2, 2, 3, 1, 1, Salg og marketing, 1, 1, 2, 2, 1, 0, Byggeriets køb af varer og tjenester 2013, 22. maj 2015 - Nr. 251, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Byggeriets køb af varer og tjenester, Kontakt, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Statistik­dokumentation, Byggeriets køb af varer og tjenester (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/19279

      Nyt

      NYT: Husholdningerne sparer fortsat meget op

      Kvartalsvise sektorregnskaber 4. kvt. 2015

      31. marts 2016, Husholdningernes finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto), der kan beskrives som forskellen mellem disponibel indkomst og kapitaloverførsler på den ene side og forbrug samt bruttoinvesteringer, bl.a. i ejerboliger, på den anden side var i fjerde kvartal 3,2 mia. kr. Det er et fald på 9,0 mia. kr. i forhold til det foregående kvartal. Overordnet set lå husholdningernes finansielle opsparing dog højt i 2015, hvilket især gør sig gældende for årets to første kvartaler., Den finansielle opsparing, En positiv finansiel opsparing betyder, at husholdningerne har øget deres beholdning af værdipapirer, kontanter og bankindeståender mere, end de har øget deres gæld. Omvendt betyder en negativ finansiel opsparing, at de har øget nettogælden. Det høje niveau i 2015 for både bruttoopsparing og den finansielle opsparing skyldes primært tre faktorer: Et relativt højt niveau for udbytter, et foreløbigt skøn for pensionsafkastskatten i 2015, der er markant lavere end den opgjorte værdi for 2014. Desuden var omfanget af omlægninger af kapitalpensioner markant lavere end i 2014. , Efterlønsbidrag og beskatning af kapitalpension, Udviklingen har siden 2012 været påvirket af nogle ekstraordinære forhold i forbindelse med en omlægning af beskatningen af kapitalpensioner og en ekstraordinær tilbagebetaling af indbetalte bidrag til efterlønsordningen. I figuren er den faktiske udvikling stillet over for udviklingen, hvis der korrigeres for de ekstraordinære effekter. Husholdninger omfatter i denne opgørelse også non-profit institutioner rettet mod husholdningerne, men deres finansielle opsparing er ganske lav., Udsvingene i husholdningernes finansielle opsparing i de senere år er lidt mere afdæmpede, når man ser på de korrigerede størrelser. De ekstraordinære forhold betyder, at der registreres et fald i husholdningernes opsparing. Omlægningen af beskatningen af kapitalpensioner bestod i, at husholdningerne kunne opnå en rabat ved at afregne skatten nu i stedet for at afvente udbetalingen af pensionen. Det betyder, at der i sektorregnskaberne registreres et fald i husholdningernes pensionsformue svarende til den fremskyndede skattebetaling. Samlet set er husholdningerne bedre stillet efter omlægningen, fordi faldet i pensionsformuen, på grund af rabatten, er mindre end den skat, der ellers skulle have været betalt ved udbetalingen af pensionen., Sædvanlige udsving, Udviklingen i husholdningernes finansielle opsparing påvirkes også af forhold, der ikke har ekstraordinær karakter. Fx påvirkes opsparingen af udviklingen i udbetalte udbytter og - især - udviklingen i den skat, husholdningerne betaler af afkastet af deres skattebegunstigede pensionsopsparing - den såkaldte PAL-skat. I år med store kursstigninger på aktier skal der betales en høj PAL-skat. Da den værdiforøgelse af aktierne, der følger af kursstigningerne, ikke indgår i sektorregnskabernes indkomstopgørelse, betyder det, at husholdningerne har mindre til rådighed til finansiel opsparing. , Kursændringer på aktier, herunder aktier i pensionsordninger, fører naturligvis til ændring i husholdningernes finansielle formue. Men i sektorregnskaberne registreres ændringen gennem omvurderinger/kursreguleringer, der opgøres i de finansielle konti og ikke gennem den finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto). , Sektorernes fordringserhvervelse, netto,  , Året,  , 2014, 2015,  , 2014, 2015,  , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , løbende priser, mia. kr., Fordringserhvervelse, netto,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt , 149,6, 139,2,  , 49,0, 41,4, 28,2, 32,0, 43,5, 35,6, Ikke-finansielle selskaber, 110,4, 63,4,  , 44,3, 48,5, 9,1, -9,2, 32,2, 31,2, Finansielle selskaber, 52,0, 18,3,  , 11,9, 9,1, -3,8, 8,8, 8,2, 5,1, Offentlig forvaltning og service, 28,5, -41,1,  , 11,2, 11,2, -20,8, -7,3, -9,1, -3,9, Husholdninger mv., -41,3, 98,6,  , -18,4, -27,3, 43,6, 39,6, 12,2, 3,2, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdningerne mv., sæsonkorrigerede værdier,  ,  , Året,  , 2014, 2015,  ,  , 2014, 2015,  , 3. kvt. , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  ,  , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 943, 1, 019,2,  , 232,3, 240,4, 255,5, 257,8, 250,7, 255,1, 2, Forbrugsudgift, 926,5, 951,8,  , 231,8, 234,8, 236,2, 237,3, 238,5, 239,8, 3, Korr. for ændr. i pensionskassereserver, 26,3, 84,4,  , 5,1, 3,0, 20,9, 27,0, 18,2, 18,2, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 42,7, 151,8,  , 5,6, 8,7, 40,3, 47,5, 30,4, 33,6,  ,  , real vækst i pct. i forhold til kvartalet før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 1,5, 7,5,  , -0,8, 2,3, 8,2, -0,1, -3,0, 0,8, 6, Forbrugsudgift, 0,5, 2,1,  , 0,2, 0,6, 0,9, 0,0, 0,6, 0,3,  ,  , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 4,4, 13,8,  , 2,3, 3,6, 14,6, 16,7, 11,3, 12,3, Kvartalsvise sektorregnskaber 4. kvt. 2015, 31. marts 2016 - Nr. 156, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise sektorregnskaber, Kontakt, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, De kvartalsvise sektorregnskabers vigtigste kilder er - ud over de årlige sektorregnskaber - regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, det kvartalsvise nationalregnskab, momsstatistikken og den finansielle statistik. Sektorregnskaberne er konsistente med den opgørelse af det reviderede nationalregnskab. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/20529

      Nyt

      NYT: Udgifter til sundhed stiger

      Kommuner og regioners foreløbige regnskaber 2015

      15. marts 2016, De foreløbige regnskaber fra kommuner og regioner viste, at nettodriftsudgifterne til sundhedsområdet steg med 2 pct. fra 2014 til 2015. De samlede nettodriftsudgifter udgjorde 462 mia. kr. i 2015, hvilket var en stigning på 1,5 pct. i forhold til 2014. Ud af de samlede nettodriftsudgifter udgjorde sundhedsområdet 23 pct. svarende til 107 mia. kr. Dermed udgjorde kommunernes og regionernes nettodriftsudgifter til sundhed 5 pct. af det samlede BNP for 2015. Nettodriftsudgifterne fordelte sig med 78 mia. kr. til sygehuse, 21 mia. kr. til sygesikring og 8 mia. kr. til andre sundhedsopgaver som fx kommunal tandpleje og genoptræning., Stigning i udgifter til lægehjælp og medicin, Inden for området for sygesikring udgjorde nettodriftsudgifter til lægehjælp og medicin 17 mia. kr., hvilket er en stigning på 2 pct. i forhold til året før. Nettodriftsudgifterne fordelte sig med 8 mia. kr. til almen lægehjælp, 3 mia. kr. til speciallægehjælp og 6 mia. kr. til medicin., Lille stigning i udgifter til folkeskolen, Kommunernes største udgiftspost er børn og unge, hvor de samlede nettodriftsudgifter var på 95 mia. kr. Folkeskoleområdet alene havde nettodriftsudgifter på 54 mia. kr., og det udgjorde en stigning på 1 mia. kr. i forhold til 2014. De øvrige nettodriftsudgifter fordelte sig med 27 mia. kr. til dagtilbud (daginstitutioner og klubber) og 14 mia. kr. til børn og unge med særlige behov (døgnanbringelser og forebyggende foranstaltninger). Disse områder havde nettodriftsudgifter på samme niveau som 2014. , Kommunernes anlægsudgifter faldt, Nettoanlægsudgifterne inklusive forsyningsområdet var på 15 mia. kr. i 2015, og det er et fald på 1 mia. kr. eller 8 pct. i forhold til året før. Nettoanlægsudgifterne på 15 mia. kr. fordelte sig med 5 mia. kr. til folkeskolen og daginstitutioner, 4 mia. kr. til transport og infrastruktur, 1 mia. kr. til ældreboliger, 1 mia. kr. til forsyningsvirksomhederne og 4 mia. kr. til andre områder., Drifts- og anlægsregnskaber for kommuner og regioner,  , 2014, 2015*,  , Udgifter, Indtægter, Netto, Udgifter, Indtægter, Netto,  , mio. kr., Kommunernes driftsvirksomhed , 412, 630, 64, 484, 348, 145, 414, 881, 62, 164, 352, 717, Børn og unge, 112, 710, 19, 131, 93, 579, 113, 353, 18, 758, 94, 596, Voksne med særlige behov, 84, 834, 18, 697, 66, 137, 86, 383, 18, 718, 67, 665, Medfinansiering af sundhedsvæsenet, 20, 056, 0, 20, 056, 19, 964, 0, 19, 964, Sundhed, 7, 700, 387, 7, 313, 7, 987, 444, 7, 543, Kontante ydelser, 1, 88, 536, 2, 149, 86, 387, 89, 995, 1, 981, 88, 015, Transport og infrastruktur, 11, 173, 2, 785, 8, 388, 10, 985, 2, 534, 8, 450, Arbejdsmarked, 12, 856, 1, 051, 11, 805, 10, 670, 736, 9, 934, Administration, 2, 37, 688, 3, 356, 34, 332, 38, 364, 3, 100, 35, 265, Andre områder, 37, 076, 16, 927, 20, 149, 37, 180, 15, 893, 21, 286, Kommunernes statsrefusion , -, 29, 501, -29, 501, -, 29, 332, -29, 332, Kommunernes anlægsvirksomhed, 20, 278, 4, 401, 15, 877, 21, 418, 6, 842, 14, 576, Børn og unge, 5, 869, 409, 5, 460, 5, 116, 106, 5, 010, Voksne med særlige behov, 1, 597, 290, 1, 307, 1, 408, 56, 1, 353, Transport og infrastruktur, 4, 460, 357, 4, 104, 4, 745, 615, 4, 130, Administration, 1, 405, 134, 1, 271, 1, 492, 135, 1, 356, Andre områder, 6, 947, 3, 212, 3, 735, 8, 656, 5, 929, 2, 727, Regionernes driftsvirksomhed , 122, 420, 15, 261, 107, 159, 124, 565, 15, 118, 109, 446, Sundhed, 107, 756, 10, 357, 97, 399, 109, 522, 10, 268, 99, 253, Sociale tilbud og specialundervisning, 4, 136, 4, 147, -11, 4, 100, 4, 136, -36, Tilskud til kollektiv trafik, 1, 600, 108, 1, 492, 1, 574, 99, 1, 476, Administration, 2, 7, 521, 487, 7, 034, 7, 914, 490, 7, 424, Andre områder, 1, 406, 162, 1, 244, 1, 455, 125, 1, 330, Regionernes statsrefusion , -, 1, 770, -1, 770, -, 1, 689, -1, 689, Regionernes anlægsvirksomhed , 7, 012, 2, 063, 4, 949, 6, 785, 3, 301, 3, 484, Sygehuse, 6, 266, 2, 016, 4, 250, 6, 524, 3, 271, 3, 253, Andre områder, 747, 47, 699, 261, 30, 231, Anm.: Drifts- og anlægsudgifter er anført eksklusive købsmoms., * Foreløbige tal., 1, Førtidspensioner, sygedagpenge, barselsdagpenge, kontanthjælp, boligstøtte, løntilskud til fleksjob, dagpenge til forsikrede ledige, revalidering m.m. , 2, Inklusive tjenestemandspensioner og lønpuljer., Kommuner og regioners foreløbige regnskaber 2015, 15. marts 2016 - Nr. 122, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kommuner og regioners foreløbige regnskaber, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Statistikken for kommunernes og regionernes foreløbige regnskaber udarbejdes på grund-lag af detaljerede regnskabsoplysninger. Indberetningsniveauet er autoriseret af Økonomi- og Indenrigsministeriet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/21159

      Nyt

      NYT: Flere boliger fuldført i andet kvartal

      Byggevirksomheden 2. kvt. 2021

      Påbegyndt etageareal, Sæsonkorrigeret/estimeret, 1.597.763 m, 2, 2. kvt. 2021, -11 %, 1. kvt. 2021 - 2. kvt. 2021, Se tabel, Påbegyndt antal boliger, Sæsonkorrigeret/estimeret, 8.611 , 2. kvt. 2021, -1 %, 1. kvt. 2021 - 2. kvt. 2021, Se tabel, 17. august 2021, Ændret 18. august 2021 kl. 10:54, Der har desværre været problemer med sæsonkorrektionen af byggevirksomheden for 2. kvt., så tallene ved offentliggørelsen var korrigeret for forsinkelser, men var ikke sæsonkorrigeret, som angivet. Alle berørte ændringer er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Der blev fuldført , 9.182, boliger i andet kvartal 2021, hvilket var en stigning på , 10, pct. i forhold til første kvartal. Stigningen gjorde sig gældende inden for både etagebyggeri og øvrige bygninger. Ser man på samlede fuldførte etageareal i andet kvartal 2021 endte dette på 1,9 mio. m2, hvilket er et fald på , 6, pct. i forhold til første kvartal. Dette blev drevet af et fald i fuldførelsen af erhvervsbygninger på , 21, pct., mens , beboelsesbygninger, steg i forhold til første kvartal. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving. Herudover er der korrigeret for forsinkede registreringer i BBR, men opgørelsen af den seneste byggeaktivitet skal generelt tages med forbehold, da datagrundlaget er usikkert., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv88, og , bygv99, , , ændret i forhold til oprindelig version, Fald, i det påbegyndte byggeri, I andet kvartal var der , fald, i det påbegyndte byggeri både med hensyn til boliger og etageareal, når man sammenligner med første kvartal. Der blev påbegyndt , 8.611, boliger, hvilket er , et fald, på , 1, pct., mens det påbegyndte etageareal var , 1,6, mio. m2, hvilket er , et fald, på , 11, pct. Det skal dog bemærkes, at opgørelse af det påbegyndte byggeri er behæftet med usikkerhed grundet forsinkelser ved registrering i BBR. , Andre indikatorer viser fremgang i byggeriet, Beskæftigede ved bygge og anlæg 2. kvt. 2021, viser, at antallet af beskæftigede i byggeriet er over niveaet fra før COVID-19 restriktionerne og forsætter dermed den vækst, som startede i 2013. Samtidigt viser , Konjunkturbarometer for erhvervene juli 2021, , at andelen af virksomheder indenfor byggeriet, der melder om mangel på arbejdskraft er det højeste siden 2006. , Samlet etageareal, estimeret og sæsonkorrigeret,  , 2020, 2021, 2. kvt. 2021, i forhold til,  , 2. kvt.., 3. kvt.., 4. kvt.., 1. kvt.., 2. kvt., 1. kvt. 2021,  , 1.000 m, 2, pct., Påbegyndt, 1, 747, 1, 616, 1, 756, 1, 801, 1, 598, -, 11, Beboelsesbygninger, 806, 805, 766, 930, 862, -, 7, Erhvervsbygninger, 1, 579, 472, 523, 525, 405, -, 23, Øvrige bygninger, 2, 361, 339, 467, 347, 331, -, 4, Fuldført, 1, 718, 1, 890, 1, 823, 2, 013, 1, 886, -, 6, Beboelsesbygninger, 823, 1, 119, 972, 957, 977, 2, Erhvervsbygninger, 1, 527, 464, 488, 656, 519, -, 21, Øvrige bygninger, 2, 368, 308, 364, 400, 391, -, 2, 1, Omfatter bygninger til produktion, administration mv. , 2, Bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, samt småbygninger (garager, carporte og udhuse). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv88, ., Antal boliger, estimeret og sæsonkorrigeret,  , 2020, 2021, 2. kvt. 2021, i forhold til,  , 2. kvt.., 3. kvt.., 4. kvt.., 1. kvt.., 2. kvt., 1. kvt. 2021,  , antal boliger, pct., Påbegyndt, 7, 267, 6, 554, 6, 376, 8, 679, 8, 611, -, 1, Enfamiliehuse, 1, 2, 937, 2, 941, 3, 113, 3, 171, 3, 282, 3, Etagebyggeri, 3, 962, 3, 377, 2, 310, 4, 794, 4, 072, -, 15, Øvrige bygninger, 2, 368, 236, 953, 714, 1, 257, 76, Fuldført , 7, 926, 10, 617, 10, 464, 8, 358, 9, 182, 10, Enfamiliehuse, 1, 3, 208, 3, 171, 3, 176, 3, 364, 3, 325, -, 1, Etagebyggeri, 3, 844, 6, 253, 5, 653, 4, 384, 4, 468, 2, Øvrige bygninger, 2, 874, 1, 194, 1, 635, 610, 1, 389, 128, 1, Stuehuse, parcelhuse og række-, kæde- og dobbelthuse., 2, Øvrige bygninger til helårsbeboelse, erhvervsbygninger og bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv99, Forsinkede indberetninger til BBR, Opgørelsen af den seneste byggeaktivitet skal generelt tages med forbehold, da datagrundlaget er usikkert. Det skyldes primært forsinkede indberetninger til BBR. Danmarks Statistik korrigerer for forsinkelsen via en estimationsmodel, og tallene revideres derfor løbende. , Revisioner i pct. i forhold til sidste kvartals opgørelse, estimeret og sæsonkorrigeret,  , Påbegyndt,  , Fuldført,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , pct., Samlet etageareal, -9, 4, 16, 9,  , 1, -6, -4, -2, Boliger, 2, 7, 9, 12,  , 2, 3, 3, 6, Påbegyndt etageareal, Sæsonkorrigeret/estimeret, 1.597.763 m, 2, 2. kvt. 2021, -11 %, 1. kvt. 2021 - 2. kvt. 2021, Se tabel, Påbegyndt antal boliger, Sæsonkorrigeret/estimeret, 8.611 , 2. kvt. 2021, -1 %, 1. kvt. 2021 - 2. kvt. 2021, Se tabel, Byggevirksomheden 2. kvt. 2021, 17. august 2021 - Nr. 292, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Byggevirksomheden, Kontakt, Paul Lubson, , , tlf. , Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Statistikken over byggevirksomheden udarbejdes på grundlag af Bygnings- og Boligregistret (BBR). Byggetallene er estimerede med henblik på at tage højde for de erfaringsmæssigt store forsinkelser i indberetningerne af byggesager til BBR. Der foretages korrektioner af de offentliggjorte tal tilbage i tiden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Byggeaktiviteten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/33327

      Nyt

      NYT: Danskernes opsparing mere end firedoblet på ti år

      Finansielle konti 2018 november-version

      7. november 2019, De danske husholdninger har de sidste ti år fået mere luft i økonomien. Husholdningernes bruttoopsparing udgjorde 142 mia. kr. i 2018 og var dermed mere end fire gange større end bruttoopsparingen i 2008 på 31 mia. kr. Årsagen til den stigende opsparing er først og fremmest, at husholdningernes privatforbrug siden finanskrisen har udviklet sig langsommere end indkomsten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nasd23, ., Positiv finansiel opsparing for fjerde år i træk og brud med lang tradition, Med en afdæmpet udvikling i både privatforbrug og faste bruttoinvesteringer i 2018 har husholdningerne for fjerde år i træk øget deres finansielle opsparing. Det vil sige, at husholdningerne har øget deres beholdning af værdipapirer, pensioner, kontanter og bankindeståender mere, end de har øget deres gæld. Husholdningernes finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto) udgjorde 41 mia. kr. i 2018. , De seneste fire års udvikling er et brud på tendensen i perioden 1995-2014, hvor husholdningerne med få undtagelser havde en negativ finansiel opsparing. Dette var især tilfældet op til finanskrisen. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nasd24, ., Pæn opsparing men faldende aktiekurser betød lavere finansiel formue, Værdien af husholdningernes finansielle aktiver faldt med 78 mia. kr. fra 2017 til 2018. Samtidig steg gælden med 21 mia. kr., og den samlede finansielle nettoformue faldt således med 99 mia. kr. Udviklingen skyldes især faldende kurser på aktier og andre aktiver i løbet af året. Dette fald var større end årets samlede finansielle opsparing på 41 mia. kr., Husholdningernes aktiver og passiver 2018*,  , Primo, balance,  , Transak-, tioner,  , Omvur-, deringer,  , Andre mæng-, demæssige , ændringer, Ultimo , balance,  ,  , mia. kr., Finansielle aktiver i alt, 6, 566, 112, -190, -0, 6, 489, Indskud, 1, 011, 47, -2, -, 1, 056, Aktier mv., 2, 078, -16, -132, -0, 1, 930, Pension mv., 1, 3, 400, 82, -55, -, 3, 426, Øvrige aktiver, 78, -1, -1, -, 76, Finansielle passiver i alt, 2, 839, 71, -4, -46, 2, 860, Lån, 2, 758, 38, -4, -7, 2, 785, Øvrige passiver, 80, 33, -, -39, 75, Finansielle opsparing, - , 41, -, -, -, Finansiel nettoformue, 3, 728, 41, -186, 46, 3, 629, *Foreløbige tal., 1, Pension mv. består af forsikringstekniske reserver, der dækker forudbetalte præmier, ikke udbetalte erstatninger samt nettoformue i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Derudover har husholdningerne pensionsformue i bankerne og LD Fonde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nasf, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Om data til denne offentliggørelse, Denne offentliggørelse kombinerer resultater fra sektorregnskabernes ikke-finansielle og finansielle konti. Opgørelsen af de ikke-finansielle sektorregnskaber belyser, hvordan produktionsresultatet omfordeles gennem renter, udbytter, skatter, pensioner og andre overførsler. Resultatet efter omfordelingen er den disponible indkomst. Sektorregnskaberne belyser også anvendelsen af den disponible indkomst til forbrug og opsparing, og hvordan opsparingen sammen med kapitaloverførsler, netto, anvendes til faste bruttoinvesteringer, lagerændringer, erhvervelse af værdigenstande og fordringserhvervelse, netto (finansiel opsparing). De finansielle konti belyser, hvordan økonomiens agenter fordelt på sektorer placerer eller finansierer den finansielle nettoopsparing via finansielle instrumenter., Ny offentliggørelsesrytme, I 2020 vil nationalregnskabet overgå til ny offentliggørelsesrytme af årstal. De nuværende fire årsversioner, der offentliggøres i februar, marts, juni og november, bliver reduceret til tre, nemlig februar, marts og juni. Dermed fremrykkes den årlige offentliggørelse af et nyt endeligt år og genberegning af to foreløbige år fra november til juni, og der offentliggøres derfor ikke nye årstal i november. Hvad sektorregnskaberne angår, kommer dertil i september en opdatering af de to foreløbige år af både de ikke-finansielle og de finansielle konti. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet: , Nationalregnskabet fremrykkes fra og med 2020, ., Se endvidere afsnittet 'Særlige forhold ved denne offentliggørelse' i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 407, , der udkom 7. november 2019., Finansielle konti 2018 november-version, 7. november 2019 - Nr. 409, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Finansielle konti, Kontakt, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, Sektorregnskaberne belyser den økonomiske udvikling i økonomiens sektorer. Økonomien opdeles i seks hovedsektorer: Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) og Udland. Blandt de mest centrale størrelser i sektorregnskaberne er opsparing, fordringserhvervelse, netto og faste bruttoinvesteringer og specielt for husholdningerne den disponible indkomst og forbruget. Finansielle konti udgør et konsistent kontosystem, hvor overgangen fra primostatus til ultimostatus belyses ved finansielle transaktioner (finansiel konto), andre mængdemæssige ændringer og omvurderinger. Husholdningssektoren opgøres i nationalregnskabet som enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Derudover er selvstændig erhvervsdrivende inkluderet, men det er kun de selvstændiges finansielle aktiver, der indgår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/28970

      Nyt

      NYT: Kommunernes langfristede gæld faldt

      Kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver 4. kvt. 2015

      3. februar 2016, Ændret 03. februar 2016 kl. 14:30, Der er desværre konstateret fejl i opgørelsen. Fejlen påvirker udelukkende tallene i anden tabel, hvor aktiver i alt for 4. kvt. blev angivet til 249.844, men skulle have været 249.815. Tallet for passiver i alt for 4. kvt. var angivet til 132.369, men skulle have været 132.472. Tallene er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Kommunernes langfristede gæld, dvs. den del af gælden, der løber mere end et år, faldt med 0,3 mia. kr. fra tredje kvartal til fjerde kvartal i 2015, hvor den udgjorde 85,3 mia. kr. Regionernes langfristede gæld var ved udgangen af fjerde kvartal 18,7 mia. kr., hvilket er en stigning på 0,3 mia. kr. i forhold til tredje kvartal., Fald i langfristede tilgodehavender, Kommunernes langfristede tilgodehavender, fx aktier og andelsbeviser, var 203,6 mia. kr. ved udgangen af fjerde kvartal, hvilket er 0,3 mia. kr. mindre end ved udgangen af tredje kvartal. Regionernes langfristede tilgodehavender var 2,8 mia. kr. i fjerde kvartal, hvilket er et fald på 0,8 mia. kr. i forhold til tredje kvartal., Regionernes kortfristede tilgodehavender steg med 2,3 mia. kr. fra tredje kvartal til fjerde kvartal., Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver, herunder de likvide aktiver, tilgodehavender og den langfristede gæld., Regionernes finansielle aktiver og passiver,  , Ultimo,  , 2014, 2015*,  , 3. kvt., Året, 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , mio. kr., Aktiver i alt, 13, 541, 17, 762, 11, 654, 9, 802, 10, 783, 15, 970, Likvide aktiver i alt, 5, 043, 2, 507, 2, 128, 929 , 2, 998, 6, 481, Heraf obligationer, 7, 483, 7, 288, 8, 199, 8, 141, 7, 199, 8, 299, Kortfristede tilgodehavender i alt, 3, 240, 9, 605, 3, 235, 2, 606, 2, 419, 4, 729, Langfristede tilgodehavender i alt, 3, 819, 4, 074, 4, 696, 4, 580, 3, 641, 2, 834, Øvrige finansielle aktiver i alt, 1, 439, 1, 577, 1, 595, 1, 687, 1, 725, 1, 926,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Passiver i alt , 33, 144, 39, 938, 37, 880, 34, 817, 34, 829, 37, 225, Langfristet gæld i alt, 17, 293, 18, 110, 18, 596, 18, 315, 18, 324, 18, 662, Kortfristet gæld til pengeinstitutter i alt, -, -, 416 , -, 460, -, Kortfristet gæld i øvrigt i alt, 13, 883, 19, 741, 16, 710, 14, 294, 13, 801, 16, 098, Øvrige passiver i alt, 1, 968, 2, 087, 2, 157, 2, 208, 2, 244, 2, 464, * Foreløbige tal., Kommunernes finansielle aktiver og passiver,  , Ultimo,  , 2014, 2015*,  , 3. kvt., Året, 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , mio. kr., Aktiver i alt, 242, 520, 252, 263, 259, 923, 261, 301, 251, 419, 249, 815, Likvide aktiver i alt, 22, 365, 18, 801, 23, 261, 18, 067, 26, 536, 20, 277, Heraf obligationer, 20, 238, 21, 109, 22, 572, 22, 933, 24, 748, 26, 142, Kortfristede tilgodehavender i alt, 1, 7, 109, 14, 473, 18, 212, 19, 152, 6, 676, 11, 600, Langfristede tilgodehavender i alt, 199, 273, 204, 718, 204, 109, 204, 035, 203, 888, 203, 634, Øvrige finansielle aktiver i alt, 2, 13, 774, 14, 271, 14, 341, 20, 049, 14, 320, 14, 306,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Passiver i alt , 125, 972, 140, 903, 125, 992, 133, 585, 125, 026, 132, 472, Langfristet gæld i alt, 3, 85, 362, 86, 113, 85, 915, 86, 424, 85, 576, 85, 311, Kortfristet gæld til pengeinstitutter i alt, 1, 121, 1, 708, 1, 073, 1, 776, 1, 086, 2, 164, Kortfristet gæld til staten i alt, 2, 556, 2, 601, 2, 736, 1, 918, 1, 511, 1, 751, Kortfristet gæld i øvrigt i alt, 23, 027, 36, 686, 22, 437, 23, 906, 23, 009, 29, 383, Øvrige passiver i alt, 13, 905, 13, 794, 13, 832, 19, 562, 13, 843, 13, 863, * Foreløbige tal., 1, De relativt store bevægelser på kortfristede tilgodehavender kan henføres til mellemregninger mellem foregående og følgende regnskabsår samt tilgodehavender i betalingskontrol., 2, Inklusive udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder., 3, Inklusive gæld til selvejende institutioner med overenskomst., Kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver 4. kvt. 2015, 3. februar 2016 - Nr. 47, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Ralf Frimand, , , tlf. 29 39 42 73, Kilder og metode, Data er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra de enkelte kommuner., De indsendte kvartalsregnskaber er på samme detaljeringsniveau som årsregnskabet, men det er ikke egentlige afsluttede kvartalsregnskaber. Det betyder bl.a., at fejl og manglende konteringer vedrørende et kvartal først findes i et senere kvartal eller ved årsafslutningen, hvor det konteres i supplementsperioden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/20625

      Nyt

      NYT: Netto- og ØMU-gælden falder

      Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2015

      23. marts 2016, Den offentlige nettogæld faldt med 4,9 mia. kr. i fjerde kvartal 2015, så den ved udgangen af december var på 108,3 mia. kr., hvilket svarer til 5,5 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) faldt med 27,6 mia. kr. til 797,7 mia. kr. i fjerde kvartal, så den udgjorde 40,2 pct. af BNP. ØMU-gælden, der benyttes i EU-sammenhæng, er en opgørelse af de væsentligste gældsposter i nominel værdi. Nettogælden omfatter såvel alle offentlige finansielle passiver som aktiver opgjort til markedsværdi, hvilket vil sige inklusive kursudsving., Både passiverne og aktiverne faldt, Faldet i nettogælden i fjerde kvartal skyldes hovedsageligt et fald i markedsværdien af statsobligationerne samt en stigning i markedsværdien af statens aktiver m.m., hvilket giver omvurderinger på i alt 8,8 mia. kr.. Sammenholdt med et underskud på den offentlige saldo på 3,9 mia. kr. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2016:143, ) resulterer dette i det nævnte fald i nettogælden på 4,9 mia. kr., Det offentliges passivbeholdning i markedsværdi faldt med 14,2 mia. kr. og udgjorde 1.073,0 mia. kr. ved udgangen af fjerde kvartal. Faldet i passivbeholdningen skyldes hovedsageligt et fald i mængden og værdien af statsobligationer på 58,1 mia. kr. Faldet blev mestendels modvirket af en forøgelse af mængden af langfristede lån, handelskreditter og andre udeståender på 43,8 mia. kr., Aktivbeholdningen faldt med 9,2 mia. kr. i fjerde kvartal og udgjorde dermed 964,7 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Dette skyldes hovedsageligt fald i indskud i pengeinstitutter på 32,1 mia. kr. Faldet modvirkes delvist af en forøgelse af mængden af obligationer, ejerandele samt kommunale skattetilgodehavender på 21,8 mia. kr., ØMU-gælden faldt, Den offentlige ØMU-gæld, som Danmarks Statistik opgør og indberetter til EU-Kommissionen, faldt med 1,4 procentpoint til , 40,2 , pct. af BNP i fjerde kvartal. Dette fald, der beløbsmæssigt udgør 27,6 , mia. kr., , skyldes et fald, i den statslige gæld. ØMU-gælden udgjorde 797,7, mia. kr. ved udgangen af fjerde kvartal 2015. I forhold til fjerde kvartal 2014 er ØMU-gælden i pct. af BNP faldet med 4,6 procentpoint., Hvad er ØMU-gæld og nettogæld?, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik og euroen. ØMU-gælden bruges i forbindelse med EU's konvergenskriterier, der indebærer, at gælden som udgangspunkt maksimalt må udgøre 60 pct. af BNP. ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter, opgjort til nominel værdi, for offentlig forvaltning og service. Der modregnes således ikke for fx statens indestående i Nationalbanken. Den er derfor ikke direkte sammenlignelig med den offentlige nettogæld, der inddrager alle offentlige finansielle aktiver og passiver til markedsværdi. De korrektioner, der udgør overgangen fra opgørelsen af ØMU-gælden til opgørelsen af nettogælden, fremgår af nedenstående tabel., Overgangstabel fra ØMU-gæld i nominel værdi til nettogæld i markedsværdi*,  , 2013, 2014, 2015,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , mia. kr., ØMU-gæld, nominel værdi konsolideret, 881,5, 849,9, 853,7, 859,4, 893,1, 869,6, 862,3, 837,8, 825,4, 797,7, Handelskreditter mv., 1, 110,1, 151,1, 114,1, 120,5, 115,8, 155,1, 154,1, 116,1, 116,6, 153,9, Korrektion for markedsværdi, 123,4, 92,9, 104,0, 114,5, 137,4, 141,5, 185,5, 133,2, 145,2, 121,4, Samlede passiver, markedsværdi , 1, 115,0, 1, 093,9, 1, 071,8, 1, 094,4, 1, 146,3, 1, 166,2, 1, 201,9, 1, 087,1, 1, 087,2, 1, 073,0, Aktiver, markedsværdi, 1, 030,2, 1, 017,7, 985,4, 1, 014,9, 1, 061,6, 1, 071,9, 1, 063,3, 997,6, 973,9, 964,7, Nettogæld (passiver- aktiver),,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , markedsværdi, 84,8, 76,3, 86,4, 79,5, 84,7, 94,3, 138,6, 89,6, 113,3, 108,3,  , pct. af BNP, ØMU-gæld, 46,3, 44,7, 43,9, 44,2, 46,0, 44,8, 43,5, 42,2, 41,6, 40,2, Nettogæld, 4,5, 4,0, 4,4, 4,1, 4,4, 4,9, 7,0, 4,5, 5,7, 5,5, * Foreløbige tal. Det anvendte BNP er fra tabellen , www.statistikbanken.dk/NAN1, i Statistikbanken. BNP for 2015 er fra Økonomisk Redegørelse - december 2015, 1, Posten indeholder handelskreditter og andre forfaldne ikke-betalte mellemværender., Sammenlægning med Finansielle kvartalsregnskaber, Fra udgivelsen af første kvartal 2016 sammenlægges , Nyt fra Danmarks Statistik, for Kvartalsvise offentlige finanser med , Nyt fra Danmarks Statistik, for Finansielle kvartalsregnskaber. Den første nye , Nyt fra Danmarks Statistik, offentliggøres 24. juni 2016, og vil dermed indeholde tal for både den offentlige saldo (nettofordringserhvervelsen), den finansielle nettogæld og ØMU-gælden., Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2015, 23. marts 2016 - Nr. 144, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Kilder og metode, Til opstilling af finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service anvendes en lang række kilder. Hovedkilderne er regnskaber fra statslige enheder, regnskaber fra kommunerne, regionerne og regnskaber fra sociale kasser og fonde samt kvartalsvise udtræk fra de anvendte bogføringssystemer. Beholdninger og forskydninger er i regnskaberne ofte opgjort til nominel værdi. Derfor indhentes yderligere oplysninger til brug for omregning til markedsværdi. Finansielle kvartalsregnskaber er opgjort efter principperne for nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/20683

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation