Søgeresultat

AFG5: Det dyrkede areal

område, enhed og afgrøde
2006-2025 (-)

https://www.statistikbanken.dk/AFG5

Statistikbanktabel

FAM111N: Børn 1. januar

område, familietype, antal personer i familien, antal børn i familien, køn og alder
1986-2025 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/FAM111N

Statistikbanktabel

Museer

Undersøgelsen for 2025 blev ikke indsamlet i første kvartal, men i stedet med en dobbelt stikprøve i andet kvartal.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/museer-og-zoologiske-haver/museer

Emneside

NYT: Højere lønstigninger

Lønindeks for virksomheder og organisationer 4. kvt. 2014

Lønindeks for virksomheder og organisationer 4. kvt. 2014, I virksomheder og organisationer steg gennemsnitslønnen pr. time i fjerde kvartal sidste år med 1,5 pct. i forhold til samme kvartal året før. Den årlige lønstigning er dermed øget yderligere en smule i forhold til tredje kvartal, hvor den var 1,4 pct. Ansatte inden for , erhvervsservice, havde fortsat den højeste årlige lønstigning på 2,5 pct. i fjerde kvartal, mens ansatte inden for undervisning og sundhed mv. havde den mindste stigning på 0,8 pct., Øget lønstigning især inden for kultur og fritid, Lønudviklingen tiltog i fjerde kvartal mest for ansatte inden for , kultur, fritid og anden service, , hvor den årlige lønstigning var 0,6 procentpoint højere end i det foregående kvartal. For ansatte inden for , undervisning og sundhed mv.,  var lønstigningen på årsbasis i fjerde kvartal øget med 0,4 procentpoint i forhold til tredje kvartal., Derimod aftog den årlige lønudvikling især for ansatte i , bygge og anlæg, fra 1,9 pct. i tredje kvartal til 1,5 pct. i fjerde kvartal., Den gennemsnitlige årlige lønstigning på 1,5 pct. i virksomheder og organisationer lå over niveauet for de statsansatte, men noget under niveauet for de ansatte i kommuner og regioner i perioden. De statsansatte havde en årlig lønstigning på 0,9 pct. i fjerde kvartal, mens ansatte i kommuner og regioner samlet set havde en årsstigning på 2,0 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:79, )., Lavere stigning i forbrugerpriser, Mens lønudviklingen i fjerde kvartal som nævnt var på 1,5 pct., viste forbruger- og nettoprisindekset for fjerde kvartals midterste måned, november, en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,5 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2014:627, ). Lønnen i virksomheder og organisationer er altså steget mere end priserne., Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt efter branche (1. kvt. 2005 = 100),  , 2014, Årlig ændring,  , 3. kvt., 4. kvt., 3. kvt. 2013, 4. kvt. 2013,  ,  ,  , - 3. kvt. 2014, - 4. kvt. 2014,  , indeks, sæsonkorrigeret, pct., faktisk, I alt, 126,4, 126,9, 1,4, 1,5, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirk., 128,1, 128,4, 1,2, 1,1, Bygge og anlæg, 124,2, 124,3, 1,9, 1,5, Handel og transport mv., 124,7, 125,1, 1,3, 1,3, Information og kommunikation, 128,1, 128,5, 0,9, 1,0, Finansiering og forsikring, 135,0, 135,5, 1,6, 1,8, Ejendomshandel og udlejning, 124,0, 124,5, 2,3, 2,3, Erhvervsservice, 127,2, 127,9, 2,7, 2,5, Undervisning og sundhed mv., 122,7, 123,3, 0,4, 0,8, Kultur, fritid og anden service, 121,5, 122,5, 0,7, 1,3, Samlet offentliggørelse, Offentliggørelsen af lønindeksene for første kvartal 2015, der udkommer 29. maj, vil i samme , Nyt fra Danmarks Statistik, rumme lønindeks for såvel den offentlige sektor som for virksomheder og organisationer., Nyt fra Danmarks Statistik, 27. februar 2015 - Nr. 100, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jesper Moltrup-Nielsen, , , tlf. 24 81 16 97, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18570

Nyt

Afholdte arrangementer

19. september 2025 kl. 13.00-15.00

https://www.dst.dk/da/OmDS/faglige-arrangementer/afholdte-arrangementer

NYT: Underskud på varehandlen med Østeuropa

Danmarks udenrigsøkonomi 2014

Danmarks udenrigsøkonomi 2014, Efter jerntæppets fald i 1989 var der i 1990'erne overskud på samhandlen med de østeuropæiske økonomier. Danmarks handel med Østeuropa er siden 1990 steget betydeligt. Importen fra Østeuropa er vokset mere end eksporten, og derfor har vi i dag underskud på handelsbalancen over for Østeuropa. , Danmarks udenrigsøkonomi 2014, ,, der udkommer i dag, beskriver samhandlen med Østeuropa siden 1990 i et særskilt temakapitel., Overskud i handlen med fødevarer, underskud i industrivarer, Danmark har overskud over for Østeuropa i handlen med fødevarer. Handlen med råvarer er i 2014 tæt på balance, og underskuddet på den samlede varebalance over for Østeuropa vedrører primært industrivarer. , Det aktuelle underskud over for Østeuropa afspejler, at vi har skiftet nogle dyrere importlande ud med østeuropæiske lande, mens det går langsommere med at udnytte Østeuropa som eksportmarked. , I begyndelsen af 1990'erne var der handelsoverskud på industrivarer og balance i handlen med fødevarer. Samtidig fyldte fødevarerne mere i vores import fra Østeuropa end i vores eksport til Østeuropa, hvorimod industrivarerne fyldte mest i vores eksport til Østeuropa. Dengang var vi bedre til at lave maskiner end de østeuropæiske økonomier, og de østeuropæiske forbrugere var endnu ikke begyndt at efterspørge de forædlede danske landbrugsprodukter. , I 2014 har de østeuropæiske forbrugere fået smag for danske fødevarer, så de fylder mere i vores eksport, og der er også blevet overskud på fødevarehandlen. Samtidig fylder maskiner og transportmidler mere i vores import fra Østeuropa, hvorfra vi fx importerer biler, hvis fremstilling er outsourcet fra Tyskland. Dermed er vores komparative fordel over for Østeuropa skiftet fra industrivarer til fødevarer. , Østeuropa efterspørger andre varer end de gamle handelspartnere, Dansk økonomi står generelt også stærkt i fødevarer og svagt i industrivarer over for vores gamle handelspartnere i OECD, men varesammensætningen afviger fra. handlen med Østeuropa. Fx står vi stærkt i undergruppen af kemiske varer både over for Østeuropa og de gamle handelspartnere, men i forhold til Østeuropa afspejler det, at vi eksporterer mange kemikalier. I forhold til de gamle handelspartnere afspejler styrkepositionen i kemiske varer vores store eksport af farmaceutiske produkter. Over for de gamle handelspartnere står vi også stærkt i diverse gruppen, og det vedrører bl.a. beklædning og møbler. I disse to varegrupper står vi svagt over for Østeuropa, hvis forbrugere foreløbig har haft andre præferencer. , Eksporten til Østeuropa har ikke nået sit potentiale, Importen fra Østeuropa synes tættere på at nå et normalt niveau end eksporten. Outsourcing af vesteuropæisk produktion til Østeuropa har bidraget til at øge vores import fra Østeuropa. Men eksporten til Østeuropa er for lille, når man bruger vores samhandel med de gamle EU-lande som målestok. Den resterende normalisering af eksporten til Østeuropa kan tage tid, da de danske produkter nok er bedre afpasset til de gamle EU-lande. Formentlig vil dansk eksport nærme sig det beregnede potentiale, i takt med at det østeuropæiske velstandsniveau nærmer sig de gamle EU-landes niveau. , Nyt fra Danmarks Statistik, 30. november 2015 - Nr. 573, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20538

Nyt

NYT: Salg af varer, der ikke krydser grænsen, er øget i 2019

Fremstillingsvirksomhedernes internationale produktion 2019

Fremstillingsvirksomhedernes internationale produktion 2019, Danske fremstillingsvirksomheder solgte i 2019 varer og tjenester til udlandet for en samlet værdi på 601 mia. kr., hvilket er 12 pct. mere end året før. For vareeksporten er der stigninger i både den del, der krydser grænsen, samt den del, der ikke krydser grænsen. Eksporten af varer, som krydser grænsen er steget 10 pct., mens eksporten af varer, som ikke krydser grænsen, er steget 14 pct. Den andel af eksporten, som ikke krydser grænsen har siden 2016 ligget på omkring en fjerdel af den samlede danske eksport., Kilde: , www.statistikbanken.dk/glob2, ., Fremstillingsvirksomhedernes salg af varer i udlandet vokser fortsat, I perioden fra 2009 til 2019 er fremstillingsvirksomhedernes salg af varer forarbejdet i udlandet vokset fra 13 mia. kr. til 50 mia. kr., mens salg af merchantingvarer er vokset fra 46 mia. kr. i 2009 til 106 mia. kr. i 2019. I 2019 var der en mindre nedgang i salg af varer efter forarbejdning, mens en stigning i salg af merchantingvarer trak det samlede salg af varer i udlandet op., Kilde: , www.statistikbanken.dk/glob1, ., USA aftager en stor del af de danske varer produceret og solgt i udlandet, Størstedelen af varerne, der er forarbejdet og solgt i udlandet, sælges til europæiske og amerikanske virksomheder. I 2019 aftog EU-landene og USA tilsammen 79 pct. af danske virksomheders varesalg uden for Danmark. Særligt til USA er salget af danske varer, som ikke er produceret i Danmark, steget markant de seneste ti år. I 2019 udgjorde det 47 pct. af det samlede varesalg til USA. I 2019 steg salget til USA af denne gruppe varer 2 pct., mens salget til EU er steget 15 pct., Nyt fra Danmarks Statistik, 24. september 2020 - Nr. 360, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Søren Burman, , , tlf. 30 51 45 62, Kilder og metode, Fremstillingsvirksomhedernes internationale produktion er en opgørelse over hvordan fremstillingsvirksomhederne organiserer deres produktionsprocesser globalt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Betalingsbalancen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31412

Nyt

NYT: 2020 blev rekordår for salg af dansk musik

Musik 2020

Musik 2020, Forbrugernes køb af indspillet musik er steget hvert år siden 2012 og udgjorde i 2020 i alt 632 mio. kr. Udviklingen fra 2019 til 2020 adskiller sig markant fra resten af perioden ved, at stigningen er trukket af en vækst i salget af dansk musik, der steg fra 205 mio. kr. til 271 mio. kr., svarende til 32 pct. Det er den største stigning siden 2012. Salget af udenlandsk musik faldt til gengæld fra 396 mio. kr. til 361 mio. kr. Det er første gang i perioden, at salget af udenlandsk musik falder. Hvorvidt der er tale om et generelt skift i befolkningens musikpræferencer, eller det er en effekt af COVID-19 med de dermed forbundne restriktioner på kulturområdet eller andre forhold, der er årsagen, er det for tidligt at vurdere. Dansk og udenlandsk musik er defineret ud fra, hvor kunstneren er bosiddende. Som hovedregel er musikken kategoriseret som dansk, når indspilningen er foretaget af kunstnere bosiddende i Danmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/musik1, 90 pct. af salget er streaming, Streamingtjenesternes andel af det samlede musiksalg er steget hvert år, siden de åbnede i Danmark i 2012. I årene mellem 2012 og 2016 udgjorde andelen af udenlandsk musik en større andel af streamingtjenesternes salg end dansk musik, men fra 2016 og frem er andelene stort set ens. I 2020 stammer 91 pct. af det udenlandske og 90 pct. af det danske musiksalg fra streaming., Kilde: , www.statistikbanken.dk/musik1, Musikrettigheder for offentlig afspilning faldt i 2020, Når radio- og tv-kanaler, koncertarrangører, butikker, frisører, restauranter mv. afspiller musik, får de, der ejer rettighederne til værket, betaling for afspilningen. I perioder af 2020 var store dele af samfundet lukket ned, og brugen af musik i det offentlige rum blev derfor reduceret. Rettighedsbetalinger fra virksomheder inden for , kultur og fritid, faldt med 43 mio. kr., hvilket primært kan henføres til lavere koncertaktivitet. , Hoteller og restaurationer, faldt med 25 mio. kr., og betalingen for brug af musik inden for , handel og transport, mv. faldt med 8 mio. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/musik2, Nyt fra Danmarks Statistik, 20. august 2021 - Nr. 295, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Claus Werner Andersen, , , tlf. 91 37 64 04, Kilder og metode, Musikstatistikken er baseret på data fra pladeselskabernes brancheorganisation (IFPI) og organisationerne KODA og Gramex, der forvalter rettighedsbetalingerne.Der er suppleret med oplysninger fra NCB¿s officielle regnskaber. Kulturvaneundersøgelsen er en kvartalsvis statistik som baserer sig på ca. 3.000 gennemførte interviews blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og over. Læs mere om , kulturvaneundersøgelsen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Handel med musikrettigheder- og værker, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32378

Nyt

Den Kombinerede Nomenklatur (KN), v1:2016

Den Kombinerede Nomenklatur (KN), v1:2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kn?id=b60f013d-8af6-4e83-a9e6-d9888c46fa5a

Den Kombinerede Nomenklatur (KN), v1:2015

Den Kombinerede Nomenklatur (KN), v1:2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kn?id=b593a022-a766-4bda-835e-eef0b5a4f17c