Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2091 - 2100 af 6852

    NYT: Flere modtager ekstra børnetilskud

    14. april 2016, Ud over børne- og ungeydelsen kan familier med børn under 18 år få udbetalt børnetilskud, når en række betingelser er opfyldt. Eksempelvis kan enlige forsørgere få udbetalt både ordinært og ekstra børnetilskud. Det ordinære børnetilskud blev i fjerde kvartal 2015 udbetalt til 133.000 enlige forsørgere. Det er næsten 200 familier flere end året før, og tilskuddet er dermed det eneste på området, hvor antallet af familier er steget fra 2014 til 2015. Af de enlige forsørgere fik 132.500 udbetalt 181 mio. kr. i ekstra børnetilskud. Kun enlige forsørgere kan søge det ordinære og det ekstra børnetilskud., Knap 669.000 familier modtog ydelser, I fjerde kvartal 2015 modtog 668.700 familier børneydelse, ungeydelse og børnetilskud. Familierne fik i alt udbetalt 4,1 mia. kr., hvilket svarer til, at hver familie i gennemsnit fik udbetalt 6.190 kr. i kvartalet mod 6.142 kr. året før., Børneydelsen udgjorde tre fjerdedele af de samlede ydelser, 570.819 familier fik udbetalt børneydelse. Børneydelsen udgjorde 3 mia. kr. af de samlede ydelser, svarende til 74 pct. Hver familie med børn fik i gennemsnit udbetalt 5.353 kr. via børneydelsen. Børneydelsen er opdelt i tre satser, som udbetales den første måned i kvartalet:, •, babyydelse til de 0-2-årige på 4.443 kr. pr. barn, •, småbørnsydelse til de 3-6-årige på 3.519 kr. pr. barn, •, ydelse til de 7-14-årige, som udgør 2.769 kr. pr. barn., Ungeydelsen er næststørst, Ungeydelsen er den næststørste børneydelse. I fjerde kvartal 2015 modtog 189.411 familier ungeydelse. Hver familie modtog i gennemsnitligt 2.786 kr., Børne- og ungeydelsen er gjort indkomstafhængig, Fra 2014 er børne- og ungeydelsen gjort indkomstafhængig. Ydelserne aftrappes med 2 pct. af den del af indkomsten, der overstiger 723.100 kr. (topskattegrundlaget i 2015)., For ikke-gifte personer (herunder samboende par, der ikke er gift) udgøres aftrapningsgrundlaget af den del af topskattegrundlaget hos modtageren af ydelsen (typisk moderen), der overstiger 723.100 kr. For par der er gift opgøres aftrapningsgrundlaget som summen af den del af hver ægtefælles topskattegrundlag, der overstiger 723.100 kr., Godt 8.000 familier modtog flerbørnstilskud, Der udbetales et flerbørnstilskud ved tvillinger og øvrige flerbørnsfødsler, ud over det første barn. Tilskuddet blev udbetalt til 8.185 familier. Beløbet på 2.239 kr. udbetales indtil det syvende år., Færre får særligt børnetilskud, Det særlige børnetilskud kan gives til børn af studerende, der ikke er berettigede til SU, og børn af førtids- og folkepensionister samt forældreløse børn. Særligt børnetilskud blev givet til 19.147 familier, som fik udbetalt 93 mio. kr. Det er 466 familier mindre end året før., Børneydelser. 4. kvt.,  , Familier, Børn, Udbetalt, beløb, Gennemsnitligt, udbetalt beløb, pr. familie ,  , antal, 1.000, kr., kr., 2014,  ,  ,  ,  , Børneydelser i alt, 1, 673, 873, 1, 159, 134, 4, 138, 779, 6, 142, Børneydelse, 574, 167, 958, 487, 3, 055, 150, 5, 321, Ungeydelse, 192, 010, 210, 475, 530, 630, 2, 764, Ordinært børnetilskud, 132, 655, 198, 321, 261, 522, 1, 971, Ekstra børnetilskud, 132, 204, -, 177, 768, 1, 345, Særligt børnetilskud, 2, 19, 613, 26, 402, 94, 843, 4, 836, Flerbørnstilskud, 8, 593, 8, 685, 18, 866, 2, 196, 2015,  ,  ,  ,  , Børneydelser i alt, 1, 668, 779, 1, 148, 872, 4, 139, 454, 6, 190, Børneydelse, 570, 819, 951, 223, 3, 055, 496, 5, 353, Ungeydelse, 189, 411, 207, 772, 527, 765, 2, 786, Ordinært børnetilskud, 132, 850, 197, 501, 264, 391, 1, 990, Ekstra børnetilskud, 132, 464, -, 180, 776, 1, 365, Særligt børnetilskud, 2, 19, 147, 25, 485, 92, 771, 4, 845, Flerbørnstilskud, 8, 185, 8, 276, 18, 255, 2, 230, 1, Antal familier og børn i alt er opgjort netto, dvs. som det antal, der modtog en eller flere former for børneydelser., 2, Inklusive særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre., Børnefamilieydelser og børnetilskud 2015, 14. april 2016 - Nr. 176, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. april 2017, Alle udgivelser i serien: Børnefamilieydelser og børnetilskud, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Kilder og metode, Statistikken om børnefamilieydelser og børnetilskud er baseret på Danmarks Statistiks bør-netilskudsstatistikregister. Oplysningerne hertil er modtaget fra de it-systemer, der admini¬strerer udbetaling af bør¬neydelser hos Udbetaling Danmark og ATP. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Børnefamilieydelse og børnetilskud, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21558

    NYT: Kommunerne budgetterer med flere penge til ældre

    18. januar 2022, Kommunerne budgetterer med nettodriftsudgifter på 390,0 mia. kr. i 2022. Det er en stigning på 7,2 mia. kr. fra 2021 i løbende priser eller 1,9 pct. Generelt gælder, at udgifterne til de store velfærdsområder vokser nogenlunde lige så meget som de samlede nettodriftsudgifter ift. budget 2021. Udgifterne til , seniorpension og førtidspension, samt , tilbud til ældre, er vokset relativt mere end resten af budgettet i 2021, hvilket fortsætter udviklingen fra tidligere budgetter. De forventede udgifter til , kontante ydelser, i form af bl.a. sygedagpenge, kontanthjælp, dagpenge til forsikrede ledige er lavere i budget 2022 end i 2021, men højere end i 2020, som blev besluttet før COVID-19-pandemien. Budgetterne er kommunernes forventede udgifter i oktober året før budgetåret, og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, Udgifter til senior- og førtidspension fortsætter med at stige, Kommunerne budgetterer i 2022 med nettodriftsudgifter til senior- og førtidspension for 32,9 mia. kr. Det er 3,0 mia. kr. mere end i 2021, og en fortsættelse af udviklingen fra 2019-2021. Senior- og førtidspension udgjorde 6,6 pct. af de budgetterede nettodriftsudgifter i 2019 og 8,4 pct. i 2022. De stigende udgifter skyldes seniorpension, som har eksisteret siden 2020, og et stigende antal førtidspensionister, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:144, , , Folke- og førtidspension 2021, ., Kommunerne bliver kompenseret for udgifterne til førtidspension via statsrefusion og bloktilskuddet., Tilbud til ældre fylder mere i budget 2022 end i 2021, Kommunerne har samlet afsat nettodriftsudgifter til , tilbud til ældre, på i alt 50,6 mia. kr. på budgettet for 2022, hvilket svarer til 13,0 pct. af de budgetterede nettodriftsudgifter. I budget 2021 udgjorde udgifter til området 47,9 mia. kr. eller 12,5 pct. af de samlede nettodriftsudgifter. Stigningen i udgifterne skyldes i høj grad, at de budgetterede udgifter til pleje, omsorg og hjemmehjælp mv. (funktion 5.30.26 og 5.30.27, se , www.statistikbanken.dk/budk32, i , statistikbanken, ) tilsammen er 2,0 mia. kr. højere i 2022 end i 2021. Desuden er de budgetterede udgifter til hjemmesygepleje 0,6 mia. kr. højere i 2022 end i 2021., Flest anlægskroner til veje og skoler, I 2022 budgetterer kommunerne med bruttoanlægsudgifter på knap 21,6 mia. kr., hvoraf 0,6 mia. kr. er afsat til ældreboliger, mens 1,1 mia. kr. forventes brugt på forsyningsområdet. Disse 1,7 mia. kr. er ikke omfattet af det anlægsloft, som er aftalt med regeringen. Dermed er anlægsbudgettet lavere end i 2021. De største poster på anlægsbudgettet er , kommunale veje, med 4,1 mia. kr. samt , folkeskolen, mv. med 3,9 mia. kr. Det er også disse to områder, der i tidligere år har været størst. , Anlægsudgifter til sygehuse varierer, Regionernes budgetterede bruttoanlægsudgifter er 8,3 mia. kr. i 2022. 7,9 mia. kr. er afsat til sygehuse. Det er nogenlunde på niveau med både 2020 og 2021, men udgifterne varierer mellem regionerne. Således var anlægsbudgettet i en periode omkring 2015 ekstraordinært højt i Region Midtjylland, mens det i 2018 og 2019 toppede i Region Hovedstaden og var på sit højeste i Region Nordjylland i 2020. Siden budget 2019 er anlæg af sygehuse steget i både Region Syddanmark og Region Sjælland. , Anlægsudgifterne i regionerne skyldes en række udbygninger af hospitalerne. Fx blev Nyt Skejby Sygehus i Århus indviet i februar 2017, mens Nyt Herlev Hospital blev indviet i juni 2021. Byggerierne af en række nye supersygehuse i fx Hillerød, Køge og Odense er samtidig fortsat i fuld gang., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budr32, Kommunale og regionale budgetter 2022, 18. januar 2022 - Nr. 15, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. januar 2023, Alle udgivelser i serien: Kommunale og regionale budgetter, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes i årets budgetterede pris- og lønniveau på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner, er autoriseret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Budgetterne er kommunernes forventede udgifter i oktober året før budgetåret og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne., Flere oplysninger findes på emnesiderne , Kommunernes regnskaber og budgetter,  og , Regionernes regnskaber og budgetter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36124

    NYT: Regioner budgetterer med 8,8 mia. kr. til psykiatri

    16. januar 2019, Regionerne budgetterer med 8,8 mia. kr. i nettodriftsudgifter til psykiatriske sygehuse og afdelinger for 2019. Det er første gang, psykiatri er udskilt som en selvstændig post i regionernes budgetter. I alt budgetterer regionerne sundhedsområdet med 114,6 mia. kr. De somatiske sygehuse, som er relateret til kropslig behandling, modtager størstedelen af regionernes budget til sundhed. Almen lægehjælp er med 9,5 mia. kr. den største enkelte udgiftspost relateret til offentlig sygesikring, mens al anden sygesikring - fx medicin, speciallægehjælp og tandlægebehandling - udgør 12,6 mia. kr. i regionernes budgetter. 6,2 mia. kr. går til andet, som hovedsageligt er relateret til administration., Tal for kommunernes budgetter er udskudt til 23. januar, På grund af problemer med dataleverancer er offentliggørelsen af kommunernes budgetter planlagt til at udkomme 23. januar. Derfor indeholder denne offentliggørelse kun regionernes og ikke kommunernes budgetter. , Region Hovedstaden budgetterer med flest udgifter til psykiatri, Region Hovedstaden budgetterer med 3,1 mia. kr. til psykiatri, svarende til 8,7 pct. af sundhedsudgifterne. Det er den højeste andel af de fem regioner. Til sammenligning budgetterer Region Midtjylland og Region Nordjylland lavest med hhv. 6,6 og 6,2 pct. af deres sundhedsudgifter. , Region Hovedstaden har afsat en lavere andel af sundhedsudgifterne til somatiske sygehuse end de øvrige regioner og har en stor andel til andet. Det sidstnævnte forhold skyldes især relativt høje udgifter til central administration af sundhedsområdet., Samlede nettodriftsudgifter på 119,5 mia. kr., Regionerne har budgetteret med nettodriftsudgifter for 119,5 mia. kr., hvilket er 2,6 mia. kr. mere end sidste år. Udgifterne går i langt overvejende grad til sundhedsområdet. Social og specialundervisning finansieres i høj grad af kommunerne, hvormed regionernes udgifter i nettobeløb er meget lave. Regionernes nettoanlægsudgifter for 2019 er budgetteret lavere end for 2018. Bloktilskud fra staten udgør en stigende del af regionernes finansiering., Regionernes budgetter,  , 2018, 2019, Ændring,  , mio. kr., Driftsudgifter (netto), 116, 942, 119, 519, 2, 577, Sundhed, 112, 224, 114, 649, 2, 426, Social og specialundervisning, 130 , 198 , 68 , Regional udvikling, 3, 056, 3, 137, 80 , Administration m.m., 1, 532, 1, 535, 3 , Anlægsudgifter (netto), 5, 571, 5, 414, -157, Sundhed, 5, 327, 5, 222, -105, Andet, 244 , 192 , -52 , Renteudgifter (netto), 130 , 147 , 17 , Finansiering og statsrefusion, 120, 621, 122, 920, 2, 299, Bloktilskud fra staten , 96, 583, 99, 305, 2, 722, Aktivitetsbestemte tilskud fra staten , 1, 385, 1, 407, 22 , Kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag , 19, 957, 19, 407, -550, Andet bidrag fra kommunerne , 1, 039, 1, 128, 89 , Statsrefusion af tjenestemandspensioner, 1, 657, 1, 672, 16 , Anm.: Regionernes budgetter er fra , www.statistikbanken.dk/BUDR1, og , www.statistikbanken.dk/BUDR32, . Alle tallene er i løbende priser. For nærmere definition af begreberne henvises til , Budget- og Regnskabssystem for regioner, ., Kommunale og regionale budgetter 2019, 16. januar 2019 - Nr. 18, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. januar 2020, Alle udgivelser i serien: Kommunale og regionale budgetter, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes i årets budgetterede pris- og lønniveau på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner, er autoriseret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Budgetterne er kommunernes forventede udgifter i oktober året før budgetåret og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne., Flere oplysninger findes på emnesiderne , Kommunernes regnskaber og budgetter,  og , Regionernes regnskaber og budgetter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28211

    NYT: Det offentlige forbrug er højere end for et år siden

    21. juni 2017, Det offentlige forbrug er 129,6 mia. kr. i første kvartal 2017 i løbende priser, hvilket er 2,6 mia. kr. højere end i første kvartal 2016. Det offentlige forbrug består af de udgifter til serviceydelser, som det offentlige enten helt eller delvist gratis stiller til rådighed for husholdningerne og virksomhederne. Det kan fx være via daginstitutioner, sygehuse eller retsvæsen., Faldende udgifter til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, Udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp faldt med 0,8 mia. kr. i forhold til første kvartal 2016 og udgør 8,9 mia. kr. i første kvartal 2017. Omvendt steg udgifterne til generelle pensioner (folkepensioner, førtidspensioner mv.) i første kvartal 2017 med 1,3 mia. kr. i forhold til første kvartal 2016, så de udgør 46,3 mia. kr. I alt steg udgifterne til overførsler med 1,1 mia. kr. sammenlignet med første kvartal 2016, så de i første kvartal 2017 udgør 93,8 mia. kr., Underskuddet på den offentlige saldo, Der er et underskud på de offentlige finanser på 9,8 mia. kr. i første kvartal 2017. Sammenlignet med samme kvartal i 2016 er den offentlige saldo forbedret med 1,4 mia. kr. Den offentlige saldo er et udtryk for forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Indtægterne kommer primært fra skatter og afgifter, mens de største udgiftsposter er indkomstoverførsler til husholdningerne, aflønning af ansatte samt køb af varer og tjenester til løbende forbrug. , Den offentlige nettogæld, Den offentlige nettogæld udgør 94,6 mia. kr. i første kvartal 2017 svarende til 4,4 pct. af BNP. Den offentlige nettogæld steg med 1,1 mia. kr. fra fjerde kvartal 2016 til første kvartal 2017. Den offentlige nettogæld opgøres ved at trække de finansielle passiver fra de finansielle aktiver opgjort i markedsværdi., ØMU-gælden, ØMU-gælden faldt med 12,1 mia. kr. i første kvartal, så den udgør 36,0 pct. af BNP. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , ØMU-gæld og ØMU-saldo 2016 (april-version), ., Nøgletal*,  , 2016, 2017,  , 2016, 2017,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , mia. kr.,  , pct. af BNP, Offentlig saldo, -11,2, 1,8, -7,8, 4,3, -9,8,  , -2,3, 0,4, -1,5, 0,8, -1,9, Udgifter, 276,5, 278,0, 275,3, 275,8, 273,5,  , 55,9, 53,5, 53,5, 51,8, 52,9, Indtægter, 265,3, 279,8, 267,5, 280,1, 263,7,  , 53,6, 53,9, 52,0, 52,6, 51,0, Offentlig nettogæld, 144,7, 130,9, 130,5, 93,5, 94,6,  , 7,0, 6,4, 6,3, 4,5, 4,4, Offentlige passiver, 1, 116,3, 1, 111,3, 1, 100,5, 1, 090,5, 1, 087,4,  , 54,2, 53,9, 53,4, 52,9, 51,1, Offentlige aktiver, 971,6, 980,4, 970,1, 996,9, 992,8,  , 47,1, 47,6, 47,1, 48,4, 46,6, ØMU-gæld, 797,4, 807,2, 794,0, 778,5, 766,4,  , 38,7, 39,2, 38,5, 37,8, 36,0, Anm.: BNP er fra , www.statistikbanken.dk/NKN1, , , www.statistikbanken.dk/NAN1, 15. juni 2017 samt Økonomisk Redegørelse - maj 2017., *Foreløbige tal., Første offentliggørelse af første kvartal 2017, Dette er den første offentliggørelse af offentlige finanser for første kvartal 2017. Derudover er alle kvartaler i 2016 revideret i henhold til årsversionen af de offentlige finanser, der blev offentliggjort den 2. juni 2017. Som følge af opjusteringen af afskrivningerne på skatterestancerne, se artiklen i , Bag tallene, , Faldende værdi af restancerne til skat øger det offentlige underskud, , , er alle kvartaler i perioden 2013-2015 desuden ekstraordinært revidered, e. , Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2017, 21. juni 2017 - Nr. 263, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. september 2017, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26663

    NYT: Kommunernes langfristede gæld faldt

    3. februar 2016, Ændret 03. februar 2016 kl. 14:30, Der er desværre konstateret fejl i opgørelsen. Fejlen påvirker udelukkende tallene i anden tabel, hvor aktiver i alt for 4. kvt. blev angivet til 249.844, men skulle have været 249.815. Tallet for passiver i alt for 4. kvt. var angivet til 132.369, men skulle have været 132.472. Tallene er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Kommunernes langfristede gæld, dvs. den del af gælden, der løber mere end et år, faldt med 0,3 mia. kr. fra tredje kvartal til fjerde kvartal i 2015, hvor den udgjorde 85,3 mia. kr. Regionernes langfristede gæld var ved udgangen af fjerde kvartal 18,7 mia. kr., hvilket er en stigning på 0,3 mia. kr. i forhold til tredje kvartal., Fald i langfristede tilgodehavender, Kommunernes langfristede tilgodehavender, fx aktier og andelsbeviser, var 203,6 mia. kr. ved udgangen af fjerde kvartal, hvilket er 0,3 mia. kr. mindre end ved udgangen af tredje kvartal. Regionernes langfristede tilgodehavender var 2,8 mia. kr. i fjerde kvartal, hvilket er et fald på 0,8 mia. kr. i forhold til tredje kvartal., Regionernes kortfristede tilgodehavender steg med 2,3 mia. kr. fra tredje kvartal til fjerde kvartal., Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver, herunder de likvide aktiver, tilgodehavender og den langfristede gæld., Regionernes finansielle aktiver og passiver,  , Ultimo,  , 2014, 2015*,  , 3. kvt., Året, 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , mio. kr., Aktiver i alt, 13, 541, 17, 762, 11, 654, 9, 802, 10, 783, 15, 970, Likvide aktiver i alt, 5, 043, 2, 507, 2, 128, 929 , 2, 998, 6, 481, Heraf obligationer, 7, 483, 7, 288, 8, 199, 8, 141, 7, 199, 8, 299, Kortfristede tilgodehavender i alt, 3, 240, 9, 605, 3, 235, 2, 606, 2, 419, 4, 729, Langfristede tilgodehavender i alt, 3, 819, 4, 074, 4, 696, 4, 580, 3, 641, 2, 834, Øvrige finansielle aktiver i alt, 1, 439, 1, 577, 1, 595, 1, 687, 1, 725, 1, 926,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Passiver i alt , 33, 144, 39, 938, 37, 880, 34, 817, 34, 829, 37, 225, Langfristet gæld i alt, 17, 293, 18, 110, 18, 596, 18, 315, 18, 324, 18, 662, Kortfristet gæld til pengeinstitutter i alt, -, -, 416 , -, 460, -, Kortfristet gæld i øvrigt i alt, 13, 883, 19, 741, 16, 710, 14, 294, 13, 801, 16, 098, Øvrige passiver i alt, 1, 968, 2, 087, 2, 157, 2, 208, 2, 244, 2, 464, * Foreløbige tal., Kommunernes finansielle aktiver og passiver,  , Ultimo,  , 2014, 2015*,  , 3. kvt., Året, 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , mio. kr., Aktiver i alt, 242, 520, 252, 263, 259, 923, 261, 301, 251, 419, 249, 815, Likvide aktiver i alt, 22, 365, 18, 801, 23, 261, 18, 067, 26, 536, 20, 277, Heraf obligationer, 20, 238, 21, 109, 22, 572, 22, 933, 24, 748, 26, 142, Kortfristede tilgodehavender i alt, 1, 7, 109, 14, 473, 18, 212, 19, 152, 6, 676, 11, 600, Langfristede tilgodehavender i alt, 199, 273, 204, 718, 204, 109, 204, 035, 203, 888, 203, 634, Øvrige finansielle aktiver i alt, 2, 13, 774, 14, 271, 14, 341, 20, 049, 14, 320, 14, 306,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Passiver i alt , 125, 972, 140, 903, 125, 992, 133, 585, 125, 026, 132, 472, Langfristet gæld i alt, 3, 85, 362, 86, 113, 85, 915, 86, 424, 85, 576, 85, 311, Kortfristet gæld til pengeinstitutter i alt, 1, 121, 1, 708, 1, 073, 1, 776, 1, 086, 2, 164, Kortfristet gæld til staten i alt, 2, 556, 2, 601, 2, 736, 1, 918, 1, 511, 1, 751, Kortfristet gæld i øvrigt i alt, 23, 027, 36, 686, 22, 437, 23, 906, 23, 009, 29, 383, Øvrige passiver i alt, 13, 905, 13, 794, 13, 832, 19, 562, 13, 843, 13, 863, * Foreløbige tal., 1, De relativt store bevægelser på kortfristede tilgodehavender kan henføres til mellemregninger mellem foregående og følgende regnskabsår samt tilgodehavender i betalingskontrol., 2, Inklusive udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder., 3, Inklusive gæld til selvejende institutioner med overenskomst., Kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver 4. kvt. 2015, 3. februar 2016 - Nr. 47, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Ralf Frimand, , , tlf. 29 39 42 73, Kilder og metode, Data er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra de enkelte kommuner., De indsendte kvartalsregnskaber er på samme detaljeringsniveau som årsregnskabet, men det er ikke egentlige afsluttede kvartalsregnskaber. Det betyder bl.a., at fejl og manglende konteringer vedrørende et kvartal først findes i et senere kvartal eller ved årsafslutningen, hvor det konteres i supplementsperioden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20625

    NYT: Fald i den offentlige finansielle nettoformue

    Offentlig saldo , 6,7 mia. kr., 4. kvt. 2023, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 534,9 mia. kr. , 4. kvt. 2023, -19,6 mia. kr., 3. kvt. til 4. kvt. 2023, Se tabel, 26. marts 2024, Den offentlige finansielle nettoformue faldt med 19,6 mia. kr. i fjerde kvartal 2023. Dermed udgjorde nettoformuen 534,9 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Faldet skyldes hovedsageligt omvurderinger på udestående statsobligationer for 35,9 mia. kr. Omvendt var et offentligt overskud på 6,7 mia. kr. med til at mindske faldet i nettoformuen. I løbet af 2023 steg nettoformuen med 34,2 mia. kr. Stigningen kan hovedsageligt tilskrives et samlet offentligt overskud på 87,1 mia. kr. i 2023, hvorimod nettoformuen blev forringet med 53,9 mia. kr. som følge af kursfald i Ørsted A/S., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Offentligt overskud i 4. kvt., I fjerde kvartal 2023 var der et overskud på de offentlige finanser på 6,7 mia. kr., hvilket er 19,0 mia. kr. lavere end i tredje kvartal. De samlede udgifter var 349,7 mia. kr., hvilket er en stigning på 29,3 mia. kr. i forhold til tredje kvartal 2023. Ligeledes steg de samlede indtægter fra 346,1 mia. kr. til 356,4 mia. kr. i fjerde kvartal 2023. , En del af årsagen til det mindre overskud i den offentlige saldo i fjerde kvartal kan tilskrives en kapitaloverførsel på 12,6 mia. kr. til udlandet. Denne udgift er primært resultatet af en donation til Ukraine., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, ØMU-gælden falder, ØMU-gælden faldt med 28,7 mia. kr. i fjerde kvartal 2023 til 816,2 mia. kr. Dermed udgjorde ØMU-gælden 29,2 pct. af BNP ved udgangen af 2023. Faldet i ØMU-gælden , kan primært tilskrives , nedbringelse af statens udestående gældsværdipapirer på 28,5 mia. kr., ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i statistikdokumentationen for , Offentligt underskud og gæld i EU-landene, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Revisioner, Den offentlige saldo i første, andet og tredje kvartal 2023 er blevet opjusteret med hhv. 2,5, 1,9 og 4,4 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er overskuddet nu opgjort til hhv. 28,3, 26,5 og 25,7 mia. kr. Revisionen skyldes primært en opjustering af de personlige indkomstskatter på hhv. 3,4, 3,4 og 3,8 mia. kr. siden sidste offentliggørelse., Offentlig saldo , 6,7 mia. kr., 4. kvt. 2023, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 534,9 mia. kr. , 4. kvt. 2023, -19,6 mia. kr., 3. kvt. til 4. kvt. 2023, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2023, 26. marts 2024 - Nr. 87, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. juni 2024, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46525

    NYT: Lille fald i offentlig finansiel nettoformue

    26. marts 2019, Ved udgangen af fjerde kvartal 2018 var den offentlige finansielle nettoformue 32,4 mia. kr. Det er et fald på 2,1 mia. kr. i forhold til kvartalet før. Faldet i nettoformuen skyldes bl.a. et underskud på de offentlige finanser på 2,4 mia. kr. Faldet i den finansielle nettoformue svarer til 0,1 pct. af BNP., Kilder: , www.statistikbanken.dk/NKN1, , , www.statistikbanken.dk/NAN1, ., Offentlig finansiel nettogæld vendt til nettoformue i 2018, I 2018 blev den finansielle nettogæld vendt til en nettoformue. Det er første gang siden 2011. Formueopbygningen fra udgangen af fjerde kvartal 2017 til udgangen af fjerde kvartal 2018 var på 38,2 mia. kr. Den skyldes hovedsageligt et overskud på den offentlige saldo på 11,3 mia. kr. og kursstigninger på statens børsnoterede selskab Ørsted A/S på 21,1 mia. kr., Stigende offentligt forbrug, Det offentlige forbrug var i fjerde kvartal 2018 142,1 mia. kr., hvilket svarer til en stigning på 2,4 pct. sammenlignet med fjerde kvartal 2017. Samlet var det offentlige forbrug 546,5 mia. kr. i 2018 mod 535,6 mia. kr. i 2017. Det svarer til en stigning på 2,0 pct. Det offentlige forbrug består af de udgifter til service og tjenesteydelser, som det offentlige enten helt eller delvist gratis stiller til rådighed for husholdningerne og virksomhederne. Det kan fx være via daginstitutioner, sygehuse eller retsvæsen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/OFF26K, ., Underskud på de offentlige finanser i fjerde kvartal, Der var i fjerde kvartal 2018 et underskud på de offentlige finanser på 2,4 mia. kr. I forhold til fjerde kvartal 2017 var den offentlige saldo 12,3 mia. kr. lavere. Ændringen skyldes bl.a. stigningen i det offentlige forbrug samt lavere pensionsafkastskatter på 5,0 mia. kr. På trods af underskuddet i fjerde kvartal endte 2018 samlet set med et overskud på 11,3 mia. kr. Den offentlige saldo er et udtryk for forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Indtægterne kommer primært fra skatter og afgifter. De største udgiftsposter er indkomstoverførsler til husholdningerne, aflønning af ansatte samt køb af varer og tjenester til løbende forbrug., ØMU-gælden, ØMU-gælden faldt med 14,4 mia. kr. i fjerde kvartal 2018, så den udgjorde 757,4 mia. kr. svarende til 34,2 pct. af BNP. Faldet i ØMU-gælden i fjerde kvartal 2018 svarer til 0,6 pct. af BNP. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , Nyt fra Danmarks statistik, 2018:379, ,, ØMU-gæld og ØMU-saldo 2017 (oktober-version)., Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2018, 26. marts 2019 - Nr. 114, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2019, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27191

    NYT: Regionernes langfristede gæld faldt

    4. august 2015, Regionernes langfristede gæld, dvs. den del af gælden, der løber mere end et år, faldt med 0,3 mia. kr. til 18,3 mia. kr. fra første kvartal til andet kvartal. Kommunernes langfristede gæld steg med 0,5 mia. kr. til 86,5 mia. kr. i samme periode., Fald i langfristede tilgodehavender, Kommunernes langfristede tilgodehavender var 205,1 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal, og det er 0,1 mia. kr. mindre end i første kvartal. Regionernes langfristede tilgodehavender var 4,6 mia. kr. i andet kvartal og er dermed faldet 0,1 mia. kr. fra første kvartal. Langfristede tilgodehavender er fx aktier og andelsbeviser. , Regionernes kortfristede tilgodehavender faldt med 0,6 mia. kr. fra første kvartal til andet kvartal., Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver, herunder de likvide aktiver, tilgodehavender og den langfristede gæld., Regionernes finansielle aktiver og passiver,  , Ultimo,  , 2014, 2015*,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., Året, 1. kvt., 2. kvt.,  , mio. kr., Aktiver i alt, 13, 164, 12, 400, 13, 541, 17, 762, 11, 654, 9, 802, Likvide aktiver i alt, 5, 450, 4, 003, 5, 043, 2, 507, 2, 128, 929 , heraf obligationer, 6, 915, 6, 909, 7, 483, 7, 288, 8, 199, 8, 141, Kortfristede tilgodehavender i alt, 2, 160, 3, 361, 3, 240, 9, 605, 3, 235, 2, 606, Langfristede tilgodehavender i alt, 4, 250, 3, 704, 3, 819, 4, 074, 4, 696, 4, 580, Øvrige finansielle aktiver i alt, 1, 304, 1, 332, 1, 439, 1, 577, 1, 595, 1, 687,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Passiver i alt , 34, 138, 33, 656, 33, 144, 39, 938, 37, 880, 34, 817, Langfristet gæld i alt, 17, 406, 17, 554, 17, 293, 18, 110, 18, 596, 18, 315, Kortfristet gæld til pengeinstitutter i alt, -, -, -, -, 416 , -, Kortfristet gæld i øvrigt i alt, 14, 912, 14, 244, 13, 883, 19, 741, 16, 710, 14, 294, Øvrige passiver i alt, 1, 820, 1, 858, 1, 968, 2, 087, 2, 157, 2, 208, * Foreløbige tal., Kommunernes finansielle aktiver og passiver,  , Ultimo,  , 2014, 2015*,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., Året, 1. kvt., 2. kvt.,  , mio. kr., Aktiver i alt, 254, 060, 249, 676, 242, 520, 252, 263, 261, 033, 262, 411, Likvide aktiver i alt, 23, 892, 18, 097, 22, 365, 18, 801, 23, 256, 18, 066, heraf obligationer, 19, 880, 20, 523, 20, 238, 21, 109, 22, 571, 22, 932, Kortfristede tilgodehavender i alt, 1, 18, 860, 18, 282, 7, 109, 14, 473, 18, 213, 19, 150, Langfristede tilgodehavender i alt, 197, 403, 199, 480, 199, 273, 204, 718, 205, 223, 205, 149, Øvrige finansielle aktiver i alt, 2, 13, 905, 13, 817, 13, 774, 14, 271, 14, 341, 20, 049,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Passiver i alt , 129, 275, 131, 463, 125, 972, 140, 903, 126, 046, 133, 614, Langfristet gæld i alt, 3, 85, 822, 86, 171, 85, 362, 86, 113, 85, 964, 86, 465, Kortfristet gæld til pengeinstitutter i alt, 1, 588, 1, 776, 1, 121, 1, 708, 1, 073, 1, 776, Kortfristet gæld til staten i alt, 2, 814, 2, 447, 2, 556, 2, 601, 2, 741, 1, 927, Kortfristet gæld i øvrigt i alt, 25, 046, 27, 114, 23, 027, 36, 686, 22, 437, 23, 885, Øvrige passiver i alt, 14, 005, 13, 956, 13, 905, 13, 794, 13, 831, 19, 561, * Foreløbige tal., 1, De relativt store bevægelser på kortfristede tilgodehavender kan henføres til mellemregninger mellem foregående og følgende regnskabsår samt tilgodehavender i betalingskontrol., 2, Inklusive udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder., 3, Inklusive gæld til selvejende institutioner med overenskomst., Kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver 2. kvt. 2015, 4. august 2015 - Nr. 374, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. november 2015, Alle udgivelser i serien: Kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Ralf Frimand, , , tlf. 29 39 42 73, Kilder og metode, Data er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra de enkelte kommuner., De indsendte kvartalsregnskaber er på samme detaljeringsniveau som årsregnskabet, men det er ikke egentlige afsluttede kvartalsregnskaber. Det betyder bl.a., at fejl og manglende konteringer vedrørende et kvartal først findes i et senere kvartal eller ved årsafslutningen, hvor det konteres i supplementsperioden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19435

    NYT: Regionernes langfristede gæld steg

    5. maj 2015, Regionernes langfristede gæld steg med 0,5 mia. kr. til 18,3 mia. kr. fra fjerde kvartal 2014 til første kvartal 2015. Den langfristede gæld betegner den del af gælden, som løber mere end et år. Kommunernes langfristede gæld faldt med 0,1 mia. kr. til 85,7 mia. kr. i samme periode., Tilgodehavender i kommuner og regioner, Kommunernes langfristede tilgodehavender var 199,8 mia. kr. ved udgangen af første kvartal 2015 hvilket er 0,5 mere end i fjerde kvartal 2014. Regionernes langfristede tilgodehavender er 4,9 mia. kr. i første kvartal 2015 og er dermed steget 0,6 mia. kr. fra fjerde kvartal 2014. Langfristede tilgodehavender er fx aktier og andelsbeviser., Regionernes kortfristede tilgodehavender faldt med 6,4 mia. kr. fra fjerde kvartal 2014 til første kvartal 2015. Denne udvikling er den samme som i tidligere år, hvor især mellemregning mellem foregående og følgende regnskabsår, tilgodehavender i betalingskontrol samt andre kortfristede tilgodehavender falder i første kvartal. Niveauet for regnskabet i 2014 er endnu ikke endeligt, da de endelige balancer for 2014 først bliver offentliggjort i midten af maj., Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver, herunder de likvide aktiver, tilgodehavender samt den langfristede gæld., Regionernes finansielle aktiver og passiver,  , Ultimo,  , 2013, 2014*, 2015*,  , Året, 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , mio. kr., Aktiver i alt, 19, 564, 13, 164, 12, 400, 13, 541, 13, 448, 7, 340, Likvide aktiver i alt, 4, 501, 5, 450, 4, 003, 5, 043, 3, 276, 2, 897, Heraf obligationer, 6, 694, 6, 915, 6, 909, 7, 483, 6, 254, 7, 164, Kortfristede tilgodehavender i alt, 9, 612, 2, 160, 3, 361, 3, 240, 4, 354, -2, 016, Langfristede tilgodehavender i alt, 4, 233, 4, 250, 3, 704, 3, 819, 4, 265, 4, 887, Øvrige finansielle aktiver i alt, 1, 218, 1, 304, 1, 332, 1, 439, 1, 553, 1, 572,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Passiver i alt , 39, 167, 34, 138, 33, 656, 33, 144, 34, 009, 31, 951, Langfristet gæld i alt, 17, 460, 17, 406, 17, 554, 17, 293, 17, 793, 18, 280, Kortfristet gæld til pengeinstitutter i alt, -, -, -, -, -, 416, Kortfristet gæld i øvrigt i alt, 19, 965, 14, 912, 14, 244, 13, 883, 14, 155, 11, 124, Øvrige passiver i alt, 1, 742, 1, 820, 1, 858, 1, 968, 2, 062, 2, 131, * Foreløbige tal., Kommunernes finansielle aktiver og passiver,  , Ultimo,  , 2013, 2014*, 2015*,  , Året, 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , mio. kr., Aktiver i alt, 239, 336, 254, 060, 249, 676, 242, 520, 240, 441, 249, 647, Likvide aktiver i alt, 17, 392, 23, 892, 18, 097, 22, 365, 16, 431, 20, 598, Heraf obligationer, 19, 558, 19, 880, 20, 523, 20, 238, 20, 544, 22, 008, Kortfristede tilgodehavender i alt, 1, 11, 631, 18, 860, 18, 282, 7, 109, 10, 850, 15, 315, Langfristede tilgodehavender i alt, 196, 486, 197, 403, 199, 480, 199, 273, 199, 258, 199, 762, Øvrige finansielle aktiver i alt, 2, 13, 828, 13, 905, 13, 817, 13, 774, 13, 903, 13, 973,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Passiver i alt , 137, 726, 129, 275, 131, 463, 125, 972, 131, 029, 116, 888, Langfristet gæld i alt, 3, 85, 757, 85, 822, 86, 171, 85, 362, 85, 856, 85, 722, Kortfristet gæld til pengeinstitutter i alt, 2, 809, 1, 588, 1, 776, 1, 121, 1, 160, 526 , Kortfristet gæld til staten i alt, 2, 408, 2, 814, 2, 447, 2, 556, 2, 405, 2, 541, Kortfristet gæld i øvrigt i alt, 32, 857, 25, 046, 27, 114, 23, 027, 27, 575, 14, 029, Øvrige passiver i alt, 13, 894, 14, 005, 13, 956, 13, 905, 14, 034, 14, 070, * Foreløbige tal., 1, De relativt store bevægelser på kortfristede tilgodehavender kan henføres til mellemregninger mellem foregående og følgende regnskabsår samt tilgodehavender i betalingskontrol., 2, Inklusive udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder., 3, Inklusive gæld til selvejende institutioner med overenskomst., Kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver 1. kvt. 2015, 5. maj 2015 - Nr. 217, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. august 2015, Alle udgivelser i serien: Kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Ralf Frimand, , , tlf. 29 39 42 73, Kilder og metode, Data er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra de enkelte kommuner., De indsendte kvartalsregnskaber er på samme detaljeringsniveau som årsregnskabet, men det er ikke egentlige afsluttede kvartalsregnskaber. Det betyder bl.a., at fejl og manglende konteringer vedrørende et kvartal først findes i et senere kvartal eller ved årsafslutningen, hvor det konteres i supplementsperioden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19054

    NYT: Kursstigninger mindsker offentlig nettogæld

    20. december 2017, Den offentlige finansielle nettogæld faldt med 5,8 mia. kr., så den udgjorde 50,9 mia. kr. i tredje kvartal 2017. Det svarer til 2,4 pct. af BNP. Faldet skyldes primært kursstigninger på statens børsnoterede selskaber, som mere end opvejer et underskud på de offentlige finanser på 3,8 mia. kr. i tredje kvartal. Den offentlige nettogæld beregnes ved at trække de finansielle passiver fra de finansielle aktiver (opgjort i markedsværdi)., Værdien af de offentlige børsnoterede selskaber steg, Værdien af de offentlige børsnoterede selskaber steg med 13,7 mia. kr. i tredje kvartal 2017. Den største stigning var at finde i Ørsted (tidligere Dong Energy), som alene bidrog med 14,0 mia. kr., mens Københavns Lufthavne samt SAS Danmark tilsammen bidrog med 0,7 mia. kr. Modsat tabte staten 1,0 mia. kr. på salget af Vestjysk Bank set i forhold til værdien af selskabet ved udgangen af andet kvartal., Underskud på den offentlige saldo i tredje kvartal, Der er et underskud på de offentlige finanser på 3,8 mia. kr. i tredje kvartal 2017. Sammenlignet med samme kvartal i 2016 er den offentlige saldo forbedret med 2,8 mia. kr. Siden seneste udgivelse er den offentlige saldo for de to første kvartaler i 2017 opjusteret med 10,0 mia. kr. til hhv. et underskud på 2,9 mia. kr. og et overskud på 4,4 mia. kr. Revisionen skyldes nye oplysninger fra SKAT om skatteprovenuet. Den offentlige saldo er et udtryk for forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. , Stigende offentligt forbrug, Det offentlige forbrug var 133,9 mia. kr. i tredje kvartal 2017. I de første tre kvartaler i 2017 var det offentlige forbrug på 397,3 mia. kr. Det er 6,4 mia. kr. højere end i tilsvarende periode sidste år. Det offentlige forbrug består af de udgifter til serviceydelser, som det offentlige enten helt eller delvist gratis stiller til rådighed for husholdningerne og virksomhederne. Det kan fx være via daginstitutioner, sygehuse eller retsvæsen. , ØMU-gælden, ØMU-gælden steg med 5,1 mia. kr. i tredje kvartal, så den udgør 784,4 mia. kr. svarende til 36,5 pct. af BNP. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:389, ,, ØMU-gæld og ØMU-saldo 2016 (oktober-version)., Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2017, 20. december 2017 - Nr. 502, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26665

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation