Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2061 - 2070 af 6852

    NYT: Fortsat fald i den offentlige finansielle nettogæld

    23. marts 2018, Nettogælden har været faldende siden første kvartal 2016, hvor den er faldet fra 6,4 pct. af BNP til 1,3 pct. af BNP. I fjerde kvartal 2017 faldt den offentlige finansielle nettogæld med 3,8 mia. kr., så den udgjorde 27,3 mia. kr. Faldet i nettogælden skyldes primært et overskud på de offentlige finanser på 6,2 mia. kr. i fjerde kvartal 2017. Kursreguleringer på de offentlige finansielle aktiver og passiver trækker dog i modsat retning med 2,5 mia. kr. Kursreguleringerne skyldes primært kursfald på statens børsnoterede selskaber, der ikke opvejes af kursfaldet på statsobligationerne i fjerde kvartal 2017. Den offentlige nettogæld beregnes ved at trække de finansielle passiver fra de finansielle aktiver (opgjort i markedsværdi)., Kursreguleringer og overskud på saldoen bidrager til stort fald i nettogælden, Fra fjerde kvartal 2016 til fjerde kvartal 2017 er den offentlige finansielle nettogæld faldet med 50,6 mia. kr. Et stort overskud på de offentlige finanser bidrog i perioden med 21,5 mia. kr. til faldet i den finansielle nettogæld, mens positive kursreguleringer på 29,1 mia. kr. var årsagen til resten af faldet. Det positive bidrag fra kursreguleringerne skyldes hovedsageligt kursfald på statsobligationerne på 16,0 mia. kr. og kursstigninger på statens børsnoterede selskaber på 12,4 mia. kr. Her bidrog Ørsted (tidligere DONG Energy) og SAS Danmark med hhv. 15,2 mia. kr. og 0,2 mia. kr., mens staten samlet tabte 3,1 mia. kr. på Københavns Lufthavne og Vestjysk Bank. , Overskud på den offentlige saldo, Overskuddet på de offentlige finanser på 6,2 mia. kr. i fjerde kvartal 2017 er forøget med 0,9 mia. kr. sammenlignet med samme kvartal i 2016., Den offentlige saldo er et udtryk for forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Indtægterne kommer primært fra skatter og afgifter, mens de største udgiftsposter er indkomstoverførsler til husholdningerne, aflønning af ansatte samt køb af varer og tjenester til løbende forbrug., Statens momsindtægter stiger, Det offentlige kvartalsregnskab viser et momsprovenu på 54,6 mia. kr. i fjerde kvartal 2017, hvilket er 1,8 mia. kr. højere end i fjerde kvartal 2016. Momsen er en indirekte skat, som beregnes af varens eller tjenesteydelsens værdi, og et stigende privatforbrug betyder stigende momsindtægter for staten. I fjerde kvartal 2017 udgjorde kildeskatterne 104,7 mia. kr. Kildeskatterne omfatter de indtægter, staten og kommunerne modtager via indkomstskatten. Sammenlignet med samme kvartal i 2016, steg kildeskatterne med 3,4 mia. kr.  , ØMU-gælden, ØMU-gælden faldt med 3,1 mia. kr. i fjerde kvartal, så den udgør 780,9 mia. kr. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. 5. april offentliggør Danmarks Statistik en detaljeret opgørelse af ØMU-gæld og ØMU-saldo., Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2017, 23. marts 2018 - Nr. 126, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26666

    NYT: Kommuner forventer 59.898 kr. i udgifter pr. borger

    16. januar 2018, På landsplan budgetterer kommunerne med nettodriftsudgifter på 59.898 kr. pr. indbygger. Udgifterne pr. indbygger varierer på tværs af kommunerne. Udgifterne er med mere end 75.000 kr. pr. indbygger højest i Læsø, Lolland, Brøndby og Albertslund, mens de er lavest i Frederiksberg, Gentofte og Favrskov med under 54.000 kr. pr. indbygger. Kommunernes udgifter pr. indbygger afhænger bl.a. af befolkningssammensætningen og de sociale og geografiske forhold i den enkelte kommune., Kommuner med højeste og laveste budgetterede nettodriftsudgifter pr. indbygger. 2018, Højeste udgifter,  , Laveste udgifter, hele kr., Læsø, 95.525,  , Frederiksberg, 52.559, Lolland, 79.237,  , Gentofte, 53.724, Brøndby, 75.599,  , Favrskov, 53.869, Albertslund, 75.404,  , Allerød, 54.154, Langeland, 74.481,  , Vejle, 54.277, Samsø, 74.435,  , Egedal, 54.364, Ishøj, 73.451,  , Skanderborg, 54.459, Ballerup, 72.417,  , Solrød, 54.491, Ærø, 71.933,  , Rebild, 54.699, Bornholm, 69.225,  , Hørsholm, 54.714, Stigende nettodrifts- og serviceudgifter og faldende anlægsudgifter, Kommunernes samlede nettodriftsudgifter er på 346,1 mia. kr. i budgetterne for 2018. Nettodriftsudgifterne er kommunernes driftsudgifter fratrukket statsrefusion og andre indtægter, fx brugerbetaling. Det er en stigning på 5,7 mia. kr. i forhold til budgetterne for 2017. Serviceudgifterne, som er udgifter til den daglige drift af kommunens serviceproduktion (fx til daginstitutioner, folkeskoler, udsatte børn og voksne med særlige behov samt ældre), er en del af nettodriftsudgifterne og udgør 246,1 mia. kr., Nettoanlægsudgifterne falder med 0,2 mia. kr. i forhold til budgetterne for 2017 og udgør i alt 14,0 mia. kr. i kommunernes budgetter for 2018., Kommunernes budgetter,  , 2015, 2016, 2017, 2018,  , mio. kr., Bruttodriftsudgifter i alt (1), 412.853, 419.260, 423.315, 427.982, Driftsindtægter i alt (2), 56.819, 55.395, 55.626, 55.914, Statsrefusion i alt (3), 29.681, 27.198, 27.232, 25.940, Nettodriftsudgifter (4=1-2-3), 326.353, 336.666, 340.457, 346.127, Heraf serviceudgifter, 234.511, 237.236, 241.909, 246.094, Bruttoanlægsudgifter (5), 20.288, 19.043, 18.486, 19.109, Anlægsindtægter (6), 3.791, 4.052, 4.262, 5.088, Nettoanlægsudgifter (7=5-6), 16.497, 14.991, 14.224, 14.021, Renter, -970, -700, -419, -295, Finansforskydninger, 1.457, 559, 1.412, -4, Afdrag på lån, -4.761, -5.040, -5.249, -6.228, Finansiering, 347.120, 356.836, 358.937, 366.678, Anm.: Finansiering indeholder registrering af lånoptagelse, generelle tilskud fra staten, de mellemkommunale udligningsordninger samt skatter (se mere i , Budget- og Regnskabssystem for kommuner, )., Ældreudgifter udgør stor del af budgettet, Nettodriftsudgifterne til , tilbud til ældre, , som i 2018 for første gang ikke længere opgøres sammen med udgifterne til personer med handicap, udgør 42,6 mia. kr. i budgettet. Udgifterne til personer med handicap opgøres for 2018 som del af , tilbud til voksne med særlige behov, , som i budgetterne for 2018 udgør 30,1 mia. kr. i nettodriftsudgifter., Stigende driftsudgifter i regionerne, Alle fem regioner har for 2018 budgetteret med stigende driftsudgifter i forhold til budgetterne for 2017. De samlede budgetterede nettodriftsudgifter for regionerne udgør 115,3 mia. kr. , Kommunale og regionale budgetter 2018, 16. januar 2018 - Nr. 17, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. januar 2019, Alle udgivelser i serien: Kommunale og regionale budgetter, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes i årets budgetterede pris- og lønniveau på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner, er autoriseret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Budgetterne er kommunernes forventede udgifter i oktober året før budgetåret og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne., Flere oplysninger findes på emnesiderne , Kommunernes regnskaber og budgetter,  og , Regionernes regnskaber og budgetter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26273

    NYT: Flest på kvindekrisecentre fra Region Hovedstaden

    28. maj 2019, I løbet af 2018 blev der indskrevet 2.019 kvinder på landets kvindekrisecentre, og størstedelen af kvinderne havde bopæl i Region Hovedstaden før deres indskrivning. 38 pct. eller 766 kvinder fra Region Hovedstaden lod sig indskrive på et kvindekrisecenter. Den laveste andel kom fra Region Nordjylland, idet 156 eller 8 pct. kvinder oprindeligt havde bopæl her. Den høje andel kvinder fra Region Hovedstaden, der kommer på kvindekrisecenter, skal ses i lyset af, at cirka en tredjedel af landets kvinder bor i denne region (32 pct.). I Region Nordjylland bor blot en tiendedel af landets kvinder (10 pct.). Til trods for dette er der alligevel relativt flere kvinder på kvindekrisecenter, som kommer fra Region Hovedstaden end fra resten af landet. Bopælsadressen er kvindens oplyste folkeregisteradresse i cpr-registret. I halvdelen af alle opholdene havde kvinden børn med. I alt blev der medbragt 1.915 børn., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, ., Opholdslængde, Længden på opholdene svingede betydeligt. Kvinder fra Region Hovedstaden opholdt sig længst tid på et kvindekrisecenter, idet de i gennemsnit havde ophold på 111 døgn. Kvinderne fra Region Nordjylland boede kortest tid på kvindekrisecenter, nemlig i gennemsnit 48 døgn., På landsplan opholdt hver kvinde sig i gennemsnit 79 døgn eller næsten tre måneder på et kvindekrisecenter, mens hvert medbragt barn i gennemsnit var 76 døgn på et kvindekrisecenter. 1.723 kvinder havde kun et enkelt ophold, mens 296 kvinder og 204 børn oplevede mere end ét ophold i 2018. Der var 42 kvinder og 23 børn, som boede på kvindekrisecenter i hele 2018., Halvdelen af kvinderne har andet oprindelsesland end Danmark, Halvdelen (50 pct.) af kvinderne på kvindekrisecentrene har indvandrer- eller efterkommerbaggrund, nemlig 1.016 kvinder, mens 44 pct. eller 880 kvinder har dansk oprindelse. For 6 pct. af kvinderne har Danmarks Statistik ikke oplysning om oprindelse. Den største andel af kvinder med et andet oprindelsesland end dansk, var fra Syrien med 10 pct., mens hhv. 7 pct. af kvinderne kom fra Irak og 5 pct. fra Somalia. Af de børn, som var på kvindekrisecenter i 2018, havde mere end halvdelen (53 pct.), eller 1.004 børn, en mor med anden oprindelse end dansk., Gennemsnitsalderen på kvinderne var 35 år, For at få ophold på et kvindekrisecenter skal kvinden være fyldt 18 år. I gennemsnit var kvinderne 35 år. Ca. 17 pct. af kvinderne var mellem 18-24 år, mens hver tiende kvinde var 50 år og derover., Det kan ske, at gentagne ophold er en del af et samlet forløb. Fx hvis det frygtes, at kvindens sikkerhed er i fare, kan hun flytte til et andet center. For de kvinder, der atter tog ophold på et kvindekrisecenter, gik der i gennemsnit 2,5 måneder mellem deres ophold. , Ophold og antal kvinder på kvindekrisecentre efter tid og alder. 2018,  , Ophold, Kvinder,  , antal, I alt, 2, 403, 2, 019, 18-24 år, 423, 345, 25-29 år, 479, 392, 30-39 år, 787, 671, 40-49 år, 446, 376, 50 år og over, 237, 204, Uoplyst alder, 31, 31, Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise3, ., Relativ ny statistik, Statistikken om voldsramte kvinder og deres børn, som har fået ophold på et kvin-dekrisecenter efter § 109 i Serviceloven, udkom første gang i 2018. Statistikken er dannet på baggrund af oplysninger, som er indhentet fra 48 danske kvindekrisecentre under § 109 i Serviceloven. Hvert center har indberettet antal kvinder, antal børn og opholdslængde på indskrivninger fra 1. januar 2017 og frem. Statistikken medtager ikke ophold, der er påbegyndt før 1. januar 2017., For de 2.019 kvinder, der havde et ophold i 2018, havde 96 af kvinderne også haft ophold på et kvindekrisecenter i 2017, hvor det ikke var en del af et sammenhæn-gende forløb. , Kvinder og børn på kvindekrisecentre 2018, 28. maj 2019 - Nr. 204, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Kvinder og børn på kvindekrisecentre, Kontakt, Nadia Amalie Hjortø, , , tlf. , Kilder og metode, I statistikken for 2022 er 7 pct. af kvinderne og 11 pct. af børnene enten indberettet anonymt eller uden et validt CPR-nummer. For disse kvinder og børn har Danmarks Statistik ikke baggrundsoplysninger såsom bopælskommune, alder og herkomst. Hvis kvinden er indberettet anonymt, er det heller ikke muligt at se, om den samme kvinde har haft flere ophold i løbet af året. Der kan derfor være usikkerhed om de kvinder og børn, der er indberettet anonymt eller uden et validt CPR-nummer., Fra 2022 er kvindekrisecentrene blevet bedt om at godkende deres data på summarisk niveau for en 3-årig periode inden udgivelse. For statistikåret 2022 er de således blevet bedt om at godkende data for perioden 2020-2022. I statistikåret 2022 har alle kvindekrisecentre godkendt deres data., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Krisecentre, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30256

    NYT: Danmark lever sikkert op til begge ØMU-kriterier

    4. oktober 2019, Danmark ligger solidt inden for ØMU-kriterierne for både saldo og gæld i 2018 ved årets anden ØMU-indberetning til EU-kommissionen. Der var overskud på de offentlige finanser i 2018, og samtidig udgjorde ØMU-gælden kun 34,2 pct. af BNP ved udgangen af 2018. ØMU-gælden og ØMU-saldoen er to vigtige nøgletal, der benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. De seneste fire års faldende ØMU-gæld skyldes især et fald i den statslige del af den offentlige gæld. Ifølge EU-traktatens ØMU-kriterier må ØMU-gælden ikke overstige 60 pct. af BNP, mens et underskud på den offentlige saldo ikke må være større end 3 pct. af BNP., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp3, ., ØMU-overskud på 0,6 pct. af BNP, Danmark havde et overskud på den offentlige saldo (ØMU-saldoen) på 12,4 mia. kr. i 2018 svarende til 0,6, pct. af BNP. I 2017 var der ligeledes et overskud på ØMU-saldoen på 1,4 pct. af BNP. Det lavere overskud i 2018 skyldes især, at , statens indtægter fra pensionsafkastskatten (PAL-skatten) faldt fra 32,3 mia. kr. i 2017 til 12,6 mia. kr. i 2018. , ØMU-gæld og ØMU-saldo,  , 2014, 2015, 2016, 2017, 2018,  , pct. af BNP, ØMU-gæld ved årets udgang, 44,3, 39,8, 37,2, 35,5, 34,2, Overskud på ØMU-saldo , 1,1, -1,3, -0,1, 1,4, 0,6,  , mia. kr., ØMU-gæld ved årets udgang, 877,1, 809,9, 781,2, 772,9, 759,3, Overskud på ØMU-saldo, 22,7, -27,1, -1,5, 31,6, 12,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp3, og , edp4, ., ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter i stat, kommuner og regioner samt sociale kasser og fonde. Dvs. kun de offentlige del, sektorers beholdninger af fordringer på sig selv eller andre offentlige delsektorer kan modregnes (fx statsobligationer)., ØMU-gælden opgøres ud fra et forsigtighedsprincip uden modregning for betydelige statslige finansielle aktiver. Oplysninger om disse store finansielle aktiver indgår dog som supplerende oplysninger i Danmarks ØMU-indberetning til EU-kommissionen. De pågældende aktiver havde ved udgangen af 2018 en værdi på i alt 211,1 , mia. kr., svarende til 9,5, pct. af BNP, i 2018., Hvor der i ØMU-gælden modregnes for de statslige fondes beholdning af statsobligationer, kan der ikke modregnes for deres beholdning af andre finansielle aktiver, der ved udgangen af 2018 udgjorde 1,7 mia. kr., og som især består af realkreditobligationer. , I ØMU-gælden kan der heller ikke modregnes for statens store finansielle aktiver i form af indestående i Danmarks Nationalbank, der udgjorde 111,7 mia. kr. ved udgangen af 2018., Hertil kommer, at en del af ØMU-gælden omfatter lån, som staten har optaget på vegne af statslige selskaber, fx inden for infrastruktur, med henblik på billigere finansiering. Disse genudlån til statslige selskaber udgjorde 97,7 mia. kr. ultimo 2018. Havde disse statslige selskaber i stedet optaget lån med statsgaranti, som giver lidt mindre attraktive lånevilkår, ville det ikke have påvirket ØMU-gælden. , ØMU-gælden og ØMU-saldoen er vigtige nøgletal, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik , og den fælles valuta. , Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Derimod bliver lande uden for euroen ikke sanktioneret, hvis de overskrider kriterierne. Disse lande kan dog få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden., ØMU-saldoen er identisk med den nationalregnskabsbaserede offentlige saldo. , Frister for ØMU-indberetninger, Som led i EU's , procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er der to årlige frister for indberetninger til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober. I oktober bliver der således indberettet på grundlag af de i mellemtiden reviderede nationalregnskabstal for det offentlige. Tal for samtlige EU-lande publiceres af Danmarks Statistik 25. oktober 2019, umiddelbart efter Eurostats offentliggørelse., ØMU-gæld og ØMU-saldo 2018 (oktober-version), 4. oktober 2019 - Nr. 366, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: ØMU-gæld og ØMU-saldo, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29396

    NYT: Folkepensionen udgør 39 pct. af overførslerne

    25. juni 2019, Udgifterne til folkepension steg med 1,1 mia. kr. i første kvartal 2019 set i forhold til fjerde kvartal 2018 (når der tages højde for sæsonudsving). De samlede indkomstoverførsler steg i samme periode med 1,5 mia. kr. I første kvartal 2019 udgjorde folkepensionen 38,9 pct. af de samlede indkomstoverførsler, mens andelen fem år forinden udgjorde 34,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10k, ., Stigning i kildeskatter, De sæsonkorrigerede kildeskatter indbragte 111,4 mia. kr. i første kvartal 2019, hvilket svarer til en stigning på 3,2 mia. i forhold til fjerde kvartal 2018. Kildeskatterne omfatter de indtægter, staten og kommunerne modtager via indkomstskatten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off12k, ., Overskud på den offentlige saldo, Der var et overskud på de offentlige finanser på , 7,2 , mia. kr. i første kvartal 2019. Sammenlignet med første kvartal 2018 blev den offentlige saldo forbedret med 3,2 mia. kr. Den offentlige saldo er et udtryk for forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Indtægterne kommer primært fra skatter og afgifter, mens de største udgiftsposter er indkomstoverførsler til husholdningerne, aflønning af ansatte samt køb af varer og tjenester til forbrug. , Den offentlige finansielle nettoformue, Den offentlige finansielle nettoformue voksede med 9,8 mia. kr. i løbet af første kvartal 2019, og den udgjorde 25,8 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Forøgelsen af nettoformuen skyldes primært overskuddet på den offentlige saldo og kursstigninger på statens børsnoterede selskab Ørsted A/S., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, ., ØMU-gælden faldt, ØMU-gælden faldt med 4,8 mia. kr. i første kvartal 2019, så den udgjorde 754,4 mia. kr. svarende til 32,8 pct. af BNP. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , Nyt fra Danmarks statistik, 2019:135, ,, ØMU-gæld og ØMU-saldo 2018 (april-version)., Sæsonkorrektion, Fra og med denne offentliggørelse sæsonkorrigeres tabellerne indkomstoverførsler til husholdninger (OFF10K) og skatter og afgifter (OFF12K). For mere information se , statistikdokumentationen, ., Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2019, 25. juni 2019 - Nr. 246, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. september 2019, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27965

    NYT: 4,7 mia. kr. mere til ældre og førtidspensioner

    23. januar 2020, Kommunerne budgetterer med nettodriftsudgifter på 365,7 mia. kr. i 2020. Det er en stigning på 13,1 mia. kr. fra 2019. Kommunernes udgifter til sociale opgaver er budgetteret til i alt 205,9 mia. kr., hvilket er en forøgelse på 7,8 mia. kr. Blandt de sociale opgaver er ældreområdet den største udgiftspost og stiger med 2,4 mia. kr., mens udgifterne til voksne med særlige behov stiger med 1,8 mia. kr. Førtidspensioner og personlige tillæg tilføres 2,3 mia. kr. mere end 2019, mens det reducerede budget til kontante ydelser bl.a. skyldes et fald i udgifterne til kontant- og uddannelseshjælp på 1,2 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, ., Reduceret budget på velfærdsområder i nogle kommuner, 41 kommuner har budgetteret med lavere udgifter på specifikke sociale opgaver i deres budget for 2020 sammenlignet med 2019. Selvom kommunerne samlet set budgetterer med 2,4 mia. kr. yderligere til ældreområdet, er der otte kommuner, som reducerer deres budget til området. Den største reduktion foretages af Aarhus med 88 mio. kr. Aarhus har til gengæld budgetteret med stigende udgifter til voksne med særlige behov, mens ni kommuner har reduceret deres budget hertil, heriblandt Faxe og København. Aarhus, Odense, København og Esbjerg prioriterer flere ressourcer til børn og unge med særlige behov, mens hele 21 kommuner reducerer deres budget til området. Dagtilbud mv. til børn og unge budgetteres lavere i 11 kommuner, herunder i flere kommuner i hovedstadsområdet, bl.a. Gentofte, Roskilde og Lyngby-Taarbæk. Reduktionerne siger ikke nødvendigvis noget om, hvorvidt modtagerne vil opleve forringet service. Ændringer i budgetterede udgifter kan også afspejle fx færre børn, ældre eller personer med særlige behov. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, ., Nettodriftsudgifter på 1 mia. kr. om dagen, Kommunernes nettodriftsudgifter på 365,7 mia. kr. fremkommer ved at fraregne driftsindtægter og statsrefusion fra kommunernes bruttoudgifter. De samlede nettodriftsudgifter stiger med 3,7 pct. Kommunernes anlægsudgifter (netto) stiger med 1 mia. kr. til 16,2 mia. kr. Den største anlægspost er folkeskoler, der i 2020 er budgetteret til 3,3 mia. kr., Kommunernes budgetter,  , 2019, 2020, Ændring, Ændring i pct.,  , mia. kr.,  , Bruttodriftsudgifter (1), 432,9, 445,4, 12,5, 2,9, Driftsindtægter i alt (2), 56,3, 56,1, -0,2, -0,3, Statsrefusion i alt (3), 24,0, 23,6, -0,4, -1,6, Nettodriftsudgifter (4=1-2-3), 352,6, 365,7, 13,1, 3,7, Heraf sociale opgaver og beskæftigelse, 198,0, 205,9, 7,8, 3,9, Bruttoanlægsudgifter (5), 20,3, 21,1, 0,9, 4,3, Anlægsindtægter (6), 5,1, 4,9, -0,1, -2,7, Nettoanlægsudgifter (7=5-6), 15,2, 16,2, 1,0, 6,7, Anm.: Tallene er i løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, . , Kommunale og regionale budgetter 2020, 23. januar 2020 - Nr. 21, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. januar 2021, Alle udgivelser i serien: Kommunale og regionale budgetter, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes i årets budgetterede pris- og lønniveau på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner, er autoriseret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Budgetterne er kommunernes forventede udgifter i oktober året før budgetåret og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne., Flere oplysninger findes på emnesiderne , Kommunernes regnskaber og budgetter,  og , Regionernes regnskaber og budgetter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30210

    NYT: Danmarks ØMU-gæld falder for fjerde år i træk

    5. april 2019, Danmark ligger solidt inden for ØMU-kriterierne for både saldo og gæld i 2018 ved årets første ØMU-indberetning til EU-kommissionen. ØMU-gælden udgjorde 757,4 mia. kr. ved udgangen af 2018, svarende til 34,1 pct. af BNP. Ved udgangen af 2017 udgjorde ØMU-gælden 35,5 pct. af BNP. Faldet i ØMU-gælden skyldes især et fald i den statslige gæld. ØMU-gælden er faldet hvert år siden 2014, hvor den udgjorde 44,3 pct. af BNP. Ifølge EU-traktatens ØMU-kriterier må ØMU-gælden ikke overstige 60,0 pct. af BNP., ØMU-overskud på 0,5 pct. af BNP, I 2018 havde Danmark et overskud på den offentlige saldo (ØMU-saldoen) på 11,3 mia. kr. svarende til 0,5, pct. af BNP. I 2017 var der et overskud på ØMU-saldoen, svarende til 1,4 pct. af BNP. Dermed var overskuddet i 2018 0,9 procentpoint mindre end i 2017, hvilket især skyldes, at , statens indtægter fra pensionsafkastskatten faldt fra 32,3 mia. kr. i 2017 til 12,5 mia. kr. i 2018. Ifølge , ØMU-kriterierne må underskuddet på den offentlige saldo under normale omstændigheder ikke blive større end 3,0 pct. af BNP., ØMU-gæld og ØMU-saldo,  , 2014, 2015, 2016, 2017, 2018,  , pct. af BNP, ØMU-gæld ved årets udgang, 44,3, 39,8, 37,2, 35,5, 34,1, Overskud på ØMU-saldo , 1,1, -1,3, -0,1, 1,4, 0,5,  , mia. kr., ØMU-gæld ved årets udgang, 877,1, 809,9, 781,2, 772,9, 757,4, Overskud på ØMU-saldo, 22,7, -27,1, -1,5, 31,6, 11,3, Anm.: BNP er fra tabellen , www.statistikbanken.dk/NAN1, i Statistikbanken., ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter i stat, kommuner og regioner samt sociale kasser og fonde. Dvs. kun de offentlige del, sektorers beholdninger af fordringer på sig selv eller andre offentlige delsektorer kan modregnes (fx statsobligationer)., ØMU-gælden opgøres ud fra et forsigtighedsprincip uden modregning for betydelige statslige finansielle aktiver. Oplysninger om disse store finansielle aktiver indgår dog som supplerende oplysninger i Danmarks ØMU-indberetning til EU-kommissionen. De pågældende aktiver havde ved udgangen af 2018 en værdi på i alt 211,1 , mia. kr., svarende til 9,5, pct. af BNP, i 2018., Hvor der i ØMU-gælden modregnes for de statslige fondes beholdning af statsobligationer, kan der ikke modregnes for deres beholdning af andre finansielle aktiver, der ved udgangen af 2018 udgjorde 1,7 mia. kr., og som især består af realkreditobligationer. , I ØMU-gælden kan der heller ikke modregnes for statens store finansielle aktiver i form af indestående i Danmarks Nationalbank, der udgjorde 111,7 mia. kr. ved udgangen af 2018., Hertil kommer, at en del af ØMU-gælden omfatter lån, som staten har optaget på vegne af statslige selskaber, fx inden for infrastruktur, med henblik på billigere finansiering. Disse genudlån til statslige selskaber udgjorde 97,7 mia. kr. ultimo 2018. Havde disse statslige selskaber i stedet optaget lån med statsgaranti, som giver lidt mindre attraktive lånevilkår, ville det ikke have påvirket ØMU-gælden. , ØMU-gælden og ØMU-saldoen er vigtige nøgletal, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik , og den fælles valuta. , ØMU-gælden og ØMU-saldoen er to vigtige nøgletal, der benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. , Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Derimod bliver lande uden for euroen ikke sanktioneret, hvis de overskrider kriterierne. Disse lande kan dog få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden., ØMU-saldoen er identisk med den nationalregnskabsbaserede offentlige saldo. , Frister for ØMU-indberetninger, Som led i EU's , procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er der to årlige frister for indberetninger til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober. I oktober bliver der således indberettet på grundlag af de i mellemtiden reviderede nationalregnskabstal for det offentlige. Tal for samtlige EU-lande publiceres af Danmarks Statistik 26. april 2019, umiddelbart efter Eurostats offentliggørelse., ØMU-gæld og ØMU-saldo 2018 (april-version), 5. april 2019 - Nr. 135, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. oktober 2019, Alle udgivelser i serien: ØMU-gæld og ØMU-saldo, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27989

    NYT: Offentligt underskud øger nettogæld

    24. juni 2016, I første kvartal 2016 var det offentlige underskud på 17,5 mia. kr. Underskuddet er sammen med kursstigninger på statsobligationerne hovedårsagen til, at den offentlige finansielle nettogæld steg med 42,6 mia. kr., så den ultimo marts udgjorde 155,9 mia. kr. Det er det højeste niveau siden 2005. De ekstraordinære skatteindtægter som følge af omlægning af pensionsordninger ophørte ved udgangen af 2015 og forbedrer dermed ikke længere den offentlige saldo. Samlet set har de ekstraordinære indtægter bidraget med 121,1 mia. kr., hvilket i gennemsnit svarer til 10,1 mia. kr. pr. kvartal i perioden 2013-2015., Den offentlige saldo bestemmer den langsigtede udvikling i nettogælden, Den finansielle nettogæld/-formue påvirkes af den offentlige saldo, kurseffekter og andre ændringer. Nedenstående figur illustrerer den akkumulerede effekt af hhv. den offentlige saldo og kurseffekter (inklusive andre ændringer, som er relativt sjældne) fra nettogælden i 2007 blev vendt til en nettoformue - dvs. hvor de offentlige finansielle aktiver lå på samme niveau som de finansielle passiver., Som det fremgår af figuren, bestemmes udviklingen i den finansielle nettogæld/-formue i perioden af de offentlige over- eller underskud (den offentlige saldo). Kurseffekterne har i flere kvartaler stor effekt på den kortsigtede ændring i nettogælden/-formuen, men effekterne heraf udlignes over tid., En længere periode med offentlige underskud fra 2009 til 2013 afspejles i et fald i den akkumulerede offentlige saldo og dermed en reduktion af nettoformuen, som var opbygget i de foregående år. I 2011 blev nettoformuen afløst af en nettogæld, som steg frem til 2013. Fremrykning af skatteindtægterne fra pensionsomlægningerne mindskede kortvarigt nettogælden. Underskud i 2015 og 2016 har siden øget nettogælden, som ved udgangen af første kvartal 2016 lå på det højeste niveau siden 2005., Nøgletal, I første kvartal 2016 svarede det offentlige underskud til 3,6 pct. af BNP. Det skyldes særligt et fald i de offentlige indtægter på 20,3 mia. kr. i forhold til fjerde kvartal 2015. Den finansielle nettogæld steg til 7,7 pct. af BNP som følge af underskuddet samt kursstigninger på statsobligationer, , som udgør hovedparten af de offentlige passiver, ., ØMU-gælden, som er en bruttogældsopgørelse, faldt med 10 mia. kr. i første kvartal, så den udgjorde knap 40 pct. af BNP. Årsagen til, at ØMU-gælden faldt, samtidig med at nettogælden steg, var først og fremmest, at ØMU-gælden opgøres i nominel værdi, dvs. eksklusive kurseffekter, og dermed ikke som nettogælden er påvirket af kursstigninger på statsobligationer., Nøgletal*,  , 2015, 2016,  , 2015, 2016,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , mia. kr.,  , pct. af BNP, Offentlig saldo, -5,0, -6,5, -2,9, -17,5,  , -1,0, -1,3, -0,6, -3,6, Udgifter, 274,1, 272,0, 281,2, 275,5,  , 54,5, 55,3, 55,7, 56,9, Indtægter, 269,1, 265,5, 278,3, 258,0,  , 53,5, 53,9, 55,1, 53,3, Finansiel nettogæld, 89,6, 112,4, 113,4, 155,9,  , 4,5, 5,7, 5,7, 7,7, Finansielle passiver, 1, 087,0, 1, 086,9, 1, 076,3, 1, 074,6,  , 54,7, 54,7, 54,2, 53,2, Finansielle aktiver, 997,3, 974,5, 962,9, 918,7,  , 50,2, 49,1, 48,5, 45,5, ØMU-gæld , 838,7, 826,6, 801,8, 791,8,  , 42,2, 41,6, 40,4, 39,2, Anm.: De anvendte BNP er fra , www.statistikbanken.dk/NKN1, , , www.statistikbanken.dk/NAN1, og Økonomisk Redegørelse - maj 2016. , *Foreløbige tal., Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2016, 24. juni 2016 - Nr. 284, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. september 2016, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26659

    NYT: Rekordstor stigning i den finansielle nettoformue

    29. marts 2021, På trods af COVID-19-krisen steg den offentlige finansielle nettoformue med 107,3 mia. kr. i fjerde kvartal 2020 til 253,3 mia. kr. Det er den største stigning i nettoformuen nogensinde trods et offentligt underskud på 19,7 mia. kr. i fjerde kvartal 2020. Den rekordstore stigning i nettoformuen kan hovedsageligt tilskrives kursstigninger på 77 mia. kr. i statens aktiebeholdning i Ørsted A/S. I starten af året udgjorde den finansielle nettoformue 145,8 mia. kr., og den er dermed steget 107,5 mia. kr. i 2020. Stigningen i den finansielle nettoformue skyldes hovedsageligt store kursstigninger i Ørsted A/S på 116,4 mia. kr., hvorimod det offentlige underskud formindskede nettoformuen med 26,7 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Stor stigning i ØMU-gælden, ØMU-gælden voksede med 203,2 mia. kr. i 2020 til 981,3 mia. kr. Dermed udgjorde ØMU-gælden 42,6 pct. af BNP ved udgangen af 2020 mod 33,3 pct. af BNP ved udgangen af 2019. Stigningen i ØMU-gælden skyldes hovedsageligt udstedelse af gældsværdipapirer med kort løbetid for 123,4 mia. kr., og gældsværdipapirer med lang løbetid for 74,1 mia. kr. Den store stigning i ØMU-gælden i 2020 kan primært tilskrives, at Danmark har rustet sig til ekstraordinære COVID-19-relaterede udgifter. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i Statistisk Efterretning i serien Offentlige finanser,, Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2020, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Underskud på den offentlige saldo, I 2020 var der et underskud på 26,7 mia. kr. på de offentlige finanser. Dette er det største siden 2015, hvor underskuddet var på 27,1 mia. kr. Underskuddet var størst i fjerde kvartal og skyldes bl.a. store udgifter til subsidier og kapitaloverførsler til virksomheder i relation til COVID-19-hjælpepakker. Underskuddet på 19,7 mia. kr. ville dog have været endnu højere, hvis de indefrosne feriepenge ikke var kommet til udbetaling. Beskatningen af feriemidlerne gav nemlig staten ekstraordinære skatteindtægter på 17,8 mia. kr. i fjerde kvartal. Underskuddet var også højt i andet kvartal og udgjorde 11,1 mia. kr. Her var der især store udgifter til subsidier til virksomheder, der var ramt af den første nedlukning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2020, 29. marts 2021 - Nr. 111, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. juni 2021, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31971

    NYT: Flere unge på forsorgshjem og herberg

    29. oktober 2020, I 2019 boede 919 unge mellem 18 og 24 år på forsorgshjem og herberg, hvilket svarer til 14 pct. af det samlede antal beboere på 6.700. Antallet af 18-24-årige på forsorgshjem og herberg har været svagt stigende de sidste ti år. I 2010 var andelen 12 pct. af det samlede antal beboere. Fra 2015 og frem var der en større stigning, hvor antallet af beboere fra 18 til 24 år steg fra 787 til 919. Dette svarer til en stigning på 14 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bof11a, ., Flere forsorgshjem og herberg - flere beboere, Det samlede antal af beboere på forsorgshjem og herberg er ligeledes steget i perioden. Fra 2015 til 2019 var der en stigning fra 6.200 til 6.700 personer. Udviklingen kan skyldes, at der i denne periode er åbnet flere forsorgshjem og herberg, idet antallet steg fra 74 i 2015 til 89 i 2019., Definition af forsorgshjem og herberg, Forsorgshjem og herberg dækker over boformer efter § 110 i Serviceloven målrettet personer med særlige sociale problemer, som er hjemløse eller funktionelt hjemløse. Funktionelt hjemløse er personer, der har en bolig, men som ikke er i stand benytte den i kortere eller længere perioder. , Nyt fra Danmarks Statistik, om boformer efter §110 udkommer for første gang i år. , Mænd er overrepræsenteret på herberg og forsorgshjem, Mændene er overrepræsenteret i gruppen, der bor på herberg og forsorgshjem. I 2019 udgør mændene 76 pct. af beboerne, mens kvinderne udgør 24 pct. Forskellen mellem kønnene har været konstant i perioden 2010-2019., Blandt de 18-24-årige er der ligeledes flere mænd, som bor på herberg og forsorgshjem. I 2019 lå antallet af unge kvinder på stort set samme niveau som i 2010, mens antallet af unge mænd steg med 36 pct. fra 459 i 2010 til 626 i 2019. Udviklingen betyder, at andelen af unge mænd i forhold til unge kvinder er steget fra 60 pct. i 2010 til 68 pct. i 2019. Således var der en større andel af kvinder på 32 pct. blandt de 18-24-årige i 2019 end blandt det samlede antal beboere, hvor andelen kun var 24 pct., Personer på forsorgshjem og herberg fordelt på køn og alder,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019,  , antal, I alt, 6, 315, 6, 267, 6, 260, 6, 146, 6, 370, 6, 212, 6, 422, 6, 507, 6, 649, 6, 700, Mænd, 4, 662, 4, 630, 4, 801, 4, 713, 4, 797, 4, 749, 4, 849, 4, 973, 5, 053, 5, 068, 18-24 år, 459, 487, 541, 562, 585, 563, 644, 622, 630, 626, 25 år og derover, 4, 203, 4, 143, 4, 260, 4, 151, 4, 212, 4, 186, 4, 205, 4, 351, 4, 423, 4, 442, Kvinder, 1, 653, 1, 637, 1, 459, 1, 433, 1, 573, 1, 463, 1, 573, 1, 538, 1, 596, 1, 634, 18-24 år, 305, 293, 215, 225, 227, 224, 263, 230, 254, 294, 25 år og derover, 1, 348, 1, 344, 1, 244, 1, 208, 1, 346, 1, 239, 1, 310, 1, 308, 1, 342, 1, 340, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bof11a, ., Flere bor på forsorgshjem og herberg hele året, I 2019 bor 413 personer på forsorgshjem og herberg hele året svarende til 6 pct. af det samlede antal beboere. Fra 2010 og til 2019 er antallet af personer, som boede på forsorgshjem og herberg hele året, steget med 17 pct. fra 353 til 413 personer. , Gruppen af unge personer mellem 18 og 24 år udgjorde i 2019 8 pct. af de personer, som boede på forsorgshjem og herberg hele året. Denne aldersfordeling har været konstant de sidste ti år. I 2019 boede der markant flere mænd end kvinder på forsorgshjem og herberg hele året, idet mænd udgjorde 82 pct. af gruppen. Til sammenligning repræsenterede mændene 76 pct. af alle personer på forsorgshjem og herberg i 2019. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bof11a, ., Boformer efter §110 2019, 29. oktober 2020 - Nr. 400, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Boformer efter §110, Kontakt, Sofie Biering-Sørensen, , , tlf. 21 19 91 35, Kilder og metode, Boformer efter §110 i Serviceloven dækker over ophold på herberg og forsorgshjem, målrettet personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. I år har herberg og forsorgs-hjemene i forbindelse med forbedret kvalitetssikring af statistikken godkendt deres indberetning for perio-den 2017-2019. Kun godkendte indberetninger for de tre år bliver inkluderet i statistikken. Der var 89 botilbud i 2019, hvoraf 87 botilbud har godkendt deres indberetning. Landstotalen er derfor baseret på en opregning, hvor der er taget højde for de manglende indberetninger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Herberger og forsorgshjem, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=35396

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation