Søgeresultat

NYT: Familierne brugte 25,3 mia. kr. på nye biler i 2021

2. marts 2022, Familierne i Hørsholm og Rudersdal Kommuner investerede flest penge i nye biler i 2021. I gennemsnit brugte de mere end 15.300 kr. pr. familie. Landsgennemsnittet var 8.100 kr. pr. familie. Det totale private bilforbrug i 2021 var 25,3 mia. kr., hvilket er lidt større end 2020, og det højeste nogensinde. Stigningen i forbruget er sket på trods af færre købte biler i 2021 end i 2020, og kan især henføres til stigende andele af dyrere SUV'er, elbiler og pluginhybrider. Det skal også bemærkes, at 65 pct. af SUV'erne er elbiler eller pluginhybrider i 2021 mod 32 pct. i 2020. Bilforbruget i de 23 kommuner med et gennemsnitligt forbrug over 10.000 kr. - de rødt markerede nedenfor - udgjorde samlet set 18,8 pct. af det totale forbrug, men det er kun 12,4 pct. af familierne, der bor der. Bilforbruget i de 16 kommuner med laveste gennemsnitlige forbrug - de lyseste blå nedenfor - udgjorde omvendt 17,4 pct. af det totale forbrug, mens 27,3 pct. af familierne bor der., Kilde: Egne beregninger, der ikke er i Statistikbanken, Nye biler for 59 mia. kr. i 2021, De private husholdninger og erhvervene har i 2021 samlet købt nye personbiler for 59,0 mia. kr. opgjort i løbende købspriser, inklusive moms og afgifter. Det er 4,7 mia. kr. højere end i 2020, men på niveau med 2019. Købet i 2021 var det højeste siden 2004, hvor denne opgørelse startede. Beløbet i 2021 rækker til 186.400 biler til en gennemsnitlig pris på 316.500 kr. I 2020 blev der købt 198.900 biler til 272.900 kr. i gennemsnit. , I 2021 købte 80.100 familier 83.200 biler til en gennemsnitspris på 304.400 kr. eller 25,3 mia. kr. i alt. Gennemsnittet dækker over benzinbiler til 209.100 kr. og diesel- og elbiler samt pluginhybrider til 391.200-400.800 kr. Den gennemsnitlige udgift pr. familie på 315.600 kr. er lidt højere, fordi nogle familier har købt flere nye biler. , Erhvervene købte 103.100 biler for 33,7 mia. kr. - i gennemsnit 326.300 kr. Her dækker gennemsnittet benzinbiler til 258.100 kr. og diesel- og elbiler samt pluginhybrider til 341.300-441.800 kr., Over halvdelen af familiernes bilforbrug gik til SUV'er i 2021, 52 pct. af de penge, familierne brugte på nye biler i 2021, gik til segmentet , SUV,, mens 26 pct. gik til segmenterne, mini, small, og , medium, . Det er en betydelig fremgang siden 2016 for SUV'erne, der dengang udgjorde 18 pct. af familiernes køb. Omvendt er de tre øvrige segmenter gået tilbage fra 61 pct. i 2016., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil50, SUV og large står for seks ud af ti kr. i erhvervenes investeringer i 2021, Erhvervenes investeringer i 2021 rettede sig mod segmenterne , large, og , SUV, med 61 pct. og , small, og, medium, med 22 pct. I 2016 udgjorde de samme segmenter hhv. 41 pct. og 36 pct. af investeringerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil50, Bilkøberne i Gentofte brugte flest penge og på Bornholm brugte de færrest, Familierne i Gentofte, der købte ny bil i 2021, brugte i gennemsnit 418.100 kr., mens familierne på Bornholm, der købte bil, i gennemsnit brugte 258.900 kr. , Relativt flest familier i Egedal og færrest i København købte ny bil, Andelen af familier, der har købt bil, er en tredje dimension i belysningen af familiernes bilkøb, og selv om der er nogle sammenfald med de kommuner, hvor forbruget er højest/lavest, er der også forskelle. I Egedal købte 4,5 pct. af kommunens familier nye biler i 2021. Det var herudover kun i Solrød, Allerød og Hørsholm Kommuner, at flere end 4 pct. af familierne købte ny bil. Familierne i København og på Frederiksberg samt på Ærø, Samsø og Fanø var omvendt de mindst købelystne med færre end 2 pct. af familierne. I hele landet købte 2,6 pct. af familierne ny bil i 2021., Kilde: Egne beregninger, der ikke er i Statistikbanken, Købsværdien af nye personbiler i husholdningerne og erhvervene fordelt på segmenter,  , 2011, 2016, 2021,  , 2011, 2016, 2021,  , mio. kr.,  , pct., Husholdninger,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 15, 941, 19, 004, 25, 326, 100, 100, 100, Mini, 2, 828, 3, 322, 1, 091, 17,7, 17,5, 4,3, Small, 4, 422, 4, 474, 3, 017, 27,7, 23,5, 11,9, Medium, 3, 337, 3, 882, 2, 429, 20,9, 20,4, 9,6, Large, 1, 689, 1, 344, 2, 029, 10,6, 7,1, 8,0, SUV, 590, 3, 423, 13, 184, 3,7, 18,0, 52,1, MPV, 1, 954, 1, 784, 1, 614, 12,3, 9,4, 6,4, Øvrige, 1, 121, 775, 1, 962, 7,0, 4,1, 7,7, Erhverv,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 26, 165, 29, 410, 33, 652, 100, 100, 100, Mini, 1, 270, 1, 347, 872, 4,9, 4,6, 2,6, Small, 2, 777, 3, 370, 2, 908, 10,6, 11,5, 8,6, Medium, 4, 941, 7, 213, 4, 601, 18,9, 24,5, 13,7, Large, 8, 814, 6, 992, 6, 257, 33,7, 23,8, 18,6, SUV, 1, 474, 4, 971, 14, 214, 5,6, 16,9, 42,2, MPV, 4, 263, 2, 909, 1, 372, 16,3, 9,9, 4,1, Øvrige, 2, 625, 2, 609, 3, 427, 10,0, 8,9, 10,2, Kilde: Egne beregninger, der ikke er i Statistikbanken, Gennemsnitspriser for nye personbiler efter ejer, drivmiddel og segment. 2021,  , Husholdninger,  , Erhverv,  , I alt, Benzin, Diesel, El, Plugin, I alt, Benzin, Diesel, El, Plugin,  , kr., I alt, 304, 351, 209, 118, 391, 211, 396, 422, 400, 845, 326, 259, 258, 051, 441, 824, 341, 295, 390, 366, Mini, 119, 388, 111, 017, •, 187, 578, •, 130, 835, 104, 473, •, 199, 618, •, Small, 173, 580, 169, 668, 178, 373, 265, 714, 297, 951, 173, 463, 170, 870, 165, 837, 235, 512, .•, Medium, 293, 837, 269, 800, 260, 915, 303, 285, 334, 626, 281, 538, 264, 134, 310, 294, 285, 079, 297, 110, Large, 457, 527, 533, 286, 423, 767, 471, 583, 428, 352, 433, 676, 448, 710, 431, 986, 450, 736, 399, 747, MPV, 318, 131, 269, 943, 365, 607, 328, 700, 330, 976, 302, 812, 269, 784, 352, 887, 329, 647, 291, 247, SUV, 374, 324, 295, 919, 437, 371, 417, 310, 406, 087, 366, 785, 305, 574, 476, 327, 383, 617, 399, 784, Kilde: Egne beregninger, der ikke er i Statistikbanken, Sammensætning af de nye personbiler efter ejer, drivmiddel og segment,  , Husholdninger,  , Erhverv,  , I alt, Benzin, Diesel, El, Plugin, I alt, Benzin, Diesel, El, Plugin,  , pct., 2020,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 100,0, 61,9, 16,9, 9,4, 11,7, 100,0, 59,5, 28,6, 5,1, 6,8, Mini, 13,8, 13,2, 0,0, 0,6, 0,0, 7,3, 6,5, 0,0, 0,8, 0,0, Small, 25,1, 20,3, 4,4, 0,4, 0,0, 18,7, 16,0, 2,3, 0,4, 0,0, Medium, 14,6, 7,6, 2,9, 2,1, 2,0, 18,1, 11,0, 4,2, 1,4, 1,4, Large, 6,8, 0,9, 1,3, 3,8, 0,9, 14,4, 4,8, 7,5, 0,7, 1,4, MPV, 6,6, 3,3, 2,1, 0,0, 1,2, 6,5, 3,1, 2,8, 0,1, 0,6, SUV, 29,9, 16,4, 3,9, 2,0, 7,6, 29,8, 17,0, 8,0, 1,6, 3,1, 2021,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 100,0, 49,6, 6,3, 17,9, 26,2,  , 100,0, 52,6, 19,6, 9,6, 18,1, Mini, 11,0, 9,8, 0,0, 1,2, 0,0,  , 6,5, 4,7, 0,0, 1,8, 0,0, Small, 20,9, 19,7, 0,4, 0,8, 0,0,  , 16,3, 15,4, 0,2, 0,7, 0,0, Medium, 9,9, 4,3, 0,9, 1,9, 2,8,  , 15,8, 8,7, 2,7, 1,2, 3,1, Large, 5,3, 0,3, 0,4, 2,9, 1,7,  , 14,0, 4,1, 6,3, 1,4, 2,2, MPV, 6,1, 1,7, 0,7, 0,1, 3,7,  , 4,4, 1,8, 1,4, 0,1, 1,1, SUV, 42,3, 13,7, 1,3, 10,7, 16,6,  , 37,6, 17,3, 6,0, 4,3, 9,9, Kilde: Egne beregninger, der ikke er i Statistikbanken, Nyregistrerede motorkøretøjer (tillæg) 2021 værdien af nyregistrerede personbiler, 2. marts 2022 - Nr. 66, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Nyregistrerede motorkøretøjer (tillæg), Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Beløbene viser den samlede sum, som ejerne har betalt for deres nye biler inklusive moms og afgifter mv. Leasingbiler indgår ikke i opgørelsen, da leasingtagerens/brugerens udgift i princippet er en lejeudgift og ikke en investering., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=39648

NYT: 2017 sluttede med solid vækst

5. april 2018, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,9 pct. i fjerde kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser den reviderede beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for fjerde kvartal. BNP-væksten er dermed nedjusteret med 0,1 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse, mens den samlede BNP-vækst for 2017 opjusteres med 0,1 procentpoint til 2,2 pct. Kvartalsvæksten er særligt drevet af vækst i udenrigshandlen og privatforbruget. For hele 2017 gælder det, at fremgangen især holdes oppe af eksporten, der er påvirket af en større enkeltstående betaling fra udlandet, som er henført til første kvartal. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Privatforbruget kommer igen, Det private forbrug voksede med 1,2 pct. i fjerde kvartal ovenpå et tilbagefald på 1,2 pct. i tredje kvartal. Væksten var drevet af en markant fremgang i salg af køretøjer, der primært er importerede, men påvirker den danske aktivitet gennem højere produktskatter og , serviceydelser, der knytter sig til bilsalget, . Fratrukket køb af køretøjer var der ingen vækst at spore i privatforbruget. For hele 2017 landede væksten i privatforbruget på 1,5 pct. på baggrund af en bredt funderet vækst i varer og tjenester. Det offentlige forbrug steg med 1,0 pct. i fjerde kvartal. For hele året var væksten 1,2 pct., Øget udenrigshandel i 2017, Det stigende privatforbrug af biler blev også afspejlet i importen, der steg 2,2 pct. i fjerde kvartal og 4,1 pct. i 2017. Eksporten steg med 1,2 pct. i fjerde kvartal og 4,4 pct. i 2017. De årlige vækstrater for importen og eksporten har således ikke været højere siden 2011., Stadig stigende beskæftigelse, Beskæftigelsen steg med 12.700 personer i fjerde kvartal, hvilket svarer til 0,4 pct. og dermed fortsætter beskæftigelsen sin fremgang. Beskæftigelsen er steget med 45.800 personer i 2017. Det svarer til 1,6 pct. De præsterede timer steg med 0,4 pct. i fjerde kvartal. For året 2017 samlet set steg de præsterede timer med 1,2 pct., Særlig eksportindtægt har stor effekt på BNP i 2017, I første kvartal 2017 blev der foretaget en større enkeltstående betaling fra udlandet for brug af et danskejet patent. Denne betaling løfter både den danske produktion og eksport og har dermed en positiv effekt på bruttonationalproduktet. Uden denne betaling ville væksten i bruttonationalproduktet for året 2017 være 0,4 procentpoint lavere end den faktiske vækst. Ligeledes ville væksten i første kvartal 2017 have været 1,8 procentpoint lavere og væksten i andet kvartal 2017 tilsvarende 1,8 procentpoint højere, uden omtalte betaling., Danmarks nationalregnskab,  , 2017,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  ,  , Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst, Bruttonationalprodukt (BNP), 549,4, 1,3 , 2,2 , 2,4 , -1,1, -0,9, 0,9, Import af varer og tjenester, 265,5, 1,9 , 4,1 , -0,8, 0,6 , 0,0 , 2,2, Import af varer, 166,1, 1,0 , 5,3 , -2,2, 1,9 , 0,8 , 0,5, Import af tjenester, 99,4, 3,4 , 2,1 , 1,4 , -1,4, -1,5, 5,0, Forsyning i alt, 814,9, 1,5 , 2,8 , 1,3 , -0,6, -0,6, 1,3, Eksport af varer og tjenester, 297,7, -0,4, 4,4 , 1,2 , -2,2, -0,5, 1,2, Eksport af varer, 189,0, 0,3 , 5,7 , -0,8, 0,8 , 0,5 , -0,2, Eksport af tjenester, 108,7, -1,7, 2,0 , 4,6 , -7,3, -2,4, 3,9, Privatforbrug, 262,4, 0,7 , 1,5 , 0,3 , 0,4 , -1,2, 1,2, Husholdningernes forbrugsudgifter, 254,6, 0,7 , 1,5 , 0,3 , 0,4 , -1,2, 1,2, Køb af køretøjer, 9,8 , 15,0, 3,9 , 5,0 , 3,1 , -23,1, 38,1, Andre varer, 107,1, 0,6 , 1,4 , -0,7, 0,9 , 0,2 , 0,2, Tjenester i alt inkl. turisme, 137,7, -0,2, 1,4 , 0,6 , -0,1, -0,7, -0,1, Tjenester i alt, 139,0, -0,1, 1,4 , 0,5 , 0,1 , -0,6, 0,0, Turistindtægter (-), -10,8, 1,4 , 1,5 , 1,9 , -3,4, -1,1, 1,2, Turistudgifter (+), 9,5 , 0,0 , 1,9 , -0,3, 1,7 , 1,0 , -2,4, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,8 , 1,6 , 1,8 , 0,9 , 0,1 , 0,2 , 0,4, Offentlige forbrugsudgifter, 138,8, 2,4 , 1,2 , 1,0 , 0,3 , 0,1 , 1,0, Bruttoinvesteringer, 116,0, 8,4 , 3,9 , 3,1 , 2,0 , -1,7, 4,8, Faste bruttoinvesteringer, 116,8, 3,8 , 3,7 , -1,0, 2,2 , 1,8 , 0,8, Boliger, 24,9, 7,4 , 6,2 , 5,6 , 1,3 , 0,1 , 0,3, Andet byggeri og anlæg, 25,8, 0,9 , 3,9 , 2,0 , 1,9 , 0,2 , -3,1, Maskiner, transportmidler mv., 33,6, 2,5 , 4,5 , -6,2, 6,4 , 2,1 , 0,7, Intellektuelle rettigheder , 32,5, 5,1 , 0,7 , -2,9, -1,2, 4,3 , 4,9, Lagerforøgelser mv., 3, -0,8, 0,8 , 0,1 , 0,8 , 0,0 , -0,7, 0,8, Lagerforøgelser, 3, -1,6, 0,9 , 0,1 , 0,8 , 0,0 , -0,7, 0,9, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,8 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 517,2, 2,9 , 2,0 , 1,1 , 0,7 , -1,0, 2,0, Endelig anvendelse i alt, 4, 814,9, 1,6 , 2,8 , 1,1 , -0,4, -0,8, 1,7, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 048, 1,5 , 1,2 , 0,4 , 0,1 , 0,5 , 0,4, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 946, 1,6 , 1,6 , 0,4 , 0,4 , 0,4 , 0,4, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, . , Ny dokumentation af det kvartalsvise nationalregnskab, Som led i EU-samarbejdet er der udarbejdet en ny dokumentation af det kvartalsvise nationalregnskab på engelsk. Dokumentationen er gældende for september 2017 og tilgængelig i notatet , Danish Quarterly National Accounts, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2017, Med indeværende offentliggørelse revideres nationalregnskabet for hele året 2017. I forhold til den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab er BNP-væksten i fjerde kvartal revideret ned med 0,1 procentpoint, mens den i tredje kvartal er revideret ned med 0,1 procentpoint. Første kvartal er revideret op med 0,1 procentpoint og andet kvartal er revideret op med 0,1 procentpoint. Revisionerne skyldes nye oplysninger for 2017 vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, offentlig forvaltning og service, serviceproduktion, byggeriet og de finansielle brancher. De nye tal kan give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2015. Derudover er der blevet fortaget insignifikante korrektioner i perioden 1. kvt. 2014 - 4. kvt. 2016 i de ikke sæsonkorrigerede tal. Den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, var i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:71, fra 28. februar. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Læs mere om nationalregnskabets marts-version 2017 i , Arbejdspapir vedr. marts-version 2017, ., Beskæftigelse, præsterede timer og aflønning af ansatte, I forbindelse med udarbejdelsen af nationalregnskabet i november 2017, var det nødvendigt at udsætte den planmæssige opdatering af løn, beskæftigelse og timer for perioden 2014-2016. Tal for disse år er nu indarbejdet i denne beregning. Tabeller og afledte variabler, hvor der indgår løn, beskæftigelse og timer, er derfor endelige for 2014. , Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er revideret for 2017 og er baseret på kvartalsvækstrater i , Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2017,, der blev offentliggjort 15. marts 2018 i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:104, . Opgørelsen af de præsterede timer fordeles over året med forholdet mellem betalte og præsterede timer. Da denne fordeling ikke er tilgængelig for 2017 endnu, benyttes fordelingen fra de år, hvor påskens placering ligner det aktuelle år mest. , Ny metode for køb af køretøjer, Frem til offentliggørelsen 22. december 2017 har metoden til beregning af , køb af køretøjer, primært taget udgangspunkt i antallet af nyregistrerede køretøjer. Som følge af nedsættelsen af registreringsafgiften er der imidlertid observeret betydelige skift i forbrugsmønstret fra minibiler til større og dyrere biler. For bedre at afspejle denne udvikling er der i forbindelse med offentliggørelsen 28. februar 2018 indarbejdet en metodeforbedring med virkning fra første kvartal 2017, der tager højde for sammensætningen af de enkelte bilsegmenter i det private forbrug. Dokumentation af metoden er stadig under udarbejdelse., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:126, ,, der blev offentliggjort 23. marts 2018. For kvartalerne i 2017 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som blev offentliggjort 16. februar i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:57, , er indarbejdet i nationalregnskabet for 2017. Statistikken er præget af mange forsinkede indberetninger, hvorfor der kan forventes en større usikkerhed i de seneste kvartaler., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 12. marts i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:96, . Helt ekstraordinært vil betalingsbalancen afvige fra nationalregnskabet indtil offentliggørelsen af betalingsbalancen for februar 2018, der offentliggøres 9. april. Afvigelsen vedrører den føromtalte patentbetaling, der er klassificeret som tjenesteeksport. Klassificeringen af den enkeltstående betaling som tjenesteeksport - og ikke fx erstatning, garanti, salg af aktiv eller andet - er afgørende for, at den indregnes i BNP. Transaktionen giver også anledning til betaling af formueindkomst til udlandet, og derfor er BNI samlet set ikke forøget så meget som BNP i 2017. Hvor BNP skønnes at være , 0,4 pct. højere, skønnes BNI at være , 0,2 pct. højere på grund af denne effekt. Klassificeringen af betalingen er baseret på de begrænsede foreliggende oplysninger. Der er endnu ikke tilstrækkelig information til endeligt at afgøre, hvordan transaktionen skal periodiseres. Principielt skal en transaktion i nationalregnskabet tilknyttes den periode, hvori den underliggende aktivitet foregår - det vil i dette tilfælde sige den periode, hvor der betales for anvendelse af patentet. Da denne periode endnu ikke er endeligt bestemt, er det valgt foreløbigt at placere aktiviteten i den periode, hvor betalingen er gennemført - dvs. februar 2017. Det kan derfor på et senere tidspunkt vise sig, at den nuværende periodisering bør revideres., Kvartalsvist nationalregnskab 4. kvt. 2017 revideret, 5. april 2018 - Nr. 133, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. maj 2018, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24563

NYT: Stadig færre personer er offentligt forsørgede

18. december 2023, Fra andet til tredje kvartal faldt antallet af offentligt forsørgede ekskl. SU-modtagere med 4.000 til 752.800. Samtidig er antallet af SU-modtagere faldet med 100 til 287.000 i tredje kvartal. Som følge af COVID-19 steg antallet af offentligt forsørgede ekskl. SU-modtagere fra tredje kvartal 2019 til tredje kvartal 2020 med 63.900, svarende til en stigning på 9 pct. Siden 2020 har dette antal været støt faldende. Samtlige tal i denne NYT er omregnet til fuldtidsmodtagere og sæsonkorrigerede., Kilde: , www.statistikbanken.dk/auk01, Højere niveau end før COVID-19, Det bemærkes, at de 752.800, offentligt forsørgede ekskl. SU-modtagere i tredje kvartal i år , fortsat er 41.300 flere end i tredje kvartal 2019, hvilket primært skyldes flere på førtidspension, seniorpension, tidlig pension og sygedagpenge. , Flere ledige, I tredje kvartal steg antallet af ledige ekskl. aktiverede, de såkaldt nettoledige, med 1.500 til 73.200. Stigningen fordeler sig på 1.900 flere dagpengemodtagere og 300 færre kontanthjælpsmodtagere., Færre i vejledning og opkvalificering, I tredje kvartal faldt antallet af personer i vejledning og opkvalificering med 1.000 til 16.000 i tredje kvartal., Flere på førtidspension, seniorpension og tidlig pension, I tredje kvartal steg antallet af personer på førtidspension med 1.500 til 234.500. Samtidig steg antallet af personer på seniorpension med 1.300 til 26.300, mens antallet af personer på tidlig pension (den såkaldte Arne-pension) steg med 500 til 11.800 i tredje kvartal., Færre på efterløn og sygedagpenge, I tredje kvartal faldt antallet af efterlønsmodtagere med 3.200 til 30.900. Samtidig faldt antallet af sygedagpengemodtagere mv. med 2.400 til 76.700 i tredje kvartal., Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, sæsonkorrigeret,  , 2022, 2023,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , fuldtidsmodtagere, I alt uden SU-modtagere, 748, 401, 752, 658, 757, 709, 756, 769, 752, 797, Nettoledige i alt , 66, 056, 66, 907, 69, 611, 71, 698, 73, 224, Ledige dagpengemodtagere, 54, 423, 55, 725, 59, 251, 61, 993, 63, 852, Ledige kontanthjælpsmodtagere, 11, 632, 11, 182, 10, 360, 9, 705, 9, 372, Feriedagpenge, 1, 914, 4, 812, 1, 911, 1, 572, 839, Vejledning og opkvalificering i alt, 18, 890, 18, 646, 18, 866, 17, 004, 16, 010, Vejledning og opkvalificering (d), 4, 014, 3, 811, 3, 868, 3, 240, 3, 290, Vejledning og opkvalificering (k), 14, 328, 14, 270, 14, 348, 13, 088, 12, 047, Jobrettet uddannelse (d) , 548, 566, 650, 676, 673, Støttet beskæftigelse i alt, 114, 858, 115, 362, 117, 284, 117, 816, 118, 196, Virksomhedspraktik(d), 1, 406, 1, 394, 1, 536, 1, 738, 1, 914, Virksomhedspraktik(k), 9, 102, 9, 038, 9, 187, 8, 892, 8, 973, Nytteindsats (k), 319, 425, 473, 479, 460, Ansættelse med løntilskud (d), 957, 783, 825, 884, 906, Ansættelse med løntilskud (k), 1, 219, 1, 183, 1, 326, 1, 468, 1, 358, Jobrotation (d), 122, 210, 229, 180, 74, Jobrotation (k), 34, 60, 64, 64, 27, Fleksjob, 2, 84, 579, 85, 328, 86, 386, 87, 094, 87, 612, Skånejob, 2, 4, 540, 4, 531, 4, 499, 4, 628, 4, 650, Voksenlærlinge, 12, 579, 12, 409, 12, 759, 12, 389, 12, 220, Barselsdagpenge, 3, i alt, 52, 888, 51, 891, 52, 622, 50, 861, 50, 827, Tidlig tilbagetrækning i alt, 304, 435, 305, 725, 308, 154, 305, 459, 305, 339, Førtidspension, 227, 205, 228, 339, 231, 202, 233, 017, 234, 496, Seniorpension, 20, 209, 21, 801, 23, 613, 24, 978, 26, 305, Tidlig pension, 8, 226, 9, 531, 10, 694, 11, 291, 11, 829, Efterløn, 45, 955, 43, 468, 40, 319, 34, 142, 30, 927, Fleksydelse, 2, 841, 2, 586, 2, 327, 2, 030, 1, 783, Øvrige ydelsesmodtagere i alt, 190, 361, 189, 314, 189, 262, 192, 359, 188, 363, Kontanthjælpsmodtagere, 4, 57, 742, 57, 103, 56, 096, 55, 284, 54, 752, Tilbud til udlændinge, 5, 7, 022, 6, 768, 6, 606, 6, 487, 6, 537, Revalideringsydelse, 289, 274, 262, 251, 247, Ledighedsydelse, 12, 391, 13, 014, 13, 524, 13, 679, 13, 659, Sygedagpenge mv., 6, 74, 559, 74, 008, 74, 838, 79, 090, 76, 723, Ressourceforløb, 18, 053, 17, 291, 16, 616, 15, 977, 15, 525, Jobafklaringsforløb, 20, 304, 20, 857, 21, 321, 21, 592, 20, 920, SU-modtagere, 296, 238, 291, 100, 288, 759, 287, 120, 286, 975, Anm.: Nogle af de ovenstående ordninger kan ikke sæsonkorrigeres selvstændigt, på grund af manglende sæson i serierne. Når dette er tilfældet, er det i stedet de faktiske/ikke-sæsonkorrigerede antal, der indgår i tabellen. Det gælder eksempelvis de relativt korte tidsserier for seniorpension og tidlig pension. Betegnelserne (d) og (k) dækker over hhv. dagpenge- og kontanthjælpsberettigede personer, der kan indgå i bruttoledigheden, hvis de skønnes jobparate. , 1, De store udsving i det sæsonkorrigerede antal af feriedagpengemodtagere skyldes det ændrede feriemønster, fra og med 2021, som følger af den ændrede ferielov. , 2, Beregningen af antal fuldtidsmodtagere er for fleks- og skånejob udelukkende baseret på det antal dage i kvartalet, de har arbejdet, idet det antages, at disse personer hver dag arbejder alle de timer, det er muligt for dem. , 3, For 3. kvt. 2023 vurderes det faktiske antal indberettede barselsdagpengemodtagere undervurderet med 5 pct., hvorfor det faktiske antal er blevet opregnet med 5 pct. inden sæsonkorrektion. , 4, Kontanthjælpsmodtagere inkluderet her, er personer på kontanthjælp, der hverken er i aktivering eller ledige. , 5, Tilbud til udlændinge inkluderet her, er personer i selvforsørgelses-/hjemrejseprogram eller introduktionsprogram, der hverken er i aktivering eller ledige. , 6, For at afbøde effekterne af COVID-19-krisen har man ad flere omgange lempet for adgangen til sygedagpenge, hvilket resulterede i rekordmange sygedagpengemodtagere i 1. kvt. 2022. Disse lovgivningsmæssige ændringer har medført større udsving i det sæsonkorrigerede antal af sygedagpengemodtagere. 'Mv.' står i denne sammenhæng for kortere sygdomsperioder, hvor man fortsat kan modtage almindelige dagpenge frem for sygedagpenge. For 3. kvt. 2023 vurderes det faktiske antal indberettede sygedagpengemodtagere undervurderet med 1 pct., hvorfor det faktiske antal er blevet opregnet med 1 pct. inden sæsonkorrektion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/auks01, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen (kvt.) 3. kvt. 2023, 18. december 2023 - Nr. 433, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen (kvt.), Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Statistik­dokumentation, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46645

NYT: Hovedrevision opjusterer BNP men ikke væksten

15. september 2014, Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) opjusteres med mellem 1,6 pct. og 3,1 pct. i årene 1966 til 2013, når det opgøres efter nye internationale retningslinjer og ud fra forbedrede datakilder og metoder. For 2013 er opjusteringen på 1,8 pct. For perioden efter 2008 kan effekterne af hovedrevisionen dog ikke adskilles fra de løbende revisioner af kilder, der også foretages i foreløbige opgørelser. Den vigtigste årsag til opjusteringen de senere år er, at udgifter til forskning og udvikling nu betragtes som investeringer og ikke længere som løbende udgifter. I 2013 udgjorde investeringer i forskning og udvikling 2,9 pct. af BNP. Revisionen medfører overordnet ikke en ændring af billedet af den økonomiske vækst, som samlet set er uændret fra 1966 til 2013. Set over hele tidsperioden har de mange ændringer påvirket BNP-væksten i både positiv og negativ retning., Ny beregning af offentlig realvækst, Den samlede BNP-vækst fra 2008 til 2013 er revideret op med 0,1 procentpoint. Det skyldes bl.a. en ny beregning af den offentlige realvækst, der fra 2008 er ændret til at være baseret på mængden af de leverede ydelser frem for udgifterne til at producere dem. Den ny metode øger samlet realvæksten i de offentlige forbrugs-udgifter med 1,3 procentpoint i perioden 2008-2013., Nye internationale retningslinjer og forbedrede kilder og metoder, Formålet med de nye retningslinjer er at sikre, at nationalregnskabet bedst muligt afspejler udviklingen i samfundsøkonomien. Alle EU-lande skal overgå til de nye retningslinjer , European System of National and Regional Accounts, (ESA 2010), senest med udgangen af september i år. De bygger på retningslinjer for opstilling af nationalregnskaber vedtaget af FN i 2009. I forbindelse med implementeringen af de nye retningslinjer er en række nye og forbedrede datakilder og metoder blevet indarbejdet i det danske nationalregnskab., Forsyningsbalancen påvirkes primært af nye retningslinjer, BNP opjusteres med 2,5 pct. i 2008, hvoraf implementeringen af ESA 2010 bidrager med 2,8 pct. og data- og metodeændringerne med minus 0,3 pct. 2008 er det eneste år, for hvilket effekterne af de enkelte manual-, data- og metoderevisioner er opgjort separat., Forsyningsbalancen før og efter hovedrevision. 2008,  , Før, Efter, Manual ændringer, Data og , metode , ændringer, Difference ,  ,  , 1, (1+3+4), 2, 3, 4, (2-1), 5, (5/1)*100, 6,  , løbende priser, mio. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 1, 753, 152, 1, 797, 547, 48, 912, -4, 517, 44, 395, 2,53, Import, 903, 963, 909, 050, 13, 672, -8, 585, 5, 087, 0,56, Forsyning, 2, 657, 115, 2, 706, 597, 62, 584, -13, 102, 49, 482, 1,86,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Husholdningernes forbrugsudgift, 827, 493, 827, 957, -3, 411, 3, 875, 464, 0,06, Forbrugsudgift i NPISH, 12, 524, 25, 626, 8, 562, 4, 540, 13, 102, 104,62, Offentlig forbrugsudgift, 465, 404, 452, 185, -9, 484, -3, 735, -13, 219, -2,84, Faste bruttoinvesteringer, 368, 758, 413, 351, 49, 487, -4, 894, 44, 593, 12,09, Lagerforøgelser , 20, 437, 16, 644, -, -3, 793, -3, 793, -18,56, Nettoanskaffelser af værdigenstande, 2, 915, 2, 894, -, -21, -21, -0,71, Eksport, 959, 585, 967, 939, 17, 430, -9, 076, 8, 354, 0,87, Anvendelse, 2, 657, 115, 2, 706, 597, 62, 584, -13, 102, 49, 482, 1,86, Ny opdeling af det private forbrug, Det private forbrug deles op i husholdningernes forbrugsudgifter og forbrugsud-gifter i NPISH, der er non-profit institutioner rettet mod husholdninger. Sidstnævnte opjusteres kraftigt af to årsager. For det første er afgrænsningen ændret, så NPISH nu inkluderer private skoler. For det andet er datagrundlaget forbedret., Det offentlige forbrug nedjusteres med 2,8 pct. Det skyldes primært en ændret afgrænsning af sektoren offentlig forvaltning og service og en forbedret metode til at opgøre pensionsbidrag for tjenestemænd., Med data- og metoderevisionen indarbejdes illegal aktivitet nu i nationalregnskabet. Det gælder prostitution, smugling og handel med narkotika. Af denne grund opjusteres BNP i 2008 med 3,0 mia.kr. svarende til 0,2 pct. , Skattetrykket nedjusteres, Skattetrykket nedjusteres med mellem 1,3 og 3,2 pct. af BNP i perioden 1966 til 2013. I 2013 er skattetrykket reduceret fra 49,7 pct. til 47,9 pct., hvilket både skyldes, at BNP opjusteres og ændrede klassificeringer af en række offentlige indtægter. For eksempel betragtes arbejdsløshedskassebidrag og kirkeskat ikke længere som skatter, men som frivillige bidrag, ., Offentlig saldo og gæld ændres kun marginalt, Revisionen påvirker ikke den offentlige saldo og ØMU-saldoen markant. I revisionsårene ændres den offentlige saldo med mellem minus 0,8 og 0,3 pct. af BNP. ØMU-saldoen justeres med mellem minus 0,4 og 0,2 pct. af BNP. Effekten på den offentlige ØMU-gæld er begrænset og ligger mellem minus 1,1 og 0,5 pct. af BNP., Læs mere om hovedrevisionen i temapublikationen , Nationalregnskab og offentlige finanser - ESA 2010, Hovedrevision af nationalregnskab og offentlige finanser 1966-2013, 15. september 2014 - Nr. 469, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Hovedrevision af nationalregnskab og offentlige finanser, Kontakt, Martin Ausker, , , tlf. 42 16 82 16, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21741

NYT: Danskerne er mere forsigtige efter finanskrisen

8. november 2018, Husholdningernes opsparing er fortsat stigende og udgjorde 12 pct. af indkomsten i 2017. Årsagen til den stigende opsparing er bl.a., at udviklingen i husholdningernes privatforbrug siden finanskrisen ikke er fulgt med udviklingen i indkomsten. For hver 100 kr. danskerne havde til rådighed i 2017 brugte de 88 kr. og sparede 12 kr. op. Til sammenligning brugte danskerne i 2007 96 kr. og lagde 4 kr. til side. De danske husholdninger har således ændret deres forbrugs- og opsparingsadfærd markant efter finanskrisen., Bruttoopsparingen er fire gange større end før finanskrisen, Husholdningernes bruttoopsparing består af finansiel opsparing (fordringserhvervelse, netto) og faste bruttoinvesteringer , (bl.a. nybyggeri), . Husholdningernes bruttoopsparing udgjorde i 2017 133 mia. kr. og var dermed fire gange større end bruttoopsparingen i 2007 på 32 mia. kr. De faste bruttoinvesteringer har været svagt stigende de seneste par år, men de er stadig langt fra niveauet inden finanskrisen, . , Positiv finansiel opsparing for tredje år i træk og brud med lang tradition, Med en afdæmpet udvikling i både privatforbrug og faste bruttoinvesteringer i 2017 har husholdningerne for tredje år i træk øget deres finansielle opsparing. Det vil sige, at husholdningerne har øget deres beholdning af værdipapirer, pensioner, kontanter og bankindeståender mere, end de har øget deres gæld. Husholdningernes finansielle opsparing udgjorde , 33 , mia. kr. i 2017. , I , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 411 , omtales udviklingen i den samlede danske økonomis finansielle opsparing., De seneste tre års udvikling er et brud på tendensen i perioden 1995-2014, hvor husholdningerne med få undtagelser havde en negativ finansiel opsparing. Dette var især tilfældet op til finanskrisen. , Husholdningernes finansielle nettoformue steg i værdi i 2017, Husholdningerne kan ændre deres finansielle nettoformue ved at købe eller sælge finansielle aktiver. De kan også optage eller tilbagebetale lån (finansielle passiver). Dette betegnes som transaktioner. Den finansielle opsparing kan også ses som forskellen mellem transaktioner i finansielle aktiver (fx pensionsformuer, aktier mv.) og finansielle passiver (fx realkreditlån og andre lån). For at beregne den finansielle nettoformue skal man udover transaktionerne også tage højde for omvurderingerne, som dækker over ændringerne i prisen på finansielle aktiver/passiver (fx kursændringer), og andre mængdemæssige ændringer. , De finansielle aktiver (eksklusive omvurderinger mv.) steg med 143 mia. kr. i 2017, mens de finansielle passiver steg med 110 mia. kr. Den finansielle opsparing i 2017 var som nævnt 33 mia. kr. Når der tages højde for omvurderinger mv., ses det, at husholdningernes finansielle nettoformue steg med 309 mia. kr. i 2017. , Pensionsformuen fylder mere end før finanskrisen, Pensionsformuer mv. i forsikringsselskaber og pensionskasser er fortsat det største aktiv i den finansielle del af husholdningernes nettoformue. I løbet af 2017 steg pensionsformuerne med 195 mia. kr., så de i alt udgjorde 3.384 mia. kr., svarende til 52 pct. af husholdningernes samlede finansielle aktiver. I 2007 lå pensionsformuerne på 1.701 mia. kr., som svarer til 41 pct. af husholdningernes finansielle aktiver. Husholdningerne har dermed øget deres aktivandel i pensioner med 11 procentpoint siden 2007. , Aktier og indskud fylder mindre end før finanskrisen, Husholdningernes beholdning af aktier mv. steg med 163 mia. kr. i 2017. Selvom de danske husholdninger har øget deres aktiebeholdninger, udgør de kun 31 pct. af husholdningernes samlede finansielle aktiver. Det er under niveauet i 2007, hvor andelen var 35 pct. og svarede til 1.466 mia. kr. , Danskerne havde 1.007 mia. kr. i indskud i 2017, hvilket er rekordstort, men det udgjorde blot 15 pct. af de samlede finansielle aktiver og er mindre end i 2007, hvor andelen var 19 pct. og udgjorde 811 mia. kr., Husholdningernes aktiver og passiver 2017*,  , Primo, balance,  , Transak-, tioner,  , Omvur-, deringer,  , Andre mæng-, demæssige , ændringer, Ultimo , balance,  , Andele , ultimo , 2007, Andele , ultimo, 2017*,  , mia. kr., pct., Finansielle aktiver i alt, 6, 145, 143 , 237 , - , 6, 524, 100, 100, Indskud, 977 , 28 , 2 , - , 1, 007, 19, 15, Aktier mv., 1, 883, 61 , 102 , - , 2, 046, 35, 31, Pension mv., 1, 3, 189, 61 , 134 , - , 3, 384, 41, 52, Øvrige aktiver, 95 , -7 , -1 , - , 87 , 5, 1, Finansielle passiver i alt, 2, 735, 110 , 16 , -55 , 2, 806, 100, 100, Lån, 2, 669, 66 , 16 , -12 , 2, 740, 95, 98, Øvrige passiver, 66, 43 , - , -43 , 66 , 5, 2, Finansiel nettoformue, 3, 410, 33 , 220 , 55 , 3, 718,  ,  , Finansielle opsparing, -, 33, -, -, -,  ,  , *Foreløbige tal., 1, Pension mv. består af forsikringstekniske reserver, der dækker forudbetalte præmier, ikke udbetalte erstatninger samt nettoformue i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Derudover har husholdningerne pensionsformue i bankerne og Lønmodtagernes Dyrtidsfond., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Denne offentliggørelse kombinerer for første gang resultater fra sektorregnskabernes ikke-finansielle og finansielle konti. Opgørelsen af de ikke-finansielle sektorregnskaber belyser, hvordan produktionsresultatet omfordeles gennem renter, udbytter, skatter, pensioner og andre overførsler. Resultatet efter omfordelingen er den disponible indkomst. Sektorregnskaberne belyser også anvendelsen af den disponible indkomst til forbrug og opsparing, og hvordan opsparingen sammen med kapitaloverførsler, netto, anvendes til faste bruttoinvesteringer, lagerændringer, erhvervelse af værdigenstande og fordringserhvervelse, netto (finansiel opsparing). De finansielle konti belyser, hvordan økonomiens agenter fordelt på sektorer placerer eller finansierer den finansielle nettoopsparing via finansielle instrumenter., Se endvidere afsnittet Særlige forhold ved denne offentliggørelse i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 411, , der udkom 7. november 2018., Finansielle konti 2017 november-version, 8. november 2018 - Nr. 417, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. juni 2019, Alle udgivelser i serien: Finansielle konti, Kontakt, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, Sektorregnskaberne belyser den økonomiske udvikling i økonomiens sektorer. Økonomien opdeles i seks hovedsektorer: Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) og Udland. Blandt de mest centrale størrelser i sektorregnskaberne er opsparing, fordringserhvervelse, netto og faste bruttoinvesteringer og specielt for husholdningerne den disponible indkomst og forbruget. Finansielle konti udgør et konsistent kontosystem, hvor overgangen fra primostatus til ultimostatus belyses ved finansielle transaktioner (finansiel konto), andre mængdemæssige ændringer og omvurderinger. Husholdningssektoren opgøres i nationalregnskabet som enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Derudover er selvstændig erhvervsdrivende inkluderet, men det er kun de selvstændiges finansielle aktiver, der indgår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27176

NYT: Nye biler kører 7,5 km længere pr. liter end i 2006

13. september 2016, I de seneste ti år har danskerne fået mange flere små biler, flere kører på diesel, og rigtig mange leaser nu deres bil. Sammen med bilernes tekniske udvikling har disse faktorer ændret de nye bilers gennemsnitlige energieffektivitet markant. Set under et kører de nye biler i 2016 23,2 km/l mod 15,7 km/l for ti år siden. De nye personbiler, som husholdningerne har , leaset, i år, kører i gennemsnit 26,0 km på en liter brændstof, mens deres , købte, biler kører 23,1 km/l. For ti år siden kørte deres leasede biler kun 14,9 km/l, mens deres købte biler kørte 15,9 km/l., Hvad viser tallene?, Tallene viser, at de nye køretøjer i år i gennemsnit er markant mere energieffektive end de nye køretøjer i 2006. De viser , ikke, udviklingen i energieffektiviteten for de enkelte køretøjer på markedet., Diesel er mere populært som drivmiddel i leasingbilerne, Den aktuelle forskel i 2016 i energieffektiviteten mellem husholdningernes leasede og købte biler kan bl.a. forklares ved, at halvdelen af deres leasede biler kører på det mere energieffektive diesel, mens kun knap 20 pct. af deres købte gør det. Det trækker til gengæld i modsat retning, at leasingbilerne i 2016 i gennemsnit er 114 kg tungere., Dieselbilerne kører fire kilometer længere på literen end benzinbilerne, De nye dieselbiler i år kører 26,0 km pr. liter, og det er 7,4 km eller 39 pct. længere end i første halvår 2006. Husholdningernes nye dieselbiler ligger i 2016 på 27,7 mod 18,9 km/liter, mens deres leasede biler i år ligger på 29,4 mod 16,8 km pr. liter i 2006. Erhvervenes dieselbiler ligger i år på 25,4 mod 18,2 km/liter., Fremgangen er relativt større for benzinbilerne, hvor de nye fra 2016 kører 21,8 kilometer/liter. Det er 6,9 km eller 46 pct. længere end i første halvår 2006. Husholdningernes nye købte benzinbiler ligger i 2016 på 22,1 mod 15,3 km pr. liter i 2006, mens deres leasede biler i år ligger på 22,6 mod 13,4 km pr. liter. Erhvervenes nye benzindrevne biler ligger i år på 21,4 mod 14,0 km/liter i 2006., Dieselbilerne er betydeligt tungere end benzinbilerne, Egenvægten for de nye dieselbiler i år på 1.374 kg er stort set uforandret siden 2006, mens benzinbilerne er blevet 100 kg lettere til nu 1.073 kg. Den uændrede egenvægt for dieselbilerne dækker over en lille vægtstigning for erhvervsbilerne og et lille fald for bilerne i husholdningerne. , Alle benzinbilerne, uanset om de er i erhvervene eller i husholdningerne, er blevet lettere siden 2006. Det er værd at bemærke, at vægtudviklingen for benzinbilerne dækker over et kraftigt fald fra 2006 frem til 2012, hvor gennemsnitsvægten kom under 940 kg, og perioden herefter, hvor vægten igen er steget en del., Er vi blevet klogere på den tekniske udvikling?, Tallene for energieffektiviteten oven for fortæller ikke så meget om den tekniske udvikling - de nyeste biler har nogle andre karakteristika af betydning for energiforbruget end bilerne for ti år siden. En simpel metode til at eliminere betydningen heraf og nærme sig et bud på den tekniske udvikling, er at standardisere bilerne til en vægt på 1.000 kg og se på hvor langt de kan køre på en liter brændstof., I figuren oven for er dieselbilernes energieffektivitet vokset betragteligt, mens vægten stort set er uændret - der skal med andre ord bruges betydeligt mindre diesel for at flytte en dieselbil med den samme vægt. En dieselbil fra 2016 på 1.000 kg kan således køre 35,7 km pr. liter mod 25,0 km i første halvår 2006. Forbedringen for benzinbilerne på 1.000 kg er ikke i samme størrelsesorden, idet de i 2016 kører 23,4 km pr. liter mod 17,2 for ti år siden. , Kan tallene for energieffektiviteten opnås i dagligdagen?, Siden de laboratorietestede mål for energieffektivitet blev taget i brug i 1997, har det været voldsomt diskuteret, om målene overhovedet siger noget om, hvad den gennemsnitlige bilist oplever (se mere om metoden under kilder og metoder). , I 2011 offentliggjorde EU-Kommissionen en videnskabelig rapport, hvor en række undersøgelser af energiforbruget ved 'virkelig' brug sammenstilles. Se , her., Selv om der er betydelige forskelle undersøgelserne imellem, er rapportens konklusion, at energiforbruget i praksis for benzindrevne biler generelt er 10-15 pct. større end de testede mål - og større for ældre biler - mens energiforbruget for dieseldrevne biler er 12-20 pct. større., Energieffektivitet og egenvægt for nye benzin- og dieseldrevne personbiler til privatkørsel,  , 2006, 2010, 2014, 2015,  , 1. halvår,  ,  ,  ,  ,  ,  , 2006, 2015,  , 2016,  , 2006, -2016, 2015, -2016,  , km/l,  , pct., Benzin og diesel i alt, 15,7, 19,7, 22,3, 23,0,  , 15,7, 22,8, 23,2,  , 48,4, 2,0, I husholdningerne, køb, 16,0, 19,8, 22,2, 22,9,  , 15,9, 22,8, 23,1,  , 45,0, 1,5, Leasing, 15,0, 20,1, 23,3, 24,9,  , 14,9, 24,1, 26,0,  , 73,9, 7,8, I erhvervene i alt, 15,1, 19,5, 22,4, 23,1,  , 15,1, 22,8, 23,4,  , 55,1, 2,4, Leasing, 15,0, 19,4, 22,2, 22,7,  , 15,1, 22,6, 22,7,  , 49,8, 0,4, Benzindrevne i alt, 14,7, 18,3, 21,5, 21,9,  , 14,9, 21,8, 21,8,  , 46,1, -0,3, I husholdningerne, køb, 15,2, 18,7, 21,7, 22,2,  , 15,3, 22,1, 22,1,  , 44,1, -0,1, Leasing, 13,4, 17,6, 21,7, 22,6,  , 13,4, 22,8, 22,6,  , 68,3, -1,1, I erhvervene i alt, 13,9, 17,7, 20,9, 21,3,  , 14,0, 21,4, 21,4,  , 53,0, -0,2, Leasing, 13,7, 17,3, 20,4, 20,8,  , 14,0, 20,8, 20,8,  , 49,0, -0,1, Dieseldrevne i alt, 18,4, 21,3, 24,2, 25,5,  , 18,6, 25,0, 26,0,  , 39,4, 3,7, I husholdningerne, køb, 18,8, 22,4, 25,4, 27,1,  , 18,9, 26,6, 27,7,  , 46,7, 4,3, Leasing, 17,0, 22,0, 25,5, 28,1,  , 16,8, 26,3, 29,4,  , 74,7, 11,8, I erhvervene i alt, 17,9, 20,8, 23,8, 25,0,  , 18,2, 24,5, 25,4,  , 40,0, 3,7, Leasing, 18,0, 20,4, 23,4, 24,3,  , 18,3, 24,2, 24,1,  , 32,2, 0,0,  , egenvægt i kg,  ,  ,  , Benzin og diesel i alt, 1, 212, 1, 173, 1, 091, 1, 133,  , 1, 197, 1, 120, 1, 179,  , -1,5, 5,2, I husholdningerne, køb, 1, 164, 1, 080, 994, 1, 036,  , 1, 161, 1, 032, 1, 074,  , -7,5, 4,1, Leasing, 1, 339, 1, 215, 1, 111, 1, 150,  , 1, 330, 1, 120, 1, 188,  , -10,7, 6,1, I erhvervene i alt, 1, 295, 1, 261, 1, 212, 1, 231,  , 1, 275, 1, 213, 1, 271,  , -0,4, 4,8, Leasing, 1, 306, 1, 308, 1, 265, 1, 282,  , 1, 272, 1, 259, 1, 328,  , 4,4, 5,5, Benzindrevne i alt, 1, 162, 1, 035, 983, 1, 030,  , 1, 154, 1, 020, 1, 073,  , -7,0, 5,2, I husholdningerne, køb, 1, 116, 998, 953, 995,  , 1, 117, 990, 1, 029,  , -7,9, 4,0, Leasing, 1, 268, 1, 101, 1, 006, 1, 038,  , 1, 247, 1, 014, 1, 089,  , -12,7, 7,4, I erhvervene i alt, 1, 250, 1, 093, 1, 049, 1, 088,  , 1, 238, 1, 070, 1, 136,  , -8,3, 6,2, Leasing, 1, 264, 1, 124, 1, 091, 1, 126,  , 1, 235, 1, 104, 1, 170,  , -5,3, 5,9, Dieseldrevne i alt, 1, 359, 1, 335, 1, 335, 1, 360,  , 1, 340, 1, 354, 1, 374,  , 2,5, 1,5, I husholdningerne, køb, 1, 328, 1, 257, 1, 248, 1, 267,  , 1, 319, 1, 268, 1, 271,  , -3,6, 0,2, Leasing, 1, 430, 1, 303, 1, 261, 1, 303,  , 1, 436, 1, 311, 1, 290,  , -10,2, -1,6, I erhvervene i alt, 1, 400, 1, 374, 1, 364, 1, 390,  , 1, 379, 1, 384, 1, 408,  , 2,1, 1,7, Leasing, 1, 398, 1, 400, 1, 386, 1, 413,  , 1, 368, 1, 397, 1, 452,  , 6,1, 4,0,  , km/l ved 1.000 kg,  ,  ,  , Benzin og diesel i alt, 19,0, 23,1, 24,4, 26,1,  , 18,7, 25,5, 27,4,  , 46,2, 7,4, Benzindrevne, 17,1, 18,9, 21,1, 22,5,  , 17,2, 22,3, 23,4,  , 35,9, 4,9, Dieseldrevne , 25,1, 28,4, 32,3, 34,7,  , 25,0, 33,9, 35,7,  , 43,0, 5,3, Anm.: Tallene omfatter personbiler til privat personbefordring, dvs. eksklusive taxakørsel og andre anvendelser. Tallene er helårstal, hvis ikke andet er angivet., Energieffektiviteten for nyregistrerede biler 2016, 13. september 2016 - Nr. 385, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. september 2017, Alle udgivelser i serien: Energieffektiviteten for nyregistrerede biler, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Målet for energieffektiviteten km/l er fastlagt i et EU-regelsæt, som også fastsætter standardiserede målinger, som alle nye personbiler skal gennemgå. Målet er et sammenvejet udtryk for brændstoffor-bruget for en fast kombination af kørselstyper og -længder (by- og landevejskørsel mv.) med bestemte hastigheder. Emissionsmålingerne er ligeledes EU-fastlagte.., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=22633

AED12: Hjemmehjælp, visiterede personer der benytter privat leverandør

område, ydelsestype, alder og køn
2008-2025 (Pct.)

https://www.statistikbanken.dk/AED12

Statistikbanktabel

LABY02: Befolkningen i procent af alle i samme kommunegruppe

kommunegruppe og alder
2008-2025 (Pct.)

https://www.statistikbanken.dk/LABY02

Statistikbanktabel

INDOPH1: Indvandrere 1. januar

første opholdsgrundlag og område
2008-2025 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/INDOPH1

Statistikbanktabel

BY4: Husstande 1. januar

byområder og landdistrikter, husstandstype og antal børn
2010-2025 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/BY4

Statistikbanktabel